HERNING SVÆVEFLYVEKLUB



Relaterede dokumenter
HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Kontakt November Årgang

Kontakt Januar Årgang

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Referat, ordinær generalforsamling HSvK den 7. februar 2015 kl. 14:00 til 17:06

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Kontakt Februar Årgang

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Kristian S. Hansen (juryformand), Knud Møller Andersen, Mogens H. Larsen, HSvK

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Referat HSvK generalforsamling lørdag 24 februar 2018 i klubhuset på Skinderholm.

Referat af generalforsamlingen 2015

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Referat bestyrelsesmøde nr. 10 i HSvK den 10 november :04-22:05

PFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Landsmesterskab A-rækken

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

FLYVEREGLEMENT for POLYTEKNISK FLYVEGRUPPE

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Generalforsamling 2014

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Danmarks Jægerforbund Resultat hold

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Velkommen til en ny sæson i en (næsten) ny hal!

Næste års lange fællesture:

AVIATOR Forhandlingsprotokol (referat) Dokument nr. 182 Aalborg svæveflyveklub

Flyvereglement for. Aarhus Svæveflyveklub. Instruktørgruppen. Aarhus Svæveflyveklub

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

Landsmesterskab A-rækken

Kontakt December Årgang

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

PG-Nord. Nyhedsbrev. Marts

Kontakt Oktober Årgang. Formand Materiel, klubblad Christin Nielsen Skoleparken 38, 8330 Beder

Resultat sæson

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Kontakt December Årgang. Formand Materiel, klubblad Christin Nielsen Skoleparken 38, 8330 Beder

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB ÅRSRAPPORT

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

LEMVIG FLYVEKLUB. Tipholderkursus. -for vordende svæveflyvere

16.06: Aftenen bød igen igen på rigtigt fint vejr med svag vind, lettere overskyet og grader. Det medførte også flotte scores i alle 3 rækker:

I weekenden var Dommerudvalget samlet for at evaluere sæsonen Og samtidig se frem til den kommende sæson

Danmarks Jægerforbund Resultat hold

John Christensen Jæger Kl. 08: Michael Linde Hey Jæger Kl. 08: Benny Trab Larsen Jæger Kl. 10: Jesper Maibom Jæger Kl.

M e d l e m s b l a d

AVIATOR Forhandlingsprotokol (dagsorden) Dokument nr. 192 Aalborg svæveflyveklub

Kontakt Maj Årgang. Formand Materiel, klubblad Christin Nielsen Skoleparken 38, 8330 Beder

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

Sommeren står for døren, og sæsonen er næsten slut. Der mangler kun de sidste afgørende kampe, som skal fordele medaljerne.

AFSLUTNING I PEDALKLUBBEN 30. SEPTEMBER 2013.

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

Klubbens Snit ,973 34,5-74, ,473

DEN DANSKE BILLARD UNION

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

HOLBÆK AMTS MOTORKLUB

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

PG-Nord. Nyhedsbrev. December

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Old Boy Træf Skud Flemming Thøger Pedersen

eksp z 0506/ kt 9999 sct035 becmg 0513/ kt 9000 bkn070 becmg 0514/ kt 7000 bkn025 ra

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by. Total

46. årgang - nr.2 April 2016

DM Krocket Par. Møldrup den 10 september

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

Proaktiv klubledelse

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Kontakt November Årgang. Formand Materiel, klubblad Christin Nielsen Skoleparken 38, 8330 Beder

HERNING SVÆVEFLYVEKLUB

Frank blev formand i efteråret grundet Jørn havde fået nye udfordring på arbejde.

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Søndag den 25. august 2019 DAME SKYTTER VETERAN SKYTTER

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hvordan bliver jeg pilot?

Landsmesterskab A-rækken

RESULTATLISTE Vadum stævnet 2015

Junior hold 1 udskrevet for: Junior hold

DM/FM Rulleski 2014, lang distance, fri stil

HUSK din klub er unik. Herning Svæveflyveklub er halvvejs oppe af bjerget!

