Stud.Jur. TEMA: Overvågning

JURIDISK DISKUSSIONSKLUB BISPETORV 1-3 DK-1455 KØBENHAVN K Stud.Jur. NR. 2 MAJ 2014 Stud.Jur. TEMA: Overvågning Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på overvågning fra et politisk, menneskeretligt og personligt synspunkt. Er total overvågning prisen for retten til et privatliv? S P A STUDIELIV Livet på læsesal s. 18 Find ud af hvilken læsesal der passer til dig PERSPEKTIV Menneskerettigheder i cyberspace s. 8 Overvågning, retten til privatliv og ekstraterritoriale forpligtelser AKTUELT Rundt om retten s. 24 Hvad sker der i den juridiske verden? Nr. 2 Maj 2014 69. årgang MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

JDs BESTYRELSE 2014 UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail: stud.jur@jdku.dk REDAKTION Formand Anders Lytzhøft-Olsen anders@jdku.dk Redaktør: Anna Haldbo Michelsen Redaktør: Freia Kirkeskov-Hansen Ekstern redaktion: Catrine Louise Bruhn Clara Cilius Rødgaard Frederikke Lindbo Moen Jacob Maimin Weil Rasmus Korsgaard Sofie Dreyer Kasserer/ næstformand Emil Spurr emil@jdku.dk Støttemedlemsansvarlig Frederikke Lindbo Moen frederikke@jdku.dk PR-ansvarlig Simon Nygaard simon@jdku.dk DESIGN Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen TRYK Kolofon ApS Oplag: 4400 JD Case-ansvarlig Charlotte Ruge Pro Bono-ansvarlig Nikolai Eldrup-Jørgensen Klubmester Sara Langebæk Gaarmann charlotte@jdku.dk nikolai@jdku.dk saragaarmann@jdku.dk Stud.Jur.-redaktør Anna Haldbo Michelsen Stud.Jur.-redaktør Freia Kirkeskov-Hansen Studiebesøgsansvarlig Jacob Maimin Weil Stud.Jur. anna@jdku.dk freia@jdku.dk jacob@jdku.dk Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud.jur@ jdku.dk Afmelding: Send en email med navn og adresse til stud.jur@jdku.dk Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret. Eventansvarlig Christine Weihe Kjærgaard christine@jdku.dk Eventansvarlig Thit Sønderriis thit@jdku.dk Jurabaransvarlig Philip Jørsboe philip@jdku.dk

INDHOLD STUD. JUR. NR. 2 MAJ 2014 FASTE SIDER s. 05 Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 30 Stud.Jur. anbefaler s. 42 Billeder fra studiet s. 51 Fakultetets sider s. 56 JD informerer s. 57 FC Culpa s. 60 De 10 hurtige s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse P PERSPEKTIV S STUDIELIV A AKTUELT s. 8 Menneskerettigheder i cyperspace s. 13 Overvågning i gadebilledet politisk lykkepille eller prisen for sikkerhed? s. 20 Stalking det er da noget man kun ser på TV? s. 26 Om terrorpakker og placebotryghed s. 34 Spioner på internettet s. 18 Livet på læsesal s. 22 5 tips til sene sommeraftener s. 32 Jurastuderende som iværksættere s. 38 De udsendte s. 41 Hørt til jurabar s. 48 Gået i stå på kandidaten? Læs tillægsuddannelsen s. 16 Karnov Bingo takkeside s. 24 Rundt om retten s. 47 Matrix 4 Maj 2014

