Bio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt



Relaterede dokumenter
Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold

DET PERIODISKE SYSTEM

Optagelse og behov for mangan og andre mikronæringsstoffer hos løg. Søren Husted Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014

Sporgrundstof definition:

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015

Naturfag for skov- og gartnerholdet

Kvalitet koster ikke det betaler sig!

Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave

maj 2017 Kemi C 326

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

10. juni 2016 Kemi C 325

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Danmarks Tekniske Universitet

ANALYSERAPPORT /12 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Spark afgrøden i gang!

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Appendix D: Introduktion til ph

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

Gribskov kommune Tisvilde By, Tibirke

Gødskning af kartofler

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Test din viden E-forløb

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g

fhair 52.0"; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max.

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?


Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

Bilag 2 - Spildevandsplan

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Halosep flyveaske behandling DAKOFA

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor


Transkript:

Bio- Den lille kemitime - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Søren Husted, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet, Københavns Universitet

Emner: Optagelse i rødderne Antagonismer Bladgødskning hvornår og hvordan? Manganmangel i det tidlige forår er det vigtigt? Klorholdige gødninger hvorfor/hvorfor ikke?

Klorid følsomhed - solbær, kirsebær, æble, pære Klorid er et mikronæringsstof (Cl - ) Påvirker kulhydrat stofskiftet negativt (sukker, stivelse) Øget hydrering af vævet og dermed dårligere lagerstabilitet og process egenskaber Reducerer indholdet af organiske syrer (citronsyre, æblesyre etc) og fører til en flad smag.

De essentielle plantenæringsstoffer H He Li Be B C N O F Ne Na Mg Al Si P S Cl Ar K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe Cs Ba La Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn Fr Ra Ac Rf Db Sg Bh Hs Mt Uun Uuu Uub Lanthanider Actinider Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No Lr Non-mineral Makronæringsstof Mikronæringsstof

De essentielle næringsstoffer i bladvæv Essential Nutrients ( 11 B - 95 Mo) Background subtracted spectrum 1e+10 K Ca 1e+9 Mg P S Ion Intensity (counts s -1 ) 1e+8 1e+7 1e+6 1e+5 B Mn Fe Cu Zn Ni Mo 1e+4 1e+3 0 20 40 60 80 100 120 Mass (m/z)

Næringsstoffernes kemiske form Element Symbol Plant Available Form % of DM atoms relative to molybdenum Hydrogen Carbon Oxygen Nitrogen Potassium Calcium Magnesium Phosphor Sulfur Chlorine Iron Boron Manganese Zinc Copper Nickel Molybdenum H C O N K Ca Mg P S Cl Fe B Mn Zn Cu Ni Mo H 2 O CO 2 O 2,H 2 O,CO 2 NO 3 -,NH 4 + K + Ca 2+ Mg 2+ H 2 PO 4 -,HPO 4 2- SO 4 2- Cl - Fe 3+,Fe 2+ H 3 BO 3 Mn 2+ Zn 2+ Cu 2+ Ni 2+ MoO 4 2-6 45 45 1,5 1,0 0,5 0,2 0,2 0,1 0,01 0,01 0,002 0,005 0,002 0,0006 0,00001 0,00001 60.000.000 40.000.000 30.000.000 1.000.000 250.000 125.000 80.000 60.000 30.000 3.000 2.000 2.000 1.000 300 100 1 1

Så langsomt går det. Næringsstof D e (cm 2 s -1 ) Tidsforbrug 1 mm Tidsforbrug 10 cm N 2 x10-6 42 min P 5 x 10-9 278 timer 320 år K 10-7 14 timer 16 år Mn 10-10 13.889 timer Umulig

8 Udtømingszonen

Udtømingszone for fosfor (P) - Bioimaging med LA-ICP-MS Santner et al. (2012) 9

Rodhårsdannelse fremmes af næringsstofmangel 10 Control -Fe -P

Ændring i rodmorfologi forårsaget af næringsstofmangel 11

Placeret gødskning reducerer mængden af gødning - eliminering af udtømningszonen FIGURE 3.9 Marketable yield of lettuce as affected by phosphorus rate and placement. (Adapted from C.A. Sanchez et al. J. Am. Soc. Hortic. Sci. 115:581 584, 1990.)

