Tittel: Anmærkninger til Provst Bruns Beskrivelse over Snaasen indført i Norske Videnskabers Selskabs Samlede Skrifter / Jens Rynning Forfatter: Rynning, Jens Årstall: 17 August 1839 Trykt: Vinje : Sidetall: [18] s. ; 20 cm. Emner: Noter: Brun, Svend Busk Manuskript Se: Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter idet 19de Aarhundrede, bind 1 s. 167-224 Manuskriptet er transkribert av Inger-Karin Martinsen, Statsarkivet i Hamar, i oktober 2009 på oppdrag fra Arnt-Erik Selliaas, Vevelstadåsen 20, 1405 Langhus. Noen kommentarer av Inger-Karin Martinsen: Jeg har forsøkt å skrive av dokumentet bokstavrett. Dette betyr at feil i originaltekst er blitt feil i avskrift! Ettersom avskriften blir sendt elektronisk og det kan søkes i dokumentet, gir jeg ikke henvisninger til steder der dette er tilfellet. Du kan selv søke opp og eventuelt forandre f.eks. belv for blev, nodlig for nordlig, Situatioer for Situationer, Søeer for Søer og Kinderaaas for Kinderaas. Det hender at det er liten bokstav etter punktum. Bokstaven ø i avskriften kan stå som o, selv om det åpenbart må være ø. Dette er gjort når bokstaven er en helt tydelig skrevet o. Egennavnet Sandøhlen (Sanøhlen) skrives også tydelig Saudøhlen (Sauøhlen) et eller flere steder. Tegnet for Merker er i avskriften tolket som Merke eller Merker. Der det står Mærke eller Mærker er det direkte avskrift av tekst. I 17 har jeg to ganger erstattet figuren for kvadrat med teksten Kvadrat. Du får selv sørge for å få satt inn aktuelle tegn om du ønsker det. Der jeg virkelig har vært i tvil og ikke selv har vært spesielt fornøyd med tolking av tekst, men heller ikke hatt noe bedre å komme med, har jeg gjort følgende markering: (!). Det gjelder bl.a. tre egennavn. Det må også påpekes at forfatteren til tider har skrevet bokstavene a, e, o og ø på lik måte, slik at f.eks. egennavn kan ha blitt feiltolket.
Det bør også nevnes at jeg ikke har kunnet finne hvor en av anmerkningene x er ment å høre til i teksten. Langhus, 25. august 2010 Arnt-Erik Selliaas
Anmærkninger til Provst Bruns Beskrivelse over Snaasen indført i Norske Videnskabers Selskabs Samlede skrifter 1. Det er en underlig Idee, at Birkebenerne skulle have været de, som først have beboet dette Sted, og just have nedsat sig paa en Sæther. I Imsdahlen er en Gaard, kaldet Aasen og det er aabenbare, at Sætheren, Snøaasen, fra først af har været en Plads under den, men siden bleven øde, da Kornet vanskelig vilde trives i saadant Snøhull. Sandsynligt kom vort Folk tilsøes, og anlagde de første Gaarde ved Søen og saaledes fik vel Stoe (ikke Stod, dette Navn kjendes ikke i Egnen) sit Navn af Staae da Skibene der standsede, og man der satte sig ned. Oprydningen naaede omsider til Qvam; og nu saae man langt ud paa Sommeren i Øst for det store Vand Sneestriber i det høyde Andohr Fjeld, som ligger omtr: 2 a 2½ Miil østen for Vandet og over 1 maaske over 1½ Miil fra Bygdens yderste Gaard. Hvad Under! om de kaldte det Snøaasen, og at de som først droge østover, sagde at de rejste til Snøaasen. men, da de kom til Lands, var Snøaasen borte. De fandt lavt Land ligesaagodt som hvor de kom fra; men de nedsatte sig ikke paa Sjemsmyrerne; hvor de vel kunde see Snøaasen men paa selve Gaarden, hvorfra de kunde sjaahejm. til Vandets vestlige Egn; men som laae paa Sig fra Linien til Snøaasen. Sjaahejm blev forandret, ved at bort kaste j aa h og forandre sidste j til e til Sjeem, som Gaarden endnu kaldes Naar man altsaa siden vilde rejse til denne Gaard, maatte man eej rejse lige til Snøaasen men paa Seej, og deraf fik da vel hele Egnen sit Navn. Seeejsbygden. Hermed stemmer ogsaa Navnet Boste nu tilhørende Præstegaarden, Det er en Lie, sønden for Sjeem, og har sandsynlig i første Tid været Sjeemboernes Busta Sæther eller Sommerfjøs Plads. Navnet Sneaasen og endnu meer Sneeaasen skriver sig aabenbare fra danske Embedsmænd, som allevegne have forvandsket Egnens Gaarders Navne. Ellers udtales de 2 aa ikke som en Diphtong; men som det tydske dobbelte aa. 2. Fra 1ste Januar 1836 ligger det under Namdahlens Provstie. Ogsaa her er en Dansk Forvanskning paa Navnet Egnen haver unegteligt sit Navn af den store 20 Mile lange Dahl; det indbefatter, og denne sit Navn af Namsen Elv.
