Version 1.0 Dato: 27. juni 2013



Relaterede dokumenter
UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE

Prøvekrav: Duelighedsprøve leveret af Duelighedsklubben.

Dokument titel: DFU Uddannelseskrav for DFU-kompetence bevis for duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Udgivelsesdato:

Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 184 af 26. marts 1999 om duelighedsprøver.

Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 184 af 26. marts 1999 om duelighedsprøver.

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Sejlerskolen. Thurø Sejlklub. Glæden ved at sejle. Steen & John

Drabant 24 data. Skroget. Sejlene. Storsejl 13,3 m² Genua 19,3 m² Fok 13,0 m² Spiler 35,9 m². Diverse

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Duelighedsbevis i sejlads

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

Prøvekrav for speedbådsprøve afholdt af Søfartsstyrelsens bemyndigede censorer Version 1.0 af 18. februar 2016

12 deltagere pr censor.

Prøvekrav for speedbådsprøven

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Kvalitetsstyring - Danish Yacht Union DYU Dato: 26 september 2017

Dokument titel: Uddannelseskrav for opnåelse af DFU kompetence bevis for speedbåds sejlads Udgivelsesdato:

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis Danish Yacht Union - DYU Dato: 04 juli Grundlag/Referencer.

Oversigt over bemyndigede censorer kan ses på DYU s hjemmeside. Alle kan kontakte en bemydiget censor og anmode om prøveafholdelse.

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Uddannelseskrav for opnåelse af Vandscooterbevis Danish Yacht Union - DYU Dato: 20 april Grundlag/Referencer.

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

Yachtskipper 3 kursus

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 1. grad.

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

Instruktørerne på sejlerskolen skal sikre, at dette formål kan opfyldes for den enkelte elev.

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Prøvekrav ved speedbådsprøver afholdt af Duelighedsklubbens bemyndigede censorer

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Harmonisering med øvrige Fritidssejler kompetence beviser:

Aftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

FRITIDSSEJLERE HOLDER AF LIVET

6 deltagere pr censor.

Teori Duelighedsprøven. Undervisningsplan og fagbeskrivelse mv.

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Sikkerhedsinstruks for sejlads.

Logbog. Sundets Sejlerskole

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

Duelighedsprøve for fritidssejlere (teori)

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Prøvekrav for navigatører

Basisteori til duelighedsbevis. Undervisningsplan og fagbeskrivelse mv.

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse, modul 3, Marinehjemmeværnet, speedbådscertifikatkursus

Sikkerhedsreglement. Være iført varedeklareret eller godkendt redningsvest med krave under al sejlads.

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

KURSER 2018 STCW INCLUDING 2010 MANILA AMENDMENTS STCW CONVENTION AND STCW CODE

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB

DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE, MODUL DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE, MODUL 1 + 2

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v.

LÆR AT SEJLE DE 5 SEJLRÅD SEJLADSFÆRDIGHEDER FOREBYG MAND OVER BORD FÅ MANDEN OM BORD IGEN INFORMATION OM ÉT AF DE FEM SEJLRÅD

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE, MODUL DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE, MODUL 1 + 2

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

Sikker sejlads med Jensine sæson 2007 v oplæg

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole.

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

Opgaver til kort 152

For at indstille sig til Yacthskipper Y-3 prøven skal man have bestået og dokumenteret følgende punkter og redegøre for sin civile myndighedsstatus.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Offshore/ Erhvervsfartøjer

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

Transkript:

