Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden



Relaterede dokumenter
Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Le Sacre du Printemps

Symfoniorkestrets verden

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

På rejse med musikken

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Roms fontæner og pinjer

Frivillig musikundervisning

En aften i Hollywood

Beethovens 9. symfoni

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Mozarts symfoni nr. 34

Komponisten Gustav Mahler

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Én for Alle Alle for Én

Komponisten Gustav Mahler

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Klassisk musik og eventyr

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Instrumentbygning til rum

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N

En fauns eftermiddag. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Mål Indhold Gode råd Materialer

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Aarhus Symfoniorkester. Musikkens Børn. Sanghæfte nr /20. S y n g m e d t i g e r e n

Musikforløb for 4. klasse

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Baggrund lærer-elev De fire instrumentkategorier

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Peer Gynt en drømmerejse

Vindblæs. Musikskole. Program

Musikskolen i folkeskolen Skolereform Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Velkommen til Den Kreative Skole

Musikforløb for 4. klasse

fra DR Julekalenderen 2014

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Horsens Musikskole Undervisningstilbud MUSIKSKOLEN

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012

Musikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika VIDEO 2 WOLFGANG, JEPPE OG CARL

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Byggevejledning. Baggrund lærer

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Transkript:

Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden

gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke Det Klingende Museum 2 dutttt ooooooo hviiiiin bang! prutte Skrig uuuuuuuuu Vores verden af fuld af musik og lyde. Prøv at lytte til lydene omkring dig lige nu. Hvilke lyde kan du høre? Verden er fuld af lyd Måske kan du høre din egen vejrtrækning? Måske kan du høre nogen rasle med noget i hånden? Måske kan du høre en hund gø eller en bil køre forbi udenfor? Måske rumler det i din mave? Nogle gange kan det hjælpe at lukke øjnene så hører vi lydene omkring os endnu bedre. Vi bruger hele tiden vores ører til at lytte med. Lige fra vi lå inde i vores mors mave, har vi lyttet til verden omkring os.

Det Klingende Museum 3 Hurraaaaa! Snoooork!!!! God og dårlig lyd Nogle lyde gør os glade, andre gør os vrede eller trætte. Har du tænkt over, at der findes forskellige lyde? Vi mennesker kan lave lyde, som er rare at lytte til. Og der findes lyde fra naturen og vores omgivelser, som er rare at lytte til. Det er ikke alle lyde, der er rare at lytte til. Når lyden ikke er rar at lytte til, kalder vi den for støj. Tror du, at alle er enige om, hvilke lyde der er støj? Er du enig med dine forældre om, hvad der er støj? Lydene gør noget ved os. Der findes både gode og dårlige lyde. Hvordan lyder stilhed? Giv eksempler på tre steder, hvor du oplever gode lyde. 1. 2. 3. Giv også tre eksempler på steder, hvor du oplever støj. 1. 2. 3. Og giv eksempler på steder, hvor du oplever stilhed. 1. 2. 3.

Det Klingende Museum 4 Lyde bliver til musik Når vi skaber musik, sætter vi lyde sammen, som vi synes passer til hinanden. Lydene kan komme fra vores egen stemme eller fra musikinstrumenter. De kan også komme fra en computer eller være lyde fra hverdagen, fra trafikken eller noget helt femte. Når vi sætter toner og lyde sammen på denne måde, kan der opstå noget helt nyt. De kan blive til musik. Musik består af både toner og rytmer. Vælg en sang, som I ofte synger sammen i klassen. Hvilke toner er der i sangen? Og hvilke rytmer er der? Når vi ændrer på melodiens toner og rytmer, bliver den hurtigt til en helt ny melodi. Vi kan alle skabe musik. Musik består både af toner, rytmer og klange.

