Udlændinge Styrelsen. Nøgletal på udlændingeområdet

Udlændinge Styrelsen Nøgletal på udlændingeområdet 2002

Nøgletal på udlændingeområdet 2002 Ansvarshavende redaktør: Direktør Grethe Løgstrup Udgivet af Udlændingestyrelsen Informationsenheden Ryesgade 53 2100 København Ø Telefon: 35 30 80 05/06 Fax: 35 30 84 80 E-mail: udlst@udlst.dk Oplag: 2.500 Redaktionen afsluttet: Ultimo marts 2003 ISSN: 1398-9049 Publikationen findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside: www.udlst.dk Layout og tryk: Kailow Graphic Alle illustrationer på omslaget er udført af fotograf Kirsten Bille. Hvad er Udlændingestyrelsen? Udlændingestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i denne publikation benævnt Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen administrerer udlændingeloven dvs. behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring, arbejdstilladelser og visum mv. Herudover beskæftiger Udlændingestyrelsen sig med en lang række andre mere generelle opgaver på udlændingeområdet, herunder opgaven med at sørge for indkvartering af asylansøgere. For yderligere oplysninger om Udlændingestyrelsen henvises til styrelsens Beretning 2002, som er tilgængelig på Udlændingestyrelsens hjemmeside www.udlst.dk. På styrelsens hjemmeside kan du også finde oplysninger om udlændinges muligheder for at opholde sig i Danmark.

2002 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Sammenfatning... 2-3 Introduktion til tallene... 4-5 Asylområdet Introduktion til den danske asylprocedure... 8-9 Asylansøgertallene i Danmark... 10-14 Afgørelser i asylsager samt anerkendelsesprocenten i spontane asylsager... 15-17 Visitering til kommuner...18 Asylansøgere registreret udrejst/udsendt af Danmark...19 Sagsbehandlingstider i spontane asylsager... 20-21 Uledsagede mindreårige asylansøgere... 22-23 Indkvartering og udgifter i præasylfasen...24 Opholdsområdet (indvandring mv.) Introduktion til indvandring og ophold i Danmark... 26-27 Familiesammenføringstallene... 28-32 Det øvrige opholdsområde (arbejde, uddannelse mv.)...33 EF/EØS-området...34 Visumtallene...35 Bilag...37-48 Detaljerede tabeller med nationalitetsfordelinger og tidsserier for asyl- og opholdsområdet samt oversigter over repatriering, naturalisation, indvandrere og efterkommere og udenlandske statsborgere i Danmark. Uddrag af udlændingelovens 7-9... Innercover 1

Nøgletal på udlændingeområdet Nøgletal på udlændingeområdet I denne publikation præsenteres en række nøgletal for 2002 på udlændingeområdet. Hovedvægten er lagt på overordnede tal og i mindre grad på nationalitetsopdelinger. Redaktionen af nærværende publikation er afsluttet ultimo marts 2003. For en let tilgængelig oversigt og løbende opdatering af de væsentligste tal på dette område henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside www.udlst.dk. Der henvises endvidere til Udlændingestyrelsens Beretning 2002. 2002 Sammenfatning: Antallet af personer, der har søgt om asyl i Danmark, udgjorde 6.068 personer i 2002 mod 12.512 i 2001. Der er således sket en halvering af antallet af asylansøgere i 2002 i forhold til året før. De største asylansøgernationaliteter i 2002 var personer fra Afghanistan, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Irak. Udlændingestyrelsen traf i 2002 afgørelse vedrørende i alt 8.951 spontane asylansøgere, som havde indgivet asylansøgning i 2002 eller tidligere. Heraf blev der meddelt 2.523 tilladelser, svarende til en anerkendelsesprocent i 1. instans på 28 pct. mod 53 pct. i 2001. Antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. (flygtningestatus og andet grundlag) faldt fra 6.263 i 2001 til 4.069 i 2002. Godt 30 pct. af de asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2002, fik konventionsstatus. Flest opholdstilladelser i asylsager mv. blev i 2002 givet til personer fra Afghanistan og Irak. Antallet af personer, der har søgt om familiesammenføring i Danmark (fratrukket børn født her i landet), faldt fra 15.370 i 2001 til 11.250 i 2002. De største ansøgernationaliteter var i 2002 ligesom i 2001 personer fra Afghanistan, Irak, Somalia, Thailand og Tyrkiet. Antallet af tilladelser til familiesammenføring faldt fra 13.187 i 2001 til 12.040 i 2002. Den største familiesammenføringsnationalitet udgjordes i 2002 ligesom i 2001 af personer fra Irak. Betragtes tilladelserne til ægtefællesammenføring mv. isoleret, er der tale om et fald i 2002 fra 6.499 i 2001 til 4.880 i 2002, svarende til et fald på ca. 25 pct. Der opereres i denne publikation med et justeret familiesammenføringstal for 2001 og 2002, hvorfra er trukket tilladelser til børn født her i landet. Det justerede i alt-tal for familiesammenføringer udgjorde 10.950 personer i 2001. I 2002 faldt dette til 8.151 personer. Antallet af opholdstilladelser med henblik på arbejde faldt fra 5.132 personer i 2001 til 4.814 i 2002. Størstedelen af tilladelserne i 2002 blev givet til praktikanter og specialister mv./jobkort-ordning. Antallet af opholdstilladelser med henblik på uddannelse steg med ca. 45% fra 3.724 personer i 2001 til 5.317 i 2002. Antallet af meddelte EF/EØS-opholdsbeviser udgjorde 6.041 i 2002 mod 5.950 i 2001. Antallet af visumafgørelser truffet af Udlændingestyrelsen faldt fra 27.709 afgørelser i 2001 til 23.266 i 2002. Ligesom i 2001 blev der i 2002 meddelt tilladelse i ca. 60 pct. af alle sagerne. Herudover udstedtes på danske repræsentationer i udlandet ca. 70.000 visa i 2002. 2

2002 Overblik over alle meddelte opholdstilladelser 1993-2002 * Kategori 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Asyl mv. (A) 3.424 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 Flygtningestatus 3.246 2.508 19.931 6.387 4.940 4.442 4.223 4.388 5.742 3.489 - heraf konventionsstatus 645 676 4.969 1.439 976 1.102 1.105 1.327 2.020 1.267 - heraf b-status 3 - heraf de facto-status 1.909 1.317 14.393 4.375 3.409 2.862 2.584 2.541 3.116 1.686 Andet grundlag 178 310 416 2.330 985 316 220 768 521 580 - heraf humanitær oph.till. 49 96 115 76 17 42 39 31 83 45 - heraf ganske særlige grunde 129 214 287 185 67 83 79 389 100 78 Familiesammenføring (B) 5.033 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 12.040 Andre opholdstill. (C) 6.331 7.091 7.425 9.001 9.953 10.488 9.674 11.229 13.191 15.102 - heraf arbejde 2.058 2.124 2.232 2.750 3.062 3.256 3.074 3.620 5.132 4.814 - heraf uddannelse 2.233 2.253 2.526 2.629 2.809 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 EF/EØS-opholdsbeviser (D) 2.825 4.342 3.780 5.887 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 I alt (A+B+C+D) 17.613 20.268 37.879 32.332 29.505 31.034 29.245 34.881 38.591 37.252 * Der henvises til bilag 18 for bemærkninger til tabellen. Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 1998-2002 Anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen 1993-2002 15.000 12.000 Antal personer 100% 80% I spontane asylsager 9.000 60% 6.000 3.000 0 45.000 37.500 30.000 22.500 15.000 1993 1994 Antal personer 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Overblik over alle meddelte opholdstilladelser 1993-2002 40% 20% 0% Overblik over alle meddelte opholdstilladelser 2002 EF/EØSopholdsbeviser 16% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt 37.252 personer Asyl mv. 11% 7.500 0 1993 1994 1995 1996 Asyl mv. Andre opholdstilladelser 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser 41% Familiesammenføring 32% 3

Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til tallene i denne publikation Kildegrundlaget for Udlændingestyrelsens tal: Hovedparten af Udlændingestyrelsens statistikker udarbejdes på baggrund af Udlændingeregistret. Disse oplysninger udarbejdes for de flestes vedkommende på månedsplan. Herudover benytter styrelsen statistiske oplysninger, som modtages løbende fra en række danske og udenlandske samarbejdspartnere. Udlændingeregistret (UR): Udlændingeregistret (eller UR i daglig omtale) indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv. Udlændingeregistret tjener som arbejdsregister for Udlændingestyrelsen samt politiet, Integrationsministeriet, Flygtningenævnet, statsamterne og Københavns Overpræsidium. Udlændingeregistret er primært et elektronisk sags- og journaliseringssystem, som blev fuldt ud operationelt i 1994, dog er visum ikke omfattet. Udlændingeregistret er ikke designet som et egentligt statistiksystem. Det betyder i praksis, at mulighederne for at lave statistik på baggrund af Udlændingeregistret kan være besværligt, enten af tekniske årsager, eller fordi udarbejdelsen af den ønskede statistiske opgørelse vil kræve et betydeligt ressourceforbrug. Visumtal er hentet fra styrelsens Fælles Visum System (FVS), som blev taget i brug i 2001. Anvendelse af Udlændingestyrelsens tal: Udlændingestyrelsens statistikker er opgjort på personer og ikke sager. Statistikkerne er som udgangspunkt opbygget efter bestemmelser i udlændingeloven mv. Eksempelvis er opholdstilladelses- og afslagstal opgjort på baggrund af udlændingemyndighedernes afgørelser efter udlændingeloven mv. Statistikkerne kan derfor først og fremmest betragtes som administrative sagsstatistikker, som angiver, hvor mange afgørelser der er truffet i asylsager, familiesammenføringssager osv. Det betyder selvsagt, at oplysninger i Udlændingeregistret er begrænset til de oplysninger, som opdateres i registret. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. Det skyldes i hovedtræk følgende faktorer: 1) Over tid kan personer figurere flere steder i opgørelserne (dobbelttælling). Eksempelvis har nogle personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. I 2002 havde ca. 38 pct. af de personer, der meddeltes asyl, et andet opholdsgrundlag i forvejen 2) Der kan være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes, fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet 3) Der kan i nogle sager være en tidsforskydning mellem tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelsen og tidspunktet for indrejsen og dermed indvandringen til Danmark 4) Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. For et helhedsbillede af den samlede indvandring til Danmark henvises til Danmarks Statistik. For en nærmere belysning af de lov- og nationalitetsbaserede afgrænsninger, som anvendes i udlændingestatistikken, henvises til Integrationsministeriets årlige publikation Årbog om udlændinge i Danmark. Betydningen af ændringen af udlændingeloven i sommeren 2002 for opgørelsen af tallene: Folketinget vedtog den 31. maj 2002 en række ændringer af udlændingeloven, som for de flestes vedkommende trådte i kraft den 1. juli 2002. Alle udlændinge, som indgiver deres ansøgning den 1. juli 2002 og fremefter, er omfattet af de nye regler. Ansøgninger, som er indgivet før den 1. juli 2002, bliver som hovedregel behandlet efter de gamle regler. 4

2002 Ændringerne i udlændingeloven har betydning for udlændinges muligheder for at få asyl i Danmark, blive familiesammenført eller arbejde her i landet. Der er relevante steder gjort rede for hovedændringerne. Antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser var imidlertid endnu ved udgangen af 2002 for begrænset til at kunne udgøre et grundlag for en statistisk opgørelse. Der er derfor alene enkelte steder i publikationen medtaget særskilte opgørelser over de nye sager. Udlændingestyrelsen forventer at kunne offentliggøre en række nye statistikker på udlændingeområdet i løbet af foråret 2003. Statistikkerne vil blive offentliggjort på Udlændingestyrelsens hjemmeside, jf. nedenfor, og vil i stor udstrækning vedrøre afgørelser, der er truffet efter de nye regler. Metodiske bemærkninger vedrørende opgørelsen af tallene: Udlændingestyrelsens tal er baseret på kalendertal. Et typisk eksempel kan være en statistik, som viser, hvor mange afgørelser der er truffet på et område i en given periode fx afgørelser om asyl i 2002. I en lang række sammenhænge vil det imidlertid være relevant at følge en bestemt gruppe af ansøgere gennem hele eller dele af et sagsbehandlingsforløb (forløbsstatistik). Styrelsen har derfor arbejdet på udvikling af en forløbsstatistik. Det første resultat af dette arbejde er offentliggjort i publikationen Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager, feb. 2002. Se styrelsens hjemmeside. Der henvises i øvrigt til den engelske udgave af nærværende publikation, hvor der er medtaget en række forløbsstatistikker. Oplysninger på hjemmesider: En væsentlig kilde til information på udlændingeområdet er Udlændingestyrelsens hjemmeside ( www.udlst.dk), som også indeholder henvisninger til andre relevante hjemmesider, herunder: Integrationsministeriet: www.inm.dk og Danmarks Statistik: www.dst.dk De statistiske oplysninger på Udlændingestyrelsens hjemmeside er i begyndelsen af 2003 blevet væsentligt revideret, så de fremstår i en ny og udbygget version. Fremover vil en række tal for fx asylansøgere og ansøgere om familiesammenføring blive lagt ud på hjemmesiden hver måned, så det bliver nemmere at følge med i den seneste udvikling. Herudover planlægger Udlændingestyrelsen at offentliggøre en række temaartikler om udviklingen på udlændingeområdet. 5

Nøgletal på udlændingeområdet 6

2002 ASYLOMRÅDET 7

Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til den danske asylprocedure Flygtningestatus: Udgangspunktet i enhver asylsag er at vurdere, om en asylansøger har været ude for eller kan risikere at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse, der er omfattet af Flygtningekonventionens eller udlændingelovens regler. Denne vurdering sker dels på baggrund af oplysninger fra asylansøgeren, dels ud fra Udlændingestyrelsens oplysninger om det land, som ansøgeren kommer fra. Oplysninger fra asylansøgeren fremkommer dels i et asyl-ansøgningsskema, som ansøgeren udfylder på sit eget sprog, dels ud fra en samtale, som Udlændingestyrelsen efterfølgende afholder med ansøgeren om årsagen til, at han eller hun har søgt om asyl. Alle afgørelser træffes på baggrund af en vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give asyl ikke er opfyldt, gives afslag på asyl. Alle afslag ledsages af en individuel og konkret begrundelse. Der opereres med to forskellige procedurer for behandlingen af asylsager: normalprocedure og åbenbart grundløs-procedure (herunder åbenbart grundløs-hasteproceduren). I begge procedurer er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse som den første myndighed. Hvis der gives afslag på asyl i normalprocedure, bliver asylsagen automatisk sendt til Flygtningenævnet, der er den overordnede myndighed på asylområdet med henblik på en ankesagsbehandling. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, hvilket indebærer, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for andre myndigheder eller domstolene. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ ledet af en formand, der er dommer. Nævnet træffer sine afgørelser ved stemmeflerhed, og der gives ved alle afgørelser, som går ansøgeren imod, en begrundelse. Åbenbart grundløs-proceduren anvendes i sager, hvor grundlaget for at opnå asyl åbenlyst ikke anses for at være til stede. I sådanne sager kan Udlændingestyrelsen give afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Det er dog en betingelse, at Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering. Hvis flygtningehjælpen ikke er enig (den såkaldte vetoret), indbringes sagen normalt for nævnet. Andet grundlag: Hvis der ikke gives asyl, er der mulighed for at opnå opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig blandt andet om humanitær opholdstilladelse og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (som fx kan gives til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer). Hvem kan blive anerkendt som flygtninge i Danmark? Konventionsflygtninge: Asylansøgeren opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. Beskyttelsesstatus (B-status): Asylansøgere der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, kan meddeles beskyttelsesstatus, hvis de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Kvoteflygtninge: Et vist antal flygtninge, der årligt tilbydes genbosætning i Danmark efter aftale med UNHCR. Ændringer på asylområdet som følge af lov nr. 365 af 6. juni 2002: Afskaffelse af de facto bestemmelsen: Efter de tidligere regler kunne der gives asyl til asylansøgere, som ikke opfyldte betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen er afskaffet og erstattet med den ovennævnte beskyttelsesstatus. Afskaffelse af adgang til at søge asyl fra udlandet: Efter de tidligere regler kunne der indgives ansøgning om asyl via en dansk repræsentation i udlandet. Denne adgang er blevet afskaffet. De nye regler gælder for alle ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002. 8