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE OG PRØVE FOR FØRERE AF VISSE MOTORDREVNE FRITIDSFARTØJER MED EN SKROGLÆNGDE UNDER 15 METER (SPEEDBÅDE) 1. Formål Version 1.0 Dato: 27. juni 2013 Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav for opnåelse af Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere og Bevis for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter. 2. Anvendelse/Omfang Uddannelsesplanen anvendes på navigations-, skipper- og søfartsskoler samt af personer, der er bemyndiget til at afholde duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og prøve for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer. 3. Grundlag/Referencer 1. Lov om skibes besætning, lov nr. 15 af 13. januar 1997. 2. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006 om kvalifikationskrav til søfarende og om sønæringsbeviser. 3. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 184 af 26. marts 1999 om duelighedsprøver m.v. 4. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 232 af 22. marts 2006 om uddannelseskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter. (Speedbådsbekendtgørelsen). 4. Generelle bestemmelser 4.1. Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere Til "Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere", skal man ved en teori- og en praktikprøve demonstrere specifikt kendskab til følgende emner: Teori: Praktik: a) Søvejsregler b) Navigation c) Søsikkerhed d) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer e) Beskyttelse af havmiljøet a) Fartøjskendskab b) Styring og manøvrering af et mindre fartøj c) Fritidsfartøjers maskineri

4.2. Prøve for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbåde) Til "Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter", skal man ved en praktikprøve demonstrere specifikt kendskab til: a) Søvejsregler b) Fartøjskendskab c) Styring og manøvrering af en hurtiggående motorbåd d) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer e) Søsikkerhed f) Beskyttelse af havmiljøet g) Fritidsfartøjers maskineri Personer, der har bestået prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer, anses tillige for at have bestået den praktiske delprøve til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere". Personer, der alene har bestået den praktiske delprøve til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere" anses ikke for at have bestået Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer. 5. Aflæggelse af prøve Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer aflægges for personer, der af Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at afholde prøve og foranledige udstedelse af dokumentation for bestået prøve ved efterfølgende elektronisk at indberette til Søfartsstyrelsen. Bemyndigede kan ikke afholde prøve for personer, de selv har forberedt til prøven (eller til en delprøve). En fortegnelse over bemyndigede censorer kan ses på sitet www.fritidssejler.dk. 5.1. Dokumentation for bestået prøve Dokumentation for bestået prøve udstedes af Søfartsstyrelsen efter elektronisk indberetning fra den bemyndigede censor. Bestået delprøve registreres elektronisk i Søfartsstyrelsens database over fritidssejlere. Bevis for duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere udstedes, når begge delprøver af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere er bestået. Bevis for speedbådsprøve udstedes, når prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer er bestået. Duelighedskort/speedbådskort koster 40 kr. pr. stk. Søfartsstyrelsen kan mod behørig dokumentation og betaling udfærdige en genpart af bortkomne duelighedskort/speedbådskort.

5.2. Sønæringsbevis Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere (sønæringsbevis) udstedes uden betaling af Søfartsstyrelsen mod forevisning af dokumentation for bestået duelighedsprøve og gyldig syns- og høreprøveattest for fritidssejlere. 5.3. Betaling for prøveaflæggelse Udover betaling for duelighedskort/speedbådskort kan den bemyndigede højst opkræve 110,00 kr. pr. elev pr. teoriprøve og 160,00 kr. pr. praktikprøve samt et beløb til dækning af eventuelle transportudgifter. 5.4. Prøveanmeldelse Afholdelse af prøver skal af den bemyndigede anmeldes i det elektroniske fritidssejlersystem. Søfartsstyrelsen eller områdets tilsynsførende kan efter omstændighederne afvise en til en given prøve udpeget bemyndiget person. Anmeldelsen skal indberettes senest 14 dage før prøvetidspunktet og skal indeholde oplysning om a) hvilken prøve, der afholdes, b) tid og sted for prøvens afholdelse, c) hvem, der som bemyndiget afholder prøve, d) antallet af personer til prøve. Anmeldelse af prøver indberettet senere end 14 dage før prøvetidspunktet kan ikke forventes anerkendt. Den bemyndigede skal elektronisk indberette cpr.nr. og navne på beståede elever umiddelbart efter en prøves afholdelse. 5.5. Omprøve Prøveaflæggere, der ikke består en delprøve, kan tidligst gå til omprøve 14 dage senere. 6. Bemyndigelse til at afholde duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer Søfartsstyrelsen bemyndiger et passende antal personer til at afholde duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer. Personer, der ønsker bemyndigelse til at afholde disse prøver, skal normalt a) mindst have bestået yachtskippereksamen af 3. grad b) være eller have været aktiv fritidssejler c) enten tidligere have været bemyndiget eller have undervist til duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere i mindst 2 sæsoner. Enhver, der bemyndiges, skal for egen regning deltage i de orienteringsmøder, der af Søfartsstyrelsen arrangeres med det formål at skabe et ensartet niveau for prøvers indhold og afholdelse. Ansøgning om bemyndigelse, der gives for en periode på indtil 2 år, indsendes senest 30. november året forud for den periode, i hvilken bemyndigelsen søges, til SØFARTSSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Telefon 91 37 60 00

