Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Transkript

1 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016

2 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er anerkendt som flygtning. Hvis ansøgningen om asyl imødekommes, skifter asylansøgeren status til flygtning. Kommunerne aftaler indbyrdes kvoter for, hvordan nye flygtninge skal fordeles, men Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, i hvilken kommune flygtningen skal boligplaceres. Den udpegede kommune har herefter ansvaret for integration af flygtningen under et integrationsprogram. Udviklingen i antal asylansøgere i Danmark (tabel 1) Antallet af asylansøgere i Danmark er steget kraftigt i 2014 og 2015 sammenlignet med tidligere år. Mens antallet svingede mellem knap årlige ansøgninger i årene , var antallet næsten i 2014 og mere end i slutningen af 2015 (seneste opgørelse er frem til 30. nov. 2015). Største gruppe asylansøgere er fra Syrien (tabel 2). Både i 2014 og 2015 kom langt den overvejende del (næsten halvdelen)af asylansøgerne fra Syrien. De næststørste grupper af asylansøgere i 2015 kom fra henholdsvis Iran, Eritrea og Afghanistan. Stigning i antal familiesammenføringer (tabel 3): I takt med det stigende antal flygtningen i 2014 og 2015 steg antallet af tilladelser til familiesammenføringer af ægtefæller til herboende flygtninge i Danmark. De fleste kommuner i Hovedstaden har modtaget flere flygtninge (tabel 4): Hovedparten af kommunerne i Region Hovedstaden har modtaget væsentlig flere flygtninge i 2015 sammenlignet med De fem kommuner i RAR-Hovedstaden, der modtog flest flygtninge i 2015, er: Frederiksberg (127), Egedal (116), Frederikssund (107), Rudersdal (105) og Helsingør (100). Kun Albertslund, Brøndby, Høje Taastrup og Ishøj modtog ikke flygtninge i 2015, og København modtog blot 4. De fire førstnævnte kommuner er fortsat 0-kvote kommuner i 2016, mens København vil modtage en række flygtninge i Tabel 1. Udvikling i antal asylansøgere, opholdstilladelser og antal flygtninge fordelt til kommuner i Danmark, Asylansøgere i DK, antal opholdstilladelser meddelt til asyl mv. samt antal flygtninge fordelt til kommunerne, årene Året 2015 pr /11 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov Asylansøgere (bruttoansøgertallet) Meddelte opholdstilladelser - asylområdet mv. (alle sagstyper)* Antal flygtninge fordelt på fordelt til kommunerne *Inkl. 344 kvotetilladelser meddelt i 2014 og 356 i perioden 1. januar til og med 30. november 2015 Anm. Månedstallene er foreløbige Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 1 og 2, side 4 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) 2

3 Tabel 2. Månedlige asylansøgertal i 2015, fordelt på nationalitet Månedstallene er foreløbige Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 3, side 5 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) Tabel 3. Antal familiesammenføringstilladelser i 2014 og 2015 Familiesammenføringstilladelser i 2014 og 2015 Familiesammenføring mv Året 2015 pr. 30/11 Familiesammenføring* Heraf ægtefæller/faste samlevere Heraf til herboende flygtning Heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger * Omfatter også familiesammenføring - mindreårige børn Anm.: Månedstallene er foreløbige Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 1, side 10 og tabel 5, side 12 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) 3

4 Tabel 4. Antal visiteringer af flygtninge, fordelt på kommuner, 2014 og 2015, Østdanmark Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 7, side 7 & 8 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) 4

