Planteavlen som vækstmotor

Transkript

1 Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 11. januar 2011 i Herning Kongrescenter Første session på Plantekongres Planteavlen som vækstmotor Planteavlen som vækstmotor Carl Åge Pedersen Planteavlen som vækstmotor hvad handler det om? Mest illustrativt er det, hvis vi sammenligner planteavlen med et lokomotiv. Dias: lokomotiv Planteavlen som vækstmotor Det planterne, der via fotosyntesen skaffer den energi, der bruges i de efterfølgende processer. Dansk landbrug opfattes som et husdyrproducerende erhverv, men det må ikke give anledning til, den opfattelse, at planteavlen er uden betydning for værdien af den samlede landbrugsproduktion. Om lidt vil jeg afsløre for jer, hvor meget planteavlen egentlig bidrager. Tilbage til lokomotivet. Dansk planteavl er et særdeles stærkt lokomotiv med høj performance. Det er måske ikke verdens stærkeste planteavlslokomotiv, men vi ligger bestemt i den gode ende. Og vores lokomotiv er fremtidssikret ved at have en pæn energi- og ressourceudnyttelse. At BaneDanmark, i skikkelse af Regering og Folketing, ikke tillader, at vi kører med topfart, er så en anden sag. Jævnfør Torben Hansens indlæg. Dias: vogne på lokomotivet 1

2 Som lokomotiv trækker dansk planteavl et helt vogntog med forskellige produkter foder, fødevarer, energi, natur og vores nyeste - klimavognen. Men der kunne være mere på nogle af vognene. Planteavl har i virkeligheden meget mere at byde på, end vi gør i dag, hvis bare samfundet vil være med til det. F.eks. ved at sikre tilstrækkeligt med forskningsmidler og attraktive produktions- og afsætningsvilkår. For at sikre, at det lykkes, skal vi være med til at udvikle den bedste kvalitet til den bedste pris i hver vogn og i toget som helhed. Det er det, denne plantekongres i stor udstrækning handler om. Tilbage til planteavlens betydning i forhold til de øvrige driftsgrene. Den økonomiske betydning af planteproduktionen Det er adskillige gange slået fast, at det landbrugsindustrielle kompleks er en meget vigtig del af den danske økonomi. Det er ikke det primære landbrug, der fylder mest i den sammenhæng, men den primære produktion er en nødvendig motor eller lokomotiv, om man vil. Planteprodukterne udgør en ganske stor del af den samlede værditilvækst i primærerhvervet. Det er vanskeligt at gøre helt præcist op, men værdien af planteproduktionen er afhængigt af prisniveauet i underkanten af 20 milliarder kroner. Altså mere end de 16 milliarder kroner, efterlønnen koster. Danmarks Statistik angiver den samlede primære landbrugsproduktion til mellem 55 og 67 milliarder kroner pr år. Heri indgår også gartneri og maskinstationsydelser m.v., og der er ikke korrigeret for den indenlandske omsætning af foder. Produktionsværdien i gartnerisektoren udgør i øvrigt et ganske stort beløb. Mere end 4 milliarder kroner pr år. Når vi renser for den interne omsætning, udgør værdien af landbrugets plante- og husdyrproduktion tilsammen omkring 50 milliarder kroner pr år. Så planteavl står for omkring 40 procent af produktionsværdien i det primære landbrug. De 50 milliarder er værdien ab gård. Efter forarbejdning er den samlede produktionsværdi i landbrugssektoren 3 gange så stor, nemlig 156 milliarder kroner i I dette tal er der dog ikke korrigeret for intern omsætning af foder. Pålidelig og uvildig viden helt nødvendig Mens følgeindustrien betaler tarifmæssig løn og markedsmæssig rente, kniber det som formanden viste med betalingen for landmandens eget arbejde og den kapital, han/hun har investeret i produktionen. Så der er ikke plads til fejltagelser. Som planteavler skal man konstant have fokus på Tog-til-tiden-effekten. Man opnår kun størst effekt og udbytte, hvis man gør tingene rettidigt, og det er helt afgørende, at det er det rigtige, man gør. 2

