Notat Emne: Orientering om kloakering af kolonihaveområder Til: Teknisk Udvalg (mødet den 15. september 2008) Kopi til: Den 15. maj 2008 Baggrund. Århus Kommune rummer sammenlagt 3741 kolonihaver fordelt på 39 haveforeninger. Langt den overvejende del er kommunalt ejede 3203 haver. Kolonihaverne dækker et areal på 175 ha. Ifølge Kolonihaveloven er haverne såkaldt varige haver, hvilket indebærer, at de ikke må nedlægges, med mindre særlige samfundsmæssige hensyn gør det påkræver. Med andre ord, er kolonihaveområder sikret lige så godt som for eksempel et parcelhusområde. De fleste af kolonihaveområderne er anlagt i første halvdel af forrige århundrede. Dengang blev de anlagt uden for byen, men i dag ligger de fleste kolonihaveforeninger centralt i byen. Dog med enkelte undtagelser. I bunden af Århus Ådal ligger ca. 1400 haver fordelt fra Brabrand Sø til Ringgaden. Det svarer til knap 40 % af alle kolonihaver i Århus Kommune. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Natur og Miljø Valdemarsgade 18 8100 Århus C Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Ole Skou Rasmussen Telefon: 8940 2755 Direkte: 8940 2752 Telefax: 8940 4520 E-post: nm@aarhus.dk Direkte: osr@nat.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk 4 haveforeninger ud af de 39 foreninger er kloakerede (dertil kommer 2 haveforeninger, der er kloakerede efter den såkaldte campingmodel med central toiletbygning med mulighed for tømning af toiletspand). Det svarer til, at knap 7% af kolonihaverne i Århus er kloakerede (12% hvis områder med campingmodel medregnes). På landsplan regnes med, at ca. 20 % af i alt 62.000 kolonihaver er kloakerede. I de ukloakerede områder findes en række haver, som har godkendte kloakeringsløsninger så som samletanke med regelmæssige tømninger. Århus Kommune har godkendt i alt 216 samletanksløsninger i kolonihaveområderne. Med de kloakerede kolonihaveområder (inkl. campingmodellen) samt kolonihaver med samletanksløsning er i alt 665 af kolonihaverne kloakerede. Det svarer til godt 17%. De resterende 3076 kolonihaver har ingen
godkendt kloakering. Det skønnes, at den mest udbredte bortskaffelse af latrin her sker ned nedgravning i kolonihaven. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.v. 10 må latrin ikke henkastes eller spredes på jorden, men skal enten tilføres et rensningsanlæg eller nedgraves. Roskilde Kommune forespurgte for nogen tid siden embedslægen, som meddelte kommunen, at bestemmelsen om nedgravning af latrin alene har været tænkt som mulighed i særlige tilfælde på enkelte, spredte beliggende ejendomme og ikke til bortskaffelse af latrin i større kolonihaveområder med små grundarealer. I Miljøministeriets bekendtgørelse af 10. maj 1992 10 stk. 2 hedder det endvidere Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at begrænse risikoen for grundvandsforurening og for at begrænse gener og uhygiejniske forhold give de nødvendige påbud, herunder om opbevaring, bortskaffelse og transport. Alt i alt er det derfor usikkert, om nedgravning af latrin i kolonihaver kan betragtes som lovligt. Problemstillingen. De 3741 kolonihaver benyttes ikke til beboelse hele året. Ifølge kolonihaveloven må kolonihaver ikke benyttes til helårsbeboelse. Overnatning i kolonihaver må typisk kun finde sted i perioden fra 1. april til 1. oktober. Regnes i gennemsnit med, at der overnattes i haverne 3 måneder om året, vil der fra kolonihaverne i Århus sammenlagt ske en spildevandsudledning svarende til, hvad der årligt udledes fra et byområde som Sabro. Der er de senere år gennemført flere undersøgelser for at finde frem til alternative lavteknologiske løsninger, der er mere prisbillige end den traditionelle kloakering. Miljøstyrelsen nu By- og Landskabsstyrelsen stod i 2003 for en undersøgelse af komposttoiletter i kolonihaver. Undersøgelsen konkluderede, at komposttoiletter er et godt alternativ til kloakering ud fra en hygiejnisk vurdering. Genanvendelse af urin efter lagring udgør ingen sundhedsmæssig risiko. Undersøgelsen tager imidlertid ikke stilling til det grå spildevand fra køkken og bad eller fæces. En anden undersøgelse forsøgte at analysere hele spildevandsproblemet, men undersøgelsen strandede og der blev ikke fundet samlede økonomisk attraktive alternative løsninger til kloakering. Decentrale nedsivningsanlæg kan ikke benyttes i kolonihaveområder, idet der mellem nedsivningsanlæggene stilles krav om en minimumsafstand, som ikke kan opfyldes ved grundstørrelser på 400 m2. Side 2 af 8