Dens oprindelige Navn har da været Namse Dahl; men for Vellyd og Korthed belv det Namdahl. 3. Vistnok ere her mange Elve; men maa ej forestille sig, nogen steds at see paaengang Mange af Dem. Men har befundet, at Kornet snarest fryser nede ved Elvene og der ere ved deres Bredder for det meste Skove, som sjule Dem for Øyet. Dog maa anmærkes, at her er mange Situatioer, som sjule aldeles det Fjeldagtige. 4. Man bemærke! at Forfatteren taler alene om Hovedsognet, ikke om det saakaldede Finnli, eller Lierne. Regnes Dette til; da bliver Længden omtrent dobbelt og Bredden er fra Jaama eller vel egentlig Dergasfjeld hvortil Snaasen i Gejstlig Henseende strakte sig i endnu levende fordums Finn Tale mesteres Tid, - sandsynligt 10 Norske Mile fra Nord til Syd. 5. mod Øst grændser Snaasen til Følling, og man paastaar, Strøms Præstegjeld i Jamteland: mod Syd til Folling, Osterdahl og Calls Sogne i Sverig samt Værdahlen og Sparboen i Norrig: mod Vest til Sparboen Stoe og Bedstaden mod Nord til Overhalden og Grogns Præstegjelde. Pontoppidans Kart er hvad Grændsen mod Grogn angaaer, ravgalt. Omtrent een Miil nordenfor Gaarden Langvand begynder først Grogns Grændse og de store Indsøer Duvsjøen og Limingen ligge tilligemed deres Almindinger af samme Navne i Inderøens Fogderi. Overalt laae Brakovalds Røse ved Grændsebestemmelsen mod Jamteland i Snaasen. 6. Efter Andohrfjeld burde været nævnt Halbufjeld strax østen for samme, over hvilket Præsten maa passere paa sine Rejser til og fra Lie Forfatteren maa ved Ordet, Mineralier sandsynlig tænkt Metaller eller kostbare Stene Snaasens Hovedsogn har fra dets vestligste Spidse ved Oldernæs og lige til over een Miil Ostenfor Kirken og uvist hvor meget længere henunder eller i Andohrfjeld en uhyre Foraad af Kalksteen, som deels er blaagraa; deels gjennemskaaret af hvide Striber deels ogsaa temmelig hvid og fiin, den sidste dog tildeels ligesom indlagt af nesten umærkelige Glimmerflader, som dog synes at tabe sig dybere, som en Minering 1826 synes at antyde. Den blaagraae er den fasteste og af finest Textur den hvide er blandt den fineste af de Slags Anmærkeren har seet fra Norge. Ellers findes denne Kalksteen ej alene paa Glimmer Schifer men ½ Miil nordenfor Præstegaarden endog i et mægtigt Lag baade ovenpaa og under Samme; altsaa af samme Formations Tid. I Meget af denne uhyre Floss er det Hvide det fremherskende og dette synes vel saa hvidt og fiint, som den paa Præstegaarden;
men Flossen synker ned i de haardere Steenarter; saaat Brydningen maa vorde vanskelig. Foruden Kalkstenens Anvendelse til Kalkbrænding er Hovedkirkens Alter bilagt med nogenledes slettede Marmor-Plader en liden Steen paa Muses Begravelse er af Samme Iligemaade een paa den sidste Madame Muses Grav alt af den hvide Sort. Af den blaae staaer en Bautasteen paa Klippen vestenfor Præstegaarden hvis Midte er sleben og haver Indskrift 17 Mai, paa hvilken Dag den 1835 blev trukket did paa den frosne Snee, hvilket de ældste Folk ei mindedes muligt paa den Aarstid. Kleberstenen i Monns(!) Fjeld er meget grov og fuld af fremmede Dele. Hele Raufjeldet er af Kalkslegten. Der er meget smuk Serpentiinsteen som brændt bliver nesten flintehaard; men formedelst indsprengt Titanerts-Partikler er vanskelig at bearbejde. Saavel i Snaasen, som i Lierne er Qværnsteen; men endnu er den ikke benyttet til Salg. Hertil bør Lægges for Hovedsognet Gusli Fjeld No 1 i Nord mod Sanøhla. Dette er at ansee for den vestligste Ende af Brandsfjeldets sydligste Arm. b, for Lierne. Fjeldene i Nord for Sauøhla ere for det meste Navnløse. Hovdahlsfjeld i Syd for Dunsjø og Vestenfor Hovdahls Vand, skal være i Grændsen mod Grogn. Vestenfor Dunsjø kaldes Fjeldet Steenfjeld, og er af Dunsjø-Elven gjennemskaaret midt paa Vandets Vestre lange Side hvor mod Nordvest Vandets Udløb er noteret løber en Elv ind i Samme Dette Fjeld løber dog med engang fordybet siden ogsaa vesten for Liming og synker ved Namsevandets Platou ned under Sletten. I Øst for denne laveste Deel af Fjeldet rejser sig Dergasfjeld der nu tilegnes af Grogn og sydlig og sydøstlig for samme Jaamafjeld og det lavere Brakovaldsfjeld. Mellem Liming og Dunsjøen er der et lavt Fjeld af Nogle kaldet Lille Jaamafjeld af andre lille Portfjeld. Det skiller mellem Limings og Havfjelds Elvene, som løbe ud i Qværnbergs v: Frostviigs Søe. Sønden for dette ligger Portfjeld, som skiller sidstnævnte Elv fra Qvens og Muruvandets Vasdrag. Længere Syd langs Grændsen lige mangfoldige Fjeld Klumpe blandt hvilke Hartkjør v: Hestkjøl Fjeld er det betydeligste Om dette siges at det er aldrig uden Snee, Reen og Vind.
