CHARLES WILHELM GROTH 1887-1976

CHARLES WILHELM GROTH 1887-1976

"Charles Wilhelm Groth 1887-1976." forlaget Groth Christoffersen Genealogi Bureau Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af dette hæfte eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 1. udgave. 1.oplag ISBN GCGB-2008-01

"Jeg lod tankerne gå videre og tænkte på, at et sådant lille blads skæbne egentlig var lig et menneskes skæbne. Begge har en vår, hvor de folder sig ud. Begge har en sommer, hvor de er til glæde, gavn og nytte for deres omgivelser, og begge har et efterår, og kan man om et menneske, når det engang svæver bort, sige, som man kan om hvert eneste lille blad, at det menneske har givet næring til kommende slægter, så har det menneske ikke levet forgæves " Robert Groth (* 1914-1997) Uddrag af "Fra min indre billedbog", 19??

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 1-2 LEVNEDSBESKRIVELSE... 3-18 Barndom...3 Ungdom...4 Voksenliv...10 Alderdom...16 Epilog...16 Kassettebåndene...18 BÅND NR. 1... 19-29 Ernest Westrup...19 Hofsadelmager Lauritz Petersen...20 Tante Doris' mand...21 Mormor Marie Engel...21 Slægtsnavnet Klenow...21 Højesteretssagfører Henriques...22 Slægtsnavnet Nettelbladt...22 Slægtsnavnet Klenow - 2.del...23 Tante Alma...23 Poul Klenow...24 Slægtsforskeren...24 Hvidgarveren Klenow...25 Den unge Groth...26 Margarine-eventyret...27 Georg Groth Hansen...28 BÅND NR. 2... 31-41 Store Laura og Lille Laura...31 Juleaften på Thorvaldsensvej...32 Georg Groth Hansen - 2. del...32 Carolina Groth...33 Ladegaardsåen...34 Margarine-fabrikation...35 Klenows garverier...35 Da tante Doris blev gravid...36 Hennys skæbne...37 Varme hveder...37 Carolina Groth - 2. del...37 Onsdagsaftener på Thorvaldsensvej...38 Sundt Hansen...40 Sorgenfrigaard-eventyret...40 BÅND NR. 3... 42-46 Georg Feddersen...42 På skuldrene af Georg...43 Gøj...43 Familieforbindelsen Nettelbladt...44 Barndom på Thorvaldsensvej...45

BÅND NR. 4... 48-56 Minder fra juledagene...48 Onkel Westrup...48 Cello-undervisning...49 Onkel Hesse...50 Svanemosegaard...51 Sorgenfrigaard-eventyret - 2. del...51 Pastor Bang...52 Groth-familien...53 Garversvenden Klenow...54 Brødrene Groth...55 Familien "Gøj"...55 BÅND NR. 5... 59-63 Tjenestepigen Roma...57 Anna Ancher...57 "Aftenstemning"...60 Skrinet...61 Gösta Berlings Saga...62 Herman Bang...62 Kirkegang...63 EFTERSKRIFT... 66-69 Brevene fra Lennart Klenow...66 LITTERATURHENVISNINGER MV.... 70

Charles Wilhelm Groth - 6 Forord Dette er historien om min oldefar Charles Wilhelm Groth, født i 1887 på Frederiksberg og død i 1976 på "De Gamles Hjem" i Faaborg. Jeg selv er født i 1969 og var således kun 6 år, da han døde. Mine erindringer om ham er derfor meget få. Det jeg husker tydeligst er at når vi besøgte ham på "De Gamles Hjem" fik vi børn altid lov til at tage en lakridspibe, hvilket naturligvis gjorde hele turen værd for en lille purk. Siden er jeg selv blevet noget ældre, uden dog at smagen for lakridspiber er væk, og fik for nogle år siden interesse for slægtsforskning. Interessen begyndte på baggrund af en mere tragisk hændelse, idet min morfar kort forinden, i 1997, var afgået ved døden efter kort tids sygdom. Da familien samledes for at rydde op i boet, stod det mig lige pludselig klart, hvor mange historier og minder der forsvinder i forbindelse med et menneskes død. Ethvert menneske har oplevet mange storslåede, skelsættende, sjove, tragiske, smukke og interessante begivenheder. Alligevel er det som regel kun dem der har oplevet væsentligt mere end gennemsnittet eller haft ekstraordinære oplevelser som kommer ud med deres historie til et bredere publikum. Måske fordi vi nu engang finder det mere interessant at læse og høre om ekstreme begivenheder og skæbner, som vi ikke lige støder ind i bag hvert gadehjørne. Men hvad er mere naturligt end at yngre familiemedlemmer netop begynder at stille spørgsmål om hvordan ens bedsteforældre eller forældre var, hvad de oplevede og hvordan de levede, spiste og legede da de var i den samme alder. Og netop derfor var det min interesse blev vakt. For jeg fandt ud af at der var mange interessante facetter gemt bag helt almindelige mennesker som f.eks. min morfars og oldefars slægt. Historier og begivenheder som burde nedfældes til den dag der var en yngre generation, der ønskede at vide noget om deres slægts fortid. En slægts historie er for det meste en viderefortalt overlevering fra generation til generation. Menneskes levetid betyder at vi normalt kun vil være tre, maksimalt fire generationer, der vil leve samtidig til at kunne konversere med hinanden. Derfor siger det sig selv at mine oldeforældres eller tipoldeforældres historier er ved at forsvinde, såfremt der ikke hurtigst muligt bliver nedskrevet noget herom. Til alt held havde min morfar og mormor gemt en masse uvurderligt slægtsmateriale, så jeg rent faktisk har fået en stor del af indholdet af denne historie foræret på et sølvfad. Denne historie er derfor tænkt som den første af flere over personer fra mit stamtræ. Min egen forskning i forbindelse med nærværende udgivelse begrænser sig til arkivbesøg på Landsarkivet i Odense samt besøg hos og korrespondance med relevante beslægtede personer. Resten af arbejdet har herefter blot været en redigering og sammenkædning af det mangfoldige materiale om min oldefars liv. Desværre er måske netop en af de mest interessante perioder i hans liv, nemlig hans rejse til Canada og USA i 1911-1912, ikke så veldokumenteret som det kunne ønskes. Men takket være en række efterladte postkort har jeg ved kvalificeret gæt og gisninger kunnet stykke en rimelig troværdig beskrivelse af rejsen sammen. Der er i hver fald ikke noget der taler imod at rejsen ikke kunne være foregået som den heri er valgt fremstillet. En stor tak skal lyde til de personer der har været behjælpelige med materialeindsam-