Effekt af gødningsform på optagelsen af Mn 160 3 weeks 6 weeks Mn concentration in arial plant parts (ppm) 140 120 100 80 60 40 20 0 Urea Nitrate Ammonium Nitrate Ammonium Sulphate Ammonium Thiosulphate Urea + Ammonium Thiosulphate 13

Placeret gødskning reducerer ph omkring rodhåret 0,5 3 weeks 6 weeks 8 weeks 0,0 Change in soil ph -0,5-1,0-1,5-2,0-2,5 Urea Nitrate Ammonium Nitrate Ammonium Sulphate Ammonium Thiosulphate Urea + Ammonium Thiosulphate 14

Ion optagelse og antagonismer

Ion optagelse i planterødder

Ion optagelse i roden 17

Konkurrence mellem næringsstofferne - antagonisms Ion Hydrate radius Non-hydrate radius (nm) Al 3+ - 0.05 Na + 0.76 0.20 Mg 2+ 0.64 0.16 Ca 2+ 0.56 0.21 K + 0.53 0.27 + NH 4 0.52 0.26

Ion Antagonisms + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + +

Fertilizer MgK 2+ /CaNa 2+ antagonismen Ca 2+ Mg 2+ kation Mg I 490 40 430 490 1440 Mg II 570 30 310 610 1520 Mg III 570 20 230 680 1500

K antagonismer Control Cut-off K + Supply (meq kg -1 DM) K + 1570 280 Ca 2+ 90 120 Mg 2+ 360 740 Na + 30 780 kation 2050 1920

Bladgødskning

Bladgødskning Fordele: Uafhængig af jordbundsforholdene Akut afhjælpning Virker på phloem immobile næringsstoffer (Ca, B, Mn) Virker når xylem transporten er inhiberet Ulemper: Lav penetrering på planter med tyk cuticula Run-off risiko Hurtig udtørring Svidningsrisiko Må ofte gentages mange gange

Planters cuticula - porøsitet stiger markant ved hydrering

Optagelse af næringsstoffer Stomata Peristomatale Porer 0.5-1.2 nm

Optagelse af bladgødskning Næringsstoffet skal være opløst Fugtigheden skal være > hygroscopisiteten (POD) K2CO3 (POD 33%) KNO3 (POD 90%) FeEDTA (POD 100%) Overfladespændingen skal reduceres (spredemiddel) Sikre vedhæftning til bladoverfladen (klæbemiddel)

Det ideele salt til bladgødskning Chlorid, nitrat, sulfat eller carbonat? opløselighed optagelseshastighed (hygroscopicitet) Svidningsrisiko

Korrektion af Mn mangel ved bladsprøjtning med forskellige salte 0,85 sprøjtede blade sprøjtede blade usprøjtede blade 0,80 0,75 F v /F m 0,70 0,65 0,60 0,55 0,50 kontrol MnSO 4 MnCO 3 -Mn 0 1,5 3 6 10 24 52 72 96 119 5 11 19 -----------------------Tid (timer)----------------------- _ Tid (døgn) _ Figur : F v /F m som funktion af tid. Den stiblede tidslinie angiver antal timer efter sprøjtning, mens den fuldoptrukne linie angiver antal døgn efter sprøjtning. De stiblede lodrette linier i figuren angiver høsttidspunkter.

Hvorfor bruge chelaterede forbindelser? Hurtigere optagelse? Længerevarende effekt? Stabilt ved variabel ph? Ferro-glycinat

Tak for opmærksomheden!

NPQ Three possible fates of absorbed light qe Light qt PSII Fluorescence qi Carbon fixation 1. Biomass production 2. Non Photochemical Quencing (NPQ) 3. Chlorophyll a fluorescence 31

Harvest yield (hkg ha -1 ) PEU and harvest yield 70 60 50 40 30 20 10 50 60 70 80 90 100 Pedersen et al. 2009 PEU 32

Fluorescence (mv) Emission of Chl a fluorescense under Mn deficiency. 4500 4000 3500 3000 X =PEU 2500 24 17 11 4 2000 1500 1000 500 0 0,01 0,1 1 10 100 1000 10000 Time (msec)

Week 4 Week 5 MnSO 4 PEU = 66 PEU = 70 PEU = 95 Week 6 Week 7 MnSO 4 MnSO 4 PEU = 67 PEU = 90 PEU = 47 PEU= 87 34

Mn deficiency leads to poor winter survival MnSO 4 PEU =? PEU = 0.64 35