Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer ved arbejde med små maskiner inden for anlægsgartnerområdet

Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer ved arbejde med små maskiner inden for anlægsgartnerområdet Palle Kristoffersen, Camilla Blankholm Sørensen Marts 2001 BST Københavns Kommune v. Helene Nielsen Invernizzi og Cornelia Hæstrup Strøh har bistået med ergonomiske vurderinger af de behandlede arbejdsopgaver Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Forskningscentret for Skov & Landskab 1

2

Forord Denne rapport præsenterer resultaterne fra det gennemførte projekt Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer ved arbejde med små maskiner inden for anlægsgartnerområdet. Projektet er gennemført fra 1. august 2000 til 31. marts 2001 for Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Projektet har bestået i en kortlægning af arbejdsmiljøet inden for anlægsgartnerområdet her afgrænset til at omfatte private anlægsgartnervirksomheder, kommunale parkforvaltninger og kirkegårde. Kortlægningen er sket ud fra data om arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser fra Arbejdstilsynet og en gennemført analyse af lovpligtige ArbejsPladsVurderinger (APV er) fra samme virksomheder. På grundlag af den gennemførte kortlægning prioriterede styregruppen sektorens arbejdsmiljøproblemer og udvalgte tre arbejdsopgaver til videre behandling. De tre udvalgte opgaver var: Klipning af hække med håndholdt motorklipper Manuel lægning af belægningssten Græsklipning med håndskubbet rotorgræsklipper med speciel fokus på klipning af skråninger I studie af de tre udvalgte arbejdsopgaver har BST Københavns Kommune ved fysioterapeut Helene Nielsen Invernizzi og ergoterapeut Cornelia Hæstrup Strøh deltaget og har bidraget med ergonomiske vurderinger af arbejdsprocesserne. Studierne af græsklipning og hækkeklipning er foretaget på Vestre Kirkegård i København. I den forbindelse takkes overgartner Ruben Klinge og gartnerformand Lasse Mortensen for stor velvillighed og for at have stillet medarbejdere og materiel til rådighed. Studiet med lægning af belægningssten er foretaget på AMU-Center Vestog Sydsjælland, Afdeling Køge. Tak til faglærer Tove Hede Jensen for at have organiseret materialer og materiel og skaffet kursister til brug for testens gennemførelse. Ligeledes takkes firmaerne STIHL, Husqvarna Skov og Have og Unicon Beton for at have stillet maskiner til rådighed og leveret belægningssten til testene. 3

Styregruppe nedsat af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord: Anne Marie Hagelskær, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg (formand) Kristine Jensen, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Jesper Lund Larsen, Specialarbejderforbundet i Danmark Eva Meyle, Danske Anlægsgartnere Morten Christiansen, oreningen Danske Kirkegårdsledere Camilla Blankholm Sørensen, orskningscentret for Skov & Landskab Palle Kristoffersen, orskningscentret for Skov & Landskab 4

Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammenfatning 7 1. Kortlægning af arbejdsmiljøet i park- og landskabssektoren 10 1.1 Statistik for arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser 10 1.1.1 Antal anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser 10 1.1.2 Aldersfordeling af ulykker og lidelser 11 1.1.3 Ulykkes- og lidelsestype 12 1.1.4 Årsag til anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser 14 1.2 Analyse af arbejdspladsvurderinger 15 1.3 Prioritering af arbejdsopgaver 16 2. Hækkeklipning med håndholdt motorhækkeklipper 19 2.1 En sæsonbetonet og årligt tilbagevendende arbejdsopgave 19 2.2 Arbejdsmiljømæssige forhold ved hækkeklipning 20 2.2.1. Hækkeklippere 20 2.2.1 Traditionel udførelse af hækkeklipning 21 2.2.2 Hækkeklipning i relation til maskinen 23 2.2.3 Hækkeklipning i relation til hækken 24 2.3 Anvendelse af stangklipper til problematiske opgaver 26 2.3.1 Ergonomiske forbedringer 28 2.4 Organisatoriske betragtninger 29 2.5 Projekteringsmæssige betragtninger 30 2.6 Videre potentiale for forbedringer/ændringer af arbejdsopgaven 30 2.7 Kilder 31 3. Græsklipning med håndskubbet rotorgræsklipper 32 3.1 Udformning af græsklippere 32 3.1.1 Styrets højde 32 3.1.2 Håndtagets udformning 33 3.1.3 Konklusion på styr og håndtags udformning 36 3.2 Klipning af græs på skråninger 36 3.2.1 Græsslåning parallelt med højdekurverne 37 3.2.2 Græsslåning på tværs af højdekurver 38 3.3 Potentiale for ergonomisk forbedring af græsklipning 38 3.4 Kilder 39 4. Manuel lægning af belægningssten 40 4.1 Lægning af belægningsten 40 4.1.1 Maskinlægning 41 4.1.2 Manuel lægning 41 4.2 Ergonomisk vurdering af manuel lægning 42 4.3 Transport til læggestedet 44 5

4.3.1 Bæring 44 4.3.2 Bæring med tang 46 4.3.3 Omlæsning på trillebør 46 4.3.4 Vurdering af den samlede arbejdsoperation lægning af belægningssten 48 4.4 Ændret organisering af leverance og transport af belægningssten 48 4.4.1 Ergonomisk vurdering 49 4.4.2 Resultat 52 4.5 Organisatoriske aspekter 52 4.6 Produktionstekniske aspekter 53 4.7 Kilder 54 6