Det Klingende Museum 5 Musik består også af klange. Alle musikinstrumenter har deres egen lyd og klang. Det er derfor en vigtig del af komponistens arbejde at udvælge, hvilke instrumenter der skal spille musikken. Det lyder nemlig helt forskelligt, når melodien spilles af en violin, en saxofon, en el-guitar eller en tværfløjte. Alle instrumenter har deres egen lyd og klang. Nogle komponister skriver musikken ned på noder. Andre laver musik i computeren. Man kan også skabe musik ved at improvisere og eksperimentere, mens man spiller. Har du prøvet at spille på et instrument? Har du prøvet at skabe musik sammen med din klasse eller dine venner?

Det Klingende Museum 6 Musikken gør noget ved os Når vi lytter til musik, bliver vi ofte påvirket af den. Måske fortæller musikken os en historie. Måske minder den os om noget, vi har oplevet. Måske giver den os en helt bestemt følelse i kroppen. Mange har et bestemt musikstykke, som betyder noget helt særligt for dem. Har du et yndlings-musikstykke? Hvorfor betyder netop dette musikstykke noget særligt? Gør musikken noget særligt ved dig? Når du ser film, hører du også tit musik. For musikken er en vigtig del af filmen. Den er med til at fortælle historien. Den kan skabe spænding og fortælle om følelser på en helt anden måde, end filmens billeder kan. Har du nogen sinde prøvet at skrue ned for musikken i en spændende film? Hvad sker der med din oplevelse? Musik kan hjælpe os med at huske. Musik kan skabe følelser. Musik kan fortælle historier. Musik kan slippe vores fantasi løs.

Det Klingende Museum 7 Musik i brug Vi lytter til musik på mange forskellige måder og mange forskellige steder. Vi kan høre musik, når vi shopper. Vi kan lytte til musik, når vi laver lektier eller dyrker sport. Vi kan gå til koncert for at lytte til musik. Vi kan lytte til musik, når vi skal slappe af. Vi kan lytte til musik alene, f.eks. i høretelefoner, og vi kan lytte sammen med andre. Måske synger vi også selv en sang, mens vi vasker op eller cykler hjem fra skole. Hvad bruger du musik til? Giv tre eksempler. 1. 2. Der findes musik mange steder. Der findes mange måder at lytte på. Vi bruger musik på forskellige måder. 3. Hvad gør musikken ved dig i disse situationer? Hvordan ville det være uden musikken?

Det Klingende Museum 8 En verden fuld af musik og musikinstrumenter Der har været musik, lige så længe der har været mennesker til. For mennesket har altid skabt musik. Og musikken har lydt meget forskelligt op gennem vores historie. Mennesket har altid skabt musik. Verden er fyldt med musikinstrumenter, som alle ser forskellige ud, og som lyder forskelligt. Hvis man rejser ud i verden, kan man opleve en masse forskellig musik og en masse forskellige musikinstrumenter. Har du hørt musik fra andre lande? Var den anderledes end den musik, du ellers hører? Hvorfor? Nogle musikinstrumenter bliver lavet af instrumentmagere, som har stået i lære i mange år for at lære det fine håndværk. Andre instrumenter bliver lavet af musikeren selv. På YouTube kan du lytte til musik fra alle dele af verden. Det kan tage meget lang tid at bygge et musikinstrument.

Det Klingende Museum 9 Vi former lyd med musikinstrumenter Når vi spiller på musikinstrumenter, bruger vi instrumentet til at forme lyden på en betemt måde. Nogle instrumenter kan skabe dybe lyde, nogle instrumenter kan skabe bløde lyde, nogle instrumenter kan skabe skarpe og sprøde lyde og meget, meget mere. Musikinstrumentets form bestemmer, hvordan lyden bliver. Musikinstrumentets lyd afhænger af, hvordan instrumentet er formet. Nogle musikinstrumenter er lange, andre er korte. Nogle er tykke, andre er tynde. Formen er afgørende for den lyd, som instrumentet danner. Lyden afhænger også af, hvilket materiale musikinstrumentet er lavet af. Det kan være lavet af meget forskellige materialer, f.eks. træ, metal eller skind. Forskellige materialer giver forskellig lyd. Lyden afhænger også af, hvordan man spiller på det. Skal man blæse, slå, stryge eller knipse på instrumentet for at få det til at danne lyd? Prøv at kigge på de musikinstrumenter, som findes i skolens musiklokale. Hvad er de lavet af? Hvordan dannes lyden? Spiller instrumentet høje eller dybe toner eller begge? Lyden i instrumentet afhænger af, hvordan man spiller på det. Prøv at sammenligne instrumenterne ved at lukke øjnene og lytte. Kan man høre forskel på instrumenterne? Kan man høre, hvad de er lavet af? Kan man høre, hvordan lyden dannes i instrumentet?

