Overophedning i boliger opført i lavenergiklasse 2020

Overophedning i boliger opført i lavenergiklasse 2020 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Overophedning i boliger opført i lavenergiklasse 2020 Forfatter: Jan Jacob Nissen Vejleder: Henrik Jean Blyt VIA University College, Campus Horsens 13.05.2013

TEKNISK MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Overophedning i boliger opført i lavenergiklasse 2020 VEJLEDER: Henrik Jean Blyt FORFATTER:_Jan Nissen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 125427 OPLAG: 2 SIDETAL 29 (à 2400 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

Forord Denne rapport er en del af den afsluttende eksamen til uddannelsen som bygningskonstruktør. Emnet for rapporten er overophedning i lavenergibygninger energiklasse 2020. Der er især lagt vægt på vinduernes rolle og effekten af solafskærmning. I rapporten er der lavet diverse udregninger, baseret på et fiktivt hus, som jeg selv har tegnet. Billederne, tabellerne og graferne til dette forsøg, er egen produceret og derfor uden kilde. Jeg vil gerne takke Mikkel Pedersen for besvarelse af diverse spørgsmål i forbindelse med et interview. 2

Abstract This paper examines the problem of overheating in houses that are built as low energy houses; complying with the requirements of low energy class 2020 in the Danish building regulations. In recent years, the climate has got a lot of focus, and everybody has to be as environmentally responsible as possible. This goes for the private consumer and all the way up to the government. In Denmark residences are using a lot of the country s total energy consumption, which has resulted in more strict energy requirements for the construction of new buildings. If the buildings are going to comply with these rules, they have to be air tight and well isolated so the warmth in the house don t escape, and the cold from the outside cannot come into the house. But if a building has these features, the warmth on a very hot day equally can t get out of the house. This phenomenon can result in a temperature in the house that is far too high. The main reason for that is that the suns energy is getting into the house through the windows, but can t get out again due to the very well made windows and insulated climate screens. This paper has examined how to get the best possible combination of window area, window orientation and sun screening to avoid overheating in your house. The paper is based on professional approved literature and on my own results from an interview with a person who is living in a low energy house, and my own calculations of the average daily temperature in a critical room with different window and sun screen options. Previous experience shows that overheating can be a problem in low energy houses. This is mainly because of no sun screen or bad ventilation. In my report I show that the best orientation of the windows is to have windows to the south and to the north. That will give sunlight through the whole room and opens up for the possibility of cross ventilation while at the same time; you get the view to the south. If the windows are located to the south and for example west, the sun will shine under the overhang and into the room in the late afternoon and evening, where t he summer sun is lover on the horizon but is still very strong. The very best combination of window size, window area and sun screening is very hard to predict, because there are so many different combinations and other parameters in the mix. It is therefore absolutely critical to make a computer simulated calculation of the indoor climate, before the construction is started. 3

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering... 5 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 5 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 6 1.3 Problemformuleringens spørgsmål... 7 1.4 Afgrænsning... 7 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 7 1.6 Valg af metode og empiri... 8 1.7 Rapportens struktur og argumentation... 8 2.0 Definitionen på overophedning... 9 2.1 Regler for det termiske indeklima... 9 2.2 Parametre der bidrager til overophedning... 10 2.3 Opsamling... 13 3.0 Vinduernes rolle... 14 3.1 Opsamling... 19 4.0 Tidligere erfaringer med overophedning... 20 4.1 Opsamling... 24 5.0 Mest hensigtsmæssige udformning af vinduer og solafskærmning i bekæmpelse af overophedning... 26 5.1 Udregningsforsøg... 30 5.1.1 Forsøg nr. 01... 33 5.1.2 Forsøg nr. 02... 38 5.1.3 Forsøg nr. 03... 41 5.1.4 Forsøg nr. 04... 44 5.1.5 Forsøg nr. 05... 48 5.2 Opsamling... 53 6.0 Konklusion... 55 7.0 Kildeliste... 57 8.0. Billedliste... 58 4

1.0 Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Denne rapport er mit afsluttende speciale på 7. semester af bygningskonstruktør uddannelsen. Emnet for specialet er overophedning i boliger, der er opført i den kommende lavenergiklasse 2020. Der er lagt vægt på betydningen af forholdet mellem vinduesareal, vinduesorientering og solafskærmning. I de senere år, er der kommet meget fokus på klimaet, og at man skal være så energibevidst som muligt. Det strækker sig fra den private forbruger, til en hel stat. I Danmark er boliger et af de steder, hvor der bliver brugt allermest energi. Se nedenstående tabel der er udarbejdet af energistyrelsen. Figur 01: Energistyrelsens rapport om energistatistik 2011 Når boliger lige nu bidrager med en stor andel af vores samlede energiforbrug, kan man spare meget i det store billede, hvis man får sat energiforbruget for boliger ned. Derfor er der også inden for de senere år, kommet nye skarpere krav i henhold til energiforbruget for boliger. De nye krav er en del af bygningsreglement 2010. For nybyggeri gælder der, at man skulle nedsætte energiforbruget i 2010 med 25 %, i 2015 skal man yderligere 25 % ned, og det samme skal man i 2020. Det vil sige, i løbet af disse år, skal energiforbruget for nye boliger falde med 75 % (http://www.bygningsreglement2010.dk/). 5