Ansøgningen bør være anbefalet af en sejl- eller motorbådsklub, et oplysningsforbund eller af en anden undervisningsinstitution med kendskab til ansøgerens kvalifikationer. Skema til ansøgning om første gangs bemyndigelse skal rekvireres fra Søfartsstyrelsen. 7. Kravene til duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere Teori Teoridelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan afholdes delvis som skriftlig prøve, men skal omfatte en individuel mundtlig overhøring i søvejsreglerne. Læreren bør medvirke som eksaminator under prøven. Den, der som bemyndiget afholder prøven, udarbejder opgaver til den skriftlige prøve og godkender spørgsmål til mundtlig overhøring inden prøvens begyndelse. Teoriprøven omfatter 1) Søvejsregler 2) Terrestrisk navigation 3) Søsikkerhed 4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer 5) Beskyttelse af havmiljøet 7.1. Søvejsregler Prøveaflæggeren skal være bekendt med indholdet i den seneste udgave af "De internationale søvejsregler". Prøveaflæggeren skal ud over at være bekendt med de almindelige bestemmelser i søvejsreglernes afsnit I: kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler, kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe, kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde sig, kunne redegøre for forholdsregler under nedsat sigtbarhed, kunne identificere lydsignaler for forskellige kategorier af skibe i forskellige situationer, kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder, være bekendt med, at der findes særlige regler for sejlads i indre danske farvande, gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler kan findes, kunne nødsignalerne. Prøveaflæggeren skal endvidere kunne redegøre for søvejsreglernes krav om behørigt udkig, for skibsførerens ansvar, samt de almindelige bestemmelser om vagthold i skibe. Til dette hører bl.a. emnerne: forsvarlig bemanding, behørigt udrustet fartøj, herunder betydningen af korrekt lanterneføring, sejlads i nærheden af hurtigfærger, stærkt trafikerede områder m.v., alkohol, euforiserende stoffer og sløvende medicin, pligt til at hjælpe andre fartøjer og personer i nød. 7.2. Terrestrisk navigation Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for følgende: kompassets inddeling, begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholden kurs, sammenhæng mellem tid, fart og distance, begreberne sejlet og beholden fart/distance, loggen, loddet,

bestikberegning, søkortets indhold og brug, farvandsafmærkning efter IALA-system A, stedliniebegrebet og de terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand, stedbestemmelse ved samtidige stedlinier, stedbestemmelse ved brug af GPS navigator inkl. korrektion for kort datum, planlægning af sejlads ved udlægning af rutepunkter (waypoints). Prøveaflæggeren skal være bekendt med og anvendelsen af følgende publikationer: Fiskeriårbogen, Havnelodsen, Den danske lods og Kort 1. Prøveaflæggeren skal desuden kunne redegøre for, hvorledes man kan indhente informationer om vejrudsigten for det aktuelle farvandsområde. 7.3. Søsikkerhed Prøveaflæggeren skal være bekendt med: anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr (redningsvest, livline mv.), anvendelse af kollektivt redningsudstyr (flåde), betydningen af at undgå afkøling, indpakning af kuldeskadet person, organisationen af søredning i Danmark og tilstødende farvande, forholdsregler for at undgå unødige eftersøgninger, indholdet af Søsportens Sikkerhedsråds pjecer, hvorledes hjælp tilkaldes, såvel telefonisk som over radio. 7.4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer Prøveaflæggeren skal være bekendt med: forebyggelse af brand i fartøjets brændstof, forebyggelse af brand i fartøjets tekniske installationer i øvrigt, faren ved rygning i køjen, anvendelsen af brandslukningsudstyr der er hensigtsmæssigt i mindre fartøjer. 7.5. Beskyttelse af havmiljøet Prøveaflæggeren skal være bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet (olieudslip, affald, gråt- og sort lænsevand, kemikalier etc.) og med fredningsbestemmelserne. Bemærkninger Prøveaflæggeren bør forud for prøven have fået demonstreret forskellige typer redningsveste, inkl. oppustelige, en redningsflåde, brugen af brandtæppe, brugen af transportable ildslukkere (vand, pulver, CO2). Praktik Praktikdelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere begynder med tilrigning af fartøjet, hvorefter det pågældende fartøjs plads forlades. Prøven afholdes til søs og afsluttes igen på fartøjets plads. Nødvendig besætning for at sejle båden må være om bord, men prøveaflæggeren er fører af fartøjet under prøven.

