INDLEDNING...3 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION...4 2. ENERGI...5 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område...6 2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed...8 2.3 Varmeforsyning i Herning Kommune som geografisk område...9 2.4 Varmeforbrug i Herning Kommune som virksomhed...10 3. KLIMA...11 3.1 CO 2-udledning fra elforsyning...14 3.2 CO 2 -udledning fra varme...15 3.3 CO 2 ækv-udledning fra landbrug...17 3.4 CO 2-udledning fra transport...19 3.5 CO 2 -udledning fra industri...20 3.6 CO 2 ækv-udledning fra affald og spildevand...21 3.7 CO 2-udledning fra Herning Kommune som virksomhed...22 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen 4. AKTIVITETER...26 4.1 Aktiviteter -2015...26 4.2 Aktiviteter 2015-2016...28 5. DE GODE KLIMA-HISTORIER...29 2
INDLEDNING Herning Kommune opgør CO 2-udledningen for det samlede geografiske område hvert andet år (ulige årstal). Klimaopgørelsen i denne rapport er altså lavet for 2013 og derfor identisk med Grønt Regnskab 2013. Næste klimakortlægning foretages for året 2015. Vi har også valgt at præsentere opgørelserne for energiproduktion- og forbrug med et års forsinkelse. Det skyldes, at energiproducenternes indberetning til Energistyrelsens årlige energiproducenttælling først ligger klar efter deadline for Herning Kommunes grønne regnskab. Datagrundlaget for denne rapport er således 2013. De seneste opgørelser over energiforbrug og CO 2-udledning fra kommunens egne aktiviteter fremgår af temarapporterne om DRIFT, transport samt skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne, hvor data for er opgjort. Vindmølle. Foto: Herning Kommune 3
1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Den samlede CO 2 ækv-udledning i kommunen som geografisk område var 734.104 ton i 2013. Det var 2,1 % mindre end i 2011. Udledningen fra Herning Kommunes egne aktiviteter udgør 2,3 % af den samlede udledning. For at nå slutmålet om 15 % CO 2 ækv-reduktion af samtlige drivhusgasser (dvs. CO 2, metan og lattergas) i perioden 2007-2015, skal udledningen reduceres med yderligere 9,1 %. I forhold til målet om 25 % reduktion af den rene CO 2-udledning (dvs. bidragene fra energiforbrug og transport alene), skal udledningen reduceres yderligere 16,5 % de kommende to år. Green Cities klimamål om 25 % reduktion af udledningen i perioden (2006)2007-2015, adskiller sig fra Herning Kommunes eget mål, ved at gælde for samtlige drivhusgasser, og ikke kun CO 2. Hvis Herning Kommune skal nå Green Cities mål, skal CO 2 ækv-udledningen i hele kommunen reduceres yderligere 19,8 % de næste to år, hvilket dog næppe er realistisk. El bidrog i 2013 med 70.191 ton CO 2 svarende til 10 % af den samlede udledning i kommunen. Det er 12,7 % mindre end i 2011. Vejbelysningen og elforbruget i kommunale ejendomme bidrager med 8,7 % af udledningen fra elforbrug. Andelen af vedvarende energi (VE) i den lokale elproduktion var 73,3 % i 2013. Elforbruget var 502.161 MWh, hvilket er 1,4 % mindre end i 2012, og elforbruget i de kommunale ejendomme var 17.903 MWh, hvilket er 3,5 % mindre end i 2012. Den stadige fokus på energibesparelser gør, at elforbruget har været jævnt faldende siden 2007. Varmeforbruget bidrager med 10 % af CO 2 -udledningen i kommunen. I 2013 blev der udledt 37.994 ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket var 9,9 % mere end i 2011, men 8,5 % mindre end i 2007. Stigningen skyldes, at Herningværket har været lukket ned i 10 uger på grund af serviceeftersyn, og at fjernvarmen i den periode blev produceret på naturgas og gasolie i stedet for flis. Udledningen fra individuel opvarmning var 39.316 ton CO 2, hvilket var 4,4 % mindre end i 2011, og 61,7 % mindre end i 2007. Andelen af VE i den samlede varmeforsyning var 53,1 %, og 74 % i fjernvarmeforsyningen. 70 % af varmebehovet i kommunen dækkes af fjernvarme, og i 2013 der blev produceret 820.578 MWh. Forbedret energiudnyttelse betyder, at fjernvarmeproduktionen er steget med 1 %, og at den leverede energimængde til forbrugerne er steget med 3 %, selvom den indfyrede energimængde er faldet. Tabet i fjernvarmenettet er nu nede på 19 % i 2013, og nærmer sig målet om max. 15 % i 2030. I 2013 var udledningen fra landbruget 282.988 ton CO 2 ækv, svarende til 39 % af den samlede udledning i kommunen. Det var 5,0 % mindre end i 2011, men 2,1 % mere end i basisåret 2007. Antallet af kvæg er steget jævnt gennem perioden, i alt med 13,6 % siden 2007. Kommunen har ingen muligheder for at regulere over for landbrugets klimabelastning. Men noget tyder på, at et par af de metoder, der anvendes ved begrænsning af kvælstofudledning, også kan have en begrænsende effekt ift. metan og lattergas, uden at dette dog er påvist fuldstændigt. Transport bidrager med 38 % af den samlede CO 2-udledning i Herning Kommune. I 2013 var udledningen fra transport 278.656 ton CO 2, hvilket er 2,8 % mere end i 2011, og 17,7 % mere end i 2007. Personbiltransporten er den største kilde til stigningen. Kommunes eget brændstofforbrug udgør 1,5 % af udledningen fra transport i hele kommunen og er også stigende. I 2013 lå den samlede udledning fra transport 18 % over slutmålet for 2015. Ligesom for landbruget er kommunens muligheder for klimaregulering på transportområdet meget begrænsede. Det vurderes, at transporten inden for de næste par år vil overhale landbruget som den største CO 2 -udleder i kommunen, med mindre der iværksættes en konkret og omfattende indsats, der kan ændre denne udvikling. 4