Når man skal overholde de skarpe krav i energiklasse 2020, kræver det en meget tæt bygning, meget isolering i klimaskærmene, og udnyttelse af solens energi. Disse foranstaltninger er i første omgang meget positive, og man opnår et byggeri der bruger et minimum af energi. Det er dog samtidig disse parametre, der giver anledning til at bygningen bliver overophedet. Der har været en del forsøg med at opføre boliger som lavenergiboliger, blandt andet et projekt i Vejle, som kaldes Komforthusene. Nogle af disse boliger har haft problemer med overophedning. Bygningerne der er med i dette forsøg, er opført som passivhuse, hvilket ligger meget tæt op ad energiklasse 2020. Den primære grund til overophedning, er at solens energi trænger ind i bygningen igennem glasarealer i klimaskærmen, som fx vinduer. Eftersom bygningen er opført i energiklasse 2020, forsvinder der nærmest ingen varme/energi ud af bygningen igen. På den måde kan en bygning risikere at få tilført alt for meget energi af solens stråler, så der opstår en for høj temperatur inde i bygningen. Derfor vil jeg i denne rapport undersøge forholdet mellem vinduesareal, vinduesorientering og solafskærmning, så man kan undgå indtrængning af for meget energi, samtidig med at man stadig har herlighedsværdien af vinduer i sin bygning. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Indeklimaet i vores boliger er utrolig vigtigt. Vi befinder os i vores hjem en meget stor del af vores liv og hjemmet repræsenterer noget dejligt og trykt. For de fleste er hjemmet det man ser frem til, når man sidder og stresser på et arbejdssted. Derfor er det utrolig vigtigt, at indeklimaet i ens hjem er godt. Indeklimaet påvirker både vores livskvalitet og vores helbred. Man skelner indeklimaet i forskellige delområder, det termiske, det atmosfæriske, det akustiske, det visuelle og det mekaniske indeklima. Temperaturpåvirkninger, og dermed overophedning, går ind under området for termisk indeklima. Det termiske indeklima skal ikke lide under, at bygningerne skal bygges efter strengere energimæssige krav i fremtiden. Derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at få belyst problemerne omkring overophedning, da det ikke er nogen hemmelighed, at der kán forekomme problemer med for høje temperaturer i lavenergibygninger. Da der samtidig er en tendens i boligbyggeri, at man gerne vil have store vinduespartier, som giver meget lys til rummene i bygningen, er forholdet mellem vinduer og overtemperatur i bygningen et meget relevant emne at tage op. 6

Kunsten er, at finde det rigtige forhold mellem vinduer, vinduesorientering og eventuel solafskærmning, så man får et godt termisk indeklima, men samtidig bevarer lysindfaldet i et givent rum, og stadigvæk har muligheden for at se ud af vinduerne og ud på sine omgivelser. 1.3 Problemformuleringens spørgsmål Som beskrevet tidligere kommer denne rapport til at handle om forholdet mellem vinduesareal, vinduesorientering og solafskærmning, i henhold til at opnå det bedst mulige termiske indeklima i en bolig der er opført efter energiklasse 2020. Sammenfatter man det i et overordnet spørgsmål, lyder det: Hvordan får man forholdet mellem vinduesareal, vinduesorientering og solafskærmning, til at give det bedst mulige termiske indeklima? 1.4 Afgrænsning Rapporten bliver afgrænset til kun at omhandle enfamiliehuse, der er opført i energiklasse 2020 eller lignende. Det vil sige, at rapporten ikke kommer til at belyse overophedning i fx eksisterende boliger, som er blevet bygget for mange år siden, og med helt andre krav end energiklasse 2020 stiller. Der kan selvfølgelig også opstå overophedning i disse bygninger, men i de tilfælde er der ofte andre parametre der også spiller en rolle. Samtidig afgrænses rapporten til kun at analysere stueetagen, og ikke kældre eller tagetager. Når der i rapporten bliver henvist til det termiske indeklima, er begrebet afgrænset, så der kun tages højde for den operative temperatur i opholdszonen. Der ses bort fra parametre som middelufthastighed og turbulensintensitet, vertikal lufttemperaturdifferens, strålingstemperaturasymmetri og overfladetemperatur på gulv. (DS474) 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som grundlag for de analyser og vurderinger rapporten kommer til at indeholde, bruges der fagligt anerkendt teori. Blandt andet vil bygningsreglement 2010 blive benyttet til at undersøge kravene for en bygning opført i energiklasse 2020. Ydermere vil der blive brugt SBi anvisninger som yderligere teoretisk grundlag. Som baggrund for viden om hvordan overophedning opleves i praksis, vil der blive lavet et interview med en der har boet/bor i et lavenergihus. Derudover vil der blive analyseret på forskelligt faglitteratur inden for emnet. Det kan både være i form af bøger, rapporter eller artikler. 7

1.6 Valg af metode og empiri Som empiri til rapporten bruges både primære data og sekundære data. Jeg vil benytte mig af interviews med personer der har haft erfaringer med lavenergihuse. Det kan fx være med personer der har boet/bor i et lavenergihus. Jeg synes det er vigtigt at få meninger og holdninger fra personer der har boet/bor i et lavenergihus med i rapporten, da de jo måske har oplevet overophedning på sig selv, eller måske har de ingen erfaringer med det, og hvad gør de så for at undgå overophedning. For at analysere mine primære data i henhold til teorien, vil jeg bruge faglitteratur, bøger, rapporter og/eller artikler som sekundær data. Målinger fra tidligere forsøg med lavenergibygninger, vil også blive benyttet som sekundært data. Det vil sige at den indsamlede empiri for denne rapport, består af kvalitative data i form af interviews og analyser ud fra teori, men også kvantitative data i form af målinger og tabeller fra tidligere forsøg. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Denne rapport er opbygget i tre overordnede dele. I starten er der indledningen, som indeholder problemformuleringens spørgsmål. Efter indledningen kommer hovedafsnittet, hvor problemformuleringens spørgsmål bliver undersøgt og analyseret. Den sidste del er konklusionen. I konklusionen vil jeg forsøge at give svaret på spørgsmålet fra indledningen. På denne måde er der en rød tråd igennem hele rapporten. Fremgangsmåden for arbejdet med rapporten, kommer til at foregå på følgende måde. De indsamlede data, både primære og sekundære, vil blive diskuteret og analyseret. Samtidig med det, vil jeg forsøge at lave mine egne udregninger med forskellige placeringer og størrelser af vinduer i en fiktiv bygning. Ud fra tidligere undersøgelsers resultater, mine egne resultater fra interviews og udregninger, vil jeg komme frem til min egen vurdering af hvordan man undgår overophedning med fornuftige vinduesplaceringer og størrelser og eventuel solafskærmning. 8