SENIOR CUP NR. 2 I SÆSONEN

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Juni 2015

Transkript:

1

Kontakt November 2015 44. Årgang HERNING SVÆVEFLYVEKLUB Skinderholmvej 7, 7400 Herning. Telefon 9714 1703 www.herningsvaeveflyveklub.dk Bestyrelsens emailadresser: http://herningsvaeveflyveklub.dk/bestyrelse.shtml Formand Administration, klubblad og hjemmeside Bjarne Sørensen Grønningen 33, 2.tv, 7200 Grindsted 2630 9968 Kasserer Plads og bygninger Helmuth Egsgaard Anne-Maries Vej 11B, Lind, 7400 Herning 2043 4171 Øvrige Bestyrelse Næstformand og materiel Steen L. Andersen Nybovej 17, 7400 Herning 2289 4907 Flyvechef, rep. i S/I Herning Flyveplads Per Kragsø Leharsvej 7, 7500 Holstebro 7238 8656 Sekretær Kenneth Petersen Skoleparken 38, 8330 Beder 2048 7168 Stræk, junior- og konkurrenceudvalg Christin Nielsen Oddervej 59, 2.tv, 8270 Højbjerg 2031 8492 PR og fastholdelse af medlemmer Anders Møller Pedersen Stationsvej 45, 6230 Rødekro 6464 7913 Redaktør Ole Korsholm 2099 7400 kontakt@herningsvaeveflyveklub.dk Kantine Mona Kragsø 6165 9641 2

November... Kære medlemmer Nu er stort set alle vore fly pakket ned for sæsonen, med undtagelse af ASK 21 eren, som vi håber kan komme i luften for noget kunstflyvning i løbet af november, hvorefter også den vil blive adskilt. Med dette er det vel på sin plads med et kig tilbage på en sæson som vejrmæssigt ikke har budt på de bedste vilkår for svæveflyvning. Men på trods af vejret, har vi faktisk fløjet ca. 990 timer på klubbens svævefly og nærmer os dermed en milepæl på 1000 timer. Dertil kommer timerne på ZS, som ligger omkring de 260 timer siden 1/1 2015, og der er stadig mange gode timer gemt i den i de sidste par måneder af året, hvis ellers flyvevejret skulle indfinde sig. En af de ting som er sket i indeværende sæson, er beslutningen om at indkøbe en Arcus som erstatning for VK. At tosædet flyvning, og nok især tosædet turbo-flyvning er populært vidner årets tal på, idet vores Duo Discus T, VN, har fløjet næsten 200 timer, kun overhalet af klubbens arbejdshest VY, som altid vil være svær at slå. Derfor er jeg også sikker på beslutningen om indkøbet af en turbo-tosædet er det helt rigtige, og det vil forhåbentlig give grobund for endnu flere fløjne timer på klubfly og flere gode oplevelser sammen med klubkammerater. Prisen for flyvning på Arcus en er sat til kr. 460,- pr time, og nogle vil måske blive en smule afskrækket af det beløb, men lige så snart man opnår time-takst rabatten på 40%, giver det dog kun 276,- pr. time, eller kr. 138,- pr time pr sæde! Dét fås altså ikke billigere, og jeg vil vove den påstand, at man ikke kan flyve til noget nær den pris på privat basis! Næst efter VN er det 29 eren, som har flest timer med dens 133 timer, så der er tilsyneladende en vis forkærlighed, for at flyve vores topfly. Det skal dog blive spændende at se, hvordan timerne fordeler sig efter første sæson med Arcus en, og se om vi skal have kigget på en yderligere justering af flyparken; men... der er heldigvis længe til! Nu er det vintervedligeholdelsen som står for døren, og dagens besøg (7/11) på Skinderholm emmede da også at aktivtet i såvel værksted som klubhus. I værkstedet var de første privatejere i gang med vintervedligehold, og i klubhuset vores gæve samling af materielkontrollanter, anført af Jørgen Ø. Jørgensen, som vi bare må erkende er en af landets absolutte største kapaciteter indenfor materielområdet og en helt uvurderlig del af klubben. Alle var de omgivet af computere, mapper, papirer og journaler til over begge ører, og jeg bliver nødt til at bøje mig i respekt for disse, for klubben meget værdifulde, kontrollanter - faktisk betyder deres indsats, at vi alle kan flyve kr. 100,- billligere pr.time end hvis vi skulle ud i byen og have lavet tilsvarende arbejde - altså i omegnen af kr. 100,000,-!! Det er på ingen måder blevet nemmere at holde fly flyvende, og som vi jo nok alle ved, er papirarbejdet efterhånden meget omfattende, mens den praktiske del af synet naturligvis fortsættes... Forsidebilledet: Danmarks yngste pilot..! Se mere på side 6... Foto: Ejvind Skovbjerg 3

