Landsbynyt. 16. årgang nr. 3. April 2006. Landsforeningen af Landsbysamfund. Indhold: IT-stafetten går fra www.arnum-net.dk til www.hellevad.



Relaterede dokumenter
Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Landsbynyt. vise film og give mulighed for dialog med filmskaberne.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

Landsbynyt. Årsmøde og generalforsamling på Sdr. Nissum Friskole

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Referat Side 1 Vedr: Vejby Lokalråd

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Referat fra. ma-nets generalforsamling den 22. februar Steen Johansen blev valgt som mødets dirigent

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Redaktøren ringede mig op


Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Foreningen Lydum Mølle. Nyt

Nyhedsbrev III Scleroseforeningens lokalafdeling for Holbæk, Kalundborg og Odsherred

Nyhedsbrev til pårørende Bøge Allé

Flere hjemmehjælpstimer, bedre bemanding på plejehjem og hurtigere genoptræning?

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Husk: Nød i Præstegården

Principper for tildeling af tilskud

Forårshilsen fra bestyrelsen.

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Afbud: Gert Jensen, Brian Holmberg, Søren H. Kristensen, Susanne Sander, Knud Rødbro

GRATIS FILMTILBUD TIL BØRN OG UNGE

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Generalforsamling d. 23. april 2013

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Fra delebørn til hele børn

Referat Side 1 Vedr: Vejby Lokalråd

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Velkommen - Forældre til forældre

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013.

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Lammegade har ingen plads til mødefaciliteter og huser kun frivilligcenterets medarbejdere, samt Roskilde Ældremotions kontor.

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Afbud fra: Torben Haahr. Søren Vinding og Gorm Sigaard var fraværende under punktet Godkendt

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

2. Kommunikation og information

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet

Denne dagbog tilhører Max

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

"Mød dig selv"-metoden

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Vendsyssel Friskole/Børnehus Opgaver til Landsbypedellen Sankt Hans 2016 Ældretræf 2016 Facebook projekt

Nyhedsbrev Regnbuen Maj 2017.

Bestyrelsens beretning april 2013

Kampagnen Opgør med tabuet

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

Formandsberetning 2015

Alssund Y s Men s Club

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

LAG Struer beretning 2011

Til Demokratiudvalget

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Blomstrende Landsby. Programbeskrivelse. Et udviklingsprogram for kommune, landsby og lokalsamfund. LOGO kommer

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Godkendelse af referat fra sidste møde. Godkendelse af dagsorden. godkendt. Godkendt. UDVALG Det Fælles Landdistriktsråd. MØDE Bestyrelsesmøde DFL

Aktiviteter og ad hoc Christian Thomsen

natur dyr mad Sådan starter du en 4H klub

INDSPIL NR. 49. Maj /juni 2015

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf DOKUMENT 1

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Stensved SFO & Klub Juni & juli 2013

Hersom-Bjerregrav Borgerforening

Bestyrelsens beretning for året Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kapitel 1. Noget om årets gang

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Transkript:

April 2006 Landsforeningen af Landsbysamfund 16. årgang nr. 3 Finske tilstande for danske landdistrikter? Af Barbara Diklev I april 2005 blev vi i landdistrikterne og landsbyerne i Danmark lovet adgang til 1,145 mia. kr. om året takket være omlægning fra landbrug til udvikling i landsbyer og landdistrikter. På grund af problemer med den danske fordeling af EU pengene og måske også andre problemer, blev den danske tildeling skåret ned til omkring 800 mio. kr. om året fra EU. Det skal medfinansieres fra ministerierne, især Fødevareministeriet, så der kan komme 1.6 mia. kr. ud til landsbyer og landdistrikter om året. Uden at se på de penge, der forlods er lovet til landbruget i årevis frem, f.eks. MVJ aftaler, står det klart at der forsvandt nogle penge. Regeringen har lovet at hente alle pengene hjem, d.v.s. at finde de matchende omkring 800 mio. kr. om året. Regeringens nationale handlingsplan skal meget snart sendes til EU. Kommissionen er færdig med sit forarbejde. Tilbagemelding og det færdige resultat skal ud inden kommissionens sommerferie! Der er ikke tid til at sende frem og tilbage så Fortsættes side 5 Indhold: Finske forhold...s.1 Leder...s.2 Foreningsmødet i Rakkeby...s.2 LAL og familie...s.3 IT-hjørnet...s.4 Limfjordsteatrets forestilling... s.4 Serviceeftersyn af Vandforsyningen s.6 Om private gadelysforeninger..s.6 2005: Hans Chr. Schmidt lover penge til Landdistriktsudvikling - her i Hundborg. Danmarks første filmfestival...s.7 IT-stafetten går fra www.arnum-net.dk til www.hellevad.dk

