Bor i Danmark personer bor fortstat i Danmark som flygtninge eller familiesammeførte til flygtninge.

Transkript

1 Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 198 Offentligt Udlændinge- og Integrationsministeriet Fakta om flygtningegruppen juni 2018 Baggrund Hvad sker med de personer, som får midlertidig beskyttelse i Danmark? Vender de tilbage til deres hjemland? Det er et af de emner, der dominerede finanslovsforhandlingerne i efteråret 2017, og som man løbende vender tilbage til. Denne analyse forsøger at besvare disse spørgsmål ved at se på gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har fået opholdsgrundlag og er kommet til Danmark i perioden Resume og konklusioner Hvor mange med flygtningebaggrund er kommet hertil? 1 Siden 1997 er der kommet ca flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Danmark, jf. figur 1. 9 ud af 10 ( personer) boede fortsat i Danmark pr. 1. januar Den største gruppe (1 ud af 3) er syrere, og de fleste er kommet til Danmark i forbindelse med den seneste flygtningekrise. Figur 1: Oversigt over antallet af tilladelser*, indrejste og udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i løbet af Opholdstilladelser* Bruttogruppe personer Udrejste personer gangstilladelser Bor i Danmark personer bor fortstat i Danmark som flygtninge eller familiesammeførte til flygtninge. Døde personer Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik (personer) og Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange (opholdstilladelser). * 1 Antallet af tilladelser svarer ikke til antallet af faktiske personer, der aktuelt er i Danmark, da mange udlændinge har fået flere tilladelser. Nogle af de familiesammenførte har fx søgt asyl, efter at de er kommet til Danmark som familiesammenførte, og nogle har aldrig benyttet sig af opholdstilladelsen. Opholdstilladelser, som er giver til personer, der er indvandret til Danmark før 1997, er også inkluderet.

2 Side 2 af 27 Hvilken opholdsstatus har flygtninge? Blandt de ca flygtninge, der bor i Danmark, har den største gruppe konventionsstatus efter udlændingelovens 7, stk. 1 (ca personer), den næststørste gruppe har beskyttelses/de facto status efter 7, stk. 2 (ca personer) og den mindste gruppe har midlertidig beskyttelsesstatus efter 7, stk. 3 (ca personer). Figur 2. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 2018, pct. Familiesammenførte 30% 5% 7% 7% 4% 28% 19% Flygtninge Konventionsstatus ( 7 stk. 1) Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Kvoteflygtninge Familiesammenførte til flygtninge Andet grundlag i asylsager Ukendt flygtningegrundlag Hvad lever flygtninge af? 37 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var i lønmodtagerbeskæftigelse i 4. kvartal Tallet var 44 pct. for mændene og 28 pct. for kvinderne. Tallene tyder på, at kvinderne i højere grad end mændene kommer i arbejde, når de har opholdt sig længere tid i Danmark, jf. figur 3. Det er dog ikke muligt at konkludere, i hvilken grad opholdstiden kan forklare stigningen i kvindernes beskæftigelse, uden at se på en række andre faktorer, fx konjunkturer og sammensætning af flygtningegruppen ift. oprindelsesland, alder og uddannelsesbaggrund mm. 2

3 Side 3 af 27 Figur 3. Andel årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet siden 1997, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på køn og opholdstid, 4. kvt. 2017, pct. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5 år 6-10 år år år Mænd Kvinder I alt Anm.: Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæftigelse, som inkluderer personer i støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen. Tallene er foreløbige. Næsten hver anden flygtning og familiesammenført til flygtning på år var på offentlig forsørgelse ultimo Blandt de nytilkomne udgør andelen af offentligt forsørgede 55 pct. og blandt dem, der har været længst (16-20 år) i landet, er andelen 45 pct. 1 ud af 5 med flygtningebaggrund (ca personer), som har opholdt sig i Danmark i år, er på førtidspension og kommer dermed ikke ud på arbejdsmarkedet. Er der flygtninge, som er rejst? 8 pct. eller ca af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der indrejste i perioden , var ikke registeret i Danmark pr. 1. januar 2018 og betragtes som udrejste. Andelen af udrejste er størst blandt somaliere. 1 ud af 4 somaliske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bor ikke længere i Danmark. 1 ud af 5 af de udrejste (knap personer) forlod Danmark i 2017, jf. figur 4. Det store antal skal ses i lyset af, at antallet af nytilkomne flygtninge var rekordhøjt i , og at de fleste udrejste plejer at opholde sig i Danmark i op til 5 år. Flygtninge, som forlader Danmark, gør det oftest inden for de første år efter indvandringstidspunktet. Ser man på andelen af udrejste blandt personer med op til 4 års ophold, tyder tallene på, at flere nytilkomne flygtninge begynder at rejse ud, jf. figur 5. De fleste udvandrede i 2017 er syrere (730 personer). Antallet er stort, især hvis man tager i betragtning, at syrere ikke kan få repatrieringsstøtte til at rejse hjem til 3