Imod Grændsen mod Syd ligge flere Fjelde uden Navne indtil man kommer til Strækningen paa nordre Side af Ingsjøen. Imellem alle disse Nevnlige Fjeldstrækninger ville vi nævne 1. Brandsfjeld en Vidloftig Strækning der løber især mellem øst og Vest. Ved Næsseskar deeles det da Strækningen søndenfor kaldes deels Hokkelfjeld deels Bugvasfjeld deels er uden Navn. Sammenhængende med Hokkelfjeld er 2 Uhrdahl, eller Uhdalsfjeld hvorover Vejen til Sørli gaaer, og regnes at være over 2 Mile. det forlænger sig nordenfor Fossdahlen i Klokkeklumperne i hvis Nordhell er Qværnsteen, og ligger de i Nordvest til Nord for Gusli-Fjeld No 2 3. Gusli-Fjeld No 2 udgjør tilligemed Fossdahls Fjeld og Luru Snejsar en betydelig Fjeldmasse, der i mod Syd gaaer ud i Blaafjeld og Middagsfjeld og længer mod Vest i Gaupkjynaxelen. Disse ere de betydeligste af Fjeldene osten for Hovedsognet. Denne Klynge er ellers afskaaren i 2 Deele ved Luru Vand og Elve; thi dette Vand sender een Elv mod Øst til den Botniske Bugt og en anden mod vest til Namsens Vanddrag. 7. Lenzum Elv kommer ud af Langvand eller rettere af Hollern, som tilligemed Langvandet danner Figuren af en Hæsteskoe og lober mod Øst mod Lenzum og siden vestlig ved Gravbrøth ud i Andohr Elv v: Andra Elv (paa denne Kant er Pontoppidans Kart ravgalt; thi Elven, som gaar ud ved Brovold begynder i Kulaasens Strækning og gaar nodlig og Vestlig nordenfor Langvandet og kommer søndenfor Kinderaaas og norden og Vestenfor Moum ud i Snaasens Vand. Den Elv, som paa Kartet vises at gaae mod vest fra Langvand er ved Fjeld skilt fra Samme; men kommer fra nogle Søeer Drovsjøerne og Bjørnvandene. Andra Elv. glemt Gaupkjøn og Andohrkjyn. Denne Elv er paa nogle Stækninger for bahr for Baade. Ømsa kommer fra Iismenningvandene i Præstegaardens Strækning. ogsaa Glemt Gajndahlsaaen, som løber ind i Calls Sogn i Jamteland. Holden eller Grønningen Elv som gjennem Holden Vand løber ud i Calls Sogn. Dette Vanddrag gaaer ogsaa fra Vie Vand i Præstegaardens Eenemærker, og Langvand No 2, og en Elv ud i Holdens Søe No 1. (hvilken 1689 aldeles tilhørte Snaasens Præstegaard
og dog er Rigsgrændsen 1759 a 60. sat saaledes, at det meste af Vandet tilhører Sverig. Man kan derfor just ikke meget ivrigt rose de Norske Kommissarier.) Jefsjøens Elv betydelig stor. Luru Elv No 1 kommer fra Luru Vand, løber mod Vest og Nord og optager Honali(!) Elv fra Øst. Hokkelfjeld Aa No 1. Finnbuhrs Elv og flere fra Nord. Den foreener sig siden med Alma kommende fra Hokkelkjynd og flere Vande i Hokkelfjeld, samt Øxvandet i Næsseskaret, - Medahls Elven og Sanøhla, hvorpaa den samlede Elv under Navn Sannøhla falder ved Midjo ud i Namsen. I Lie ere følgende de mærkeligste Vanddrag. 1 I Limings alminding. Hudingvand, hvis Elv falder i Vegtervand og derfra ud i Liming Søe som ogsaa modtager flere Tilløb fra Nord og Vest, og udsender en stor men kort Elv i Frosviigs Søe i Sverig. 2 Duunsjoelv, meget stor, falder ud i Namsen. Vandet Duunsjø, som er omgivet af Duunsjø Alminding er formeentlig meget større end det store Snaasavand. I denne Søe ligger tvende store Klippeøer. Pontoppidan have kun een. Sagnet paastaaer at Finnerne havde paa den større eller høyeste havt deres Afgudstjeneste og at den derfor kaldes Dunsjø Guden; men her spores atter Dansk Forqvakling. Navnet er Dunsjogutten og flere steds findes lignende Navne af en mindre Klippe, som Gutt eller Kalv af et Vand eller Fjeld. 3. Hovdahls Vand i Fjeldene sydligt for Duunsjø, siges 1 Miil langt, og udsender i ostlige Ende en betydelig Elv som ved Skogen løber ud i Frostviigvand. Elven er nok over een Miil; men intet Spor sees af dette Vanddrag paa Pontoppidans Kart. 4 Muru Vasdrag gaaer med nogle Elve og Bekke udi i Qveen og MuVand østligt over Grændsen. 5 Sauøhlens betydelig Vanddrag begynder ved Rigsgrændsen i et Fjeld kaldet Penningkjejsen gaaer gjennem Løvsjøerne og Sannsjøen udi Laksjøen der optager flere Elve og Bekke er omtrent 1½ Miil lang og paa det bredeste omtrent ½ Miil bred. paa dens længste Side omtrent paa Midten af den heele Længde udløber Sannøhla gjennem Bratlands og Sjelbrævandene og Ottersjøen og optager flere navnløse rindende Vande før end den foreener sig med Luru uvist om i Grogn eller Snaasen.