ikke er blevet mindre, og det samlede arbejdspres er således blot blevet større. Men de kære kontrollanter klør på med stor enthusiasme og brede smil, og for det skal der herfra lyde en kæmpe tak for det arbejde, I udfører for klubben! Medlemmerne skal også i gang med pudseklude og polérermiddel, hvilket også er en vigtig del i at holde vores flyflåde flyvende og i den sædvanlige HSvK-standard. Derfor er det vigtigt, at alle støtter op om vintervedligeholdelsen og møder op og nyder nogle gode arbejdsdage sammen med klubkammeraterne. Værdien af jeres arbejde er uden tivivl også med til at holde vores timetakster nede med en anseeligt beløb! Og mens der knokles i værkstedet, er det snart tid til at vores elever skal svede til teoriundervisningen, og blive klogere på både interferensmodstande, indre ører, vigepligtsregler og ikke mindste tøradiabatiske lapserater! Vi har haft travlt med skolingen i 2015, og især første del af sæsonen har vore kære instruktører været på overarbejde med elever, som har vist en utrolig enthusiasme og stort engagement. De fleste er gået solo, og mangler blot teorien for at blive sat i forsædet af ASK en med en emsig S-kontrollant i bagsædet og således forhåbentligt bestå S-prøven, og dermed opnå én af mange milepæle i deres karriere som svæveflyvepilot. Et stort tillykke skal naturligvis lyde de til piloter, som har fået deres S-certifikat i 2015! Og til sidst må vi endelig ikke glemme det sociale liv i klubben. Hele to klubfester har jeg været forhindret i at deltage i - noget som jeg bestemt forventer ikke sker igen i 2016. Begge fester har i følge Rygters Bureau været særdeles vellykkede og velbesøgt. Men alligevel har jeg stadig en formodning om, at vi kan blive noget bedre til at feste i klubben, baseret på to faktorer: Det ene er, at der er absolut ikke er nogen skandalehistorier efter festerne, hvilket der burde være. Og så er jeg også en smule forbløffet over at stå med en regning på kun 11 øl efter, in absentia, at have ringet med klokken til afflyvningsfesten! Med disse ord vil jeg slutte for dette nummer og håber, I ikke er for triste over udsigten til 4 måneders pause, og skulle vinterdepressionen trænge sig på, så kig ud i klubben, stik næsen ned et cockpit og tag et par dybe indåndinger - så kommer drømmene og håbene hurtigt igen! M.v.h. Bjarne Deadline for indsamling af redningsskærme til ompakning Hvis du ønsker at benytte det særlige klubtilbud/samlerabat til 375 kr for ompakning af din redningsskærm hos vores rigger i Odense, skal vi bede dig indlevere skærmen senest 12. november i værkstedshangaren. Mærk din faldskærm med tydelig angivelse af ejer(ne)/fly. Noter også gerne om der er nogle ting som du ønsker riggeren skal se nærmere på. Faldskærmene sendes 14. november med Svæveflyvekonference karavanen mod Fyn. Hvis der er nogle særlige forhold vedrørende din skærm så kontakt undertegnede. /Steen - 2289 4907 4