4 Side 4 af 27 Syrien, og der er meget begrænsede muligheder for syrere ift. at søge repatrieringsstøtte til andre lande. Den næststørste gruppe blandt de udvandrede er somaliere. Ca. 230 personer somaliere med flygtningebaggrund rejste ud i løbet af Kun 43 somaliere modtog repatrieringsstøtte i Størstedelen af somalierne rejste således ud uden repatrieringsstøtte. Destinationen for de udrejste i de fleste tilfælde er ukendt. Der er årsagerne til udrejser heller ikke. Blandt mulige forklaringer kan være de stramme familiesammenføringsregler og fokus på inddragelse af opholdstilladelser blandt somalier. Figur 4. Udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på udvandringsår, antal Figur 5. Andel udrejste blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med op til 4 års ophold i Danmark, fordelt, pct. 3 % % % % Er der danske statsborgere med flygtningebaggrund? Blandt de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til Danmark for over år siden, er det godt halvdelen, der har fået dansk statsborgerskab. Den store andel kan bl.a. forklares med, at det tidligere var relativt enkelt for flygtninge at få dansk statsborgerskab, ikke mindst hvis man var kommet til landet som barn. Sandsynligheden for, at denne gruppe vender tilbage til deres hjemland, er relativ lille. På nuværende tidspunkt er det er for tidligt at vurdere, hvor mange flygtninge med under 10 årsophold i Danmark får dansk statsborgerskab. Om analysen Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Der er visse usikkerheder, som er knyttet til analysen, bl.a. på grund af mangelfulde registreringer i de historiske data, databrud, imputering af opholdsgrundlag mm. 4

5 Side 5 af 27 Opbygning Analysen har til formål at give et statistisk overblik over flygtningegruppen, som er kommet til Danmark i løbet af de seneste 20 år. Afsnit 1. Antal tilladelser til asyl og familiesammenføring beskriver fordelingen af opholdstilladelser for gruppen i perioden , mens afsnit 2. Personer med flygtningebaggrund i Danmark, bruttogruppe belyser gruppen af personer, som har på et tidspunkt siden 1997 haft ophold i Danmark som flygtning eller familiesammenført til flygtning. Afsnit 3. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark pr. 1. januar 2018 fokuserer på de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som fortsat bor i Danmark, og hvis seneste opholdsgrundlag er flygtning eller familiesammenført til flygtning. Afsnit 4. Udrejste personer med flygtningebaggrund beskriver den andel af bruttogruppen, som er udrejst fra Danmark igen. 1. Antal tilladelser til asyl og familiesammenføring I perioden er der meddelt knap opholdstilladelser til asyl mv. og omkring tilladelser til familiesammenførte til flygtninge. Familiesammenføring til flygtninge omfatter tilladelser til ægtefæller og til mindreårige børn. Tabel 1. Antal tilladelser til asyl mv. og familiesammenføring til flygtninge i perioden Asyl mv Familiesammenføring til flygtninge I alt Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange. Figur 1. Antal tilladelser til asyl mv. og familiesammenføring til flygtninge, fordelt på år, Asyl mv. Familiesammenføring til flygtninge Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange. 5