Charles Wilhelm Groth - 7 ling og som venligt har svaret på mine skriftlige opfordringer. Uden deres hjælp var denne historie næppe nogen sinde blevet nedfældet. Specielt vil jeg dog gerne fremhæve følgende personer: Nils & Dorrit Klenow for deres hjertelige modtagelse af mig i deres hjem, og for den uvurderlige hjælp jeg har fået til en indgangsvinkel til hele Klenow-slægten samt ikke mindst deres tålmodighed med hensyn til min langsommelige arbejdsproces. Niels Klenow for den af ham i oktober 1994 udarbejdede efterslægtstavle for Georg Johan Heinrich Klenow, som danner udgangspunkt for den heri gengivne efterslægtstavle. Min mor, Vibeke Christoffersen, for korrekturlæsning af mine udkast. Om dette hæfte så lever op til det man med rette bør forvente, efter disse højtbevingede forord, er et godt spørgsmål, men det eneste der i slægtshistoriens ånd kan svares hertil er: Mange ville have skrevet denne historie anderledes. Nogle kunne gøre det bedre. Jeg har gjort det på min måde. Hvis ikke jeg havde gjort det, ville den (måske) aldrig være blevet skrevet. Denne historie er tilegnet mindet om min morfar Robert Groth, søn af Charles Wilhelm Groth. Odense, januar 2003

Charles Wilhelm Groth - 8 Levnedsbeskrivelse over Charles Wilhelm Groth Før vi går i gang med de fundne kassettebånd følger først en levnedsbeskrivelse over min oldefar Charles Wilhelm Groth således at de på båndene omtalte begivenheder, lokalisationer og personer bedre forstås af en nutidig læser. Endvidere kan man på side xx - xx finde slægtstavler der beskriver de familiære sammenhænge mellem nogle af personerne. Barndom Charles blev født onsdag den 16. november 1887 på Frederiksberg. Charles var barn nummer to i familien Groth. Familien bestod i 1887 af faderen Robert Groth, 47 år, moderen Sophie Groth, født Klenow, 28 år, adoptivdatteren Georgia, kaldet Gøj, 9 år og datteren Marie, kaldet Minna, på godt og vel 1½ år. Thorvaldsensvej nr. 2. Maleri af Sigurd Schou, 18xx (Original maleri. I privateje). Vil vi i dag forstå livet i datidens København, må vi betragte tiden som en periode i Københavns historie, der har været af stor betydning for hele byens udvikling. Københavnerne i slutningen af 1800-tallet var meget stolte af deres by og de fremskridt, der var sket op gennem århundredet. Og det var de med rette. Aldrig var der sket så meget på så kort tid. Voldene var faldet, nye bolig- og industrikvarterer skød op overalt. Charles' far Robert havde tidligere været gift, men hans hustru døde i starten af 1880'erne, hvorefter han i 1884 giftede sig med Sophie. Der var ingen børn i hans første ægteskab. Sophie var datter af hans gode ven og mentor hvidgarveren Wilhelm Klenow. Familien Groth boede i 1887 på Thorvaldsensvej i villaen med husnummer 2. I 1887 boede der ca. 35.000 mennesker på Frederiksberg, som netop i disse år var under en konstant forandring i forbindelse med den byudvikling, der fulgte på nedlæggelsen af Københavns volde. I perioden fra 1870 til 1900 steg indbyggertallet i Frederiksberg Kommune fra 17.000 til 74.000. Da Charles blev født var kommunens forvandling fra landlig uberørthed til bykvarter således i fuld gang. Udsnit af matrikelkort fra 1880. Thorvaldsensvej findes øverst på kortet. Vejen er anlagt af F. C. Bülow omkring 1852 og var dengang et udpræget villakvarter. De markante sorte bygninger til venstre er Landbohøjskolen. -Efter "Frederiksberg. Minorerede matrikelkort 1811-1957". Søndag den 8. januar 1888, første søndag efter Hellig 3 Konger, mødte præsten for Frederiksberg sogn, pastor O. V. Glahn, op i forældrenes hjem på Thorvaldsensvej for