Konklusionen fra By- og Landskabsstyrelsen er, at der pt. ikke findes prisbillige lavteknologiske løsninger til håndtering af både urin, fæces og gråt spildevand i kolonihaveområder. Ved en telefonisk henvendelse til embedslægen i Århus blev det oplyst, at embedslægen ikke har gjort sig overvejelser om behovet for kloakering i kolonihaveområder. Det er suverænt kommunens afgørelse, om der skal stilles krav om kloakering i kolonihaver ud fra hygiejniske og miljømæssige hensyn. Kolonihavernes beliggenhed i forhold til risiko for forurening af overfladevand og drikkevand. Kortbilag 1 viser kolonihavernes placering i forhold til vandløb og sårbare drikkevandsområder. Det er primært kolonihaveområderne i Århus Ådal, der kan indebære forureningsfare for såvel overfladevand som grundvand. Enkelte af kolonihaverne ligger oven på tynde lerlag, som kun yder dårlig beskyttelse af grundvandet. Da hovedparten af kolonihaveområderne er placeret centralt i byen, ligger de uden for det særlige drikkevandsområde (OSD område). I Århus Ådal ligger dog kolonihaveområder i OSD område oven på tynde lerlag og tæt ved Århus Å (se kortbilag 1). De udgør derved en umiddelbar risiko for såvel grundvand som overfladevand. Fordele og ulemper ved kloakering. Nedenstående skema angiver fordele og ulemper ved kloakering af kolonihaverne (regnvand nedsives fortsat): kloakering fordele Kloakering vil hindre nedsivning af kemikalier og næringsstoffer. Derved sikres maksimal beskyttelse af grundvand og overfladevand Øget komfort i kolonihaverne Der sikres samme miljømæssige tilstand i byområderne og kolonihaveområderne. Det er blandt andet medvirkende til at give fuldt udbytte af de store miljøinvesteringer i rent vandmiljø (eksempelvis 340 mio. kr. i ulemper Kloakering er omkostningskrævende, både for den enkelte kolonihaveejer og kommunen Risikoen for helårsbeboelse i kolonihaverne vil øges Risiko for, at enkelte haveejere ikke kan klare den økonomiske investering og derfor må afhænde kolonihaven Side 3 af 8
Århus Å s opland) Ingen risiko for bakterielle eller parasitære sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved bortskaffelse af latrin. Lav årlig omkostning ved bortskaffelse af latrin og gråt spildevand Investeringer i lovlige kugletanksløsninger og lign. vil være spildt (afhængig af afskrivningsperioden). Der skal gennemføres omfattende gravearbejder i kolonihaveområderne Vandforbruget vil stige Alternativ løsning. Alternativer til kloakering kan være samletanksløsninger (hvilket 216 kolonihaveejere som nævnt allerede har) Samletank (omfattende såvel gråt spildevand som latrin): Fordele ulemper Nedsivning af kemikalier og næringsstoffer Store driftsudgifter ved tømninger forhindres. Derved sikres maksimal beskyttelse af grundvand og overfladevand Etableringsomkostningerne mindre end ved Der er ikke fremkommelighed til alle haver kloakeringsløsning med tankbil. Samletanksløsninger animerer til vandbesparelserken. Risiko for at der kan gå hul på samletan- Ingen risiko for bakterielle eller parasitære sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved bortskaffelse af latrin. Formel beslutningsproces vedrørende kloakering af kolonihaveområder. En eventuel beslutning om kloakering af kolonihaveområderne bør træffes som led i revision af spildevandsplanen for Århus Kommune. Den nuværende spildevandsplan gælder for perioden 2006 2009. Den næste spildevandsplan vil blandt andet tage udgangspunkt i de kommende vandplaner. Forud for endelig vedtagelse af spildevandsplanen skal der gennemføres offentlighedsfase. Det giver kolonihaveejerne mulighed for at fremføre deres synspunkter vedrørende en eventuel kloakering. Økonomi. Kloakering af kolonihaver vil indebære en betydelig økonomisk omkostning for såvel den enkelte haveejer som for Århus Kommune. Det forudsættes, at det kun er nødvendigt at tilslutte spildevand. Regnvand nedsives fortsat på den enkelt grund eller bruges til vanding i haven. Side 4 af 8