6 Side 6 af 27 I figur 2 og 3 er vist udviklingen og sammensætningen af tilladelser til asyl mv. Som det fremgår af figur 2, lå antallet af tilladelser til asyl mv. i på tilladelser årligt, hvorefter antallet faldt frem til Fra 2004 til 2009 lå antallet af tilladelser på et meget lavt niveau der var særligt et meget lavt antal konventionsflygtninge i perioden, svarende til personer årligt. Fra 2010 til 2015 steg antallet af tilladelser og var i 2015 oppe på Figur 2. Antal tilladelser til asyl mv., fordelt på år og type, Konventionsstatus ( 7 stk. 1) Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Asylansøgning indgivet i udlandet Kvoteflygtninge Andet grundlag Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange. I figur 3 er vist sammensætningen af tilladelser i perioden , set under ét. 41 pct. af alle tilladelser er givet efter 7, stk. 1 (konventionsstatus), 33 pct. efter 7, stk. 2 (beskyttelses/de facto-status) og 12 pct. er tilladelser til kvoteflygtninge. Figur 3. Sammensætningen af de tilladelser til asyl mv. i perioden % Konventionsstatus ( 7 stk. 1) 12% Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) 0% 5% 41% Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Asylansøgning indgivet i udlandet Kvoteflygtninge 33% Andet grundlag Kilde: Tal og fakta, Udlændingestyrelsen, løbende årgange. 6

7 Side 7 af Personer med flygtningebaggrund i Danmark, bruttogruppe Tallene i afsnit 1 omfatter antallet af tilladelser. I det følgende ses på antallet af personer, der er indvandret til Danmark i perioden , og som har haft opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført til flygtning på et tidspunkt i perioden. Ved indvandringsår i denne analyse forstås det år, hvor personen for første gang optræder i Danmarks Statistiks befolkningsregistre med opholdstilladelse som enten flygtning eller familiesammenført til flygtning. For de fleste personer er dette tidspunkt i overensstemmelse med deres første år i Danmark. Antallet af indvandrede personer adskiller sig fra antallet af tilladelser, da samme person kan have flere afgørelser. Fx kan familiesammenførte søge asyl, efter at de er kommet til Danmark som familiesammenførte. Herudover kan der være en tidsforskydning mellem årene, hvis en person, der får opholdstilladelse først indrejser i det følgende kalenderår, ligesom der kan være tilfælde, hvor opholdstilladelsen ikke benyttes, fordi den pågældende aldrig indrejser i landet. I perioden er der indvandret omkring personer med flygtningebaggrund fordelt på ca flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Mere end en ud af tre er indvandret i løbet af , jf. figur 4. Figur 4. Nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på indvandringsår, , antal Flygninge Familiesammenførte til flygtninge Hertil kommer ca børn af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som efterfølgende blev født i Danmark, fordelt på ca efterkommere og personer med dansk oprindelse. 7

8 Side 8 af 27 Set over perioden på 20 år, har en person, som er indvandret som flygtning (uanset alder), ført til, at der er kommet ca. 0,5 familiesammenførte til flygtninge, og at der blev født ca. 0,5 efterkommere I det videre fokuseres kun på indvandrere med baggrund som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. Oprindelsesland Omkring personer, som svarer til 1 ud af 3 personer med flygtningebaggrund, som er kommet til Danmark i løbet af de seneste 20 år, har syrisk oprindelse, jf. figur pct. ( personer) kommer fra Irak, og 12 pct. (godt personer) er fra Afghanistan. Somaliere (8 pct. eller ca ) og iranere (5 pct. eller 5.500) er hhv. 4. og 5. største oprindelsesgruppe. Figur 5. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i , fordelt på oprindelsesland, pct. 27% Syrien 32% Irak Afghanistan Somalia 5% Iran Andet 8% 15% 12% De største oprindelseslande for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ændrer sig over tid. Mens irakere og afghanere udgjorde de største flygtningegrupper i perioden , kom de fleste nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra Syrien og Eritrea i , jf. tabel 2. 8

