Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Relaterede dokumenter
Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Opfølgningg på Klimaplanen

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimastrategi Politiske målsætninger

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimastrategi Politiske målsætninger

Energi- og klimahandlingsplan

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Plan for klimaforbedring

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

Grøn omstilling katalog over indsatser

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Indsats i Borgmesterpagten

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Klima- og energipolitik

Klimaplan for Solrød Kommune

2014 monitoreringsrapport

Klima- og energiplan

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Klimaplan. Gentofte Kommunes

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KLIMAPLAN - FEBRUAR Klimaplan Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Grøn omstilling af naturgasområderne

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

1. Introduktion Roskilde Kommune

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Københavns Miljøregnskab

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energikonference den 1. december 2015

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

understøtte Herning Kommunes planer

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Transkript:

Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:... 5 - Kommunen som geografisk område:... 5 Kapitel 4 Status 2008... 8 Kapitel 5 Fremskrivning og virkemidler... 10 5.1 Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer... 10 5.2 Generelle overvejelser vedr. virkemidler... 10 5.2.1 Varme, elektricitet og transport... 10 5.2.2 Landbrug, industri, affald og det åbne land... 11 5.3 Varmeforsyning... 12 5.3.1 Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning... 12 5.4 El og elforbrug... 13 5.4.1 Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug... 13 5.5 Industri, landbrug og øvrigt erhverv... 13 5.5.1 Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv... 14 5.6 Transport... 14 5.6.1 Eksempler på virkemidler inden for transport... 14 5.7 Det åbne land og naturligt CO2-optag... 15 5.7.1 Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag... 15 5.8 Affald... 15 5.8.1 Eksempler på virkemidler inden for affald... 15 2

Kapitel 1 Forord Klimaforandringer er både en global og en lokal udfordring. Klimaforandringerne ses blandt andet som ekstrem nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer. Årsagen til klimaforandringerne er en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren, der blandt andet skal ses i sammenhæng med et øget forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Hvis vi ønsker at modvirke kommende klimaforandringer er det nødvendigt at reducere vores udledning af drivhusgasser. Lejre Kommune ønsker at tage den udfordring alvorligt. Nærværende klimaplan beskriver, hvordan vi i Lejre Kommune vil arbejde målrettet for klimaet. Klimaplanen bidrager til et større overblik over muligheder og potentialer i arbejdet og udgør derfor et godt grundlag for fremadrettet at målrette vores initiativer og indsats på området. Det handler blandt andet om at forbruge mindre energi og omstille vores energiforsyning til i højere grad at være baseret på vedvarende energi. Samtidig vil vi som kommune gerne støtte op om og facilitere lokale private og erhvervsmæssige initiativer. Udover, at vi lokalt tager opgaven på os, kræver udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne også internationalt samarbejde og koordineret handling verden over. EU-landene har indgået en fælles aftale om 20% CO2-reduktion og 20% vedvarende energi i 2020. Inden for disse rammer har regioner og kommuner lokalt en væsentlig rolle at spille og en stor opgave at løfte i de kommende år. Lejre Kommune ønsker at støtte aktivt op om denne målsætning. Sammen med de øvrige 16 kommuner i Region Sjælland indgår Lejre Kommune i en regional klimastrategi. Formålet med den regionale klimastrategi er blandt andet at skabe grundlag for en koordineret indsats i forhold til igangværende klimaforandringer og at omstille energisystemet til en større andel af vedvarende energi. Den regionale klimastrategi omfatter følgende otte handlingsprogrammer: Det regionale energisystem Landbrug Industri og teknologi Transport Byer og bygninger Det åbne land Sundhed og beredskab Kommunen som virksomhed Det er væsentligt at have for øje at den aktuelle udfordring med klimaforandringer ikke nødvendigvis behøver at blive en byrde, men også kan vendes til en unik mulighed for at udvikle vores lokalsamfund i en mere bæredygtig retning. Lejre Kommune vil gerne gå foran, men vi kan ikke gøre det alene. For at nå i mål er det afgørende at anerkende at borgere, organisationer og virksomheder er afgørende medspillere. Klimaplanen skal derfor også ses som en invitation til tæt dialog og samarbejde med alle, der vil tage et medansvar for en bæredygtig udvikling. 3

Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Lejre Kommune præsenterer her sin klimaplan for årene 2011 2020. Formålet med klimaplanen er at skabe en overordnet platform for indsatsen i Lejre Kommune for reduktion af drivhusgasser. Planen omfatter både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Planen indeholder kortlægning og fremskrivning af udledning af drivhusgasser i kommunen og potentialer for at reducere udledning af drivhusgasser samt Lejre Kommunes mål for klimaindsatsen for perioden 2011 20. Der vil i forlængelse af klimaplanen blive udarbejdet en årlig handleplan, der anviser den konkrete indsats nærmere. Lejre Kommune har i forvejen arbejdet med klimaudfordringen på en række områder. Kommunens hidtidige indsats kan sammenfattes i følgende indsatser og aftaler: Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om reduktion af el-forbruget i kommunens bygninger med 1 % årligt i perioden 2008-2011. Energimærkning af kommunens ejendomme Plan- og agenda 21-strategi Hjemmeside (Lejre Kommunes klimaside) Klimaplanen sammenfatter og bygger videre på disse initiativer og deres målsætning. - Afgrænsning Grundlæggende rejser klimaændringerne to typer af problemstillinger. Dels tilpasning til klimaændringer og dels forebyggelse af yderligere klimaændringer ved at reducere udledning af drivhusgasser. Tilpasning til klimaændringer drejer sig primært om at sikre sig mod vandstandsstigninger, tørkeperioder, kraftigere nedbør og stærkere storme. Det sker blandt andet i form af naturgenopretning og tilpasning af kloaknettet. Disse indsatser er omfattet af andre kommunale opgaveområder og andre planområder såsom spildevandsplan, vandmiljøplan og naturforvaltningsprogram. Derfor har det også givet mening at holde hhv. klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser adskilt, hvorfor klimatilpasning ikke indgår i Klimaplanen. Der vil imidlertid i planperioden være behov for en kortlægning af behovet for klimatilpasning og indsatsområder i forhold hertil. Dette vil ske i regi af blandt andet kommuneplan, spildevandsplan og vandmiljøplan. Som nævnt i indledningen samarbejder Lejre Kommune med de øvrige kommuner i regionen med udgangspunkt i den regionale klimastrategi. Den regionale klimastrategi indeholder 8 handlingsprogrammer eller indsatsområder - hhv. energisystemet, landbrug, industri, transport, det åbne land, byer og bygninger, sundhed og beredskab og egen virksomhed (kommune). Denne klimaplan omhandler disse områder med enkelte undtagelser, idet sundhed og beredskab ikke er inddraget, idet de omhandler klimatilpasning. - Opfølgning Med en plan der løber fra 2011 2020 er det vigtigt, at der løbende bliver fulgt op og gjort status over, hvor langt vi er kommet i forhold til de fastsatte mål, og om de planlagte aktiviteter ser ud til at kunne føre til målet. Herudover vil der sandsynligvis både vise sig begrænsninger og nye muligheder, som det er vigtigt at tage højde for i den videre planlægning. Derfor vil der minimum for mål-årene 2015 og 2020 blive lavet en kortlægning over udledning af drivhusgasser i kommunen samt opfølgning på aktiviteter og indsatsområder. 4

Lejre Kommune vil i forlængelse af klimaplanen udarbejde en årlig handleplan, hvor klimaplanen udmøntes mere konkret i projekter. I den sammenhæng er det relevant for Lejre Kommune at inddrage andre aktører, og interessenter på området. Det er vigtigt, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for at sikre, at klimaplanens mål kan realiseres. Arbejdet med planen vil derfor blive forankret i en nyetableret stilling som klimakoordinator. Klimakoordinatoren vil blandt andet blive ansvarlig for den løbende opfølgning på klimaplanen, kortlægning af udledning af drivhusgasser i kommunen samt aktiviteter på området. Kapitel 3 Målsætninger og mål - Klimaplanens overordnede mål: At skabe en overordnet langsigtet platform for klimaindsatsen i Lejre Kommune. At udstikke aktiviteter og indsatsområder, der reducerer udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune. At sikre at der er en overordnet ramme og målsætning for kommunens aktiviteter på området. - Mål for kommunen som virksomhed: Lejre Kommune vil reducere den udledning af drivhusgasser, der skyldes kommunens eget energiforbrug. Målet er at reducere energiforbruget i Lejre Kommune som virksomhed med mindst 2% pr. år frem til 2020 med udgangspunkt i basisåret 2008. For at nå målet er det nødvendigt, at Lejre Kommune prioriterer indsatsen. Lejre Kommune har valgt at sætte midler af i 2011 og 2012 til energibesparende investeringer i kommunens egne bygninger for i alt 20 mio. kr. Som led i målsætningen om at nedbringe udledning af drivhusgasser i kommunens egne bygninger har Lejre Kommune indgået en "Kurveknækkeraftale om reduktion af energiforbruget" med Center for Energibesparelser. Aftalen gælder for kommunens egne ejendomme, bl.a. rådhuse, skoler, institutioner og haller - og målet er at spare 2 % el og varme pr. år i aftalens løbetid, som er 1/1 2011-31/12 2013. Herudover vil kommunen arbejde målrettet på at begrænse den øvrige udledning af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, der ikke kan relateres til opvarmning og elforbrug i bygninger. Det drejer sig blandt andet om energi til transport og kommunens indkøb. Kommunens virksomhed vil indgå som indsatsområde i den kommende årlige handleplan. 5