Charles Wilhelm Groth - 9 at udføre dåbens gerninger. Familien Groth havde til dåben indbudt en række gæster. Blandt gæsterne var det hvidgarver Wilhelm Klenow og Roberts mor, Amalie Groth, som havde givet deres accept til at være faddere til barnet. Charles blev døbt Charles Wilhelm Groth, og blev således opkaldt efter sin morfar - gamle Klenow. Dåben forløb planmæssigt og alle kunne bagefter overfor præsten udtrykke deres tilfredshed med den udførte hjemmedåb. På Trinitatis dagen, søndag den 27. maj 1888, blev Charles så fremstillet i kirken. I kirken var det igen Wilhelm Klenow der stod fadder. Denne gang dog sammen med Roberts nevø Georg Groth Hansen. "Kære Minna, Du kan tro at det er morsomt at Tante Henny har faaet et lille barn. Det er en lille pige. I gaar var vi der men de fik det imorges klokken 4 og klokken 7 så var onkel Georg ovre paa Ladegaardsvejen og sige det. Syntes du ikke at det er morsomt, for det syntes jeg. Hun har sort haar, men jeg ved ikke endnu hvad det skal hedde. Jeg har endnu ikke faaet brev fra Gøj. Har du faaet anden gang. Nu er jeg begyndt med at repertere i den Tyske. Hils alle øvrige. Din Charles" Ungdom Charles' skolegang foregik på Vestre Borgerdydsskole. Da Charles som 15-årig afsluttede sin skolegang her, var det ikke lysten til en større akademisk uddannelse der trak. I stedet kastede han sin kærlighed på landbruget, og i maj 1903 startede han som landvæsenselev hos proprietær Barfod på Storgården. I november måned 1904 kaldes han hjem, da hans far var afgået ved døden efter længere tids sygdom. Charles' far blev 64 år. Charles blev på Storgården indtil maj 1905 og fik i den forbindelse følgende udtalelse med på sin videre færd af proprietær Barfod: Charles Groth som barn, 3½ år - april 1891. (Originalt fotografi) Mandag den 23. februar 1897 nedkommer Charles' tante Henny (Henriette Klenow) med en pige. Dette gør åbenbart et stort indtryk på den da 11-årige Charles. Samme dag skriver han således et brev til sin søster Minna: "Charles Groth har som landvæsenselev opholdt sig her på gården fra maj 1903 - maj 1905. Han har i den tid med lyst og flid deltaget i alle forefaldende arbejder, som han stedse har udført til min fulde tilfredshed. Han er et stille og roligt menneske som vi har haft glæde af at omgås, og jeg er overbevist om, at han sikkert, efter endt

Charles Wilhelm Groth - 10 læretid, vil blive en god og dygtig medhjælper. Storgården, april 1905 Barfod" Efter tiden på Storgården indskriver Charles sig på Lyngby Landbrugsskole. I sommeren 1906 tager den 18-årige Charles til Fyn, hvor han får arbejde sommeren over på gården Elsesminde i Sanderum ved Odense. Da sommeren er gået får han følgende skudsmål med på sin videre færd: "Charles Groth har i Sommer opholdt sig her paa Elsesminde for at uddanne sig videre i det praktiske Landbrug. Han har i den Tid deltaget i alt forefaldende Arbejde, benyttet de forskjællige Maskiner, saasom Saamaskinen, Slaa- og Høstmaskine ( ) osv., i det hele taget udfyldt sin Plads til min fuldkomne Tilfredshed. Groth er i Besiddelse af en rolig solid Karakter, kan omgaas Folkene og har vist megen Interesse for sin Gjerning, tillige er han et behageligt Menneske at have i Huset og jeg ønsker ham alt Godt for Fremtiden. Elsesminde, 27. oktober 1906 Knud W. Brandt" I maj 1907 finder Charles igen arbejde på Fyn, da han får mulighed for at blive optaget som Landvæsenselev hos R. Kattrup på hovedgården Risinge ved Ullerslev. Her tilbringer Charles godt og vel et år og får følgende udtalelse med på vejen: "Risinge 24/3 08. Hr. C. W. Groth har været her et Aar fra Mai 1907 som Landvæsenselev og har i den Tid fuldt ud deltaget i Gaardens forskellige Arbeider, hvilket han stedse har udført med Flid, Paalidelighed og Fra skoleskovturen med Fru Liendrups Skole 1895. Charles Groth sidder yderst til højre i forreste række. (Originalt fotografi)