LEDER Big brother is watching you SKREVET AF Anna Haldbo Michelsen og Freia Kirkeskov-Hansen Sådan lyder det i George Orwells bog Nineteen Eighty-Four fra 1949. Bogen skildrede overvågning og statens stigende indgreb i individets rettigheder, og introducerede for første gang karakteren Big Brother. For Big Brother er ikke blot et TV-show med tvivlsomme seertal. Karakteren Big Brother illustrerede statens overvågning af individet, et emne som vi stadig er meget optagede af i dag. For med hensyn til overvågning er det store spørgsmål ofte, om målet helliger midlet? I 2013 kom det frem, at en fitnesskæde havde sat overvågningskameraer op i omklædningsrummet efter aftale med Datatilsynet, Justitsministeriet og politiet. Kameraer i omklædningsrum blev ellers forbudt i 2009, hvor Datatilsynet i deres afgørelse blandt andet skrev, at oplevelsen af at blive filmet nøgen var indgribende og grænseoverskridende. Forskellen denne gang var, at overvågningskameraerne var attrapper de var med andre ord falske. Formålet var rent præventivt, og fitnesskæden brød ingen love. Dette skabte imidlertid stor polemik, for brugerne vidste ikke, at de var falske. Sagen stiller spørgsmålet, om prisen for at have vores private ting i fred er, at vi skal føle os overvåget og det helt ind til benet? I denne udgave af Stud.Jur. har vi valgt at fokusere på, om prisen for privatlivets fred er total overvågning? Vi bringer i dette blad en række artikler, som belyser forskellige former for - og konsekvenser af overvågning. For overvågning sker overalt. Der er øget overvågning i bybilledet, og nogen gange kan det være svært at se hvad vi egentlig får, for den pris vi betaler. Denne problemstilling kan du læse mere om i artiklen Overvågning i gadebilledet politisk lykkepille eller prisen for sikkerhed?. Det er dog ikke kun i bybilledet, at vi ser den øgede overvågning, vi ser den i måske endnu højere grad på nettet. Vi kan ikke åbne en hjemmeside uden at der står Websitet anvender cookies. Men hvad betyder det egentlig, for cookies er da noget man spiser? Det kan du blive klogere på i artiklen Spioner på nettet. Det kan også være du til jurabaren har følte dig en smule overvåget, da vi skulle bruge citater fra jurastuderende til artiklen; Hørt til jurabar. Vi ved til gengæld med sikkerhed, at noget som alle jurastuderende overvåger eller i hvert fald følger nøje er, hvornår det dog bliver sommerferie. Når vi er midt i eksamenslæsningen eller specialeskrivningen kan det være svært at forstå, at vi nogensinde kommer ud på den anden side. Vi hører ofte, at eksamen er den flittige elevs fest. Det kan godt være, men vi foretrækker altså hellere at feste til Distortion eller på Roskilde Festival. Gør du også det, så læs flere gode forslag til din maj og juni i artiklen; Stud.Jur. anbefaler, eller mangler du bare ideer til en tiltrængt pause i læsningen, så kig i 5 tips til sene sommeraftener. Uagtet hvilke artikler der falder i din smag så husk blot: We are watching you! God læselyst! Stud. Jur. 2 5

JD ønsker god læselyst og god sommer

FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Semesteret er ved at gå på hæld, og vi afslutter studieåret 2013/2014. Et studieår som, set med JD-briller, har været positivt. Vi har været og er fortsat meget glade og taknemmelige for den tilslutning, der er til vores arrangementer. Jeres interesse er uvurderlig for os, og vi takker ærbødigt for de inputs, I er kommet med i løbet af året. Afslutningen på et semester betyder også, at vores eksamener nærmer sig. En periode, som vi alle har et helt særligt forhold til. Hos nogle er eksamensperioden dybt angstprovokerende, mens den hos andre også er en positiv mulighed for at vise sin faglige kunnen. En ting er sikkert, vi er alle spændte på, hvordan vi mon vil klare det. Ikke mindst om vi kommer til at klare det godt nok. En anden ting, som er helt sikkert, er at presset på vores skuldre i forbindelse med vores eksaminer på ingen måde er blevet mindre. Aftagerne af jurister sætter baren højt. Vi ved, når vi går til eksamen, at der skal præsteres. Vi ved, at vi helst skal komme ud på den anden side med et godt resultat. Konkurrencen er stor, det er vi klar over, og vi vil aldrig kunne undgå den, så længe der er så stor kamp om pladserne på arbejdsmarkedet. Finanskrisen har desværre også ramt de brancher, som mange jurister er en del af. Konkurrencen har vel altid være hård på vores studie, men krisen synes at have givet den endnu en tak opad. Jeg har oplevet studerende, der er mødt direkte til deres eksaminer uden at have sovet som natten, studerende som har brækket sig før de skulle op til eksamen og studerende, som er brudt grædende sammen over en mindre god karakter. Scenarier som disse kan mange af Jer formentlig også nikke genkendende til. Naturligvis behøver konkurrence ikke at være nogen dårlig ting. Det kan også gøre også os skarpere, presse os positivt og lære os, at man ikke kommer sovende til noget som helst. Den øgede konkurrence har også medført, at der vel aldrig har været større fokus på vores karakterer end nu. Det er bare ikke noget, vi kan ændre på. Aftagernes måde at måle og veje os på kan vi ikke gøre så meget ved. Man kan overveje, om presset på den enkelte er blevet så stort, at det ikke længere er præstationsfremmende. Er det i stedet blevet en hæmsko? Kører vi os selv og hinanden unødigt højt op? Jeg tror, at vi vil kunne lette en del af trykket ved at række hinanden hånden og i højere grad støtte hinanden. Vi skal ikke være bange for at sparre med- og hjælpe hinanden. Den ene tjeneste er den anden værd også i en eksamensperiode. At dele sine noter, give gode fif, dele gode eksempler på eksamensbesvarelser kan være givende, også selvom vedkommende er en potentiel konkurrent til et job i fremtiden. Hvis sparringen går begge veje, kan vi vel kun blive klogere af det. Juridisk Diskussionsklub takker for et godt år, og vi glæder os til at byde en ny årgang velkommen. En årgang som vil være den første på studiefremdriftsreformen. I må alle have held og lykke med Jeres eksaminer og tak for et rigtig godt studiestartsår! Med venlig hilsen Anders Lytzhøft-Olsen Formand Stud. Jur. 2 7