- Kommunen som geografisk område: Lejre Kommune vil reducere udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Målet er at udledningen af drivhusgasser reduceres med mindst 30% inden 2020 i kommunen som geografisk område. Målet tager udgangspunkt i basisåret 2008. Målet er at andelen af energi, som anvendes i Lejre Kommune skal baseres på mindst 30% vedvarende energi i 2020. Figur 3.1: Mål for reduktion af drivhusgas (ton) i mål-årene År 2008 2015 2020 Ton drivhusgas 259.047 213.714 181.333 Figur 3.2: Mål for udbygning af andel af vedvarende energi i mål-årene År 2008 2015 2020 Andel vedvarende energi 16,6% 1 24,4% 30% Udledningen af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, udgør 2,7 % 2 af den samlede udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Størstedelen af udledningen af drivhusgasser sker på områder, hvor Lejre Kommune ikke har direkte indflydelse. Fx i private husholdninger, i industri og i landbruget. Her er kommunen afhængig af at andre også er villige til at bidrage til den overordnede målsætning. Det drejer sig blandt andet om investeringer i varme- og energiforsyning baseret på vedvarende energi, udvidelse af fjernevarmeområdet og i mindre skala nabovarme, klimavenlig individuel transport og skift til vedvarende energi ved individuel opvarmning af boliger udenfor fjernvarmenettet. Lejre Kommune ser det derfor som en væsentlig og relevant opgave at fungere som drivkraft, rådgiver og facilitator for at nå de fastsatte mål i Klimaplanen. Her er vejen frem dialog og samarbejde med virksomheder, borgere, foreninger og institutioner, der ønsker at gennemføre store og mindre projekter. Kommunen vil derfor aktivt støtte op om in- og eksterne initiativer på området. Det sker blandt andet igennem: At rådgive borgere og virksomheder vedr. vedvarende energi og energibesparelser. At kortlægge potentiale for vedvarende energi. Herunder biogas, vindmølle, solvarme og solenergi. At vejlede borgere og virksomheder om energirigtig forbrugeradfærd via hjemmeside og kampagner At styrke tilbud og muligheder lokalt til gavn for klimaet. Klimaudfordringen rækker i sagens natur ud over kommunegrænserne og derfor ser Lejre Kommune også en væsentlig opgave i at være aktiv og opsøgende i samarbejdet med eksterne organisationer mv. herunder samarbejdet med andre kommuner og de regionale initiativer på området. 1 Tal fra Energistyrelsens energistatistik 2008 2 Andel af samlet udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune i 2008 6

Endelig vil Lejre Kommune herudover have blik for mulige synergieffekter i forhold til øvrige kommunale service- og indsatsområder. Eksempelvis i forhold til sundhed, natur og miljø, turisme og erhvervsudvikling. 7