Sammenfatning Inden for Gartneri, Land- og Skovbrug (GLS gruppen) har antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1994-1999 ligget konstant omkring 1000 årligt. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er tilsvarende omkring 300 årligt. Inden for park- og landskabsområdet har antallet af anmeldte arbejdsulykker ligeledes været konstant med knap 200 om året. Antallet af arbejdsbetingede lidelser er tilsvarende ca. 35 per år inden for park- og landskabsområdet. Størstedelen af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser inden for park og landskab er bevægeapparatsygdomme, der i 1999 udgjorde 66% af de anmeldte lidelser. Arbejdsulykkerne udgøres overvejende af forstuvninger og sårskader og en mindre del af bløddelsskader og knoglebrud. Analyse af 28 arbejdspladsvurderinger (APV) fra kirkegårde, private anlægsgartnervirksomheder og kommunale parkforvaltninger viser, at der for en række arbejdsopgaver opfattes at være sammenfaldende problemer mellem de tre sektorer. De arbejdsopgaver der har markeret sig som de mest problematiske er i faldende rækkefølge; intern transport, hækkelipning, affaldsbehandling og renholdelse, anlægsopgaver, beskæring, ukrudtsbekæmpelse og græspleje. To af de tre mest problematiske arbejdsopgaver er således relateret til hhv. transport af maskiner og materiale mellem arbejdssteder og udførelse af renholdelses- og affaldsbehandlingsopaver og ikke til udførelse af gartnerisk arbejde. På baggrund af APV-analysen udvalgtes arbejdsopgaverne hækklipning, græsklipning med rotorklipper og manuel lægning af belægningssten til at danne grundlag for en nærmere analyse. Analysen skulle dels identificere de problematiske arbejdsmomenter i opgavernes udførelse. Analysen skulle også pege på mulige forbedringer, og endelig skulle den danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt sådanne studier er anvendelige i forsøget på at forbedre arbejdsmiljøet i sektoren. Hækkeklipning er en stor opgave i park- og landskabssektoren. Klipning foretages typisk med håndbårne hækkeklippere, der drives af enten en eleller benzinmotor. Med anvendelse af almindelige hækkeklippere vil den optimale højde af en hæk for vandret klipning af toppen være 70-95 cm, når der skal tages ergonomiske hensyn. På tilsvarende vis er den maksimale hækhøjde 110-135 cm og den minimale hækhøjde 42-58 cm. Klipning ud over disse intervaller belaster bevægeapparatet dvs. ryg, skulder og knæ unødigt, når der hhv. skal klippes med højt løftede arme eller med bukket ryg eller ben. Intervallerne tager højde for den variation der er i højden af mennesker inklusiv kønsforskellen. I studiet viste det sig, at en ny type hækkeklippere, baseret på teknologien fra buskryddere med motoren monteret i den ene ende af en stang og klippeaggregatet i den anden med fordel kan erstatte konventionelle hækkeklippere med motoren placeret mellem håndtagene. Disse stangklippere har 7

gennem en årrække været introduceret i 2-3 m s længde til brug ved klipning af høje hække. I studiet testedes nogle nye typer på 1,5 og 1,7 m s længde med multijusterbart hoved. Disse stangklippere viste sig at være anvendelige til klipning af såvel lodrette som vandrette flader fra jordoverfladen op til medarbejderens øjenhøjde. Anvendelse af stangklippere forbedrede klart ergonomien ved udførelse af hækkeklipning uden for de snævre intervaller, der er ergonomisk forsvarlige ved anvendelse af traditionelle klippere. I praksis er det muligt at klippe en 20 cm høj buksbomhæk på en kirkegård stående med ret ryg. Studiet af håndskubbede rotorgræsklippere afslørede, at brugergrænsefladen i form af styr og håndtag ikke er tidssvarende. På nogle maskiner består håndtaget af et 20 mm tykt jernrør overtrukket med en tynd, hård plastbelægning eller blot malet. Når dette kombineres med et dødemandsgreb, udformet som en 5 mm tyk jernbøjle, der skal trykkes ind mod håndtaget under drift, fås et ganske utilfredsstillende håndfæste. Studiet viste endvidere, at det er forbundet med ergonomiske problemer at gå og klippe græs på skråninger med hældninger 1 på 2,5, svarende til 40 %. Problemerne er forskellige hvad enten man vælger at gå og klippe parallelt med højdekurverne eller gå op og ned og klippe på tværs af højdekurverne. Skråninger bør optimalt projekteres med en hældning mindre en 1 på 2,5 eller gøres så korte at de enten kan klippes nedefra eller oppe fra, uden at det er nødvendigt at færdes på skråningerne. Manuel lægning af belægningssten er en udbredt arbejdsopgave specielt inden for de private anlægsgartnervirksomheder. Arbejdsopgaven er almindeligvis kendt som værende hård og belastende i forhold til den produktivitet, der almindeligvis kræves. Det gennemførte studie underbyggede antagelsen om, at det er en belastende arbejdsopgave. Uanset hvilken arbejdsstilling der blev anvendt, var der ergonomiske problemer forbundet med lægning af sten. Dette skyldes, at stenene skal lægges under ståniveau, at de vejer 3-5 kg per stk. og at de er op til 14 cm brede, hvilket giver store belastninger i hånden. Det var ikke muligt i studiet at pege på forbedringer af arbejdsprocessen med lægning af sten. Det antages tilmed, at samtlige de belægninger der kan udlægges med læggemaskiner bliver det, så det vurderedes, ikke at være via en øget mekanisering, at der kan ske en reduktion i mængden af håndlagte belægninger. Studiet viste, at foruden den manuelle lægning af stenene er der en stor arbejdsopgave forbundet med frembæring af sten til læggeren. I studiet kunne en mand lægge stenene lige så hurtigt som to mand kunne bære dem til. or at mindske den samlede fysiske belastning ved frembæring og lægning af belægningssten sås der på, om det var muligt at ændre organiseringen af leverancen af sten med henblik på at undgå den manuelle frembæring. Der blev afprøvet en leveringsform, hvor belægningsstenene var stablet på murstenspaller og blev kørt frem på den nylagte belægning med en pallekærre. På denne måde elimineredes den manuelle frembæring. Tabet herved er, at læggerens kadence bliver nedsat, til gengæld vil en mand kunne køre sten frem til to læggere. orudsætningen for, at det kan lade sig gøre at ind- 8

føre metoden er, at betonvarefabrikkerne vælger at tage udfordringen op og levere på denne måde, så arbejdet på byggepladsen effektiviseres og belægningsstenenes konkurrenceevne forbedres. Projektet har vist, at det ved at studere arbejdsopgaver og arbejdsmomenter isoleret er muligt, på trods af indarbejdede vaner og uhensigtsmæssigt udstyr mm., at pege på reelle forbedringer af de ergonomiske forhold og formentlig også af arbejdsmiljøet generelt, såfremt man vælger at se på det samlet. På baggrund af den gennemførte analyse af APV er er der identificeret en række arbejdsopgaver, det vil være muligt at opdele i arbejdsmomenter for herefter at underkaste disse et nærmere studie. 9

1. Kortlægning af arbejdsmiljøet i park- og landskabssektoren Kortlægningen belyser de arbejdsmiljømæssige forhold inden for park- og landskabssektoren, hvor det overordnede mål på sigt er at reducere antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Kortlægningen skal bl.a. danne grundlag for en prioritering af den fremtidige indsats inden for arbejdsmiljø i park- og landskabssektoren. I umiddelbar tilknytning til kortlægningen prioriteres 3 arbejdsopgaver som grundlag for et efterfølgende studie med henblik på at identificere problematiske arbejdsmomenter og se på mulighederne for at forbedre disse. Til kortlægningen er der anvendt to datakilder. Det er de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV) fra 25 virksomheder i sektoren inden for erhvervsgrupperne kirkegårde (9 stk.), private anlægsgartnerfirmaer (8 stk.) samt kommunale parkforvaltninger (8 stk.). APV erne blev valgt som indgangsvinkel til sektorens arbejdsmiljø, da de udtrykker, hvordan arbejdstagerne ser på arbejdsmiljøet. Endvidere er der anvendt statistiske oplysninger fra Arbejdstilsynet (At) vedrørende anmeldte arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker i perioden 1994-1999 for Gartneri, Landbrug og Skovbrug (herefter GLS) (branchegruppe 42+43), herunder også branchegruppe 014120 Anlægsgartneri, som omfatter ansatte i Park- og Landskabssektoren (herefter Park og Landskab). Når der omtales arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i afsnittet, refereres der til At s tal for de anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistisk baggrundsmateriale om aldersfordelingen og antal af ansatte inden for Park og Landskab. Således vil der ikke blive draget paralleller til denne fordeling i det følgende. 1.1 Statistik for arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser 1.1.1 Antal anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser Antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i perioden for GLS og Park og Landskab ses af tabel 1 på næste side. I perioden 1994-1999 har antallet af anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser været konstant i GLS. Dette gælder også for Park og Landskab, hvor der anmeldes ca. 200 arbejdsulykker og ca. 35 arbejdsbetingede lidelser om året. Det ses af tabel 1, at 1999 ikke adskiller sig væsentligt fra perioden 1994-1999, bortset fra den ene dødsulykke i perioden i Park og Landskab som netop forekom i 1999. 10

