Vil du være et hak bedre?



Relaterede dokumenter
Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

Integreret plantebeskyttelse IPM RIMER PÅ GODT LANDMANDSKAB

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden

Resultater fra ENDURE

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES

KURSUS i Planteværn: Tid og sted Tirsdag den 19. og onsdag den 20. december 2017

Korndyrkningsdag DLG/DLS

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

Integreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente?

Beskyt vand, natur og sundhed

Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning

Resistent. Vækst i normal plante (intet herbicid) Ingen resistens (herbicid virker)

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:

Åben forsøgsmark 21. juni 2017


Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn


Oversigt over Landsforsøgene 2014

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

TIL GAVN FOR GARTNERE

Status for IPM i forhold til sprøjtemiddelstrategi og rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Planteproduktion med omtanke

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Forenklet jordbearbejdning

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Kan vi helt undvære pesticider?

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære.

Planteavlen som vækstmotor

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.:

Virkemidler til pesticidreduktion

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Forlængelse 2016

Påvirker gødskningen effekten af herbiciderne?

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Regler for jordbearbejdning

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Hellere forebygge, end helbrede!

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

GLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD

MARK. Indhold. Vanding. Nødmodne aks i hvede. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli Af planterådgiver Marie Uth

Landsplanteavlsmødet 2015 Direktør Ivar Ravn, SEGES

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

To af to mulige til Vuka

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Landsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013

Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU. Kontorchef Lea Frimann Hansen

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

MARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20

IPM seminar Bliv en bedre sprøjtefører Kernefrugt. Et par timer med sprøjteteknik, hvor det praktiske er i fokus.

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.

Transkript:

Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke

EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen i medlemslandene. I Danmark er IPM en del af Grøn Vækst. Udgivet januar 2011 Pjecen er gratis. Flere eksemplarer kan bestilles i netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken Forsidefoto: Lysbro 2

Et hak mod bæredygtig brug af pesticider IPM er ikke comeback til håndlugning eller forbud mod at bruge pesticider. Og IPM er ikke en ny produktionsform for danske planteavlere. IPM handler om at vise omtanke i planteproduktionen. Om at forebygge problemerne, inddrage relevant viden i beslutningerne og evaluere resultaterne af indsatsen. Danske jordbrugere er dygtige, men alle kan blive et hak bedre til at bruge pesticiderne mere hensigtsmæssigt. Forskere, rådgivere, landmænd, gartnere, forædlere, producenter og andre skal de kommende år være med til at udvikle planteavlen endnu mere i den retning. Vi skal sætte viden i arbejde - både den allerede kendte og de nyeste resultater - til glæde for jordbrugerne, tegnebogen og miljøet. 1. Hvad er vigtigst for effekten ved sprøjtning mod tidsler i korn i maj? a) Små dråber og morgensprøjtning b) Fremadvinklede dyser c) Stor vandmængde og langsom kørsel Se det rigtige svar side 14. 3

Hvad er IPM? Alle lande i EU skal indføre IPM senest i 2014. Fælles for alle landene er de otte principper på side 6. I Danmark er forskere, landmænd, gartnere og rådgivere i fuld gang med at undersøge, hvordan vi konkret kan indføre IPM med udgangspunkt i de otte principper. Hensigten med IPM er at mindske afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler. Vi forebygger problemerne gennem sædskifte og andre metoder, og bekæmpelse af ukrudt og andre skadevoldere sker efter vurdering af behov. 2. Hvordan sikrer du bedst at frø af agerrævehale mister spireevnen efter høst? a) Stubharver i 4 cm dybde, så ukrudtsfrøene kan spire b) Lader frøene ligge på jordoverfladen så længe som muligt c) Nedvisner ukrudtet med glyphosat før høst Se det rigtige svar side 14. 4

Foto: Jens Tønnesen IPM betyder ikke, at du skal undvære pesticiderne. Meningen er, at vi skal udvikle og bruge metoder, f.eks. nye varslinger og ny teknik, som kan mindske afhængigheden af pesticider. 5

Foto: Ghita C. Nielsen Gulrust er en meget tabsvoldende sygdom i hvede og triticale. Det er IPM at vælge sunde sorter.c. Nielsen De otte principper for IPM 1. Forebyg problemer ved at vælge et sundt sædskifte, sunde sorter og god dyrkningsteknik 2. Kend skadevolderne og søg råd hos rådgivere 3. Brug varslinger, prognoser og skadetærskler 4. Vælg ikke-kemiske metoder, når de er effektive og rentable 5. Vælg de bedste og mest skånsomme pesticider 6. Tilpas doseringen efter problemet 7. Vælg midlerne med omhu, så ukrudt og skadevoldere ikke udvikler resistens 8. Vurdér, om sprøjtningerne har virket tilfredsstillende 6

Foto: Poul Henning Petersen Flere tilfælde af resistens hos kornvalmue over for sulfonylureamidler viser, at det er vigtigt at forebygge udvikling af resistens ved at vælge midler med forskellig virkemekanisme. 7

