* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Transkript

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A 21 med ''billeder" af skibslys. Y3Søv-1/98 1. De er fører af et sejlskib A, der om natten for sejl i rum sø i klart vejr med V-lig vind styrer 050, da De 60 om styrbord får øje på skibslys som vist i bilag A 21, ramme 1. Alle lys tilhører et skib B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Side 1 af 12

2 d) Angiv hvilket tågesignal skibet B skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. e) Over hvor stor en bue af horisonten skal samtlige de af skibet i ramme 1 viste lys kunne ses? f) Kan man ud fra de i ramme 1 viste lys bestemme længden af skibet B? 2. Som fører af sejlskibet A, der senere på natten i rum sø i klart vejr med V-lig vind styrer 180, får De i kompasretningen 220 øje på skibslys som vist i bilag A 21, ramme 1 (samme som i forrige opgave). Alle lys tilhører nu et skib C. a) Hvordan vil De som fører af skibet A forholde Dem, efter at fare for sammenstød med C er konstateret? Side 2 af 12

3 b) Skal De i skibet A vise noget signal om dagen, hvis det foruden sejl tillige fremdrives ved maskineri? (I bekræftende fald, hvilket?) 3. Som fører af et maskindrevet skib D, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 320, får De i kompasretningen 270 øje på skibslys som vist i bilag A 21, ramme 2. Alle lys tilhører skibet E. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet E? b) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene D og E. Hvorledes vil De som fører af skibet D forholde Dem? c) Skal skibet E vise noget signal om dagen? (I bekræftende fald, hvilket?) Side 3 af 12

4 d) Angiv hvilket tågesignal skibet E skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. e) Angiv hvilket tågesignal De i skibet D skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr? 4. Under sejlads i Limfjorden på vej fra Kattegat til Aalborg i tæt tåge hører De forude 3 på hinanden følgende toner, nemlig 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner. De 3 toner efterfølges af 6 dobbeltslag på en klokke. Signalet gentages med mindre end 2 minutters mellemrum. a) Hvad fortæller signalet? b) Med hvilket signal kan et skib til ankers i tåge varsko et skib om sin plads og om muligheden for sammenstød? 5. Beskriv i hvilke tilfælde et skib må sejle ind i en skillezone eller krydse en skillelinje i et trafiksepareringssystem. 6. Hvilke skibe skal med et signal tilkendegive, at man udfører en manøvre, og under hvilke omstændigheder må signalet afgives? Side 4 af 12

5 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. Hvilke to "tonnager" fremkommer på grundlag af en foretaget opmåling i et skib? Y3Sør-1/98 2. I medfør af hvilken lov er der til beskyttelse af bl.a. dyre- og fugleliv fastsat særlige sejladsbegrænsninger for visse farvandsområder, og hvem er ansvarlig for, at disse sejladsbegrænsninger overholdes? 3. Om bord i hvilke skibe skal der senest 1. juli 1998 forefindes opslag, som oplyser besætningen om bortskaffelse af affald? 4. Hvilket udtryk anvendes for et skibs længde, bredde og dybde? 5. Er der en tonnagemæssig nedre grænse for, at et fritidsfartøj kan optages i skibsregistret. I bekræftende fald hvilken? 6. Hvilke skibe er omfattet af lov om skibes sikkerhed? 7. Angiv eksempler på typer af oplysninger, som føreren skal indføre i tilsynsbogen. Side 5 af 12

6 Besvarelsen af efterstående spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk.og pkt. nr. 8. Jensen og Hansen køber i fællesskab et ældre lastfartøj, som de lader ombygge og registrere til fritidsfartøj. Efter ombygningen måles skibet til 42 BT. Motoren, der er på 110 kw, kan reguleres og skruemanøvre foretages fra styrepladsen. Jensen er i besiddelse af sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad og Hansen har sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. Jensen og Hansen påtænker at sejle til Middelhavet. a) Opfylder Jensen og Hansen besætningslovens krav ved den påtænkte sejlads? I forbindelse med ombygningen beslutter man at udskifte den gamle motor med en nyere motor med en effekt på 95 kw. Efter en vellykket prøvesejlads afgår skibet mod Middelhavet. Under indsejling til Gibraltar i usigtbart vejr grundstøder skibet med en mindre lækage til følge. b) Skal der som følge af grundstødningen afgives søforklaring? c) For hvem skal en eventuel søforklaring afgives? Nogen tid efter grundstødningen blæser det op, og der opstår fare for skibet. Et forbipasserende større lastfartøj kontaktes, og det lykkes lastskibet at bringe lystfartøjet fri af grunden. d) Kan der i forbindelse med flottagningen blive tale om bjærgeløn til lastskibet, og hvem skal i givet fald betale denne? Fritidsfartøjet doksættes i Gibraltar for nødvendig bundreparation. Jensen og Hansen kommer op at toppes over reparationsudgifterne, hvorefter Hansen rejser hjem. Jensen vælger herefter at sejle tilbage til Danmark og ansætter derfor en person med sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. e) Har Jensen nogen forpligtelser i forbindelse med ansættelsen af den ansatte person? (I bekræftende fald, hvilke?) Side 6 af 12