Kapitel 4 Status 2008 Som led i arbejdet med klimaplanen er der lavet en kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Lejre Kommune. Kortlægningen er for året 2008, der også fungerer som udgangspunkt for kommunens målsætninger på området. Kommunens samlede udledning af drivhusgasser i 2008 er opgjort til 259.047 ton. Udledningen er beregnet. De anvendte metoder og kilder er nærmere beskrevet i Klimaplanens baggrundsrapport 3. Af nedenstående figur fremgår den samlede oversigt over udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune for 2008. Figur 4.1: Samlet drivhusgasregnskab 2008 for Lejre Kommune. Energiforbrug i MWh / personkm Drivhusgas i ton Varme Samlet varmeforbrug (brutto): 316.956 Samlet drivhusgas-emission - varme: 74.884 Elektricitet Samlet el-forbrug 66.011 Samlet drivhusgas-emission - elektricitet 30.061 Transport Persontransport Samlet transport angivet i 1.000 person. km 482.924.915 Samlet drivhusgas-emission - transport 66.949 Særanvendelser Andel i luftfart, fiskeri, skovbrug, skibsfart mv 6.486 Landbrug 60.510 Øvrige sektorer Industri - procesenergi, opløsningsmidler mv. 5.847 Affald 6.204 Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) 8.085 Samlet udledning af drivhusgasser 259.047 Kortlægningen kan overordnet inddeles i fem forskellige sektorer. Varme som vedrører opvarmning af bygninger i kommunen. Elektricitet som vedrører elforbrug i husholdninger, industri, landbrug, serviceerhverv mv. Elektricitet til opvarmning af bygninger er inkluderet i sektoren varme. 3 Kan findes på Lejre Kommunes hjemmeside. 8

Transport omfatter persontransport og varetransport samt særtransport, der vedrører luftfart, færger, fiskeri mv. Landbrug omfatter fortrinsvis metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også andre elementer af energiforbruget i landbrugsdriften (f.eks. diesel). Industri omfatter procesenergi, udledning i forbindelse med brug af opløsningsmidler mv. Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse, som følge af ændringer i arealanvendelsen i kommunen. Affald omfatter udledning af drivhusgasser som konsekvens af udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Af figur nedenfor fremgår, hvordan udledningen af drivhusgasser fordeler sig på de enkelte sektorer. Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgas i ton på sektorer i Lejre Kommune i 2008. 80.000 70.000 Varme 60.000 Elektricitet 50.000 Transport 40.000 30.000 20.000 10.000 Landbrug Naturligt optag og udslip af kulstof Industri Affald 0 9

Kapitel 5 Fremskrivning og virkemidler 5.1 Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Lejre kommune som geografisk område har en samlet udledning i 2008 på 259.047 ton CO2. Fordelt over de 7 hovedsektorer kan fremskrivningen af Lejre Kommunes samlede udledning af drivhusgasser skitseres som vist i tabellen nedenfor. Figur 5.1: Fremskrivning af CO2-udledning fordelt på sektorer såfremt der ikke iværksættes indsats. Sektor 2008 2015 2020 Elektricitet 30.061 30.158 30.366 Varme 73.109 75.137 75.326 Transport 73.455 82.105 86.464 Industri 5.847 5.847 5.847 Landbrug 60.510 60.510 60.510 Affald 6.204 6.204 6.204 Det åbne land og naturligt CO2-optag/udledning 8.085 8.085 8.085 Total 259.047 268.045 272.802 Fremskrivning tager generelt udgangspunkt i Energistyrelsens forventninger til sektorerne. For sektorerne industri, landbrug, affald og det åbne land og naturligt CO2-optager antages tallene uændrede i fremskrivningsperioden, idet det vurderes at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra disse sektorer vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. 5.2 Generelle overvejelser vedr. virkemidler Alt efter hvilken sektor man kigger på er der forskellige forhold som man skal være særligt opmærksomme på, når man ønsker at nedbringe udledningen af drivhusgasser. 10

5.2.1 Varme, elektricitet og transport Inden for sektorerne varme, elektricitet og transport kan vi grundlæggende arbejde på tre forskellige måder eller kigge på tre forskellige steder i energikæden for at reducere udledningen af drivhusgasser: 1. Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi (energikilde). 2. Vi kan bruge energikilden mere effektivt. Fx ved at oliefyret er mere effektivt, at bilen kører flere kilometer pr. liter (energi teknologi). 3. Vi kan spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men også ved at bruge mere energieffektive apparater mv. (slut forbrug) Der er altså flere muligheder for at reducere udslippet af drivhusgasser inden for disse sektorer. Derfor er det også væsentligt at have for øje, hvor en indsats vil give mest udbytte. Samtidig vil det også i nogle situationer give mening at arbejde med alle tre indsatsområder. De tre indsatsområder er illustreret nedenfor i figur 5.2. Figur 5.2: Energikæden - tre indsatsområder for reduktion af drivhusgasser. 5.2.2 Landbrug, industri, affald og det åbne land Lejre Kommune er i høj grad karakteriseret ved at være en landbrugskommune. Der er mange dyrehold og meget landbrugsareal. Derfor træder landbruget også frem som en af de sektorer som udleder flest drivhusgasser i kommunen. Landbruget tegner sig for hele 24,3 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Ligesom landbrug fylder meget i den samlede kortlægning fylder industri omvendt ganske lidt, idet Lejre Kommune er kendetegnet ved at have ganske lidt industri og ved små erhverv. I forhold til landbrug og industri kan det være relevant at understøtte renere teknologi og miljøvenlig drift. Samtidig er det relevant at tænke disse sektorområder ind som mulige leverandører af energi. Et godt eksempel på det har vi i Hvalsø, hvor Hvalsø savværk leverer CO2- neutral varme til det lokale fjernvarmenet. I landbruget er der et betydeligt biogaspotentiale, som kan have stor betydning i den fremtidige energiplanlægning. I Lejre Kommune har vi også en særlig udfordring, idet 1/3 af kommunens areal er fredet og der er mange arealbegrænsninger i forhold til fredninger, landskabelige værdier, beskyttelseslinjer mv. Det kan have betydning for blandt andet omfanget af større anlægsinvesteringer i klimavenlig energi. Eksempelvis i vindenergi. 11