P PERSPEKTIV OVERVÅGNING Menneskerettigheder i cyberspace SKREVET AF Sofie Dreyer Mikkelsen og Clara Cilius Rødgaard Overvågning, retten til privatliv og ekstraterritoriale forpligtelser Det klassiske overvågningsbegreb har fået tilført en virtuel dimension, som har givet anledning til at spørge: Gælder menneskerettighederne også i cyberspace? Har en overvågende stat menneskeretlige forpligtelser overfor borgere, som overvåges på en anden stats territorium. Spørgsmålet om ekstraterritoriale menneskeretsforpligtelser er i sig selv kontroversielt og kompliceres yderligere ved at blive overført til cyberspace. Vi vil her forsøge at give en indføring i dette glødende aktuelle kernespørgsmål. Gælder menneskerettighederne også i cyberspace? Har en overvågende stat menneskeretlige forpligtelser overfor borgere, som overvåges på en anden stats territorium Retten til privatliv i cyberspace Tyskland og Brasilien fremsatte i efteråret 2013 et udkast til Generalforsamlingsresolution i FN vedrørende privatlivsbeskyttelse på internettet. Udkastet fastslår, at verdensbefolkningen skal nyde de samme menneskerettigheder online som offline. Uanset at der ikke nævnes nogle navne er det åbenlyst, at udkastet er foranlediget af den nyligt fremkomne viden om at USA, gennem the National Security Agency (NSA), har overvåget store dele af den europæiske befolkning, heriblandt Tysklands forbundskansler Angela Merkel. Spørgsmålet er, om forslaget til resolution vil skabe ny ret, eller om der blot er tale om gentagelser af allerede eksisterende rettigheder. Retten til privatliv fremgår af en række internationale ko nventioner; heriblandt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (der af naturlige årsager ikke binder USA), Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Konventionerne er forfattet i en tid, hvor internettet ikke fandtes. Derfor antages beskyttelsen mod vilkårlig indblanding i korrespondance og brevveksling også at omfatte nutidi- 8 Maj 2014