9 Side 9 af 27 Tabel 2. Største oprindelseslande blandt personer med flygtningebaggrund, fordelt på første år med registrering som flygtning eller familiesammenført til flygtning, , antal og pct Irak 35 % Irak 25 % Afghanistan 17 % Syrien 64 % Afghanistan 19 % Afghanistan 18 % Irak 12 % Eritrea 10 % Somalia 16 % Somalia 11 % Syrien 12 % Iran 5 % Hercegovina Jugoslavien, Bosnien- Forbundsrepublikken 6 % Iran 5 % Iran 10 % Afghanistan 5 % 3 % Myanmar 4 % Myanmar 8 % Somalia 4 % Andet 21 % Andet 37 % Andet 41 % Andet 12 % I alt, andel 100 % I alt, andel 100 % I alt, andel 100 % I alt, andel 100 % I alt, antal I alt, antal I alt, antal I alt, antal Alder ved indvandring Ca. 9 ud af 10 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var under 40 år ved indvandring til Danmark, hvoraf lidt under halvdelen er børn under 18 år, jf. figur 6. Generelt udgør voksne i alderen år den største aldersgruppe blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Undtagelsen er perioden , hvor den største gruppe var børn under 18 år. Figur 6. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i , fordelt på indvandringsalder og indvandringsår, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 18 år år år 65 år og derover Køn 56 pct. af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til Danmark i , er mænd. I løbet af de seneste 10 år, har andelen af mænd med flygtningebaggrund (58 pct.) oversteget andelen af kvinder, mens kønsforde- 9

10 Side 10 af 27 lingen var nogenlunde jævn fx i (51 pct. mænd og 49 pct. kvinder), jf. figur 7. Figur 7. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i , fordelt på køn, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Næsten 8 ud af 10 mænd (77 pct.) er indrejst til Danmark som flygtning. Den tilsvarende andel for kvinder er 53 pct. Skift af opholdsgrundlag Ca. 1 pct. af alle nyregistrerede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har opholdt sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag forud for deres første tilladelse som flygtning eller familiesammenført til flygtning. Det drejer sig om knap ud af nyankomne personer med flygtningebaggrund i løbet af Figur 8 viser, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har skiftet deres opholdsgrundlag. Mens knap 1 pct. af flygtninge har haft et andet opholdsgrundlag end asyl, har 12 pct. af familiesammenførte til flygtninge skiftet deres opholdsgrundlag til asyl. 10

11 Side 11 af 27 Figur 8. Personer, som er indvandret som flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i , fordelt på deres seneste kendte opholdsgrundlag, pct. Flygtninge ved indvandring Familiesammenførte til flygtninge ved indvandring 12% 99% 88% Flygtning Familiesammenført til flygtning Andet/ukendt Anm.: Hvis en person har tidsubegrænset opholdsgrundlag, indgår personen i opgørelsen med det seneste kendte opholdsgrundlag, der lå forud for tidsubegrænset opholdsgrundlag. 3. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark pr. 1. januar I dette afsnit sættes der fokus på de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som fortsat opholder sig i Danmark, og hvis seneste opholdsgrundlag er flygtning eller familiesammenført til flygtning. Opholdsgrundlag Omkring ud af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til landet i de seneste 20 år, boede fortsat i Danmark pr. 1. januar er udrejst og godt er døde. Af de er knap familiesammenførte til flygtninge, jf. figur 9 og figur 10. Blandt de ca flygtninge har den største gruppe konventionsstatus efter udlændingelovens 7, stk. 1 (ca personer) og den mindste gruppe har midlertidig beskyttelsesstatus efter 7, stk. 3 (ca personer). 11

12 Side 12 af 27 Figur 9 og 10. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 2018, antal og pct % 7% 28% % % 0 7% 4% Konventionsstatus ( 7 stk. 1) Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Kvoteflygtninge Familiesammenførte til flygtninge Andet grundlag i asylsager Ukendt flygtningegrundlag Ud over de ca flygtninge med flygtningebaggrund, bor der i Danmark ca børn af disse flygtninge. Disse børn af flygtninge indgår ikke i den videre analyse Indvandringsår Fordelingen af personer med flygtningebaggrund på deres aktuelle opholdsgrundlag og indvandringsår fremgår af figur 11. Personer, der er kommet til Danmark i 90 erne og i begyndelsen af 00 erne, har i dag primært beskyttelses/de facto status ( 7, stk. 2). Kvoteflygtninge er den største gruppe blandt dem, der er kommet medio og ultimo 00 erne. Flygtninge som har konventionsstatus efter 7, stk. 1, er den største gruppe blandt personer med flygtningebaggrund, som er kommet i indeværende årti. 12