2. ENERGI Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. Kommunens målsætning for området er rettet imod den CO 2 -udledning, der sker som følge af energiforbruget og ikke forbrugets omfang i sig selv. Der er imidlertid en sammenhæng imellem energibesparelser og økonomiske besparelser. Dertil kommer, at investering i energibesparelser og VE er forbundet med en betydelig beskæftigelseseffekt, som er interessant set i relation til kommunens ønske om at skabe flere jobs. Der er altså mange gode grunde til at beskæftige sig med energibesparelser, energieffektivitet og øget anvendelse af VE. Figur 1 El-mast. Foto: Herning Kommune 1 Datakilder: EnergiMidt, Vildbjerg Tekniske Værker, Sunds Elforsyning, Sdr. Felding Elforsyning, NOE og Kibæk Elforsyning. 5
2.1 Elforbrug i Herning Kommune som geografisk område EnergiMidt leverer strøm til 80 % af forbrugerne i Herning Kommune. De resterende 20 % leveres af elforsyningerne i Vildbjerg, Sunds, Sdr. Felding, Kibæk og NOE (Holstebro)1. I 2013 var det samlede elforbrug i kommunen 502.161 MWh, hvilket er 1,4 % lavere end i 2012 og 4,8 % lavere end referenceåret 2007. Elforbruget har været jævnt faldende igennem hele perioden siden 2007. Fordelingen imellem sektorernes andele i det samlede elforbrug har ændret sig i perioden 2007-2013. Industriens og landbrugets andele er vokset, mens de øvrige sektorers andele er faldet. Ændringen skal dog ses i sammenhæng med den faldende tendens i det samlede energiforbrug [figur 2]. Årsagen til det bemærkelsesværdigt lave forbrug i 2009 kendes desværre ikke, men noget tyder på en mangel i de indsamlede data. Andelen af VE i den lokale elproduktion var 73,3 % i 2013 (se afsnit 3.1) [figur 1]. Figur 2 6
Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. Det gennemsnitlige elforbrug pr. installation i industrien og i offentlige institutioner er faldet markant igennem hele måleperioden, og med hhv. 17,6 % og 6,3 % fra 2012 til 2013, hvilket tilskrives et øget fokus på energibesparelser. I handels- og servicevirksomhederne og i husstandene er forbruget faldet jævnt. Byggeriets elforbrug pr. installation er uændret til svagt faldende. Elforbruget pr. installation i landbruget har været jævnt faldende, men er dog steget 20 % fra 2012 til 2013, hvilket bl.a. kan forklares ud fra behovet for markvanding i sommeren 2013 [figur 3]. Figur 3 7
2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed I 2013 var elforbruget i kommunale ejendomme 17.903 MWh, hvilket er 3,5 % mindre end i 2012, og 4,9 % mindre end i 2009. Elforbruget pr. arealenhed var 32,9 kwh/m 3, hvilket svarer til et fald på 7,3 % siden 2007. Den positive udvikling afspejler dog ikke udelukkende aktive besparelser, idet tomme bygninger og nybyggeri, som endnu ikke var taget i brug også indgår i opgørelsen. Det store fald i kommunens eget elforbrug, som ses imellem 2010 og 2011, er et resultat af strukturomlægninger på institutionsområdet, hvor en del institutioner enten blev lukket eller privatiseret, og dermed udgik af den kommunale drift [figur 4]2. Figur 4 Solceller. Foto: Herning Kommune 2 Datakilde: Kommunale Ejendomme, Herning Kommune. 8
2.3 Varmeforsyning i Herning Kommune som geografisk område Varmeforsyningen i Herning Kommune består af 70 % fjernvarme og 5 % individuel naturgas. De resterende 25 % af varmebehovet dækkes ved hjælp af en række individuelle opvarmningsmetoder, fx biobrændselsfyr (halm, træpiller, flis, brænde mm.), oliefyr, elvarme, varmepumper, jordvarme, solvarme mv., primært i det åbne land. Samlet producerede værkerne 820.578 MWh fjernvarme i 2013, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Den indfyrede energimængde på værkerne faldt, men som følge af en forbedret energiudnyttelse steg produktionen med 1 % og den leverede energimængde til forbrugerne (fjernvarmeforbruget) steg med 3 %. Tabet i fjernvarmenettet faldt fra 25 % i 2012 til 19 % i 2013. Yderligere 138 ejendomme blev tilsluttet fjernvarmeforsyningen i 2013, som nu tæller ca. 26.000 ejendomme i Herning Kommune [figur 5a, 5b, 5c]3. Figur5b Figur 5a Figur 5c 3 Datakilde: EnergiMidt. 9