Smånyt Nyt fly på Skinderholm Thomas Bach Madsen har erhvervet sig en Schleicher ASW-20 med winglets. Spændvidden er 15 meter, men der følger også 16.6 meter tipper med. Dem regner Thomas dog ikke med at bruge ret meget. Flyet er bygget i 1979, og indregistreret første gang i 1980. Det har været ejet af en svæveflyveklub, og senest af en privatejer fra Belgien. Thomas fandt flyet på www.segelflug.de. Efter super god rådgivning fra Flemming U. Andersen og Jørgen Ø. Jørgensen gik turen til Belgien for at se flyet. ASW-20 eren skal som udgangspunkt bruges til at flyve DM og Sun Air Cup. Er det muligt for mig, vil jeg naturligvis også flyve Spring Cup. Derudover skal det bruges til at flyve en masse, masse timer. Det, der mangler nu, er det sidste afsluttende papirarbejde, samt et nyt konkurrencenummer, som allerede er registreret. Vi ønsker Thomas tillykke med nyerhvervelsen, som vi glæder os til at se i luften over Skinderholm! Afflyvningsfesten... Blev afviklet den 17. oktober - i år med et James Bond tema, der bevirkede at også mændene for en gang skyld var temmelig pænt klædt på!:) Det var en rigtig hyggelig aften med temmellig mange deltagere, vist nok lidt over 40, hvilket næsten kvalificerer til, at vi næste år rykker over i hangaren, som i de gode gamle dage!? Vi var dog ovre i hangaren! Til revy arrangeret af Morten Fyrstenborg med hjælpere... Igen i år en fantastisk cool forestilling, hvor mange af årets begivenheder på Skinderholm blev vendt - og fik et skud for boven!:) Flot performance! Er der nogen, der IKKE lider af sceneskræk, så er det Morten!!! Christin var også på banen med uddeling af årets pokaler - som desværre ikke var kommet tilbage fra gravering på trods af forsikringer herom. Så på aftenen måtte de dygtige piloter nøjes med et - eller flere - diplomer, som så senere suppleres med rigtige pokaler. Godt assisteret af Maiken, stod Christin også for lodtrækningen om klubfly til næste års konkurrencer, herom lidt senere i bladet Alt i alt en rigelig hyggelig og godt organiseret fest, hvor vi vha. diverse afkrydsningssystemer ikke skulle have mønt op af lommen... Som nævnt i lederen, så ringede Anders M.P. med klokken på vegne af vores formand! Ja, det var faktisk utroligt, at Bjarne slap så billigt fra den omgang..! Smånyt fortsættes... 5

Smånyt... fortsat... Danmarks yngste pilot..! Stort tillykke til vores nyeste og Danmarks yngste solo-pilot Emil Andersen! Emil blev 15 år den 7. november og gennemførte sin soloflyvning tilfredsstillende dagen efter, søndag den 8. november! Emil har været klar til første solotur i flere måneder, Men reglerne er jo således, at man skal være 15 år for at flyve solo, så Emil har derfor måtte vente længe på den store oplevelse det er at flyve solo første gang. Svæveflyvesæsonen er jo reelt ovre, og de fleste fly er skilt ad for vinteren. Men vores ASK-21 blev holdt klar i tilfælde af, at vejret skulle vise sig fra sin gode side. Og efter at stormen Freja havde passeret natten til søndag, var der blå himmel og jævn vestenvind lige på banen, perfekt til første solo. Emil fløj først to ture med Per Kragsø og derefter sine tre soloture, som alle forløb perfekt. Emils familie var mødt op og fejrede soloturen med blomster og flag. Emils far udtaler: Hvorfor lige svæveflyvning? Tjoo det kommer sig nok af, at Emils læge, Iver Søndergaard, satte griller i hovedet på ham i forbindelse med et lægebesøg for et par år siden. Iver mente bestemt, at sådan en rask dreng skulle flyve svævefly. På daværende tidspunkt blev opfordringen sikkert bare parkeret. Sidste år blev Emil konfirmeret, et af ønskerne var en iphone, han fik imidlertid ikke en iphone; men han fik penge nok til, at han selv kunne købe sig én. Der er åbenbart forskel på at få en smartphone som gave kontra det at stå med kontanterne til én i hånden. Emil tog ret hurtigt beslutning om, at pengene ikke skulle bruges på en telefon, men på at lære at flyve! Så den 16. August 2013, i en alder af 13 år, fik Emil sin debut med instruktør Brian Lassen og blev straks bidt af sporten. Emil startede trods sin unge alder på skoleholdet og endte med at være klar til solo flere måneder inden sin 15 års fødselsdag... Status for sæson 2015 er nu: 7 solopiloter og 5 S-certifikater..! Oudie s til TG efterlyses..! I forbindelse med oprydning af depotrummet er de to TG Oudie s sidst set i udestuen. Hvis nogen har gemt dem, så må de gerne returneres til vinteropladning i depotrummet. Foto: Ejvind Skovbjerg 6