5 Personer under integrationsprogram i kommunerne Flygtninge og familiesammenførte udlændinge i kommunerne kan enten være modtagere af kontanthjælp eller på integrationsydelse. Reglerne om offentlige ydelser til flygtninge og familiesammenførte udlændinge blev ændret pr. 1. september Ændringen betød, at man lovligt skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 af de seneste 8 år for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp på danske vilkår. Personer, der ikke opfylder dette, kan i stedet modtage integrationsydelse. Det betyder, at frem til 1. september 2015 blev flygtninge tildelt kontanthjælp. Efter 1. september 2015 får flygtninge tildelt integrationsydelse. Men også danske statsborgere og andre nationaliteter kan modtage integrationsydelse, hvis de ikke opfylder ovenstående regel. Alle flygtninge og familiesammenførte udlændinge er omfattet af et 3-årigt integrationsprogram, hvor de skal deltage i danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (flygtninge før 1. september 2015) Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (figur 1) Antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i RAR-Hovedstaden har været kraftigt stigende i takt med stigningen i asylansøgere siden Med et samlet antal kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i 2008 på 302 fuldtidspersoner i RAR-Hovedstaden steg tallet til fuldtidspersoner i Stigningen har især været kraftig fra , hvor der næsten er sket en fordobling. Stigningen afspejles hos hovedparten af kommuner (tabel 5) Der er meget stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet de enkelte kommuner i Hovedstaden har. Men hovedparten af kommuner har haft en betragtelig stigning i antallet fra 2014 til Da kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet indgår i alle opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, kan udviklingen i denne målgruppe for nogle kommuner være en af årsagerne til et stigende antal kontanthjælpsmodtagere fra 2014 til De kommuner i RAR-Hovedstaden, der pr. december 2015, har flest kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner), er: Rudersdal (182), Egedal (175), Gribskov (171) og Frederikssund (161). De er - bortset fra Gribskov blandt de kommuner, der har modtaget flest flygtninge i Flere mænd end kvinder (tabel 6) For de fleste kommuner i RAR-Hovedstaden er der en overvægt af mænd blandt kontanthjælpsmodtagerne under integrationsprogrammet. Samlet for RAR-Hovedstaden er 61 % af målgruppen mænd og 39 % er kvinder pr. december Flest voksne over 30 år (tabel 7) I de fleste kommuner er der flere voksne kontanthjælpsmodtagere på integrationsprogrammet over 30 år end unge under 30 år. Samlet for RAR-Hovedstaden er 59 % voksne over 30 år og 41 % er unge under 30 år. Hovedparten visiteres aktivitetsparate (figur 8) Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet skal visiteres efter samme regler som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Samlet for RAR-Hovedstaden er 88 % af kontanthjælpsmodtagerne under integrationsprogrammet visiteret som aktivitetsparate og 6 % er visiteret jobparate. 6 % er uoplyste. Fordelingen dækker over, at hoveparten af kommunerne i Hovedstaden stort set ikke har vurderet nogle af deres kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet som jobparate, mens enkelte kommuner skiller sig ud med en betydelig andel, der er jobparate. Således har Glostrup 57 %, Høje Taastrup 50 % og København 42 %, der er visiteret jobparate. Da både Glostrup og Høje Taastrup har meget få kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (hhv. 7 og 18), bæres stort set hele RAR-Hovedstadens andel af jobparate under integrationsprogrammet af, at København har visiteret 42 % af deres 153 kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet som jobparate. RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland skiller sig ud fra de øvrige RAR-området i landet ved, at man har hen- 5