3 Det gælder lige fra man planlægger sin markdrift, sår sin afgrøde, tilfører den næringsstoffer, beskytter den mod ukrudt og sygdomme til man høster og behandler den høstede vare. Og det gælder i høj grad også, når man via godt købmandskab skaffer sig de hjælpestoffer, der er behov for, og afsætter sine produkter. Det er hér Landsforsøgene er med til at gøre en forskel. De leverer en væsentlig del af den nødvendige viden. Dias: Oversigten 40 år. 40 år 40 år Landsforsøgene er nu gennemført i 40 år efter de samme principper. Det unikke ved Landsforsøgene er at de udføres ude hos landmændene og resultaterne bliver offentliggjort uanset resultatet. Dias med forsøg Landsforsøgene 40 år Landsforsøgene 40 år januar 2011 Foto Bodil Pedersen Landsforsøgene 40 år Landsforsøgene 40 år Foto Bodil Pedersen januar 2011 De er udført alene med det formål at få belyst, hvordan landmanden kan optimere sin bedrift. Ikke mange landmænd i verden har sådanne resultater til rådighed. De er henvist til forsøg, som er udført af firmaer, som har en økonomisk interesse i, at resultaterne falder ud til fordel for firmaet. Enten ved at vise, at det er de produkter, firmaet sælger, der er de bedste, og at der er et behov for en stor mængde af dem. Eller ved at vise, at det er de produkter, firmaet aftager, der giver landmanden det største afkast. 3

4 Eksempler på nye epokegørende resultater og brugen af disse. Svampesygdomme i kernemajs Sidste år fik vi 50 pct. merudbytte for at sprøjte mod svampesygdomme i kernemajs. I år fik vi ingenting. Svampesygdomme i majs Merudbytte for svampebekæmpelse % % % Foto Githa C. Nielsen Men fordi det er landsforsøg, er begge års resultater offentliggjort. Hvis forsøgene var gennemført af de firmaer, som har en interesse i at sælge svampebekæmpelsesmidler til majs, var der en vis risiko for, at de to års forsøg ikke var blevet formidlet med helt samme styrke. Ja måske havde man ikke fundet det umagen værd at vise resultater fra Der er to lærer af disse forsøg: For det første skal der sættes hårdt ind på at finde ud af, hvornår det er nødvendigt at sprøjte, og hvornår man kan lade være. En stræben vi i Danmark heldigvis er fælles med firmaerne om. For det andet skal man huske, at det kun er fordi vi har landsforsøgene, at vi tilsammen kan yde landmændene den service og vise vejen. Med 40 år på bagen glemmer man helt, at det på ingen måde er en selvfølge, at vi har sådanne resultater. Hvor mange landes landmænd tror I, der har pålidelige forsøg med reducerede doser? Vi har kun vores, fordi alle bakker op. Inklusiv de firmaer, der sælger plantebeskyttelsesmidler. Det har vi grund til at være både taknemlige for og stolte af. Hvis vi skal fastholde et så højt videnniveau, skal der også fremover være vilje både i erhvervet selv, i de offentlige fonde og kasser, og blandt leverandørfirmaerne til at bidrage økonomisk til landsforsøgene. Heldigvis er der stor bred opbakning til landsforsøgene, og situationen er den, at danske landmænd som hovedregel vil have bevis gennem landsforsøgene for, at et produkt er værd at købe, før de køber det. Nye skadegørere følges Det fælles faglige arbejde indebærer, at vi er på forkant med udviklingen. I modsætning til det, som nogle miljøorganisationer tror og drømmer om, er naturen foranderlig og udviser en fantastisk tilpasningsevne. Det gælder også for de organismer, der lever af og i vore afgrøder. 4

5 Majshalvmøl Foto Githa C. Nielsen Helt aktuelt har vi nu også fundet det skadedyr, i ser på skærmen nu. Indtil videre i en majsmark på Sjælland. Skadedyret har fået navnet majshalvmøl. Indtil nu har vi kaldt det for majsborerens larve. I 2011 vil vi sætte feromonfælder ud for at finde ud af, om det forekommer på flere lokaliteter. Mekanisk bekæmpelse af ukrudt i majs og kartofler Der sker i disse år en rivende udvikling af maskiner til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, først og fremmest i rækkeafgrøder, og årets forsøg har vist spændende perspektiver i majs og kartofler. Ikke nødvendigvis som eneste bekæmpelsesmetode, men også i kombination med en lille mængde kemiske ukrudtsmidler. Bekæmpelse af ukrudt i rækkeafgrøder Bekæmpelse af ukrudt i rækkeafgrøder Foto Poul Henning Petersen januar 2011 Foto Søren H. Sørensen IPM Disse forsøg er blot få eksempler på den viden, der ligger til grund for udviklingen af integreret plantebeskyttelse (IPM) i Danmark. I henhold til EU s direktiv om en bæredygtig plantebeskyttelse, skal al plantebeskyttelse fra og med 2014 foregå efter disse principper. Ud over forsøgene har vi i rådgivningssystemet påtaget os både at rådgive om og demonstrere, hvordan man gør som landmand. Tiden tillader ikke, at jeg kommer mere ind på det hér. Emnet vil blive omtalt mange gange under kongressen, og demonstrationsaktiviteterne vil blive intensivt omtalt i de kommende år, bl.a. i landbrugspressen. Man kan følge disse med på IPM-hjemmesiden. Test din viden 5