Leder En købmandsforretning er en a. servicefunktion b. dagligvarehandel c. pengemaskine d. uformel social mødeplads e. nødbutik i lokalområdet Tja, hvordan ser du på din lokale forretning, hvis der da er en endnu? Tænk de fem muligheder godt igennem og sæt tal på, sådan som din/jeres prioritet er. I alle tilfælde skulle dagligvarehandel gerne stå øverst. Gør den det for dig/jer? Og er forretningen sommetider ca. en gang om ugen en nødbutik i lokalområdet? Hvis den er det, må du hellere overveje, hvor længe du gerne vil have adgang til nødbutik og servicefunktion samt uformel social mødeplads i lokalsamfundet. Købmandsforretningen er en tidsrøvende arbejdsplads for købmanden og hans/hendes familie. De investerer tid og penge i at den skal kunne fungere. Hvor meget er du med til at forretningen er der? For ca. otte år siden havde vi et arbejdsudvalg der handlede om ældres dagligvareforsyning i landdistrikterne. I det arbejde kom der flere interessante ting frem om dagligvarer. 1. Hver familie skal lægge 1500-2000 kr. minimum i forretningen for at der bliver god økonomi for dem der driver butikken. Det kan gøres ved at købe ind der hver gang eller ved at lægge nogle superindkøb der nogle gange om måneden. 2. Det koster købmanden minimum 60 kr. at køre varetur med den kasse, der er pakket i forretningen efter telefonbestilling. 3. På forhånd kendte jeg en præstefamilie, hvor konen altid parkerede 1000 kr. i forretningen, så hun kunne sende børnene op efter varer uden at de havde penge med. Når pengene var brugt, satte hun 1000 kr ind igen. Vores købmand er gået på efterløn. Det gjorde han, både fordi han trængte til at hvile benene, men også fordi han blev presset til det af en af sine kunder, der NU havde lyst at overtage forretningen. Det har hun så gjort, her i påsken, med nyt gulv, ny fryser, ny opstilling i forretningen og nyt personale. Købmandens kone mente godt, hun kunne klare at holde fri om søndagen i fremtiden. Vi håber så, at vores nye unge købmand kan klare at arbejde i week-end erne! Og endnu mere håber vi, at alle familier finder ud af at tilrettelægge deres handel, så de minimum køber ind for 1500-2000 kr der hver måned! Held og lykke til vor nye købmand! bd Landsbynyt Rakkeby Spejderskov sø Rakkeby Spejderskov Foreningsmødet i Rakkeby sept. 2005 (en ide til efterfølgelse?) Hvert halve år mødes repræsentanterne for foreninger, skole, erhverv og landsbyråd til en drøftelse: Hvordan har vi det i Rakkeby? Vi giver hinanden ris og ros og gode råd, og vi koordinerer med hinanden. Efter at have behandlet emner, hvor mødedeltagerne ønsker en forbedring, kommer de gode ting frem, og mange af dem har med skole, børn og unge at gøre: Faktisk er der dynamik i skolen, - faglige og pædagogiske udviklingsarbejder. Skole og Solstråle arbejder godt sammen, og 5. november indvier skolen sit nybyggeri og inviterer til Åben Skole den dag. Faktisk fungerer skolens Venneforening, og Fredagsklubben har en ny ledelse i kikkerten, så de måske kommer fra start i år også. Faktisk kører ungdomsklubben fint, - med i alt 25 unge medlemmer fordelt i klub for 4-5. klasserne om mandagen og klub for 6-7. klasserne om onsdagen. - Faktisk så lykkedes Sandgravsspillet i år, - selvom der måtte sadles om, programmæssigt, med kort varsel. Og faktisk så trives Spejderne og indviede, sammen med byen, 3 ha skov d. 8. oktober 2005 - For blot at nævne noget... Hentet på www.rakkeby.dk sammen med billederne. Om LALs kommende årsmøde og generalforsamling i Sdr. Nissum -Fjand d. 11. og 12. november 30 år er vel ikke noget særlig bemærkelsesværdigt jubilæum, men set fra et menneskesynspunkt er det den fødselsdag, hvor man er kommet til voksenlivets alvor og forpligtelser. Måske er man færdig med sin uddannelse måske har man fået familie. LAL uddanner sig hele tiden, og vi giver gerne videre af vores viden. LAL har fået familie, både små og store medlemmer. LID, Landsbyerne i Danmark, den yngre bror, er fortsat den lille, og vi har ikke meget med hinanden at gøre siden samarbejdet om Landdistrikternes Uge holdt op, og LAL kører videre alene. De fortsætter med Årets Landsby og med læserbreve i aviserne. Ellers er de svære at finde uden blad og hjemmeside. Hele Norden skal leve! er også familie. Søskende i de nordiske lande, som vi ses med et par gange om året, og som vi har haft fælles projekter med flere gange: Landsbyvenskab mellem Øster Tørdal i Norge og Mammen i Bjerringbro er startet i dette samarbejdsregi og kører nu helt selvstændigt videre. Nordisk lokal Kultur-projektet i 1996-98 havde også Island med og de har været med siden. Lokal demokrati i Norden med forskersamarbejde og en bogudgivelse i 2000. NDBU, Nordisk Demokrati-seminar for Børn og Unge i 2002-2003. Nu holder den finske landsbyforening tovet i etablering af ERA, European Rural Alliance, som skal sikre mere europæisk samarbejde.