2002 Oversigt over den typiske sagsgang i spontane asylsager Ankomst 1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EUland er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublinkonventionen. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Indrejse og indkvartering 2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen som asylansøgere og overføres til modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat. 3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EU-land med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer det. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublinkonventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning bliver meddelt asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens klagen behandles. C. Asylansøgeren udsendes hurtigst muligt. Åbenbart grundløs procedure Asylsamtale 4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal procedure eller i åbenbart grundløs procedure. A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, kan et afslag indbringes sagen normalt for Flygtningenævnet, jf. pkt. 6b-9. C. Asylansøgere har altid mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. pkt. 10. Normal procedure 5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klage-adgang til Flygtningenævnet. Opholdstilladelse 6a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen samtidig, i hvilken kommune han eller hun skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for fx at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. Afslag 6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk til Flygtningenævnet. 7. Asylansøgeren får beskikket en advokat. 8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgere skal således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 10. Asylansøgeren kan søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. 9

Nøgletal på udlændingeområdet Asylansøgninger 1993-2002 Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 1998-2002 Bruttoansøgertallet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 412 994 1.570 2.713 1.186 Bosnien-Hercegovina 447 406 1.619 1.450 186 Forbundsrep. Jugoslavien 1.457 1.682 1.824 1.166 1.030 Irak 3.001 4.265 2.596 2.724 1.045 Rusland 102 183 269 302 198 Somalia 771 652 552 701 391 Øvrige 3.180 4.149 3.770 3.456 2.032 I alt 9.370 12.331 12.200 12.512 6.068 Heraf personer uden opholdsgrundlag, som har søgt om asyl i Danmark 1998-2002 Indrejsetallet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 296 828 1.339 1.747 223 Bosnien-Hercegovina 412 387 1.606 1.401 154 Forbundsrep. Jugoslavien 1.430 1.664 1.319 1.084 964 Irak 2.145 3.672 2.132 2.109 682 Rusland 100 181 266 297 195 Somalia 312 449 358 465 226 Øvrige 2.691 3.849 3.546 3.249 1.897 I alt 7.386 11.030 10.566 10.352 4.341 Antal registrerede spontane asylansøgere 1993-2002 Registreringstallet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 173 180 268 239 262 332 534 1.340 2.088 1.698 Bosnien-Hercegovina 8.329 400 484 309 218 201 167 731 1.005 215 Forbundsrep. Jugoslavien 291 219 227 359 407 371 868 1.647 557 831 Irak 718 515 547 692 827 1.919 1.822 2.499 1.997 1.603 Rusland 238 127 98 85 63 62 76 245 122 113 Somalia 1.044 1.572 1.188 1.420 1.233 634 496 747 519 495 Øvrige 3.554 3.638 2.292 2.789 2.082 2.183 2.567 3.138 2.097 1.705 I alt 14.347 6.651 5.104 5.893 5.092 5.702 6.530 10.347 8.385 6.660 Asylansøgninger indgivet på en dansk repræsentation i udlandet 1993-2002 * Ambassadeansøgninger 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 338 150 306 275 103 98 158 2.402 1.669 231 Bosnien-Hercegovina 213 562 209 119 51 26 9 1 0 Forbundsrep. Jugoslavien 112 3.253 565 3 11 191 20 17 0 Irak 280 117 147 174 102 86 104 101 122 55 Rusland 18 4 12 5 2 4 0 1 7 12 Somalia 423 439 352 94 57 45 16 15 49 34 Øvrige 1.067 306 319 176 91 85 67 110 68 22 I alt 2.126 1.341 4.951 1.498 477 380 562 2.658 1.933 354 * Det bemærkes, at det ikke ud fra Udlændingeregistret er muligt at lave opgørelser over ansøgningssteder. Endvidere bemærkes, at styrelsen ikke registrerer ansøgninger, der afvises på danske repræsentationer i udlandet, under henvisning til manglende oplysninger om ansøgerens tilknytning til Danmark. Muligheden for at søge om asyl på en dansk repræsentation i udlandet blev afskaffet pr. 1. juli 2002. Note: Der henvises til "Nøgletal på udlændingeområdet 2001" for en forklaring til tallene og deres indbyrdes sammenhæng. Ved udgangen af 2002 var der 1.059 personer, som afventede stillingtagen til, om deres asylansøgning skulle realitetsbehandles Danmark. Ved indgangen til 2002 var tallet 3.769 personer. Vedrørende bruttoansøgertallet og indrejsetallet bemærkes, at disse tal først kan opgøres ud fra Udlændingeregistret med virkning fra og med 1. januar 1998. 10

2002 Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 2002 fordelt på køn og alder Bruttoansøgertallet heraf pers. uden oph.-grundlag (Indrejsetallet) Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Nationalitet Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Afghanistan 599 18 587 14 1.186 16 50 29 173 23 223 25 Bosnien-Herc. 87 20 99 23 186 22 71 24 83 25 154 24 Forb. Jugoslavien 429 21 601 23 1.030 22 395 22 569 24 964 23 Irak 378 25 667 25 1.045 25 164 28 518 28 682 28 Iran 69 28 109 27 178 27 63 30 104 27 167 28 Rusland 69 24 129 25 198 25 67 25 128 25 195 25 Somalia 155 22 236 22 391 22 88 25 138 24 226 25 Statsløse palæst. 46 30 121 26 167 27 28 29 104 27 132 28 Tyrkiet 22 22 89 28 111 27 21 23 87 28 108 27 Øvrige 451 1.125 1.576 404 1.086 1.490 I alt 2.305 22 3.763 23 6.068 23 1.351 24 2.990 26 4.341 26 Indrejsetallet 2002 fordelt på køn I alt 4.341 personer Mænd 69% Kvinder 31% Bruttoansøgertallet 2002 fordelt på køn og alder Forb. Jugoslavien Indrejsetallet 2002 fordelt på gns. alder og udvalgte nationaliteter Bosnien-Herc. Somalia Afghanistan Rusland I alt Tyrkiet Statsløse palæst. Irak Iran Gns. alder (år) 20 22 24 26 28 30 Spontane asylansøgere med forudgående opholdsgrundlag 2002 fordelt på køn og alder Over 49 år 45-49 år Antal personer Over 49 år 45-49 år Antal personer 40-44 år 40-44 år 35-39 år 35-39 år 30-34 år 30-34 år 25-29 år 25-29 år 20-24 år 20-24 år 15-19 år 15-19 år 10-14 år 10-14 år 5-9 år 5-9 år Under 5 år Under 5 år 750 500 250 0 250 500 750 Kvinder Mænd 750 500 250 0 250 500 750 Kvinder med oph.gr. Mænd med oph.gr. 11

Nøgletal på udlændingeområdet Indrejsetallet fordelt på ansøgningssteder 2002 Danmark Øvrige steder: 7,9 pct. Helsingør: 0,2 pct. Den Centrale Politiafdeling i Sandholm: 44,2 pct. København: - Hovedbanegården: 8,1 pct. - Kastrup Lufthavn: 8,5 pct. - I øvrigt: 4,7 pct. Tønder: 0,2 pct. Gråsten: 15,4 pct. Nakskov: 10,0 pct. Nykøbing F: 0,8 pct. Indrejsetallet fordelt på ansøgningssteder 2002 Procentvis ændring i indrejsetallet fra 2001 til 2002 fordelt på ansøgningssteder Nakskov Gråsten DCP Sandholm Øvrige politikredse Kastrup Lufthavn Kbh. i øvrigt Kbh. Hovedbaneg. Helsingør Nakskov Gråsten DCP Sandholm Øvrige politikredse Kastrup Lufthavn Kbh. i øvrigt Kbh. Hovedbaneg. Helsingør Procent Tønder Antal personer 0 400 800 1.200 1.600 2.000 Tønder -100% -75% -50% -25% 0% 25% Kilde: Rigspolitiet. 12

2002 Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997-2002 * Perioden 1. sep. 1997-31. dec. i pågældende år 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2002 I alt 195 2.152 3.790 5.230 7.257 8.555 100% heraf accepteret tilbagetaget/overtaget 155 1.630 3.214 4.539 6.412 7.672 90% heraf nægtet tilbagetaget/overtaget 10 296 435 547 624 707 8% heraf verserende sager pr. 31. dec i pågældende år 30 226 141 144 221 176 2% Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997-2002 * Perioden 1. sep. 1997-31. dec. i pågældende år 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2002 I alt 47 329 846 1.416 1.817 2.497 100% heraf accepteret tilbagetaget/overtaget 32 172 543 944 1.238 1.773 71% heraf nægtet tilbagetaget/overtaget 5 147 270 415 519 647 26% heraf verserende sager pr. 31. dec. i pågældende år 10 10 33 57 60 77 3% * Omfatter ikke den dansk-svenske aftale om returnering af asylansøgere og den dansk-tyske aftale om tilbagesendelse af asylansøgere samt Dublin-konventionens artikel 12 (ansøgning om asyl på grænselinien). Note: Antallet af afvisninger til sikre tredjelande udgjorde i 2002 8 personer mod 7 personer i 2001 (udlændingelovens 48a, stk. 2). Eksempler på sikre tredjelande er: Norge, Polen, Schweiz og USA. Kort om Dublin-konventionen: Når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes nationalitet, identitet og rejserute. Undersøgelsen skal vise, om der er grundlag for - inden registrering som asylansøger - at afvise den pågældende til et sikkert tredjeland/overføre eller tilbageføre den pågældende til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Konventionen betyder i praksis, at der - såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EUland - rettes forespørgsel til andre relevante medlemslande for at finde ud af, om asylansøgeren i Danmark er kendt dér, eller af andre grunde skal overføres eller tilbageføres til det pågældende land. Den praktiske fremgangsmåde består i, at politiet ved hjælp af blandt andet udveksling af fingeraftryk undersøger, om den pågældende asylansøger er kendt i andre EU-medlemslande. Når denne undersøgelse er tilendebragt, tager Udlændingestyrelsen stilling til, hvorvidt der skal fremsættes anmodning om tilbagetagelse eller overtagelse over for det relevante EU-medlemsland. Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september 1997. Accepteret tilbagetaget/overtaget fra Danmark 1997-2002 I alt: 7.672 asylansøgere pr. 31. december 2002 Accepteret tilbagetaget/overtaget til Danmark 1997-2002 I alt: 1.773 asylansøgere pr. 31. december 2002 Til Tyskland 74% Til Sverige 4% Til øvrige EU-lande 22% Fra Tyskland 31% Fra øvrige EU-lande 22% Fra Sverige 47% 13

Nøgletal på udlændingeområdet Indrejsegrundlag Indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere 2002 * A) Uden opholdsgrundlag B) Med opholdsgrundlag med oph. till. efter kosovo- Nationalitet med visum visumfri uden fornødent pas/visum med oph. till. efter udl. 9 nødloven født i Danmark (A+B) pct. Afghanistan 4 0 712 919 0 63 1.698 42% Bosnien-Herc. 2 0 174 8 0 31 215 82% Forb. Jugoslavien 18 0 710 38 0 65 831 88% Irak 8 0 1.110 426 0 59 1.603 70% Iran 60 0 154 10 0 7 231 93% Rusland 12 0 97 0 0 4 113 96% Somalia 0 0 291 155 0 49 495 59% Statsløse palæst. 5 0 118 30 0 15 168 73% Tyrkiet 28 0 42 3 0 3 76 92% Øvrige 85 28 981 35 0 101 1.230 89% I alt 222 28 4.389 1.624 0 397 6.660 70% I alt 2001 465 144 5.590 1.788 59 339 8.385 74% I alt Heraf uden opholdsgrundlag i * I asylstatistikken kan spontane asylansøgere opdeles i personer henholdsvis med og uden opholdsgrundlag (se boks nedenfor). Kort om indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere: Asylansøgertallet dækker både over personer med og uden forudgående opholdsgrundlag i Danmark. En asylansøgers indrejsegrundlag kan således inddeles i to hovedkategorier: - Med opholdsgrundlag dækker over personer, der - inden registrering som asylansøgere - er meddelt opholdstilladelse på et andet grundlag i Danmark, fx familiesammenføring mv. efter udlændingelovens 9. Herudover dækker denne kategori udlændinge, der er født i Danmark af herboende flygtninge samt spontane asylansøgere med midlertidig opholdstilladelse efter den dagældende Kosovonødlov. - Uden opholdsgrundlag dækker over personer, der ikke allerede havde en opholdstilladelse, da de fik registreret en ansøgning om asyl. Heri indgår personer med gyldigt visum, på visumfrit ophold eller på andet kortvarigt besøgsophold i Danmark. Fra og med 2002 er det muligt at opdele kategorien "med visum" på hhv. dansk nationalt begrænset visum, dansk Schengen-visum eller Schengen-visum udstedt af et andet Schengen-land. Indrejsegrundlag: Udv. nationaliteter 2002 Indrejsegrundlag 1993-2002 100% Bosn.-Herc. Iran Antal personer 80% Somalia 60% Forb. Jug. 40% Irak 20% Afghanistan 0% 0 400 800 1.200 1.600 2.000 Med opholdsgrundlag Uden opholdsgrundlag 1993 1994 1995 1996 Med opholdsgrundlag 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Uden opholdsgrundlag 14

2002 Afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere 2002 * Myndighed Udlændingestyrelsen (1. instans) Flygtningenævnet (2. instans) Nationalitet K-status B-status De-facto Afslag K-status B-status De-facto Afslag Afghanistan 632 2 134 948 22 0 12 98 Armenien 0 0 2 26 0 0 1 52 Bosnien-Hercegovina 3 0 4 686 5 0 72 651 Forb. Jugoslavien 19 1 44 1.094 0 0 31 416 Irak 45 0 547 1.707 24 0 113 535 Iran 15 0 17 324 21 0 33 165 Rusland 9 0 67 61 3 0 12 25 Somalia 210 0 408 56 3 0 7 16 Statsløse palæst. 32 0 3 192 6 0 2 99 Øvrige 169 0 160 1.334 49 0 17 621 I alt 1.134 3 1.386 6.428 133 0 300 2.678 I alt 2001 1.857 2.740 4.142 163 376 2.062 * Omfatter også afgørelser i åbenbart grundløs-proceduren (ÅG). Antallet af afslag i Udlændingestyrelsen udgjorde henholdsvis 4.142 og 6.428 personer i 2001 og 2002. Heraf var sager vedrørende henholdsvis 1.192 og 1.159 personer ÅG-sager uden klageadgang. Af disse var henholdsvis 328 og 98 personer i ÅG-hasteprocedure. Vetoprocenten i åbenbart grundløse-sager er medtaget i bilag 3. Kort om afgørelser vedrørende spontane asylansøgere: Den danske asylprocedure går ud på at vurdere, hvorvidt en asylansøger opfylder betingelserne for at få asyl. Hovedspørgsmålet i enhver asylsag er at afklare, hvorvidt en asylansøger vil risikere forfølgelse, hvis vedkommende vender tilbage til sit hjemland. Såfremt udlændingemyndighederne ikke mener, der er risiko for forfølgelse, får den pågældende afslag på asyl. Alle afgørelser om asyl træffes efter en konkret og individuel vurdering af de foreliggende oplysninger i den enkelte sag. Når der gives afslag på asyl i normalproceduren, videresender Udlændingestyrelsen automatisk sagen til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende klageinstans, der træffer den endelige afgørelse i asylsagen. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgørelsen ikke skal kunne påklages til Flygtningenævnet, hvis ansøgningen anses for åbenbart grundløs. Det er dog en forudsætning, at Dansk Flygtningehjælp tilslutter sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen er åbenbart grundløs. Det bemærkes, at afslag, som meddeles af Udlændingestyrelsen i et givet år, ikke altid vil blive afgjort af Flygtningenævnet det samme år. Afgørelser i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen: Udvalgte nationaliteter 2002 1.200 800 400 0 400 800 1.200 1.600 2.000 Afghanistan Somalia Irak Rusland Tilladelser Afslag Antal personer Forb. Jug. Statsløse pal. Iran Bosn.-Herc. Øvrige 15