13 Side 13 af 27 Figur 11. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag og indvandringsår, pr. 1. januar 2018, pct Alder Aldersmæssigt er konventionsflygtninge og flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus blandt de yngste, mens flygtninge med beskyttelses/de facto status er ældre, jf. figur 12. Det hænger også sammen med, at flygtninge med beskyttelsesstatus har været i Danmark i længere tid. Figur 12. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag og alder, pr. 1. januar 2018, pct Køn Som udgangspunkt er der en overvægt af mænd blandt flygtninge, mens andelen af kvinder er størst blandt familiesammenførte til flygtninge, jf. figur 13. Det forholder sig dog anderledes ift. flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus efter 7, stk ud af 10 flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus er kvinder. Der 2007 Konventionsstatus ( 7 stk. 1) Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Kvoteflygtninge Familiesammenførte til flygtninge Andet grundlag i asylsager Ukendt flygtningegrundlag Ukendt flygtningegrundlag Andet grundlag i asylsager Familiesammenførte til flygtninge Kvoteflygtninge Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) Konventionsstatus ( 7 stk. 1) % 20% 40% 60% 80% 100% Under 18 år år år 65 år og derover 13

14 Side 14 af 27 tegner sig et billede af, at sammensætningen af denne gruppe både kønsmæssigt og aldersmæssigt, hvor der er overvægt af kvinder og børn, ligner mere sammensætningen af gruppen af familiesammenførte til flygtninge end flygtninge. Det er også iøjnefaldende, at ca. 3 ud af 4 flygtninge med konventionsstatus efter 7, stk. 1, er mænd, således er mændede markant overrepræsenteret i denne gruppe. Det er værd at bemærke, at de fleste flygtninge med konventionsstatus og midlertidig beskyttelsesstatus er kommet til Danmark i løbet af de seneste år. Figur 13. Personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, fordelt på opholdsgrundlag og alder, pr. 1. januar 2018, pct. Ukendt flygtningegrundlag Andet grundlag i asylsager Familiesammenførte til flygtninge Kvoteflygtninge Midlertidig beskyttelsesstatus ( 7 stk. 3) Beskyttelses/de facto status ( 7 stk. 2) Konventionsstatus ( 7 stk. 1) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder Oprindelsesland Fordelingen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til Danmark inden for de seneste 20 år, og som fortsat bor i Danmark, ligner den, som er beskrevet for bruttogruppen af flygtninge (afsnit 2 Oprindelsesland ). 1 ud af 3 stammer fra Syrien., jf. figur

15 Side 15 af 27 Figur største oprindelsesgrupper blandt personer med flygtningebaggrund, indvandret siden 1997, pr. 1. januar 2018, antal Blandt de største flygtningegrupper, som fortsat er i Danmark, har personer fra Bosnien-Hercegovina og Irak i gennemsnit været her i over 15 år, jf. figur 15. Den korteste opholdstid har flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra Eritrea og Syrien. Figur 15. Gennemsnitlig opholdstid for de største grupper af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, pr. 1. januar 2018, antal år Rusland Congo, Demokratiske Republik Myanmar Bosnien-Hercegovina Eritrea Iran Somalia Afghanistan Irak Syrien

16 Side 16 af 27 Geografisk fordeling Danmarkskort 1 viser fordelingen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i landets kommuner. 25 pct. af alle med flygtningebaggrund bor i 5 kommuner: København (7 pct.), Århus (7 pct.), Odense (5 pct.), Aalborg (4 pct.) og Vejle (3 pct.) De små ø-kommuner samt Vestegnskommunerne med en høj andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse huser færrest flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Danmarkskort 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på kommune, pr. 1. januar 2018, antal 16