(læs også om POMO på forsiden). I hvert projekt har vi indbudt lokale landsbyfolk til at deltage. Vi håber på jeres opmærksomhed i fremtiden. I ulige år kommer der nordiske gæster til LALs generalforsamling. LDF, som også udsprang fra LAL, med baggrund i et ønske om samarbejde og gensidig hjælp, dem samarbejder vi meget med, især jo vor formand, Jette, som også er en af to næstformænd i Fællesrådet. LDF er nu 9 år, og der er kommet gode, nye folk på alle poster siden årsmødet 2005. LDF, Landdistrikternes Fællesråd har i hele sit liv brugt LAL og vores viden godt. Vi glæder os over en stigende gensidighed i forholdet. Bl.a. samarbejder vi nu om at finde frem til alle kommunedækkende lokalråd/landsbyråd i hele landet. (Hvis du som læser har en fornemmelse af at jeres samarbejde i kommunen er ukendt, så send en mail til redaktøren med kontaktnavn og adresse.) Landsbynyt er det ældste barn i familien. I år er Landsbynyt 15 år. Af den grund vil vi holde en jubilæumskonkurrence den står der mere om på side 7 i Landsbynyt. Bladet er det eneste medie, som udelukkende beskæftiger sig med emner, der er relevante for landsbyer og landdistrikter udenfor landbruget. Bladet er blevet skrevet på frivillig basis i de 15 år. Stigning i portoudgifterne har tvunget LAL til at nytænke måder at sende bladet ud på. Vi troede, det var en god ide at sende bladet ud 4 gange årligt som e- post, men den ide strandede. Det er for rart at have bladet i hånden. Til gengæld har vi tilbudt e-abonnement på Landsbynyt for kun 100 kr. årligt. På den måde når vi stadig længere ud med nyheder om og for Landsbyer og landdistrikter. LALs hjemmeside er næstældste barn. 10 år i år (jo, der er mange jubilæer dette år). Den er en af Danmarks ældste landsdækkende foreningshjemmesider. For nogle år siden delte vi hjemmesiden i to: www.lal.dk som er den formelle foreningsdel med vedtægter, årsmøde, generalforsamlingsreferater, pressemeddelelser, e-mailmeddelelser, IT-stafet-nyt og LandUge-overskrift. www.landsbynettet.dk har alle artiklerne. Vi har passeret de første 1000, og der kommer hele tiden flere til. Hvis du har et spørgsmål om forhold i landsbyer og landdistrikter, kan du med fordel klikke ind og sætte emnet på i den åbne søgemaskine. Det vil så vise sig, om emnet har været behandlet, eller du skal henvende dig til LALs bestyrelse for at få noget at vide om emnet. Landdistrikternes Uge er et af vore børn. For deltagerne er LandUgen en måde at blive set på og kendt på, uanset ens egen størrelse. Det er det, at landsbyer over hele landet står sammen om Ugen, som gør den store forskel også lokalt. www.lal.dk har LandUgen på forsiden. Klik ind og kig. LandUgebladet med omtale af den sidste LandUge kommer en gang om året. LandUgen startede i 1999. 30 IT-stafetten i LAL er et andet barn. Stafetten blev sendt afsted fra Robert webmaster i 2000, og kører stadig. De sidste mange måneder har den kørt rundt i Vestjylland. Der er ikke meget at gøre ved det andet end at sørge for at jeres gode, velfungerende hjemmeside bliver synlig enten som link på www. landsbynettet.dk eller ved at I helt ugenert henvender jer til dem, der nu har stafetten og får dem til at kigge på jeres hjemmeside, så I kan få et års abonnement på Landsbynyt og en pressemeddelelse, hvis I vil have det og retten til at sende stafetten videre. E-mail meddelelserne er lillebror til IT-stafetten. Men de kommer viden om. Når e-mail meddelelserne går ud, er det til 4-500 modtagere, som på den måde holdes orienteret om vigtige emner for landsbyer og landdistrikter. Den første e-mail meddelelse blev sendt i 2003. Nr. 53 kom afsted i sidste uge. De sidste to handlede om fremtiden med Landdistriktsprogrammet. Se dem på www.lal.dk Alle der vil med på listen, kan komme det, bare send en mail om det til redaktøren. Det yngste skud på stammen er Landsbyvenner i Folketinget. Med inspiration fra Finland begyndte denne kontakt i 2004.LAL har nu 27 landsbyvenner i Folketinget fra alle partier. Vi overbebyrder dem ikke, men sørger for at de tre-fire gange om året får nyheder om det, der rører sig hos os i landsbyer og landdistrikter, og det, der er vigtigt, at de lægger mærke til og handler på i Folketinget. LAL føler det som en særlig forpligtelse at holde interesserede politikere orienteret, så de kan hjælpe os videre i udviklingen i hele landet. Vi føler i LAL, at vi er blevet voksne. Vi har en stor familie, mange børn og mange forpligtelser. Derfor glæder vi os meget til at fejre 30-års dagen med jer, vore nærmeste, og det kan I vel godt forstå nu? Bd 2 3