Nøgletal på udlændingeområdet Anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen 1997-2002 * Udvalgte nationaliteter 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 62% 61% 70% 89% 97% 45% Bosnien-Hercegovina 23% 14% 10% 5% 1% 1% Forb. Jugoslavien 1% 62% 90% 8% 14% 6% Irak 97% 87% 90% 95% 88% 26% Rusland 10% 5% 11% 4% 15% 55% Somalia 91% 92% 91% 96% 98% 92% Øvrige 39% 28% 19% 16% 12% 18% Alle nationaliteter ** 54% 58% 59% 49% 53% 28% * Opgørelsen er baseret på afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere. I opgørelsen indgår ikke opholdstilladelser meddelt på andet grundlag end asyl, fx humanitær opholdstilladelse. ** Omfatter anerkendelsesprocenten for alle nationaliteter, dvs. udtrykker den samlede anerkendelsesprocent i spontane asylsager i styrelsen. For en forklaring på faldet i anerkendelsesprocenten for 2002 henvises til Udlændingestyrelsens "Beretning 2002". Kort om anerkendelsesprocenten for spontane asylsager i Udlændingestyrelsen: Anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen angiver, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser om asyl i spontane asylsager, som Udlændingestyrelsen har truffet i perioden, der var tilladelser (konventionsstatus, de factostatus og b-status). En række forbehold bør dog tages over for specifik brug af dette mål: - En ændring af den samlede anerkendelsesprocent over en årrække afspejler oftest ændringer i, hvilke indrejsenationaliteter der har været i asylsystemet i de pågældende perioder, eller ændringer i praksis eller lovgivning. Indrejser fx flere spontane asylansøgere fra lande, hvis statsborgere oftere har behov for international beskyttelse, vil anerkendelsesprocenten stige. - Anerkendelsesprocenten opgøres udelukkende på basis af de afgørelser, som styrelsen træffer i perioden. --- Personer, som får afslag i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl af Flygtningenævnet. Dette forhold tager anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen selvsagt ikke højde for. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet angiver, hvor stor en andel af nævnets samlede antal afgørelser om asyl, der er en omgørelse af Udlændingestyrelsens afslag, dvs. en tilladelse. Man finder ikke den samlede anerkendelsesprocent ved at lægge anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen og omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet for et givet år sammen. Det skyldes, at tidspunktet for en sags afgørelse i anden instans vil være forskudt i forhold til afgørelsen i første instans - dvs. afgørelserne kan finde sted i to forskellige år. Det skyldes endvidere, at der efter åbenbart grundløs-proceduren gives afslag på asyl uden klageadgang til Flygtningenævnet. Endelig skyldes det, at en person, der i et givet år får afslag på asyl først i Udlændingestyrelsen og dernæst i Flygtningenævnet, tæller med i begge opgørelser. Anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen 1993-2002 100% 80% 60% 40% 20% 0% I spontane asylsager 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Omgørelsesprocenten i spontane asylsager: Omgørelsesprocenten i spontane asylsager i Flygtningenævnet har i de senere år udgjort ca.15-20 pct. Omgørelser af asylsager finder blandt andet sted på grund af: 1) ændret praksis, 2) ændrede forhold i hjemlandet og 3) ændret vurdering af, hvilke oplysninger fra ansøgeren der kan lægges til grund. 16

2002 Opholdstilladelser meddelt i asylsager mv. 2002 * Nationalitet 2002 heraf i 2002 2001 Kategori I alt Afghanistan Forb. Jug. Irak Somalia I alt Flygtningestatus (A) 3.489 859 95 882 636 5.742 Konventionsstatus 1.267 654 19 69 213 2.020 B-status 3 2 1 0 0 De facto-status 1.686 146 75 660 415 3.116 Ans. indgivet inden 1. juli 2002 fra udlandet 43 15 0 23 4 75 Kvoteflygtninge 490 42 0 130 4 531 Andet grundlag (B) 580 23 256 9 10 521 Humanitær opholdstilladelse 45 6 9 0 0 83 Ganske særlige grunde 78 17 4 9 10 100 - heraf udsendelseshindrede 18 2 2 4 0 51 Midl. opholdstilladelse til bosniere/kosovarer 457 243 338 I alt (A+B) 4.069 882 351 891 646 6.263 * Denne tabel vedrører alle instanser. Der henvises til bilag 4 for yderligere oplysninger. Note: Opmærksomheden henledes på, at opgørelserne i denne publikation vedrører udlændingemyndighedernes afgørelser efter udlændingeloven mv. Opgørelserne angiver således, hvor mange afgørelser der er truffet i asylsager, familiesammenføringssager mv. Det kan over tid betyde, at visse personer kan figurere flere steder i opgørelserne. Eksempelvis har nogle af de personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. Af de 3.489 personer, der i 2002 meddeltes flygtningestatus, havde 1.316 personer (38 pct.) et andet opholdsgrundlag i forvejen. 21.000 18.000 15.000 12.000 9.000 6.000 3.000 0 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Opholdstilladelser i asylsager mv.: Alle nationaliteter 1993-2002 Opholdstilladelser i asylsager mv.: Udvalgte nationaliteter 1993-2002 Antal personer Antal personer 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan Irak Somalia Opholdstilladelsestype i asylsager mv.: Udvalgte kategorier 1993-2002 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 K-status De facto Øvrige Opholdstilladelsestype i asylsager mv.: Udvalgte nationaliteter 2002 I alt Afghanistan Forb. Jug. Irak Somalia 0% 20% 40% 60% 80% 100% K-status De facto Øvrige 17

Nøgletal på udlændingeområdet Afgørelser vedrørende visitering af flygtninge på amtsplan mv. 2002 * Kommuneforening Personer Andel Kommuneforening Personer Andel København og Frederiksberg 30 1,1% Roskilde Amt 124 4,6% Bornholms Amt 10 0,4% Storstrøms Amt 161 6,0% Frederiksborg Amt 199 7,4% Sønderjyllands Amt 213 7,9% Fyns Amt 253 9,4% Vejle Amt 212 7,9% Københavns Amt 201 7,5% Vestsjællands Amt 172 6,4% Nordjyllands Amt 320 11,9% Viborg Amt 165 6,2% Ribe Amt 149 5,6% Århus Amt 314 11,7% Ringkøbing Amt 158 5,9% Danmark i alt 2.681 100% * Udlændingestyrelsen udmeldte den 27. februar 2001 landstal for 2002 på 4.900. Den 28. august 2002 ændrede Udlændingestyrelsen landstallet for 2002 til 3.500. Der var ikke blandt kommuneforeningerne enighed om en ændret amtslig fordeling af flygtningene. Denne fordeling blev derfor fastsat af Udlændingestyrelsen ved brev af 9. september 2002 til kommuneforeningerne. Kort om visitering af flygtninge til kommunerne: Efter integrationsloven er det Udlændingestyrelsen, som med udgangspunkt i de aftalte eller fastsatte kvoter afgør, i hvilken kommune de udlændinge, der får meddelt opholdstilladelse (flygtningestatus og opholdstilladelse på andet grundlag i asylsager, jf. bilag 4), skal tage bopæl (visitering). Udlændingestyrelsen skal ved afgørelsen blandt andet lægge vægt på: - Den enkelte flygtnings personlige forhold (navnlig sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, familiemæssig tilknytning samt eventuelle særlige behov og ønsker) - Forholdene i kommunen (beliggenhed og størrelse, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, befolkningssammensætning samt behandlings- og institutionstilbud) Det er herefter den enkelte kommune, som har ansvaret for integrationsindsatsen, herunder selve boligplaceringen i forhold til de flygtninge mv., som visiteres til kommunen. 15% Afgørelser vedrørende visitering af flygtninge på amtsplan mv. 2002 12% Andel 9% 6% 3% 0% Nordjyllands Amt Århus Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Storstrøms Amt Ringkøbing Amt Ribe Amt Roskilde Amt Kbh. og Fr.berg komm. Bornholms Amt 18

2002 Asylansøgere registreret udrejst/udsendt af Danmark 2001-2002 * 2001 2002 Inden Efter Efter Efter I alt Inden Efter Efter Efter I alt afgørelse afslag i afslag på øvrige afgørelse afslag i afslag på øvrige US eller hum. afslag US eller hum. afslag Nationalitet FN ** oph.till. FN ** oph.till. Forb. Jugoslavien 397 54 44 80 575 508 135 84 53 780 Bosnien-Herc. 1.163 10 5 47 1.225 147 63 98 354 662 Irak 482 17 1 10 510 444 138 7 19 608 Afghanistan 272 9 2 2 285 313 40 3 6 362 Iran 125 61 34 3 223 43 112 35 6 196 Rusland 119 67 42 1 229 131 29 0 0 160 Pakistan 86 20 9 0 115 73 49 16 3 141 Indien 75 20 7 0 102 86 38 17 0 141 Mongoliet 77 22 3 0 102 61 68 8 0 137 Tyrkiet 55 16 10 1 82 64 61 4 3 132 Makedonien 55 5 5 0 65 45 66 9 8 128 Algeriet 75 14 1 0 90 110 8 6 0 124 Øvrige 985 823 239 43 2.090 858 532 131 48 1.569 I alt 3.966 1.138 402 187 5.693 2.883 1.339 418 500 5.140 * Denne statistik angiver antallet af asylansøgere, som er registreret udrejst eller udsendt af Danmark af Rigspolitiet. Statistikken føres på baggrund af de pågældende udlændinges nationalitet - og ikke på baggrund af udsendelsesdestinationen. Langt hovedparten af de afviste asylansøgere udsendes dog til statsborgerskabslandet. Statistikken kan opdeles efter, hvilket tidspunkt i asylsagens forløb de pågældende er registret udrejst/udsendt (som i tabellen) - dvs. hvorvidt de pågældende er udrejst inden asylsagens afgørelse, efter et afslag på asyl meddelt af enten Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, efter et afslag på opholdstilladelse meddelt af Integrationsministeriet. Statistikken kan også opdeles efter, om de pågældende udlændinge er udsendt under ledsagelse af polititjenestemænd, påset udrejst, skønnet udrejst eller udrejst selv (som i figuren nedenfor). Rigspolitiet udarbejder endvidere en oversigt over personer i aktuel udsendelsesposition - dvs. en oversigt over udlændinge, som ikke længere har ret til at opholde sig i landet, men som endnu ikke er udrejst (senest opgjort pr. 8. november 2002 til 2.530 personer). Denne oversigt indeholder ikke kun afviste asylansøgere, men blandt andet også andre udlændinge der er udvist ved dom eller er administrativt udvist. Sidstnævnte oversigt udarbejdes hvert kvartal på baggrund af en manuel optælling af sager foretaget af Rigspolitiet (i modsætning til de øvrige statistikker, som er baseret på oplysninger fra Udlændingeregistret). For yderligere oplysninger om udsendelsestallene - og om udsendelse af afviste asylansøgere - henvises til "Redegørelse fra Arbejdsgruppen vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere og udlændinge, der er udvist ved dom", oktober 2002. ** US=Udlændingestyrelsen og FN=Flygtningenævnet. Udrejste/udsendte asylansøgere opdelt på udrejsemåde 2002 Personer i aktuel udsendelsesposition 2001-2002 (opgjort på kvartalsplan) 100% 80% 3.000 2.500 Antal personer 60% 40% Udrejste/udsendte asylansøgere opdelt på 20% udrejsemåde 2002 0% Forb. Jug. Bosn.-Herc. Ledsaget udrejst Påset udrejst Irak Afghanistan Iran Rusland Pakistan Skønnet udrejst Selv udrejst Indien Mongoliet Tyrkiet Makedonien Algeriet Alle nationaliteter 2.000 1.500 1.000 500 0 jan-2001 mar-2001 maj-2001 jul-2001 sep-2001 nov-2001 jan-2002 mar-2002 maj-2002 jul-2002 sep-2002 nov-2002 Kilde: Rigspolitiet. 19

Nøgletal på udlændingeområdet Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager i udlændingesystemet 2000-2002 * Sagsbehandlingstiden fra asylansøgningens modtagelse til asylsagen endeligt afsluttes med en tilladelse eller en udrejse i den pågældende periode (niveau 1) ** Endeligt afsluttede asylsager Gennemsnitligt tidsforbrug i dage pr. person 2000 2001 2002 Tilladelser ** 271 287 333 Udrejst *** 264 371 551 - heraf normalprocedure 347 459 626 - heraf ÅG-procedure 289 347 411 - heraf ÅGH-procedure 37 38 40 I alt 269 310 428 * Opgørelsen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager vedrører sager, hvor ansøgningen er registreret efter 1. januar 1998 (dvs. fra tidspunktet, hvor bruttoansøgertallet foreligger). Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på vægtede gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at der er relativ stor spredning i talgrundlaget. ** Asylansøgere, der har fået en asyltilladelse (konventionsstatus, de facto-status og b-status) eller humanitær opholdstilladelse i den forløbne periode. Asylansøgere, der har fået tilladelse på andet grundlag, er ikke medtaget. *** Asylansøgere, der enten er udrejst selv, påset, ledsaget eller skønnet udrejst i den forløbne periode af Rigspolitiet. Note: Opgørelsen af sagsbehandlingstiden har ikke tidligere inkluderet den indledende asylfase (hvor der tages stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, eller om asylansøgeren kan tilbagesendes til et sikkert tredjeland eller overføres til et andet EUmedlemsland). Fra og med 2002 er dette ændret, således at den indledende asylfase tillige medregnes. Denne ændring er foretaget ud fra et ønske om at få et mere dækkende billede af sagsbehandlingstiden i spontane asylsager for hele udlændingesystemet. Med udgangspunkt i det nye opgørelsesgrundlag er sagsbehandlingstiden for henholdsvis 2000 og 2001 beregnet på grundlag af udtræk fra Udlændingeregistret. Idet opgørelsesgrundlaget alene vedrører sager, hvor ansøgningen er registret efter den 1. januar 1998, kan der navnlig for 2000 være visse sager, som ikke vil blive medtalt (da ansøgningen er indgivet før 1. januar 1998), hvilket selvsagt påvirker sagsbehandlingstiden i nedadgående retning. Kort om opgørelsen af sagsbehandlingstider i spontane asylsager: Opgørelser over sagsbehandlingstiden i spontane asylsager udtrykker det gennemsnitlige tidsforbrug i dage pr. person. Det vil typisk være relevant at opgøre sagsbehandlingstiden på følgende to måder: - Den samlede sagsbehandlingstid i udlændingesystemet (det såkaldte niveau 1-tal). En sådan opgørelse viser, hvor længe de sager, som blev endeligt afsluttet i eksempelvis 2002, gennemsnitligt har været undervejs fra modtagelse af asylsagen, og indtil den pågældende enten meddeles opholdstilladelse i en asylsag eller udrejser af landet. - Sagsbehandlingstiden hos de enkelte udlændingemyndigheder (det såkalte niveau 2-tal se næste side). For Udlændingestyrelsens vedkommende vil en sådan sagsbehandlingstid vise, hvor længe de sager, som Udlændingestyrelsen afgjorde i eksempelvis 2002, gennemsnitligt har været i Udlændingestyrelsen, fra styrelsen modtog sagen, og indtil styrelsen traf afgørelse i sagen (tilladelse eller afslag). Den tid, der, forinden sagen modtages i styrelsen, eller efter sagen afgøres i styrelsen, er anvendt på sagsbehandlingen hos andre myndigheder fx politiet og Flygtningenævnet er således ikke medregnet. Generelt er det vigtigt at bemærke, at sagsbehandlingstiden opgøres som en brutto-tid. Det betyder, at sagsbehandlingstiden omfatter både den tid, de involverede myndigheder selv sagsbehandler på sagen, og den tid, der går med at indhente baggrundsoplysninger, foretage ægthedsvurderinger af dokumenter mv. Niveau 1-tallene og niveau 2-tallene vedrører forskellige personer, hvilket betyder, at sagsbehandlingstiderne ikke umiddelbart kan trækkes fra hinanden. Det skyldes, at niveau 2-tallet ikke er en delmængde af niveau 1-tallet: De sager, som fx afgøres af Udlændingestyrelsen med et afslag i normalproceduren i 2002, vil blive behandlet i Flygtningenævnet og eventuelt Integrationsministeriet på et senere tidspunkt. Disse sager vil optræde i Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstid for 2002 (niveau 2), men formentlig først i sagsbehandlingstiden for det samlede udlændingesystem (dvs. niveau 1-tallene) på et senere tidspunkt, når sagen er endeligt afsluttet. 20

2002 Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen 2000-2002 * Sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen for sager afgjort i styrelsen (fra modtagelse i styrelsen til afgørelse i styrelsen) (niveau 2) ** Udlændingestyrelsen Gennemsnitligt tidsforbrug i dage pr. person 2000 2001 2002 Tilladelser *** 133 174 191 Afslag 190 248 224 - heraf normalprocedure 216 279 245 - heraf ÅG-procedure 188 237 139 - heraf ÅGH-procedure 13 10 6 I alt 162 209 215 * Opgørelsen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager vedrører sager, hvor ansøgningen er registreret efter 1. januar 1998 (dvs. fra tidspunktet, hvor bruttoansøgertallet foreligger). Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på vægtede gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at der er relativ stor spredning i talgrundlaget. Eksempelvis blev ca. 20 % af de asylsager, som afsluttedes i Udlændingestyrelsen i 2002, ekspederet på under 3 måneder. ** Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen viser, hvor længe de sager, som styrelsen afgjorde i eksempelvis 2002, gennemsnitligt havde været i styrelsen, fra styrelsen modtog sagen, og indtil styrelsen traf afgørelse i sagen (tilladelse eller afslag). Den tid, der, inden sagen modtages i styrelsen, og efter sagen er afgjort i styrelsen, er gået med sagsbehandling hos andre myndigheder fx politiet og Flygtningenævnet er således ikke medregnet. Se boksen "Kort om opgørelsen af sagsbehandlingstider i spontane asylsager" på forrige side for en nærmere introduktion til de forskellige opgørelsesmetoder. Det er imidlertid vigtigt at understrege at man ikke direkte kan sammenligne opgørelser over sagsbehandlingstider for henholdsvis Udlændingestyrelsen og det samlede udlændingesystem (se forrige side). *** Omfatter asyltilladelser (konventionsstatus, de facto-status og b-status). Asylansøgere, der har fået tilladelse på et andet grundlag i Udlændingestyrelsen, er ikke medtaget (fx visse uledsagede mindreårige asylansøgere). Note: Tidsrummet i den indledende asylfase, hvor der endnu ikke er taget stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, er ikke medregnet i ovenstående opgørelse af sagsbehandlingstiderne. For en forklaring til udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i spontane asylsager i styrelsen henvises til Udlændingestyrelsens "Årsrapport 2002". Fordelingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen i 2002 for spontane asylsager - alle afgørelser Fordelingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen i 2002 for spontane asylsager - tilladelser > 1 år 16% < 3 mdr. 20% > 1 år 11% < 3 mdr. 29% 9-12 mdr. 16% 6-9 mdr. 22% 3-6 mdr. 26% 9-12 mdr. 15% 6-9 mdr. 20% 3-6 mdr. 25% 21

