Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri"

Dagmar Frederiksen
8 år siden
Visninger:

1 Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 11. april 2013 Baggrund for notatet På foranledning af rådmand Bünyamin Simsek følger her et notat indeholdende et forslag om at give gældende lokalplaner for tunge erhvervsområder et serviceeftersyn. Initiativet tages på baggrund af den aktuelle sag om miljøgodkendelse til HCS i Trige. Notatet indeholder: Mandag - Et den afsnit 8. oktober. der beskriver 2012 de gældende muligheder for at varetage grundvandshensyn via lokalplanlægningen - Et afsnit, der beskriver kortlægning af lokalplaner og det serviceeftersyn, der foreslås gennemført - Et afsnit, der beskriver eksisterende virksomheders retsstilling i lokalplanlagte områder - En afsluttende replik om den efterfølgende prioritering Sagsnr.: 13/ Journalnr.: P00 Sagsbeh.: Karin Linneberg Bæk Telefon: Direkte: E-post: byplan@mtm.aarhus.dk Direkte: klb@aarhus.dk Gældende muligheder for at varetage grundvandshensyn via lokalplanlægningen Seneste ændring i Lov om planlægning fra juli 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med blandt andet forebyggelse af forurening, herunder også forebyggelse af forurening af grundvandet. Lovændringen giver kommunerne bedre muligheder for at indbygge hensyn til forurening i en lokalplan og at forebygge, at forureningen opstår og skal afhjælpes. Hensynet til forebyggelse af forurening skal være en del af lokalplanens formål. Formålet kan følges op i planens bestemmelser ved brug af mulighederne i lovens lokalplankatalog og også indeholdes i lokalplanens kortbilag. Lokalplankataloget fremgår af 15. Stk. 2 i Lov om planlægning.

april 2013 Baggrund for notatet På foranledning af rådmand Bünyamin Simsek følger her et notat indeholdende et forslag om at give gældende lokalplaner for tunge erhvervsområder et serviceeftersyn.

2 Ud over ovenstående lovændring udgav Miljøministeriet i august 2012 Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Den statslige udmelding betyder, at lokalplaner skal følges af en redegørelse, der forholder sig til grundvandshensynet i OSD områder. Herudover anviser vejledningen hvilke anvendelser, der kan placeres i OSD og NFI områder, og hvilke typer af vilkår kommunerne i givet fald skal stille herfor. Endvidere er der i februar måned 2013 fra Miljøministeriet udgivet en vejledning i klimalokalplaner, som bl.a. beskriver kortlægning af lokalplaner og eksemplificerer hvilke bestemmelser, der kan være tale om. En lokalplan kan ud fra ovenstående sikre en række tiltag og hensyn med fokus på grundvandsbeskyttelse og fortsat grundvandsdannelse. Herunder er belyst, hvad man kan regulere med en lokalplan i områder, hvor grundvandet skal beskyttes. Men det vil fortsat være i miljøsagsbehandlingen og på baggrund af miljøbeskyttelsesloven, at den mest konkrete regulering af de pågældende virksomheder finder sted via miljøgodkendelser og påbud. Konkrete muligheder for bestemmelser om grundvandsbeskyttelse i en lokalplan Risikoen for forurening af grundvand afhænger i høj grad af, hvad arealer anvendes til, og hvordan bebyggelse og anlæg er indrettet. Muligheder for at forebygge mod nedsivning, beskyttelse af grundvandet samt fortsat grundvandsdannelse i en lokalplan er beskrevet samlet herunder. Formål kan være at forebygge, at nye anvendelser i et lokalplanområde ikke medfører risiko for forurening af grundvand. Formålet kan også være at forebygge mod, at nedsivning fra et erhvervsområde medfører forurening af blandt andet grundvand. Anvendelsesmulighederne kan begrænses, således at anvendelsen af lokalplanområdet ikke medfører risiko for forurening af grundvandet. Konkret kan dette i erhvervsområder betyde en indsnævring af hvilke typer virksomheder, der overhovedet kan placeres i de pågældende områder. Lokalplanen kan fastlægge krav til udformning af parkerings-, vejarealer og afvandingssystemer for at forebygge mod risiko for forurening af grundvand fra uheld med transporter med forurenende stoffer. Arealerne kan opføres med tæt, og fast bund og med kontrolleret afvanding fra arealerne. Side 2 af 5

Herudover anviser vejledningen hvilke anvendelser, der kan placeres i OSD og NFI områder, og hvilke typer af vilkår kommunerne i givet fald skal stille herfor.