6 holdsvis 6 % og 7 %, der er visiteret jobparate. I de øvrige RAR-områder udgør andelen 0-1 %. I RAR- Sjælland er det ligeledes en enkelte kommune (Roskilde), der bærer stort set hele gruppen af jobparate. Typer af tilbud i indsatsen (tabel 9) Hovedparten af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i Hovedstaden, der aktiveres, modtager tilbud om vejledning og opkvalificering. Af de fuldtidspersoner i beskæftigelsesrettede tilbud under integrationsprogrammet i december 2015 er 77 % i tilbud med vejledning og opkvalificering. Kun Høje Taastrup skiller sig ud med 10 % i vejledning og opkvalificering, 40 % i løntilskud og 50 % i virksomhedspraktik. Det skal dog bemærkes, at andelen dækker over, at kommunen i december 2015 har 10 fuldtidspersoner i tilbud under integrationsprogrammet. Med det aktuelle fokus på, at flygtninge bør integreres i det danske samfund og sprogundervises - via danske arbejdspladser, kan det konstateres, at der endnu er et stort uudnyttet potentiale herfor. Stor forskel på hvor meget, målgruppen aktiveres (figur 2) Samlet for kommunerne i Hovedstaden er 52 % af tiden på forsørgelse fyldt ud med aktivering for kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i november 2015 (aktiveringsgraden). Andelen spænder fra 21 % i Herlev til 77 % i Hvidovre. Grundlaget for andelene er hhv. 6 fuldtidspersoner i Herlev og 41 fuldtidspersoner i Hvidovre. Brøndby har en aktiveringsandel på 0 %, men her er grundlaget kun 2 fuldtidspersoner. Hovedparten af langvarigt ledige under integrationsprogrammet aktiveres (figur 3) Når man betragter gruppen af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der har været på ydelsen i minimum 52 uger indenfor de seneste 65 uger, var 5 % i november 2015 uden aktivering i RAR- Hovedstaden (passivandelen), svarende til i alt 53 personer. 10 kommuner i RAR-Hovedstaden har ingen passive langvarige kontanthjælpssager under integrationsprogrammet. De resterende 16 kommuner i Hovedstaden har en passivandel for de langvarige sager under integrationsprogrammet, der spænder fra 1 % i Frederikssund til 21 % i Fredensborg. Andelene dækker over henholdsvis 1 og 4 personer uden aktivering. Flere flygtninge i Hovedstaden kommer i beskæftigelse (tabel 10) Af de kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der i 2014 afsluttede et forløb på kontanthjælp i RAR-Hovedstaden, var 43 % i beskæftigelse 6 måneder efter afsluttet kontanthjælpsforløb. Det er den højeste andel blandt alle landets RAR-områder. Samlet for hele landet er 33 % i beskæftigelse efter afsluttet kontanthjælpsforløb under integrationsprogrammet. Modtagere af integrationsydelse (flygtninge m.fl. efter 1. september 2015) Udviklingen i modtagere af integrationsydelse (tabel 11) Efter regelændringen pr. 1. september 2015 opfylder flygtninge ikke længere reglerne for at modtage kontanthjælp, og flygtninge fordelt til kommunerne efter 1. september 2015 modtager derfor integrationsydelse. I december 2015 havde kommunerne i RAR-Hovedstaden 518 fuldtidspersoner på integrationsydelse. Kommuner med flest på integrationsydelse er: København (69), Tårnby/Dragør (43), Frederiksberg (42) og Helsingør (41). Stadig flest voksne over 30 år (figur 4) Det er som for kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet også for modtagere af integrationsydelse gældende, at der er en overvægt af voksne over 30 år (53 %), mens 47 % er unge under 30 år. Stadig flere mænd end kvinder (figur 5) Der er fortsat flest mænd (59 %) blandt flygtninge, der er fordelt til kommunerne efter 1. september Næsten alle på integrationsydelse er ikke-vestlige (figur 6) Som før nævnt kan også andre persongrupper end flygtninge modtage integrationsydelse, da også andre borgere i Danmark skal opfylde de nye regler for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp. Men af de borgere, der fra september 2015 modtog integrationsydelse i RAR-Hovedstaden, er 98 % af ikke-vestlig herkomst, hvoraf hovedparten må formodes at være flygtninge. 6