Tabel 1. Antal anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i GLS og Park og Landskab i 1999 samt summeret for perioden 1994 1999. Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker, dødsulykker, andre alvorlige ulykker, andre ulykker samt anmeldte arbejdsbetingede lidelser. [Arbejdstilsynet, august 2000] 1999 1994-1999 GLS P&L P&L GLS P&L P&L i % af GLS i % af GLS Anmeldte arbejdsulykker 1048 180 17% 6323 1161 18% Dødsulykker 18 1 6% 87 1 1% 2% 1% 1% 0,10% Andre alvorlige ulykker 210 21 10% 1333 121 9% 20% 11% 21% 10% Andre ulykker 820 158 19% 4903 1039 21% 78% 88% 78% 89% Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 315 32 10% 2133 195 9% Antallet af anmeldte arbejdsulykker for GLS i perioden er ca. 1000 om året. Inden for Park og Landskab er der én dødsulykke i hele perioden. 121 af de anmeldte arbejdsulykker i Park og Landskab i perioden var af alvorlig karakter, og der er ca. 20 anmeldelser heraf om året. Andelen af alvorlige ulykker er mindre i Park og Landskab end i GLS som helhed. or de arbejdsbetingede lidelser er tendensen, at antallet er stabilt i GLS i perioden 1994-1999, ligesom det er tilfældet inden for Park og Landskab. Der er ca. 350 anmeldte arbejdsbetingede lidelser om året i GLS, og i Park og Landskab er der 30 til 35 om året, svarende til 195 anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden 1994-1999. 1.1.2 Aldersfordeling af ulykker og lidelser Aldersfordelingen inden for arbejdsulykker viser, at der i GLS sker flest ulykker for ansatte i aldersgruppen 18-24 år. Der er i perioden anmeldt 1334 arbejdsulykker for de 18-24-årige. Niveauet falder relativt jævnt i aldersgrupperne over 24 år (figur 1), hvilket formodes at skyldes en tilsvarende alderssammensætning af arbejdsstyrken, hvilken der ikke har kunnet skaffes dokumentation for. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordeler sig mere jævnt over alder end ulykkerne (figur 1). Antallet i hver aldersgruppe svinger her mellem ca. 100 og 300, hvor de for ulykkerne svinger mellem ca. 50 og 1300. At de to anmeldelser fordeler sig forskelligt kan have flere årsager. En oplagt årsag er, at de unge ikke har været i faget længe nok til at kunne pådrage sig lidelser i samme grad som ulykker. Dog registreres der arbejdsbetingede lidelser allerede hos de 18-24-årige. Det skal bemærkes, at der indgår 7 årgange i aldersgruppen 18-24-årige, hvor der i flertallet af de øvrige aldersgrupper kun indgår 5 årgange. 11

1400 1334 1200 1000 Antal 800 600 400 200 0 160 22 312 791 798 761 191 230 192 647 498 485 183 200 194 422 167 171 127 124 97 110 49 78 32 16-17 18-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75- Aldersgruppe Ulykker (GLS) Lidelser (GLS) Figur 1. Antal arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i GLS fordelt på den ansattes alder. Summeret over perioden 1994-1999. [Arbejdstilsynet, august 2000] Andelen af arbejdsbetingede lidelser i aldersgruppen 18-24 år er inden for Park og Landskab ca. 6%, hvor den for ulykker er ca. 10%. I GLS er tallene større, hhv. 14% og 21%. Antallet af ulykker og arbejdsbetingede lidelser ser ud fra At-statistikken ud til at afhænge af den ansattes alder. Alderen eller forhold omkring denne har altså betydning for antallet af ulykker, der sker. Det må forventes, at rutine og uddannelsesmæssig baggrund påvirker risikoen for at pådrage sig arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. 1.1.3 Ulykkes- og lidelsestype I GLS medfører hovedparten af ulykkerne forstuvning, sårskade, bløddelsskade og knoglebrud. Indenfor Park og Landskab er tendensen den samme (figur 2 ). Inden for Park og Landskab er den hyppigst stillede diagnose ved anmeldte arbejdsbetingede lidelser bevægeapparatsygdomme. Ud af i alt 32 anmeldelser i 1999 var 2/3 bevægeapparatsygdomme. Kun 4 anmeldelser gik på høreskader og 1 på hudsygdomme (figur 3). Der er en tendens til, at høreskaderne først anmeldes, når den ansatte er over 35 år. Herefter stiger frekvensen, og der er flest anmeldelser for personer over 60 år. Dette kan skyldes, at høreskader er lang tid undervejs, før de bliver opdaget/erkendt, men også at ældre mennesker måske har været udsat for mere støjende maskinel, end den ansatte bliver i dag. Endvidere har der i en årrække været stadig stigende opmærksomhed om brugen af høreværn og deres effekt i forhold til at afværge høreskader. Antallet af høreskader er stabilt både i GLS og i Park og Landskab i perioden. 12

500 450 449 400 350 336 300 Antal 250 200 150 100 105 128 96 50 0 1 9 9 4 24 Død Amputation Knoglebrud Forstuvning Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst+andet Skadetype Figur 2. Antal arbejdsulykker fordelt på skadetype i Park og Landskab i perioden 1994-1999. [Arbejdstilsynet, august 2000] 100 90 80 70 66 Andel (%) 60 50 40 38 30 21 20 13 13 10 13 7 10 3 0 2 0 1 0 0,3 0 2 0 6 5 0 Kræftsygdomme Psykiske lidelser CNS-funktionssvækkelse Høreskader Luftvejssygd., ikke-allergiske Luftvejssygd., allergiske Hudsygdomme Bevægeapparatsygd. Park og Landskab GLS Ikke defineret tilst. Anden lidelse Diagnose Figur 3. Andelen af arbejdsbetingede lidelser i 1999 fordelt på diagnose i forhold til total antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i hhv. Park og Landskab samt GLS. Det samlede antal i 1999 var hhv. 32 og 315. [Arbejdstilsynet, august 2000] Kvinder i GLS har en anden fordeling af arbejdsbetingede lidelser end mænd. Det er hovedsageligt mænd der får høreskader, hvorimod kvinder har en større andel af bevægeapparatsygdomme og hudsygdomme. or de øvrige dominerende lidelser i GLS er der samme tendens som for ulykkerne. De topper, når den ansatte er mellem 18 og 24 år, hvorefter de er jævnt faldende til ca. 55-års alderen, hvor antallet af beskæftigede i denne aldersgruppe traditionelt er faldende. 13