6 Rengen (i Grændsebefaringen kaldet Ringen) Vand og Vandrag. begynder mod Vest i Luru Vand, som udsender en Aae No 2 af sin østlige Ende, hvilket forbi Inderdahl løber gjennem Uhlen og en dyb Strøm i det store Vand Rengen. En anden betydelig Arm begynder i Fossedahlsfjeld løber først mod Nordsiden mod Ost og Sydost som en betydelig Elv, sandsynlig 2 Mile lang ud gjennem Langlingens Elv udi Uhlen en anden Elv eller stor Bæk kommer fra Tisvandet, der sender gjennem Djubvatne een Elv i Laksjøen og gjennem flere Vande en anden ved Aune ud i Holdensjø No 2. En anden løber fra Gusli Vand ud i Langlingen. Dette Vand med Vanddrag og Elv er vel omtrent 2 Mile langt; men findes ligesaalidet, som Fossedahl Vanddrag paa Pontoppidans Kart. En tredie løber ved Vestnoer udi i Langlingen. Endnu løber ved Endsæth en Elv u i i Rengensøe, hvilken Søe sydøstligt begrændses af Sverig. Regnes alle disse og de i Beskrivelsen nævnte Elves Vand sammen, da formenes at det vil udgjøre mere end Namsens Sanøhla og Dunnsjø Elven og at følgelig Snaasens Areal maa være større end Grogns. Her er nok af Perlemuslinger; men Ingen giver sig af med at sanke Perler der deels ere smaae og Een meget stor og Kuglerund, som Inds: har seet havde kun paa et lille Punct den ægte farve. Resten var skidden graa uden mindste Glands. 9. Meget er heri forbedret, saa at man nu kan rejse 7/8 Miil østenfor Kirken i Vogn. 11. Folketallet var 1825 = 2397 1835 = 2494 12. Om et Steds Folkemængde kan man ej slutte blot af Fødtes og Dødes Antall: man maatte og holde nøye Bog over Indflyttede og Udflyttede. Saaledes var i de 10 nævnte Aar 196 flere Fødte end Døde. Forskjellen i Antall maa derfor med eller uden Attest være bortflyttet, saa at man ved Tællingen endog var i Uvished om Nogle. 13. At Radesyge er ukjendt synes at bevise at Rakefisk Suurfisk ej maa være dens Aarsag; thi den spises her i Mængde. Er det den rene Luft, de reenlige Værelser eller hvad er det Gud har givet denne Egn til Midel(!) mod hiin fæle Sygdom? Inds: har været i adskillige Norges Egne; men ej fundet nogensteds saadant Asyl mod Smitsot, som her.
14. Den i Mangors Landapothek beskrevne Saarsalve have mange fundet sig vel ved. Ogsaa have Mange forlangt Spanskflueplaster og Laxeermidler og vor examinerede Jordemoder har hjulpet flere ved Lavement. 15. 1835 vare her Selvejere 201. Lejlændinge 39. Huusfolk 134. 1 Embedsmand 1 Handelsmand 1 Pensionist. 80 Inderste 142 Kaarfolk. Her saaedes 700 Mærker Liinfrøe. her holdtes 214 Hunde 155 Høns foruden hvad i de trykte Beretninger anført. Til Foder for Qvæget hentedes fra Fjeldene 7913 Læss Storr og Sætherhøe, til Hvis Hentning behøves 96164 Timer for een Hæst og Karl. Dagen beregnet til 12 Timer, behøves altsaa 8014 Dage altsaa, om Hæstene udholdt at gaae saaledes dagligt for 393 Hæste 20½ Dag. 16. Uagtet paa Præstegaarden i senere Tid mellem 2 Kalkberge x ( x Her skrives med Forsæt saaledes; thi Bjerg er et Dansk Ord og betyder enhver Jordhøy, men Berg derimod tilkjendegiver altid at Massen er Steen) er gravet mange 100 Favne Grøfter tildeels over 3 Alen dybe, og i disses Bund er nedstødt flere Alens dybe Stænger, er endnu (1839) ingen Mangel funden I Forf: Dage var Ingen, som agtede at udtørre Myrer. Efterat Almuen havde seet og beleet sidste Præstes Jordforbedringer, have flere i senere Tid efterlignet og fundet sig vel tjente derved 17 En Tolfemning er 144 Stænger, hver Stang 3½ Alen altsaa 1764 Alen 18. 1826 satte Præsten 20 Tdr Potetes. Man beloe ham da man ej indsaae hvorfra han skulde faae Folk at Luge og hyppe. Da Ageren efter et Par Harvinger omsider i nogle Timer ved Ahlen var hyppet samledes Søndagen derefter heele Kirkealmuen at see denne utroelige Virkning. Siden har man baade udvidet denne Avl og forskaffet sig selv Ahle. Ja et Par have endog forsøgt at raffinere paa Indretningen: Vel duede det Ikke; men det viser en Betænksomhed og at Folket opvakt vil selv undersøge. Liin og Hampeavl vil uagtet de voxe her ligesaagodt som paa Hedemarken ikke ret Lykkes her før man lærer bedre at behandle det Avlede. Imidlertid havde dog Præsten førend Tiendeforeningen omtrent 7 Vog tilgjort Liin hvilket da Præsten haver 2/3 af heele Tienden altsaa Avlen have været 116 2/3 Vog. Ogsaa en Art Sædskifte er i senere Tid udgaaet fra samme Gaard; da mosgroede Volde eller Ekkrer oppløyes og bruges det længste muligt til Havre; derpaa gjødsles besaaes med Byg og Vinterruug og gjenlægges med eller uden Timothei Græss.
