Teoretisk modul: Design for bæredygtighed - principper

Relaterede dokumenter
Praktisk modul: Design for bæredygtighed - Checklister

Praktisk modul: Interessentanalyse. Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Teresa Ros Dosda

Teoretisk modul: Involvering af interessenter. Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Elsa Faria

SInnDesign Manual. Forfattere:

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Praktisk modul: Quality Function Deployment. Forfattere: Rainer Pamminger Wolfgang Wimmer Med bidrag fra: Cristina Rocha

Teoretisk modul: Kreativitets teknikker. Forfattere: Rainer Pamminger Florian Krautzer Wolfgang Wimmer

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Innovation og design for bæredygtighed

Bæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech

Design for bæredygtighed RESUME

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

Baggrundsanalyse Resumé

Miljøvaredeklarationer - EPD

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

De nye emballagestandarder. Jesper Møller Larsen

TA K T I L N AT U R E N

CSR en platform for innovation

Indorama Ventures Public Company Limited

CSR Corporate Social Responsibility. Glenn Madsen Corporate Account Manager, F&B INDUSTRY 25 Januar 2018

Ernst Kuburovic 3 STEP IT

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

TILTAG TIL ØGET RESSOURCE-EFFEKTIVITET. Bjørn Bauer, PlanMiljø

Er I klar til den cirkulære ressource økonomi?

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

Teeoretiskmodul: ANALYSE AF PRODUKTETS BÆREDYGTIGHEDS PROFIL

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

En buy-back løsning hos VisBlue reducerer produktionsprisen og kunden får penge refunderet ved returnering af produkt

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

ISO Environmental

Forretningsmodeller i praksis - Forskerperspektivet DI Konference om Cirkulær Økonomi 30. oktober 2014

Minimering af emballage-forbruget

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

CSR SOM SALGSPARAMETER

Elforsk programmet prioriterer at:

NORDJYLLANDS MEST CIRKULÆRE VIRKSOMHED 2017 DE FEM FINALISTER

Teoretisk modul: Bæredygtigheds Kommunikation

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Bæredygtighed Viden til tiden

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

Miljøindikatorer - for bygninger

Linda Høibye JANUAR 2019 EPDER FOR ALUFACADESEKTIONENS MEDLEMSVIRKSOMHEDER

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

SInnDesign Underviser manual 2015

Corporate Social Responsibility

Den danske brint- og brændselscelledag 2017

BEST PRACTICE RAPPORT. Cirkulære indkøb. Opsummeret udgave

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

BYGGEVAREDEKLARATION

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

BYGGEVAREDEKLARATION

2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.

Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

CR information fra Fibertex Personal Care

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

EC O? BÆREDYGTIGHED? 1

Bæredygtig Produktion 3.0

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

Troldtekt A/S. Bæredygtigt byggeri og DGNB, Aalborg

Byggeriets Evaluerings Center

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Vandforsyningens Water Footprint

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet

Fællesmøde for Grøn Generation koordinatorer 30. September 2015

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Idékatalog til arbejdet med cirkulær økonomi i virksomheder

Bæredygtighed i energirenovering

Gyptone lofter 6.0 Miljø

BYGGEVAREDEKLARATION

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

WEEE-direktivets baggrund og formål

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Bæredygtighedsrapport 2018

BYGGEVAREDEKLARATION

Kategoriseringsmodel

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak Kasper Dirckinck-Holmfeld AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning

GENFREMSTILLING I DANMARK Uddrag af rapport

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

Accelererer udviklingen af lav-emissions varme- og kølingsnetværk

Transkript:

Teoretisk modul: Design for bæredygtighed - principper Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Med bidrag fra: Anne Marie Mathiasen Rainer Pamminger

Introduktion til modulet Formål At præsentere de DfB principper, som kan bruges til at identificere de vigtigste miljømæssige og sociale påvirkninger i produktets/servicens livscyklus og til at guide design teamet I at udvikle mere bæredygtige løsninger. At vise sammenhængen mellem DfB principperne og DfB Checklister værktøjet. Principperne konkretiseres og anvendes via dette SInnDesign værktøj. At give eksempler på anvendelsen af DfB principperne i udviklingen af nye produkter og serviceydelser. Introduktion til DfB principper I analysen af bæredygtighedsprofilen kan design teamet vurdere produktets livscyklus og de væsentlige relaterede miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger. Disse identificeres og kvantificeres ved hjælp af en række metoder såsom LCA (Life Cycle Assessment), LCC (Life Cycle Costing), SLCA (Social Life Cycle Assessment) samt analyseværktøjer, databaser, standarder og software. De hot spots, som bliver identificeret via ovennævnte vurderinger, er et af startpunkterne for udvikling af koncepter for mere bæredygtige produkter og services. Sådanne undersøgelser er imidlertid komplekse, kræver megen information og et stort tids- og ressourceforbrug. Derfor er der også udviklet kvalitative eller semi-kvalitative værktøjer. SInnDesign omfatter to muligheder, som kan bruges hver for sig eller i kombination: - Ecodesign Pilot værktøjet, som inkluderer miljøaspekter; - DfB Checklist værktøjet, som inkluderer miljømæssige og sociale kriterier samt disses økonomiske konsekvenser. Værktøjerne er ikke kun analytiske redskaber, da de også kan hjælpe design teamet med at gentænke produktet og dets funktion som helhed med henblik på at videreudvikle mere bæredygtige design løsninger. Baggrundsmateriale For mere information, se baggrundsmaterialet på www.sinndesignproject.eu