Charles Wilhelm Groth - 11 Omtanke, stedse udvisende Lærelyst og Interesse og dertil er ( ) i Landbrugsfaget. Da Groth tillige er et særdeles dannet og flinkt Menneske at have i lære er det mig en Fornøielse hermed at kunde anbefale ham paa det Bedste. R. Kattrup" Holstenshus. (Originalt postkort) Charles Groth som ung mand. (Originalt fotografi) Efter denne elevtid er Charles blevet indkaldt som soldat, og sin værnepligt aftjener han herefter på Kastellet. Efter værnepligten fortsætter Charles sin uddannelse indenfor landbrugsvæsenet. Han søger stillingen som forvalter på den fynske herregård Holstenshus 1, og får også stillingen. 1 Holstenshus. 4 km nordøst for Faaborg på Fyn finder man med Holstenshusskovene som baggrund herregården Holstenshus for foden af det overdådige bakke- og skovlandskab med Kongenshøj (116 m) og Rikkelsbjerg (113 m) som de højeste punkter. Den tidligere hovedgård, der under navnet Finstrup kendes tilbage til 1314, bestod af to bindingsværkslænger opført 1579. I forlængelse af disse opførtes i 1643 en langstrakt, høj, grundmuret hovedfløj. Det trefløjede anlæg var omgivet af voldgrave. Gården er opkaldt efter slægten Holsten, der ejede gården fra 1707. I 1863-68 gennemførtes en fuldstændig ombygning ved H. A. W. Haugsted. Alene den grundmurede fløj blev delvist bevaret, men Stillingen på Holstenshus skal vise sig at få afgørende betydning for resten af hans liv. På Holstenshus er nemlig ansat en selskabsdame ved navn Karen Larsen. Karen var datter af Heinrich Christian Larsen og Gertrud Johanne Lund. Hendes fader var ved hendes fødsel, 7. juli 1886, godsforvalter og skovrider på Dallund Slot ved Søndersø, Fyn. Dallund Slot var således rammerne om Karen og hendes to søstres opvækst. Karen studerede som ung klaverspil på Musikkonservatoriet og var herefter på Askov Højskole. Efter en tid som plejemor på Vanførerhjemmet i København, fik hun muligheden for at blive selskabsdame på Holstenshus. Charles og Karen træffer formentlig her hinanden for første gang. Efter to år på Holstenshus skilles deres veje dog foreløbig, idet Charles i 1911 beslutter sig for at tage på en udlandsrejse. Det er Amerika der trækker. Charles rejser fra København med skibet "The United States". I passagerfortegnelsen står Charles opført som passager nr. 0016. Skibet ombygget i nygotisk stil. Holstenhus' nuværende hovedbygning i en tillempet nygotisk stil er imidlertid opført efter en brand i 1908 af kgl. Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen. Bygherren var hofjægermester Adam C. Berner Schilden Holsten. Den to etager høje bygning består af en langstrakt hovedfløj med to korte sidefløje. Bygningen er opført i røde mursten med hættelignende sort tegltag. Den omgivende park er anlagt i 1750'erne som en barokhave efter en haveplan fra 1753 af G. D. Tschierscke. I dag fremstår parken som en landskabshave med storartet udnyttelse af det kuperede terræn og med enkelte træer og ældre monumenter fra barokhaven.

Charles Wilhelm Groth - 12 Charles sejler med er bygget i 1903 af Alexander Stephen & Sons, Glasgow, Skotland på bestilling af Scandinavian American Line. Skibet vejer 10.095 bruttotons, er 515 fod langt og 58 fod bred. Der er plads til 1.670 passagerer; 130 på første klasse, 140 på anden klasse og 1.400 på tredje klasse. Karen Larsen, 22 år - november 1908. (Originalt fotografi) Charles ankommer den (hvilken hverdag?) 28. juni 1911 til New York. Som alle øvrige rejsende går turen først til Ellis Island, hvor de amerikanske imigrationsmyndigheder skal godkende indrejsen. "The United States" (Originalt postkort) Hvilke indtryk Charles fik af byen New York da han endelig slap igennem Ellis Island vides ikke. Men fra en navnebror som i september 1910 (knap 10 måneder før Charles Groth) for første gang ankom til New York har vi følgende beskrivelse: "Klokken ti søndag morgen nåede vi endelig New York. Da vi stod af sporvognen på Times Square, var det noget af en skuffelse. Aviser føg omkring på gaden og fortovene, og Broadway virkede lurvet som en sjusket kvinde, der lige er stået op af sin seng. På næsten hvert eneste gadehjørne var der stole på forhøjninger, hvorfra fodstøtter stak op, og folk sad behageligt i skjorteærmer og fik deres sko pudset. Man fik det indtryk, at de gjorde deres toilette færdigt på gaden. Mange så ud som fremmede; de stod ørkesløse på fortovene, som om de lige var kommet fra banegården og bare skulle have tiden til at gå melem to tog. Men det var dog New York, eventyrligt, forvirrende og lidt skræmmende." Manden der gav dette førstegangsindtryk af New York var såmand den senere så verdensberømte komiker Charles Chaplin. Hvor lang tid Charles har opholdt sig i New York vides ikke. Men det har ikke været i ret lang tid, da han hurtigt er rejst videre vestpå mod Stillehavet. Hans destination er byen Vancouver i Canada, hvor han en tid bosætter sig på adressen "2415 Jew Street". Tre postkort sendt til Charles er stemplet henholdsvis den 28. juli 1911 (fra København), den 30. november 1911 (fra New York) og den 30. februar 1912 (fra Honolulu, Hawaii). Charles har således befundet sig i Canada i mere end et halvt år. Formentlig er han rejst fra Vancouver i marts/april 1912, hvor han er taget tilbage til USA, hvor han rejser sydvest over til Californien. Her bosætter han sig i en periode. Et postkort afsendt fra Brooklyn, New York, den 25. maj 1912 er således sendt til adressen "Camp I, Sugar Pine, Californien". På