Kornavlen i Middelsaar (nu 1839 have vi havt 9 Aars Række af nesten Naar alle) kan gjettes saaleedes. Hovedsognet haver vel 1800 Sjele for hver maa regnes 3 Tdr. og da dette Sogn i det Hele balancerer med Korn maa den aarlige Forbrug udgjøre 5400 Tdr: erholder i det Hele 5 Fold; da er Sæden 1080 Td og den hele Avl 6480 Tdr. Naturligviis maa hertil regnes Huusfolks og Kaarfolks og Andres Avl. Sandsynlig avles ogsaa 1 a 2000 Tdr Poteter men disse anvendes meest til Brændeviin i de gode Aar. Nu (1839) have kun Faae gjort sig skyldig i ulovligt Brænderi, men Ingen er derom overbeviist; da Inqvisitionsret fattes. Men sandsynlig har Mangelen især holdt Folket i Orden, hvorvel Brændeviins Udskjenking er uddeeles denne Drik til liden Borde(!) for Kjøberen i alt for stor Mængde. Pag 187. Norren Læs Storren Hvad i denne er foreslaaet er i senere Tid seet udført paa Præstegaarden hvorom mere nedenfor. 21. Kun faae Sæthre have Stue, Seng, Bord og Bænk af det Slags, man sedvanlig tænker ved disse Ord. Stuen er sedvanlig optømret saa tet; at man godt kan skyde Ulve mellem Stekkene. Sængen er en Art Halvlæm af kløvede og kun løseligt tilhuggede Træer. Bænken er sedvanlig en Kløvning af Gran, som har beholdt 3 a 4 Grene saaledes tilhugne at de Kunne tjene til Fødder. Inds: har seet eet saadant Møbel, agtværdigt af mere end 100 Aars Brug. 22. I Sognepræst Angells Tid forbedredes Faareavlen her betydeligt. 23. Siden 1825 har man ogsaa her lært at fodre Hæstene ved Aspeløv. hvoraf de trives overmaade vel. Gjederne ere mere kræsne end Faarene. 25. Anmærkningen burde have været borte vore utalte Sumper og Moradser og Myrer frembringe uhyre Skyer af Insecter, som ere ukjendte, hvor Landet er mindre fugtigt. 26. Haugstid Læse Gangstid. Fortjenesten af Skoven var mellem 1825 og 1839 mindre end ingen for de fleste Skovejere; derfor have Alle, som af Skoven vilde betale Gjeld, hugget sig til Stympere. For det meste har Bonden, naar han paa Elvebredden leverer sit Tømmer, foruden Skovlejen, tabt 24 s a 48 s pr Tylt. 10 a 20 Tylter forarme Ingen; men leveres 100 Tylt, da tabes allerede 20 a 40 Spd r hvilket kun faae kunne taale oftere. 27 Snaasen kan aldrig lide Mangel paa Brænde; thi, om Skoven aldeles udryddes, saa ere her uudtømmelige Myrer. For Egnen er Agre og Enge større Pryd en Skov i
sær af Naaletræer: og vist er det, at dersom Folket anvendte den Anstrængelse som anvendes paa at leverer Saugtømmer paa at rydde og forbedre Jorden, da maatte her være mindre Armod end her virkelig er. 28 Mellem 1826 og 1839 ere neppe 1000 Tylter Planker skaaren i Snaasen, og de, som have skaaret, ere, som De, der hugg Tømmer, forarmede i Forhold til det, de fremvirkede. Tømret er annammet for det meste til Bya Saug i Stoe, omtr: 1 a 2000 Tylter. Handsaugbord til Udførsel er ej at tænke paa; da Daglejen er høy og Bordpriserne ringe. Hvortil tjene Skovene som ej behøves til Bygning og Brænde, naar deres Product ej skulde udføres? Det maatte glæde at see Trælasten gaae, naar man ej vidste at de fleste Bønder tabe 2 a 4 s paa hver Stok de levere. 29 Huusfliden har længe her leveret Vadmel og grovt Lerred, som Overhaldens Handelskarle opkjøbte og solgte til Nordland og derved forøgede Overhaldens Qvinders Roos(!) for Industri. Sandsynlig selges for over 5000 Alen Væv ud af Bøygden. I Hovedsognet kjøbes heller Uld end selges Af Smør selges fra heele Præstegjeldet i gode Aar omtrent 400 Vog og desuden omtrent 100 Qvæghøveder og ligesaa mange Smaafæe. 30 Af tunge Vahrer regnes gjerne 1 s i Transport herfra til Trondhjem Priserne mellem 1825 og 1839 have varieret saaledes mellem 20 a 30 Spd for en god Arbejdshæst Fedet Slagtoxe 8 a 14 Spd: almindelig Koe 5 a 9 Spd 1 Merke Smør fra 3 s til 9 s. Ryper mellem 3 s og 8 s. Grov Uld 8 a 10 s finere indtil 16 s. pr: Merke Liin 7 a 10 s pr: Merke: Kalk 20 a 24 s pr Td: Tjære 2 s pr Merke. 31 Disværre! ogsaa her har Spil tiltaget, som en værdig Pode af ulovligt Kroehold. Snaasningerne har gjerne coloniseret. De bebyggede 1622 Nordli og derfra er norden Norlie Dunsjøens og Limingens Almindinger bebyggede og flere Nybyg hinsidens Grændsen ere og saa derfra bebyggede. I senere Tid have dette Præstegjelds Udflyttere nedsat sig i Namsens Alminding og flere ere flyttede til Nordlandene. Snaasningerne ere aldeles ikke mere vedholdende ved det Gamle end Andre. Indseer Nogen at det nye er bedre bier han ej med at antage det. Den sidste Tirade pag 195 viser at Forfatteren har confunderet Odelsret Aasædesret og Ejendomsret. Siden 1814 er ej opspurgt at Nogen har ved Odelsret tilbageløst nogen Gaard 32 At synge behøver som alt, der skal være ordentligt, Underviisning. Saasnart Snaasningerne erholdt den have de synget hver Primo ordentligt efter Forsangeren
og de mere Underviste fiirstemmige Choralmelodier saa ordentligt at Kjendere paastaae det ej skede fuldkomnere i Hovedstaden. Den udflyttede Student, Ole Rynning er at takke for denne Fuldkommenhed. 33. Den sidste Præstekone har meget bidraget til Huusflidens Forædling endog ved selv med sine Døttre oftere at gaae i Kirken med hjemmevirkede Klæder og at virke finere end før endog til Salg og give Lysthavende Underretning om Farving, samtt lade sine Døttre lære kunstigere Vævning. Hun har og af det Kongelige Norske Videnskabers Selskab erholdt i Belønning en Vævstoel, som kostede Selskabet 16 Spd; men da den af Mesteren var gjort saadan at den var aldeles ubrugbar er den af en simpel Snaasning istandsat saaledes; at den godt kan bruges. Af Bøygdens Qvinder har kun een yttret Lyst til Drejls Vævning, dog hidtil kun til den egentlige Vævning. 38 Skierne bruges nu ej mere. neppe til Gavn for Tjenesten ere de aflagte Compagniet kaldes nu Snaasenske Jæger Compagnie. 