17 Side 17 af 27 Beskæftigelse 37 pct. af årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i perioden , var i lønmodtagerbeskæftigelse i 4. kvt. 2017, jf. figur 16. Andelen af beskæftigede mænd var 44 pct., mens andelen af kvinder i lønmodtagerbeskæftigelse udgjorde 28 pct. Figur 16. Andel årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på køn, 4. kvt. 2017, pct. Mænd Kvinder 44% 28% 56% 72% I lønmodtagerbeskæftigelse Ikke i lønmodtagerbeskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæftigelse, som inkluderer personer i støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen. Anm.: Tallene er foreløbige. Den højeste andel (53 pct.) i lønmodtagerbeskæftigelse havde mænd med 6-10 års ophold i Danmark. Den laveste andel (12 pct.) var blandt kvinder med 0-5 års ophold, jf. figur 17. Det er også værd at bemærke, at gabet mellem mændenes og kvindernes beskæftigelsesfrekvens mindskes med opholdstiden. Det er dog ikke muligt at konkludere, i hvilken grad opholdstiden kan forklare stigningen i kvindernes beskæftigelsesgrad. Det vil kræve en selvstændig analyse, hvor flere baggrundsfaktorer, såsom oprindelsesland, indvandringsalder, familieforhold, uddannelsesbaggrund mm., bliver inddraget. 17

18 Side 18 af 27 Figur 17. Andel årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på køn og opholdstid, 4. kvt. 2017, pct. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5 år 6-10 år år år Mænd Kvinder I alt Anm.: Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af personer i lønmodtagerbeskæftigelse, som inkluderer personer i støttet og ustøttet beskæftigelse. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen. Anm.: Tallene er foreløbige. Offentlig forsørgelse Næsten hver anden (48 pct.) af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen år var på offentlig forsørgelse ultimo Andelen af kvinder på offentlig forsørgelse (52 pct.) er større end andelen af mænd (48 pct.), jf. figur 18. Figur 18. Andel årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, på offentlig forsørgelse, fordelt på køn, ultimo 2017, pct. Mænd Kvinder 56% 44% 48% 52% På offentlig forsørgelse Ikke på offentlig forsørgelse Anm.: Personer, som er indvandret i Danmark , og som har bopæl i Danmark pr. 1. januar 2018, er inkluderet i opgørelsen. Anm.: Personer på SU er ikke inkluderet i opgørelsen. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. 18

19 Side 19 af 27 Andelen af offentligt forsørgede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med kort opholdstid er høj og udgør hhv. 62 pct. og 51 pct. for kvinder og mænd, jf. figur 19. Andelen er betydelig lavere blandt dem, som har været i Danmark i 6-10 år, men stiger igen blandt dem, som har været i Danmark i længere tid. Ca. 1 ud af 5 personer med flygtningebaggrund, som har opholdt sig i landet i år, er på førtidspension, hvilket skal ses i sammenhæng med, at disse personer har en relativt høj gennemsnitsalder. Figur 19. Andel årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, på offentlig forsørgelse, fordelt på køn og opholdstid, ultimo 2017, pct. Mænd Kvinder 51% 0-5 år 62% 4% 29% 6-10 år 36% 5% 12% 23% år 31% 12% 21% 22% år 29% 19% 60% 40% 20% 0% 0% 20% 40% 60% Andre ydelser Førtidspension Anm.: Personer på SU er ikke inkluderet i opgørelsen. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. Dansk statsborgerskab Som det er vist i figur 20, har 21 pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er ankommet siden 1997, fået dansk statsborgerskab. 6 ud af 10 personer, som er kommet i perioden , har dansk statsborgerskab, mens det gælder for 4 ud af 10 personer, som har været i Danmark siden