Til salg... - Andel (1/3) i Ventus 2cT, OY-XZX, sælges Data: 18 meter version bygget i 2002, serienummer 98. ca. 700 timer og 300 starter. Henvendelse til Jeppe Sørensen, Tlf. 2098 9535 Foto: Jørgen Eriksen Spilvagtønsker 2016 Hvis du har ønsker til dine spilvagter for året 2016, vil jeg gerne have kendskab til dem inden den 11. januar 2016, idet der er deadline den 15. januar. Du ved sikket allerede nu, at tante Olga bliver 102 i en af påskedagene, så er der ingen grund til at du skal have besværet med at bytte. Ligeledes hvis du skal deltage i en konkurrence, eller hvad det nu kan være... Du kan sende en e-mail til udogoplev((a))gmail.com, ring på 2349 5318, eller benyt dueslaget nr. 31, hvorefter jeg vil tage hensyn til dine ønsker. Mvh. Leo Lassen, 31 Materiale til klubbladet..! Læg mærke til DEADLINES - og send gerne materiale til klubbladet i GOD tid! Send helst tekst og fotos hver for sig... Fotos til klubbladet skal, modsat hjemmesiden, altid sendes i original størrelse!;) 7

Årets pokaler i klubkonkurrencen Klubmesterskab 1. Peter Fischer Jensen 1638+1538+1709 4885 points 2. Mogens Hoelgaard 1945+1638+982 4565-3. Anders Møller Pedersen 1459+1314+1664 4437-100 km trekant Tante Karen Ole Korsholm i Discus 2b 113,4 km m. 104,2 km/t 1096 points 200 km trekant Svend og Marys Thomas Laugesen i Discus 2a 202,8 km m. 104,8 km/t 1207 points Bedste trekant over 250 km Peter F. Jensen i Discus 2cT/18m 503,2 km m. 80,0 km/t 1125 points Varighed Knud Møller Andersen i Ventus 2cT/18m 8 timer 5 minutter Kilometer Cup (piloter fra Termik-Ligaens klasse B og C) 1. Kenneth Petersen (10) 2696,1 km 2. Christin Nielsen (10) 1623,1-3. Peter Fischer Jensen (5) 1586,8-8

9

Fly til konkurrencer 2016 Vanen tro blev der til afflyvningsfesten afholdt lodtrækning om klubfly til konkurrencer i 2016. For at udgå en Sepp Blatter korruptionsaffære, fik vi en udefrakommende, Maiken (Peter Fischers bedre halvdel), til at trække lod :-) Alle piloter, som havde ønsket fly, fik deres førsteprioritet opfyldt. Fortvivl dog ikke, der er stadige ledige fly, hvis nogen skulle have lyst til en eftertilmelding. Husk, det er førsttil-mølle princippet via e-mail til nedenstående. VN er overhovedet ikke udloddet til konkurrencer i 2016. Husk på, dette fly fik en flot 3. plads til DM 2015! Der er stort set frit slag om fly til Sun Air Cup 2016. Måske var det noget for DIG at deltage i denne konkurrence? Det er et godt socialt arrangement og ligger et stykke inde i sæsonen, så der er rig mulighed for træning forinden. Pribina Cup, Nitra, Slovakiet: Arcus T (VK) Mogens Hoelgaard & Flemming U. Andersen Christin Nielsen /117 Spring Cup, Skinderholm: Discus b (PM) Discus 2b (VD) ASG 29E (29) Arcus T (VK) DM, Arnborg: Discus 2b (VD) ASG 29E (29) Arcus T (VK) Jakob B. Nikolajsen Ole Korsholm Bjarne Sørensen Brian U. Lassen Anette L. Christiansen Anders H. Madsen Bjarne Sørensen Sailplane Grand Prix, Rennes, Frankrig: ASG 29E (29) Mogens Hoelgaard Sun Air Cup, Arnborg: Arcus T (VK) Kristian S. Hansen 10