39 Capitaler efter 1810 hensmeltede lettelig. Saaledes bleve af hine 550 Rdr: tilbage alene 123¾ Spd: 40. Af disse 900 Spd blev kun tilbage 33¾ Spd. Det øvrige var nest efter 900 Spd Umyndiges Midler laant paa anden Prioriteet i en Gaard taxeret for 6 a 8000 Rd: Pengene og Gaardene faldt og først Prioriteet selv tabte Anden derimod erholdt aldeles intet. Denne Kasse haver nu udsat 532 Spd. 41 Naar Pladerne paa Alteret og Indgangene i Coret og Skibet undtages, er neppe een eneste huggen Steen i hele Kirkens Muur Denne er opført af Kalksteen, der sedvanlig haver flere flade Sider. 42. Vist er Messehagelen, som nu bruges af rødt Fløyl men ved mere end 80 Aars Brug saare medtaget Bægeret har i Mands Minde været forgyldt saavel indvendig, som udvendig overalt. Malmstagen haver Plads til 2 store Kirkevoxlys og 2 andre Lys; men haver aldrig havt mere end 2 Arme 43. Sandsynlig har Kirken været et Thors eller Odins Tempel før den blev Chriisten Kirke; thi først vender den ikke rigtig mellem Øst og vest men nordostlig og sydvestlig. 2. viser Choret sig tydeligt som Tilbygning og Aabningen mellem Samme og Kirken synes sildigere. 3. Da 1827 et Vindue udvidedes, befandtes at selv det smalle Vindue var paahugget efterat Bygningen var opført. Al Skyld for Bygningens Mørkhed bør derfor ej paabyrdes Papisterne. Desuden allerede 1688 var bestemt at
nyt Vindu skulde gjøres og det lille smale udvides; men det skede først 1827 og det paa simpel Opfordring af Sognepræsten Altertavlen haver en deel heslige nogle endog ublue Figurer, som passe mere for et Bordell end en Kirke; Dog det haver i Omegnen mange Søstre. Hvorledes man af Tegningen paa Snaasens Altertavle kan see at Judas har været en heslig Person af Udseende, begripes ikke, da i Skriften intet Ord findes om at han saae anderledes ud end andre syndige Mennesker, og slet intet haves for at den unævnte Maler har seet Judas eller truffet ham. Pag 205 Mon ej alle sande Christne nu og til alle Tider tænkte saaledes. 45 Det var 13 April, Paaskedag 1613 at den Svenske, saakaldede Oberste Beck opbrændte Snaasens Kirke. Da Freden til Knæreed var sluttet i Februar samme Aar, kan dette Tog ej ansees som en Krigsbedrift; men maa have været et Røvertog hvis Anforer neppe nogen Oberst har været. 46. Af Gravhøye findes mangfoldige endog flere paa selve Præstegaardens opdyrkede Areal. Da Vejen 1826 lagdes gjennem en saadan nesten udsegen, fandtes Smykker af Messing og en Metals Spydspids, hvilket alt er sendt til Universiteets Musæet. Af Bautastene er ingen siden opdaget, dog er een Alen over Jorden 1833 oprejst paa Klippen vestenfor Præstegaarden den 17 Maji den haver kun hine 6 Figurer indskaaren paa en poleret Flade. I øvrigt er den aldeles raa, som en sedvanlig Bautasteen. Det er ellers mærkeligt at den paa nævnte Dag Kl: 10 Formiddag blev trukken paa Skaren af Søndagsskolens Elever (paa den Tid plejer ellers at være den bedste Sædetid. 48. Om denne Gisning see ovenfor til 1! Hvorledes et Træ Kapell i den papistiske Tid i en Fjelddahl hvor efter al Sandsynlighed neppe har været 20 Beboere kan bevise at denne Fjelddahl har været beboet før Hoved-Sognet, som haver en Steenkirke sandsynlig fra Hedenskabets Tid mangfoldige Gravhøye og vist een Bautasteen er ubegribeligt; helst da i Gravhøyene er funden Metalspydspids, som røber en tidligere Periode end den, hvori Jern brugtes dertil, og følgelig langt tidligere end Birkebenernes. Pag 213 Lin: 19 ovenfra 9 Bønder læs 69 Bønder 215 Brandsfjeldet haver formeentlig sit Navn deraf at Morgen og Aften røder, naar Fjeldets Top er bedækket af Snee ofte maler den rød som Ild. Fjeldet bestaaer deels af Uhrgnejs: deels af Glimmerschifer hvori store Qvadratiske Kiselflader deels som i Næsseskar af rød Porphyr. Alt samment(!) Steenarter, som benegte al Vulcansk
Oprindelse. Dog kan vel Jordskjel eller maaske Fjeldskræ have voldet den Forstyrelse, hvoover Præstens Vej gaaer. Sagnet fortæller vel at man fra dette Fjelds Spidse har seet Solen i Midnads Timen paa Sommer Soelhverv Dag. Dette er nu langt i fra saaledes: det har Inds: selv erfaret: han har tvende Gange just i Midnatstimen havt Fjeldspidsen for Øye. Den eene Gang var det klart aldeles men Spidsen var mørk; den anden Gang stod høyt over Fjeldspidsen en Vindskye. Ved Solens Nedgang sortnede først Fjeldet, siden lidt efter lidt Skyen, endelig blev ogsaa denne i lidt over ½ Time sort: siden begyndte den at rødmes af Morgenrøden, og endelig malede denne ogsaa Fjeldtoppen rød. Til Anmærkningen. Provst Brun, som skrev denne Anmærkning styrtede da en Limand havde taget fejl af Vejen, saa uhældigt med Hæsten at han havde Mindelse deraf, saalænge han levede. Ligeledes skal være gaaet med hans Eftermand Præst J.H. Angell; dennes Efterman blev i Aarene 1826 og 1827 om Sommeren overfalden i Fjeldet af Vintervejr og derved saa medtagen at han i henved 6 Aar var som en svag Reconvalescent. For at være Præst her behøves at Manden er ikke tung og let kan i Nødsfald kaste sig af Hæsten. Pag 217. At dette Nederlag skede 1539 er aabenbare urigtigt; thi 1626 eller 1689 vare allerede nogle 100 forløbne efter Nederlaget. Sandsynligen har Her Lund ved Ordene er vist alene har villet antyde at det er ikke mindre end 5 Generationer hvilket kan siges om disse vare 50 Overalt var i denne afsides Egn vist Ingen som holdt Bog over Generationer og naar Roland Rolandses Søn og Sønnesøn fik samme Navn confunderedes lettelig Personerne. Dette er saa meget sandsynligere, som for 1781. Ingen Ministerialbog holdtes over fødte Copulerede og Døde i Lierne og for 1825 vidste ikke dersteds hvad Communionbog var. Snaasens Præstegaard I gamle Gamle dage var Berg Præstegaard men for flere 100 Aar siden myrdede Beboeren af Vinje sin Broder. Hans Gods faldt til Kongen og paa Andragende fra Præsten tilbyttedes den mod Berg. Dens gamle Skyld var 2 Spand dens nye vil sandsynlig blive 10 Daler 15 Skill: da sandsyn Resten af det fratagne Volden vil lægges tilbage. Denne Gaard bestaaer af flere Stykker nemlig a. Den egentlige Gaard med Hjemmark grændser, mod Nord, til Snaasavandet Sjeem og Underhoug. Mod Øst til Krogsgaard Dahlegaardene mod Syd til Holseng og Rævkjyn samt mod Vestre Svarva mod Vest til Østre Svarva og Sannæss.