IT-hjørnet Fra www.arnum-net.dk til www.hellevad.dk Vores forslag på en ny modtager af IT-stafetten er Hellevad med hjemmesiden www.hellevad.dk Hellevad har en god hjemmeside. Siden er overskuelig, nem at finde rundt på, gode informationer om de forskellige foreninger. Så den fortjener at blive set af mange. Med venlig hilsen På vegne af www.arnum-net.dk Preben Lund Gæt hvor! Til læsere, som ikke ved hvor Hellevad ligger: Inden I kigger på bagsiden, så prøv at se listen over foreninger og gæt, hvilken del af landet vi er i. Der er 16 foreninger på hjemmesiden: Dansk Vestindiens Venner, Hellevad 4H, Hellevad Aftenhøjskole, Hellevad Beboerforening, Hellevad frivillige Brandværn, Hellevad Hallens Støtteklub, Hellevad Husmoderforening, Hellevad Hyggeklub, Hellevad KFUM spejderne, Hellevad Menighedsråd, Hellevad og Egvad sogne, Hellevad Ringriderforening, Hellevad Skole, Pensionistforeningen Hellevad-Egvad, Smørhullet. Klik ind og lær Hellevad at kende. Svaret ses på bagsidekortet. Seks foreninger har egen hjemmeside, bl.a. brandværnet og beboerforeningen: Her kan man se, at der er hele 23 frivillige brandmænd, og et billede fra sidste udrykning. En af de rigtig godt ting på beboerforeningens hjemmeside er, at vedtægterne er nemme at finde. Vi glæder os til at se, hvem I sender videre til fra Hellevad. Stort tillykke til Hellevad fra Landsforeningen Af Landsbysamfund. Bd På nettet: Kig ind og se, hvordan de med en ny fin lille bog præsenterer landsbyerne i Løkken Vrå Kommune: http://www.loekkenvraa.dk/tf/ landsby.pdf Gave til Hørdums børn mellem 7 og 12 år - Limfjordsteatrets forestilling Undreland I slutningen af marts modtog Hørdum den allerførste LandUgepris, der uddeles til en af de deltagende landsbyer i Landdistrikternes Uge. Bestyrelserne i Hørdum Håndværker- og Borgerforening og Hørdum Kulturlandsby besluttede at bruge prisen til en gave til børnene i Hørdum. Derfor har man købte man Limfjordsteatrets forestilling Undreland, som opførtes lørdag 22. Den Gamle Skole, Kulturlandsbyens teater i Hørdum. Beslutningen om at bruge prisen til en børneaktivitet ligger fint i tråd med Hørdum Kulturlandsbys aktiviteter og de kriterier, der lægges til grund for tildeling af Landugeprisen. Hver en krone af den årstalsregulerede pris blev brugt på forestillingen. Gratis billetter til forestillingen, der henvender sig til børn mellem 7 og 12 år, kunne afhentes lørdag 15. april hos Kvik Spar i Hørdum. Der er kun plads til 40 børn til forestillingen, og derfor gælder først-til-mølle princippet. Forestillingen varer ca. 70 minutter, og arrangørerne havde planer om at servere kaffe i tilstødende lokaler for alle ledsagende voksne, mens børnene så teater. Nu blev det så sådan, at der var fire pladser der ikke blev besat, så de voksne, der kom, fik også lov at se med. De overskydende voksne blev placeret bag hovedløse billeder højt oppe i dekorationerne, og på den måde var alle med, som kom til forestillingen. Undreland hvis titel og handling er inspireret af Alice in Wonderland - er en interaktiv teaterforestilling kun for børn et skridt udi at lave teater, der bryder med den traditionelle form. Børnene kravler ind ad en dør, hvorpå der står Undreland og fortsætter ind i en tunnel, for til sidst at lande inde midt i et spil, der styres af en dronning. "Undreland" er en interaktiv børneteaterforestilling med professionelle skuespillere. Forestillingen skal vises for - og med børn. Det er en leg med voksenverdenens ulogiske regler. Publikum løber i den absurde underverden gang på gang ind i voksne, der ikke giver mening hverken i tale eller handling. De voksne og deres konventioner er nonsens. Limfjordsteatret kan kontaktes om sin børneaktive forestilling (eller andre forestillinger), hvis flere af jer skulle have lyst at få besøg. Se dem på www.limfjordsteatret.dk Bd Fortsat fra forsiden mange gange som sidst. Vi venter og håber, at det nås, så pengene kommer frem til 2007. En enig regering stod bag medfinansieringen til det nye Landdistriktsprogram. Nu får vi den fornuftige brugsmodel, det nationale Udviklingsprogram for landdistrikter ligesom de har haft med POMO i Finland, udviklingsgrupper, LAGs over hele landet. Fordelingen i grupperne bliver måske 1/3 politisk (aldrig flertal) 1/3 organisationsliv, 1/3 civilsamfundet, rent overordnet. Partnerskaber og udviklingsplaner for ethvert landdistrikt skal stemme overens med regioners og kommuners planer for området. Fakta LEADER+, d.v.s. 2000-2006 Danmark: Befolkning i LAG områderne: 592 837 Som repræsenterer 11% af hele befolkningen Gennemsnitlig befolkningstæthed i LAG områderne: 50,7 indbyggere/km2 Danmark: EU bidrag: EUR 17 300 208 (28%) Anden offentlig medfinansiering: EUR 17 300 208 (28%) Private midler: EUR 27 977 416 (45%) Finland: Befolkning i LAG områderne: 1 595 000 Som repræsenterer 31% af hele befolkningen Gennemsnitlig befolkningstæthed i LAG områderne: 12,8 indbyggere/km2 Finland: EU bidrag: EUR 17 300 208 (28%) Andre offentlige midler: EUR 17 300 208 (28%) Private