TERMIK LIGAEN Endelig stilling 2015 D A N M A R K 1. Division 1. SG-70 (24) 37116 points 2. Herning Svæveflyveklub (24) 36639-3. Østsjællands Flyveklub (24) 35571-4. Silkeborg Flyveklub (24) 34636-5. Midtsjællands Svæveflyveklub (24) 34134-6. Aarhus Svæveflyveklub (24) 27760-7. Vestjysk Svæveflyveklub (19) 23592-8. Fyns Svæveflyveklub (24) 22756 - Gruppe A 1. Jan Rasmussen, FSN Skrydstrup Svæveflyveklub 6066 points 2. Mads Lykke, Vejle Flyveklub 5722-3. Tom Jørgensen, Midtsjællands Svæveflyveklub 5484-4. Mogens Hoelgaard, Herning Svæveflyveklub 5339 - Gruppe B 1. Peter Fischer Jensen, Polyteknisk Flyvegruppe 4885 points 2. Claus Bisgård, FSN Skrydstrup Svæveflyveklub 4647-3. Erik Skov, Vejle Flyveklub 4632-7. Kenneth Petersen, Herning Svæveflyveklub 4304-8. Thomas Bach Madsen, Herning Svæveflyveklub 4298 - Gruppe C 1. Peter Sommerlade, Østsjællands Flyveklub 4430 points 2. Hans Christian Kolb, Sønderjysk Flyveklub 4185-3. Daniel Otykler, Kolding Flyveklub 3915-5. Anders Møller Pedersen, Herning Svæveflyveklub 3706-7. Michael T. Hansen, Herning Svæveflyveklub 3547 - Som så mange år før kom vi igen ind på andenpladsen efter SG-70... Som sædvanligt en rigtig god præstation; MEN vi kunne faktisk for en gang skyld være blevet nummer et..! Måske bliver vi det næste år, hvilket bl.a. afhænger lidt af, hvor mange piloter, der rykker op fra gruppe B til gruppe A for Herning... Bliver det 3 eller 4!?!? MEN også - og i langt højere grad måske - om vi får lidt bedre vejr i weekender og på helligdage, hvor vi har mest gang i løjerne... Vi har ihvertfald én toppilot, der ikke har fået sat et eneste hak i pointpladen, og mindst en 4-5 stykker, der næsten har stået stille... Og, vi andre må jo bare tage os sammen og flyve noget hurtigere/længere!;) 11

