Naturfag for skov- og gartnerholdet
|
|
- Stine Johnsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 Døesvej Holstebro. Telefon
2 De forskellige tilstandsformer ved 1 bars tryk: Gas (damp) Væske (flydende) Fast stof (krystallisk) Tilstandsformer Densitet/massetæthed er et udtryk for hvor meget stoffet vejer i gram pr. cm³ eller ton pr. m³, ved 20 C og et tryk på 1 atmosfære Ændring i tilstandsformen sker under påvirkning af : Energi Temperatur Tryk Ledningsevnen: Ledningsevnen er et udtryk for hvor godt grundstoffet leder elektrisk energi målt i 10 6 S/m (S = Siemens er en måleenhed for strøms bevægelseshastighed i destilleret vand ved 0-25 C) 2 Døesvej Holstebro. Telefon
3 Grundstoffers opbygning Alle grundstoffer er principielt opbygget på samme måde: Atomer er grundstenene i ethvert grundstof Det er atomernes forskellighed (antal protroner, elektroner og neutroner der afgør atomets vægt, fysiske og kemiske egenskaber) Hvis flere atomer går sammen kaldes det for et molekyle Molekyler kan bestå af de samme atomer (fx brintmolekyle som består af 2 brintatomer) Molekyle kan også bestå af forskellige molekyler (fx Vandmolekyle, som består af 2 brintatomer og 1 iltatom) 3 Døesvej Holstebro. Telefon
4 Atomets opbygning Kernen (nucleus)består af protroner og neutroner Elektroner bevæger sig i baner udenom kernen, kaldet skaller Der kan være op til 7 skaller i et atom og op til 152 elektroner i et atom Elektroner kan fraspaltes eller bindes til et andet atom Et atom består af mindst 1 protron og 1 elektron 4 Døesvej Holstebro. Telefon
5 Atomets opbygning Hydrogen: 1 protron, 1 elektron, 0 neutroner Helium: 2 protroner, 2 elektroner, 2 neutroner Bor: 5 protroner, 2+3 elektroner, 6 neutroner Tallet foran den Kemiske betegnelse angiver stoffets atomvægt 5 Døesvej Holstebro. Telefon
6 Skaller Elektronerne i skaller tættest på kernen er hårdest bundet I det periodiske system er grundstofferne delt op i hovedgrupper, efter antallet af elektroner i yderste skal Yderste skal vil forsøge at blive fyldt (oktetreglen) dvs. hvis der kun sidder en eller få elektroner i yderste skal, med plads til 8 elektroner, vil den/de nemt kunne afgives Tilsvarende vil skaller hvor der kun mangler en eller få elektroner, prøve at få fat i elektroner så skallen bliver fyldt. Dvs. atomet får en elektrisk ladning Disse elektrisk ladede varianter af grundstoffet kaldes for ioner Alle atomer vil forsøge at få fyldt yderste skal og blive ædelgas 6 Døesvej Holstebro. Telefon
7 Atomernes skaller Atom nummer: Angiver antallet af protroner i kernen Atomets periode er det antal skaller der ligger omkring kernen Der kan max være 8 elektroner (Oktetreglen) i yderste skal, i 1. skal dog kun 2 elektroner (Duetreglen). Elektronerne i yderste skal er bestemmende for grundstoffets kemiske egenskaber Elektronernes baner er opdelt antalsmæssigt, i forhold til hvor tæt de ligger på kernen: 1. skal (K): max 2 elektroner 2. skal (L): max 8 elektroner 3. skal (M): max 18 elektroner skal (N - Q): max 32 elektroner 7 Døesvej Holstebro. Telefon
8 Det periodiske system, opbygning 8 Døesvej Holstebro. Telefon
9 Atomvægt Vægten af et atom bestemmes af antallet af protroner, elektroner og neutroner: En protron vejer 1,00728 u En neutron vejer 1,00867 u En elektron vejer 0, u u = unit 1 u = 1,66 x 10 ²⁴ g 1 u = 0, g Molvægt: 1 mol = 1,66 x atomer af grundstoffet. Molvægten er derfor den vægt i gram, som en mol af stoffet vejer 9 Døesvej Holstebro. Telefon
10 Det periodiske system, egenskaber 10 Døesvej Holstebro. Telefon
11 Bindinger mellem atomer To atomer kan gå sammen og dele elektroner: Fx brint (H), hvor brintatomet har 1 elektron i sin skal, men der er plads til 2 elektroner, derfor kan det kobles sammen med fx et andet brintatom, ved en binding mellem elektronerne, så begge atomer oplever at skallen er fyldt. Brint kan også koble sig sammen med ilt, som ofte mangler 2 elektroner (Oktetreglen), herved har ilt plads til at 2 brintatomer kan kobles til ilts yderste skal Døesvej Holstebro. Telefon