20 Side 20 af 27 Figur 20. Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, registreret som danske statsborgere, fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 2018, pct. 70 % 60 % 59 % 50 % 40 % 41 % 30 % 20 % 10 % 0 % 21 % 3 % 0 % år år 6-10 år 0-5 år I alt 4. Udrejste personer med flygtningebaggrund I dette afsnit sættes fokus på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret i løbet af , og som ikke boede i Danmark pr. 1. januar pct. eller ca ud af de personer, som er kommet til Danmark siden 1997 og har haft et flygtningerelateret opholdsgrundlag, bor ikke i Danmark længere. Fremadrettet betegnes denne gruppe som udrejste. 7 ud af 10, der er udrejst, har haft opholdsgrundlag pba. asyl som det seneste kendte opholdsgrundlag, mens 3 ud af 10 var familiesammenførte til flygtninge. Indvandringsår Den højeste andel personer med flygtningebaggrund (10 pct.), som ikke længere bor i Danmark, er blandt gruppen, der ankom til landet i , jf. figur

21 Side 21 af 27 Figur 21. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på indvandringsår og bopæl i Danmark, pr. 1. januar 2018, antal Ej bopæl i Danmark Bopæl i Danmark Anm.: Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er bortgået ved døden, mens de havde bopæl i Danmark, indgår ikke i opgørelsen. Udvandringsår Ca personer eller 19 pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der ikke længere bor i Danmark, udvandrede i 2017, jf. figur 22. Antallet af udrejste i 2017 er fordoblet i forhold til pct. af de udvandrede (730 personer) i 2017 var flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med syrisk oprindelse. Den næststørste gruppe blandt de udrejste i 2017 var somaliske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (230 personer eller 15 pct.). Figur 22. Udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, fordelt på udvandringsår, antal

22 Side 22 af 27 Opholdstid Jo længere tid flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opholder sig i Danmark, jo mindre sandsynligt bliver det, at de udvandrer. Over halvdelen af de udrejste (52 pct.) er rejst i løbet af de første 4 år i Danmark, jf. figur 23. Ca. 18 pct. af de udvandrede forlod Danmark efter 1 års ophold. Figur 23. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandret siden 1997, og som pr. 1. januar 2018 ikke bor i Danmark, fordelt på opholdstid på udvandringstidspunktet, antal år i Danmark Ser man på andelen af udrejste blandt personer med op til 4 års ophold, tyder tallene på, at andelen af nytilkomne flygtninge, som rejser ud, er steget markant siden jf. figur

23 Side 23 af 27 Figur 24. Andel udrejste blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med op til 4 års ophold i Danmark, fordelt på udvandringsår, pct. 3 % 2 % 1 % 0 % Oprindelsesland Personer med somalisk oprindelse udgør den største gruppe blandt de udrejste. Ca. 27 pct. somaliske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet siden 1997, har ikke længere bopæl i Danmark pr. 1. januar 2018, jf. figur 25. Det svarer til godt personer. De fire næststørste grupper blandt de udrejste med flygtningebaggrund udgøres af personer med oprindelse i Irak (over udrejste/12 pct. af alle indrejste flygtninge og familiesammenførte med oprindelse i Irak), Syrien (ca udrejste/3 pct. af gruppen af syrere), Afghanistan (ca. 700 personer/6 pct. af gruppen med afghansk oprindelse) og Iran (knap 400 personer/7 pct. af gruppen med iransk oprindelse). 23

24 Side 24 af 27 Figur 25. Andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, ankommet til Danmark siden 1997, som ikke bor i Danmark pr. 1. januar 2018, fordelt på oprindelsesland, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Syrien Irak Afghanistan Somalia Iran Andet Ej bopæl i Danmark Bopæl i Danmark Anm.: Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er bortgået ved døden mens de havde bopæl i Danmark, indgår ikke i opgørelsen. Det var endnu ikke muligt at opgøre antallet af døde i Køn og alder 54 pct. af udvandrede personer med flygtningebaggrund er mænd, jf. figur 26. Det er i en god overensstemmelse med kønsfordelingen for alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er kommet til Danmark i løbet af de seneste 20 år. Figur 26 viser ligeledes, at over halvdelen af de udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var mellem 18 og 39 år ultimo udvandringsåret. Ca. 27 pct. af de udrejste var børn under 18 år. Figur 26. Udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn og alder ultimo udrejseåret, pct. Alder i udvandringsåret 3% Køn 16% 46% 27% 54% 54% år Under 18 år år 65 år og derover Mænd Kvinder Anm.: Personer, som er indvandret i Danmark , er inkluderet i opgørelsen. 24

