Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Transkript

1 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne tage og undersøgelse af muligheder for at stille krav om grønne tage ved nybyggerier og større renoveringer. Sekretariatet Kalkværksvej Aarhus C 1. Konklusion Byrådet behandlede den 24. februar 2010 et beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske byrådsgruppe om fremme af grønne tage dels via etablering af demonstrationsprojekter i kommunalt regi og dels via krav om grønne tage og facader i lokalplaner. Dette notat redegør for de begrænsede juridiske muligheder for at stille krav om grønne tage i forbindelse med nybyggeri og ved lokalplanlægning. 2. Indhold Sagsnr.: POB/10/ Journalnr.: G00 Sagsbeh.: Torben Simonsen Telefon: Direkte: Telefax: E-post: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Direkte: tsi@aarhus.dk A. Juridiske rammer for at stille krav om grønne tage. Der er ikke hjemmel i byggeloven eller anden lovgivning til at stille krav om etablering af grønne tage i nybyggeri eller ombygninger i Danmark. Det har længe været uafklaret om kommunerne kan stille krav om grønne tage i lokalplaner. Planloven indeholder ikke en direkte hjemmel i listen over de forhold kommuner kan kræve reguleret i en lokalplan. Trods denne juridiske usikkerhed har en række kommuner arbejdet med at stille krav om grønne tage i lokalplaner.

2 Usikkerheden blev fjernet i efteråret 2010, hvor Miljøministeriet fastslog, at kommunerne ikke har hjemmel til at stille krav om grønne tage i lokalplaner, hvis de alene er begrundet i miljø- eller klimahensyn. Kommuner kan kun stille krav om grønne tage i lokalplaner, hvis der er en relevant æstetisk begrundelse herfor eller hvis tagfladen indgår som et rekreativt element i bebyggelsen. Miljøministeriet har oplyst, at der arbejdes på en revision af Planloven med henblik på at kommunerne kan stille flere krav til byggerier begrundet i miljømæssige hensyn (såkaldte grønne lokalplaner ). Indtil Planloven revideres, kan Aarhus Kommune kun stille krav om grønne tage i lokalplaner, hvis dette kan begrundes æstetisk eller ud fra rekreative hensyn. Dette er sket i en række situationer. Nærmere herom nedenfor. B. Generelt om grønne tage: Etablering af grønne tage på bebyggelse i Aarhus Kommune er i tråd med kommunens vedtagne planer på en række områder. Klimaplanen forudsætter CO 2 -neutralitet i 2030, og da grønne tage i et vist omfang reducerer CO 2 -udledningen, understøtter grønne tage intentionerne i Klimaplanen. Forslag til Spildevandsplan lægger op til, at man, hvor det er muligt, håndterer regnvandet lokalt, f.eks. ved at nedsive tagvand, så det ikke ender i kloakken. Grønne tage reducerer tilstrømningen til kloakkerne, og understøtter dermed spildevandsplanens tanker om lokal regnvandshåndtering. Etablering af grønne tage stemmer også overens med Vand Vision 2100 s vision for byens regnvand, hvor håndteringen af regnvand skal indtænkes allerede i starten af nye byområder. Fordele og ulemper ved grønne tage De hidtidige erfaringer tyder på følgende fordele og ulemper ved grønne tage: De væsentligste fordele ved grønne tage er: - Grønne tage kan absorbere ca. 40 % af årsnedbøren (men har dog ingen væsentlig reducerende effekt på store, kraftige regnskyl) Side 2 af 6

3 - Grønne tage dæmper energiforbruget ved at reducere behovet for afkøling om sommeren og opvarmning om vinteren - Grønne tage kan være mere støjdæmpende end andre tagformer - Grønne tage reducerer den såkaldte varmeø-effekt og modvirker dermed øget temperaturstigning i byerne - Grønne tage medvirker til arkitektonisk og biologisk variation i bebyggelse, og kan bidrage til at byen får et grønt udtryk - Det forventes at grønne tage - set over tagets levetid kan hænge sammen økonomiske, idet større anlægs- og driftsomkostninger i forhold til traditionelle tagpaptage modsvares af længere levetid og reduceret energiforbrug til opvarmning og nedkøling De væsentligste ulemper er: - Etablering af grønne tage er dyrere i anlægsudgifter end traditionelle tagkonstruktioner - Tagkonstruktionen skal kunne bære et tungt tag, og taghældningen skal helst være < 15 og højst 30 grader - Driftsudgifterne til grønne tage er større end til almindelige tage, og der vil opstå risiko for misligholdte grønne tagflader i byrummet, - Begrønning er stadig et relativt nyt fænomen inden for dansk byggeri, hvilket betyder, at der ikke er mange danske erfaringer. Grønne tage og CO 2 reduktion Cowi har i et virkemiddelkatalog for byudvikling i Københavns Kommune i forbindelse med deres Klimaplan 2015 kvantificeret CO 2 -reduktionen ved grønne tage. Cowis beregninger viser, at grønne tages bidrag til CO 2 -reduktionen er meget begrænset. CO 2 -effekten forventes ifølge Cowi s virkemiddelkatalog primært at være en effekt af reduktion i opvarmningsbehovet i bygninger. Cowi anslår en fjernvarmebesparelse på 2 KWh/m 2 grønt tag og en emissionsfaktor for fjernvarme på 186 kg CO 2 /MWh. Hvis Cowi regner på effekten af selv en maksimal udnyttelse af tagflader med grønne tage, vil grønne tage isoleret set bidrage med en begrænset reduktion. Cowi oplyser, at med en arealrummelighed i Københavns Kommune for nye bolig- og erhvervsområder svarende til m 2 grønt tag/år, er det samlede potentiale indtil 2015 (i alt m 2 grønt tag) en CO 2 -reduktion på 218 tons/år i Der er således tale om en yderst begrænset reduktion (Aarhus Kommunes samlede CO 2 -udledning er i størrelsesordenen 2 mio tons årligt). Side 3 af 6