2.0 Definitionen på overophedning Overophedning i bygninger har altid kunnet opstå, men i takt med, at kravene om mindre energiudslip fra bygningerne bliver strengere og strengere, hvilket medfører at bygningerne bliver bedre til at holde på varmen, er der kommet større fokus på problemet. Dette afsnit kommer til at belyse hvad overophedning egentlig er, og hvilke regler der gælder inden for området. Samtidig vil der blive forklaret, hvilke parametre der er med til at skabe overophedning i en bolig. I en bolig er det vigtigt, at der er et godt indeklima. Som skrevet i indledningen, er indeklimaet med til at påvirke beboerne både fysisk og psykisk. Vores livskvalitet falder af et dårligt indeklima. Nogle af de symptomer der kan opstå ved et dårligt indeklima er blandt andet, hovedpine, uoplagthed, træthed osv. Disse symptomer kan også skyldes andre ting end indeklimaet, hvilket gør det svært at rette alt skylden på indeklimaet. (SbI 196 Indeklimahåndbogen) Når det nu er sådan, at det er svært at bevise, at det er indeklimaet der skaber helbredsmæssige problemer, bør man i planlægningen af en bolig sørge for, at man har gjort alt for at undgå et dårligt indeklima. Et dårligt indeklima kan afhænge af mange forskellige parametre. Man opdeler indeklimaet i det termiske, det atmosfæriske, det akustiske, det visuelle og det mekaniske indeklima. Overophedning hører til under det termiske indeklima. Det termiske indeklima bliver dog også opdelt i forskellige underkategorier. Det er operativ temperatur, middellufthastighed og turbulensintensitet, vertikal lufttemperaturdifferens, strålingstemperaturasymmetri og overfladetemperatur på gulv. (DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima) Selve følelsen af at det er for varmt i en bolig, er en kombination af disse parametre, men den operative temperatur udgør en stor andel i opfattelsen af overophedning. 2.1 Regler for det termiske indeklima Som udgangspunkt benyttes bygningsreglementet til at finde regler og krav om byggeri i Danmark. Reglementet er udstedt med hjemmel i byggeloven, hvilket vil sige, at byggeloven ligger til grund for de juridisk bindende forskrifter, der er listet op i bygningsreglementet. 9

I den aktuelle udgave af bygningsreglementet, som er udgivet i 2010 med sidste ændringer i januar 2013, er der et afsnit der omhandler indeklima. I kapitel 6.2 beskrives reglerne for det termiske indeklima på følgende måde: 6.2 Termisk indeklima Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene (Bygningsreglementet 2010 s. 120) I vejledningsteksten står der, at for bygninger opført i lavenergiklasse 2015 og 2020, gælder kravene til det termiske indeklima, som er oplistet i DS 474 specifikation af termisk indeklima, og dermed kap. 7.2.1, stk. 13 i bygningsreglementet, som siger: Stk. 13. Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregninger for boliger, institutioner, kontorer mm. I lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Det termiske indeklima må ikke overskride 26 o C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 o C ikke må overskrides. For boliger må 26 o C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. Og 27 o C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. (Bygningsreglement 2010 s. 143) Det vil sige, at for bygninger opført i lavenergiklasse 2020, må temperaturen ikke overskride 26 o C i mere end 100 timer pr. år. Og 27 o C i mere end 25 timer pr. år. At boligen overholder disse krav, skal dokumenteres ved beregninger. 2.2 Parametre der bidrager til overophedning En bolig der er opført i lavenergiklasse 2020, må maksimalt have et behov for tilført energi på 20 kwh/m 2 pr. år. Til sammenligning, må en bolig opført efter de nuværende krav i bygningsreglement 2010 bruge 52,5 kwh/m 2 pr. år. Plus et tillæg på 1650 kwh pr. år. divideret med det opvarmede etageareal. (Bygningsreglement 2010) For en bolig på 150 m 2, giver det et resultat på 63,5 kwh/m 2 pr. år., hvilket er mere end tre gange så stort et energiforbrug end en bolig opført i klasse 2020 må forbruge. For at opnå et byggeri, der bruger så lidt energi, skal bygningen udføres på en sådan måde, at den kan holde på den energi der bliver skabt inde i huset, og dermed forblive opvarmet. Det vil sige, både den energi opvarmningskilden giver, men også den energi elektrisk udstyr, 10

stearinlys og mennesker bidrager med, skal blive inde i bygningen. Det gør man blandt andet ved at sørge for, at klimaskærmene har en så lav u værdi som muligt, at husets glasarealer ikke giver en negativ energitilskud og at man orienterer huset, så man udnytter solens naturlige energitilførsel optimalt. Disse tiltag, kan dog samtidig være de store syndere i problemet med overophedning. Der findes flere parametre der bidrager til mulig overophedning, ved at tilføre huset energi, som så ikke kan komme ud af bygningen grundet de godt isolerede klimaskærme og energivinduer. Følgende parametre er de største syndere i forhold til at give overophedning. Tæt og meget godt isoleret bygning Store vinduesarealer Ingen energitab igennem vinduer Effekt af termisk masse Brugeradfærd Et tæt og meget godt isoleret bygning, kan man ikke undgå, da huset også om vinteren når det er koldt udenfor, skal kunne forblive opvarmet uden at bruge meget energi. Samtidig er der lovkrav inden for disse områder, der skal overholdes. I henhold til lufttætheden, siger kap. 7.2.5.1 i bygningsreglementet følgende: Stk. 5. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,15 l/s pr. m 2 klimaskærm ved trykprøvning med 50 Pa. (Bygningsreglement 2010 s. 147) Luftskiftet ved de nuværende krav, må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2. Dermed er kravet til tætheden skærpet gevaldigt fra kravene i dag, til kravene i lavenergiklasse 2020. Hvis man kigger på vinduesarealet i en bygning, er der også krav i bygningsreglementet om det. Ifølge kap. 7.2.5.1 stk. 6, skal glasarealet svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum. Det kræver dog at rudernes lystransmission er større end 0,75. Er det ikke det, stiger glasarealet tilsvarende. Samtidig er der krav omkring energitilskuddet til vinduerne. Ifølge kap. 7.2.5.1 stk. 2, må energitilskuddet gennem vinduer i opvarmningssæsonen ikke være mindre en 0 kwh/m 2 pr. år. Det vil sige der må ikke forsvinde energi ud igennem vinduerne. Mere om vinduernes rolle senere i 11