midler: EUR 27 977 416 (45%) Hvad er det de har gjort i Finland? Repræsentanter for det finske jord- og skovbrugsministerium bliver hele tiden og så igen bedt om at komme til EU og forklare, hvordan de har gjort, hvordan det virker og hvem der er involveret. Den forskel i måden at styre mod en ligelig udvikling i landsbyer og landdistrikter, væk fra at pengene til landdistrikterne stort set alle går til landbruget, den gør Finland mere og mere interessant. Der er ingen tvivl om at Finlands POMO program har inspireret EU til at lægge fremtidens plan for landdistrikternes støtte. Landdistrikter over hele Europa ser til Finland for det gode eksempel til efterfølgelse. Ikke alene har de i århundreder haft en måde at yde fælles indsats på i lokalområdet, talkoånden, (ligesom de i Norge har haft det at arbejde på dugnad) men i ni år har de nu haft POMO, det nationale udviklingsprogram for landsbyer og landdistrikter, som bygger fuldstændig på LEADER-tanken om lokale aktionsgrupper, LAGs. Programmet har egen finansiering, fuldstændig svarende til den måde EU finansierer LEADER programmerne på. Der var bare for få, som kunne få LEADER penge, og det gjorde man noget ved i Finland. I Danmark har det altid været max ca. 10 % af landet, som kunne udnytte LEADER-programmerne, lige siden de kom. Der er p.t. 12 LAGs. Se hvor de er på www.leaderplus.dk Finnerne beskærer ikke pengene til udvikling i landdistrikterne, men laver nye programmer med anvendelse af de erfaringer, man har gjort sig i arbejdet med LEADER programmerne. Vi havde flere penge til udvikling end der er nu. Baggrund og behov for POMO Indenfor rammerne for LEADER II initiativet fungerede i programperioden 1995-1999 sammenlagt 22 lokale aktionsgrupper som dækkede en tredjedel af Finlands landsbyer, 825 000 indbyggere. Aktionsgrupperne har formået at få kommuner, foreninger, virksomheder og indbyggere i regionen til at samarbejde, så at de bærer det fælles ansvar for udviklingen af landsbyerne med hjælp af en udviklingsplan som de selv har udarbejdet og som gennemføres ved et stort antal udviklings- og virksomhedsprojekter. Takket være de gode erfaringer skete der en udvidelse af arbejdsmetoden med aktionsgrupper i 1997 med hjælp af det nationalt finansierede POMO program (Paikallisen Omaehtoisuuden MaaseutuOhjelma = Udviklingsprogram for Landsbyerne ud fra Lokale Initiativer (ULLI på dansk?)) Jord- og skovbrugsministeriet valgte 26 lokale aktionsgrupper til POMO programmet og grupperne dækkede også cirka en tredjedel af Finlands landsbyer, 922 000 indbyggere. En arbejdsmetode som udgår fra lokale initiativer og som baseres på aktionsgruppernes arbejde har vist sig at være et særlig velegnet redskab for udvikling af den finske landsby. Hvad angår regionspolitikken førte LEADER- og POMO programmerne en ny arbejdsmetode med sig, som bygger på eget initiativ ved siden af den traditionelle oppefra styrede udviklingspolitik. Den kunne udnyttes godt af f.eks. landsbygrupper med tradition for fælles indsats. De resultater som er nået med aktionsgruppernes arbejde har været gode. Via ret små satsninger fra samfundet er der kommet nye arbejdspladser og nye virksomheder i landsbyerne, og dette med en arbejdsform som udgår fra landsbyens indbyggere og som de selv har forpligtet sig overfor også gennem økonomisk engagement. Samtidig har man fået mange nye typer samarbejde i gang, som ofte har langvarige virkninger. På grund af de gode resultater og erfaringerne med arbejdet i aktionsgrupper ønskede man at arbejdsmåden skulle udstrækkes til hele landet. En integrering af arbejdsmåden var også det mål som EU s kommission stillede op. Man ville sikre sig at alle regioner har et så ligeligt udgangspunkt som muligt hvor det gælder finansieringen af arbejdet i aktionsgrupper i den nye programperiode. Derfor sørgede jord- og skovbrugsministeriet sammen med arbejdsgruppen for aktionsgrupper og netværksenhederne at indbyggerne i landsbyerne blev uddannet aktiveret til arbejde i aktionsgrupperne fra og med september 1998. Som resultat af aktiveringsarbejdet opstod sammenlagt 58 aktionsgrupper som dækker næsten hele Finland, med undtagelse af få kommuner og de største byer. (Denne del af artiklen er oversat direkte fra det finske POMO-program.) Kan vi få alle landdistrikter i Danmark med på en aktiv indsats for ligelig udvikling? Hvis vi kan, så står vi stærkere sammen og i argumentationen overfor regering og folketing. I mellemtiden må vi se i øjnene at EU ikke vil og kan finansiere en kommunal embedsmand til at koordinere aktiviteterne i landdistrikterne uanset hvor meget det blev lovet for et år siden. Det må vi selv klare i kommunerne. Vi ønsker det kommunale niveau som samarbejdsplan, ikke det regionale, som bliver alt for stort for landdistrikterne at overskue i fremtiden. Fra LAL sender vi gerne hele POMO programmets beskrivelse til alle interesserede! Find evt. POMO programmet ved at gå ind på www.lal.dk klikke på Hele Norden skal leve! og så på det finske flag. 4 5