Nøgletal på udlændingeområdet Uledsagede mindreårige asylansøgere 2000-2002 Antal uledsagede mindreårige asylansøgere (bruttoansøgertallet) Nationalitet 2000 2001 2002 Afghanistan 33 65 16 Algeriet 0 6 8 Burundi 1 1 3 Folkerepub. Kina 1 1 5 Forbundsrepub. Jugoslavien 15 12 9 Guinea 0 1 5 Hviderusland 14 0 4 Irak 32 38 21 Iran 7 10 6 Rusland 10 2 3 Somalia 22 33 14 Sri Lanka 14 9 8 Statsløse palæstinensere 5 8 6 Tyrkiet 4 1 3 Øvrige 61 52 26 I alt 219 239 137 Afgørelser vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere: Tilladelse: Når en uledsaget mindreårig asylansøger registreres som spontan asylansøger her i landet, vurderer Udlændingestyrelsen, om ansøgeren har den fornødne modenhed for at gennemgå asylsagsproceduren. I modsat fald meddeles der uden videre opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1 (tidligere 9, stk. 2, nr. 4). I 2000, 2001 og 2002 fik henholdsvis 16, 33 og 34 uledsagede mindreårige asylansøgere opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere, som blev anset for tilstrækkeligt modne, og som fik asyl (konventionsstatus, de facto-status eller b-status) i styrelsen eller nævnet, udgjorde henholdsvis 70, 69 og 47 personer i 2000, 2001 og 2002. Afslag på asyl: I de tilfælde, hvor en uledsaget mindreårig får endeligt afslag på asyl, tager Udlændingestyrelsen automatisk stilling til, om den pågældende kan få opholdstilladelse af ganske særlige grunde. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på opholdstilladelse af ganske særlige grunde, kan afgørelsen påklages til Integrationsministeriet. Nedenfor er angivet, hvor mange personer der har fået opholdstilladelse henholdsvis afslag på opholdstilladelse af ganske særlige grunde (udlændingelovens 9 c, stk. 1, tidligere 9, stk. 2, nr. 4): - Tilladelse i Udlændingestyrelsen/Integrationsministeriet i forlængelse af et endeligt afslag på asyl: 5 i 2000, 8 i 2001 og 26 i 2002 - Afslag i Udlændingestyrelsen i forlængelse af et endeligt afslag på asyl: 23 i 2000, 23 i 2001 og 44 i 2002 - Afslag i Integrationsministeriet (stadfæstelse af styrelsens afgørelse): 19 i 2000, 22 i 2001 og 47 i 2002. Note: Der er ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af asylansøgninger i en periode og antallet af trufne afgørelser i samme periode, idet samtlige asylansøgere i denne periode ikke nødvendigvis får deres ansøgning afgjort inden for perioden. 22

2002 Uledsagede mindreårige asylansøgere fordelt på køn og alder 2000-2002 Antal uledsagede mindreårige asylansøgere (bruttoansøgertallet) År 2000 2001 2002 Alder Køn Antal Procent Antal Procent Antal Procent Drenge 11 5% 22 9% 6 4% 0-11 år Piger 4 2% 15 6% 2 2% I alt 15 7% 37 15% 8 6% Drenge 22 10% 13 5% 8 6% 12-14 år Piger 4 2% 11 5% 6 4% I alt 26 12% 24 10% 14 10% Drenge 164 75% 144 60% 101 74% 15-17 år Piger 14 6% 34 14% 14 10% I alt 178 81% 178 74% 115 84% I alt 219 100% 239 100% 137 100% Kort om uledsagede mindreårige asylansøgere I Danmark defineres en uledsaget mindreårig asylansøger, som et barn under 18 år, der indrejser uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, der kan anses for at være trådt i forældrenes sted herunder andre familiemedlemmer. Det kan også være et barn, som indrejser med forældre eller en anden voksen person, men hvor den voksne person enten efterlader barnet i Danmark eller dør under opholdet. Et uledsaget barn kan have forældre eller anden nær familie i hjemlandet eller i tredjelande, men kan også være forældreløs. Målsætning for sagsbehandlingstid i sager om uledsagede mindreårige Alle myndigheder, som er involveret i sager om uledsagede mindreårige asylansøgere, forsøger i videst muligt omfang at behandle disse sager forlods af hensyn til barnets særligt sårbare situation. Det er således Udlændingestyrelsens målsætning, at sagen skal færdigbehandles inden for 3 måneder, fra ansøgningen er registreret hos styrelsen. Denne målsætning kan ikke altid overholdes, idet det kan være nødvendigt at iværksætte yderligere konkrete eller generelle undersøgelser, ligesom det også kan tage længere tid at træffe en afgørelse om, i hvilken kommune den mindreårige skal bo, hvis den pågældende får opholdstilladelse i Danmark. Uledsagede mindreårige asylansøgere 2002 fordelt på køn Uledsagede mindreårige asylansøgere 2002 fordelt på alder Drenge 84% I alt 137 personer I alt 137 personer 15-17 år 84% Piger 16% 12-14 år 10% 0-11 år 6% 23

Nøgletal på udlændingeområdet Nøgletal vedrørende indkvartering af asylansøgere mv. 1997-2002 * Kategori (2002-priser, ekskl. moms) 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Samlet forbrug (mill kr.) 554,1 526,9 628,2 940,1 1.209,8 1.079,5 Årligt gennemsnitsbelæg (personer) 4.437 4.583 5.587 8.145 10.103 9.243 Enhedspris pr. helårsperson (kr.) 124.872 114.959 112.443 115.423 119.747 116.791 heraf drift af bygninger og anlæg 12.051 8.398 8.159 8.226 10.789 10.105 heraf kontante enkeltydelser 22.992 23.372 22.522 26.177 26.180 25.879 heraf indkvartering af asylansøgere i øvrigt 89.829 83.189 81.762 81.020 82.778 80.807 Antal centre (ultimo året) 24 29 45 55 58 46 * Tallene for 2002 er hentet fra Udlændingestyrelsens "Årsrapport 2002". Det bemærkes, at tallene er ekskl. fordrevne fra Kosovo med midlertidig opholdstilladelse. Kort om indkvartering af asylansøgere mv.: Udlændingestyrelsen sørger i samarbejde med Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og Hanstholm Kommune for indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelse eller udrejser af landet. Asylansøgere må ikke tage lønnet arbejde, mens deres sag behandles. Alle asylansøgere har mulighed for at deltage i aktiviteter på frivillig basis. Endvidere er der visse pligtmæssige aktiviteter. Asylansøgere indkvarteres først på et modtagecenter, hvor deres sag registreres, og den indledende sagsbehandling iværksættes. Under opholdet på modtagecentret foretages endvidere en indledende sundhedsundersøgelse. Herefter indkvarteres de fleste asylansøgere på et opholdscenter, indtil der er truffet endelig afgørelse i deres sag. Nedenfor følger en illustration af fordelingen af udgifterne til en gennemsnitsasylansøger i præasylfasen i 2002: Centerdrift og indkvartering (31%) - Drift af centersystemet - Bygningsvedligeholdelse - Beredskab, modtagelse og indkvartering Personrelaterede udgifter (40%) - Sociale udgifter - Sundhedsudgifter - Undervisning Kontante enkeltydelser (22%) - Kostpenge - Tøjpenge - Lommepenge Herudover anvendes ca. 4 % til ledelse, administration samt ca. 3 % til øvrige udgifter og hjælpefunktioner. Udgiften til en gennemsnitsasylansøger i præasylfasen 2002 Enhedspris i 2002 116.791 kr. pr. helårsperson Kost-, tøj- og lommepenge 22% Ledelse og administration 4% Centerdrift og indkvartering 31% Øvrige udgifter 3% Personrelaterede udgifter 40% Undervisning 13% Sundhed 13% Andet 14% 24

2002 OPHOLDSOMRÅDET (INDVANDRING MV.) 25

Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til indvandring og ophold i Danmark Udlændingeloven giver visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her i kortere eller længere tid. Gennemgangen nedenfor omfatter ikke asylreglerne (se under asylområdet). Nordiske statsborgere kan uden tilladelse indrejse og opholde sig i Danmark. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse de driver selvstændig erhvervsvirksomhed de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark de er omfattet af opholdsdirektiverne om opholdsret for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer Nære familiemedlemmer til de ovennævnte grupper vil kunne blive familiesammenført. Ifølge udlændingeloven skal andre udlændinge som udgangspunkt have visum for at kunne rejse ind og opholde sig i Danmark. Visum kan gives for højst 3 måneder. Danmark har fritaget statsborgere i en række lande for visumkravet. Det gælder medlemsstater i EU og EØS samt de 10 lande, der forventes at blive nye medlemmer af EU i 2004. Derudover vedrører det bl.a. lande som USA, Canada og Australien. Statsborgere fra disse lande kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. Hvis de ønsker at opholde sig i Danmark ud over 3 måneder, skal de søge om opholdstilladelse. EF/EØS-statsborgere, der er arbejdssøgende, har dog ret til at opholde sig i Danmark i op til 6 måneder. Udlændinge, der har familie i Danmark, kan under visse betingelser få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder navnlig ægtefæller (over 24 år) og mindreårige børn. Betingelserne er nærmere beskrevet på Udlændingestyrelsens hjemmeside: www.udlst.dk Andre udlændinge, der har et særligt ærinde i landet, kan under visse betingelser få tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark: af væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn. af ganske særlige grunde, for eksempel fordi de ønsker at deltage i undervisning på en videregående uddannelse eller deltage i forskning, eller fordi de ønsker at være au pair, praktikant, udvekslingsstuderende eller deltage i et højskoleophold. Ændringer på familiesammenføringsområdet som følge af lov nr. 365 af 6. juni 2002. - Forældre over 60 år kan ikke længere blive familiesammenført med herboende børn. - Ægtefæller skal nu være over 24 år for at blive familiesammenført i DK (24-års reglen). - Forsørgelses og tilknytningskravet kan nu også stilles over for ægtepar, hvis den person, der bor i Danmark, er dansk/nordisk statsborger eller flygtning. - Den person, der bor i Danmark, skal stille 50.000 kr. som sikkerhed. - For at forhindre tvangsægteskaber gælder det for alle, uanset alder, at der ikke må være tvivl om, at ægteskabet skal være indgået frivilligt. - Den person, som bor i Danmark, må ikke have modtaget visse former for offentlig hjælp i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelse af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelser. De nye regler gælder for alle ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002. 26

2002 Oversigt over den typiske sagsgang i familiesammenføringssager 1. Ansøgning indgives Ansøgning skal normalt indgives ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat i udlandet. 2. Behandling af ansøgningen i Udlændingestyrelsen Ansøgning modtages i Udlændingestyrelsen. Alt efter omstændighederne i den enkelte sag foretages et eller flere af de sagsskridt, der er nævnt i boksene til højre, inden Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen på baggrund af alle de foreliggende oplysninger. Fx vurderer Udlændingestyrelsen, om der skal stilles boligkrav. Hvis det er tilfældet, beder Udlændingestyrelsen kommunen, hvor den herboende bor, om en udtalelse om denne persons boligforhold. 3. Tilladelse Hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, giver Udlændingestyrelsen en tilladelse. 3. Afslag Hvis betingelserne for familiesammenføring ikke er opfyldt, giver Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen. 4. Klage over afslaget Ansøgeren kan klage over styrelsens afslag til Integrationsministeriet. Personen i Danmark Et reference- og oplysningsskema sendes til personen i Danmark for blandt andet at få hans eller hendes bekræftelse af ønsket om familiesammenføring samt en række relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Ambassaden eller generalkonsulatet Styrelsen kan have behov for at indhente yderligere oplysninger eller dokumenter fra eller om ansøgeren. Det sker gennem den ambassade eller det generalkonsulat, hvor ansøgningen er indgivet. Styrelsen kan fx anmode om en vurdering af, om et dokument er ægte. Styrelsen kan også iværksætte nærmere undersøgelser vedrørende familieforholdet eller ansøgerens alder. Kommunen Vurderer Udlændingestyrelsen, fx at der skal stilles boligkrav, kan styrelsen anmode kommunen om en udtalelse om den herboende persons forsørgelsesevne eller boligforhold. Ansøgeren Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der ikke er til fordel for ansøgeren, orienterer styrelsen normalt ansøgeren herom, og han eller hun har så mulighed for at kommentere oplysningerne. Andre myndigheder Hvis Udlændingestyrelsen skønner det nødvendigt, kan styrelsen indhente en udtalelse fra blandt andet Civilretsdirektoratet (fx gyldighed af vielsesattest) eller Udenrigsministeriet (fx om personen i Danmark har mulighed for at bosætte sig i ansøgerens hjemland). 5. Tilladelse Hvis Integrationsministeriet er uenig i styrelsens afslag, får ansøgeren en tilladelse (omgørelse), eller sagen sendes tilbage til Udlændingestyrelsen til fornyet sagsbehandling. 5. Afslag Hvis Integrationsministeriet er enig i styrelsens afslag, får ansøgeren på ny et afslag (stadfæstelse). 27

Nøgletal på udlændingeområdet Antal personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark på halvårsplan 2001-2002 (fratrukket børn født af udlændinge her i landet) Periode 2001 2002 I alt 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 2001 2002 Afghanistan 1.389 1.177 497 179 2.566 676 Forb. Jugoslavien 150 157 157 82 307 239 Irak 939 1.332 1.190 489 2.271 1.679 Iran 152 214 185 82 366 267 Kina 152 213 157 112 365 269 Pakistan 188 200 290 150 388 440 Rusland 149 181 176 100 330 276 Somalia 560 715 492 496 1.275 988 Statsløse palæstinensere 118 167 148 89 285 237 Thailand 362 375 395 246 737 641 Tyrkiet 696 794 868 386 1.490 1.254 USA 126 133 150 105 259 255 Øvrige 2.286 2.445 2.493 1.536 4.731 4.029 I alt 7.267 8.103 7.198 4.052 15.370 11.250 Note: Der henvises til bilag 7 for en forklaring til tallene. I figurerne nedenfor er der - som i tabellen ovenfor - fratrukket børn født af udlændinge her i landet. 1.800 1.500 1.200 900 600 300 400 300 200 100 0 Familiesammenføringsansøgninger i Danmark 2001-2002 Antal personer Familiesammenføringsansøgninger i Danmark: Udv. nationaliteter 2001-2002 0 jan-01 jan-01 mar-01 Antal personer mar-01 maj-01 jul-01 sep-01 Afghanistan maj-01 jul-01 sep-01 nov-01 jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 nov-01 jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 Irak sep-02 nov-02 Thailand Somalia Afghanistan 200 160 120 80 40 Tyrkiet 0 Familiesammenføringsansøgninger i Danmark pr. halvår 2002 Irak 0 300 Antal personer 600 Tyrkiet 900 Antal personer 1.200 Pakistan 1.500 2. halvår 2002 1. halvår 2002 Familiesammenføringsansøgninger i Danmark: Udv. nationaliteter 2001-2002 jan-01 mar-01 maj-01 jul-01 sep-01 nov-01 jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 1.800 28