Charles Wilhelm Groth - 13 postkortet finder vi bl.a. følgende kommentar: "Jeg maa sende Dem min dybeste Deltagelse i Anledning af vor kære Konges Død.". Kong Frederik den 8. var netop afgået ved døden i Hamborg. Charles Chaplin beskriver i 1910 Californien således: "Til sidst Californien! - et paradis af solskin, appelsinlunde, vinbjerge og palmer tusind miles langs stillehavskysten. San Francisco, porten til Orienten, var en by med god mad og billige priser, det første sted, jeg oplevede frølår á la provencale, jordbærkager og advocadopærer. Vi kom dertil i 1910, da byen var genrejst efter jordskælvet i 1906, eller "branden", som de foretrækker at kalde det. Der var stadig et par revner i de stejle gader, men ellers kun få spor efter ødelæggelsen. Alt var nyt og skinnende, mit lille hotel iberegnet." Formentlig har Charles herefter bosat sig en tid i Fresno, for senere igen at bosætte sig en periode i San Francisco. Under hans ophold i Californien er Charles på udflugt til Sierra Nevada Range og Cascade Range, hvor de rige guldforekomster, der i det 19. århundrede gav anledning til "guldfeberen", ligger. I Sierra Nevada Range ser han Mount Shasta, bjergkædens 2. højeste bjerg på 4.317 meter, og han tager på tur til den 3.000 km 2 store Yosemite National Park. En imponerende naturpark. Charles kan ikke undgå at blive imponeret over den storslåede natur og de uendelige maleriske motiver den amerikanske vestkyst kan tilbyde. Han får ved selvsyn de store sequoia 2 træer at se. En uudslettelig erindring som han senere i sit liv begejstret beretter om for sit barne-barn Lars. Solopgang, Mount Shasta, Californien. (Originalt postkort) I november 1912 tager Charles afsked med San Francisco for at rejse til New York. I stedet for at rejse tværs gennem Amerika med tog beslutter Charles sig for at rejse med båd via Panamá. Charles har sikkert læst og hørt om den kommende åbning af Panamá-kanalen og vil gerne ved eget selvsyn se vidunderet. Et fransk konsortium påbegyndte allerede i 1881 arbejdet med Panamá-kanalen. I 1889 endte dette konsortium dog med et finansielt sammenbrud. Amerikanerne overtog projektet i 1902, men arbejdet blev først atter igangsat i 1907. Kanalen blev herefter anlagt som en slusekanal med to kunstige søer, Gatún-søen og Mirafloressøen, mellem sluseanlæggene. Panamákanalen blev officielt indviet i 1914. Kanalen resulterede allerede før åbningen i en mægtig turiststrøm, og Charles har altså ikke været en undtagelse. Onsdag den 13. november 1912 skriver Charles et postkort til sin mor. Postkortet er købt før sejladsen er påbegyndt fra San Francisco og forestiller det skib, S. S. City of Sydney, som han skal sejle med. Kortet er formentlig først skrevet om bord på skibet. 2 Sequoia (se'kwåja): rødtræ; slægt af nåletræer med en kæmpestor art fra Californien. Sequoia sempervirens har to modstillede rækker af nåle og bliver ca. 85 meter højt. Veddet er rødt, blødt og holdbart og bruges til tømmer, møbler m.m. under navnet redwood.