rapporten. I forhold til glasarealet, er der en stigning på 5 % fra 2010 kravene til 2020 kravene. Det giver selvfølgelig mere dagslys, og dermed en større chance for sundhed og velvære, men øger samtidig udfordringen om at undgå overophedning inde i bygningen. Selve konstruktionerne i en bygning kan også være med til at afgive varme. Et materiale har en evne til at afgive og lagre energi, denne energi er kendt under navnet termisk energi. (www.natlex.dk) Hvor meget energi et materiale kan oplagre afhænger af dens densitet. Hvis et materiale har en høj densitet, som fx beton kan materialet oplagre og dermed afgive mere varme end et lettere materiale som fx gips. Dermed har beton en højere termisk masse end gipsen. Normalt når man snakker om termisk masse, er det i forbindelse med opvarmning af bygninger i kolde perioder, hvor det vil være en fordel, at selve konstruktionen er med til at afgive varme. På den måde kan man spare noget på sin varmeudgift. I de hidtidige byggede boliger, har opvarmning af boligen også været det største problem. Dermed har man ikke set en høj termisk masse som noget problematisk. Men ved bygninger opført som lavenergi bygninger, kan en for høj termisk masse blive et problem. Man har nu ikke brug for at få tilført alt den varme en tung konstruktion kan give, og bygningen er så tæt og velisoleret, at varmen fra konstruktionen ikke kan slippe ud af bygningen. Ifølge forsøget med lavenergiboliger i Vejle, kaldet Komforthusene, har det vist sig, at en høj termisk masse kan give for høje temperaturer i boligen, hvis den ikke køles ned om natten.(tine Steen Larsen 2011) Dermed siges der også, at hvis den termiske masse ikke bliver kølet tilstrækkelig ned, er det bedre at benytte sig af en konstruktion med en mindre termisk masse. Om den termiske masse siger rapporten også: Viser det sig, at det giver større ulemper i sommerperioden end gavn i vinterperioden, bør det overvejes en ekstra gang hvorvidt stor termisk masse er gavnligt i lavenergibyggeri. (Tine Steen Larsen 2011, s. 25) Det er ikke kun selve opvarmningskilden, solen og den termiske masse der kan bidrage til overophedning, men også brugeradfærden af beboerne. Bor man i en bolig, der er opført som lavenergibolig, følger der en masse teknik med. For at indeklimaet i sådan en bolig kan blive godt, har bygningen brug for tekniske hjælpemidler. Det vil både være ventilationsanlæg, automatisk regulerende solafskærmning, vinduer der åbner automatisk når der er brug for naturlig ventilation osv. Hovedparten af danske boligejere, er ikke vant til at skulle administrere så meget teknik i deres hjem. Derfor kan forkert brug af teknikken i boligen også være med til at skabe for høje temperaturer. Der er registreret et eksempel på dette, i forsøget med lavenergibygninger i Vejle, hvor en familie hvert år glemte at udskifte et bestemt modul i deres ventilationsanlæg, når det gik fra vinterdrift til sommerdrift. Dette medførte forøget temperatur i sommermånederne. (Tine Steen Larsen 2011). 12

2.3 Opsamling Man kan sammenfatte, at overophedning er defineret i bygningsreglementet som en temperatur over 26 o C i mere end 100 timer pr. år., og over 27 o C i mere end 25 timer pr. år. Dermed har man et tal at forholde sig til, og man kan dokumentere problemer med for høje temperaturer i sin bolig. Angående de parametre der bidrager til overophedning, findes der mange forskellige ting, der kan give en samlet negativ indvirkning på det termiske indeklima. Det er sjældent kun en ting der har skylden, men en blanding af mange. Fx kan man godt have god solafskærmning for sine vinduer, men hvis man så har en dårlig brugeradfærd, som fx at glemme at regulere sit ventilationsanlæg, kan der stadig komme for høje temperaturer i boligen. I bund og grund skal der tages hensyn til mange forskellige parametre, når man vil undgå overophedning, men samtidig have et hus, der udnytter solens energi bedst muligt, når der er brug for det. 13

3.0 Vinduernes rolle Dette afsnit kommer til at handle om vinduernes rolle i henhold til det termiske indeklima. Der vil blive lagt vægt på vinduets egenskaber, og hvilke krav der er til vinduer i Danmark. Som skrevet tidligere er der lovkrav om, at glasarealet i et beboelsesrum, skal udgøre en bestemt procentdel af rummets gulvareal. Dermed er man nødt til at have vinduer i sin bygning. Det er der heller ikke nogen, der har problemer med, da dagslys og udkig forhøjer livskvaliteten i ens bolig. Vinduer er en nødvendighed for at skabe et godt indeklima. Derfor er det også fristende, at montere mange vinduer i ens bolig, så man får så meget dagslys ind som muligt. Det kan dog være et problem, da man på den måde samtidig får meget solenergi, og dermed varme, ind i sin bolig. Om vinteren er det selvfølgelig en fordel af få solens energi ind i sin bolig, og man kan dermed spare på varmeudgifterne. Der er lavet regler for hvor meget sollys og dermed også energi der skal passere vinduerne. Læs mere til reglerne længere nede i dette kapitel. Hvis man kigger på opbygningen af et vindue, og hvilke enkeltdele et vindue består af, finder man utrolig mange forskellige elementer. Der er både ramme, karm, bundkarm, sprosser, lodpost, rude, glaslister, tætningslister osv. De mest kendte og vigtigste elementer i et vindue er ruden, rammen og karmen. Kigger man i første omgang kun på ruden, som udgør den største andel af et vindue, er der især tre begreber, der er vigtige i forhold til energitab/tilskud og dagslys: u værdi (U) Lystransmittans (LT) g værdi (g/tst) Rude Karm Ramme Figur 02 Snit i et standard vindue www.velfac.dk 14