Sæson 2015 - refleksioner fra flyvechefen Her følger nogle af mine refleksioner over den enkelte pilots udvikling og fastholdelse af nye piloter. Når jeg ser tilbage i tiden, har jeg set rigtig mange gode forslag og ideer til, hvordan vi kan fastholde og udvikle vores S-piloter. Ikke mindst dengang vi havde C-norm (strækuddannelse) som et obligatorisk punkt for at få et S-certifikat. Og her i klubben har vi brugt mange resurser på nye ideer, sidst en strækuddannelse igangsat i 2014. Men, hver eneste gang er det ligesom, tiltagene kun virker lige i nuet, og når driften skal implementeres, så går luften ud af ballonen. Så både C-norm og alle de andre initiativer dør desværre stille og roligt ud. Hvorfor? Det er der rigtig mange god bud på, og nu jeg vil jeg komme med mit bud. Pilotudvikling og -fastholdelse Du ønsker f.eks. at udskrive en 500 km FAI-trekant. Hvad gør du her? Du tjekker selvfølgelig vejret. For du kunne aldrig komme i tanke om, at forsøge at flyve en 500 km FAI med en base på 1500 fod og udbredt regn sidst på efterdagen. Det er min opfattelse, at når det drejer sig om pilotudvikling og -fastholdelse, så har vi glemt at tjekke vejret, før vi kommer med de gode ideer Vi bruger de gamle og kendte rammer, og så må en 500 km FAI bare se at passe ind. Jeg startede som svæveflyver i 1971 Hvis jeg ser tilbage, hvad er så reelt virkelig rykket? Der er rykket helt vildt på materielsiden, svævefly og instrumenter! Men hvad med uddannelse og fastholdelse? Skal jeg være ærlig, så er vi organiseret som og snakker om nøjagtigt det samme som i 1971. Hvem former piloterne? Det gør klubberne. Hvilke værdier og hvilken kultur skaber klubberne så? Klubberne bruger mange resurser på uddannelse, hvilket er aktivitetsskabende og sikrer tilgang af nye medlemmer, og sikrer at klubben fortsat har en sund økonomi samt nye medlemmer til alle de jobs, der er i en klub. Derfor er grundskoling et vilkår, som bør plejes i klubben. Når man starter som elev dannes der en skolekultur, som opfattes som værende kulturen inden for svæveflyvning. Altså noget med normer, regler, instruktørovervågning - og så fejrer vi succeserne! Du går solo og får S-certifikat. Du skal give øl, bliver nævnt på vores hjemmeside og i klubbladet. Det er virkelig noget stort. Alt dette er værdi- og kulturskabende for vores pilot. Men hvilke succeser fejres, når du er færdiguddannet S-pilot her i klubben? Ja, klubben fejrer, når du en gang bliver Danmarksmester - og det er trods alt de få der bliver det. Ikke engang en 500 km FAI trekant bliver fejret efter alle kunstens regler. Nu skal alt ikke fejes; men når vi ikke fejrer succeser. Så kan det betyde, at gode mål, som 12

betyder noget for den enkelte pilot og klubben, ikke er tydelige nok. Det er derfor op til den enkelte pilot at sørge for sine egne succeser. Klubben gør måske ikke nok. Men det er jo motivation, der er fremmende for lysten til at flyve, få oplevelser og skabe resultater. Så det, vi skal have skabt, er rammer og en organisation, som fremmer lysten til at svæveflyve og understøtter gode initiativer. Dermed får vi en dynamisk kultur, som til passer sig nuet. Første skridt er, at vi skal vi have fokus på forandringsledelse. Dette er også en faktor, vi ikke må glemme. Vi europæere kan godt lide tryghed. Modsat f.eks. kineseren, som har en årtusindgammel kinesisk tro på, at forandringer er et universelt grundvilkår, at forandring og ubalance er en naturlig stilling. Et sådan kinesisk princip kunne vi godt bruge inden for svæveflyvning. Så uddannelsen følger med udviklingen inden for materiel og piloter anno 2015. Lad mig tage et eksempel. Vi har stadig timekrav, for at blive omskolet til de enkelte typer. Hvorfor? Fordi det har vi altid gjort, vi skal jo have noget rutine! Men vi vurderer reelt ikke, hvad disse timer giver af værdi før en omskoling til en ny type svævefly. Måske skulle vi her se lidt på, hvordan det kommercielle flyselskab gør. Her tager man udgangspunkt i nye værktøjer som f.eks. flysimulatorer. Vi har således et af vores tidligere medlemmer, der nu kan være 1. styrmand på Airbus 330 med under 2500 flyvetimer. Hvordan det? Fordi 75% er uddannelse og 25% rutine. Sådan var det ikke for mange år siden. I dag bruger man værktøjer, der kan erstatte og supplere rutine, og målretter uddannelsen imod kritiske situationer. Kunne man forestille sig, at vi her i klubben brugte Unionens formelle krav til omskoling og helt droppede timekrav? At vi i stedet tog udgangspunkt i den enkeltes pilots kompetencer og motivation til at nå nye mål - og supplerer rutinen med målrettet uddannelse? Hvis en pilot f.eks. ønsker at blive omskolet til Duo Discus, så udfærdiger vi en handleplan, hvor rutine og målrettet uddannelse går hånd i hånd? Tiden og piloterne har ændret sig. En svævepilot anno 2015 er ikke den samme som én anno 1985 Har vi husket dette? Og med det som udgangspunkt at pilot anno 2015 har langt større kompetencer til et mere dynamisk og målrettet uddannelse, skal vi ændrer rammer for uddannelsen, så piloten hele tiden får de rette udfordringer og vokser med de nye udfordringer. Så er det spændende at være i en svæveflyveklub. Men første skridt, at vi skal igennem en forandringsproces inden for uddannelse, hvor alle medlemmer kan se at det giver mening at ændrer processer mv. i klubben. Og det er et kæmpeskridt, fordi vi er mange som har været medlem af klubben i rigtig mange år og det har jo gået godt. Rutine betyder meget for flyvesikkerheden. Forandringer skal altid starte i det små, så start med noget som er enkelt og kan måles. f.eks medlemmer som ikke flyver ret meget hvad gør klubben her? Er det her forandringen skal starte ikke kun at give dem 2 starter til det årlige PFT men i stedet give disse medlemmer mulighed for at kombinere uddannelse med mere rutiner? Lad os få læring og fortsættes... 13