Charles Wilhelm Groth - 14 Formentlig har Charles herefter rejst på det meste af den næsten fuldendte Panamákanal, idet han har købt flere postkort der skildrer arbejdet med kanalen. Postkortene er fra områderne Panamá, Pedro Miguel, Gatún og Colón, hvilket i nævnte rækkefølge skitserer Panamá-ruten mod Atlanterhavet. "S. S. City of Sydney" (Originalt postkort) Postkortet kan han ikke få afsendt under rejsen, så det er først blevet afsendt otte dage efter han har skrevet det, nemlig torsdag den 21. november 1912, fra Panamá City. På bagsiden har han skrevet følgende: Kære Mor! Her ser Du vores Baad, jeg bor under det Skildt Du kan se til højre for foreste Mast. Det er nu forbi med at gaa i Land, da vi i saa fald vil blive holdt 7 Dage i Karantæne i Panama. Vi vil være der d. 20/11, lige den Dag Baaden for N.Y. gaar, saa vi kommer til at vente der en Uge. Bedste Hilsner, C. Grunden til at Charles og de øvrige rejsende kunne risikere at blive sat i karantæne skyldtes formentlig, at de efter at have forladt Amerika havde været i land i kystbyerne Acapulco i Mexico og León i Nicaragua. Man har derfor frygtet, at de kunne være blevet smittet med gul feber eller malaria. De amerikanske myndigheder var i denne periode nemlig i gang med en effektiv bekæmpelse af disse frygtede syg-domme. Charles har under rejsen købt rigeligt med postkort som erindrings-souvenirs. Det er derfor sandsynligt at rejsen til Panamá City har heddet San Francisco - San Diego - Acapulco - León - Panamá City. I Panamá City har de så måttet skifte båd, idet kanalens gennembrud mod Stillehavet endnu ikke var fuldført. Efter en tur over New York er Charles herefter returneret til Europa. Man kan levende forestille sig at passagererne på skibet fra New York livligt har diskuteret sikkerheden omkring den kommende rejse. Det er nemlig ikke længere end otte måneder siden at Titanic forliste. Efter sin hjemkomst vides det ikke med sikkerhed hvad Charles har lavet. Han har dog sikkert haft en masse idéer efter turen, og måske én ide, der specielt har fået tag i ham, er selv at give sig i kast med rollen som landmand. I 1913 køber han en gård i Flemløse på Fyn. Gården hedder Hesselbjerggård. Medens han har været i Canada og Amerika har han formentlig også fastholdt kontakten til Karen Larsen, og deres forhold har i månederne efter hjemkomsten udviklet sig i en mere og mere seriøs retning og er endt med at Charles frier til hende. Onsdag den 18. november 1913 bliver de således viet i Skt. Markus 3 kirken på Frederiksberg. At valget netop faldt på Skt. Markus kirken skyldtes formentlig at den lå på pladsen foran Charles' moders hjem på Forchhammersvej. Tillige havde kirken også et symbolsk tilhørsforhold til Grothfamilien, idet Charles' fader i forbindelse med kirkens opførelse i 1900-1902 havde doneret et beløb til finansiering af den ene af kirkens tre klokker. 3 Sankt Markus kirke, Frederiksberg. Kirken blev bygget 1900-02 i røde mursten og med skifertag med Carl Lendorf som arkitekt på en grund, skænket af Frederiksberg kommune og for midler, som indkom ved frivillige gaver, statslige tilskud og ved højofferets afløsning.

Charles Wilhelm Groth - 15 Efter vielsen er brudeparret og de indbudte gæster fortsat videre til et mindre "Diner" selskab. Måske det er blevet afholdt i moderens hjem på Forchhammersvej. Hvor præcist ved vi ikke, men vi ved til gengæld at gæsterne blev budt på følgende menu: Brudeparret havde faktisk inviteret gæsterne til to fester. Én på selve vielsesdagen og én weekenden efter på gården i Flemløse. Begge menukort fra den gang eksisterer således stadig. I weekenden efter brylluppet har der derfor været stor fest i Flemløse, hvor der mødte gæsterne følgende menu: Voksenliv Fra 1913 til 1916 drev Charles gården Hesselbjerggård i Flemløse på Fyn. I januar måned 1914 har ægteparret Groth vidst, at der var familieforøgelse på vej. 8 måneder efter, søndag den 9. august 1914, nedkommer Karen med en velskabt søn. Barnedåben blev holdt lørdag den 19. september 1914 i Flemløse kirke, hvor provst Tobiesen udførte dåbens handlinger. Barnets navn blev Robert, idet Charles og Karen var enige om at opkalde deres førstefødte efter Charles' fader. Fader til barnet blev godsforvalter Heinrich Christian Larsen og frue, skolebestyrer Blegvad fra Tranebjerg på Samsø, grosserer Herman Groth Hansen, København, skibsingeniør Georg Feddersen samt Sophie Groth.