74 % af den leverede naturgas går til fjernvarmeproduktion, og resten leveres til individuel opvarmning og procesvarme. Naturgasforbruget4 steg 3,4 % fra 37.117.717 Nm 3, i 2012 til 38.374.932 Nm 3, i 2013. Forbruget af gasolie er tredoblet fra 2012 til 2013. Stigningen skyldes, at Herningværket har været lukket ned i 10 uger pga. serviceeftersyn, hvilket har betydet en midlertidig omlægning af produktionen til spids- og reservelastanlæg i Herning og Sunds, som primært anvender naturgas og gasolie. 2.3 Varmeforbrug i Herning Kommune som virksomhed Varmeforbruget i kommunens egne bygninger er steget med 3,2 % siden 2007, men er uændret i perioden 2012-2013. Det opvarmede bygningsareal er forøget med 4,3 % siden 2007. Til opvarmningen af de kommunale ejendomme blev der, ud over fjernvarme, forbrugt 111.321 Nm 3, naturgas, 224 ton træpiller og 73.824 liter olie [figur 8]5. Af samme årsag faldt andelen af CO 2 -neutralt brændsel i varmeforsyningen fra 80 % i 2012 til 74 % i 2013. Mængden af biogas og træpiller steg med hhv. 33 % og 38 % ift. 2012, og hhv. 53 % og 44 % ift. 2009 [figur 6]. Figur 6 Figur 8 4 Datakilde: HMN. 5 Datakilde: Kommunale Ejendomme, Herning Kommune. 10
3. KLIMA Klimaplan 2009-2013 opstiller mål for reduktion af klimabelastningen i kommunen som geografisk område. Målene søges opfyldt igennem en række fokusområder, hvortil der er knyttet initiativer, som skal føre til reduktion af CO 2-udledningen. Det er Herning Kommunes vision at være blandt de kommuner, der har den laveste CO 2-udledning pr. indbygger. I 2013 var udledningen 8,4 ton CO 2 ækv pr. indbygger i Herning Kommune, mod et landsgennemsnit på 10 ton CO 2 ækv pr. indbygger. Herning Kommune ligger altså fortsat i den lave ende, hvad angår CO 2- udledning pr. indbygger. CO 2-udslippet sker som følge af en række forskellige samfundsaktiviteter. Udviklingen foregår kun langsomt, og der sker variationer imellem de enkelte år som snarere skyldes konjunkturudsving og vejrmæssige variationer end regulære klimaforbedrende tiltag. Dataindsamlingen til klimakortlægningen er endvidere et omfattende og tidskrævende arbejde. Det er derfor valgt kun at foretage den fulde klimakortlægning hvert andet år. Den samlede CO 2 ækv-udledning i kommunen som geografisk område er i 2013 opgjort til 734.104 ton6. Det er 2,1 % mindre end i 2011 og 6,5 % mindre end i basisåret 2007. Faldet i CO 2-udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere grøn energiproduktion. Også i den kommunale drift ses et fald i CO 2 -udledningen siden indførelsen af energimærkeordningen i 2009. I forhold til målet om 25 % reduktion af den rene CO 2 -udledning (dvs. bidragene fra el, varme7 og transport) lå den faktiske udledning 5,4 % højere end det målsatte niveau for 2013. For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen derfor reduceres yderligere 16,5 % [figur 9]. Herning Kommunes klimamål: 25 % reduktion af CO 2 -udledningen, 2007-2015 15 % reduktion af CO 2 ækv-udledningen (samtlige drivhusgasser), 2007-2015 35 % reduktion af CO 2 ækv-udledningen (samtlige drivhusgasser), 2007-2030 Green Cities klimamål: 25 % reduktion af CO 2 ækv-udledningen (samtlige drivhusgasser), 2007-2015 100 % VE i energiforsyningen i 2025 Figur 9 6 Klimaopgørelserne er lavet ved hjælp af CO2-beregneren (version 1.2.0.0.). 7 Varmeforbruget er korrigeret for graddage. 11
I forhold til målet om 15 % reduktion af samtlige drivhusgasser (dvs. bidragene fra el, varme, transport og landbrug) lå den faktiske udledning 2,7 % højere end det målsatte niveau for 2013. For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres yderligere 9,1 % [figur 10]. Til forskel fra Herning Kommunes eget klimamål skelner Green Cities klimamål ikke imellem CO 2 og andre drivhusgasser. Dette har Herning Kommune imidlertid valgt at gøre, fordi landbrugets udledning af metan og lattergas udgør en betydelig del af klimabelastningen i Herning sammenlignet med de øvrige Green Cities-kommuner. I forhold til Green Cities klimamål er den faktiske udledning 9,1 % højere end det målsatte niveau for 2013. For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres yderligere 19,8 %, hvilket næppe er realistisk [figur 11]. Figur10 Figur11 12
De største CO 2-udledninger i kommunen stammer fra landbrug (39 %) og transport (38 %). De øvrige bidrag kommer fra elforbrug (10 %), fjernvarmeforbrug (5 %), individuel opvarmning og industriel procesvarme (5 %) og affald og spildevand (3 %) [figur 12]. Figur 12 Udledningen fra landbruget har gennem tiden ligget nogenlunde stabilt med mindre variationer imellem årene. Udledningen fra transport har været markant og stødt stigende gennem hele måleperioden, med en forøgelse på 2,8 % siden 2011 og 17,7 % siden 2007. Årsagen er stigningen i personbiltransporten (se afsnit 3.4). CO 2 -udledningen fra elforbruget er faldet med 12,7 % siden 2011 og 41,6 % siden 2007 i takt med udbygningen af vindkraft og mere CO 2-neutralt brændsel i kraftvarmeproduktionen. Udledningen fra individuel opvarmning og procesvarme er faldet tilsvarende markant med 4,4 % siden 2011 og 53,4 % siden 2007. Udledningen fra fjernvarmeforbruget ligger stabilt til svagt faldende, med variationer imellem de enkelte år, afhængigt af øget energiudnyttelse og mere CO 2 -neutralt brændsel og øget tilslutning til nettet. Udledningen fra affald/spildevand ses som nær konstant gennem hele perioden8 [figur 13]. Figur 13 8 Udledningen fra affald og spildevand er beregnet ud fra demografiske data og ses som konstant gennem perioden. Den faktiske udnyttelse af biogas fra affaldsdeponi og spildevandsslam indgår i opgørelserne for kraftvarmeproduktion. 13