U værdi U værdien angiver hvor meget energi, målt i W 1, der i løbet af en time strømmer ud igennem 1 m 2 af en given konstruktion, når temperaturforskellen fra inde til ude er 1 grad. Enheden bliver derfor W/m 2 K. (http://www.energitjenesten.dk/u vaerdi.html) U værdien angiver altså noget om, hvor meget varme der forsvinder ud igennem ruden. Et vindue har et samlet u værdi, som bliver sammensat af rudens u værdi og ramme karm konstruktionens u værdi. Figur 03 1 Illustration af betydningen af u værdi (Teknologisk institut) Lystransmittans [LT] Lystransmittansen informerer om, hvor meget sollys der kommer igennem vinduet. Tallet angiver hvor mange procent dagslys der kommer igennem ruden. Hvis tallet fx er 75, vil det sige, at der kommer 75 % dagslys igennem ruden. Noget af lyset bliver reflekteret af ruden, og noget bliver absorberet, altså optaget af ruden. I en bolig er man selvfølgelig glad for, når der kommer dagslys ind i rummene. Det giver et dejligt miljø, og man behøver ikke bruge strøm på kunstig belysning. Blandt andet derfor, har man i bygningsreglementet gjort krav om, at lystransmittansen, ved ruder i lavenergibygninger opført i klasse 2020, skal være minimum 0,75 (75 % dagslys). Man kan dog vælge en lavere lystransmittans, men så skal man samtidig forøge sit glasareal. Figur 04 Lystransmittans (SbI 219 Dagslys I rum og bygninger) 1 W er forkortelsen for Watt 15

g værdi g faktoren, angiver hvor meget solenergi, og dermed varme, der kommer igennem ruden. Igen viser tallet hvor mange procent der kommer igennem ruden. I dette tilfælde snakker man så energi i stedet for dagslys. Lige som ved dagslys sker der både direkte gennemtrængning af solenergi, mens der også reflekteres og absorberes noget energi. Den energi der absorberes i ruden, afgiver med tiden også energi til rummet, kaldet eftervarme. Den direkte solenergitransmittans og eftervarmen giver tilsammen den samlede g værdi. Mange steder bliver det anbefalet, at man får et vindue med en rude, der har en så høj g værdi som muligt, for at udnytte solens energi i sin bolig. På den måde kan man spare på varmeregningen. Det meste af året vil denne anbefaling også være korrekt, men om sommeren når man ikke har brug for den ekstra varme, kan det være en ulempe at have en rude i sit vindue, der har en høj g værdi. Kunsten er altså at finde en løsning, som både tillader solenergien at komme ind i boligen og hjælpe med at varme huset op, men samtidig kan begrænse energitilskuddet i de perioder, hvor det ikke er nødvendigt. Figur 05 g faktor (Teknologisk institut) 16

g værdien og lystransmittansen hænger dog sammen. Man kan fx ikke have en rude, der har en høj lystransmittans, og dermed tillader meget dagslys at trænge igennem, men samtidig have en lav g værdi, som stopper for solenergien. Pilkington har lavet en graf, der viser forholdet mellem lystransmittans og g værdien i sammenhæng med deres produkter. Grafen skal dog tages med et forbehold, da det er en producent, der står bag tallene. Det giver dog en indikation om forholdet mellem de to værdier. Figur 06 Forhold mellem lystransmittans og g værdi (Pilkington Glasfakta 2012) Som man kan se på grafen, kommer man ikke under ca. 38 % i g værdi, når lystransmittansen skal ligge på 75 %, som bygningsreglementet foreskriver. I en bolig, hvor man i den kolde tid, har brug for at der kommer meget solenergi igennem ruderne, er det ofte nødvendigt at have en relativ høj g værdi. Dermed må man også acceptere, at der skal laves nogle tiltag, som kan forhindre solens energi at strømme igennem vinduet om sommeren. Det kan fx være solafskærmning, som jeg vil komme nærmere ind på senere. 17

Energistyrelsen og vinduesindustrien har i samarbejde i 2011 indført en ny mærkningsordning for vinduer og deres energimæssige egenskab. Tallet kaldes for Eref, og dikterer hvor meget energi der må forsvinde fra et vindue. Eref er forholdet mellem soltilskuddet (g værdien) og varmetabet (u værdien). (www.ens.dk) Figur 07 Udregning af Eref (Teknologisk institut) Det vil sige, at hvis soltilskuddet er større end varmetabet, bidrager vinduet med energi, men er varmetabet større, forsvinder der energi ud igennem vinduet. Om energitilskuddet for bygninger opført i lavenergiklasse 2020, står der følgende i kap 7.2.5.1 i bygningsreglementet: Stk. 2. Energitilskuddet gennem vinduerne i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/m 2 pr. år. For ovenlyskupler må u værdien ikke være højere end 1,2 W/m 2 K. Dermed må vinduer i bygninger der er opført i 2020 klassen ikke have en negativ energitilskud (Eref). Eref bliver udregnet ved hjælp af følgende formel: Eref = I x g w G x U w = 196,4 x g w 90,36 x U w Hvor: I: Solindfald korrigeret for g værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 o C. g w er den totale solenergitransmittans for vinduet. U w er varmetransmissionskoefficienten for vinduet. (Bygningsreglement 2010, s. 240) 18

Hvis man kigger på kravet fra bygningsreglement, gælder reglen kun i opvarmningssæsonen, altså fra september til maj. Dermed må vinduet i teorien gerne have et negativt energitilskud i sommerperioden. Dette vil dog forblive teori, da vinduets egenskaber ikke bare lige forandrer sig fra den ene dag til den anden. Man kan sige, at man om sommeren jo bare kan åbne vinduet, og dermed få noget af varmen ud, men for det første kan der være 30 o C udenfor, og for det andet er man for det meste ikke hjemme om dagen når det er mest varmt, da man er på arbejde, og dermed ikke kan åbne sine vinduer. Er der mulighed for det, kan man få automatisk regulerende naturligt ventilation, som fx et ovenlys der åbner af sig selv når der er behov for det, og samtidig er indbrudssikret. Det vil naturligvis hjælpe på det. 3.1 Opsamling For vinduer gælder, at de har en stor rolle i regulering af indeklimaet. Man vil gerne have så meget dagslys ind i boligen som muligt, men samtidig vil man, om sommeren ikke have alt for meget solvarme ind. Om vinteren vil man til gengæld gerne have solens energi ind i boligen. Denne balancegang, er utrolig vigtig. Kigger man på vinduets egenskaber i forhold til solens energi og lystransmittans, hænger de to størrelser sammen. Vil man have meget dagslys ind i boligen, får man også meget solenergi ind. Det kan som sagt både være en fordel, men også en ulempe. For at sammenfatte vinduets egenskaber i et tal, er der lavet Eref tallet. Dog gælder dette tal ikke uden for opvarmningssæsonen, hvilket efter min mening kan være et problem. I opvarmningssæsonen, må vinduet nemlig ikke afgive noget energi overhovedet, som er en klar fordel, da man vil udnytte solens varme så godt som muligt, men om sommeren, vil vinduet jo stadigvæk ikke afgive noget energi. Har man ikke naturlig ventilation, der kan åbne automatisk om natten eller når man ikke er hjemme, kan det give problemer med overtemperaturer. 19