2002 Aldersgruppe Familiesammenføringsansøgninger 2002 fordelt på køn og alder Alle ansøgere Heraf voksne ansøgere (18 år og derover) Voksne ansøgere under 24 år (18-23 år) Andel voksne under 24 år Gns. alder voksne Køn I alt Kvinder Mænd I alt [A] Kvinder Mænd I alt [B] I alt [B/A] I alt [A] Afghanistan 676 235 62 297 55 14 69 23% 32,4 Forb. Jug. 239 123 77 200 50 21 71 36% 29,7 Irak 1.679 560 120 680 131 25 156 23% 31,9 Iran 267 156 73 229 43 9 52 23% 40,2 Marokko 172 100 59 159 38 12 50 31% 29,9 Pakistan 440 228 165 393 111 47 158 40% 28,7 Rusland 276 199 18 217 29 3 32 15% 33,9 Somalia 988 233 185 418 55 9 64 15% 32,3 Statsløse pal. 237 96 119 215 47 37 84 39% 30,2 Thailand 641 420 21 441 69 8 77 17% 31,1 Tyrkiet 1.254 436 534 970 245 260 505 52% 26,7 USA 255 110 115 225 14 10 24 11% 35,7 Øvrige 4.174 2.189 1.037 3.226 500 180 680 21% I alt 11.250 5.090 2.539 7.629 1.365 621 1.986 26% 31,5 Noter: - Børn, der er født af udlændinge her i landet, er ikke medtaget i denne tabel. Tallene er baseret på et særtræk fra Udlændingeregistret. - Opgørelsen af kategorien "voksne personer" er foretaget på baggrund af en teknisk afgrænsning af personlige løbenumre i Udlændingeregistret. Voksne ansøgere fordelt på køn og aldersgruppe 2002 I alt 7.629 personer Kvinder (under 24 år) 18% Mænd (under 24 år) 8% - Det bemærkes, at det ikke er muligt ud fra Udlændingeregistret at udtrække oplysninger om den herboende references alder ved tidspunktet for ansøgningen (eller ved afgørelsen) om familiesammenføring. Kvinder (24 år eller derover) 49% Mænd (24 år eller derover) 25% Andelen af voksne ansøgere under 24 år i 1. og 2. halvår af 2002 - udvalgte nationaliteter Andelen af voksne ansøgere under 24 år i 1. og 2. halvår af 2002 - udvalgte nationaliteter Tyrkiet Pakistan St. palæst. Afghanistan Irak Øvrige Forb. Jug. Thailand Marokko Andel Rusland Andel Alle nation. Iran 1. halvår 2002 2. halvår 2002 Somalia USA 1. halvår 2002 2. halvår 2002 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 29

Nøgletal på udlændingeområdet Familiesammenføringstilladelser 2002 * Justeret i alt-tal ** 8.151 763 1.479 624 764 10.950 heraf til herboende flygtning i % 25% 75% 68% 35% 1% 42% * Tallene omfatter alene opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Der henvises til bilag 8 og 10 for en nærmere forklaring til tallene. ** Alle børn af udlændinge med opholdstilladelse her i landet - også børn født i landet - skal have en særskilt opholdstilladelse. Som supplement til opgørelsen over antallet af familiesammenføringstilladelser udarbejdes derfor et justeret i alt-tal, hvorfra er trukket børn født af udlændinge her i landet. Familiesammenføringstilladelser 1993-2002 Ægtefællesammenføring mv. opdelt på herboende referencer 1993-2002 15.000 7.500 Antal personer Antal personer 12.000 6.000 9.000 6.000 3.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Ægtefæller/faste samlevere Børn født i DK 2000 2001 2002 Mindreårige børn Forældre Nationalitet på ægtefællesammenførte mv. til herboende dansk/nordisk statsborgere 2002 I alt 3.369 personer Øvrige 60% Tyrkiet 13% Thailand 10% Pakistan 5% Statsløse pal. 3% USA 5% Rusland 4% 4.500 3.000 1.500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Dansk eller nordisk statsborger Flygtning Indvandrer Nationalitet på ægtefællesammenførte mv. til herboende flygtninge 2002 Nationalitet 2002 heraf i 2002 2001 I alt Afghanistan Irak Somalia Tyrkiet I alt Kategori Ægtefæller og faste samlevere 4.880 239 504 290 521 6.499 heraf til herboende flygtning 1.213 229 466 265 8 1.694 heraf til herboende indvandrer 298 1 2 4 91 443 heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger 3.369 9 36 21 422 4.362 Mindreårige børn 6.941 705 1.550 1.171 865 6.422 heraf børn født i udlandet til herboende flygtninge 1.759 476 940 246 0 2.510 heraf børn født i udlandet til andre 1.293 33 19 82 229 1.675 heraf børn født i Danmark 3.889 196 591 843 636 2.237 Forældre 219 15 16 6 14 266 heraf til herboende flygtning 50 15 8 6 0 71 heraf til herboende indvandrer 0 heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger 169 0 8 0 14 195 I alt 12.040 959 2.070 1.467 1.400 13.187 Bosnien- Herc. 3% Afghanistan 19% Øvrige 17% Somalia 22% I alt 1.213 personer Irak 39% 30

2002 Afslag på ansøgning om familiesammenføring 2002 * Nationalitet 2002 heraf i 2002 2001 I alt Afghanistan Irak Somalia Tyrkiet I alt Kategori Ægtefæller og faste samlevere 2.474 67 115 149 613 2.043 heraf til herboende flygtning 461 42 86 99 21 297 heraf til herboende indvandrer 1.035 19 17 31 357 807 heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger 978 6 12 19 235 939 Mindreårige børn 649 84 129 136 59 684 heraf børn født i udlandet til herboende flygtninge 286 51 118 88 2 314 heraf børn født i udlandet til andre 363 33 11 48 57 370 Forældre 408 131 42 37 9 559 heraf til herboende flygtning 250 130 40 31 0 370 heraf til herboende indvandrer 0 0 0 0 0 9 heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger 158 1 2 6 9 180 I alt 3.531 282 286 322 681 3.286 heraf til herboende flygtning i % 28% 79% 85% 68% 3% 30% * Tallene omfatter alene afslag meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Der henvises til bilag 8 for en nærmere forklaring til tallene. Kort om afslag på familiesammenføring: Ved behandling af en ansøgning om familiesammenføring påser Udlændingestyrelsen først, om udlændingelovens krav er opfyldt, herunder blandt andet at ægteskabet skal være gyldigt, at ægtefællerne skal samleve på fælles bopæl, og at mindreårige børn skal bo hos forældremyndighedens indehaver. Er disse betingelser ikke opfyldt, gives som udgangspunkt afslag. Der gives endvidere som udgangspunkt afslag, hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der er tale om et pro forma- eller tvangsægteskab, eller at tilknytningskravet ikke er opfyldt. Herudover tager Udlændingestyrelsen stilling til, om der skal stilles forsørgelseskrav og/eller boligkrav. Såfremt der stilles forsørgelseskrav og/eller boligkrav, og den herboende ikke er i stand til at forsørge ansøgeren eller ikke råder over egen bolig af rimelig størrelse, gives afslag. I forbindelse med ændringerne af udlændingeloven i sommeren 2002 skete der blandt andet en skærpelse af visse af de eksisterende betingelser for familiesammenføring, ligesom der blev indført nye betingelser for at blive familiesammenført. Alle afslag på familiesammenføring kan påklages til Integrationsministeriet. 4.000 3.000 Afslag på ansøgning om familiesammenføring 1993-2002 Antal personer Afslag på ansøgning om familiesammenføring - udv. nationaliteter 2002 I alt 3.531 personer Tyrkiet 19% 2.000 1.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ægtefæller og faste samlevere Mindreårige børn Forældre Øvrige 51% Pakistan 5% Afghanistan 8% Somalia 9% Irak 8% 31

Nøgletal på udlændingeområdet Afslag på ægtefællesammenføring fordelt efter begrundelse i Udlændingestyrelsen 2002 * Kategori Antal personer Andel af samlede antal afslag Tilknytningskravet 427 21% Boligkravet 235 12% 24-års reglen 193 9% Forsørgelseskravet 86 4% Tvangsægteskab 17 1% I alt 958 47% Øvrige afslag på ægtefællesammenføring i styrelsen 1.098 53% Alle afslag på ægtefællesammenføring i styrelsen 2.056 100% * Omfatter alene afslag meddelt af Udlændingestyrelsen. Omfatter både afgørelser på baggrund af ansøgninger indgivet før og efter den 1. juli 2002 (lov nr. 365). Det gælder dog ikke for så vidt angår 24-års reglen, som kun vedrører afgørelser på baggrund af ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002. For en beskrivelse af de nye regler for familiesammenføring henvises til "Introduktion til indvandring og ophold i Danmark" i denne publikation. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser ved udgangen af 2002 endnu udgør et for spinkelt grundlag til at kunne evaluere lov nr. 365. Afslag på ægtefællesammenføring mv. pga. 24-års reglen eller pga. manglende opfyldelse af tilknytningskrav, boligkrav eller forsørgelseskrav 2002 fordelt på herboende referencer Dansk eller nordisk statsborger 2% Tilknytningskravet Flygtning 18% Boligkravet Flygtning 6% Indvandrer 14% I alt 427 personer Indvandrer 80% Dansk eller nordisk statsborger 80% I alt 235 personer Dansk eller nordisk statsborger 57% 24-års reglen Flygtning 15% Dansk eller nordisk statsborger 5% Forsørgelseskravet Flygtning 1% I alt 193 personer Indvandrer 28% I alt 86 personer Indvandrer 94% 32

2002 Opholdstilladelser med henblik på arbejde og uddannelse mv. 2002 Nationalitet 2002 udvalgte nationaliteter 2002 2001 Kategori I alt Kina Litauen Polen USA I alt Beskæftigelsesmæssige-/erhvervshensyn 4.814 434 531 881 261 5.132 heraf praktikanter * 1.317 42 271 199 15 1.650 heraf specialister mv./jobkort-ordning ** 805 53 50 61 116 953 Ganske særlige grunde 9.612 1.465 676 653 1.159 7.367 heraf uddannelse 5.317 1.264 255 419 913 3.724 heraf au pair 1.156 8 232 117 6 1.018 heraf praktikanter *** 520 2 134 20 3 I alt 14.426 1.899 1.207 1.534 1.420 12.499 Note: Der henvises til bilag 9 for en forklaring til tallene. * Omfatter tilladelser meddelt på baggrund af ansøgninger indgivet før den 1. juli 2002, jf. noten nedenfor. ** Ved specialister mv. forstås blandt andet ingeniører, læger og IT-specialister. Ud af det samlede antal opholdstilladelser til specialister mv./efter jobkort-ordningen (se boksen nedenfor) i 2002 på 805 var 185 tilladelser efter jobkort-ordningen. Jobkort-ordningen blev indført i forbindelse med lov nr. 365 (dvs. de 185 tilladelser vedrører alene ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002). *** Omfatter tilladelser meddelt på baggrund af ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002 (lov nr. 365). Praktikanter er hidtil meddelt en opholdstilladelse på erhvervsområdet, men efter de nye bestemmelser (lov nr. 365) vil opholdstilladelser til praktikanter blive meddelt af ganske særlige grunde. Baggrunden herfor er, at praktikophold i lighed med fx au pair-ophold primært har et uddannelsesmæssigt formål og ikke i første omgang er begrundet i beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Kort om jobkort-ordningen: Der er den 1. juli 2002 indført en særlig ordning inden for de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft som fx IT-branchen og de naturvidenskabelige og teknologiske områder; den såkaldte jobkort-ordning. Det betyder, at udlændinge, som har fået arbejde inden for et af de pågældende beskæftigelsesområder, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i disse sager ikke anmode en brancheorganisation om en udtalelse, men umiddelbart meddele tilladelse under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og at løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske forhold. I ukomplicerede sager må sagsbehandlingstiden ikke overstige 30 dage. For at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen er der lavet en oversigt over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten - der løbende bliver revideret - indeholder for tiden overordnet fem typer stillinger: IT-specialister, ingeniører, videnarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker. Positivlisten kan blandt andet findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Opholdstilladelser til praktikanter, specialister mv./jobkort-ordning og uddannelse - udvalgte nationaliteter 2002 500 400 Praktikanter (alle ansøgere) Antal personer 125 100 Specialister mv./jobkort-ordning Antal personer 1.500 1.200 Uddannelse Antal personer 300 75 900 200 50 600 100 25 300 0 0 0 Ukraine Litauen Letland Polen Rumænien Kina Ungarn Estland USA Indien Polen Kina Rusland Australien Canada Japan Kina USA Polen Litauen Canada Australien Japan Rusland 33

Nøgletal på udlændingeområdet Afgørelser vedrørende EF/EØS-opholdsbeviser 2002 * Nationalitet 2002 heraf i 2002 2001 Kategori I alt Tyskland UK Spanien I alt Tilladelse 6.041 1.403 1.006 790 5.950 heraf til personer med lønnet beskæftigelse i Danmark 2.056 522 509 140 2.309 heraf til studerende optaget på anerkendt uddannelse i Danmark 2.306 476 131 557 2.012 heraf til familiemedlemmer, der er EF/EØS-statsborgere ** 687 185 162 20 717 heraf til familiemedlemmer, der ikke er EF/EØS-statsborgere *** 181 3 4 0 202 Afslag 70 19 15 1 59 I alt 6.111 1.422 1.021 791 6.009 heraf tilladelser i % 98,9% 98,7% 98,5% 99,9% 99,0% * Afgørelser på baggrund af førstegangsansøgninger. ** Familiemedlemmer til en EF/EØS-statsborger, der også selv er EF/EØS-statsborgere. *** Familiemedlemmer til en EF/EØS-statsborger, der ikke selv er EF/EØS-statsborgere. Kort om EF/EØS-opholdsbeviser: Ifølge EF-reglerne har en EF- eller EØS-statsborger under visse betingelser ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. En EF- eller EØS-statsborger kan indrejse og opholde sig i Danmark i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, hvis den pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen. EF- eller EØS-statsborgere skal ved indrejsen være i besiddelse af rejselegitimation, som fx pas eller identitetskort, der er anerkendt som rejselegitimation. Nordiske statsborgere kan uden nogen tidsbegrænsning opholde sig her i landet uden tilladelse. Hvis en udlænding efter EF/EØS-reglerne har ret til at opholde sig i Danmark, kan vedkommende indgive ansøgning om at få et EF/EØS-opholdsbevis. Statsamterne behandler alle EF/EØS-sager i 1. instans med Udlændingestyrelsen som ankeinstans. En EF/EØS-statsborger har tillige mulighed for at søge om opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven. Disse ansøgninger behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Integrationsministeriet. Afgørelser vedrørende EF/EØS-opholdsbeviser 1993-2002 Vidste du at: 8.000 6.000 4.000 Antal personer Flest opholdsbeviser inden for EF/EØS-området gives til lønnet beskæftigelse og til studerende. Hovedparten gives til personer fra Storbritannien og Tyskland. En del studerende kommer dog også fra Spanien, Italien, Frankrig og Holland. 2.000 0 Statsborgere fra de nordiske lande kan imidlertid indrejse og opholde sig frit i Danmark uden særskilt tilladelse. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Tilladelse Afslag 34