3.1 CO2-udledning fra elforsyning El bidrager med 10 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Udledningen beregnes ved hjælp af emissionsfaktoren for el9 og det samlede elforbrug, fratrukket el produceret lokalt på basis af VE. Klimaplanens fokusområder for elforsyning: VE udgør nu 73,3 % af elforsyningen, hvilket er 4,6 % mere end i 2011 og 14,8 % mere end i 2007. Betragter vi udviklingen i forhold til målet om 100 % VE i energiforsyningen i 2025, ser det rigtig positivt ud: Holder den lineære prognose vil elforsyningen i Herning Kommune være fuldt CO 2 -neutral allerede omkring 2023 [figur 15]. Energibesparelser i bygninger skal sikre reduktion på 30.000 ton CO 2 inden 2030 Vindmøllekapaciteten skal øges med mindst 60 MW inden 2030 I Herning Kommune er en stor del af elproduktionen baseret på vindkraft og biomasse, hvilket betyder at CO 2 -udledningen fra el er ret lav sammenlignet med landsgennemsnittet. I 2013 var den samlede udledning fra el 70.191 ton CO 2, hvilket er 12,7 % lavere end i 2011, og 53,4 % lavere end i 2007 [figur 14]. Figur15 Figur14 9 Emissionsfaktoren for el er udledningen af CO2 kg pr. produceret MWh i DK. Størrelsen varierer alt efter brændselssammensætningen. For 2013 er anvendt emissionsfaktoren for el i 2012, som var 405 kg CO 2 /MWh. Kilde: www.energinet.dk 14
3.2 CO2-udledning fra varme Klimaplanens fokusområder for varmeforsyning: 100 % VE i fjernvarmeforsyningen inden 2030 Fjernvarmens virkningsgrad min. 95 % og nettab max. 15 % senest 2030 Alle naturgasejendomme skal konverteres til fjernvarme eller anden CO 2 -neutral varme inden 2030 Fjernvarmeforbruget bidrager med 5 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. I 2013 blev der udledt 37.994 ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket er 9,9 % mere end i 2011 men 8,5 % mindre end i 2007. Varmebehovet varierer fra år til år alt efter fyringssæsonens længde, men CO 2 -udledningen pr. produceret MWh falder i takt med øget anvendelse af VE. Fjernvarmeproduktionen er steget gradvist efterhånden som flere og flere kunder konverterer fra individuel til kollektiv varmeforsyning, men samtidig er værkerne også blevet mere effektive til at udnytte energien i et indfyrede brændsel og til at mindske tabet i ledningsnettet. Den relativt høje udledning fra fjernvarmen i 2013 skyldes, at det overvejende biomassefyrede Herningværk har været lukket ned i en periode pga. serviceeftersyn. Imens dette stod på har varmeproduktionen været omlagt til naturgas- og gasoliefyrede spids- og reservelastværker10 [figur 16] Figur 16 Figur16 10 Datakilde: EnergiMidt 15
Individuel opvarmning tegner sig for 5 % af den samlede CO 2 -udledning, svarende til 39.316 ton CO 2 i 2013. Dette er 4,4 % mindre end i 2011, og 61,7 % mindre end i 2007. Det er især i husholdningerne og industrien, at reduktionen er sket, hvilket kan forklares ud fra et stigende fokus på energibesparelser og øget tilslutning til fjernvarme [figur 17]11. VE udgør nu 53,1 % af den samlede varmeforsyning, hvilket er 3,6 % mere end i 2011 og 17,5 % mere end i 2007. Ser vi på udviklingen i forhold til målet om 100 % VE i energiforsyningen i 2025 ser det relativt positivt ud for fjernvarmen: Hvis den lineære prognose holder vil varmeforsyningen være fuldt CO 2-neutral omkring 2028 [figur 18]. Figur18 Figur17 11 Datakilde: BBR-udtræk foretaget af Rambøll. 16
3.3 CO2 ækv-udledning fra landbrug Landbrugsjord i drift udgør 59 % af kommunens samlede areal, og skovbrugsarealet 11 %. Store husdyr giver anledning til udslip af metan, hvis drivhuseffekt er 22 gange højere end CO 2, og lattergas, hvis drivhuseffekt er 310 gange højere end CO 2. Udledningen sker direkte fra dyrenes fordøjelsessystem, fra de steder hvor gyllen opbevares og fra markerne, når gyllen bringes ud. Udledningen er størst fra drøvtyggende dyr, især kvæg. Mængderne af metan og lattergas omregnes til CO 2 ækv for at kunne sættes i relation til den øvrige klimabelastning. Klimaplanens fokusområde for landbrug: Landbruget skal reducere klimapåvirkningen fra CH4 og N2O med mindst 1 % om året frem til 2030. Figur 19 I 2013 var udledningen fra