4 Grønne tage og regnvandshåndtering I Tyskland er der flere erfaringer med grønne tage end i Danmark. Der opererer man med en afløbskoefficient på 0,6 for ekstensive grønne tage. Det indebærer, at kun 60 % af den regn der falder på tagfladen, strømmer af til kloaksystemet. Dette skyldes, at regnvandet bliver opsuget i vækstlaget og/eller fordamper. I forhold til et traditionelt tag med en afløbskoefficient på 1, dvs. hvor al regnvandet afstrømmer til kloakken, vil der med et grønt tag være en potentiel reduktion i afstrømningen på 40 %. Grønne tage vil derfor have en gunstig effekt i form af, at belastningen på kloaksystemet mindskes, og at afstrømningen forsinkes. Grønne tage vil dog ikke kunne hindre overbelastning af kloaksystemet under kraftig regn, idet de kun kan optage og fordampe en del af den regn der falder. Når først det grønne tag er mættet, vil der ikke være nogen reduktion eller forsinkelse af afstrømningen. Det skal dog haves for øje, at selv med en meget optimistik forventning om grønne tage i nye byområder, vil reduktionen i afstrømningen udgøre en relativ beskeden andel af den samlede regnvandsafstrømning fra alle de befæstede arealer i nye byområder. C. Aktuelle projekter i Aarhus Kommune Teknik og Miljø har kun kendskab til få projekter i Aarhus Kommune, hvor der er etableret grønne tage. Aarhus Universitet etablerede i Nobel Parken udendørs opholdarealer ovenpå tagflader. Disse arealer blev begrønnet, og fungerer i praksis som grønne tage. Det forventes, at dele af Vestas nybyggeri i Skejby vil få grønne tage. Herudover er Teknik og Miljø kun bekendt med mindre projekter på private ejendomme. Der er aktuelt ikke byggeprojekter i regi af Teknik og Miljø, hvor der planlægges grønne tage. De allerede igangværende byggerier i regi Teknik og Miljø er vedtaget i tidligere byrådsperioder, og indeholder ikke grønne tage. Teknik og Miljø er ikke bekendt med, om der er byggeprojekter i andre magistratsafdelinger, hvor der vil blive projekteret med grønne tage. Side 4 af 6

5 Teknik og Miljø har derimod grønne tage med som et element til overvejelse, hver gang der laves nye lokalplaner. Grønne tage indgår i en række nye lokalplaner, hvor de indgår som et visuelle eller rekreative elementer. Dette er tilfældet for kommende byggerier langs Randersvej, hvor den vedtagne lokalplan 852 stiller krav om begrønning af de tagflader, som skal benyttes til rekreative formål for beboerne. Det indgår i forslaget til Lokalplan nr. 899 for Erhvervsbyggeri ved Åboulevarden, Mindebrogade og Fiskergade, at det kommende byggeri skal begrønne dele af tagfladerne og facaden. Det er et vigtigt element i planlægningen af byomdannelsen ved Bryggervej, at der etableres mange tagflader, som kan benyttes til ophold. For at sikre at området får en grøn karakter forventes det, at minimum 50% af tagfladerne udføres som grønne tage, og at minimum 10% af facaderne begrønnes. D. Konklusion Teknik og Miljø har ikke aktuelt byggeprojekter, der vurderes at være egnede til forsøg med grønne tage. Teknik og Miljø opfordrer til, at alle magistratsafdelinger overvejer ved hvert byggeprojekt, om byggeriet kunne være egnet til at lave forsøg med grønne tage. Der er ikke hjemmel i Planloven til at kommunerne kan stille krav om grønne tage i lokalplaner, som alene er begrundet af miljø- eller klimahensyn. Grønne tage vil i konkrete byggerier kunne være et relevant rekreativt element, og grønne tage ved nybyggeri kan medvirke til at sikre, at Aarhus fortsat har et grønt udtryk i byrummet. Teknik og Miljø arbejder derfor på at forøge andelen af lokalplaner med grønne tage de steder, hvor der er en af ovennævnte lovlige begrundelser herfor. Side 5 af 6

6 Laura Hay / Lisbeth Errboe Svendsen Side 6 af 6