12 Bindinger: Bindinger Bindinger er et udtryk for hvor mange elektroner atomerne deler Enkeltbinding: atomer deler 1 elektron, dobbeltbinding 2 elektroner osv. Jo flere elektroner atomerne deler, jo stærkere bliver bindingen Bindingstyper: Binding mellem ikke metaller kaldes elektronparbinding, molekylebinding eller kovalent binding Binding mellem metaller og ikke metaller kaldes ionbinding Binding mellem metaller kaldes metalbinding 12 Døesvej Holstebro. Telefon
13 Blanding af Grundstoffer Ved blanding af grundstoffer kan der ske følgende: Heterogene blandinger fx blanding af olie og vand, der sker ingen reaktion og man kan tydeligt se hvilke stoffer der er udgangsmaterialet. Dvs der sker ingen reaktion mellem atomerne. Homogene blandinger: når grundstoffer blandes sker der en reaktion og grundstofferne går sammen i en kemisk forbindelse fx brint og ilt bliver til vand Kemiske forbindelser har helt andre fysiske og kemiske egenskaber end de grundstoffer de er opbygget af. Kan ikke umiddelbart ændres tilbage til udgangsprodukterne 13 Døesvej Holstebro. Telefon
14 Kovalent/elektronpar binding Binding mellem ikke metaller sker når forskellen i elektronegativitet er mindre end 2 Den forbindelse der opstår kaldes for et molekyle Bindinger kan være enkelte (H₂O), dobbelte (CO₂) eller tredobbelte (N₂) Bindingerne kan være upolære eller polære Dvs. hvis elektronerne er ligeligt fordelt mellem atomerne er de upolære og der er ingen elektrisk forskel mellem enderne på molekylet. Hvis der er forskel i antallet af elektroner der kan modtages/afgives mellem de atomerne vil der være en svag negativ ladning ved det atom der modtager elektroner og svag positiv ladning ved det atom der afgiver elektroner 14 Døesvej Holstebro. Telefon
15 Metalbinding Binding mellem metaller kaldes metalbindingen, kendes på at atomer er lejret tæt sammen i et metalgitter og elektroner fra yderste skal holder sammen på atomerne i en kraftig binding. Den tætteste binding kaldes en kuglebinding. Generelt skal der bruges meget energi for at bryde en metalbinding 15 Døesvej Holstebro. Telefon
16 Ionbinding Binding mellem metaller og ikke metaller kaldes ionbinding, kendes på at metallerne altid afgiver elektroner og ikke metallerne modtager elektroner Forbindelsen der dannes kaldes for et salt (Fx NaCl) Atomerne i et salt er altid organiseret i et iongitter, som danner et krystal Ved opbrydning af bindingerne vil der opstå positivt ladede ioner (kationer), hvis atomet afgiver en elektron Og negativt ladede ioner (anioner), hvis atomet optager en elektron Dette vil ske pga. elektronerne vil prøve at fylde skallerne op Døesvej Holstebro. Telefon
17 Grundstoffer Opdeles Alkalimetaller Halvmetaller Gasser Ædelgasser Lanthanider og actinider (de sjældne jordarter), ikke vist H He Li Be B C N O F Ne Na Mg Al Si P S Cl Ar K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe Cs Ba La Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn Fr Ra Ac Rf Db Jl Bh Hn Mt = metal = ikke metal 17 Døesvej Holstebro. Telefon
18 Salte Kemiske forbindelser mellem metaller og ikke metaller kaldes for salte og en del af dem bruges i gødningsblandinger, fx: Mangansulfat (MnSO₄) Kaliumnitrat (KNO₃) Kaliumphosphat (K₃PO₄) Kobbersulfat (CuSO₄) Derudover anvendes også andre kemiske forbindelser som gødninger, fx: Salpetersyre (HNO₃) Fosforsyre (H₃PO₄) Ammoniumnitrat (NH₄)(NO₃) 18 Døesvej Holstebro. Telefon