3 Lokalplanen kan fastlægge, at områder skal friholdes for bebyggelse til sikring af nedsivning og fortsat grundvandsdannelse i et OSD - område. Der kan fastlægges en hensigtsmæssig placering af eventuelle forsinkelsesbassiner med tæt og fast bund. Miljøministeriet oplyser i vejledningen Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, at lokalplaner kan stille krav til bebyggelse, der kan være med til at hindre risiko for nedsivning af forurenet regnvand til grundvandet. Oplysningen er dog ikke fulgt af et konkret bud på, hvordan bebyggelse kan være med til at hindre risiko for nedsivning af forurenet regnvand til grundvandet. Aarhus Kommune vil bede Ministeriet uddybe dette punkt i vejledningen. Lokalplanen kan fastlægge bestemmelser om sikrende anlæg, f.eks. ved at bestemme, at et areal skal reserveres til jordvold eller at terrænet reguleres og dermed sikrer mod udslip af forurenet vand til sårbare områder. Lokalplanen kan stille krav om, at f.eks. fælles parkeringsarealer etableres med tæt og fast bund anlægges som en forudsætning for ibrugtagning Kortlægning af eksisterende lokalplaner i Aarhus Kommunes tunge erhvervsområder Rådmanden har i lyset af sagen om HCS bedt forvaltningen iværksætte en kortlægning for at afdække i hvor høj grad, eksisterende lokalplanlægning varetager grundvandshensynet inden for planlagte erhvervsområder tilstrækkeligt. Når kortlægningen er gennemført, forventes den fremsendt til Byrådet med en række anbefalinger. Analysen afgrænses til at omhandle de eksisterende tunge erhvervsområder beliggende inden for OSD områder og indvindingsoplande. Tunge erhvervsområder defineres som områder, der kan rumme virksomhedsklasser 4-7. Langt størstedelen af de tunge erhvervsområder i Aarhus Kommune ligger inden for OSD områder, som det ses af bilagte kort. Et første bud på antallet af planer er på ca gældende byplanvedtægter og lokalplaner. Mange af områderne er fuldt udbyggede. Derudover er nogle af de tunge erhvervsområder så gamle, at der ikke gælder detailplaner, men kun kommuneplanrammer. Nogle af områderne er helt eller delvist udpeget til omdannelse på sigt, hvorfor en nyplanlægning til tungt erhverv af den grund kan vurderes som uhensigtsmæssig. Lokalplaner udarbejdet fra 2005 og frem har haft fokus på beskyttelse af grundvand og indeholder derfor typisk afværgeforanstaltninger i form af krav om membraner og lignen- Side 3 af 5

Miljøministeriet oplyser i vejledningen Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, at lokalplaner kan stille krav til bebyggelse, der kan være med til at hindre risiko for nedsivning af forurenet

4 de. Der kan på den baggrund være en del af de gældende planer som vil blive vurderet som tilstrækkeligt konkrete til at de løser den ønskede opgave. OSD områderne er af forskellig sårbarhed. Kortlægningen vil derfor også være nødt til at se konkret på den konkrete sårbarhed i forhold til grundvand i de områder, der er tale om. Eksisterende virksomheders retsstilling i lokalplanlagte områder Ny planlægning regulerer alene fremtidige forhold og kan derfor ikke regulere de virksomheder, der allerede er etableret. Eksisterende lovlig virksomhed kan altså fortsætte som hidtil. Hvis en virksomhed har en miljøgodkendelse med en række vilkår, vil vilkårene blive revurderet hvert 8. år, når miljøgodkendelsen skal forlænges. Miljøgodkendelserne kan altså strammes løbende, hvis ny viden eller ny teknologi tilsiger det. Reguleringen af emissionerne fra de øvrige virksomheder (ikke godkendelsespligtige) sker f.eks. ved at udarbejde spildevandstilladelser eller egentlige påbud. Ved sådanne afgørelser anvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier som retningslinjer. Både miljøgodkendte virksomheder og øvrige virksomheder, som er etableret i overensstemmelse med en lokalplans anvendelsesbestemmelser, er lovligt etablerede virksomheder. Det betyder, at virksomhedernes aktiviteter ikke kan reguleres med en ny skærpet planlægning, og at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte i henhold til planloven. En fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse indebærer også ret til ajourføring eller udvikling af en hidtidig erhvervsudøvelse på en ejendom. Derfor vil der i de områder, hvor der findes forældet planlægning, skulle ses nærmere på om en ny plan overhovedet vil give de indgrebsmuligheder, man i givet fald måtte kunne ønske sig (f.eks. hvis området er fuldt udbygget allerede). Kortlægningen skal altså gennemgå alle områderne forholdsvis konkret på flere forskellige parametre. Prioritering på baggrund af kortlægningen På baggrund af kortlægningen af gældende planer vil det blive en politisk beslutning om og hvilke planer, der skal revideres herunder hvor ressourcerne til opgaven i givet fald skal findes. Den reelle politiske problemstilling kan let, hvis man ser den fra planlægningsvinklen, komme til at handle om, hvorvidt der i fremtiden skal være plads til de her tunge typer virksomheder i Aarhus Kommune eller ej. Men det kan samtidig bestemt ikke udelukkes, at der kan være behov for at opdatere planlægningen for nogle af de ældre områder, bl.a. ud fra et bredere syn på, om de gældende planer kan administreres og er i trit med virkeligheden, som den ser ud i dag. Side 4 af 5

Eksisterende virksomheders retsstilling i lokalplanlagte områder Ny planlægning regulerer alene fremtidige forhold og kan derfor ikke regulere de virksomheder, der allerede er etableret.

5 Lisbeth Errboe Svendsen Bilag: Kort fra Kommuneplanens hovedstruktur visende erhvervsområderne og med OSD områderne lagt ind over Side 5 af 5

Relaterede dokumenter

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021