7 Beskæftigelse af flygtninge Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige er relativ lav (tabel 12) Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for den del af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), der er i beskæftigelse. De seneste data for beskæftigelsesfrekvens er for 2013, og dermed indgår den stigende tilgang af flygtninge i 2014 og 2015 ikke heri. Men betragtes tilgængelige data for beskæftigelsesfrekvensen opdelt på etnisk herkomst, er der et tydeligt billede af, at indvandrere (og efterkommere) med ikke-vestlig herkomst har en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk herkomst. Kategorien indvandrere indeholder også personer med flygtningestatus. Samlet for Hovedstaden har borgere med dansk oprindelse en beskæftigelsesfrekvens på 74 %, mens beskæftigelsesfrekvensen kun er 50 % for indvandrere af ikke-vestlig oprindelse. Der synes dermed at være et uudnyttet potentiale for arbejdskraft blandt herboende indvandrere (og efterkommere) af ikkevestlig herkomst. Hvilke brancher er potentielle nye arbejdspladser for flygtningene? (tabel 13) Når flygtninge under integrationsprogrammet skal lære dansk og integreres i det danske samfund kan enhver virksomhedsplacering, uanset branche og jobfunktion, være attraktiv og have stor positiv effekt. Som forsigtig indikator for hvilke brancher, det kan være relevant at rette fokus mod med henblik på en mere permanent tilknytning til det danske arbejdsmarked for flygtninge, kan man eksempelvis se på hvilke brancher, der beskæftiger flest borgere fra 3. lande. Det kan give en indikation af hvilke brancher, der især har udfordringer med at rekruttere ansatte via udbuddet af arbejdskraft fra Danmark og EU. I Hovedstaden er langt den overvejende del af lønmodtagere fra 3. lande i 2015 beskæftiget inden for brancherne Information og kommunikation og Hoteller og restauration. Det kan derfor være oplagt at søge at målrette jobsøgning og opkvalificering inden for disse områder i Hovedstaden, såfremt flygtningene ikke har kvalifikationer inden for andre fagområder. Ligesom virksomheder inden for denne branche med fordel kan søge at opkvalificere herboende flygtningen, fx via løntilskudspladser, til at bestride nogle af branchens ubesatte stillinger. Der findes aktuelt ikke data for flygtningenes uddannelsesbaggrund, men dialog med kommuner tegner et billede af, at en overvejende del af flygtningene ikke har en kompetencegivende uddannelse. Integrationsindsatsen vil derfor i høj grad handle om at opkvalificere flygtningene til at varetage jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Det kan fx ske via branchepakker målrettet det lokale/regionale arbejdsmarked. 7

8 Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet Figur 1: Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, RAR- Hovedstaden, Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet (antal fuldtidspersoner) i RAR-Hovedstaden Tabel 5: Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, fordelt på kommunerne i RAR-Hovedstaden, (fuldtidspersoner) Dec 2014 Dec 2015 Udvikling Albertslund 4 4 0% Allerød % Ballerup % Brøndby % Egedal % Fredensborg % Frederiksberg % Frederikssund % Furesø % Gentofte % Gladsaxe % Glostrup % Gribskov % Halsnæs % Helsingør % Herlev 6 6 0% Hillerød % Hvidovre % Høje-Tåstrup % Hørsholm % København % Lyngby-Taarbæk % Rudersdal % Rødovre % Tårnby/Dragør % Vallensbæk/Ishøj % RAR-Hovedstaden % 8

9 Tabel 6: Kønsfordeling blandt kontanthjælpspersoner under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) pr. december 2015, fordelt på kommuner Kvinder Mænd Albertslund 75% 25% Allerød 38% 62% Ballerup 40% 60% Brøndby 100% 0% Egedal 40% 60% Fredensborg 38% 63% Frederiksberg 42% 58% Frederikssund 37% 63% Furesø 34% 67% Gentofte 33% 67% Gladsaxe 50% 50% Glostrup 57% 43% Gribskov 37% 63% Halsnæs 37% 63% Helsingør 36% 64% Herlev 33% 67% Hillerød 35% 65% Hvidovre 37% 63% Høje-Tåstrup 72% 28% Hørsholm 43% 57% København 61% 39% Lyngby-Taarbæk 30% 70% Rudersdal 32% 68% Rødovre 47% 53% Tårnby/Dragør 41% 59% Vallensbæk/Ishøj 50% 50% RAR-Hovedstaden 39% 61% Tabel 7. Aldersfordeling blandt kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) Pr. december 2015, fordelt på kommuner Andel under 30 år Andel over 30 år Albertslund 25% 75% Allerød 50% 50% Ballerup 40% 60% Brøndby 0% 100% Egedal 49% 51% Fredensborg 39% 61% Frederiksberg 53% 48% Frederikssund 39% 61% Furesø 43% 58% Gentofte 43% 57% Gladsaxe 42% 58% Glostrup 29% 71% Gribskov 36% 64% Halsnæs 45% 55% Helsingør 38% 62% Herlev 67% 33% Hillerød 36% 64% Hvidovre 39% 61% Høje-Tåstrup 39% 61% Hørsholm 48% 52% København 30% 71% Lyngby-Taarbæk 49% 51% Rudersdal 38% 62% Rødovre 53% 47% Tårnby/Dragør 40% 60% Vallensbæk/Ishøj 10% 90% RAR-Hovedstaden 41% 59% 9