19 Tilførsel af næringsstoffer Tilførslen af næringsstoffer til planter foregår ved at salte som indeholder de grundstoffer planterne har brug for opløses i jordvæsken. Fx KNO₃ Herved opløses saltene, dvs. stoffets bindinger går fra hinanden og der opstår ioner KNO₃ K+ + NO₃ Disse ioner kan optages af planterne, gennem ionpumperne, som bla. sidder i plasmamembraner i rodhår og endodermis med Caspariske striber 19 Døesvej Holstebro. Telefon
20 Tilførsel af næringsstoffer Makronæringsstoffer: 9 forskellige Dansk navn Kemisk betegnelse Mikronæringsstoffer: 8 forskellige Optagelsesform Dansk navn Kemisk betegnelse Optagelsesform Kulstof C CO2 Mangan Mn Mn++ Ilt O CO2, H2O Jern Fe Fe++, Fe+++ Brint H H+, H2O Zink Zn Zn++ Kvælstof N NH4+, NO3- Kobber Cu Cu+, Cu++ Fosfor P H2PO4- Molybdæn Mo MoO₄- Kalium K K+ Bor B H2BO3- Magnesium Mg Mg++ Klor Cl Cl- Svovl S So4-- Nikkel Ni Ni++ Calcium Ca Ca++ Makronæringsstoffer: et stof der forbruges mere end 1 kg af, pr. år, pr. ha Mikronæringsstoffer: et stof der forbruges mindre end 1 kg af, pr. år, pr. ha Døesvej Holstebro. Telefon
21 Binding af næringsstoffer Kationer kan bindes til ler kolloider og humuspartikler, hvorfra planterne senere kan hente dem, ved udveksling af H+ Dette kan ske fordi ler kolloiders og humuspartiklers overflade er negativt ladet Anioner kan ikke bindes og kan derfor let skylles ud af jorden (ned til grundvandet eller ud i vandløb, søer eller havet) Derfor holder lerjord og humusholdig jord bedre på kationer end sandjord 21 Døesvej Holstebro. Telefon
22 Syrer og baser Syrer er kemiske forbindelser der kan fraspalte H+ioner Eksempler på syrer: Salpetersyre (HNO₃), Fosforsyre (H₃PO₄) Baser er kemiske forbindelser der kan optage en H+ion, typisk under omdannelse af HCO₃ (Bikarbonat): Eksempler på baser: Ammoniak (NH₃), Jordbrugskalk (CaCO₃) 22 Døesvej Holstebro. Telefon
23 Syrer og baser i jorden I Jorden sker der en udskillelse af CO₂, fra bla. mikroorganismer og rødder i forbindelsen med respiration. CO₂ kan gå sammen med vand (H₂O): CO₂ + H₂O HCO₃ (bikarbonat) + H+ H₂CO₃ (kulsyre) H₂CO₃ er ustabil og kan spaltes: H₂CO₃ 2H+ + CO₃ H+ + CO₂ + OH (hydroxid) H+ vil sænke ph, det kan også binde sig til ler kolloider, humuspartikeler eller gå sammen med andre ioner fx CaCO₃: OH og HCO₃ vil hæve ph, eller gå i forbindelse med andre stoffer i jordvæsken. Bikarbonat har også betydning for vands hårdhedsgrad 23 Døesvej Holstebro. Telefon
24 Tilgængelighed for planten 24 Døesvej Holstebro. Telefon
25 Regulering af syrer og baser i jorden Sænkning af ph i jord: spagnum, svovlblomme (S₂) eller svovlsyre (H₂SO₄) Formel: 2S + 3O₂ + 2H₂O -> 4H+ + 2SO₄ Formel: H₂SO₄ -> 2H+ + SO₄ Gødningsblandinger kan bruges til at hæve eller sænke ph med, da nitrat (NO₃ ) hæver ph og ammonium (NH₄+)sænker ph Formel: NH₄+ + 3H₂O -> NO₃ + 10H+ Formel: NO₃ + 3H₂O -> NH₄+ + OH Jordbrugskalk anvendes i høj grad til at hæve ph: Formel:CaCO₃ + H+ Ca++ + CO₂ + OH OH vil hæve ph da det kan binde H+ Nedbrydningen af organisk materiale i sig selv er med til at forsure jorden Herunder ammonifikation, nitrifikation og denitrifikation 25 Døesvej Holstebro. Telefon
26 Regulering af syrer og baser i jorden Hvis man vil hæve ph i jorden, vil man ofte bruge jordbrugskalk (CaCO₃), magnesiumkalk (Mg 2-5 %) eller dolomitkalk (CaMg(CO₃)₂ (Mg 10 %) Tabellen nedenunder viser de optimale forhold for landbrugsafgrøder: Reaktionstallet (Rt) = ph + 0, Døesvej Holstebro. Telefon
27 Links til videoer Døesvej Holstebro. Telefon
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereMikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold
Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014
Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for He, Se, Cr 3+ og F. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs merePlatin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete
Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel
Læs mereSporgrundstof definition:
Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for
Læs mere1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereDu skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.
1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015
Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. 2% 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014
Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for O, Al, Fe 3+ og Br. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mereOPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
Læs mere1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.
Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012
Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 Opgave 1. 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for N, Al 3+, Mn og Zn 2+. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for Ne 2. 4 % b) Angiv
Læs mereKontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater. Juni 2018
Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juni 2018 Kolofon Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed
Læs mereNr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereKontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater
Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juli 2018 Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugsstyrelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2015 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfagshold Kemi C Monikka
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs mereNedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereTest din viden A-forløb
Test din viden A-forløb Har du styr på A-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser og mængdeberegninger. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mereBASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as
Læs mereOpgaver til: 3. Kemiske bindingstyper
Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereKEMI C. Videooversigt
KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...
Læs mere1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Læs mereSpørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.
Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og
Læs mereTourTurf Liquid Feed Special (FS)
TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.
Læs mereKontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater. December 2017
Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater December 2017 Kolofon Kontrol af gødning 2017 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt
Bio- Den lille kemitime - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Søren Husted, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din
Læs mereAtomets opbygning. Keminote 2010
Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereSyrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs mereEksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes
Læs mereOxidationstal og elektronparbindinger December 2015
idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Campus Vejle HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorte Ramlov
Læs mereOpgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.
Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan
Læs mereDagens program TIL GAVN FOR GARTNERE
Dagens program Planteernæring og plantekvalitet - Inge ph styring Anne Pause Nye on site analysemetoder - Nauja Analysemetoder og laboratorier Inge 4-kar program Anne Planteernæring og plantekvalitet Inge
Læs mereMolekyler & Mere Godt Kemi
Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....
Læs mereKORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.
COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en
Læs mere