Design for bæredygtighed - principper Præsentation

Design for bæredygtighed - Principper DfB principperne kan bruges til: At identificere de vigtigste miljømæssige og sociale påvirkninger i livscyklus for et product eller en serviceydelse At guide design teamet i udvikling af mere bæredygtige løsninger

Aktiviteter 1 Analyse af DfB principperne Evaluering af reference produktet ud fra de otte principper og de tilhørende kriterier. Identificering af de mest problematiske situationer (hot spots), Større potentiale for forbedringer

Aktiviteter 2 Valg af de kriterier, der er bedst egnede til implementering i det nye produkt Identificering Analyse Valg af kriterier til implementering i produktet Basis for brainstorming

Introduktion til Design for Bæredygtigheds principperne

De 8 DfB principper De otte principper er vidt anerkendte, afprøvede og validerede

Princip @: Udvikle nye koncepter Symboliseret med @ Mest innovative og vidtrækkende princip Kan føre til opdagelsen af alternative måder at opfylde brugerbehov Ikke relateret til specielle livscyklusfaser Sætter spørgsmålstegn ved produktet og dets funktion som helhed Illustration: pixabay.com

Princip @: Udvikle nye koncepter Kriterier: @.1 Brugernes behov og forventninger @.2 Integration af funktioner @.3 Dematerialisering: Fra produkter til services @.4 Produkt system

Princip 1: Forbedre bæredygtigheden af input materialer Bæredygtigheds emner issues: Input materialer komponenter i produktet Nødvendige for at kunne levere produktet-servicen Analyse af alternative materialer som er bedre miljømæssigt, social og økonomisk Foto: pixabay.com

Princip 1: Forbedre bæredygtigheden af inputmaterialer Kriterier: 1.1 Undgå skadelige stoffer i produktet 1.2 Brug af fornyelige ressourcer 1.3 Brug af lokalt producerede råvarer og komponenter 1.4 Minimere brugen af knappe materialer 1.5 Brug af produkter med lavt energiindhold 1.6 Brug af genanvendte materialer fra eksterne kilder 1.7 Brug af genanvendelige materialer 1.8 Passende kvalitet af råvarer 1.9 Brug af råvarer og komponenter fra leverandører med god praksis for social ansvarlighed

Princip 2: Reducere materialeforbruget Bruge så lidt material som muligt Udvikle lean men stærke produkt design Forbedre materialeeffektiviteten

Princip 2: Reducere materialeforbruget Kriterier: 2.1 Optimering af produktets design (form, størrelse, vægt, osv.) for at reducere materialeforbruget 2.2 Ressource cascading 2.3 Genanvende egne (interne) materialer 2.4 Fremme genfremstilling

Princip 3: Forbedre bæredygtigheden i produktionen Forbedring af bæredygtigheden af produktionsprocesserne via bedre design løsninger Foto: pixabay.com

Princip 3: Forbedre bæredygtigheden i produktionen Kriterier: 3.1 Reduktion af energiforbruget i produktionsprocessene 3.2 Reduktion af luft og vandemissioner fra produktionen 3.3 Forebyggelse af spild og affaldsgenerering 3.4 Reduktion af vandforbrug 3.5 Anvendelse af bedste produktionsteknologier 3.6 Undgå skadelige hjælpestoffer for at forebygge arbejdsmiljøproblemer 3.7 Undgå skadelige processer og redskaber for at forebygge arbejdsmiljøproblemer

Princip 4: Forbedre bæredygtigheden af emballage og logistik Transport af produktet fra fabrikken til detailhandlerne og videre til slutbrugerne bør ske på den mest bæredygtige måde Relaterer til hele systemet, inklusiv: Emballage Transporttype Logistik IFoto: pixabay.com

Princip 4: Forbedre bæredygtigheden af emballage og logistik Kriterier: 4.1 Undgå eller begræns mængden af emballage 4.2 Returnerbar emballage 4.3 System til returnering af emballage 4.4 Undgå brug af skadelige stoffer i emballagen 4.5 Brug af genanvendelige materialer i emballagen 4.6 Brug a genanvendte materialer i emballagen 4.7 Use of biodegradable materials in packaging 4.8 Optimeret transport af produkterne 4.9 Information om affaldshåndtering af emballagen 4.10 Design af produkter og emballage med henblik på at undgå skader under transport

Princip 5: Forbedre bæredygtigheden i brugsfasen Formålet er via design beslutninger at reducere de negative påvirkninger og styrke de positive forbundet med brugen af produkterne. Produkter designet for: Forebyggelse eller minimering af forbruget af energi, materialer og vand Sikrere eller mere inkluderende brugeroplevelser Foto: pixabay.com