Fokus på affaldshåndtering kan i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af udledning af drivhusgasser f.eks. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer samt nyttiggørelse af den CO2-neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder. I det følgende vil hvert enkelt sektorområde blive behandlet i forhold til fremskrivning i perioden 2008 2020 samt eksempler på hvordan der fremadrettet kan arbejdes med sektorerne. 5.3 Varmeforsyning I 2008 var der i Lejre Kommune et bruttovarmeforbrug på ca. 317.000 MWh og en udledning af CO2 på godt 75.000 ton. Forbruget og udledningen fordeler sig på en række forskellige opvarmningsformer, som illustreret i figuren nedenfor. Figur 5.3: Varmeforbrug fordelt opvarmningsformer Opvarmningsform Varmeforbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Fjernvarme 32.474 1.831 Centralvarme (naturgas) 99.422 20.312 Centralvarme (oliefyr) 121.769 32.439 Centralvarme (fast brændsel) 16.581 0 Elvarme 42.077 19.229 Varmepumper 2.347 1.072 Andet 2.286 0 Total 316.956 74.884 Figur 5.4: Forventet udvikling i energiforbrug til opvarmning såfremt der ikke iværksættes indsats. År 2008 2015 2020 MWh 316.956 320.436 323.343 5.3.1 Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning Varmebesparelser Fremme renovering af boliger og bygninger og gennemførelsen af varmebesparende foranstaltninger Gennemføre besparelser i kommunale bygninger Stille krav til nybyggeri Omstilling i opvarmningsformer Fremme konvertering til fjernvarme i fjernvarmeområde Udvidelse af fjernvarmeområde Glidende og kontrolleret overgang fra et fossilt til et vedvarende brændsel på Hvalsø Kraftvarmeværk Skift i energikilde Konvertering til vedvarende energi udenfor fjernvarmeområder Gå ind i udviklingen af lokalt produceret biogas Omstilling til flere vedvarende energikilder i fjernvarmeforsyning 12

5.4 Elektricitet I 2008 var det samlede elforbrug på 66.011 MWh eksklusiv elforbrug til opvarmning og transport. Elforbrug til varme og transport er behandlet under afsnit om hhv. varme og transport. Elforbruget medfører en udledning af drivhusgas på 30.061 ton, beregnet på basis af den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser i det sjællandske elkraftsystem. Figur 5.5: Elforbruget i 2008 fordelt på sektorer. Sektor Elforbrug (MWh) Udledning (ton CO 2 -eq) Husholdning 23.517 10.748 Landbrug 7.443 3.401 Industri 7.401 3.382 Handel & Service 16.542 7.560 Kommunale Institutioner 9.862 4.507 Øvrige offentlige institutioner 1.014 464 Total 66.011 30.061 Elforbruget er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen i det nationale elforbrug frem mod 2030. Fremskrivning af elforbruget fremgår af nedenstående figur. Figur 5.6: Forventet udvikling i elforbrug såfremt der ikke iværksættes indsats. År 2008 2015 2020 MWh 66.011 65.991 66.446 5.4.1 Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Elbesparelser Elbesparelser i husholdninger Elbesparelser i den kommunale forvaltning Elbesparelser i serviceerhverv Skift i energikilde fra fossile kilder til vedvarende energikilder Mere vedvarende energi i den sjællandske elforsyning Fremme opsætning af vindmøller 5.5 Industri, landbrug og øvrigt erhverv For industrien og landbruget er det vurderet at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra sektorerne vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. Derfor fastfryses udledningen på niveauet i basisåret. For industrisektoren er der kortlagt en samlet udledning i basisåret på 5.847 ton CO 2. Denne forventes uændret i perioden 2008 2020. Udledningen fra landbrugssektoren består fortrinsvis i metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også fra energiforbrug i landbrugsdriften. For landbrugssektoren er der kortlagt en samlet udledning på 60.510 ton CO 2. Udledning antages uændret i fremskrivningsperioden 2008-2020. 13