landbruget12 282.988 ton CO 2 ækv, svarende til 39 % af den samlede udledning i kommunen. Dette var 5,0 % mindre end i 2011, men 2,1 % mere end i basisåret 2007. Antallet af kvæg er steget jævnt gennem hele perioden med 3 % siden 2011 og 13,6 % siden 2007 [figur 19]13. Den husdyrgødning, der udnyttes i de mindre biogasanlæg, samt tilvæksten i skovarealer, er med til at nedbringe nettoudledningen fra landbruget. I 2013 blev der godskrevet 1.987 ton CO 2 ækv fra anvendelse af husdyrgødning i mindre biogasanlæg og 6.527 ton CO 2 fra skovtilvækst. Begge aktiviteter er øget igennem hele perioden, men har dog stadig kun en marginal betydning i forhold til udledningen fra husdyr og dyrkningen af afgrøder [figur 20]. Figur 20 12 Dyrkning på organiske jorde og non-road transport i landbruget er ikke medregnet. 13 Datakilde: DCE. 17
I forhold til målet om årligt 1 % reduktion af udledningen fra landbruget frem imod 2030, er det svært at få øje på ændringer i udviklingen. Det skyldes primært, at de usikkerheder der er forbundet med dataindsamling er større end den nøjagtighed, som målet tilskriver. Desuden er det vanskeligt for kommunen at handle direkte på området, da der endnu ikke findes nogen reguleringsmuligheder i forhold til landbrugets klimabelastning. Visse af de kvælstofbegrænsende metoder, der kan tages i anvendelse i forhold til opfyldelse af miljøgodkendelser til landbrug, tyder på at have en vis begrænsende effekt på udledningen af metan og lattergas, men betydningen heraf er hverken kortlagt eller endeligt bevist 14. Klimafordelen for den metangas fra landbruget, der udnyttes til energiproduktion i kraftvarmeanlæg, godskrives i forhold til energisektoren og indgår derfor ikke regnestykket for landbrugets udledning. Køer på græs. Foto: Herning kommune 14 Kilde: Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget, AgroTech 18
3.4 CO2-udledning fra transport Alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, og det er en vision i kommuneplanen, at Herning skal være et regionalt kraftcenter, med fokus på at tiltrække erhverv og skabe vækst. Dette vil alt andet lige give anledning til øget trafik. Klimaplanens fokusområde for transport: El-/hybridbiler: min. 5 % i 2020 og min. 10 % i 2030. H2-biler: min. 5 % i 2030 Biobrændstof: min. 10 % af totalforbrug i 2020 Min. 5 % af privatbilismen skal konverteres til cykel- og kollektiv trafik 2007-2030 Brændstofforbruget fra transport skal reduceres Bortset fra miljøkrav i aftalerne om bybus- og specialkørsel, indføring af tomgangsregulativ og trafikregulering, herunder oprettelse af miljøzoner i den tætte by, har kommunerne ingen muligheder for direkte regulering på transportområdet. I stedet kan kommunen gennemføre forskellige adfærdsregulerende tiltag, som fx cykelhandlingsplan, bonusincitamenter for lavt brændstofforbrug i kørselsudbud, fortrin for bustrafik og udpegning af lokaliteter for elbilinfrastruktur. Figur 21 Den teknologiske udvikling imod mindre forurenende drivmidler må i det lange løb anses for at være vejen til reduktion af CO 2-udledning fra transport, snarere end færre kørte km. For nuværende er der imidlertid ikke noget der tyder på fremgang i andelen af elbiler på vejene. Transport bidrager med 38 % af den samlede CO 2 -udledning i Herning Kommune. I 2013 var udledningen fra transport knapt 278.656 ton CO 2, hvilket er 2,8 % mere end i 2011 og 17,7 % mere end i 2007. Det vurderes, at transporten inden for de næste par år vil overhale landbruget som den største CO 2-udleder i kommunen med mindre der iværksættes en konkret og omfattende indsats, der kan ændre denne udvikling [figur 21]15. Figur 22 Vejtrafikken alene bidrager med 71 % af udledningen fra transport og er fortsat stigende, og dermed den største kilde til den stigende udledning fra transporten samlet set [figur 22]. 15 Datakilde: Vej, Trafik og Byggemodning, Herning Kommune, på basis lokal trafikmodel udarbejdet af Rambøll. 19
3.5 CO2-udledning fra industri I Herning Kommune er der ingen industrivirksomheder med særligt klimabelastende produktion, som fx cementproduktion, fremstilling af brændt kalk, ekspanderende lerprodukter, gule tegl, glas, glas- og mineraluld, metallurgisk16 industri eller lignende. CO 2 -udledningen fra industri er derfor alene opgjort ud fra industriens energiforbrug. Klimaplanens fokusområde for industri: CO 2-udledningen fra industrien skal reduceres min. 1 % om året I 2013 var industriens klimabelastning knapt 29.816 ton CO 2, hvilket er til 11,1 % mindre end i 2011 og 56,7 % mindre end i basisåret 2007. Industriens udledning udgør 4,1 % af den samlede klimabelastning i kommunen. Virksomhederne har de seneste år har haft stigende fokus på energibesparelser, men den økonomiske situation har også betydning for udledningen [figur 23]. Figur 23 Skorsten. Foto: Herning Kommune 16 Metalfremstilling ud fra malm samt den videre raffinering heraf. 17 Demografisk beregnet værdi fra 2009 genanvendt i 2011 og 2013 pga. fejl i CO2 -beregneren. 20