Praktikprøven omfatter 7) Fartøjskendskab 8) Styring og manøvrering af et mindre fartøj 9) Fritidsfartøjers maskineri 7.6. Fartøjskendskab Inden fartøjet forlader sin plads, skal prøveaflæggeren vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at vedkommende kan forestå klargøring til sejlads. Prøveaflæggeren skal herunder sikre sig, at fartøjet er gjort søklart, at sikkerhedsudrustningen er på plads og i orden, at sejl og/eller motor er klar til brug, at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende om anvendelsen af denne og, at besætningsmedlemmerne er klar over deres rolle under sejladsen. Prøveaflæggeren skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved, at fortøjninger, fald, skøder mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer. Prøveaflæggeren skal endvidere kunne redegøre for sikkerhedsudrustningens brug. 7.7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj Prøveaflæggeren skal kunne: afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle, styre efter kompas og fjerntliggende punkter, styre efter mærker overét, tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen, foretage en mand-over-bord manøvre efter følgende retningslinier: Prøveholderen udkaster "mand-over-bord bøjen" (MOB-bøjen). Samtidig varskoes: "Bjærgemærs over bord". Der skal lægges vægt på, at prøveaflæggeren viser selvstændigt initiativ og foretager følgende: o Der kastes så hurtigt som muligt en redningskrans ud til MOB-bøjen. Dette kan evt. blot markeres. o Der etableres udkig efter bøjen. o Der forberedes grej til indfangning og ombordtagning af en overbordfalden (line, evt. fortøjning o.lign., men IKKE bådshage). o Der foretages en sådan manøvre, at man kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage. Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse af den aktuelle besætning minus en person. Såfremt prøven aflægges i sejlbåd skal prøveaflæggeren endvidere demonstrere kendskab til: sætning, bjærgning og rebning af sejl, trimning af sejl under såvel rumskøds- som bidevindsejlads, stagvending og bomning. Prøveaflæggeren skal kende til almindelige maritime udtryk som styrbord, bagbord, agter, luv, læ etc. og kunne redegøre for: hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres om bord i eget fartøj, hvorledes anker og drivanker anvendes, fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, hvorledes personers placering om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt vejr,