2002 Visumafgørelser i sager forelagt Udlændingestyrelsen 1993-2002 * Afgørelser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 ** Tilladelse 16.670 16.880 21.786 20.157 20.767 17.357 17.288 20.083 16.986 14.084 Afslag 6.830 8.049 6.145 6.719 7.689 7.586 8.340 7.957 10.723 9.182 I alt 23.500 24.929 27.931 26.876 28.456 24.943 25.628 28.040 27.709 23.266 * Fra og med 1998 er tallene baseret på elektroniske oplysninger i Det Interne Visumregister (IVR), hvilket i 2001 er erstattet af det Fælles Visum System (FVS). I relation til visumtilladelsestallet bemærkes, at tallet efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts 2001 omfatter Schengen-visa og nødvisa udstedt af Udlændingestyrelsen, men ikke dansk nationalt begrænset visum (VLTV). Der blev i 2002 udstedt VLTV til 81 personer. Udlændingestyrelsen skønner, at der herudover udstedes ca. 70.000 visa på danske repræsentationer i udlandet uden forelæggelse for Udlændingestyrelsen. Således blev der fx i 2002 truffet afgørelser vedrørende ca. 93. personer i visumsager (ca. 70.000 visa udstedt på danske repræsentationer i udlandet samt ca. 23.000 afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen). Heraf udstedtes visa til ca. 84.000 personer, svarende til en tilladelsesprocent på ca. 90 pct. ** Baggrunden for nedgangen i antallet af sager forelagt Udlændingestyrelsen i 2002 er blandt andet, at politiet i foråret 2002 fik bemyndigelse til at give nødvisa til sømænd på grænsen. Disse sager registreres ikke i FVS. Omgørelsesprocenten i visumsager i anden instans: Integrationsministeriets afgørelser i klagesager vedrørende visum vedrørte 769 personer i 2002. Heraf fik 43 personer omgjort deres sager. Omgørelsesprocenten i visumsager i anden instans udgjorde således omkring 6 pct., hvilket stort set svarer til omgørelsesprocenten i de senere år. Set i forhold til det samlede antal afgjorte visumsager på årsplan - sager vedrørende ca. 93.000 personer i 2002 - kan det konstateres, at alene en meget lille andel - under en halv promille - bliver omgjort. Kort om visum: Statsborgere fra en del af verdens lande kan indrejse i Danmark og opholde sig i landet i op til tre måneder uden visum, når de er i besiddelse af gyldigt pas og har de fornødne midler til at dække udgifterne ved opholdet her i landet og til hjemrejsen. Statsborgere, der ikke er fritaget for indrejsevisum, skal herudover forinden indrejsen have udstedt et visum. Et visum udstedes som udgangspunkt med gyldighed for hele Schengen-området i op til tre måneder. Kan et visum ikke udstedes med gyldighed for hele Schengen-området, kan der i særlige tilfælde udstedes et visum alene med gyldighed for den enkelte stat - fx Danmark (ovennævnte VLTV). Ansøgning om visum skal ske gennem en repræsentation i udlandet, og de fleste visumsager er enkle og afgøres således rutinemæssigt på stedet. Visse sager vedrørende besøg, samt mere komplicerede sager, forelægges Udlændingestyrelsen til afgørelse. Det er kun de visumansøgninger, der forelægges Udlændingestyrelsen, som indgår i opgørelsen ovenfor. Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på visum kan påklages til Integrationsministeriet. 30.000 22.500 15.000 Visumafgørelser i sager forelagt Udlændingestyrelsen 1993-2002 Fordeling af udstedte visa i sager forelagt Udlændingestyrelsen 2002 I alt: 14.084 personer Andre 43% Iran 15% 7.500 0 1993 1994 1995 1996 Tilladelse 1997 1998 1999 2000 Afslag 2001 2002 Kina 8% Pakistan 9% Rusland 12% Tyrkiet 13% 35

Nøgletal på udlændingeområdet BILAG 36

2002 Bilag 1: Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 2002 (bruttoansøgertallet) Måned I alt I alt Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Nationalitet 2002 2001 Afghanistan 181 116 129 122 83 85 72 46 60 46 122 124 1.186 2.713 Albanien 17 2 8 7 3 8 3 0 6 8 4 9 75 81 Algeriet 12 15 7 16 5 8 4 8 6 8 3 5 97 108 Bosnien-Hercegovina 21 28 21 12 15 16 16 12 15 11 10 9 186 1.450 Bulgarien 0 0 2 5 1 1 10 3 0 14 1 0 37 21 Burundi 2 2 6 1 3 3 2 3 1 3 6 5 37 56 Forb. Jugoslavien 127 109 119 105 66 66 57 73 67 113 72 56 1.030 1.166 - heraf Kosovo 57 43 38 47 29 30 36 39 14 30 28 24 415 590 Indien 3 10 16 21 10 8 6 4 3 4 2 9 96 133 Irak 182 171 134 78 97 42 51 49 64 85 43 49 1.045 2.724 Iran 14 8 16 23 12 19 7 22 8 24 13 12 178 327 Kina 4 10 7 6 0 1 0 4 3 7 7 1 50 65 Kroatien 1 7 2 0 0 2 3 0 1 0 4 0 20 49 Libanon 2 2 2 3 7 0 9 4 11 4 1 1 46 66 Makedonien 12 10 5 13 5 1 1 4 16 12 5 8 92 198 Mongoliet 6 4 5 1 2 3 3 0 3 2 2 0 31 144 Pakistan 10 6 7 5 5 7 6 5 2 5 2 3 63 151 Polen 0 8 1 0 3 1 1 0 0 1 0 0 15 42 Rumænien 1 2 5 0 0 2 5 0 2 0 0 4 21 45 Rwanda 0 3 0 2 4 2 1 2 0 1 1 0 16 66 Slovakiet 2 1 0 0 1 5 0 17 2 7 0 0 35 312 SNG 56 41 46 25 34 30 33 42 30 46 17 30 430 664 - heraf Armenien 5 1 6 2 0 6 1 1 7 0 7 1 37 49 - heraf Azerbajdjan 1 3 2 1 5 1 13 0 0 0 0 3 29 47 - heraf Georgien 2 3 11 0 3 8 1 2 3 7 1 3 44 47 - heraf Hviderusland 8 4 3 0 1 2 2 1 4 2 2 1 30 42 - heraf Rusland 18 21 23 11 17 4 13 26 11 30 6 18 198 302 - heraf Ukraine 12 4 0 4 3 3 3 4 2 4 1 2 42 81 Somalia 45 20 27 50 44 22 39 20 33 30 34 27 391 701 Sri Lanka 1 4 5 6 2 2 3 2 4 6 2 1 38 99 Statsløse 2 5 8 3 0 2 1 1 6 0 0 4 32 17 Statsløse palæst. 15 14 11 23 20 14 10 12 13 13 11 11 167 285 Sudan 3 1 5 1 4 3 2 2 4 4 9 3 41 28 Syrien 3 2 1 4 1 1 2 3 1 6 2 5 31 97 Tjekkiet 1 0 10 3 0 0 6 2 1 8 0 0 31 33 Tyrkiet 12 11 13 7 13 12 8 8 7 8 7 5 111 130 Vietnam 2 0 4 1 0 1 6 1 2 3 5 3 28 56 Øvrige 42 40 51 31 30 41 15 29 26 27 37 43 412 485 I alt 2002 779 652 673 574 470 408 382 378 397 506 422 427 6.068 Kumulativt 2002 779 1.431 2.104 2.678 3.148 3.556 3.938 4.316 4.713 5.219 5.641 6.068 I alt 2001 1.167 897 969 1.031 957 843 1.087 1.399 1.183 1.149 1.048 782 12.512 Kumulativt 2001 1.167 2.064 3.033 4.064 5.021 5.864 6.951 8.350 9.533 10.682 11.730 12.512 Kommentar: Bruttoansøgertallet angiver samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark - uanset om de får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark, dvs. inkl. personer, der udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller frafalder/forsvinder i den indledende asylfase. Tidsforskydningen mellem ansøgningens indgivelse og Udlændingestyrelsens stillingtagen til realitetsbehandling af sagen i Danmark kan - som det er tilfældet i 2002 - betyde, at registreringstallet er større end bruttoansøgertallet. 37

Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 2: Antal registrerede spontane asylansøgere 2002 (registreringstallet) Måned I alt I alt Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Nationalitet 2002 2001 Afghanistan 286 244 154 175 212 134 78 37 64 72 65 177 1.698 2.088 Albanien 2 11 2 0 0 6 0 0 6 4 2 2 35 30 Algeriet 4 1 2 5 2 4 0 1 1 1 4 1 26 19 Bosnien-Hercegovina 41 27 38 7 9 15 10 8 29 14 12 5 215 1.005 Bulgarien 1 0 2 0 1 0 10 0 0 10 0 0 24 19 Burundi 7 2 2 10 3 0 0 5 0 2 2 3 36 36 Forb. Jugoslavien 73 84 96 88 85 87 87 46 70 52 33 30 831 557 - heraf Kosovo 43 59 49 41 37 45 43 29 23 34 16 20 439 273 Indien 8 4 4 13 7 7 3 13 8 1 1 1 70 67 Irak 328 202 152 223 195 149 57 89 122 38 26 22 1.603 1.997 Iran 35 12 29 23 22 17 15 20 15 17 12 14 231 264 Kina 2 3 4 2 2 1 4 1 3 1 1 1 25 42 Kroatien 4 0 10 0 7 0 0 0 2 0 2 1 26 34 Libanon 8 6 5 4 5 8 0 2 3 1 1 2 45 25 Makedonien 18 18 33 31 3 7 5 4 3 2 1 4 129 51 Mongoliet 15 17 6 0 2 1 0 0 0 3 0 2 46 54 Pakistan 11 3 5 8 5 3 1 1 5 5 2 1 50 118 Polen 2 8 0 0 5 0 2 0 0 1 0 0 18 9 Rumænien 1 0 4 0 0 1 2 0 2 0 0 2 12 23 Rwanda 6 13 3 2 3 3 4 3 0 2 1 0 40 33 Slovakiet 2 1 0 0 1 5 0 12 2 2 0 0 25 289 SNG 56 32 17 14 14 11 27 17 18 16 18 11 251 351 - heraf Armenien 2 2 1 2 0 2 4 0 3 0 6 0 22 44 - heraf Azerbajdjan 3 4 0 0 3 0 6 1 0 1 0 0 18 28 - heraf Georgien 2 2 2 0 0 5 0 1 3 2 2 3 22 35 - heraf Hviderusland 9 2 2 0 1 0 3 0 4 0 1 2 24 25 - heraf Rusland 32 19 9 8 9 1 2 10 6 9 6 2 113 122 - heraf Ukraine 1 1 0 0 1 1 4 2 1 1 3 2 17 60 Somalia 88 46 58 55 81 46 34 15 27 13 10 22 495 519 Sri Lanka 6 8 6 4 4 1 4 4 2 5 1 1 46 67 Statsløse 0 3 6 2 8 1 3 0 9 1 0 2 35 13 Statsløse palæst. 28 27 23 9 17 4 8 8 19 11 11 3 168 185 Sudan 6 5 1 2 2 3 0 2 1 2 5 2 31 12 Syrien 3 9 4 6 3 3 2 2 4 0 1 1 38 62 Tjekkiet 0 0 6 3 0 0 6 1 2 8 0 0 26 24 Tyrkiet 11 4 5 5 14 11 7 9 4 1 4 1 76 70 Vietnam 4 11 5 1 0 0 2 4 2 0 2 1 32 49 Øvrige 28 26 25 19 27 39 19 17 35 18 18 6 277 273 I alt 2002 1.084 827 707 711 739 567 390 321 458 303 235 318 6.660 Kumulativt 2002 1.084 1.911 2.618 3.329 4.068 4.635 5.025 5.346 5.804 6.107 6.342 6.660 I alt 2001 777 739 642 802 528 551 691 878 645 651 918 563 8.385 Kumulativt 2001 777 1.516 2.158 2.960 3.488 4.039 4.730 5.608 6.253 6.904 7.822 8.385 Kommentar: Registreringstallet angiver hvor mange personer, der får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark, dvs. ekskl. personer, der udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller frafalder/forsvinder i den indledende asylfase. Tidsforskydningen mellem ansøgningens indgivelse og Udlændingestyrelsens stillingtagen til realitetsbehandling af sagen i Danmark kan - som det er tilfældet i 2002 - betyde, at registreringstallet er større end bruttoansøgertallet. 38

2002 Bilag 3: Antal afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere 2002 Myndighed A) Udlændingestyrelsen (1. instans) B) Flygtningenævnet (2. instans) Nationalitet K-status B-status De-facto Afslag I alt (A) K-status B-status De-facto Afslag I alt (B) Afghanistan 632 2 134 948 1.716 22 12 98 132 Albanien 0 0 0 49 49 2 0 31 33 Algeriet 1 0 0 19 20 0 0 7 7 Bosnien-Hercegovina 3 0 4 686 693 5 72 651 728 Bulgarien 0 0 0 4 4 0 0 0 Burundi 8 0 47 1 56 0 0 0 Forb. Jugoslavien 19 1 44 1.094 1.158 0 31 416 447 - heraf Kosovo 10 1 39 586 636 0 14 239 253 Indien 3 0 5 61 69 2 0 36 38 Irak 45 0 547 1.707 2.299 24 113 535 672 Iran 15 0 17 324 356 21 33 165 219 Kina 10 0 0 48 58 5 0 34 39 Kroatien 0 0 0 43 43 0 0 6 6 Libanon 3 0 2 55 60 0 2 29 31 Makedonien 0 0 0 172 172 0 0 36 36 Mongoliet 0 0 0 54 54 0 0 6 6 Pakistan 0 0 1 73 74 1 0 39 40 Polen 0 0 1 14 15 0 0 0 Rumænien 0 0 0 9 9 0 0 0 Rwanda 20 0 14 31 65 0 0 5 5 Slovakiet 0 0 0 20 20 0 0 0 SNG 13 0 73 226 312 17 23 232 272 - heraf Armenien 0 0 2 26 28 0 1 52 53 - heraf Azerbajdjan 0 0 0 49 49 12 4 83 99 - heraf Georgien 0 0 3 22 25 1 1 19 21 - heraf Hviderusland 0 0 0 9 9 1 0 4 5 - heraf Rusland 9 0 67 61 137 3 12 25 40 - heraf Ukraine 0 0 1 28 29 0 0 15 15 Somalia 210 0 408 56 674 3 7 16 26 Sri Lanka 6 0 23 31 60 0 2 21 23 Statsløse 17 0 2 17 36 2 0 4 6 Statsløse palæst. 32 0 3 192 227 6 2 99 107 Sudan 20 0 15 7 42 0 0 1 1 Syrien 12 0 14 59 85 20 0 15 35 Tjekkiet 0 0 0 26 26 0 0 3 3 Tyrkiet 0 0 3 90 93 1 1 37 39 Vietnam 12 0 0 30 42 0 0 3 3 Øvrige 53 0 29 282 364 2 2 153 157 I alt 2002 1.134 3 1.386 6.428 8.951 133 0 300 2.678 3.111 I alt 2001 1.857 2.740 4.142 8.739 163 376 2.062 2.601 Kommentarer: 1) Inkl. afgørelser i åbenbart grundløs-proceduren (ÅG). Antallet af afslag i 1. instans udgjorde henholdsvis 4.142 og 6.428 personer i 2001 og 2002. Heraf var sager vedrørende henholdsvis 1.192 og 1.159 personer ÅG-sager uden klageadgang, af disse var henholdsvis 328 og 98 personer i den særlige ÅG-hasteprocedure. 2) Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem antallet af asylansøgninger i 2002 og antallet af trufne afgørelser i 2002, idet samtlige asylansøgere i denne periode ikke nødvendigvis får deres ansøgning afgjort i 2002. I relation til Udlændingestyrelsens afslagstal gælder endvidere som udgangspunkt, at en person, der får afslag med klageadgang til Flygtningenævnet, vil tælle med i opgørelsen over såvel afslag i styrelsen som tilladelse (dvs. omgørelse af styrelsens afslag) eller afslag i nævnet. På grund af forskydningen mellem tidspunktet for afgørelse af sagen i styrelsen og dernæst i nævnet vil disse afgørelser kunne finde sted i to forskellige år. Vetoprocenten i åbenbart grundløs-sager (ÅG), dvs. de tilfælde, hvor Dansk Flygtningehjælp ikke er enig med Udlændingestyrelsen i, at asylsagen er åbenbart grundløs: 1998: 25 %; 1999: 12 %; 2000: 12 %; 2001: 18 % og 2002: 16 % 39

Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 4: Antal opholdstilladelser i asylsager mv. 2002 A) Flygtningestatus B) Andet grundlag I alt Afgørelsestype Registrerede spontane asylansøgere Ambas- Hum. Ganske Midl. 1. instans 2. instans Kvoteflygtningsøgning tilladelse grunde tilladelse sadean- oph. særlige oph. (A+B) Nationalitet K-status B-status De facto K-status B-status De facto * ** *** **** ***** Afghanistan 632 2 134 22 12 42 15 6 17 882 Albanien 2 4 1 7 Algeriet 1 3 4 Bosnien-Hercegovina 3 4 5 72 4 214 302 Bulgarien 0 Burundi 8 47 2 1 58 Forb. Jugoslavien 19 1 44 31 9 4 243 351 - heraf Kosovo 10 1 39 14 64 Indien 3 5 2 1 11 Irak 45 547 24 113 130 23 9 891 Iran 15 17 21 33 208 7 4 305 Kina 10 5 6 21 Kroatien 3 3 Libanon 3 2 2 7 Makedonien 0 Mongoliet 0 Pakistan 1 1 1 1 4 Polen 1 1 Rumænien 0 Rwanda 20 14 7 41 Slovakiet 0 SNG 13 73 17 23 1 6 1 134 - heraf Armenien 2 1 3 - heraf Azerbajdjan 12 4 16 - heraf Georgien 3 1 1 3 8 - heraf Hviderusland 1 2 3 - heraf Rusland 9 67 3 12 1 1 93 - heraf Ukraine 1 1 Somalia 210 408 3 7 4 4 10 646 Sri Lanka 6 23 2 6 11 48 Statsløse 17 2 2 7 28 Statsløse palæst. 32 3 6 2 1 6 50 Sudan 20 15 10 45 Syrien 12 14 20 1 47 Tjekkiet 0 Tyrkiet 3 1 1 5 Vietnam 12 9 21 Øvrige 53 0 29 2 2 65 0 1 5 0 157 I alt 2002 1.134 3 1.386 133 0 300 490 43 45 78 457 4.069 I alt 2001 1.857 2.740 163 376 531 75 83 100 338 6.263 * Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med UNHCR (udlændingelovens 8). Indgår i denne statistik fra det tidspunkt, hvor afgørelse om visitering til kommune er truffet. ** Konventions- eller de facto-status meddelt på grundlag af asylansøgninger indgivet på danske repræsentationer i udlandet. Denne mulighed for at søge asyl blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002. *** Humanitær opholdstilladelse, der kun kan gives af integrationsministeren. **** Omfatter bl.a. uledsagede mindreårige asylansøgere og opholdstilladelse til asylansøgere på grund af udsendelseshindringer (se evt. bilag 6 for tal herfor). Omfatter tilladelser meddelt af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. ***** Midlertidig opholdstilladelse til bosniere mv., og fra 3. juni 2000 midlertidig opholdstilladelse til personer fra Kosovo. Omfatter tilladelser fra Udlændingestyrelsen. 40