3.6 CO2 ækv-udledning fra affald og spildevand Udledningen af metan fra affaldsdeponi og spildevand er opgjort på baggrund af demografi, og ikke direkte målte værdier. Den del af metangassen som udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg indgår i beregningerne for el- og varmeproduktionen. 2013 2011 2009 2007 Affaldsdeponi og spildevand [ton CO 2/år]17 24.959 24.959 24.959 24.921 Kraftvarmeværk. Foto: Herning kommune 21
3.7 CO2-udledning fra Herning Kommune som virksomhed CO 2 -udledningen fra Herning Kommunes egne aktiviteter udgør 2,3 % af den samlede udledning i kommunen som geografisk område. Den faktiske udledning i 2013 ligger 11 % over niveauet for målopfyldelse, og 18 % over slutmålet for 2015 [figur 24]. Energiforbruget, dvs. vejbelysning, el- og varmeforbrug udgør tilsammen 76 % af CO 2-udledningen fra kommunens aktiviteter. De resterende 24 % kommer fra brændstofforbrug i form af kørsel og brug af ikke-vejgående maskiner [figur 25]. Figur 24 Figur 25 22
CO 2 -udledningen fra el- og varmeforbrug i kommunale ejendomme samt vejbelysningen udgør tilsammen 8,7 % af udledningen fra energiforbrug i kommunen som geografisk område. Udledningen som følge af kommunens eget el- og varmeforbrug ligger 5,6 % over niveauet for klimamålet i 2013, og 12,9 % over slutmålet for 2015. Der ventes dog at ske en yderligere reduktion i udledningen efterhånden som energirenoveringsplanen for kommunale ejendomme føres ud i livet [figur 26]. Kommunens vejbelysning er udliciteret til EnergiMidt. Udledningen herfra ligger 17 % over niveauet for klimamålet i 2013 og 23,3 % over slutmålet for 2015. Der er endnu ikke igangsat handlingsplaner for at nedbringe energiforbruget ved vejbelysning, og der er således plads til forbedringer i form af udskiftning til mindre energiforbrugende armaturer. Investeringer i mindre energiforbrugende armaturer vil give sig udslag i øjeblikkelige energibesparelser. Tilbagebetalingstiden vil imidlertid være en begrænsende faktor for investeringerne [figur 27]. Figur 26 Figur 27 23
Herunder ses CO 2 -udledningen fra de kommunale energiforbrug for perioden 2007-2013. Det er især nedgangen i elforbruget i de kommunale ejendomme, der erårsag til reduktionen [figur 28]. CO 2-udledningen fra kommunens eget brændstofforbrug udgør 1,5 % af udledningen fra transport i hele kommunen som geografisk område, og er, ligesom tendensen på resten af transportområdet, i stigning. Siden 2007 er udledningen fra kommunens brændstofforbrug steget 3,7 %. For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres med 27,7 %, hvilket ikke synes realistisk [figur 29]. Figur 26 Figur 28 24
CO 2 -udledningen fra bybuskørsel er faldet 11,6 % siden 2010. Årsagen er indførelse af en bonusordning for lavere brændstofforbrug samt krav om miljøledelse i den nye bybusaftale fra 2010. Arriva blev i 2013 miljøcertificeret efter ISO 14.001, og har siden kontraktens indgåelse i 2010 bl.a. indsat mindre busser med bedre brændstoføkonomi på visse ruter. Dette har reduceret udledningen fra bybuskørslen med 56 ton CO 2 om året. De kommunale medarbejderes kørsel i egne biler er faldet en smule i perioden, men har varieret henover årene. Udledningen fra renovationsbilerne er for første gang faldet, og ligger nu 6 % under niveauet fra 2007. Aktivitet og Plejes kørsel og Drifts samlede brændstofforbrug til kørsel og ikke-vejgående maskiner er steget med hhv. 280 % og 35,3 % siden 2007. På trods af indsatser om miljøkørsel og indkøb af mere miljøvenlige biler end tidligere bl.a. i Aktivitet og Pleje er der ikke sket nogen synlig reduktion af CO 2-udledningen fra den kommunale kørsel. Hos Drift vil der naturligt forekomme variationer imellem årene alt efter behovet for snerydning og udbringning af vejsalt [figur 30]. Figur 30 Renovationsbil. Foto: Herning kommune 25
4. AKTIVITETER 4.1 Aktiviterer -2015 Arbejdet med Herning Kommunes nye Strategiske Energiplan blev effektivt igangsat i januar 2015. Der er lavet en intern organisering omkring processen, som løber året ud. Den Strategiske Energiplan ventes klar til implementering primo 2016. I processen lægges der op til et tæt samarbejde med politikere og eksterne interessenter, for at sikre det bredest mulige ejerskab til den nye plan. Startskuddet til Strategisk Energiplan kom senere end ventet. Det betyder, at Herning ikke når at levere den såkaldte SEAP (Sustainable Energy Action Plan) til EU s Borgmesterpagt inden for den 1-årige frist efter aftalens underskrift. I praksis betyder det, at kommunens deltagelse i Borgmesterpagten sættes i venteposition, og kan genoptages ved passende lejlighed. Projekt MIDT Energistrategi fortsætter i 2015. Projektet hjælper kommunerne i Region Midt