Serviceeftersyn af Vandforsyningen Vand fra de store og vand i det små Læserbrev til Jyllandsposten af LALs vandudvalg Danmarks første filmfestival løber af stabelen i maj og juni 2006 Kristian Sjømann og Barbara Diklev Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening kritiserede regeringens idéoplæg Serviceeftersyn af Vandsektoren i JP d. 25-3-2006. Han mener resultatet vil blive både dårligere og dyrere vand til forbrugerne. I Jyllandsposten d. 3. april svarer miljøminister Connie Hedegaard Erik Fabrin og siger bl.a. Faktisk har eksperter beregnet, at der er et effektiviseringspotentiale på op til 1 mia. kroner. Jeg tror faktisk ikke en døjt på de eksperter efter at et embedsmandsudvalgs rapport i oktober 2005 om Serviceeftersynet blev kritiseret nådesløst af den forrige formand for KL, bl.a. med at skrive, at det eneste positive, han kunne se i oplægget var, at der skulle ansættes en hær af statslige kontrollanter, hvis den plan blev ført ud i livet. Det er vel ikke et mål i sig selv? Eller er det? Miljøministeren skriver også, at der dagligt bliver gjort et stort og godt arbejde i de mange kommunale vandværker. Jeg tror at der bliver gjort et stort uegennyttigt arbejde med de mange almennyttige private vandværker i landsbyer og landdistrikter, som let kan stå mål med de kommunale værker. Kristian Sjømann Ministeren nævner slet ikke de private vandværker. Der er de to store kategorier af vandforsyninger og den lille, på ca. 70.000 helt private vandforsyninger. Forskellige instanser prøver at påstå, at de små overskrider grænser for alt hvad man nu kan måle. (- så de mennesker kan meget bedre få deres vand fra kommunen..) Det er en generation siden, man sidst så en sammenhæng mellem nitratoverskridelser og Blå Børn. Selv Miljøstyrelsen indrømmer, at der ikke er fundet sygdomstilfælde i mange år. De store vandværker, derimod, optræder hvert år med tilfælde af dårligt vand med sygdom til følge. Den sag er sværere at få overblik over end de private brøndejeres vandkvalitet. Når man ved det, er der ingen grund til at anklage de private vandværker og brønde. De decentrale vandforsyninger bruger ofte små vanddepoter i undergrunden, som andre ikke kan komme til. Deres nære produktion af godt vand er forsyningssikker, miljøvenlig og undgår de kvalitetsforringelser, som uvægerligt forekommer for dem, der bor spredt og ligger yderst på lange vandledninger. Om private gadelysforeninger Vejdirektoratet svarer i brev af 20. marts 2006 om private gadelysforeningers drift og vedligeholdelse af gadelys på kommunale veje. Nørager Kommune har anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende ovennævnte. Støvring, Skørping og Nørager Kommuner skal sammenlægges til Rebild Kommune. Ved udredningsarbejdet i den forbindelse har man blandt andet konstateret, at gadebelysningen på kommunale veje i Støvring drives og vedligeholdes af kommunen, medens gadebelysningen i Skørping og Nørager Kommuner drives og vedligeholdes af private gadelysforeninger. Kommunen spørger i den forbindelse, om det i henhold til vejlovgivningen er tilladt, at private gadelysforeninger driver og vedligeholder gadebelysning på kommunale veje. Efter Vejdirektoratets opfattelse må et vejbelysningsanlæg betragtes som en del af en offentlig vejs almindelige udstyr. Anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg er således omfattet af vejlovgivningens almindelige regler om anlæg, drift og vedligeholdelse af veje. Vejbe-styrelsen bestemmer selv, hvilke arbejder - herunder vejbelysningsanlæg - der skal udføres på dens veje, jf. vejlovens 10, stk. 2*). Udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse afholdes af vejbestyrelsen selv, medmindre andet er bestemt. Vejloven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter vejbestyrelsen kan pålægge en privat gadelysforening udgifter til drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg. Loven er dog ikke til hinder for, at vejbestyrelsen