betydningen af at være opmærksom på forskellige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn, drivgarn, drivtømmer, forholdsregler i forbindelse med optrækkende byger, vejrudsigtens indhold på prøvetidspunktet for det farvandsområde prøven afholdes i. 7.8. Fritidsfartøjers maskineri Prøveaflæggeren skal demonstrere kendskab til: måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder, motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres for udluftning af brændstofsystemet, motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem. Prøveaflæggeren skal kunne: starte og stoppe motoren, omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen, regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning), nødstoppe motoren. Såfremt den øvrige prøve udelukkende afholdes for sejl, behøver det fartøj, som motordelen af prøven afholdes i, ikke at forlade kajen. Bemærkninger Prøveaflæggeren skal gennemføre hele prøveforløbet under iagttagelse af søvejsreglerne, herunder med specielt fokus på vagthold, behørig udkig og vigereglerne. Prøveaflæggeren skal desuden have et kendskab til pensum fra teoriprøven herunder søredning, forebyggelse og bekæmpelse af brand og beskyttelse af havmiljøet, baseret på f.eks. Søsportens Sikkerhedsråds pjecer. 8. Rammer for den praktiske prøve 8.1. Fartøjet Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser: vandlinielængden skal være mindst 4,5 m, skroglængden skal være under 15 m, maskineffekt på mindst 3,5 kw (4,5 hk). Dog kan det vælges at aflægge prøven i et fartøj uden maskineri. I så tilfælde skal den del af prøven, der vedrører fritidsfartøjets maskineri aflægges i et andet fartøj, der dog ikke behøver at opfylde vandliniekravet på mindst 4,5 m. Maskinen kan være en påhængsmotor. fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen, og som er velegnet til at styre efter. fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse, at det efter prøveholderens skøn stiller rimeligt store krav til føreren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering. Er fartøjet, som prøven aflægges i, forsynet med såvel sejl som motor, bestemmer prøveaflæggeren selv, under hvilket fremdrivningsmiddel prøven skal aflægges, f.eks. at manøvrer uden for havn bliver foretaget for sejl, men at havnemanøvre gennemføres for motor. Valget af fremdrivningsmiddel i forbindelse med prøvens afholdelse skal dog være i harmoni med bådens hele karakter. En prøve i f.eks. en folkebåd med påhængsmotor bør aflægges for sejl, medens en større sejlbåd med indbygget kraftig dieselmotor meget vel kan gennemføre havnemanøvrer for maskine og

manøvrere uden for havnen for sejl. I tilfælde af, at prøveaflæggelsen finder sted i sejlbåd med egentlig motorinstallation, skal kendskabet til fritidsfartøjets maskineri demonstreres om bord i prøvefartøjet. Prøveaflæggeren må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven. 8.2. Mand-over-bord bøje Til brug for prøven skal der medtages en MOB-bøje. Til prøven er udformningen af denne bøje fri, den skal dog flyde lavt i vandet. Det anbefales, at manøvren også øves med et emne, der i størrelse og vægt ligner en person liggende i vandet således, at der kan trænes i bjærgning af en bevidstløs person. Dette kan f.eks. være en "udstoppet" kedeldragt iklædt en redningsvest. 8.3. Vejret under prøven Vejrforholdene under prøven må være af en sådan karakter, at de stiller rimelige krav til prøveaflæggeren. Således vil vindstyrker under ca. 4 m/s normalt ikke være tilstrækkelige, ligesom vindstyrker over 12-14 m/s normalt vil være grund til at udskyde prøven. Bemærkninger Fartøj, motor og MOB-bøje skal godkendes af den bemyndigede inden prøven påbegyndes. Kravene til prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbåde) Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer omfatter: 1) Søvejsregler 2) Fartøjskendskab 3) Styring og manøvrering af en hurtiggående motorbåd 4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer 5) Søsikkerhed 6) Beskyttelse af havmiljøet 7) Fritidsfartøjers maskineri 9.1. Fartøjskendskab Prøveaflæggeren skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved, at fortøjninger mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer. Inden fartøjet forlader sin plads, skal prøveaflæggeren vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at vedkommende kan forestå klargøring til sejlads. Prøveaflæggeren skal herunder sikre sig, at sikkerhedsudrustning og redningsmateriel er på plads og i orden, at fartøjet er gjort søklart, at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende om anvendelsen af denne og, at besætningsmedlemmerne er klar over deres opgaver under sejladsen. Prøveaflæggeren må endvidere være klar over, hvilket redningsmateriel og sikkerhedsudstyr, der findes om bord, og kunne anvende dette efter deres formål.