Princip 5: Forbedre bæredygtigheden i brugsfasen Kriterier: 5.1 Reduktion af energiforbrug 5.2 Reduktion af vandforbrug 5.3 Reduktion af miljøpåvirkning ved vask og rensning 5.4 Information om korrekt brug af produktet 5.5 Reduktion af omfanget af forbrugsmaterialer og/eller materialer til vedligeholdelse 5.6 Inkluderende eller universelt design 5.7 Fair marketing, faktuel og fordomsfri information (vedrørende produktets miljømæssige og sociale profil) 5.8 Design som beskytter forbrugerens sundhed og sikkerhed

Princip 6: Forlænge holdbarheden Forlængelse af produktets tekniske og æstetiske levetid, så det kan bruges så kænge som muligt. Kan synes ikke-attraktivt for nogle virksomheder, fordi de så sælger mindre, Interessant og konkurrencedygtigt for vise typer af produkter og markeds segmenter Stærks salgsargument høj kvalitet og holdbarhed Foto: pixabay.com

Princip 6: Forlænge holdbarheden Kriterier: 6.1 Reduktion af slid og andre egenskaber 6.2 Let udskiftning af komponenter 6.3 Brug af modulære systemer 6.4 Tidløst design 6.5 Stærk produkt-bruger relation

Princip 7: Optimere affaldshåndteringen Skrottede produkter er en værdifuld kilde til råmaterialer Design beslutninger, som gør det lettere at udnytte materialerne, når produktet er udtjent. Materialer Let og sikker genanvendelse Komponenter Genbrug i andre produkter Foto:pixabay.com

Princip 7: Optimere affaldshåndteringen Kriterier: 7.1 valg og variation af materialer med henblik på enkel genanvendelse 7.2 Let demontering 7.3 Mærkning af materialer til genanvendelse 7.4 Information om hensigtsmæssig affaldshåndtering process 7.5 Minimering af sammenføjningselementer 7.6 Let adgang til og synlige sammenføjningselementer 7.7 Tilpasning af struktur for at fremme genbrug 7.8 Muliggøre sikker fjernelse af skadelige stoffer

Sammenhæng mellem DfB principperne og produktets livscyklus

Design for bæredygtigheds principper Kriterierne De er ikke lukkede! De kan altid tilpasses til et givet projekt eller efter virksomhedens specifikationer.

Design for bæredygtighed - principper Referencer og supplerende litteratur

Referencer og supplerende litteratur Behrendt, S., Jasch, C., Peneda, M.C., van Weenen, H. (eds.) (1997) Life Cycle Design. A Manual for Small and Medium- Sized Enterprises. Berlin: Springer. Brezet, J.C. & van Hemel, C. (1997). Ecodesign: a Promising Approach to Sustainable Production and Consumption. Technical University of Delft and UNEP. Crul, M.R.M.; Diehl, J.C. (Eds.), (2009). Design for sustainability: A step-by-step approach. Paris: UNEP. Frazão R., Peneda C., Fernandes R., 2006. Adoptar a Perspectiva de Ciclo de Vida, Incentivar a Competitividade Sustentável das Empresa [Adopt a Life Cycle Perspective, Encourage Sustainable Competitiveness of Enterprises] Lisboa: INETI. ISO (2010). ISO 26000:2010. Guidance on Social Responsibility. 1st Edition. Geneva: ISO. Rocha, C., Camocho, D., Bajouco, S., Gonçalves, A., Arroz, M.H., Baroso, M., Brarens, I., Grais, P.G., Almeida, M., Carradas, F., Frade, J., Fernandes, F., Zugasti, I., Errazkin, O., Eguskizaga, X., Celades, I., Dosdá, T.R., Badí, N.C., Aravossis, K., & Somakos, L. (2011). InEDIC Ecodesign Manual. Developed within EU project InEDIC Innovation and Ecodesign in the Ceramic Industry, 2009/2011. Rocha, C.; Schmidt, K. (2014). The ISO 26000 standard as a driver for systemic Design for Sustainability. Proceedings of the 17 th European Roundtable on Sustainable Consumption and Production, ERSCP 2104. 14-16 October. Portoroz. Crul, M.R.M.; Diehl, J.C. (Eds.), (2009). Design for sustainability: A step-by-step approach. Paris: UNEP. W. Wimmer, W. & R. Züst, R (2002). ECODESIGN PILOT, Product-Investigation, Learning- and Optimization-Tool for sustainable product development, with CD-ROM. Dordrecht, The Netherlands: Kluwer Academic Publishers.

Referencer og supplerende litteratur (fortsat) Wimmer, W.; Züst, R. & Lee, K.-M. (2004) Ecodesign Implementation A systematic guidance on integrating environmental considerations into project development, Dordrecht: Springer. Wimmer, W. (2007) Ecodesign for Sustainable Development - Volume 4 Product Development, Brasov, Romania.