indgår aftale med f.eks. en grundejerforening, et forsyningsselskab eller en privat gadelysforening om anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg. Vejbestyrelsen bør dog ved indgåelse af sådanne aftaler sikre sig, at dens beføjelser til at bestemme, hvilke veje der skal belyses, og hvor længe belysningen skal være tændt, består uforandret efter aftalens indgåelse, således at der ved aftalen ikke overdrages myndighedskompetence til aftalens anden part. Vejdirektoratet, den 20. marts 2006. *) Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999. Filmfestivalen finder sted i et samarbejde mellem Hørdum Kulturlandsby, Det Thylandske Landøkonomiske selskab og Landsforeningen Af Landsbysamfund, hvor vi nu glæder os over at filmfestivalen bliver til virkelighed. Vi glæder os til samarbejdet med hinanden og med Klejtrup Landsbyfestival. Hvem, hvad, hvorfor, hvordan? Hvem: Filmfestivalen er målrettet om emnet landsbyer, og vi håber meget at se mange landsbyfolk til fællesskab om gode film som fortæller om landsbyliv på den ene eller andre måder. Hvad: Filmfestivalen vil gøre to ting 1. Give mulighed for at mødes om film og snakke sammen både om indholdet og dagliglivet i landsbyerne nu. 2. Sætte gang i unges filmmageri i den ramme, vi her har fået mulighed for at lave i Hørdum og Hurup sidst i maj, først i juni. Hvorfor: Landsbyfilmfestivalen skal vise forskelligheden i landsbyfilm, spillefilm fra hele verden, dokumentarfilm fra Danmark, debatfilm om landsbyliv og lokale bidrag om livet i landsbyen før og nu. Og sidst men ikke mindst de unges helt nye film om landsbyliv og vedvarende energi. Hvordan: 3 dele: Filmfestivalen bliver en weekend i Hørdum med film til at åbne begivenheden med og til at starte unges filmproduktion over temaet for det dyrskue, som er vores ramme, Vedvarende Energi. I ugen mellem Kristi Himmelfarts fredag og Pinselørdag vil der være film i flere landsbyer i Sydthy og på Thyholm. Det annonceres på www.thyl.dk under Filmfestival. Filmfestivalens store dag er Pinselørdag i teltet på dyrskuepladsen. Der bliver natfilmfestival i teltet på dyrskuepladsen, til pinsesolen danser. Festivalen starter d. 26. maj i den gamle skole i Hørdum. Programskitse En dansk dokumentarfilm og dens filmmager åbner festivalen Kristi Himmelfarts fredag. Vi håber, at mange vil komme denne weekend, selvom I ikke kan være med pinselørdag. Formanden for Hørdum Borgerforening får LandUgeprisen overrakt i marts i SEUC i Hurup med en glad Leo Bjørnskov i baggrunden. Siddende ved hjørnet af bordet Bodil Errebo Nielsen, Hørdum Kulturlandsby og koordinator af landsbyfilmfestivalen De unge, som vil være med til at lave film med start den week-end, vil blive sat i gang med inspiration fra erfarne filmmagere. De kan så filme og redigere hele ugen op til premiererne pinselørdag i filmteltet i Hurup hjemme eller på stedet. I den sidste uge i maj er der mulighed for at få film til landsbyerne i Sydthy og på Thyholm, bare man henvender sig til Bodil Errebo Nielsen *). Pinselørdag vil der blive vist film af mange slags i det store telt på dyrskuepladsen i Hurup - historiske amatørfilm, debatfilm, dokumentarfilm, unge menneskers egne spillefilm og spillefilm med landsbyer i centrum. Det er også den dag, de unges dokumentarfilm får premiere. Om økonomien til at få unge filmmagere med til filmfestival? Kontakt for tilskud til rejse og overnatning Bodil Errebo Nielsen *). Cirka hvad kommer filmfestivalen til at koste i deltagergebyr og overnatning for voksne? - Meget rimelig pris, der annonceres via www.thyl.dk og ved kontakt til Bodil Errebo Nielsen*) *) 97 95 13 00 kl. 8-16 ellers 97 93 61 99. Mail ben@thyl.dk Se hvordan programmet udvikler sig på hjemmesiden for Thylands Landøkonomiske Selskab www.thyl.dk klik ind på Filmfestival til venstre på forsiden. Så glad blev jeg for alle besøg, mails og blomster på min fødselsdag! Mange tak for alle gode ønsker på den dejlige dag! Barbara 6 7