ge kommunikationsformer så som telefonsamtaler, e-mails og sms. Retten til privatliv omfatter således også beskeder på Facebook og ja tak på Tinder. Din playliste på din telefon kan afsløre dine seksuelle præferencer, og dine opdateringer på Facebook løfter sløret for, hvad du vil stemme til næste valg. Overvågningsdebatten er derfor nærværende for enhver med en smartphone, idet vi udveksler en lang række informationer, som afslører strengt personlige forhold. Hvornår er en stat forpligtet af menneskerettighederne Artikel 2 i konventionen om Borgerlige og Politiske rettigheder (1966) fastslår, at stater har forpligtelser over for personer, som befinder sig på statens territorium, og som er underlagte statens jurisdiktion. Når en stat har fysisk kontrol over mennesker, da må staten antages at have jurisdiktion. Fortolkningen af konventionen i en moderne sammenhæng er ikke ukontroversiel, idet det må overvejes, hvorvidt såvel kriteriet om ophold på statens territorium som kriteriet om fysisk kontrol skal være opfyldte, før en stat kan findes at være forpligtet. Internettet har tilføjet en ny dimension til fortolkningen af konventionen: den virtuelle kontrol. I denne sammenhæng er der ingen fysisk kontrol, og staters territorier spiller ikke den samme rolle. Problemstillingen bliver lysende klar, når borgeres privatliv krænkes på internettet på en anden stats territorium, sådan som det er tilfældet, når NSA overvåger europæiske borgere. Der opstår en kontroversiel dobbelthed, som giver stof til eftertanke: er en stats manglende forpligtelser ensbetydende med en ret til at krænke? Spørgsmålet er delvis besvaret af Den Internationale Domstol der i 2004 slog fast Din playliste på din telefon kan afsløre dine seksuelle præferencer, og dine opdateringer på Facebook løfter sløret for, hvad du vil stemme til næste valg Stud. Jur. 2 9

P Menneskerettigheder i cyberspace De internationale konventioner beskytter alene mod vilkårlig og ulovlig indblanding i privatlivet i The Wall-afgørelsen, at i tilfælde, hvor stater har en kontrol over personer uden for statens eget territorium, således at personerne er underlagte statens jurisdiktion, da indtræder der forpligtelser. Udgør overvågning den fornødne kontrol Hidtil har kontrol i form af fysisk kontrol over mennesker og territorium været skoleeksemplet på kontrol, som udløser ekstraterritoriale forpligtelser, eksempelvis tilbageholdelse af krigsfanger eller besættelse af land, sådan som der var tale om i den ovenfor omtalte The Wall-afgørelse. En nyere dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Al-Skeini v. UK, har klarlagt hvilke typer handlinger, der skal til for at den ekstraterritoriale jurisdiktion udløses i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: Der skal være tale om (i) myndighedshandlinger, der har virkning uden for territoriet, (ii) handlinger udført af diplomater eller (iii)magtanvendelse. Der må således stilles spørgsmålstegn ved, om overvågning udgør en tilstrækkelig form for kontrol, at den udløser ekstraterritoriale forpligtelser. Overvågning kan næppe karakteriseres som fysisk kontrol over mennesker. Spørgsmålet bliver derfor, om den virtuelle kontrol bevirker, at den stat, som overvåger personer på en anden stats territorium, skal respektere retten til privatliv. Retten til privatliv er ikke absolut De internationale konventioner beskytter alene mod vilkårlig og ulovlig indblanding i privatlivet. I tilfælde, hvor der er 10 Maj 2014

lovhjemmel til indgreb, og hvor indgrebet er nødvendigt og proportionalt, vil overvågningen være tilladt. Lovhjemmel til overvågning af personer på en anden stats territorium vil kunne skabes gennem en traktat mellem de involverede stater. Uanset, at der indgås en sådan traktat, er det dog vigtigt, at overvågningen er nødvendig og proportional. Hvor bekæmpelsen af terror og lignende alvorlige efterretningssituationer synes at kunne retfærdiggøre overvågning, synes det mindre nødvendigt og proportionalt at overvåge hele befolkninger uden konkret mistanke. Man kender ikke sammenhængen mellem omfang og nyttevirkning. England har angiveligt afsløret terrorplots gennem overvågning, men det er uvist, hvorvidt USA s overvågning har ført til konkrete afsløringer. Menneskerettigheder i cyberspace på den internationale dagsorden Vores internetvaner, såvel kommunikation via Facebook som søgninger på Youtube efterlader mange flere afsløringer af private forhold, end man umiddelbart tænker over. Der er derfor god grund til at sætte menneskerettigheder i cyberspace på dagsordenen i det internationale samfund. Til efteråret skal FN s højkommissær for menneskerettigheder afgive en detaljeret belysning af problemstillingen. Selvom det umiddelbart kan synes indlysende, at gennemgående overvågning af personers internetvaner kan være i strid med menneskerettighederne, er den politiske vilje til at diskutere emnet farvet af mange staters vilje til at diskutere, hvad man må og ikke må andres territorium og uvilje til at tale om, hvad der gælder på eget territorium. Stud. Jur. 2 11