Charles Wilhelm Groth - 16 Da den nybagte farmoder Sophie Groth er kommet hjem efter barnedåben på Fyn, sætter hun sig til skrivebordet for at skrive et brev til sin lillesøster Marie Westrup som samtidig ferierer på Brøndums Hotel i Skagen med sin mand Ernest Westrup. Brevet hun skriver lyder som følger: "30-9-14 Kjære Ernest & Marie! Nu er jeg igjen hjemme paa Forchhammervej efter en rigtig vellykket Svip til Fyn. Drengen kom til at hedde Robert Groth og jeg synes naturligvis det var det bedste Navn de kunde finde paa at give ham - I ved jeg er lidt gammeldags - jeg synes det er rart naar et godt navn gaar igjen i Familien - og jeg blev virkelig glad overrasket da jeg i Kirken hørte Navnet. Charles & Karen var helt rørt over saa pænt I havde betænkt den Smaa med den nydelige Gave. Karen har det helt godt og Charles baxer stadig med sine Grise, Heste, Køer og alt det andet. Der kommer næsten daglig Folk der vil kjøbe Hestene til høje Priser. Endogsaa Føllet var der en der vilde kjøbe for 400 Kroner hvorover Charles var ligesaa indigneret som om det havde været Drengen de vilde kjøbe - og nu elsker han Føllet endnu højere end før - fordi det er i saa høj en Pris. Kornet faar han ogsaa udmærket Pris paa men - "ser du" (som Charles plejer at sige) "saa er til gjengjæld Kraftfoderet til Kreaturerne saa gevaldig dyrt" saa den skal regnes ud alligevel. Nu er han begyndt lidt paa Jagten - for at tilfredsstille Sognefogeden - men mere end en Agerhøne har han da ikke skudt. Det gaar saa temmelig godt med samme Sognefoged - vi kjørte til Kirke med Drengen ad den korte Vej over Markerne og Sognefogden havde hejst Flag i Anledning af Daaben. "Det er først Kongens Fødselsdag paa næste Lørdag" sagde Charles til ham. " - Aa! der kan vel være andre Anledninger end Kongens Fødselsdag" svarede Sognefogden. Nu triller Karen en af Dagene med Barnevognen Drengen over Markvejen til Sognefogden og saa haaber de paa at Stenene ikke mere blir lagt tværs over Vejen. Jeg talte en Dag med Forpagter Kjær. "Hvad vil De gjøre hvis Fjenden en skønne Dag kommer"? spurgte jeg - Jeg vil sige "vær saa artig kom indenfor" og saa vil jeg give dem en god Portion Mad og Drikke. Idag skal jeg ind til Herman og jeg lover jeg træffer? saa vil vi nok savne Jer. Jeg tror Louis og Schou kommer. Jeg haaber det vil glæde Ernest at jeg igaar gjennem? fik tilsendt 100 kroner fra Wildem. Og vil I Rade nu værsaagod snart lade høre fra Jer. Jeg var igaar hos Doris og Henny de venter med Længsel en lille Hilsen. Jeg venter igjen paa Aanden en skøn Dag kommer over Ernest og den plejer ikke at komme før 2 dage inden Hjemrejsen. Nu "lev vel" og venlig Hilsen til Jer ogsaa til Ellen. Sophie" I 1916 sælger Charles gården i Flemløse og flytter sammen med Karen og sønnen Robert ind til Fruens Bøge ved Dalum tæt ved Odense. Her havde Charles fundet en grund på Tingløkkevej, hvor han lader en mindre patriciervilla opføre. Såvel villa som vej eksisterer den dag i dag. Familien Groths nyopførte villa på Tingløkkevej i Dalum ved Odense, 1916. (Originalt fotografi)

Charles Wilhelm Groth - 17 I 1916 var landsbyen Dalum stille og roligt ved at ændre sig til en villaforstad. Indtil 1910 var Dalum mest af alt en decideret landsby med landbrug og mejeri. Proprietærgården Rikkesminde ejede dengang 300 tønder land, som strakte sig så langt øjet rakte - helt til Hjallese, Hollufgård og Dyrup. Charles' moders relative store formue. En formue hun havde arvet efter sin fader hvidgarveren Wilhelm Klenows død i 1905. I 1910 begyndte Rikkesminde ejer, H.P. Simonsen så at udstykke jorden til villagrunde. Den første Rikkesmindeudstykning, i det nordlige Dalum, blev til prangende, individuelle velhavervillaer. Husene blev købt af grosserere, fabrikanter, direktører, konsuler og højtplacerede embedsmænd med deres daglige virke "inde i Odense". I det sydlige Dalum fik papirarbejderne tag over hovedet, bl.a. i papirfabrikkens arbejderhuse, også kaldet Dalum Fabriksby. I den midterste zone, som nybyggerne kaldte Fruens Bøge efter den nærliggende skov, og hvor Charles bosatte sig, købte arbejdere, handlende og håndværkere nye byggeforeningshuse med typehusagtigt præg. Det var "finere" at bo i Dalums deciderede villakvarterer, Rikkesminde og Fruens Bøge, end i Dalum Fabriksby. I 1916 var samtlige veje i Dalum stadig grusveje med grøfter omgivet af store træer og næsten alle steder så man tjørnehække. Ofte fik man støv fra grusvejen ind af vinduerne. Det var også en tid med mælkekuske; deres ringen og hestenes trampen kunne høres, længe før de nåede frem. Man måtte selv ud med fade og kander for at hente mælk og fløde. I de knap 2 år familien Groth boede på Tingløkkevej havde Charles ingen egentlig beskæftigelse. Tilsyneladende er Charles i tvivl om hvad næste kapitel i hans liv skal være. Familiens liv og ophold er i denne periode formentlig blevet finansieret dels ved salget af gården i Flemløse, og dels af Robert og Karen ved villaen på Fruens Bøge. (Originalt fotografi) Charles kommer dog efter et stykke tid til den opfattelse at det stadigvæk er i landbrugsvæsenet hans fremtid er. Siden han og Karen havde været på Holstenshus havde de opretholdt gode forbindelser til området, og de har formentlig været enige om at finde en gård ikke langt herfra. Kort tid efter i en lille landsby, ikke langt fra Holstenshus, finder Charles så den gård som han kunne se nogle muligheder i. Landsbyen hed Katterød og gården kaldtes for Vingården. Gården var i bortfæste under baroniet Holstenshus til Gaardfæster Rasmus Christian Clausen af Katterød. Vingårdens areal udgjorde 31 ha og 8.301 m². Vingården var livsfæste under baroniet Holstenshus. Hovedbygningen og to af