4.0 Tidligere erfaringer med overophedning Dette afsnit kommer til at handle om tidligere erfaringer med overophedning i lavenergiboliger. Som konkret eksempel, tages der udgangspunkt i et af de boliger der var med i forsøget, Komforthusene i Vejle. For at få en menneskelig mening og ikke kun tekniske målinger, bliver der også inddraget et interview med en beboer i en vilkårlig lavenergibolig. I den seneste tid, er der blevet lagt meget vægt på det gode indeklima. Hermed også det termiske indeklima. Dette fænomen fyldte ikke lige så meget før i tiden, og der var ikke så meget fokus på det, hvorfor der ikke kan udelukkes, at problemer med overophedning også har været til stede tidligere, bare uden at blive registrerede. Dog er der nu kommet et stort fokus på det, og dermed er der også blevet lavet forsøg der viser nogle målinger man kan konkludere på indeklimaet ud fra. Et af disse forsøg er blevet lavet i Vejle. Forsøget bliver som skrevet tidligere kaldt Komforthusene. I forsøget er der bygget 10 huse, som alle indgår i testen ved at bidrage med målinger. Alle huse er bygget som et passivhus, hvilket ligger meget tæt op ad en lavenergibygning i 2020 klassen. Som forsøgets navn lægger op til, skal husene tilbyde beboerne en god komfort, hvilket blandt andet indebærer et godt indeklima. Har husene så levet op til kravene om et godt indeklima? Ud fra målingerne, er der blevet lavet flere rapporter, der viser resultaterne. Der er lavet en samlet rapport, og en rapport for hver bolig. I den samlede rapport står der følgende i sammenfatningen: Ved vurderingen fremgår det, at der er stor forskel på hvordan husene fungerer termisk. Fælles for næsten alle husene er, at de ikke kan overholde kriterierne på hhv. 100 timer over 26 o C og 25 timer over 27 o C som fremover skal benyttes til lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Kun to huse kan overholde dette krav. (Larsen, Jensen, Daniels, Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i komforthusene Stenagervænget 37 s. 9) Dermed kan man se, at der i disse boliger rent faktisk har været problemer med overophedning. I rapporten konkluderes det, at problemet kan afhjælpes ved at inddrage brugen af naturlig ventilation i kombination med udvendig solafskærmning. Ved naturlig ventilation menes der, at man også i de timer hvor beboerne ikke er hjemme eller om natten når de sover, kan ventilere naturligt. Det vil sige, at den naturlige ventilation skal tænkes ind i projekteringen allerede fra start, da man skal have fundet en løsning, hvor der kan luftes ud, uden at der bliver større risiko for indbrud. De to huse der kan overholde kravene for antal timer med for høje 20

temperaturer, har enten god udvendig solafskærmning eller et velfungerende naturligt ventilationssystem. (Larsen, Jensen, Daniels) Stenagervænget 37 I følgende del, tages der udgangspunkt i et af husene. Jeg vælger Stenagervænget 37, da der i denne bygning har været problemer med overophedning. Som baggrund for dette afsnit, ligger rapporten Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i komforthusene Stenagervænget 37 Hvis man ser på selve bygningen, er det et etplanshus, med store vinduespartier ud mod syd, vest og øst. Der er udhæng fra vest over syd og til østsiden af huset. De store vinduer er jævnt fordelt på de 3 facader, mens der mod nord er ganske få små vinduer. Figur 08 Huset fra sydvest (Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i komforthusene Stenagervænget 37 Tine Steen Larsen) Figur 09 Huset fra sydøst (Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i komforthusene Stenagervænget 37 Tine Steen Larsen) 21

Figur 10 Grundplan af huset (Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i komforthusene Stenagervænget 37 Tine Steen Larsen) I rapporten er der lavet en vurdering af bygningen i forhold til lavenergiklasse 2020 og overtemperaturer. Ved denne vurdering, skal man kigge på ét kritisk rum, som i dette tilfælde er køkken/stue, da alle de store vinduespartier er ind i mod dette rum, og det er orienteret mod syd. I rapporten står der følgende Der er i 2011, som er det bedste år set i forhold til overtemperaturer, registreret 801 timer over 26 o C og 295 timer over 27 o C (Larsen, Jensen, Daniels, Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i komforthusene Stenagervænget 37 s. 39) Dermed kan man se, at der er langt ned til kravene på henholdsvis 100 og 25 timer. Huset har altså haft problemer med for høje temperaturer, selvom der er tænkt solafskærmning ind som en del af bygningen. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting, men min mistanke går på de store vinduesarealer der er placeret mod syd, vest og øst. Vinduesarealet i bygningen ligger på 29,6 % af bruttoetagearealet, hvilket svarer til et samlet vinduesareal på 50,1 m 2. Vinduerne mod syd, vest og øst udgør 43,6 m 2, altså 87 % af den samlede vinduesareal.(www.komforthusene.dk) Derudover har huset en konstruktion som kerne inde i rummet udformet af beton, hvilket medvirker til for høje temperaturer, hvis den termiske masse ikke nedkøles. 22