Den er ved Andohr Elv eller Andra Elv afskaaren i 2 Stykker. Paa nordre Deel, som dog for det meste bestaaer av Klipper og Myr er den egentlige opryddede Gaard og 3 a 4 Huusvæhr: paa den sydlige Deel ere 6 Huusvæhr. Begge Deles Længde fra Nord mod Syd Snaasavand til Rævkjøjnn er omtrent ½ Miil: dens Bredhed fra Sannæs til Krogsgaard omtrent 1/8 Mil men mellem sidste Gaard og Østre Svarva tildeels neppe 400 Alen og ved Rævkjøin neppe 100 Alen. Hvad i Bings Norgesbeskrivelse er anført om dens Sæd etc: kan kun have været rigtigt, naar Pladserne regnedes med. 1818 befandtes Gaarden at føde 18 a 20 Høveder, 20 a 30 Smaafæe 4 a 5 Hæste, Udsæd 18 a 20 Tdr: Avl 85 a 100 Tdr. Ingen andre Herligheder. Intet Inventar. Mange endog uundværlige Huse ere Ejendom en Ubehagelighed for den Kommende et Gode for den Vigende, som maaske var gavnligt allevegne at gjennemføre. I Begyndelsen af det 17 Aarhundrede har en Præst, maaske for at give en gammel tro Tjener et vist Levbrød faaet et Stykke Hæstvoillan fralagt Gaardens Matricul Skyld og bortbygslet under Navnet Dahl; men Jorden kaldes til den Dag i dag Voila og i Aaret 1827 blev det halve heraf, som var bygselledigt lagt tilbage. Meget vandtes just ikke herved uden forsaavidt at man behøver at kjøbe lidt mindre Træfang og kan havne Kreaturene nogle faae Dage uden at gjete dem mellem Agrene. Omtrent 20 Vinterlæss Foer hentes derfra. Ved Oprydning siden 1825 har det nordre Stykke givet omtrent 30 a 40 Vinterlæs mere Foer end før, og en anden Driftsmaade har sat den i Stand til i gode Aar at føde 7 Hæste 26 a 29 Qvæg og 70 a 80 Smaafæe. Den kan endnu meget forbedres; men Præsten som gammel vil ikke vove Penge derpaa da han hverken kan erholde noget for sin Familie af Nylandet eller Laan til Jordens Forbedring, der vistnok er kostbar; men ogsaa betaler sig rigelig. De gjorte Forbedringer have med Kosten kostet over 400 Spd: men de have allerede betalt sig, og give aarlig Indtægt. b: Nordfjeldet
Begynder i Øst Kinneraasslettet til Flaakjyn og derfra igjen mod Øst saa langt Præsten vil, lige til Luru I denne betydelige Strækning have Præsterne tilladt at Sætre og slaae Storr (Myhrer) 1 Klokkeren 2. Aasvolds Lejlænding. 3 Østre og Vestre Grans Lejlændige; saa at Præsten med sine Huusmænd nu haver neppe 32 Læss Emner aarlig (Da Fjeldmyrerne behøve at hvile hvert andet Aar i det mindste maa der for 1 Aar naar kun slaaes hvert andet Aar, kunne høstes 64 Læss) c Iismenninggjelen En Strækning mod Sydost omtrent 2 Mile borte i Fjeldene grændsende mod Nord til Gavelen og forresten til Statens Alminding fra hvilken den er skilt ved Steenrøser, nemligt i Nord mod Gavle en paa Finnkjærring Fjeld i Syd a Sydost for denne een paa Vivasfjeld Fra Sidste gaaer Linien ned til StorsteenElvens Udløb i Grønningen Vand, herfra gaaer Linien op mod en Røse i mod Bredes Ejendele og derfra følger den en Bæk ned i Imsa, Elv, paa et Sted hvor en anden Bæk Fra Røsen paa Finnkjærringfjeld falder fra modsatte Bredde ned i Elven. Indenfor denne Strækning ligge Ismenning Vandene og adskillige Kjønne deels med deels uden Fisk. I disse og Vievandet kan i gode Aar med 2 Mand og 24 a 20 Garn x denne Ejendom byttede en Præst for over 200 Aar siden bort for Noget af Bostad, og Da Iismenning ligger i Grændsen mod den er det sandsynlig at den ved Byttet er forbeholdt tilbage. fiskes 1 a 3 Tdr i Gangstiden om Høsten, men Fordelen heraf er dog meget usikker. I Strekningen have Præsterne for længst sandsynlig for at forsvare sig mod vilde Dyr tilladt et Par Lejlændinge og 2 nu 5 Gaarde at sætre etc: imod en liden Kjendelse. d. Vichelsmoen ligger ved Gravbroth udgjorde for 8 Merker af Præstegaardens 2 Spands Skyld e Aarenget sammesteds f. Tokyllmyren(!). Disse 3 Jordstykker som sandsynlig udgjort en Deel af Gravbrøth. 1689 brugte Gravbrøthsmændene Aarenget til Godtgjørelse fordi Præstene der