10 Tabel 8. Visitationsfordeling blandt kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) pr. december 2015, fordelt på kommuner Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Albertslund 0% 25% 75% Allerød 0% 100% 0% Ballerup 24% 64% 12% Brøndby 0% 0% 100% Egedal 0% 93% 7% Fredensborg 0% 95% 5% Frederiksberg 2% 98% 1% Frederikssund 0% 100% 0% Furesø 0% 93% 7% Gentofte 1% 99% 0% Gladsaxe 0% 87% 13% Glostrup 57% 29% 14% Gribskov 18% 81% 1% Halsnæs 2% 97% 1% Helsingør 0% 95% 5% Herlev 0% 83% 17% Hillerød 1% 97% 2% Hvidovre 0% 89% 11% Høje-Tåstrup 50% 22% 28% Hørsholm 1% 94% 5% København 42% 31% 26% Lyngby-Taarbæk 1% 95% 4% Rudersdal 1% 83% 16% Rødovre 13% 80% 7% Tårnby/Dragør 0% 99% 1% Vallensbæk/Ishøj 30% 30% 40% RAR Hovedstaden i alt 6% 88% 6% RAR Bornholm 1% 97% 3% RAR Fyn 0% 98% 2% RAR Nordjylland 0% 97% 3% RAR Sjælland 7% 90% 3% RAR Sydjylland 1% 97% 2% RAR Vestjylland 0% 98% 2% RAR Østjylland 0% 98% 2% Hele landet 2% 95% 3% 10

11 Tabel 9. Kontanthjælpsmodtagere efter integrationsprogrammet, der er aktiveret i et beskæftigelsesrettet tilbud (fuldtidspersoner) pr. december 2015, fordelt på kommuner og typer af tilbud Andel i Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering Albertslund 1 100% 0% 0% Allerød 82 84% 4% 12% Ballerup 16 81% 13% 0% Brøndby 1 0% 100% 0% Egedal 94 76% 0% 24% Fredensborg 12 83% 0% 17% Frederiksberg 73 73% 4% 25% Frederikssund 89 85% 3% 11% Furesø 48 79% 6% 15% Gentofte 68 88% 0% 12% Gladsaxe 22 95% 0% 9% Glostrup 6 67% 33% 0% Gribskov 68 78% 1% 19% Halsnæs 47 85% 2% 15% Helsingør 54 76% 6% 19% Herlev 1 100% 0% 0% Hillerød 79 66% 4% 29% Hvidovre 38 82% 5% 13% Høje-Tåstrup 10 10% 40% 50% Hørsholm 96 89% 0% 11% København % 33% 7% Lyngby-Taarbæk 64 72% 2% 27% Rudersdal 67 75% 3% 22% Rødovre 7 71% 0% 29% Tårnby/Dragør 84 83% 0% 15% Vallensbæk/Ishøj 5 60% 20% 20% RAR-Hovedstaden % 6% 17% Figur 2. Aktiveringsgraden. Andel kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der er i et beskæftigelsesrettet tilbud pr. december 2015 (fuldtidspersoner), fordelt på kommuner Andel i Løntilskud Andel i Virksomhedspraktik 11