1.1.4 Årsag til anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser Ulykker, hvor årsagen er akut overbelastning ved løft, skub, træk og gribning mm., udgør ca. 12% af de anmeldte arbejdsulykker i perioden for Park og Landskab. Ulykkestallet varierer ikke for hverken GLS eller Park og Landskab i perioden (figur 4). 250 200 Antal 150 100 50 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År Park og Landskab GLS Park og Landskab Total Figur 4. Udviklingen i antal arbejdsulykker ved akut overbelastning mm. i Park og Landskab, GLS og samlede antal arbejdsulykker i Park og Landskab i perioden 1994-1999. [Arbejdstilsynet, august 2000] De arbejdsbetingede lidelser i Park og Landskab diagnosticeres i 2 ud af 3 tilfælde som bevægeapparatsygdomme. Bevægeapparatsygdommene opstår af flere grunde. Tunge løft, tungt arbejde og/eller akut overbelastning er årsag til lidt over halvdelen af anmeldelserne. Andelen af lidelser som følge af akut overbelastning, tunge løft, mm. for GLS for perioden falder svagt og er mindre end i Park og Landskab (figur 5). 100 90 80 70 Andel (%) 60 50 40 30 20 10 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År Andel akut Park og Landskab Andel EGA Park og Landskab Andel akut GLS Andel EGA GLS Figur 5. Udviklingen i anmeldte arbejdsbetingede lidelser pga. akut overbelastning mm. og Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA) i Park og Landskab, GLS og det samlede antal arbejdsbetingede lidelser i Park og Landskab i perioden 1994-1999. [Arbejdstilsynet, august 2000] 14

Ser man tilsvarende på de arbejdsbetingede lidelser med årsagen ensidigt gentaget arbejde (EGA) i perioden, observeres et jævnt antal. Det samme gøres for Park og Landskab på trods af en stor variation. De arbejdsbetingede lidelser forårsaget af EGA udgør lidt under 1/3 af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden i Park og Landskab. I 1999 stod EGA for 10 af de 32 anmeldte lidelser. Dvs. 10 af de 21 lidelser som har med bevægeapparatet at gøre, er formentlig forårsaget af EGA. Det er altså væsentligt færre af de arbejdsbetingede lidelser, der forårsages af EGA end af tunge løft og akut overbelastning (figur 5). 1.2 Analyse af arbejdspladsvurderinger Analysen af de 25 arbejdspladsvurderinger (APV er) viste en række arbejdsopgaver, der er behæftet med arbejdsmiljømæssige problemer af forskellig art. Heraf er udvalgt 20 arbejdsopgaver, der samlet set er repræsentative for de aktiviteter, der hyppigst forekommer inden for Park og Landskab. Ved at analysere APV er fra de tre erhvervsgrupper samlet generaliseres vurderingerne fra at omfatte arbejdspladsen til at omfatte arbejdsopgaven. I figur 6 ses det samlede resultat af APV-analysen for de 3 erhvervsgrupper i forhold til de 20 arbejdsopgaver. Det ses, at arbejdsopgaven intern transport topper listen med 21 ud af 25 virksomheder, der nævner problemet. Intern transport efterfølges af hækkeklipning og affaldsbehandling. Der er stor spredning på antallet af virksomheder, der nævner de enkelte arbejdsopgaver. 25 Antal 20 15 10 5 0 Intern transport Hækkeklipning Affaldsbehandling & renholdelse Anlæg Beskæring Psykisk arbejdsmiljø Ukrudtsbekæmpelse Græspleje Snerydning Fræsning Buskrydning Maskiner Arbejde fra lift, stige eller stillads Håndværktøj & redskaber Anvendelse af kemiske stoffer Arbejdsopgave Grandækning Arbejde ved vej og sti Klima Gravkastning Arbejde ved vandløb Figur 6. Antal APV er der tilkendegiver arbejdsmiljøproblemer relateret til de 20 specifikke arbejdsopgaver samlet for erhvervsgrupperne kirkegårde, private anlægsgartnere og kommunale parkforvaltninger. Søjlerne er sorteret efter samlet faldende antal tilkendegivelser. 15

Arbejdsopgaverne er stort set alle forbundet med anvendelse af mekanisk værktøj eller maskinel. De arbejdsmiljømæssige problemer der opstår i denne forbindelse er i overvejende grad forbundet med den manuelle del af arbejdsopgaven dvs. håndtering af værktøj og maskiner, men også med det kørende maskinel. De mest hyppige skader forårsages af højt støjniveau, vibrationer fra maskinellet, tunge og skæve løft af materiel og maskinel, ensidigt gentaget arbejde samt pludselige påvirkninger både fra maskinel, materiel og emner der f.eks. beskæres, hvilket medfører ulykkesrisiko. De problemer der relaterer sig hertil, er således høreskader og åndedrætsproblemer, hvide fingre og problemer med led, blandt andet knæ, ryg og i arme samt en generel nedslidning af kroppen. Kun en meget lille del angiver vejret som et arbejdsmiljømæssigt problem. Dette antyder, at udendørs arbejde og fysisk aktivitet i den forbindelse ikke opfattes negativt i arbejdslivet. igur 7 viser de 12 hyppigst nævnte arbejdsopgaver fordelt på de 3 erhvervsgrupper. Ser man på de enkelte erhvervsgrupper, har de ikke samme fordeling mht. hvilke arbejdsopgaver der topper i forhold til den samlede fordeling. Inden for kirkegårdene er hækkeklipning absolut højest placeret. Hos private anlægsgartnere er intern transport og anlægsopgaver lige højt repræsenteret. Endelig er intern transport og græspleje i kommunale parkforvaltninger fremhævet som de mest problematiske. 1.3 Prioritering af arbejdsopgaver Kortlægningen af arbejdsmiljøet ud fra At-statistikker og APV er viser en række karakteristika inden for park- og landskabssektoren. Et af de væsentligste er, at der fra 1994-1999 ikke er sket nogen nævneværdig ændring i antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Endvidere ses, at de 18-24-årige står for en stor del af disse anmeldelser. Der er tendens til visse skadetyper og lidelser i park- og landskabssektoren. Skaderne koncentrerer sig om forstuvning, sårskade, bløddelsskade samt knoglebrud, hvor skaderne altovervejende er på bevægeapparatet, hyppigt forårsaget af akutte overbelastninger, hvilket fremgår både af At-statistik og APV er. Disse ulykkes- og lidelsestyper nævnes i høj grad i APV erne i forbindelse med flere af arbejdsopgaverne. Ofte nævnes både risiko for ulykker og arbejdsbetingede lidelser af forskellig art som generende påvirkninger ved arbejdsopgaverne. Kortlægningen antyder, at for at forbedre arbejdsmiljøet i park- og landskabssektoren er der en række emner, det vil være oplagt at fokusere mere på i sektoren. Dette omfatter såvel udvikling af metoder og maskiner som en øget inddragelse af arbejdsmiljøet i uddannelses- og efteruddannelsesforløbet. 16