med den strategiske energiplanlægning ved at opstille scenarier og anbefalinger, der rækker på tværs af den regionale geografi. På denne måde sikres det bedst mulige beslutningsgrundlag for planlægning og investeringer i fremtidens energisystemer. Samtidig skal projektet fungere som et fælles talerør for kommunernes appel til Christiansborg om, at der på nationalt plan bliver skabt bedre rammebetingelser for etablering af VE (Vedvarende Energi). Der er i ikke vedtaget ny projektplanlægning for opsætning af vindmøller i Herning Kommune, og der er heller ikke opsat nye store vindmøller. Der er udsendt debatoplæg for interesseområderne vest for Snejbjerg (område T18), ved Stakroge (område T22) og for en enkelt vindmølle hos Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Efter høringen har Herning Byråd valgt at henlægge projektet for det udpegede areal ved Birk (område T20), og der arbejdes på at tage området helt ud af planen. Herefter vil vindmølleplanen kun indeholde otte vindmølleområder. Der er kun opsat én husstandsvindmølle i. I påbegyndte Haderup Kraftvarmeværk og Aulum Fjernvarme etablering af hhv. 4.233 m 2 og 16.000 m 2 solfangeranlæg. Ved Vildbjerg Varmeværk blev der etableret 20.000 m 2 solfangeranlæg. Anlæggene vil kunne fortrænge hhv. ca. 400 ton, 1.600 ton og 2.000 ton CO 2 pr. år. Der er også igangsat planlægning for et privat solcelleanlæg ved Vildbjerg. Anlæggets kapacitet vil blive 70 MW og produktionen vil kunne dække cirka 15.500 husstandes elforbrug. Planlægningen ventes vedtaget ved udgangen af 2015. Der foregår løbende renoveringer på fjernvarmenettet, hvilket betyder, at tabet af varme i ledningsnettet mindskes. Renoveringerne medfører et lavere brændselsforbrug og dermed en reduktion i CO 2 -udledningen. Sunds Vand og Varme har i skiftet fra olie til naturgas på spids- og reservelastanlægget, hvilket betyder, at anlæggets CO 2 -udledning falder med ca. 11 %. Der arbejdes videre med undersøgelse af muligheden for konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarmeforsyning i Skarrild. På baggrund af erfaringerne fra Carbon 20 har forvaltningen i arbejdet med en målrettet tilsynsindsats i forhold til metalvirksomheder, hvor der har været fokus på at inddrage dialog om energibesparelser i tilsynet. Energirenoveringsplanen fra 2012 for kommunale ejendomme fortsætter i -2015 med indsatser inden for belysning, vandforbrug, ventilation og efterisolering. 26
Der blev i igangsat et pilotprojekt om forbrugsadfærd i udvalgte daginstitutioner. Målet er at fremme adfærdsændringer, som medfører energibesparelser. Projektet fortsætter i 2015, hvor det vil blive udrullet til de resterende institutioner. Som led i energirenoveringen af de kommunale bygninger blev der i installeret automatisk dataindsamling på skolernes hovedmålere for el, vand og varme. På denne måde bliver fejl og spild registreret langt hurtigere end hidtil. Installationen blev afsluttet, og de første resultater vil kunne ses i 2015. Nyt intelligent belysningssystem på bibliotekerne i Hammerum, Vildbjerg og Aulum sikrer, at lyset kun er tændt, når der er brugere i biblioteket og kun i de områder, som brugerne benytter. Den forlængede åbningstid har dog medført et øget energiforbrug. Flytningen af Herning Bibliotek til midtbyen forventes også at medføre relative energibesparelser, fordi det nye bibliotek også har intelligent belysningssystem og udelukkende benytter LED armaturer. På trafikområdet har der i været en række borgerrettede aktiviteter: Appen Giv et praj, hvor borgerne kan anmelde fx huller i vejen. Diverse Herning Cykler-events; motionscykelløb, demonstration af el-cykler, cykel loppemarked, samt livsstilskampagnerne Cykel til bageren, Herning cykler til Månen -app og Aulum Cykellaboratorium. Der ud over har lokale borgerforeninger været inddraget i planlægningsfasen omkring nye cykelstier, og der blev anlagt 3 nye cykelstier. Vejdirektoratet godkendte i en ansøgning om nye puljemidler til fortsættelse af projekt Herning Cykler. Udarbejdelsen af en ny mobilitetsstrategi i koordination med byudvikling og infrastruktur blev påbegyndt. På taxa-området er der blevet foretaget ruteoptimering. DRIFT og Aktivitet & Pleje har i haft fokus på indkøb af miljørigtige biler i energiklasse A+ og at få medarbejderne på kørselskurser. Forvaltningerne Teknik og Miljø, By, Erhverv og Kultur samt Økonomi, Personale og Borgerservice har i fællesskab gennemført et projekt om implementering af cirkulær økonomi i kommunale indkøb. Projektet tog udgangspunkt i genbrug af arbejdstøjet til medarbejderne i DRIFT og på Genbrugsstationen. Resultatet viste, at der ved hjælp af simple krav om genbrug kan spares både penge og CO 2. Læs mere herom i De gode historier. Traditionen tro blev der afholdt Grøn Herning Uge i september et arrangement for borgerne med fokus på energibesparelser og miljøvenlig livsstil. 27