Looking for a career in law? Vi søger sommerfuldmægtige med tiltrædelse i sommerperioden 2014. Stillingen som sommerfuldmægtig henvender sig til studerende på kandidatuddannelsen. Som sommerfuldmægtig er du ansat på fuld tid i fire uger, hvor du får en generel introduktion til arbejdet som advokatfuldmægtig. Du kommer til at arbejde med løbende sagsbehandling og vil rokere mellem forskellige faggrupper. Læs mere om dine muligheder som sommerfuldmægtig hos os og søg via vores hjemmeside. www.bruunhjejle.dk Din karriere i centrum

P PERSPEKTIV OVERVÅGNING Overvågning i gadebilledet politisk lykkepille eller prisen for sikkerhed? SKREVET AF Frederikke Lindbo Moen Manglende overvågning» manglende sikkerhed? Når ømtålelige emner som skat, frihed, afgifter, kontrol og overvågning er i medierne, er det ofte svært at udlede, hvad hvilke partier og politikere egentlig mener. I debatten om overvågning er der lavet undersøgelser, som ifølge forsikringsselskabet Tryg og PET, tyder på at befolkningen føler sig mere trygge, når der i gadebilledet er synlige overvågningskameraer. Det handler om at være tryg, men hvad er tryghed egentlig, og er det en konkret følelse, eller blot en afleder af manglende utryghed? Mange kritikere har gennem årene fremsat holdninger om, at fokus på tryghed og overvågningskameraer giver mere utryghed i det store billede. Hvordan det? Hvis et overvågningskamera er lig beskyttelse, hvad så med de områder, gader, Overvågning i gadebilledet har siden 2010 været en ophedet diskussion i offentligheden, som der stadig ikke er kommet et holdbart kompromis ud af. På både kommunalt og landsplan har der gennem årene været en række tiltag, som af kritiske modpoler bliver foragtet. Er et overvågningskamera på udsatte steder en tryghedsskabende og kriminalitetsmindskende løsning, eller er det en politisk lykkepille, som blot flytter kriminaliteten, og som giver borgerne en falsk tryghed, hvor prisen er mindre frihed og mindre selvstændighed? veje og offentlige steder, hvor der ikke er noget overvågningskamera? Skal borgerne pludselig føle sig usikre når de ikke overvåges? Vi gemmer os bag terror Da terrorpakke II i 2006 blev lov, blev også logningsbekendtgørelsen en ny stil for Danmark. Din færden bliver registreret fra morgen til aften, og selv når du sover trygt i din seng, så overvåges du, og big brother ved altid hvor du er. Logningsbekendtgørelsen pålagde alle teleselskaber at registrere dine opkald og sms er, som på årsbasis sniger sig op på ca. 900 milliarder registreringer af danskernes private telefonforhold. Hvordan et så stort indgreb i din frihed blive lovlig? Det kan det, når det store faretruende ord TERROR bliver råbt. Mel- Stud. Jur. 2 13