100 90 80 Kirkegårde Private anlægsgartnere Kommunale parkforvaltninger 70 Svarprocent (%) 60 50 40 30 20 10 0 Intern transport Hækkeklipning Hækkeklipning Affaldsbehandling & renholdelse Anlæg Anlæg Beskæring Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsopgave Græspleje Græspleje Ukrudtsbekæmpelse Buskrydning Fræsning Snerydning Maskiner Figur 7. Andel af svar for de 12 hyppigst nævnte arbejdsopgaver. Svarprocenten er udspecificeret på kirkegårde, private anlægsgartnere og kommunale parkforvaltninger. Angivet efter faldende samlet antal tilkendegivelser. Pilene angiver de udvalgte arbejdsopgaver. Endvidere er der behov for at forbedre forhold omkring udførelse af arbejdsopgaverne, således at risikoen for at pådrage sig arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser reduceres. Dette er aktuelt netop i forbindelse med anvendelse af mekanisk værktøj og maskiner, da størstedelen af ansatte i Park og Landskab anvender disse i det daglige arbejde. Anvendelse af personlige værnemidler er centralt i forhold til anvendelse af mekanisk værktøj og maskiner, så der bør også fokuseres på en hensigtsmæssigt anvendelse. Til videre behandling i dette projekt udvælges studier af arbejdsopgaverne hækkeklipning, manuel lægning af belægningssten samt græsklipning. Arbejdsopgaverne er udvalgt fordi de slog kraftigst ud hos henholdsvis kirkegårde, private anlægsgartnere og kommunale parkforvaltninger, jf. figur 7. I forhold til rangordningen i figur 6 er der set bort fra intern transport i denne sammenhæng, idet et studie af intern transport ville ligge udenfor projektets område. Valget af de 3 arbejdsopgaver skal således medvirke til en forbedring af arbejdsmiljøet inden for hver af de tre erhvervsgrupper samt give et generelt løft af de arbejdsmiljømæssige forhold i sektoren. Alle 3 delprojekter vil have dels en ergonomisk og dels en maskinel og organisatorisk vinkel, idet problemerne kan anskues og arbejdsforhold forbedres fra disse indgangsvinkler. Intern transport bør have stor bevågenhed i fremtidige projekter i park- og landskabssektoren. Dette begrundes med, at intern transport markerer sig meget tydeligt i APV-analysen både samlet set og for private anlægsgartnere. Det fremgår af APV-analysen, at det oftere er forhold omkring det at skulle udføre en arbejdsopgave, f.eks. ved intern transport af maskinel og materiel 17

til arbejdspladsen, end udførelsen af selve opgaven, der er et problem. Der nævnes problemer som tunge løft og akutte overbelastninger i forbindelse med udførelsen af intern transport. Dette stemmer godt overens med Atstatistikkens udsagn om skader fra akutte overbelastninger. igur 1-5 er sammenstillet på basis af statistik over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser udarbejdet af Arbejdstilsynet i august 2000. igur 6-7 er sammenstillet på basis af APV-analysen. 18

2. Hækkeklipning med håndholdt motorhækkeklipper Hækken er en meget synlig del af det danske kulturlandskab og den indgår i mange sammenhænge, blandt andet i haver og parker. Der er mange typer af hække, hvoraf nogle har det praktiske formål at afgrænse områder eller at skærme for vind eller udsyn, og nogle igen har et arkitektonisk formål og skal derfor indgå i en sammenhæng med øvrige elementer. De mange funktioner som hække skal opfylde resulterer i mange højder, bredder og former. Man skelner normalt mellem 3 typer hække, nemlig hæk, klippet pur som har en fladeudstrækning samt prydhæk som har højere plejeniveau end de to andre typer hække. I sektoren spiller hækkeklipning en stor rolle. Specielt på kirkegårde og i kommunale parkforvaltninger er der stærke traditioner for anvendelsen, hvilket giver hækken stor sektoriel betydning. ormålet med hækkeklipning er at bevare hækken i en størrelse så den opfylder de eventuelle funktionelle og formmæssige krav der er stillet til den. Hækkeklipningsopgaven løses enten ved maskinklipning med traktor, eller manuel klipning med håndholdte maskiner. Det skønnes, at kun en lille del af hækkeklipningen i Danmark foregår som maskinklipning med traktor. Den resterende store del klippes manuelt. orcen ved maskinklipningen med traktor er, at personen der udfører arbejdet ikke udsættes for den repetition af arbejdsopgaven samt den manuelle håndtering af hækkeklipperen, som sker ved den manuelle klipning. Maskinklipning er begrænset til store flader, hvor finish ikke er afgørende. I mange tilfælde er maskinklipning med traktor udelukket pga. fremkommeligheden. Den manuelle klipning sker typisk på flader der skal have en høj finish, eller har en særlig form som kræver manuel klipning med håndbårne maskiner. Der er en række udbredte arbejdsmiljømæssige problemer forbundet med at udføre den manuelle klipning med håndbårne maskiner. ordelingen mellem anvendelse af de to metoder understreger vigtigheden af en reduktion af disse arbejdsmiljømæssige gener. Det er således en udfordring at organisere hækkeklipningsopgaven så den er mindst muligt belastende for personen der udfører den. Efter at hækkene er klippet fjernes gren- og bladaffald. Denne del af arbejdet vil ikke blive inddraget i dette studie, ud over at det kort vil blive berørt i forbindelse med de organisatoriske overvejelser. 2.1 En sæsonbetonet og årligt tilbagevendende arbejdsopgave Det ønskede plejeniveau bestemmer hvor mange gange årligt en hæk bliver klippet. Hække og pur klippes normalt en gang årligt, hvorimod prydhække klippes to eller flere gange årligt. 19