(8245 ARC) Postbesørget blad Landsbynyt ISSN 0907-4791 Lokaliteterne på kortet er nævnt i bladet. Hellevad Arnum Mammen Sdr. Nissum Klejtrup Hørdum Girokonto BG 0622-10079373 Returadresse ved uanbringelighed: Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet 8700 Horsens Rakkeby Landsforeningen Af Landsbysamfund har Sparekassen Lolland som pengeinstitut reg. nr. 0688 konto nr. 0001208853 Frist for stof til næste Landsbynyt d. 24. maj 2006 Kontingent og abonnementsbetaling: Medlemsforeninger: 525 kr. Småforeninger: 265 kr.- Ekstra blade 75 kr. pr. årgang. Firmaer: 525 kr.. Enkeltmedlemmer: 200 kr. Abonnenter: 175 kr. Støttebidrag til foreningens arbejde modtages gerne Nye medlemmer og abonnenter, henvendelse knud@errindlev.dk Ændringer og tilkøb af blade, henvendelse Jens Jørgen: sejet@landsbyraad.dk HUSK at melde adresseændring til Jens Jørgen Andreasen så snart det sker. LAL holder Forskningens Døgn med foredrag om vores vand, Postevand af dr. rer.nat. Niels Arne Wahl, Aalborg Universitet. Det sker i Sorring nyrenoverede Forsamlingshus d. 5. maj kl. 18 Landsbynyt kan nu tilsendes elektronisk send din e-mail adresse til jla@lal.dk og kom med på e-postlisten. Så får du dette nummer elektronisk lidt efter at det er kommer som blad. Design og layout: Ivan Jacobsen, Møgeltønder 7473 8637 Repro og tryk: Hobro Lyntryk 9852 4646 BESTYRELSEN I L.A.L. Formand Jette Hansen, Klintstrupvej 13 8641 Sorring tel: 8695 7327 jette.hansen@lal.dk Næstformand Inger Plauborg, Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals tlf. 74 40 72 44 inger@lal.dk Kasserer Knud Jensen Skolevænget 15 4895 Errindlev tlf. 54 60 04 80 el. 54 61 10 45 knud@lal.dk Redaktør (ans.) Barbara Diklev Nørvad 4, Nysum 9610 Nørager tel: 9856 9393 E-mail: barbar@lal.dk Bestyrelse Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet 8700 Horsens Tlf. 75 68 23 13 jla@lal.dk Peter Nielsen Vinkelvej 4, Herrup 7830 Vinderup 97 44 33 35 29 62 10 7 wimsey@lal.dk Erik Rytoft Jensen Tingvej 30, Mogenstrup 7800 Skive 97 54 40 92 26 89 92 40 erik.rytoft@lal.dk Suppleant Trine Testmann Fredsgårdsvej 42, Sneslev 4100 Ringsted, tlf. 5764 1180 mobil 40 93 28 85 trine.testmann@lal.dk www.lal.dk og www.landsbynettet.dk Hjemmeside: www.lal.dk og www.landsbynettet.dk 8