Det Klingende Museum 10 Med ørerne på stilke Der er mange måder at spille musik på. Man kan spille alene eller sammen med andre, i et band eller et orkester. Man kan spille for sig selv eller for andre som ved en koncert. Når man spiller musik, er det vigtig, at man bruger sine ører. Man skal bruge sine ører, når man spiller musik. Når man spiller musik sammen, er det også vigtigt, at man samarbejder. Man skal ikke kun lytte til, hvad man selv spiller. Man må hele tiden lytte til, hvad de andre spiller, for at det kan passe sammen. Dette kalder man for sammenspil. I klassisk musik spiller man ofte efter noder. I noderne kan man læse, hvilke toner man skal spille og hvordan. Når der er mange musikere i orkestret, som i et symfoniorkester, har man også en dirigent. Dirigenten viser musikerne, hvordan de skal spille. Ellers bliver det alt for svært at spille sammen.

Det Klingende Museum 11 I andre former for musik, for eksempel i folkemusik, har man slet ikke noder at spille efter. Her lærer man melodierne af sin familie og giver dem videre til sine egne børn. Musikken bliver spillet om og om igen og på den måde husket. Rytmisk musik, som for eksempel rock- og popmusik, er nogle gange skrevet ned med noder. Men for det meste lærer musikerne melodierne udenad. De er også gode til at improvisere. Når man improviserer, leger man med musikken. Så har man lavet nogle aftaler, inden man går i gang. Hvem har hvilken rolle i musikken? Hvor længe må man spille? Hvilke toner må man lege med? Og så går man ellers bare i gang. Det er lidt ligesom at lege en leg sammen. Ikke al musik er skrevet ned på noder. Man kan lege med musik. Det er sjovt at spille sammen. Især når det lyder godt.

Det Klingende Museum 12 På besøg på Musikmuseet og i Det Klingende Museum Når du kommer på besøg på Musikmuseet, vil du møde både musikere og musikinstrumenter. På Musikmuseet har vi mange forskellige slags musikinstrumenter. Nogle er gamle og meget fine. Dem må man ikke røre ved. Men i Det Klingende Museum har vi også en masse forskellige instrumenter, som du både må røre ved og spille på. Du kan prøve instrumenter i Det Klingende Museum. I Det Klingende Museum kan man prøve mange af de instrumenter, som bliver brugt til klassisk musik. Nogle af disse instrumenter er kopier af meget gamle instrumenter. Man kan også prøve mange af de instrumenter, som bliver brugt i rytmisk musik. Det kan for eksempel være i rock- og popmusik. I Det Klingende Museum har vi desuden instrumenter fra andre dele af verden, som man kan prøve, for eksempel fra Kina. Når du kommer på besøg i Det Klingende Museum, får du lov til at prøve nogle af alle disse mange musikinstrumenter. Vi glæder os til at se dig herinde! Vi ses snart på Musikmuseet. Nationalmuseet og Musikmuseet/ Det Klingende Museum, 2014 Tekst bearbejdning: Ulla Hahn Ranmar efter forlæg af Steen Chr. Steensen/ Skoletjenesten Foto forside: Pernille Klemp. Foto side 6: John Lee, Nationalmuseet. Fotos s. 2, 4, 5, 8: Musikmuseet. Foto forside og s. 10, 11, 12: Kurt Larsen Layout: Marianne Bisballe