Klipning af hække medfører normalt, at hækken vokser op til et par cm om året i toppen og på siderne. Derfor er det normalt nødvendigt med års mellemrum at skære hækken tilbage så den ønskede form og størrelse bevares. Arbejdsprocesserne i forbindelse med denne tilbageskæring er ikke behandlet i dette studie. Hækkeklipning udføres traditionelt i løbet af juni måned, efter at hækkene har haft den største tilvækst. Denne praksis er formentlig delvis historisk betinget idet det tidligere var sådan at hækafklippet skulle nå at komme med på bålet. I dag hvor der ikke må foretages afbrænding, og afklippet derfor ofte komposteres, gælder dette forhold ikke. Der er dog stadigvæk biologiske og æstetiske hensyn, der taler for at størsteparten af hækkeklipningen skal foregå i juni måned. Dog kan man for hække, der kun klippes en gang årligt eventuelt vente med klipningen til efter Sankt Hans, hvorved der fås mindre genvækst. Prydhække, der klippes to gange årligt, klippes i løbet af juni måned og igen efter vækstsæsonens ophør i oktober-november måned. Hækkeklipning er en sæsonbetonet opgave, hvis udførelse i sommermånederne er sammenfaldende med andre gartneriske opgaver og afholdelse af sommerferie. Der er stor forskel på hvordan hækkeklipning organiseres efter hvilke områder der er tale om, hvilke ressourcer af medarbejdere og maskiner der er til rådighed samt hvor presset opgaven er tidsmæssigt. Klipningen kan udføres af klippehold, hvor det foregår som en selvstændig opgave eller klipningen kan udføres sammen med øvrige gartneriske opgaver i det pågældende område. 2.2 Arbejdsmiljømæssige forhold ved hækkeklipning Typisk opstår arbejdsmiljøproblemer ved manuel hækkeklipning på grund af hækkenes form og størrelse. Dette gør, at medarbejderen ofte er nødsaget til at indtage akavede og belastende arbejdsstillinger under udførelse af arbejdet. Hækkene er ofte enten så lave, at medarbejderen er nødsaget til at sidde på hug/knæ eller stå med meget bøjet ryg. I andre tilfælde er hækkene så høje at medarbejderen er nødsaget til at arbejde over skulderhøjde i lange perioder. Endvidere synes det som om, at hækkeklippere ikke er udviklet optimalt i forhold til de anvendelser der er. 2.2.1. Hækkeklippere Der er et stort udvalg af hækkeklippere på markedet, hvoraf et bredt spektrum af disse anvendes i de forskellige erhvervsgrupper. Der skelnes mellem el-, batteri- og benzindrevne hækkeklippere. De batteridrevne maskiner bliver i størst udstrækning anvendt til hobbybrug, hvor de to andre typer anvendes på lige vilkår til professionelt brug. De to professionelt anvendte maskintyper har hver deres fordele og ulemper rent arbejdsmiljømæssigt. 20

Figur 8. Hækkeklippere der indgik i studiet alle konventionelle til professionelt brug. Fra venstre: 3 elektriske klippere. Mod højre: 3 benzindrevne. Alle klippere havde dobbeltsidet kniv. Knivlængden: 60-70 cm. Vægt: 5,3-7 kg. De benzindrevne var tungest. Halvdelen havde drejeligt baghåndtag. Støjniveauet fra en benzindreven maskine er som regel højere end fra elektriske. Den maksimalt, tilladte støjbelastning over en 8 timers arbejdsdag er på 85 db (A). Ved arbejde med en støjbelastning over 85 db (A) er det lovpligtigt at anvende høreværn. Høreværn skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren ved støjbelastninger over 80 db(a) eller hvis støjbelastningen er skadelig eller stærkt generende (2,4). Vibrationsniveauet er ligeledes højere i benzindrevne hækkeklippere. Som anbefalet bør man altid vælge den hækkeklipper, der har lavest muligt vibrationsniveau i håndtaget (3), og endvidere anvende handsker med vibrationsdæmpende indlæg. Endeligt er emissionerne også større fra benzindrevne hækkeklippere. Benzindrevne hækkeklippere er ofte tungere, men har også større effekt end el-drevne. De benzindrevne hækkeklippere har den fordel, at medarbejderen opnår større mobilitet, hvor el-klippere er forbundet til en generator via en ledning. Det skal endvidere bemærkes, at også generatoren medfører arbejdsmiljømæssige gener idet den støjer og udsender emissioner fra motoren. Generatoren er dog oftest placeret et stykke fra medarbejderen, så denne ikke påvirkes direkte af generne. 2.2.1 Traditionel udførelse af hækkeklipning I studiet sås på hvordan hækkeklipning udføres. I denne del af studiet indgik 6 konventionelle hækkeklippere: 3 elektriske og 3 benzindrevne (figur 8). Med en konventionel hækkeklipper står man halvt med siden til hækken når man arbejder. Bagerste arm er bøjet og forreste arm er strakt. Man står relativt tæt på hækken med ansigtet. Der klippes normalt nede fra og op i en blød, svungen bevægelse for at undgå, at afklippet hænger fast og ophobes i den nederste sektion af hækken, hvorved det bliver vanskeligt at udføre arbejdet med tilfredsstillende resultat. 21

Klipning af side. 1,8 m høj hæk nederste del af hækken. Klipning af top 1,8 m høj hæk Klipning af side. 1,8 m høj hæk øverste del af hækken. Klipning af top 50 cm høj hæk Figur 9. Typiske arbejdsstillinger med konventionel hækkeklipper. orm og størrelse af hækken er afgørende for den arbejdsstilling der indtages under udførelse af arbejdet (figur 9). Studiet viste, at der er mange varianter af hækklipning inden for den generelle metode. Blandt andet er medarbejdernes vaner, men også deres kropsbygning og fysik, medvirkende til, at der opstår variation i udførelsen af den samme opgave. Arbejdets organisering varierer ligeledes. I nogle sammenhænge har en enkelt mand ansvar for et veldefineret område og dermed også for klipningen af hækkene inden for området. I andre tilfælde har man opdelt mandskabet i en række små, ofte selvstyrende grupper, af 2-4 personer, som deler ansvaret for et veldefineret område. Dette giver medarbejderne mulighed for at veksle mellem arbejdsopgaver og -steder. Organisatorisk varierer arbejdet endvidere mht. medarbejdernes dagsrytme. I nogle tilfælde klipper den enkelte medarbejder hæk kontinuerligt i et antal dage i træk, hvorefter han rydder op i et antal dage. I andre tilfælde klipper medarbejderen hæk en del af dagen og rydder af resten af dagen, eller opnår variation ved at skiftes med en kollega om opgaverne. 22