4.2 Aktiviterer 2015-2016 Det forventes, at Herning Kommunes nye Strategiske Energiplan er klar til politisk godkendelse og implementering ved årsskiftet 2015/2016. Der forventes i 2015 at blive indgået aftale om levering af overskudsvarme fra en stor virksomhed i Herning til brug i fjernvarmenettet. Dette skulle meget gerne være startskuddet for flere tilsvarende aftaler. Regeringen åbnede i dec. for, at de 50 dyreste naturgasfyrede værker kan skifte en del af naturgassen ud med biomassebaseret brændsel. Konkret betyder det, at et kraftvarmeværk i Herning Kommune kan få lov til at konvertere til biomasse. Et brændselsskifte vil kunne ses på CO 2 -udledningen fra værket, og det forventes samtidig, at prisen på fjernvarme for den enkelte kunde i området falder markant. Det forventes, at mindst et varmeværk vil etablere et solvarmeanlæg i 2015. Herning Cykler fortsætter, og der planlægges 8 nye cykelstiforbindelser samt en række cykelarrangementer og livsstilskampagner. Der skal arbejdes videre på mobilitetsstrategien, der implementeres tilpasnings dygtig signalregulering på Silkeborgvej, der vil fortsat være fokus på brændstof besparelser i den kollektive trafik (minibusser) og i forbindelse med nyt taxaudbud vil der blive fokuseret på miljøtiltag for at nedbringe CO 2-udledning. Aktivitet & Pleje vil afholde nye kørselskurser for medarbejderne, og bilparken skal kortlægges og optimeres. Der skal endvidere udarbejdes en plan for nedbringelse af CO 2 -udledningen fra kommunens egen kørsel. Der arbejdes videre med energirenoveringsplanen for de kommunale bygninger og forbrugsadfærd i institutionerne. 28
5. DE GODE KLIMA-HISTORIER Grønnere kørsel I forbindelse med seneste udbud af bybusdriften indgik Herning Kommune og Midttrafik en incitamentsaftale, for at få flere til at tage bussen. Aftalen går bl.a. ud på, at der udløses en bonus jo flere passagerer, der vælger bybusserne. Hvert år laves tre stikprøvetællinger på bybusterminalen. Resultaterne for viste, at der er kommet flere passagerer siden i 2013. DRIFT arbejder også på at nedbringe CO 2 -udledningen fra transport. Flere store maskiner er blevet skiftet ud med modeller, der kører længere på literen og udleder mindre CO 2. Afdelingen har bl.a. opnået en årlig besparelse på 5.100 liter diesel, ved at købe en ny gummiged med lavere brændstofforbrug. Et andet eksempel er indkøbet af en ny traktor med ny AdBlue teknologi, som omdanner NOx fra udstødningsgassen til rent kvælstof og vand. Den nye traktor bruger samtidig 10-20 liter diesel mindre på en 8 timers arbejdsdag, sammenlignet med tidligere. Derudover har de chauffører, som kører mest, været på kursus i miljøvenlig og brændstofbesparende kørsel. Genbrug med gevinst Herning Kommune gennemførte i et projekt om cirkulær økonomi. Formålet var at undersøge, hvad der ville ske, hvis man indførte simple krav om genbrug i aftalen om vask, leje og vedligehold af arbejdstøj til DRIFTs og Genbrugsstationens medarbejdere. En økonomisk analyse udført af FORCE Technology viste, at der kunne spares ca. 50.000 kr. og 1.012 ton CO 2 i den 4-årige kontraktperiode, ved blot at lade tøjet gå i arv mellem medarbejderne, samt at overdrage det tøj, som allerede er i brug ved kontraktens udløb, fra den nuværende til den kommende leverandør, frem for at smide det ud. Lignende krav om genbrug og genanvendelse af produkter og materialer vil kunne bruges i en række andre indkøbsaftaler. Derfor har Herning Kommune, med hjælp fra eksterne specialister i udbudsret, lavet den første vejledning i hvordan man implementerer cirkulær økonomi i offentlige indkøb. Vejledningen er nu frit tilgængelig på bl.a. Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, IKA, State of Green og Ellen MacArthur Foundation s hjemmesider. Projektet vandt 1. præmien i Direktionens Innovationspris. Bedre trivsel på Fuglsangsø Centret På det nybyggede Fuglsangsø Centret er hele 1. etage blevet udstyret med differentieret LED døgnbelysning. Den differentierede belysning giver beboerne bedre trivsel og forbedrer arbejdsmiljøet for de ansatte, og sparer samtidig energi sammenlignet med konventionel belysning. Særlige armaturer sørger for at dosere lyset korrekt døgnet igennem, for at understøtte en naturlig døgnrytme. Det giver bedre trivsel, koncentration, præcision og aktivitetsniveau for husets brugere så vel beboere som personale: Om morgen er der vågn op lys i varme farver, midt på dagen dagslys i kølige farver og om aftenen god nat lys i varme farver. Om natten sørger en bevægelsescensor for styring af en afdæmpet rød belysning, så beboere kan komme på toilettet, uden at de vågner rigtigt op og dermed få brudt deres døgnrytme. Belysningen er også mere skånsom for personalet, som pga. natarbejde lever med forhøjet risiko for arbejdsskader og kredsløbsproblemer. 29