Resultat af interview For at få en personlig erfaring, af en der rent faktisk har boet i en lavenergibolig, har jeg interviewet Mikkel Pedersen, som bor i en bygning der er blevet renoveret til at overholde bygningsreglementets krav for lavenergibygninger klasse 2015. Huset stilles til rådighed som demonstrationsprojekt for husejere, byggebranchen og skoler i hele landet, og er placeret i Nexø. Se interviewets spørgsmål og svar i bilagsmappen under bilag 1. Figur 11 Demohuset i Nexø (www.demohouse.eu) Jeg spurgte Mikkel om der har været problemer med for høje temperaturer i boligen. Til det svarer han, at før de fik solafskærmning på deres ovenlys vinduer, kunne der blive ret varmt i boligen. Men efter de har fået udvendige markiser på ovenlysvinduerne, er der ikke nogen problemer, medmindre de glemmer at køre dem ned. Hvilket viser at en korrekt brugeradfærd kan have stor betydning for indeklimaet. Samtidig svarer han, at på meget varme dage, kan det være nødvendigt at skabe gennemtræk eller skrue højt op for ventilationsanlægget. Jeg spurgte også om der efter byggeriet stod færdig, var blevet eftermonteret solafskærmning, og det er der blevet i form af de førnævnte udvendige markiser over ovenlysvinduerne. Det kunne tyde på, at der ikke er blevet lavet en grundig beregning på indetemperaturen inden renoveringen gik i gang. Dette spurgte jeg ham også om, hvortil han svarede at han ikke vidste om der var blevet lavet nogen beregninger. Disse svar påpeger vigtigheden af et velfungerende solafskærmningssystem på bygninger opført i lavenergiklasse. Selv i denne bygning, som kun er opført i 23

lavenergiklasse 2015, blev der for varmt uden solafskærmning på deres ovenlysvinduer. Det viser også, hvor vigtigt ventilation er i bekæmpelsen af overophedning. Han svarer at de skaber gennemtræk i huset på meget varme dage for at få temperaturen ned. Det viser vigtigheden af et gennemtænkt naturligt ventilationssystem, som kan være til stor gavn for lavenergibygninger. Der bliver konstant lavet målinger i huset, blandt andet omkring temperatur og relativ luftfugtighed. Temperaturmålingerne viser, at der i sommeren 2011 har været høje temperaturer i boligen. Nogle af målingerne viser temperaturer over 30 o C. Det var efter denne sommer de fik eftermonteret solafskærmning. Figur 12 Målinger fra demohuset i Nexø. Sommeren 2011. (www.demohouse.eu) 4.1 Opsamling Ud fra de resultater forsøget med komforthusene har givet, kan man konkludere, at der er problemer med overophedning i boliger opført som lavenergibygninger. Da det er helt tydeligt at det kan blive et stort problem for en bolig, bør man tænke de nødvendige tiltag ind allerede i projekteringsfasen. Det skal være en kombination af mange ting, som fx mulighed for naturlig ventilation kombineret med solafskærmning. Men selvom man har tænkt solafskærmning ind i sin bygning, må det ikke blive en sovepude for andre tiltag. Som eksempel herpå, kan man tage stenagervænget 37, hvor der har været problemer med for høje temperaturer, selvom man har haft et stort udhæng over de syd, øst og vestvendte vinduer. Det vil sige, at det i forhold til 24

vinduerne, ikke er nok bare at tænke på solafskærmning, man skal samtidig overveje vinduernes størrelse og orientering. Ud fra de svar jeg fik fra mit interview med Mikkel, kan jeg konkludere, at solafskærmning og et fungerende naturligt ventilationssystem er utrolig vigtig for en bolig opført som lavenergibolig. Samtidig er det vigtigt at få lavet en grundig indeklimaberegning inden man går i gang med bygningen/renoveringen. I dette tilfælde resulterede manglen af dette i, at de var nødsaget til, at eftermontere udvendig solafskærmning. 25

5.0 Mest hensigtsmæssige udformning af vinduer og solafskærmning i bekæmpelse af overophedning I dette afsnit, undersøges den mest hensigtsmæssige kombination af vinduesplacering, vinduesorientering og solafskærmning i bestræbelsen på at undgå overophedning i sin bolig. Der vil blive brugt et fiktivt hus, med et kritisk rum mod syd, hvor der vil blive regnet på døgnmiddeltemperaturen i rummet ved forskellige vindues og solafskærmende udformninger. Ud over det, vil der blive regnet på temperaturen når huset er orienteret forskellig i forhold til himmelretninger. Til at udregne døgnmiddeltemperaturen bruger jeg et regneark, som jeg har lavet på baggrund af SbI 196 Indeklimahåndbogen og SbI 202 naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Se beregningerne i bilag 2. Ud fra tidligere erfaringer kan man se, at der er problemer med for høje temperaturer i lavenergibygninger, men at der også er bygget huse, hvor der kun er meget få eller ingen problemer. Det kan altså lade sig gøre, at komme overophedning til livs. Som skrevet tidligere, angiver undersøgelserne, at med god solafskærmning og/eller velfungerende naturligt ventilation, kan man undgå overophedning i sin bolig. Nu er spørgsmålet så, hvordan ser det perfekte forhold mellem vinduesorientering, vinduesareal og solafskærmning så ud? Tidligere undersøgelser viser nemlig også, at selvom man gør brug af udvendig solafskærmning, kan der stadig opstå for høje temperaturer inde i boligen. Der skal altså findes en kombination af vinduer og solafskærmning, som giver det bedst mulige grundlag for at undgå overophedning. Dette skal selvfølgelig tages med forbehold, da der ud over vinduernes rolle i overophedningsproblematikken, også er mange andre parametre der har sin indvirkning. Hvis man starter med at se på solafskærmning, findes der utrolig mange forskellige slags afskærmninger. For det første deler man dem op i indvendig og udvendig afskærmning. Hvor den udvendige afskærmer bedst.(sbi 202) Tabellen i figur 13 fra SBI 202, viser nogle vejledende afskærmningsfaktorer for to forskellige rudetyper med forskelligt farvede afskærmninger. 26

Figur 13 Vejledende afskærmningsfaktorer (SBI 202 naturlig ventilation i erhvervsbygninger) Disse tal indikerer at de udvendige afskærmningsformer er dem der afskærmer mest. Det er blandt andet fordi at solens stråler, og dermed energi, ikke kommer ind igennem ruden ved udvendig solafskærmning i modsætning til indvendig, hvor solens stråler først bliver stoppet, når de har passeret ruden. Der findes mange forskellige former for udvendig solafskærmning. Fra forsøget med Komforthusene i Vejle, er der nogle eksempler. Det første eksempel er en integreret solafskærmning, som kan køres op under facaden når den ikke er i brug: Figur 14 Integreret solafskærmning (Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011 Larsen, Jensen, Daniels) 27

Et andet eksempel er et stort udhæng, med fastmonteret afskærmning over det nederste vindue hvor udhænget mister sin virkning. Dette hus er samtidig brugt som inspiration til mit udregningsforsøg: Figur 15 Solafskærmning i form af udhæng (Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011 Larsen, Jensen, Daniels) I et andet hus har man valgt at montere skodder, der kan trækkes for vinduerne manuelt, når der er brug for afskærmning. Samtidig er der blevet monteret fast afskærmning over vinduerne: Figur 16 Afskærmning i form af skodder og fastmonteret afskærmning over vinduer (Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011 Larsen, Jensen, Daniels) 28