Charles Wilhelm Groth - 18 avlsbygningerne var opført i 1870'erne, medens den østre længe var et ældre bindingsværkshus. Elektrisk lys og kraft var indlagt. I Katterød lå tidligere en adelsgård, der tilhørte Poul Stigsen Hvide, som i 1505 solgte den til Karl Bryske, hvis søn, Jørgen Bryske i år 1556 skrev sig til Katterød. Om Vingården har nogen forbindelse tilbage til den tid vides dog ikke. Selve navnets oprindelse har der eksisteret en række historier om. Charles's søn Robert Groth gav altid udtryk for at gården nok havde fået sit navn fra de mange vinbjergsnegle man konstant stødte på i omegnen. Men den mest sandsynlige historie er nok den kammerherre Gustav Berner i foråret 2001 fortalte på en byvandring i Katterød. Historien gik på at navnet faktisk kom sig af at det tiende gården betalte til baroniet Holstenshus udelukkende blev brugt til at finansiere købet af altervin til menighedskirken - og derfor fik gården navnet Vin-gården. Det blev aftalt, at Rasmus Christian skulle købe gården af baroniet, hvorefter Charles skulle tiltransporteres købekontrakten. Prisen på ejendommen var sat til kr. 40.000. I handlen fulgte "de på ejendommen værende Bygninger og den i sin Tid overleverede Hestebesætning, Invetarium, Føde- og Sædekorn, saaledes som det skulde afleveres ved Fæsteophør". Herudover skulle Charles betale kr. 35.000 for at overtage øvrigt inventar som tilhørte Rasmus Christian, således at den samlede overtagelsessum androg kr. 75.000. Overtagelsesdagen blev aftalt til 1. april 1918. Købet blev hovedsageligt finansieret ved låneoptagelse. Charles lånte således kr. 20.000 af forpagter Frans Andersen, uden nogen aftale om tilbagebetaling, samt Katterød - ca. 1950. I forgrunden familien Groth's villa og bagved Vingården. På vejen ved gården ses to små børn. Formentligt er det Charles's børnebørn Vibeke og Marianne Groth. (Originalt fotografi)

Charles Wilhelm Groth - 19 yderligere kr. 35.000 af sin moder. Efter moderens død i 1935 blev lånet til Charles udlagt som båndlagt arv under Overformynderiets bestyrelse. Charles og Karen er dog enige om at de ikke selv ønsker at bebo stuehuset i gården. Formentlig har de fundet forholdene lidt for primitive i forhold til det de var vant til. Charles opfører derfor en villa nord for gården i løbet af 1918. En del år senere stammer følgende fotoserie fra, men den afslører nok meget godt hvordan Charles og Karen indrettede villaen.

Charles Wilhelm Groth - 20-9 kalve under 1 år. Endvidere forefandtes der følgende maskiner der ligeledes var omfattet af forpagtningen: - 1 selvbinder - 1 slåmaskine - 1 radsåmaskine - 1 tærskeværk - 2 plove - 3 arbejdsvogne - 1 fjedervogn - 1 ajletønde med nedfælder - 1 ajleturbinepumpe. Forpagtningen fortsætter indtil 17. juni 1959, hvor Charles afhænder gården til sin søn for kr. 110.000. Karen Larsen kommer først i 1970'erne på plejehjem i Faaborg, og langfredag den 20. april 1973 dør hun. Fredag den 9. december 1921 nedkommer Karen med parrets andet barn. Det bliver en pige, som døbes Lina Groth. Charles driver gården i Katterød i perioden 1918-1950. I 1950, 62 år gammel, beslutter Charles sig for at trække sig tilbage fra landbruget, og indgår derfor en forpagtningskontrakt med sin søn Robert Groth. Den officielle dato for forpagtningen er den 1. august 1950. Af forpagtningskontrakten fremgår det at der i 1950 fandtes følgende besætning på gården: Charles bor efter Karen's død fortsat i villaen, men det meste af tiden tilbringes på gården, hvor hans svigerdatter Esther passer og plejer ham. Sidst i 1974 beslutter Charles sig for at afhænde villaen, og flytter i stedet ind på et værelse i Vingaarden. Villaen sælges den 21. januar 1975 for kr. 140.500 til skolelærer Eskild Tage Christoffersen fra København. Overtagelsen finder sted den 11. juni 1975. - 4 arbejdsheste - 8 køer og kvier over 2 år - 5 kvier mellem 1 og 2 år