7 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II Y3N2-1/98 1. Jorden roterer med jævn hastighed om en diameter. a) Hvad kaldes denne "diameter"? b) Hvad kaldes endepunkterne på denne "diameter"? c) I hvilken retning roterer jorden om sin akse? 2. Hvad kaldes den retning, hvori en kompasnål peger a) når den er påvirket af skibs- og jordmagnetismen? b) når den kun er påvirket af jordmagnetismen? 3. Hvornår er man på en given kurs nærmest en genstand, er det, når den passeres, eller når den haves tværs? 4. a) Hvilke 3 typer terrestriske stedlinier anvendes almindeligvis til stedsbestemmelse? Side 7 af 12

8 b) Angiv mindst 2 metoder, hvorpå en stedlinie ved afstand kan bestemmes? 5. På st. k. rv. 135 med sejlet fart 9 knob i vindstille og strømfrit farvand pejler De et fyr 45 om styrbord. 20 minutter senere pejles samme fyr tværs om styrbord. Hvad er afstanden og pejling retvisende til fyret, når dette haves tværs? 6. Hvilke(n) af de i lærebogen omtalte synsvidder for fyr vil kunne forøges ved, at en iagttager kravler op i masten? 7. På loggen aflæses en sejlet distance på 68,1 sm. Ved opmåling i søkortet findes samme distance at være 72,4 sm. Find logkorrektionen, når farvandet anses for strømfrit. 8. Under sejlads på østlig kurs i Kattegat om natten ser De ret forude 6 hurtige blink efterfulgt af 1 langt blink, alle hvide. Blinkene gentages med regelmæssige mellemrum. a) Hvilken type afmærkning er der tale om? b) Vil De dreje til styrbord eller bagbord for at passere afmærkningen? 9. Et skib sejler om natten for indgående i en sejlrute, der er afmærket efter sideafmærkningssystemet. På et tidspunkt deler sejlruten sig i et hovedløb og et sideløb. Skibet skal følge hovedløbet. Ret forude ses en bøje, der afgiver fyrkarakteren Fl(2+1)G. a) Angiv farve, topbetegnelse og lysrefleks på bøjen. b) På hvilken side skal De holde bøjen? Side 8 af 12

9 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søm-1/98 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. a) Hvad vil det sige, at et skib er kravelbygget? b) Hvad vil det sige, at et skib er klinkbygget? 2. Vinkelret på diametralplanet og vandlinieplanet lægges midtskibs et lodret plan, som deler skibet i et forskib og et agterskib. Hvad kaldes dette plan? 3. Hvad kaldes den linie, som et mindre skib tilstræbes at ligge ved, når det færdigbygget flyder på vandet? 4. Er en skrue (propel) højre- eller venstreskåren, når den set agtenfra drejer med uret ved en fremmanøvre? 5. Nævn 3 væsentlige ting som størrelsen af kraften på roret og dermed drejevirkningen afhænger af. 6. Et skib har en egenvægt på 32 t. Der indtages 4,5 t vand og proviant og 7,5 t dieselolie. Beregn skibets dødvægt og deplacement efter lastindtagelsen. Side 9 af 12

10 7. En båds middeldybgang er 2,60 m. Beregn dens dybgang for og agter, når den trimmer 0,36 m på hælen. 8. a) Hvad er brudstyrken for et stykke tovværk, når arbejdsbelastningen er 150 kg og sikkerhedsfaktoren er 5? b) Et stykke tovværk tænkes anvendt til at løfte en byrde på 700 kg. Om tovværket vides, at dets brudstyrke er på 3000 kg. Beregn sikkerhedsfaktoren. 9. Hvad vil det sige, at et fartøj er i nød, og derfor er berettiget til at udsende nødsignaler? 10. Hvilke evner nedsættes ved kraftig afkøling af kroppen? Side 10 af 12

11 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Mot-1/98. Hjælpemidler: Ingen. MOTORLÆRE OG BRANDBEKÆMPELSE 1. På nedenstående figurer er vist arbejdsgangen i en motor. a) Hvilken type motor er der her tale om? b) Beskriv kort hvad de enkelte figurer (arbejdsprocesser) illustrerer. A: B: C: D: 2. På nedenstående figur er skematisk vist en regulator. a) Hvilken type regulator er der her tale om? b) Hvad er regulatorens funktion? c) Hvilken aksel i motoren driver normalt regulatorens aksel (1) rundt? Side 11 af 12

12 3. Når en motor siges at have "lav tænding", betyder det så, at tændingen sker noget før, eller når stemplet er i eller nær sin topstilling? 4. a) Hvilken funktion har chokerspjældet i en karburator? b) Hvilken funktion har gasspjældet i en karburator? 5. Nævn nogle årsager til et pludseligt og vedvarende smøreolietrykfald under drift. 6. Hvad vil den umiddelbare virkning være, såfremt der dannes en luftpude mellem brændstofpumpen og den tilhørende brændstofventil i en dieselmotors brændstofsystem? 7. Hvilken af pumpetyperne, impeller- eller centrifugalpumpen, a) har størst sugeevne? b) er mindst følsom over for urenheder? 8. Hvordan smøres impellerpumpen? 9. Hvad bør man foretage sig, efter at en brand i et lukket rum er slukket med CO 2 Side 12 af 12