2002 Bilag 5: Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 1998-2002 (bruttoansøgertallet) * Nationalitet 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 412 994 1.570 2.713 1.186 Bosnien-Hercegovina 447 406 1.619 1.450 186 Burundi 58 25 32 56 37 Forbundsrepublikken Jugoslavien 1.457 1.682 1.824 1.166 1.030 - heraf Kosovo 1.065 961 873 590 415 Indien 393 324 120 133 96 Irak 3.001 4.265 2.596 2.724 1.045 Iran 236 292 506 327 178 Kroatien 292 9 27 49 20 Libanon 69 108 67 66 46 Pakistan 129 224 119 151 63 Slovakiet 70 1.096 17 312 35 SNG 479 833 1.000 664 430 - heraf Armenien 163 260 197 49 37 - heraf Azerbajdjan 9 135 99 47 29 - heraf Georgien 118 110 170 47 44 - heraf Hviderusland 17 25 95 42 30 - heraf Rusland 102 183 269 302 198 - heraf Ukraine 36 61 72 81 42 Somalia 771 652 552 701 391 Sri Lanka 227 137 140 99 38 Statsløse palæstinensere 373 282 362 285 167 Tjekkiet 27 22 46 33 31 Tyrkiet 150 105 122 130 111 Vietnam 45 29 49 56 28 Øvrige 734 846 1.432 1.397 950 I alt 9.370 12.331 12.200 12.512 6.068 * Nationaliteter er udvalgt på baggrund af antallet af spontane asylansøgere (bruttoansøgertallet) i de senere år. Bruttoansøgertallet kunne først opgøres ud fra Udlændingeregistret med virkning fra og med 1. januar 1998. Bilag 6: Antal opholdstilladelser i asylsager mv. 1993-2002 * Kategori 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Flygtningestatus (A) 3.246 2.508 19.931 6.387 4.940 4.442 4.223 4.388 5.742 3.489 - Konventionsstatus 645 676 4.969 1.439 976 1.102 1.105 1.327 2.020 1.267 - B-status 3 - De facto-status 1.909 1.317 14.393 4.375 3.409 2.862 2.584 2.541 3.116 1.686 - Kvoteflygtninge 495 425 528 508 501 444 501 464 531 490 - Asylans. indgivet i udlandet ** 193 90 41 65 54 34 33 56 75 43 - Særlov for statsløse pal. fra Libanon 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Andet grundlag (B) 178 310 416 2.330 985 316 220 768 521 580 - Humanitær opholdstilladelse 49 96 115 76 17 42 39 31 83 45 - Ganske særlige grunde 129 214 287 185 67 83 79 389 100 78 - heraf udsendelseshindrede *** N/A N/A N/A N/A 33 28 36 365 51 18 - Opholdstilladelse til bosniere mv. 14 257 871 174 102 348 338 457 - Opholdstilladelse til serbere mv. 1.812 30 17 0 0 0 0 I alt (A+B) 3.424 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 * Der henvises til bilag 4 for en afgrænsning af denne opgørelse. ** Denne bestemmelse blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002. *** Med virkning fra og med 1. januar 1997 har det været muligt i Udlændingeregisteret særskilt at opgøre antallet af asylansøgere meddelt opholdstilladelse af ganske særlige grunde på grund af udsendelseshindringer. 41

Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 7: Antal personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark 2002 (fratrukket børn født af udlændinge her i landet) Måned I alt I alt Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Nationalitet 2002 2001 Afghanistan 165 104 94 80 26 28 38 17 24 31 56 13 676 2.566 Bosnien-Hercegovina 24 21 9 10 9 14 5 9 11 7 7 7 133 216 Brasilien 17 11 9 9 13 14 9 20 3 3 4 3 115 105 Canada 7 7 3 10 9 6 8 2 5 2 2 3 64 56 Egypten 10 8 9 6 3 8 5 2 12 3 2 4 72 61 Filippinerne 12 15 12 14 11 25 7 4 18 8 15 11 152 202 Kina 31 22 26 15 29 34 26 25 20 24 8 9 269 365 Forb. Jugoslavien 36 17 21 24 24 35 16 20 13 15 12 6 239 307 Ghana 9 12 5 4 8 4 5 4 9 6 6 4 76 105 Indien 5 12 6 8 10 6 10 8 5 1 11 2 84 74 Irak 313 210 231 162 169 105 154 69 89 68 66 43 1.679 2.271 Iran 34 25 17 35 45 29 13 8 19 12 13 17 267 366 Libanon 24 7 8 12 15 15 7 11 6 7 5 2 119 174 Litauen 7 8 6 12 7 9 10 4 6 2 5 2 78 74 Makedonien 21 7 15 10 15 20 7 8 12 8 8 5 136 100 Marokko 20 38 10 16 11 19 8 19 9 8 7 7 172 223 Nigeria 7 3 6 4 9 11 4 6 7 3 3 2 65 79 Pakistan 46 41 50 52 51 50 46 27 15 24 28 10 440 388 Polen 23 19 11 24 16 27 14 23 9 11 8 6 191 306 Rumænien 13 9 5 13 11 17 5 11 5 7 7 2 105 81 Rusland 48 26 27 21 25 29 14 19 21 14 13 19 276 330 Somalia 75 61 58 56 128 114 158 74 59 107 66 32 988 1.275 Sri Lanka 20 31 20 16 20 25 22 10 15 8 15 7 209 260 Statsløse palæst. 38 32 20 21 18 19 26 9 21 18 9 6 237 285 Storbritannien 11 7 5 6 12 6 8 8 8 7 4 2 84 122 Thailand 83 51 57 64 54 86 45 59 51 37 26 28 641 737 Tyrkiet 178 172 126 118 142 132 111 82 59 47 37 50 1.254 1.490 Tyskland 11 7 3 9 10 6 7 8 6 14 13 6 100 86 Ukraine 4 5 9 13 8 8 7 9 5 8 6 6 88 125 USA 38 21 21 19 29 22 19 18 14 25 18 11 255 259 Vietnam 22 13 13 16 23 23 10 17 16 13 21 11 198 314 Øvrige 198 194 194 164 160 217 132 88 105 131 115 90 1.788 1.968 I alt 2002 1.550 1.216 1.106 1.043 1.120 1.163 956 698 677 679 616 426 11.250 Kumulativt 2002 1.550 2.766 3.872 4.915 6.035 7.198 8.154 8.852 9.529 10.208 10.824 11.250 I alt 2001 1.316 1.176 1.247 1.049 1.324 1.155 1.435 1.596 1.281 1.441 1.354 996 15.370 Kumulativt 2001 1.316 2.492 3.739 4.788 6.112 7.267 8.702 10.298 11.579 13.020 14.374 15.370 Kommentar: Børn, der er er født født af af udlændinge her i her landet, i landet, indgår indgår ikke i tallet, ikke idet i tallet, Udlændingestyrelsen idet Udlændingestyrelsen ikke modtager ikke en modtager egentlig ansøgning en egentlig om ansøgning om familiesammenføring i disse sager. i disse Sagerne sager. Sagerne behandles behandles af Udlændingestyrelsen af Udlændingestyrelsen på baggrund af på oplysninger baggrund i CPR-registret af oplysninger og i vil CPR-registret derfor alene fremgå og vil derfor af afgørelsestallene alene fremgå på af familiesammenføringsområdet. afgørelsestallene på familiesammenføringsområdet. Tallet vedrører førstegangsansøgninger Tallet vedrører (og ikke førstegangsansøgninger forlængelser), og kunne opgøres (og ud ikke fra forlængelser), Udlændingeregistret og kunne fra og opgøres med 1. januar ud fra 2001. Udlændingeregistret fra og med 1. januar 2001. 42

2002 Bilag 8: Antal afgørelser om familiesammenføring 2002 Førstegangsansøgninger Kategori * Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Ægteskab eller fast samlivsforhold (A) 63 370 4.817 2.104 4.880 2.474 - heraf til herboende flygtning 15 74 1.198 387 1.213 461 - heraf til herboende indvandrer 14 128 284 907 298 1.035 - heraf til herboende dansk/nordisk 34 168 3.335 810 3.369 978 Mindreårige børn (B) 866 25 6.075 624 6.941 649 - heraf børn i udlandet til herboende flygtning 53 7 1.706 279 1.759 286 - heraf børn i udlandet til andre 91 18 1.202 345 1.293 363 - heraf børn født i Danmark 722 3.167 3.889 Forældre over 60 år (C) 219 408 219 408 - heraf til herboende flygtning ** 50 250 50 250 - heraf til herboende indvandrer *** 0 0 0 0 - heraf til herboende dansk/nordisk ** 169 158 169 158 I alt (A+B+C) 929 395 11.111 3.136 12.040 3.531 * Opgørelsen omfatter afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. Der henvises til bilag 10 for en nærmere forklaring til kategorien "børn født i Danmark". *** Denne bestemmelse blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 3. juli 1998. Bilag 9: Andre afgørelser på indvandringsområdet 2002 (ikke-asyl) * Førstegangsansøgninger Ans. efter 1. juli 2002 (dvs. "ny" lov) ** Denne bestemmelse blev afskaffet for ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002. Ans. efter 1. juli 2002 (dvs. "ny" lov) Ans. før 1. juli 2002 (dvs. "tidligere" lov) Ans. før 1. juli 2002 (dvs. "tidligere" lov) Kategori Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tilladelser Afslag Tidligere dansk indfødsret (A) 18 0 43 1 61 1 Familiemæssig tilknytning o.l. (B) 9 791 9 791 Adoption (C) ** 606 5 Beskæftigelse/erhvervshensyn (D) *** 1.812 186 3.002 798 4.814 984 - heraf til praktikanter *** 1.317 197 1.317 197 - heraf til specialister/jobkortordning mv. **** 226 6 579 19 805 25 Ganske særlige grunde (E) ***** 4.316 181 5.296 1.377 9.612 1.558 - heraf til uddannelse 2.430 39 2.887 193 5.317 232 - heraf til au pair 500 44 656 90 1.156 134 - heraf til praktikanter ***** 520 39 520 39 I alt (A+B+C+D+E) (C kun med i i alt-tallet) 6.146 367 8.350 2.967 15.102 3.339 * Tallene omfatter alle instanser. EF/EØS-opholdsbeviser indgår ikke i denne tabel. ** Det er ikke muligt at udskille afgørelser vedrørende adoption på ansøgninger indgivet hhv. før og efter 1. juli 2002. *** Omfatter i hovedtræk følgende kategorier: Praktikanter (ans. før 1. juli 2002), specialister mv./jobkort-ordning, musikere og artister, montører mv., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse, ambassadepersonale og opholdstilladelse på grund af beskæftigelse til flygtninge og familiesammenførte, som har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse (ans. efter 1. juli 2002 - der er ved udgangen af 2002 endnu ikke meddelt opholdstilladelse efter denne nye bestemmelse). **** Ved specialister mv. forstås blandt andet ingeniører, læger og IT-specialister. Ud af det samlede antal opholdstilladelser til specialister mv./efter jobkort-ordningen i 2002 på 805 var 185 tilladelser efter jobkort-ordningen. Jobkort-ordningen blev indført i forbindelse med lov nr. 365 (dvs. de 185 tilladelser vedrører alene ansøgninger indgivet efter den 1. juli 2002). ***** Omfatter i hovedtræk følgende kategorier: Uddannelse, au pair, praktikanter (ans. efter 1. juli 2002), missionærer og dansk afstamning og danske mindretal. Praktikanter er hidtil meddelt en opholdstilladelse på erhvervsområdet, men efter de nye bestemmelser (lov nr. 365) vil opholdstilladelse til praktikanter blive meddelt af ganske særlige grunde. Baggrunden herfor er, at praktikophold i lighed med fx au pair-ophold primært har et uddannelsesmæssigt formål og ikke i første omgang er begrundet i beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. Det er vigtigt at understrege, at antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser ved udgangen af 2002 endnu udgør et for spinkelt grundlag til at kunne evaluere lov nr. 365. I alt I alt 43

Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 10: Familiesammenføringstilladelser 1993-2002 * Kategori 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ægteskab eller fast samlivsforhold (A) 3.570 4.436 4.580 6.112 5.665 6.442 6.637 6.399 6.499 4.880 - heraf til herboende flygtning 715 972 891 1.338 1.179 1.491 1.410 1.704 1.694 1.213 - heraf til herboende indvandrer 636 666 859 1.325 1.115 1.058 794 628 443 298 - heraf til herboende dansk/nordisk 2.219 2.798 2.830 3.449 3.371 3.893 4.433 4.067 4.362 3.369 Mindreårige børn (B) 1.257 1.425 1.631 2.429 1.843 3.004 2.585 5.934 6.422 6.941 - heraf børn i udl. til herboende flygtning 446 718 742 1.309 743 1.322 1.281 3.390 2.510 1.759 - heraf børn i udlandet til andre 811 707 889 1.120 1.100 1.682 1.304 2.544 1.675 1.293 - heraf børn født i Danmark N/A 2.237 3.889 Forældre over 60 år (C) 206 156 116 186 200 241 200 238 266 219 - heraf til herboende flygtning 94 71 57 71 88 75 59 65 71 50 - heraf til herboende indvandrer 34 34 22 38 50 49 12 4 0 0 - heraf til herboende dansk/nordisk 78 51 37 77 62 117 129 169 195 169 I alt (A+B+C) 5.033 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 12.040 Justeret i alt-tal 10.021 10.950 8.151 * Der henvises til bilag 8 for en afgrænsning af denne statistik. Kommentar: På grund af en teknisk ændring af opgørelsen af familiesammenføringstallet i maj 2000 (hvorefter børn født af udlændinge her i landet - som noget nyt - medtages i statistikken) udarbejdes som supplement til det officielle tilladelsestal et justeret tal for tilladelser til familiesammenføring. Det justerede i alt-tal kan sammenlignes med tilladelsestallene for perioden op til og med 1999. For 2001 og 2002 er det muligt på baggrund af Udlændingeregistret at udskille antallet af opholdstilladelser meddelt til børn født af udlændinge her i landet. For 2000 har Udlændingestyrelsen skønsmæssigt vurderet dette tal til ca. 2.550 personer. Det justerede i alt-tal for 2002 på 8.151 tilladelser er udregnet som følger: Det samlede antal familiesammenføringstilladelser (12.040) fratrukket antallet af opholdstilladelser meddelt til børn født af udlændinge her i landet (3.889). Det giver det justerede i alt-tal på 8.151. Bilag 11: Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet 1993-2002 (ikke-asyl) * Kategori 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Tidligere dansk indfødsret (A) 64 94 107 85 60 76 75 50 50 61 Familiemæssig tilknytning o.l. (B) 158 13 10 36 33 21 23 29 26 9 Adoption (C) 441 640 436 561 553 612 760 679 616 606 Beskæftigelse/erhvervshensyn (D) 2.058 2.124 2.232 2.750 3.062 3.256 3.074 3.620 5.132 4.814 - heraf til praktikanter 731 527 651 909 1.015 1.074 996 1.425 1.650 1.317 - heraf til specialister/jobkort-ordning mv. 587 634 755 764 837 1.015 898 935 953 805 - heraf til musikere og artister 281 453 443 450 548 443 384 374 312 268 Ganske særlige grunde (E) 3.610 4.220 4.640 5.569 6.245 6.523 5.742 6.851 7.367 9.612 - heraf til uddannelse 2.233 2.253 2.526 2.629 2.809 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 - heraf til au pair 104 116 194 318 438 478 528 865 1.018 1.156 - heraf til praktikanter 520 I alt (A+B+C+D+E) 6.331 7.091 7.425 9.001 9.953 10.488 9.674 11.229 13.191 15.102 * Der henvises til bilag 9 for en nærmere afgrænsning af denne statistik. 44