2.2.2 Hækkeklipning i relation til maskinen Der er en række belastende faktorer med relation til håndtering af selve hækkeklipperen som har betydning for ergonomien ved hækkeklipning med konventionelle klippere. Studiet viste, at håndtagene på de anvendte modeller generelt sad for tæt. Afstanden mellem håndtagene var mellem 28-35 cm på elektriske klippere og ca. 40 cm på benzindrevne. Håndtagenes tætte placering, specielt for de elektriske, medførte unødvendige medbevægelser, dvs. overflødig bevægelse i ryg, knæ og skuldre for at opnå samme bevægelse med maskinen, samt skæve bevægelser i hele kroppen. Udfra ergonomiske betragtninger på en gennemsnitsperson bør afstanden mellem håndtagene være 40-50 cm. (5) Ved den optimale afstand mellem håndtagene vil spændinger fra medbevægelser være minimeret og der vil endvidere opleves større grad af kontrol over maskinen, idet den vil blive lettere at manøvrere med. Det bagerste håndtags udformning gør ofte, at der vrides sideværts med højre hånd, hvor håndleddet bør være i midterstilling. Venstre hånd griber over maskinens tyngdepunkt, og der opstår et skævt vrid i håndleddet som er belastende, idet hånden er i en yderstilling. Specielt ved lodret klipning er dette vred udtalt. Nogle maskiner har drejeligt baghåndtag, som betyder, at der ved klipning af lodrette flader kan opnås et greb uden vred i håndledet (figur 10). Ved maskiner med ikke-drejeligt baghåndtag vil man ved klipning af lodrette flader dreje hånden om håndtaget. Dette medfører problemer med Figur 10. Typisk greb om håndtag på konventionel hækkeklipper (benzindrevet Husqvarna 225H60, med drejeligt baghåndtag). Højre hånd griber om baghåndtaget og bærer vægten af udstyret. Endvidere støtter og fikserer højre hånd apparatet, samt betjener gasreguleringen. Venstre hånd bevæger apparatet. Arbejdet er statisk i hånd og underarm, hvorimod det dynamiske arbejde udføres i skulderen. 23

indtrykning af gasspærre og betjening af start- eller gasreguleringsknap. I praksis kommer startknappen eller gasreguleringsknappen til at skulle betjenes med håndfladen, hvilket reducerer muligheden for kontrol. Studiet viste, at flere elektriske modeller havde forlængede baghåndtag som teoretisk skulle øge rækkevidde og fleksibilitet. I praksis har det forlængede baghåndtag ingen effekt, da det kun er muligt at holde et sted på baghåndtaget, nemlig helt oppe ved selve maskinen, idet det ellers ikke er muligt at betjene startknappen. Balancen i hækklipperen er endvidere essentiel, idet det via håndtagene på maskinen vil medføre spændinger i hænder, arme og skuldre hvis maskinen ikke er afbalanceret i begge retninger (figur 11). Afstanden mellem krop og maskine er den mest afgørende faktor for hvor meget der må løftes i en given situation. Da der er mange forværrende faktorer vil vægten af hækkeklipperen skulle ned omkring 3 kg. (6) De forværrende faktorer er blandt andet, at bevægelserne der udføres ved hækkeklipning er asymmetriske, bliver gentaget ofte og foregår over lang tid. De sker i høj og lav højde og på ujævnt underlag. Hækkeklipning er præcisionsarbejde og uventede belastninger vil medføre forøget risiko for skader. De maskiner der sås i studiet vejede i gennemsnit 5-6 kg og var dermed væsentligt tungere end målet. Man bør derfor ikke forsøge at holde maskinen længere fra kroppen end underarmsafstand. Figur 11. Der skal være balance i maskinen både med maskinens længdeakse og omkring denne. Ubalance medfører spændinger i hænder, arme og skuldre. Maskinen her er en skitse af en benzindrevet klipper, med drejeligt baghåndtag. Den afstand medarbejderen maksimalt kan nå med hækkeklipperen, dvs. medarbejderens aktionsradius, begrænses af, at maskinen ikke bør løftes ud fra kroppen. Aktionsradius er derfor bestemt af maskinens længde til spidsen af kniven. Aktionsradius på en gennemsnitsperson er omkring 80-90 cm med en konventionel hækkeklipper med 60-70 cm kniv. De 80-90 cm er således den maksimale bredde af en hæk i optimal hækkeklipningshøjde, hvis der alene er adgang fra en side. Aktionsradius reduceres jo højere armene løftes i forhold til hoften. 2.2.3 Hækkeklipning i relation til hækken orm og størrelse af hækken bestemmer ergonomien ved udførelse af hækkeklipning. Herunder er retningen som hækkeklipperen skal anvendes i medbestemmende for ergonomien, altså om hækkeklipperen anvendes til at klippe vandrette flader, som toppen af en hæk, eller lodrette flader, som hækkens sider. På illustrationerne, blandt andet i figur 9, er vist en række ergonomisk problematiske arbejdssituationer. De ergonomiske problemer ved klipning af toppen af en hæk stammer fra løftet af maskinen. Da maskinerne generelt vejer mere end der anbefales, bør der ikke foretages løft af hækkeklipperen over skulderhøjde. (6) Den ideelle arbejdshøjde ved klipning af vandrette flader, er omkring albuehøjde. or 90% af den erhvervsaktive del af befolkningen ligger albuehøjden i 95-120 cm højde. Hånden vil være ca. 10 cm under albuehøjde. Det antages, at klippernes knive i gennemsnit ligger 15 cm under den højde som 24

man griber om maskinen i. Underkanten af knivene vil dermed definere hækkens højde. Den maksimale arbejdshøjde for klipning af vandrette flader er i gennemsnit 125-150 cm, svarende til hånden løftet op til skulderhøjden. Arbejdshøjdens minimum regnes udfra en gennemsnitshøjde med hånden i lårhøjde (57-73 cm), målt midt på låret. Intervallerne refererer til den variation der er i højden af mennesker inklusiv kønsforskellen. Den optimale hækkehøjde er i intervallet 70-95 cm. Den maksimale hækkehøjde er i intervallet 110-135 cm. Den minimale hækkehøjde er i intervallet 42-58 cm. Hækkene klippes nedefra og op i svungne bevægelser (figur 12). Der foretages en dynamisk bevægelse i skulder og albue. Da arbejdet foregår gående eller stående påføres personen, der udfører arbejdet, en relativt høj energetisk 1 belastning af kredsløbet, hvilket påvirker kroppen. Det synes vanskeligt at forbedre selve klippebevægelsen således, at den belaster kroppen mindre i relation til den energetiske belastning. Den bevægelse der udføres i skulderen opfattes som ensidigt gentaget arbejde (EGA) idet arbejdscyklus er under 30 sekunder. Da der er flere forværrende faktorer som kraftanvendelse ved bæring og styring af klipper, akavede arbejdsstillinger og opmærksomhedskrævende arbejde bør arbejdstiden være mindre end 3-4 timer pr. dag for at undgå skader. (1,7). or at undgå at få grene i øjnene når man står så tæt på hækken som man gør med en konventionel hækkeklipper bør man anvende sikkerhedsbriller. Man bør ikke forsøge at holde maskinen længere væk fra kroppen for at opnå afstand til hækken. Figur 12. Typisk arbejdssituation: klipning af hæk i øjenhøjde. 1 Den store energetiske belastning skyldes at hele kroppen skal bevæges. Den er udtryk for den samlede belastning af kroppen pga. aktivering af hjerte, blodomløb og vejrtrækning ved aktivering af store muskelgrupper mm. 25