P lem år 2007 og 2012 er oplysningerne, af politiet blevet brugt tre gange. Befolkningens frihed og ret til privatliv bliver udfordret ved logningsbekendtgørelsen. Det er prisen for at bekæmpe terrorangreb, hvilket i det store billede, er en lille pris, som størstedelen af danskerne nok ville tiltræde og acceptere. Når det så er sagt, så kan prisen pludselig synes dyr, når det vurderes at 900 milliarder private oplysninger gemmes på årsbasis, og der på seks år kun er reelt behov for tre af de oplysninger. De tre gange hvor politiet har gjort brug af teleselskabernes oplysninger har i øvrigt ikke været i forbindelse med terroropklaring, forklarer Justitsministeriets redegørelse fra februar 2013. Venstre støtter op om kampen mod terror, og mener at overvågningen er et vigtigt og hjælpsomt middel mod samme. I modsatte lejr finder vi enhedslisten, som ikke vil tiltræde samme holdning. De frabeder en mistanke af alle borgerne, som de mener overvågningen er, og Pernille Skipper udtaler: Oftest begrunder man det med kampen mod terror og vold i gaderne. Det kan diskuteres om overvågning af den enkelte borger er prisen værd eller ikke. På nuværende tidspunkt har logningsbekendtgørelsens indgreb ikke reelt levet op til sit formål, men blev et terrorangreb pludseligt relevant, så var milliarder af oplysninger måske en hjælpende og tidsbesparende faktor? Man kan sammenligne indhentning af teleselskabers kunders oplysninger med en privat indboforsikring: Utallige mennesker brokker sig over, hvor mange penge de betaler for deres forsikring, men når uheldet er ude, og hele deres mega mussel stel er stjålet, så er den der indboforsikring rimelig rar at have. Forskellen på din indboforsikring og statens overvågning er simpel det frie valg. Politikernes bekymring for retssikkerheden Hvor Dansk Folkeparti klapper i hænderne over mere overvågning på offentlige steder, og kun ser fordele, er flere andre partier skeptiske, og ønsker tunge overvejelser inden flere kameraer sættes op. De Radikale Venstre holder fordelene op mod ulemperne ved overvågningen, og holder på deres værdier som er, at den personlige frihed er i højsædet, hvorfor en konstant og kollektiv overvågning er noget, som de ønsker at være tilbageholdende med. I diskussionen om overvågning er en af de mest kritiske parter, ikke overraskende, Liberal Alliance. Med Simon Emil Ammitzbøll som ordfører på området bliver der ikke lagt fingre imellem holdingen til overvågning. Liberal Alliance er bekymrede for udhulingen af borgernes retssikkerhed. Politikernes holdninger er ofte fokus i offentligheden, men faktum er, at uanset om man er tilhænger af Dansk Folkepartis eller Liberal Alliances meninger, så er der i Danmark ca. 14 Maj 2014

350.000 kameraer i offentligheden, og ifølge SikkerhedsBranchen bliver der i gennemsnit sat 50.000 op hver år yderligere. Uanset den politiske debat bliver der således en øget overvågning i offentligheden, hvilket kan påvirke samfundets udvikling og dets udgangspunkt for tryghed. Forhindrer kameraer kriminalitet? Lige for alle de politiske partier er, at de ønsker at formindske og forebygge kriminalitet. Det Konservative Folkeparti mener f.eks. at debatten om overvågning skal være afbalanceret, og at der skal overvåges, hvor det er nødvendigt. Der er foretaget undersøgelser om, hvorvidt overvågningskameraer forebygger kriminalitet de udsatte steder. Alle undersøgelser viser dog, at hverken planlagt eller impulsiv kriminalitet begrænses af overvågningskameraerne. Hvor overvågningskameraerne har en positiv virkning, er ved politiets efterforskning. Det er betydeligt nemmere for politiet at opklare sager om røverier mv., når de har videooptagelser af den kriminelle gerning. En sådan åbenlys faktor er selvfølgelig den del af diskussionen, som alle politiske partier kan blive enige om. Debat for ingen verdens nytte? Når debatten om overvågning i gadebilledet stadig er aktuel, må det udledes, at der endnu ikke er lagt en konkret stil for udviklingen eller tilbageholdenhed på området. Politikerne bruger emnet, som det passer ind i deres politik, men fokus er uanset blå, rød, højre eller venstre fløj tryghed. At føle sig tryg, er ikke nødvendigvis en følelse som man registrerer, men nærmere end følelse man registrerer, når den ikke er aktuel. Tryghed er en følelse af ikke at føle sig utryg og uden for fare. Det er således svært at lave statistikker og måle på tryghed. Modsat er det nemt, at være fortaler øget tryghed på gader og stræder. Politikere kan nemt slippe afsted med, at tale om overvågning og begrunde det med øget tryghed for borgerne. Overvågningskameraer øger nok ikke befolkningens frygt for fare, men spørgsmålet er, om deres tilstedeværelse mindsker sandsynligheden for at føle sig utryg? Er hele argumentet om en tryg færden på gaderne, nærmere et vælgerplaster som dulmer utrygheden, men som egentlig ikke fikser selve problemet med kriminalitet som en lykkepille dulmer ulykkelighed? Spørgsmålet forbliver ubesvaret! Mens debatten om overvågning vare ved, med det løse begreb tryghed som centrum, så kan det konstateres ved hårde facts, at overvågningen årligt forøges. Indgrebet i friheden mod truslen om terror er svær at afveje, og vi afventer endnu den endelige afgørelse af argumenternes tyngde. Stud. Jur. 2 15