med Hæste og Folk tager ind paa Rejserne til og fra Lie, han brugte selv Vichelsmoen. Denne var da saaledes forgroet at der kun avledes 1 (eet) Læs Høe. I senere Tid bruger Præsten selv Aarenget og Gravbrøths Mændene have nu Vichelsmoe, hvorpaa en Huusmand af dem er nedsat og har af dem faaet Myrslaat, saaat han kan avle Korn og Høe paa den tørre Sandmoe. Disse Jordstykker ligge 1 Miil 1¼ Miil a 1½ Miil fra Præstegaarden I det Hele henter Præstene tilligemed sine Huusmænd aarlig fra Fjeldene henimod 200 Læss Høe. Huusmændene have deels Odelsjord; deels leje De af andre Myhrslet i Fjeldene. Af Skov haver Gaarden langt fra det Nødvendige og Orkanen 1837 har deri gjort forfærdeligt Nederlag; men dens Torvmyrer ere uudtømmelige i eet a 2000 Aar; saa at man ej haver at frygte for Brænde om Skoven skulde aldeles gaae op. Klippen paa denne Gaards nordre Deel bestaaer af en Art Kalksteen, der tager i mod god Politur Noget af den er blaagraa med meget fiin Crystallisation. Noget af denne haver hvide, meget fiint crystalliserede Striber eller Pader(!) Noget af Kalkstenen er Hvid, dog er dennes Crystaller mindre fine. Den som har længet været udsat for Luften viser ogsaa fine Striber hvori nogle fine Lameller af jernholdigt Glimmer har tegnet rudbrune matte Sketteringer. Af denne er anvendt 1. til Plader paa Alteret. 2 en lille Steen med Insription paa Muses Begravelses Sted. 3 en Liigsteen paa Madam Muses Grav. De Jordforbedringer som siden 1825 ere paabegyndte, behøve, om det nesten Udtørrede skal aldeles udtørres og frugtbar gjøres omtrent 1000 Spd. Præsten er gammel og kan fornuftigviis ikke koste meget paa en Ejendom, som han ej kan have mange Aar at høste af. Han har søgt om Laan dertil; men Loven, som tillader Laan til Præstegaarders Bebyggelse, synes at ville Præster og andre Embedsmænd ej skulle befatte sig med Jordens forbedring, saa at Udfaldet blev som han ventede Afslag. Havde Loven været anderledes, da kunde i disse trange Aar mange Fattige have været sysselsatte, Gaarden kunde have været mange p:c: forbedret, og Nationalvelstanden vundet over x 100 pc. Vinje 17 August 1839 J Rynning Snaasens Sognepræst. x Naar et Stykke Jord give 3 Læss Høe a 1 1/5 Spd og det samme gave siden 40 Læss a 2 Spd: samt 20 Læss Kor(!) a 3 Spd: da er den aarlige Forskjel vel 136 Spd ):
Renter af 3400 Spd: i National Vinding; thi Arbejdslønnen, som er Udgift for Brugeren er ogsaa Vinding for Staten. Kostede nu Forbedringen 1500 Spd: saa var dog Vindingen over 200 pc: for Staten. Den udførte Forbedring har kostet omtrent 400 Spd. Den giver den angivne Forskjel i Product; men Fouragen kan ej selges og Brugs Omkostningerne kunne og regnes fra med 1/3 altsaa maa fordi det ikke er Ejendomsgaard fradrages for Brugeren. 1. Tab ved at opbruge Fouragen omtrent 30 Spd. 2 1/3 af af 136 eller 43 1/3 spd: tilsammen 73 1/3 Spd. Imidlertid sees tydeligt at der dog ere gode Renter af de 400 Spd. naar man haver alligevel til overs 62 2/3 Spd; thi naar Aarene ere taalelige kan Kapitalen dog være afbetalt paa 8 Aar. Denne Anmærkning formener at fortjene Opmærksomhed Anm. a. Overeensstemmende med Grændsebestemmelsen er Linien som gaaer fra Kingsjørøset, op til Brakovalsrøset 11¾ Miil, da denne Linie dog er noget brudt; saa formenes dog at neppe kan afregnes mere for Krumningerne. Derimod er Længden mellem Øst og Vest ej let at beregne efter Linien saaledes løbende mod Sverig; thi man rejser fra Hovedkirken meget Østlig til Gaindahlen; saa at man synes at rejse austaat naar rejser did. b. I lang Tid vandrede Kun Finner i disse Udørkener: Ved en Grændsebefaring paa denne Kant i sidste Decennium af forrige Aarhundrede vare Finnerne de, som opgave paa Overhalds Side Grændserne og de frygtede for Præst Meldahl, som var ivrig i de Unges Underviisning. Da det just ikke interesserede Snaasningerne meget, hvortil Ørkenen hørte, sattes Grændsen saaledes, at en Fjeldegn egentlig ligger mellem; thi Namdahlens Fogderi haver ingen Liming eller Dunsjø Alminding, og nu vil man paastaae at nogle af Nybyggene i disse Almindinger tilhøre Grogn; medens Almindingerne tilhøre Inderøens Fogderi.