Et andet og mere alternativt eksempel er brugen af levende beplantning som solafskærmning. Med denne form for afskærmning, kan man om vinteren, når bladene er faldet af planterne få den ønskede sol ind i boligen: Figur 17 Solafskærmning i form af løvfaldende beplantning (dog ikke vokset op endnu) (Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011 Larsen, Jensen, Daniels) Planen ved dette hus er, at beplantningen skal vokse op over terrassen, og op foran de fire sammenhængende vinduer i stueetagen som billedet viser. I stueetagen skal planterne klatre op ad et stativ, hvor de på terrassen kan vokse i de tværgående bjælker over terrassen. Når man vælger sin løsning af solafskærmning, skal man være opmærksom på en del. For det første, kan der være vedligeholdelses udgifter der skal tages hensyn til, og man skal muligvis sætte sig ind i et indviklet teknisk system alt efter valg af solafskærmning. Ud over det er der selvfølgelig prisforskelle på de forskellige løsninger. Man skal også tage stilling til, hvad man synes er pænt at kigge på og hvad der bedst fungerer for ens hverdag. Glemmer man fx at trække skodder for sine vinduer, forsvinder virkningen ved dem. Synes man ikke om de udvendige skodder, der lukker komplet af for solen og dermed også for udkig gennem ruden, og man derfor ikke får dem brugt, er det også en dårlig ide at anskaffe sig dem. Det er altså op til brugeren af huset og dennes rådgivere, at finde den mest hensigtsmæssige solafskærmning. I mine forsøg, bruger jeg et udhæng som solafskærmning, da jeg mener det er den mest brugte form for solafskærmning lige for tiden, og den form for afskærmning, der kræver mindst af husets brugere. 29

5.1 Udregningsforsøg I dette forsøg, vil døgnmiddeltemperaturen i et kritisk rum blive beregnet. Jeg har valgt at lave forsøget på et fiktivt hus, som kunne være blevet bygget i virkeligheden, så resultatet bliver så virkelighedsnært som muligt. Som udgangspunkt ser bygningen ud som på figur 18 og 19. Det er dog kun ved forsøg nummer 1. Jeg vil gerne pointere, at den arkitektoniske fremtræden af bygningen er kommet i anden række, da det primært er de tekniske resultater for temperaturerne i det kritiske rum, der er lagt vægt på. Figur 18 Stueplan Figur 19 Huset set fra sydvest Det kritiske rum i denne bygning har jeg valgt som stuen/køkkenet. Dette rum har vinduer mod syd og vest, og vil ofte have store vinduespartier. 30

I henhold til bygningens konstruktioner, har jeg valgt at tage udgangspunkt i et af husene, der har været med i Komforthusene forsøget i Vejle. Konstruktionerne har følgende egenskaber: Konstruktioner Ydervæg Tag Terrændæk u værdi 0,083 W/m 2 K 0,083 W/m 2 K 0,095 W/m 2 K Vinduer u værdi g værdi 3 lags glas, argonfyldt 0,67 W/m 2 K 0,51 Tabel 1 Konstruktionernes egenskaber Forsøget skal vise døgnmiddeltemperaturen i rummet, ved forskellige udformninger af bygningen, i forhold til vinduerne og solafskærmning. Som solafskærmning, har jeg valgt at fokusere på udhæng og skygge fra siderne. For at samle resultaterne, og for at få et overblik over de forskellige udformninger, har jeg lavet følgende tabel: Solafskærmning Glasareal i forhold til gulvareal Ingen Lille udhæng Stort udhæng Stort udhæng + sideskygge 15 % Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur 20 % Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur 25 % Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur 30 % Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Døgnmiddeltemperatur Tabel 2 Overblikstabel 31

For at få orienteringen af vinduerne med i spil, bliver huset roteret fire gange, så man får alle himmelretninger med i spil. Dermed ændrer huset sig også alt efter hvilket forsøg det er. Som skrevet tidligere bruger jeg et regneark, som jeg har udarbejdet ud fra SbI 196 og SbI 202. Regnearket er opbygget på den måde, at man skal indtaste de parametre der er med til at påvirke resultatet, og så laver programmet udregningerne. De væsentligste parametre er: døgnmiddeltemperaturen af udeluften, som findes i SbI 196, de interne belastninger, som personvarme samt varmetilskud fra apparatur og belysning, transmissionstab gennem klimaskærme og vinduer/døre, ventilationstab og solindfaldet i rummet. Beregningsmetoden kan ses i bilagsmappen under bilag 2. Ved ventilationstabet har jeg både taget højde for udeluftstilførelsen på 0,3 l/s/m2, som der er angivet som krav til beboelsesbygninger i bygningsreglementet kap. 6.3.1.2 Stk. 1, og udeluftstilførelsen på 0,9 l/s/m2, som man kan regne med som naturlig ventilation i form af åbne vinduer i sommerperioder. (SbI 213 Bygningers energibehov) Hvis man regner luftskiftet pr. time ud i det pågældende rum, bliver det 1,88 gange. Personbelastningen sætter jeg til at være en familie på 4, hvor børnene kommer lidt før hjem end de voksne. Som baggrund for middeltemperaturen for udeluften sætter jeg juli måned, da det er højsommer. De fleste parametre, skal indtastes ved vindue kategorien. Blandt andet vinduets areal, u værdi og g værdi. Der ud over skal vinduets afskærmningsfaktor og skyggefaktor angives. Afskærmningsfaktoren siger noget om der fx er indvendige persienner eller udvendige persienner, eller om der bare er et almindeligt gardin. Skyggefaktoren angiver om der er en skygge på vinduerne i form af et udhæng eller sideskygge af fx en mur. Jeg beslutter at bygningen har indvendige persienner, og skyggefaktoren varierer alt efter bygningens form. Med døgnmiddeltemperaturen kan jeg få en indikation om, om der vil være problemer med overophedning i bygningen, og om man dermed skal få en mere dybdegående undersøgelse af en specialist. 32