En STOR tak for støtten til Karnov Bingo til Henrik Udsen Jens Schovsbo Peter Mortensen Ulla Neergaard Ulrik Rammeskow Academic Books Accura Bar 7 Barburrito Bech-Bruun Bruun & Hjejle Butchers Craft Domhusets Smørrebrød Et Al Design Gorrissen Federspiel Greasy Spoon HIVE Horten Karnov Group Kromann Reumert Krølben København K Letzshop MAQS Moalem Weitemeyer Bendtsen Molly Next Door Cafe PizzaTime Please Riccos Risteriet Rønne & Lundgren Salonen Sandwichpigen Sund Sandwich Zoo bar - facebook.com/zoobarcph

PLESNER CAMPUS 2014 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den 26.-29. august 2014 afholder vi PLESNER CAMPUS Den 26.-29. et tilbud august til 2014 jurastuderende, afholder vi PLESNER der gerne CAMPUS vil styrke et deres tilbud faglighed til jurastuderende, og personlige der netværk. gerne vil Fire styrke intensive deres dage, faglighed der giver og personlige dig en enestående netværk. lejlighed Fire intensive til at dage, prøve der at giver være dig erhvervsadvokat. en enestående lejlighed til at prøve at være erhvervsadvokat. Du agerer advokat for en virksomhed i et caseorienteret Du agerer teamwork advokat med for en personlige virksomhed vejledere, og i et caseorienteret du møder teamwork en række med af Plesners personlige engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt vejledere, og du møder en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Ander- International Consultant, Mads Bryde Ander- sen, professor, dr.jur., Anders Stahlschmidt, General sen, professor, Counsel hos dr.jur., Danfoss Anders og Janus Stahlschmidt, Beyer, retoriker. General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. PLESNER CAMPUS vil give dig en unik mulighed PLESNER for at være CAMPUS sammen vil give med dig andre en unik dygtige mulighed for at studerende fra være hele sammen landet, da med I både andre kommer dygtige til at studerende bo og arbejde fra hele sammen. landet, da Der I både er således kommer indkvartering til at bo og for arbejde alle sammen. i hotellejligheder Der er således på Amerika indkvartering Plads. for alle i hotellejligheder på Amerika Plads. Læs mere på karriere.plesner.com, følg os på Læs mere på karriere.plesner.com, følg os på Facebook eller scan QR-koden nedenfor. Facebook eller scan QR-koden nedenfor.

S STUDIELIV LIVET PÅ LÆSESAL Livet på læsesal SKREVET AF Anna Haldbo Michelsen Eksamen står for døren, og livet på læsesal er dermed blevet en realitet for mange. Efter flere uger i træk kan man imidlertid blive træt af at sidde bag den samme, der højtlydt tygger gulerødder i Jurahuset samt BISP, hvor andre end jurastuderende til tider logerer i weekenden og spreder harme lugte. Stud.Jur har derfor været på jagt efter alternative læsesale til at læse, leve og lide på. Kriterier som atmosfære, beliggenhed, kaffe og mulighed for at få en plads er blevet taget i betragtning for at vurdere, om forandring fryder. Kender du følelsen af, at overspringshandlinger som tøjvask og støvsugning pludselig synes sjovere end at læse? Så er det måske på tide, at du søger grønnere græsgange på en læsesal. Pak bøger, lovsamlinger, domme og noter og tag på ekskursion og find den læsesal, der lige netop passer til dig. Den Sorte Diamant og Det Kongelige Bibliotek Hvis smukke omgivelser optimerer din læselyst, er Den Sorte Diamant og Det Kongelige Bibliotek måske noget for dig. Her er flere forskellige læsesale, man kan benytte sig af; Læsesal Nord og Øst. Hertil kommer læsesal Vest E, som er nationalbibliotekets læsesal. Læsesal Nord minder mest af alt om Hogwarts. Følg vingesuset 100 år tilbage i tiden til dengang grønne lamper og læderpolstrede stole var moderne. Læsesalen er mørk, hvorfor det fristende sollys kan lukkes ude. Hertil er der højt til loftet og forholdsvis private pladser med hvert sit strømstik. Læsesalen er for den seriøse studerende, da blot et host kan medføre onde blik fra sidemanden. Læsesal Øst befinder sig til højre op af rulletrappen og er lys og lokkende med sine store glasvægge. Hvis man er heldig, kan man sågar finde en plads med udsigt ud over havet. Det tykke gulvtæppe begrænser endvidere lyden af stilletter og andet fint fodtøj. Ved hver plads er der rigeligt med bordplads, en blød kontorstol og strømstik. Læsesalene er forbundet af en gang med løbende udstillinger. På læsesalene er det muligt at tilslutte sig Eduroam-netværket. Den største fordel må dog være, at kaffepauser kan 18 Maj 2014