12 Figur 3. Passivandelen for langvarige kontanthjælpssager. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der ikke aktiveres, november ,0 Passivandel (Andel personer uden aktivering, pct.) 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Tabel 10: Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Status 6 mdr. efter afsluttet forløb i 2014 (andele), fordelt på RAR-områder i Østdanmark og hele landet. Status 6 måneder efter afsluttet forløb i 2014 RAR-Hovedstaden RAR-Sjælland Hele landet I alt 100,0 100,0 100,0 Beskæftigelse 43,1 32,7 32,9 A-dagpenge 0,2 0,2 0,2 Kontanthjælp 49,2 61,9 61,9 Revalidering/ Forrevalidering 0,1 0 0,2 Sygedagpenge 0,1 0,2 0,1 Fleksjob 0 0,2 0,0 Ledighedsydelse Førtidspension mv. 0,5 1,0 0,6 Andet 6,7 3,9 4,1 12

13 Modtagere af integrationsydelse Tabel 11: Antal modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) fordelt til kommunerne i Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj RAR-Hovedstaden Figur 4: Modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i december 2015, RAR-Hovedstaden, fordelt på alder Modtagere af integrationsydelse, RAR-Hovedstaden 53% 47% Under 30 år Over 30 år 13

14 Figur 5: Modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i december 2015, RAR-Hovedstaden, fordelt på køn 41% 59% Mænd Kvinder Figur 6: Modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i december 2015, RAR-Hovedstaden, fordelt på herkomst 8% 2% Andel personer med dansk oprindelse 90% Andel indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 14

15 Beskæftigelsesfrekvenser Tabel 12: Beskæftigelsesfrekvens pr for borgere med bopæl i Danmark, fordelt på etnisk oprindelse og bopælskommune. Personer Indvandrere Efterkommere med dansk oprindelse fra ikke-vestlige lande fra ikke-vestlige lande Albertslund 68,3 54,8 54,7 Allerød 79,4 46,3 57,7 Ballerup 72,2 51,0 52,2 Brøndby 69,5 53,2 55,5 Egedal 78,9 58,3 66,1 Fredensborg 74,2 49,6 58,1 Frederiksberg 75,9 46,1 53,3 Frederikssund 74,4 51,6 52,5 Furesø 77,1 48,2 55,4 Gentofte 76,5 39,2 53,5 Gladsaxe 74,7 52,9 52,8 Glostrup 74,6 58,5 67,9 Gribskov 72,6 48,8 60,5 Halsnæs 69,5 49,2 57,5 Helsingør 72,0 45,1 47,8 Herlev 73,0 58,0 59,8 Hillerød 77,2 52,0 63,5 Hvidovre 73,5 58,0 55,0 Høje-Tåstrup 72,8 52,6 53,6 Hørsholm 76,2 38,4 51,7 København 72,8 48,0 51,8 Lyngby-Taarbæk 76,0 47,9 54,3 Rudersdal 76,5 42,2 57,1 Rødovre 73,6 56,4 54,9 Tårnby/Dragør 75,4 55,3 55,5 Vallensbæk/Ishøj 72,6 58,2 57,4 RAR Hovedstaden 74,0 49,8 53,9 Hele landet 71,3 46,8 51,0 RAR Bornholm 63,8 48,3 46,7 RAR Fyn 67,0 39,8 44,3 RAR Nordjylland 69,4 46,2 40,6 RAR Sjælland 69,7 46,0 51,6 RAR Sydjylland 71,0 44,0 46,7 RAR Vestjylland 72,4 47,8 53,0 RAR Østjylland 71,3 42,3 44,2 15

16 Beskæftigede udenlandske statsborgere fra 3. lande Tabel 13: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske borgere fra 3. lande med bopæl i Danmark, Oktober 2015, opdelt på brancher Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere RAR-Hovedstaden fra 3. lande (m.bopæl i DK) Branche i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri 12 Råstofindvinding 87 Industri 715 Energiforsyning 36 Vandforsyning og renovation 4 Bygge og anlæg 37 Handel 723 Transport 713 Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring 259 Ejendomshandel og udlejning 24 Videnservice 823 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 930 Offentlig administration, forsvar og politi 116 Undervisning 822 Sundhed og socialvæsen 310 Kultur og fritid 125 Andre serviceydelser mv. 104 Uoplyst aktivitet 14 16