25 Side 25 af 27 Tilknytning til arbejdsmarkedet Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for de årige udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge året forud for udrejseåret, var 20 pct. i beskæftigelse, jf. figur 27. Figur 27. Socioøkonomisk status for de årige udrejste flygtninge og familiesammenførte til flygtninge året forud for udrejsen, pct. 20% 8% I beskæftigelse Ledige Uden for arbejdsstyrken 72% Anm.: I 2003 er der et brud i RAS-statistikken der betyder, at antallet af beskæftigede falder. I 2009 er der et brud i RASstatistikken grundet overgangen til at anvende eindkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. 25

26 Side 26 af 27 Bilag 1. Opholdstilladelser Konventionsstatus ( 7 stk. 1) De Facto-status ( 7 stk. 2) Beskyttelsesstatus ( 7 stk. 2) Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge ( 7, stk. 3) Kvoteflygtninge Andet Asylansøgeren opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. Flygtninge, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men har 'andre lignende eller i øvrigt tungtvejende' grunde til ikke at vende tilbage til deres oprindelsesland. Disse grunde skal medføre en velbegrundet frygt for forfølgelse, hvis de vender hjem. Asylansøgere, der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, kan meddeles beskyttelsesstatus, hvis de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge blev indført i 2015 og kan meddeles til udlændinge, hvis behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter disse regler, har som udgangspunkt alene adgang til familiesammenføring, hvis den midlertidig opholdstilladelse efter 3 år bliver forlænget. Flygtninge, der genbosættes i Danmark efter aftale med FN s Højkommissær for Flygtninge (UNHCR). Humanitært opholdsgrundlag til registrerede asylansøgere, hvis der er væsentlige humanitære hensyn, som afgørende taler for det. Tilladelser til uledsagede mindreårige asylansøgere og til afviste asylansøgere på grund af udsendelseshindringer. Frem til 2002 Fra 2002 Fra 2015 Gældende 26

27 Side 27 af 27 Bilag 2. Analysens population i afsnit 2-4 Analysens afsnit 2-4 bygger på alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mellem 1. januar 1998 og 1. januar 2018 er registreret første gang med bopæl i Danmark og på et tidspunkt i perioden har haft opholdsgrundlag som flygtning eller familiesammenført til en flygtning. Ved indvandringsår i denne analyse forstås det år, hvor personen for første gang optræder i Danmarks Statistiks befolkningsregistre med opholdstilladelse som enten flygtning eller familiesammenført til flygtning. For de fleste personer er dette tidspunkt i overensstemmelse med deres første år i Danmark. Personerne følges i alle de år, som de indgår i Danmarks Statistik befolkningsregister (BEF). Hvis personen ikke optræder i befolkningsregisteret (BEF) eller registeret over døde i Danmark (DOD), betragtes personen som udvandret. Hvis personen har været udvandret flere gange i løbet af perioden, følges personen til den seneste udvandring. Variablen kategori, grundlag og forklar i Danmarks Statistiks opholdsregister ligger til grund for afgrænsningen af flygtninge. Afgrænsningen af familiesammenførte til flygtninge baseres også på variablen kategori og er betinget af, at den familiesammenførte er enten ægtefælle eller barn til en flygtning. Personerne med flere opholdsgrundlag pr. år indgår i analysen med seneste ikkeimputerede opholdsgrundlag i det pågældende år. Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. (Danmarks Statistiks dokumentation om imputeringer findes her: variable/opholdsgrundlag/imputeret. Hvis en person har tidsubegrænset opholdsgrundlag, indgår personen i opgørelsen med det seneste kendte opholdsgrundlag, der lå forud for tidsubegrænset opholdsgrundlag. Analysen anvender data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. Det bemærkes også, at tallene i analysens afsnit 2-4 ikke kan genskabes i Danmarks Statistiks offentliggjorte statistikker. Det skyldes de afgrænsninger og valg, der blev truffet i forbindelse med analysepopulationens design. 27