5.5.1 Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Udvikling af økologiske matrixbrug (samarbejde m. Dansk Landbrugsrådgivning) Energiproducerende landbrug (blandt andet Nabovarme - landbrug koblet til naboejendomme - VEKS) Reducere energiforbrug i bygninger og produktion og fremme anvendelse af energistyring Udvikling af viden om teknologiske muligheder i det lokale erhvervsliv Reducere udledning af methan- og lattergas Krav i kontrakter med leverandører, der arbejder for Lejre Kommune. F.eks. krav til selve produktionen. 5.6 Transport I 2008 rejste Lejre Kommunes borgere ca. 483 millioner transportkilometer. Figur 5.7: fordeling af transportkilometer på transportområder Transportmiddel Transportarbejde (pkm/år) CO2 udledning Knallert+MC 4.981.046 401 Personbil 395.513.150 52.128 Varebil 46.155.060 10.293 Lastbil 1.857.346 1.339 Bus 10.879.106 685 Tog 23.539.208 2.123 Total 482.924.915 66.969 Transportområdet er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen. Fremskrivning kan ses i figur nedenfor. Figur 5.8: Fremskrevet CO2-udledning i forbindelse med persontransport såfremt der ikke iværksættes indsats. År 2008 2015 2020 Ton CO2 66.969 75.618 79.978 Med til transportområdet hører også en række særanvendelser. Beregning af særanvendelser er foretaget på baggrund af den samlede udledning på området i Danmark. Figur 5.9: Oversigt over særanvendelser på transportområdet Transportform Danmark Lejre Luftfart 143.606 698 Fiskeri 482.552 2.344 Skovbrug 17.394 30 Have-/hushold 239.133 1.162 Skibsfart 463.732 2.253 Total 1.346.387 6.486 For området særanvendelser er beregnet en udledning af drivhusgasser på 6.486 ton CO2. Ved fremskrivning fastfryses udledning af drivhusgasser i forbindelse med særanvendelser, idet fremskrivning vil være forbundet med en vis usikkerhed. 14

5.6.1 Eksempler på virkemidler inden for transport Skift i energikilde Anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer Skift af transportform Parkér og rejs faciliteter øget anvendelse af kollektiv trafik bedre muligheder for færdsel på cykel og til fods Effektivisering af kollektive transportmidler Klimakrav til busdriften Udskiftning til klimarigtige biler i kommunen Effektivisering af de individuelle transportmidler Reducere energiforbrug ved kørsel (dæktryk, energirigtig kørsel) Mere klimarigtige og energieffektive biler 5.7 Det åbne land og naturligt CO2-optag Naturligt optag og udslip af kulstof (CO2) i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen er beregnet top-down ud fra kommunens andel af det samlede landareal. Den samlede udledning i Danmark er på 1.451.380 ton CO2 i 2008 og Lejre kommunes andel af dette er på 8.085 ton CO2. Som for industri og landbrug fastfryses optaget i fremskrivningsperioden. 5.7.1 Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag 5.8 Affald Naturligt CO2 optag ved skovrejsning og etablering af vådområder Dialog med relevante landmænd om mulighederne for at begynde skovrejsning hurtigst muligt Beplantning af byarealer Betegnelsen affald dækker i denne henseende over udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Der er alene foretaget en top-down allokering af udledningerne fra affaldssektoren, og som for industri og landbrug er denne fastfrosset i fremskrivningsperioden. Den samlede danske udledning af drivhusgasser som følge af udrådningen af organisk materiale i affaldssektoren er på 1.277.000 ton CO2. Lejre Kommunes andel beregnet ved simpel forholdstalsfordeling ud fra indbyggertal udgør 6.204 ton CO2. 5.8.1 Eksempler på virkemidler inden for affald Nedbringe mængde af affald og spildevand Affaldssortering (genbrug af materialer og energiproduktion) 15

16