Overholder hækken anbefalingerne vedrørende højde ved vandret klipning, vil det være muligt at gennemføre klipningen af de lodrette flader uden ekstra ergonomiske gener. Udenfor intervallet må opgaven løses på anden måde end ved klipning med konventionelle klippere. Blandt andet klipning af lodrette flader i meget lav højde (op til 15 cm høje), sås under studiet at volde problemer ved anvendelse af konventionelle klippere. Høje hække (over skulderhøjde) er også for høje i forhold til klipning med konventionelle klippere. En mulighed er at montere længere knive på klipperne, hvilket i en række tilfælde bl.a. vil gøre det muligt at klippe lodrette flader på de helt lave hække med konventionelle klippere stående oprejst. Arbejde på skråninger udgør en forværrende faktor i forhold til belastning ved hækkeklipning. Dette skyldes, at hækken vil virke højere ved arbejde på en skråning og dermed have betydning for de generelle anbefalinger vedr. højde og bredde af hække. Endvidere kræver arbejde på skråninger større koncentration hos den der udfører arbejdet. Det kan anbefales ved anlæg at indtænke vandrette klippepassager af ca. 1 meters bredde. 2.3 Anvendelse af stangklipper til problematiske opgaver Efter at have identifidceret de ergonomiske problemer ved hækkeklipning med konventionelle klippere undersøgtes muligheden for i stedet at anvende stangklippere. De stangklippere der blev anvendt var hhv. 1,5 m, 1,7 m og 2,3 m lange og alle benzindrevne. Vægten varierede mellem 5,5 og 5,8 kg uden brændstof. Hypotesen gik på, at det må være muligt at udføre hækkeklipning på en ergonomisk acceptabel måde. Stangklipperen forventedes med sin arm at kunne forbedre arbejdsstillingerne ved klipning af lave hække samt at kunne Figur 13. Typisk arbejdssituation med stangklipper. Klipning af hæk der er 50 cm høj. 26

udvide det arbejdsområde hvor hækkeklipning kan udføres ergonomisk forsvarligt. Det vinklede hoved skulle gøre stangklipperen attraktiv, idet man med en relativt lille bevægelse forventes at kunne ændre klipperetningen fra vandret til lodret. igur 14-16 indeholder 6 billeder, der viser hvorfor hypoteserne blev bekræftet. Figur 14. Klipning af sider på ca. 20 cm høj hæk, med hhv. konventionel og stangklipper. Det var muligt ved hjælp af stangklipperen at klippe siderne på en hæk, der var ca. 20 cm høj. Arbejdet foregik oprejst og ved indtagelse af rimeligt sunde arbejdsstillinger. Specielt ryggen aflastes ved anvendelse af stangklipperen. Klippehovedet, der kan vippes, muliggør klipning af lodrette sider uden at skulle stå bøjet over emnet der klippes. Ligeledes var det muligt at klippe lodrette flader der var op til skulderhøjde ved hjælp af stangklipperen. Klipningen foregik ligeledes uden ergonomiske gener. Forandringen fra anvendelse af en konventionel klipper lå i en let forøget aktionsradius med stangklipperen og det vinklede hoved som gjorde det muligt at holde afstand fra hækken og beholde armene nede i den anbefalede arbejdshøjde. Figur 15. Klipning af toppen af ca. 50 cm høj hæk, med hhv. konventionel og stangklipper. Ved hjælp af stangklipperen viste det sig muligt at klippe vandrette flader på hække. Hækken var under den anbefalede, nedre grænse for klipning med konventionelle klippere. Grænsen er 58 cm for relativt høje personer (180 cm) som medarbejderen, der klipper på billederne. Ryggen er stærkt foroverbøjet ved anvendelse af den konventionelle klipper, hvilket afhjælpes ved anvendelse af stangklipperen. Af lavere personer klippes vandrette flader på hække ned til 25 cm s højde med stangklipperen, hvilket ikke fremgår af figuren. Dette er reelt udtryk for en forøgelse af medarbejderens aktionsradius nedad. 27

Figur 16. Klipning af top af ca. 1,2 m høj hæk, med hhv. konventionel og stangklipper. Det var også muligt at forøge medarbejderens aktionsradius opad ved klipning af vandrette flader. Hækken er ca. 1,2 m høj, hvilket er højere end maksimumhøjden (1,1 m) af en hæk der skal klippes af en person der er omkring 1,65 m høj. Medarbejderens greb flyttes med stangklipperen til den optimale arbejdshøjde, nemlig omkring albuehøjde, fra løftet til op over skulderhøjde som er stærkt belastende ergonomisk. Det var endvidere muligt at forøge medarbejderens aktionsradius yderligere opad ved klipning af vandrette flader på hække i højder op til ca. 10 cm under øjenhøjden, med tilfredsstillende resultat. 10 cm under øjenhøjde bør derfor være øvre grænse for hækkes højde ved benyttelse af stangklipper, idet udsynet over hækken bør bevares for at opnå tilfredsstillende kvalitet af arbejdet. Den mulige aktionsradius ved klipning af vandrette flader var større ved hække lavere end midt-lårhøjde, end ved hække over midt-lårhøjde, idet man får selve stangen mm. ind over hækken, hvilket ikke lader sig gøre over midt-lårhøjde. Ved klipning af toppen af hække, der er over midt-lårhøjde, er knivens længde afgørende for personens aktionsradius, og smalle hække vil derfor af ergonomiske hensyn være at foretrække fremfor brede hække. 2.3.1 Ergonomiske forbedringer Udfra en samlet ergonomisk vurdering ses et stort potentiale i anvendelse af stangklippere til hækkeklipning. Stangklipperen gav en langt større fleksibilitet i forhold til løsning af varierede hækkeklipningsopgaver end de konventionelle klippere. Stangen muliggør blandt andet oprejst stilling ved klipning af sider og top på lave hække, eksempelvis kirkegårdshække. Studiet viste, at det var muligt for medarbejderen at forøge aktionsradius væsentligt ved anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsstillinger både ved klipning af lodrette og vandrette flader. Se figur 17. Specielt de korte stangklippere kunne medvirke til en forbedring af ergonomien omkring hækkeklipning. Da stangklipperne kan udvide medarbejderens aktionsradius, udvides også hækkens mulige størrelse og form. På toppen af hække er det forskydning af klipperhovedet op- eller nedad sammen med vinklingen, i forhold til konventionelle klippere, der gør en forskel, hvor det på lodrette flader specielt er vinklingen, der særligt øger anvendelsesmulighederne. 28