9.2. Styring, manøvrering og sejlads med visse motordrevne fritidsfartøjer Prøveaflæggeren skal kunne: afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle, bakke mellem pæle eller bøjer, styre efter kompas og fjerntliggende punkter, accelerere og foretage korrekt hurtig-stop, manøvrere fartøjet i høj fart i frit farvand, omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen, regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning), indstille evt. trimror, så det passer til aktuel marchfart og bølgehøjde, tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen, foretage en mand-over-bord manøvre efter retningslinier i pkt. 7.7. Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for/demonstrere/vise, at vedkommende 1. ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe, 2. i tilfælde af fare for sammenstød kan anvende vigereglerne nævnt i De internationale søvejsregler, 3. er klar over vigtigheden af til stadighed at opretholde behørigt udkig og at sejle med sikker fart, 4. har kendskab til afstandsbedømmelse og standselængde specielt ved høj hastighed, 5. kender betydningen af den lokale farvandsafmærkning, 6. kender almindelige maritime udtryk som f.eks. styrbord, bagbord, agter, luv, læ osv., 7. har kendskab til lokale sejladsbestemmelser, 8. er bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet (olieudslip og affald) og lokale politivedtægter og fredningsbestemmelser. 9.3. Søsikkerhed Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for: hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres om bord i eget fartøj, hvorledes anker og evt. drivanker anvendes, fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, hvorledes personers placering om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt vejr, betydningen af, at være opmærksom på forskellige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn, drivgarn, drivtømmer, vejrudsigtens indhold på prøvetidspunktet for det farvandsområde prøven afholdes i, de vigtigste nødsignaler og deres anvendelse. 9.4. Fritidsfartøjers maskineri Prøveaflæggeren skal demonstrere kendskab til: udluftning af evt. motorrum, måling af brændstofbeholdningn om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder, motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres for udluftning af brændstofsystemet, motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem, nødstop af motoren. Prøveaflæggeren skal være bekendt med følgende: forebyggelse af brand i fartøjets brændstof, forebyggelse af brand i fartøjets tekniske installationer i øvrigt,

anvendelsen af brandbekæmpelsesudstyr, der er hensigtsmæssigt i mindre fartøjer. Bemærkninger Prøveaflæggeren skal desuden have et praktisk kendskab til de for denne prøve relevante pjecer udgivet af Søsportens Sikkerhedsråd. 10. Rammer for prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter 10.1. Fartøjet Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser: skroglængde skal være under 15 m, fartøjet skal være planende, skroglængden skal være mindst 4 m, fremdrivningseffekten i kw skal som minimum være lig med eller større end kvadratet på skroglængden plus 3. Eksempelvis skal en båd med skroglængden 4,80 m have en fremdrivningseffekt på minimum 26,04 kw (4,8 x 4,8 + 3 = 26,04 kw). 1 kw svarer til 1,36 hk. fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen, og som er velegnet til at styre efter, fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse, at det efter prøveholderens skøn stiller rimelig store krav til føreren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering såvel som de særlige principper, der gælder for manøvrering af den her omhandlede fartøjstype. Prøveaflæggeren må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven. 10.2. MOB-bøje Se pkt. 8.2. 10.3. Vejret under prøven Se pkt. 8.3. Bemærkninger Fartøj og MOB-bøje skal godkendes af den bemyndigede inden prøven påbegyndes. 11. Tilsyn Søfartsstyrelsen fører tilsyn med prøveafholdelserne. Tilsyn afholdes stikprøvevis, og det er de tilsynsførendes opgave at påse, at prøver afholdes efter de givne retningslinier, og om nødvendigt at vejlede de bemyndigede med hensyn til disse retningslinier. Finder den tilsynsførende under et tilsyn, at prøven på væsentlige områder afviger fra de givne retningslinier, må vedkommende overfor den eller de personer, der forestår prøveafholdelse, redegøre for, hvorledes prøvens afholdelse kan bringes i overensstemmelse med de givne retningslinier. Såfremt den eller de personer, der afholder prøven, ikke vil godtage den tilsynsførendes vurdering, er den tilsynsførende berettiget til at afbryde prøven. Den tilsynsførende indsender snarest en indberetning til Søfartsstyrelsen, hvori der redegøres for de forhold, der har ført til prøvens afbrydelse. På grundlag af indberetningen træffer Søfartsstyrelsen beslutning om, hvad der videre skal foretages. Tilsynsførende vil være forsynet med et legitimationskort med billede udstedt af Søfartsstyrelsen.