nydes udenfor i de opstillede liggestole med udsigt til Københavns kanaler. På trods af dette vil antallet af kaffepauser formodentlig formindskes, da en kop sort filterkaffe koster 25 kr. Husk desuden 10 kr. til et skab, da store tasker og overtøj ikke må medbringes på læsesalen. Adresse: Søren Kierkegaards Plads 1, København K. Rig mulighed for offentlig transport. Åbningstider: Mandag-fredag: 8-21, lørdag: 10-17, søndag lukket Bedømmelse: CBS Solbjerg Plads Hvis du er træt af juratermer og dansk, er CBS læsesal måske noget for dig. Her vil du for det meste høre snak om adoptation, branding og cost cutting, hovedsageligt på norsk. CBS bibliotek har over 300 læsepladser med strømstik, læselamper og gode kontorstole. Desværre er 1. og 2. sal forbeholdt CBS-studerende, som kan reservere plads her. Stuen og kælderen er for alle. Læsesalen har Eduroam-netværk og er generelt lys og moderne. CBS kantine er desuden svær at hamle op med, da du kan få frisksmurte bagels, varme retter, en velasorteret rugbrød- og salatbar og ikke mindst billig kaffe. Alle disse lækkerier kan nydes i det store grønne areal uden om CBS. Frederiksbergcentret ligger endvidere lige om hjørnet, så hvis eksamenslæsningen bliver for trist, kan man forsøge at shoppe sig til lidt livsglæde igen. Gå ikke glip af CBS berygtede torsdagscafe, Nexus, hvor ordsproget: ingen fest uden hest kommer til sin ret. I eksamensperioden er læsesalen ofte ret fyldt, så kom tidligt, hvis du vil have en plads. Adresse: Solbjerg Plads 3, Frederiksberg. Metroen går lige til døren. Åbningstider: Mandag-fredag: 8-23, lørdag- søndag: 8-22 samt helligdage: 10-22 KUA Det humanistiske fakultetsbibliotek Engang i 2015 eller 2016 flytter jura ud til Amager, så hvorfor ikke allerede stifte bekendtskab med KUA og det det humanistiske fakultetsbibliotek? Det humanistiske fakultetsbibliotek ligger i sin egen bygning midt på campus og har 258 studiepladser fordelt på enkelt- og gruppelæsepladser. Hertil findes der 260 alternative studiepladser, hvor der er mulighed for alt fra gruppearbejde over en mere henslængt læsestil i en lænestol til måske at tage sig en lille lur i en af de mange sofaer. Læsesalen er lys og luftig med de store glaspanoramaer. Salen har desuden åbent hele døgnet (hvis du har studiekort) og appellerer derfor til den meget flittige studerende. Læsesalen har trådløst net og eduroam. Du er dertil næsten altid garanteret en plads, da det ikke er alle der gider tage den lange tur til Amager. På KUA er der mange forskellige mad- og drikke muligheder, hvis bare du kan finde rundt. I KUA 1 ligger der en velasorteret, men lidt pebret kantine. Hertil kan man i KUA 2 finde mødestedet samt Pit-Stop hvor man kan købe alt fra sandwich over varme retter til kaffe og kage. Hertil findes der en lang række studenterdrevne cafeer drevet af de forskellige fag. Her skulle eftersigende også være heftige fredagsbarer, hvis du har brug for et lille afbræk. Adresse: Njalsgade 112, København S. Tæt ved metrostationen Islands Brygge Åbningstider: 24/7 med gyldigt studiekort, ellers mandag-fredag: 8-21 Bedømmelse: Tilbage er kun at sige: God læselyst! Og held og lykke til eksamen. Bedømmelse: Stud. Jur. 2 19