Som udgangspunkt pålægges kloakeringskravet ejeren af området for de 3200 havers vedkommende Århus Kommune som grundejer. Ifølge den gældende lejekontrakt med kolonihaveforbundet hedder det i 11 stk. 1 Kredsen eller dennes lejere bekoster selv etablering af interne drænledninger samt nødvendige ledninger til kloak, el og vand samt betaler vedligeholdelse af ledningerne og alle afgifter i forbindelse med forbruget. For tilslutningsbidraget sørger Århus Kommune for, at der etableres kloak til skelgrænsen af kolonihaveforeningen. Kolonihaveforeningen skal selv bekoste og vedligeholde kloakkens videreførelse til den enkelte have. Kloakering - udgifter for den enkelte haveejer. post tilslutningsbidrag til kloak (reduceret) kloakføringer i kolonihaveområdet og sanitære tilslutninger totale etableringsomkostninger Årlige driftsomkostninger overslag ca. 13.000 kr. skønnet 30.000 kr. ca. 43.000 kr. ca. 1000 kr. Det svarer til en månedlig udgiftsforøgelse på ca. 300 kr. pr. have. Finansieringen skal ifølge lejekontrakten tilvejebringes af den enkelte haveejer, Haveforeningen eller Kolonihaveforbundets Århuskreds. Nogle haveejere vil måske have problemer med at skaffe finansieringen. I de tilfælde ville det måske være mere overskueligt med en forhøjelse af havelejen. Kloakering - udgifter for Århus Kommune (takstfinansieret) post anlægsudgifter til kloak, pumpestationer m.m. tilslutningsbidrag nettoudgift Vand og Spildevand overslag skønnet 45 mio. kr. ca. - 44 mio. kr. ca. 1 mio. kr. Alternativ løsning samletank udgifter for den enkelte haveejer. post overslag anlægsudgifter samletank 20 30.000 kr. sanitære tilslutninger skønnet 15.000 kr. totale etableringsomkostninger 35 45.000 kr. årlige driftsomkostninger skønnet 5.000 kr. (afhænger af antal tømninger) Side 5 af 8
Etableringsudgifterne for den enkelte haveejer bliver nogenlunde ens om man vælger kloakeringsløsning eller samletank. Derimod afviger driftsomkostningerne. Kloakeringen er væsentlig billigere end samletanksløsningen. Kolonihaveejernes holdning til kloakering. Der er ikke gennemført undersøgelse af kolonihaveejernes holdning til kloakering. Kolonihaveforbundets Århuskreds har tilkendegivet, at man ikke ønsker kloakering. Men oplyser samtidig, at man vurderer, at en del kolonihaveejere vil være positivt indstillet. Årsagen er, at man ønsker bedre komfort i kolonihaverne. Enkelte haveejere har installeret både vaskemaskine og opvaskemaskine i ukloakerede kolonihavehuse. Omvendt findes også kolonihaver, som ikke har et hus og som kun anvendes til kortvarige ophold. Konklusion. Det samlede kolonihaveområde i Århus Kommune udleder urenset spildevand svarende til en by på størrelse med Sabro. Det er en klar risikofaktor for vandmiljøet. Især kolonihaverne i Århus Ådal udgør en umiddelbar risiko for vandmiljøet, idet de som nævnt ligger tæt ved Århus Å, og - for nogens vedkommende ligger oven på tynde lerlag. I forslag til Planstrategi 2008 er der lagt vægt på, at bebyggelse ikke må finde sted oven på tynde lerlag. Videreføres Planstrategiens målsætning om maksimal beskyttelse af vandmiljøet kræver det, at kolonihaverne kloakeres. Særlig kolonihaverne i Århus Å dal, som vist på kortbilag 2, bør kloakeres snarest muligt. Anbefaling. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø arbejder videre med kloakeringsløsning for kolonihaverne med henblik på, at kloakering af kolonihaverne helt eller delvist - indarbejdes i den kommende spildevandsplan. Der tages blandt andet kontakt til kolonihaveforbundets Århuskreds og kolonihaveforeningerne uden for Kolonihaveforbundet for at drøfte løsningsmuligheder. Claus Nickelsen. Bilag: kortbilag 1 kortbilag 2 Side 6 af 8
Side 7 af 8
Side 8 af 8