2002 Bilag 12: Antal opholdstilladelser i asylsager mv. - udvalgte nationaliteter 1994-2002 * Nationalitet 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 143 201 334 261 324 554 1.322 2.075 882 Armenien 40 53 242 35 36 36 26 35 3 Bosnien-Hercegovina 4 16.091 1.876 1.389 225 134 173 123 302 Burundi 0 0 45 41 59 25 40 13 58 Forb. Jug. 62 557 2.164 56 365 459 597 676 351 - heraf Kosovo N/A N/A N/A 27 332 438 341 594 64 Irak 560 974 1.009 1.283 1.749 1.904 1.745 2.049 891 Iran 137 126 282 260 232 230 143 93 305 Libanon 27 15 32 26 32 17 6 13 7 Rusland 32 12 48 15 14 12 16 73 93 Rwanda 0 0 0 9 55 15 25 21 41 Somalia 897 1.180 1.702 1.741 946 521 538 603 646 Sri Lanka 150 203 102 51 79 68 49 37 48 Statsløse palæstinensere 446 434 481 549 339 191 116 80 50 Syrien 17 30 16 18 8 24 26 14 47 Ukraine 13 21 12 6 10 16 16 9 1 Vietnam 29 79 131 25 26 19 18 19 21 Øvrige 261 371 241 160 259 218 300 330 323 I alt 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 * Nationaliteter er udvalgt på baggrund af antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. i de senere år. Der henvises til bilag 4 for en oversigt over afgrænsningen af denne opgørelse. Bilag 13: Antal familiesammenføringstilladelser - udvalgte nationaliteter 1994-2002 * Nationalitet 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 61 70 95 125 218 279 856 1.726 959 Bosnien-Hercegovina 45 46 125 136 152 91 322 318 377 Forb. Jugoslavien 149 124 187 188 255 172 246 290 450 Irak 283 230 330 391 1.228 1.041 2.010 2.000 2.070 Iran 173 129 185 235 216 227 292 265 258 Marokko 70 141 280 205 273 223 231 203 187 Pakistan 223 217 294 321 363 323 436 297 392 Polen 210 219 268 227 300 202 179 228 160 Rusland 109 126 181 151 227 267 289 316 244 Somalia 711 780 1.560 775 707 885 1.171 1.152 1.467 Statsløse palæstinensere 144 117 156 126 166 188 182 173 165 Thailand 303 339 420 425 444 588 604 701 549 Tyrkiet 620 915 1.204 1.006 1.509 1.146 1.578 1.466 1.400 USA 231 280 253 238 309 263 211 212 192 Øvrige 2.685 2.594 3.189 3.159 3.320 3.527 3.964 3.840 3.170 I alt 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 12.040 Justeret i alt-tal * 10.021 10.950 8.151 * Nationaliteter er udvalgt på baggrund af antallet af meddelte familiesammenføringstilladelser i de senere år. Der henvises til bilag 8 og 10 for en oversigt over afgrænsningen af denne opgørelse. Det er vigtigt at bemærke, at tallene fra og med 2000 indeholder opholdstilladelser meddelt til børn født af udlændinge her i landet. Den ændrede opgørelse af familiesammenføringstallet i 2000 betyder, at familiesammenføringstallet fra og med 2000 ikke er sammenligneligt med tidligere år. Se evt. bilag 10 for en nærmere forklaring til tallene. 45

Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 14: Antal repatrieringer fra Danmark 1993-2002 Nationalitet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afghanistan 0 0 0 0 0 0 0 1 1 3 Bosnien-Hercegovina * 0 0 14 425 318 165 61 100 47 24 Bosnien-Hercegovina ** 0 115 97 81 3 0 0 0 0 0 Chile 18 4 12 4 1 1 3 2 1 2 Forbundsrepublikken Jugoslavien 0 0 0 0 7 2 3 1 12 6 Irak 2 2 1 0 1 0 2 4 1 0 Iran 27 23 28 24 9 7 9 10 10 3 Kosovo *** 0 0 0 0 0 0 8 31 19 24 Libanon 11 26 7 8 14 13 22 1 4 7 Polen 0 2 0 3 3 1 4 0 0 0 Rumænien 0 0 0 0 1 0 3 1 0 3 Republikken Srpska 0 0 0 0 0 22 12 23 54 31 Somalia 1 2 2 1 10 23 7 45 47 43 Sri Lanka 0 1 1 3 1 0 0 0 1 1 Syrien 0 0 4 1 2 0 0 0 0 1 Tyrkiet 0 0 2 3 4 1 0 7 5 0 Uruguay 6 0 0 0 0 0 1 0 0 0 Vietnam 0 0 0 0 1 2 3 3 4 7 Øvrige 12 24 1 3 16 21 13 8 19 15 I alt 77 199 169 556 391 258 151 236 224 170 * Repatrierede bosniere mv. med flygtningestatus i Danmark. ** Hjemrejste bosniere mv. med midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter jugoslaverloven. *** Omfatter ikke kosovo-albanere, der er repatrieret efter kosovonødloven. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Bilag 15: Antal naturalisationer 1993-2002 (erhvervelse af dansk statsborgerskab) Tidligere nationalitet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Europa (A) 1.671 2.630 2.083 2.704 2.298 3.160 5.072 5.900 5.342 7.340 - heraf Jugoslavien (tidl.) 138 806 413 629 291 695 709 1.523 1.137 3.413 - heraf Tyrkiet 560 915 797 917 1.036 1.243 3.154 2.787 3.130 2.418 Afrika (B) 343 266 311 466 269 711 903 2.371 1.751 3.396 - heraf Marokko 168 136 122 201 110 248 322 485 213 313 - heraf Somalia 5 7 12 32 17 159 215 1.189 1.074 2.263 Nordamerika (C) 44 81 46 48 81 76 58 53 65 74 - heraf USA 35 67 36 33 66 56 51 38 38 60 Syd/Mellemamerika (D) 98 71 94 130 134 161 149 255 251 334 Asien (E) 2.256 2.026 2.202 3.069 1.998 4.531 4.765 7.844 3.631 5.137 - heraf Afghanistan 27 20 24 29 15 101 98 276 215 301 - heraf Irak 241 166 177 339 244 718 918 2.210 871 1.161 - heraf Iran 710 491 531 829 553 969 914 1.105 437 519 - heraf Libanon 234 237 216 314 160 811 601 1.099 309 376 - heraf Pakistan 192 203 145 220 149 284 463 545 297 573 - heraf Sri Lanka 370 515 635 765 376 613 523 819 365 594 - heraf Thailand 32 27 56 65 44 85 137 214 124 172 - heraf Vietnam 169 125 137 200 126 365 439 647 318 508 Oceanien (F) 14 10 8 7 16 29 19 16 13 13 Statsløse/andre (G) 611 652 516 859 686 1.594 1.450 2.372 849 1.006 I alt (A+B+C+D+E+F+G) 5.037 5.736 5.260 7.283 5.482 10.262 12.416 18.811 11.902 17.300 Kilde: Danmarks Statistik 46

2002 Bilag 16: Indvandrere og efterkommere i Danmark 1994-2003 (opgjort pr. 1. januar) * Oprindelsesland 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Europa (A) 153.742 158.640 180.712 192.045 199.323 205.356 210.109 215.449 221.082 225.679 - heraf det tidligere Jug. 13.047 13.534 30.675 35.377 37.418 38.588 39.879 41.227 42.694 43.612 - heraf Tyrkiet 37.901 39.222 40.936 43.087 45.008 46.994 48.773 50.470 52.159 53.465 Afrika (B) 17.939 20.430 23.200 27.308 30.665 33.350 35.895 38.448 40.783 42.386 - heraf Marokko 5.685 5.955 6.230 6.645 6.983 7.422 7.813 8.104 8.404 8.644 - heraf Somalia 3.789 5.280 7.091 9.885 12.113 13.535 14.856 16.209 17.299 17.849 Nordamerika (C) 7.465 7.519 7.732 7.756 7.862 7.945 8.047 8.012 8.085 8.205 - heraf USA 5.906 5.900 6.078 6.082 6.159 6.193 6.273 6.226 6.289 6.351 Syd/Mellemamerika (D) 5.107 5.257 5.379 5.617 5.892 6.202 6.509 6.853 7.187 7.567 Asien (E) 79.449 84.147 89.183 95.001 100.730 107.883 114.659 123.850 134.530 142.552 -heraf Afghanistan 957 1.183 1.470 1.841 2.195 2.664 3.275 4.834 7.901 9.360 -heraf Irak 5.585 6.415 7.521 8.816 10.327 12.751 14.902 18.097 21.555 24.025 -heraf Iran 10.908 11.157 11.358 11.874 12.264 12.712 12.980 13.391 13.625 13.945 -heraf Libanon 14.205 15.110 15.957 16.857 17.634 18.368 19.011 19.839 20.566 21.202 -heraf Pakistan 14.237 14.692 15.229 15.827 16.353 16.969 17.509 18.143 18.623 19.049 -heraf Sri Lanka 6.620 7.162 7.804 8.301 8.790 9.189 9.515 9.788 9.997 10.168 -heraf Thailand 2.703 3.015 3.296 3.615 3.986 4.398 4.884 5.403 5.985 6.394 -heraf Vietnam 8.758 9.155 9.428 9.854 10.242 10.652 11.051 11.466 11.834 12.164 Oceanien (F) 1.066 1.138 1.189 1.217 1.213 1.300 1.384 1.443 1.485 1.583 Statsløse/uoplyste (G) 1.301 1.328 1.328 1.348 1.348 1.386 1.562 1.892 2.179 2.717 I alt (A+B+C+D+E+F+G) 266.069 278.459 308.723 330.292 347.033 363.422 378.165 395.947 415.331 430.689 % af alle indbyggere 5,1% 5,3% 5,9% 6,3% 6,6% 6,8% 7,1% 7,4% 7,7% 8,0% * Asylansøgere medregnes ikke i denne statistik. Statistikken omfatter såvel udenlandske statsborgere som danske statsborgere med udenlandsk oprindelse (bl.a. udlændinge, der erhverver dansk statsborgerskab). Note: Indvandrere er defineret som personer født i udlandet, hvor begge forældre (eller den ene, hvis der ikke foreligger oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere er defineret som personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er udenlandsk statsborger, opfattes den pågældende som efterkommer. Kilde: Danmarks Statistik Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Ikke ophold i Danmark Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Ophold i Danmark Ansøgninger om ophold i Danmark Udenlandske statsborgere Tilmeldt CPR Danske statsborgere Asylansøgninger fra udlandet Spontane asylansøgere Ansøgninger om familiesammenføring Ansøgninger om EF/EØS-opholdsbeviser Andre ansøgninger om ophold Asyl mv. Familiesammenføring Indvandrere EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Nordiske statsborgere Efterkommere 47

Nøgletal på udlændingeområdet Bilag 17: Udenlandske statsborgere i Danmark 1994-2003 (opgjort pr. 1. januar) * Statsborgerskab 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Europa (A) 112.261 116.013 137.500 147.478 153.795 157.887 158.902 159.452 160.690 158.861 - heraf det tidligere Jug. 11.618 11.324 28.081 32.184 33.931 34.456 35.062 34.954 35.354 33.077 - heraf Tyrkiet 34.658 34.967 35.739 36.835 37.519 38.055 36.569 35.232 33.383 31.898 Afrika (B) 11.381 13.481 15.727 19.168 22.087 23.872 25.384 25.490 26.016 24.537 - heraf Marokko 3.180 3.227 3.268 3.383 3.557 3.631 3.573 3.293 3.268 3.078 - heraf Somalia 3.638 5.125 6.925 9.683 11.890 13.138 14.265 14.447 14.585 13.306 Nordamerika (C) 5.813 5.872 6.141 6.213 6.311 6.406 6.538 6.519 6.596 6.752 - heraf USA 4.782 4.815 5.053 5.100 5.172 5.209 5.302 5.269 5.339 5.415 Syd/Mellemamerika (D) 2.732 2.854 2.940 3.079 3.261 3.402 3.640 3.797 4.002 4.118 Asien (E) 45.445 47.045 48.900 50.504 53.166 54.840 56.062 56.534 63.027 65.500 -heraf Afghanistan 835 1.038 1.296 1.637 1.982 2.357 2.878 4.200 7.061 8.220 -heraf Irak 5.280 6.041 7.077 8.066 9.414 11.294 12.687 13.821 16.541 17.955 -heraf Iran 7.939 7.678 7.363 7.029 6.844 6.330 5.702 5.013 4.906 4.797 -heraf Libanon 4.364 4.402 4.438 4.368 4.421 3.834 3.418 2.538 2.349 2.079 -heraf Pakistan 6.368 6.401 6.552 6.736 6.934 7.135 7.115 7.071 7.160 6.917 -heraf Sri Lanka 5.782 5.769 5.736 5.415 5.409 5.114 4.851 4.293 4.112 3.684 -heraf Thailand 2.184 2.494 2.748 3.024 3.365 3.718 4.092 4.430 4.931 5.196 -heraf Vietnam 4.801 4.960 5.001 5.092 5.228 5.160 5.007 4.642 4.605 4.351 Oceanien (F) 888 960 1.026 1.038 1.051 1.109 1.180 1.232 1.276 1.350 Statsløse/uoplyste (G) 10.494 10.480 10.512 10.215 9.957 8.760 7.655 5.606 5.122 4.306 I alt (A+B+C+D+E+F+G) 189.014 196.705 222.746 237.695 249.628 256.276 259.361 258.630 266.729 265.424 % af alle indbyggere 3,6% 3,8% 4,2% 4,5% 4,7% 4,8% 4,9% 4,8% 5,0% 4,9% * I statistikken over udenlandske statsborgere indgår udlændinge, der bor eller opholder sig i landet med forskelligt opholdsgrundlag (fx asyl og familiesammenføring). Asylansøgere medregnes ikke i denne statistik. Udlændinge, der erhverver dansk statsborgerskab (naturalisation), er ikke medregnet i denne statistik. Antallet af personer af udenlandsk herkomst i Danmark opgøres typisk som enten antallet af udenlandske statsborgere i Danmark (denne statistik) eller som indvandrere og efterkommere (se bilag 16). Kilde: Danmarks Statistik Bilag 18: Overblik over alle meddelte opholdstilladelser 1993-2002 * Kategori 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Asyl mv. (A) 3.424 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 Flygtningestatus 3.246 2.508 19.931 6.387 4.940 4.442 4.223 4.388 5.742 3.489 - heraf konventionsstatus 645 676 4.969 1.439 976 1.102 1.105 1.327 2.020 1.267 - heraf b-status 3 - heraf de facto-status 1.909 1.317 14.393 4.375 3.409 2.862 2.584 2.541 3.116 1.686 Andet grundlag 178 310 416 2.330 985 316 220 768 521 580 - heraf humanitær oph.till. 49 96 115 76 17 42 39 31 83 45 - heraf ganske særlige grunde 129 214 287 185 67 83 79 389 100 78 Familiesammenføring (B) 5.033 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571* 13.187* 12.040* Andre opholdstill. (C) 6.331 7.091 7.425 9.001 9.953 10.488 9.674 11.229 13.191 15.102 - heraf arbejde 2.058 2.124 2.232 2.750 3.062 3.256 3.074 3.620 5.132 4.814 - heraf uddannelse 2.233 2.253 2.526 2.629 2.809 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 EF/EØS-opholdsbeviser (D) 2.825 4.342 3.780 5.887 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 I alt (A+B+C+D) 17.613 20.268 37.879 32.332 29.505 31.034 29.245 34.881 38.591 37.252 * Visumtilladelser er ikke medtaget. Tallene vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Tallene vedrører alle instanser. Denne statistik vedrører udlændingemyndighedernes tilladelser efter udlændingeloven mv., herunder også tilladelser meddelt med henblik på tidsbegrænset ophold i landet. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af meddelte opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. Fx kan visse personer over tid figurere flere steder i opgørelsen. Der henvises til boksen "Introduktion til tallene i denne publikation" for en nærmere introduktion til formidlingen og anvendelsen af tallene. For en forklaring til familiesammenføringstallene for 2000-2002 henvises til bilag 10. 48

Uddrag af udlændingeloven 7-9. 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1. Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale. 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 1) en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år, 2) et ugift mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, 3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Stk. 2. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelsen ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 17. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18. Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters ønske. Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse. Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18. Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, skal endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.... 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter 11, stk. 2, jf. 19, stk. 1, eller inddrages efter 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Medmindre særlige grunde taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i 9, stk. 2-9, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i 9, stk. 13-18, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, hvis 1) udsendelse af udlændingen, jf. 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs. 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter 8 A i lov om dansk indfødsret. 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Danmark Telefon: 35 36 66 00 Telefax: 35 36 19 16 E-mail: udlst@udlst.dk Hjemmeside: www.udlst.dk