Foto Stig F. Nielsen IPM-demonstrationsvært Niels Mortensen, Vejstrup: Jeg vil gerne sprøjte så lidt som muligt, men hvis vi ikke får bekæmpet svampe og skadedyr tilstrækkeligt, betyder det, at frugterne ikke kan sælges til konsum. Jeg håber meget, vi kan komme længere med at bruge varslingssystemer.lsen Kommer jeg til at tjene mindre? Dyrkning efter IPM-principperne skal ikke koste dig penge. Målet er, at IPM-dyrkning skal være mindst lige så rentabel som din nuværende praksis. Det koster at køre ud med sprøjten, og af og til viser behandlingen sig at være overflødig og spild af penge. I andre tilfælde kan det koste dyrt ikke at beskytte planterne. Derfor er gode varslingsmodeller og kendskab til skadetærskler et vigtigt skridt i retning af bedre økonomi og en præcis brug af pesticider. 8

Hvad betyder IPM for dig? IPM-principperne bliver ikke skrevet som en lov eller et fast regelsæt, der træder i kraft fra 2014. I forbindelse med Grøn Vækst gives støtte til at udbrede kendskabet til IPM. Det er jordbrugserhvervet og dig som jordbruger, der har ansvaret for at tilpasse planteproduktionen, så vi udnytter fordelene ved IPM. 3. Midt på sommeren kan man se marker dækket med net. Hvorfor er de det, og hvilken afgrøde er der under nettet? Foto Ole Scharff a) For at forebygge angreb af kålfluer i f.eks. blomkål. b) For at beskytte spæde salatplanter mod solens stråler med et skyggenet. c) For at fremme topvæksten hos gulerødder, der skal sælges med top. Se det rigtige svar side 14. 9

Foto: Poul Henning Petersen Et godt kendskab til skadevolderne kan spare dig både besvær og penge. Her bredte agerrævehale sig i nogle år, inden den blev opdaget. Se nærbillede af agerrævehale på pjecens bagside. Hvad gavner IPM? Dyrkning efter IPM-principperne kan give jordbrugerne en række positive effekter. 1. Vi kan mindske eller udsætte resistensproblemerne ved at bruge midlerne mere hensigtsmæssigt. Der er mange eksempler på, at midler mod ukrudt, svampe og skadedyr holder op med at virke. Det giver planteavlerne store problemer. 2. Vi kan muligvis spare miljøet for nogle pesticider. 3. Brug af flere ikke-kemiske løsninger kan forbedre arbejdsmiljøet, ikke mindst i væksthuse. 4. Vi kan forbedre jordbrugets image ved at inddrage en stor palette af løsninger, når vi beskytter planterne mod skadegørere. 10

Få rådgivning om IPM 450 landmænd og gartnere er netop nu med i et 2-årigt projekt, hvor de får en række besøg af en planteavlskonsulent. Der gives tilskud til rådgivningen. Henvend dig til din planteavlskonsulent, hvis du er interesseret i at komme med på næste hold, som starter i 2012. Foto Stig F. Nielsen GPS og kameraer giver nye muligheder i ukrudtsbekæmpelsen. Renseren her har et liniescannerkamera og to skær pr. række. Når skærene nærmer sig kulturplanten, vipper de ud til siden og passerer tæt forbi for straks efter at vippe ind i rækken igen, hvor de underskærer og tildækker ukrudtet. 11

12 Varsling for hvedegalmyg ved hjælp af feromonfælder fortæller, i hvilke marker der kan være risiko for angreb og dermed behov for bekæmpelse. Foto: Ghita C. Nielsen

Besøg demonstrationsbrugene Fem landmænd og to gartnere skal de kommende fem år være med til at vise, hvordan man kan praktisere integreret plantebeskyttelse. Forskere, fabrikanter, rådgivere, landmænd, gartnere og andre arbejder sammen for at afprøve og udvikle metoder til IPM. På www.dansk-ipm.dk kan du løbende følge med i aktiviteterne på demonstrationsbrugene. Vi vil informere åbent om resultaterne og vil gerne have indspil til nye metoder. Vi vil arrangere en række besøg på brugene og annoncere, når der er åbent hus. Foto: Bodil Pedersen IPM-demonstrationsvært Peter Michaelsen, Hjallerup: Jeg tror, at vi skal inddrage ny teknologi som GPS og sensorstyring i planteværnsarbejdet. 13

Følg med i den nyeste viden På www.dansk-ipm.dk kan du se de nyeste resultater, teste din viden, læse spændende artikler og se videoer om planteværn. www.dansk-ipm.dk På hjemmesiden kan du f.eks. teste din viden om plantebeskyttelse. Der vil løbende komme ny viden og inspiration til såvel landmænd som gartnere. Svar på spørgsmålene 1c: Stor vandmængde og langsom kørsel. 2b: Lader frøene ligge på jordoverfladen så længe som muligt. 3a: De forebygger angreb af kålfluer i f.eks. blomkål. 14

Foto: Torkild S. Birkmose Et af principperne i IPM er at bruge mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvor det er effektivt og rentabelt. I majs kan en kombination af en sprøjtning, efterfulgt af radrensning, både økonomisk og effektmæssigt være en attraktiv løsning. 15

Agro Food Park 15 T +45 8740 5000 Skejby F +45 8740 5010 DK 8200 Århus N vfl.dk Agerrævehale