6 Demonstrationsbrug for IPM Sædskifte og græsukrudt GPS og sensorer Brug af lokale klimadata til varslinger Varsling for kartoffelskimmel Ukrudtskort Gylleforsuring Syrebehandlet svinegylle Kvæggylle til slætgræs, 3 forsøg Værdital Ubehandlet, Ubehandlet, Forsuret, Forsuret, slangeudlagt nedefældet slangeudlagt slangeudlagt (SyreN) (Infarm) Foto Torkild S. Birkmose Via et godt og tæt samarbejde med firmaet Biocover og Århus Universitet, DJF er det i landsforsøgene vist, at det er muligt med det såkaldte SyreN-system at tilsætte syre til gyllen under udbringning og at opnå en så stor reduktion af ammoniakfordampningen, at det er muligt at få fuld gødningsvirkning af ammoniumkvælstoffet, også selv om gyllen kun udbringes med slæbeslanger på græsmarker. Der er vist samme gode effekt med staldforsuret gylle fra NH4-systemet fra Infarm. Det har allerede fået den effekt, at man kan anvende disse systemer som alternativ til nedfældning, der ellers bliver obligatorisk fra og med nu! Firmaet regner med at få en ganske stor eksport op at stå. Det er altså et eksempel på, hvordan primærlandbruget og landsforsøgene har været en vækstmotor for følgeindustrien. Pakning af jord Forsøg med jordpakning Foto Janne Aalborg Nielsen 6

7 Det sidste, jeg vil omtale, er forsøg på at blive klogere på, hvor stor en udbyttereduktion, der følger af, at vi med de store maskiner pakker jorden. Det er velkendt, at det kan have alvorlige konsekvenser, i hvert fald på lerjord. Men der er behov for at få dem kvantificeret. Den teknologiske udvikling gør, at vi via kontrolleret trafik og en tilpasset maskinpark godt kan undgå at pakke jorden generelt. Vi kan nøjes med at pakke jorden i spor, som ligger med relativt stor afstand. Vi har nu i samarbejde med begge universiteter, altså Århus Universitet og Københavns Universitet, maltrakteret nogle arealer, hvor der så skal gennemføres forsøg gennem flere år. De er kørt over med et meget tungt køretøj, hjul ved hjul. Forsøg med jordpakning Foto Janne Aalborg Nielsen Her ser vi hele opstillingen, hvor traktor og gyllevogn rulles hen over sensorer, som er gravet ned i jorden. Forsøg med jordpakning Foto Per Schjønning Og her ses hvordan jorden er deformeret i pløjelaget. Før kørsel med maskinerne var de blå striber lodrette og rette linjer. Man kan se, at pakningen har haft fysisk effekt langt ned i jorden. Hér første år er der registreret alvorlig udbyttereduktion allerede ved en hjullast på 3 tons. Universiteterne har udført en række målinger af planteudvikling m.v., og det hele kan læses i Oversigt over Landsforsøgene Det bliver spændende at følge udviklingen i forsøgene i de kommende år. Helt aktuelt kan man spørge, om den hårde frost i år mon kan reparere trykskaderne! 7

8 Afslutning Jeg håber, at jeg hermed har givet jer lyst til selv at Studere Oversigt over Landsforsøgene 2010 Løbende at følge med på LandbrugsInfo Og ikke mindst at abonnere på nyhedsbreve fra de lokale kontorer. Disse indeholder både faglig viden, regeltolkning og bud på, hvordan man bedst tilpasser sig de nye regler og rammebetingelser. Rigtig god fornøjelse med Plantekongres2011. Jeg er sikker på, at vi alle vil få et stort udbytte af den. 8