erfaring det kan måles om der er succes eller ikke. Og denne læring kan vi bruge til at implementerer de store gode ideer. Men allerførst skal vi igennem en forandringsproces, hvilket måske er nøglen til at de gode ideer kan implementeres. Bestyrelsesbegrebet Og nu da jeg er i gang med forandringer. Hvorfor bruger vi fortsat bestyrelsesbegrebet? Det hører reelt til før 2000, hvor det gav rigtig god mening, at have fokus på driften og næsten ikke på udvikling. I dag er det omvendt. Vi skal have stor fokus på udvikling, og sikrer derved driften. Så lad driften være i driftsgrupper, og vi vælger så medlemmer til et forretningsudvalg, som primært har til opgave, at udarbejde en 5-års plan, og hvert år en plan der understøtter 5-års planen, og gerne ændringer til 5-års planen. Derved sikrer vi fokus på udvikling. Og de som gerne vil drift, er også de, som vi bruger hertil. Hermed har vi skabt symmetri mellem det vi gerne vil, og det vi gør - og vores ønsker til fremtiden. Sammendrag, vi skal: 1. Forme en ny kultur for S-piloter som svarer til anno 2015. 2. Lære af de professionelle, hvordan de uddanner piloter - så rutine bliver suppleret med uddannelse. 3. Implementere forandringsledelse, som gør klubben klar til 2015. 4. Revurdere bestyrelsesbegrebet, så der kommer en opdeling i drift og udvikling. Dette var mine refleksioner sådan en efterårsdag. Per Kragsø Foto: Ole Korsholm - 7D 14

Der tjekkes bremser på Arcus en, før den bliver adskilt og sat i hangar... Foto: Ole Korsholm - 7D 15

MN bliver til N7 Her følger en kort historie om, hvorledes ASK 23b OY-XMN blev til PH-1558. Vi købte svæveflyet den 7. april 2015, og transporterede det til Holland den 8. april 2015. Der kom en lille transportskade på sideroret. Allerede onsdag aften den 8. april afmonterede vi sideroret og påbegyndte reparationen. Den 18. var reparationen fuldført og malearbejdet påbegyndt. Årsagen til at vi købte ASK 23 eren var, at vi ønskede en bedre kobling i omskolingen fra to- til ensædet, herunder også at få instrumentering og opsætning ens. Mange hænder hjælper med at fjerne de danske registreringsbogstaver fra vinger og krop Instrumentbrædtet blev strippet for instrumenter og fik ændret lay-out. Nyt for jer i Herning er transponderen og LX S3 variometeret. På venstre side ses hovedafbryder og sikringer til det elektriske system. Nye registreringsbogstaver på vinger og krop 16

Ved udgangen af april 2015 var ASK 23 eren flyveklar. Samtidig med at der blev arbejdet på flyet, blev der også arbejdet hårdt med papirerne, og der blevet lagt pres på myndighederne, for at få udstedt en ARC. Den 12. juni modtog vi den danske ARC med den nye registrering og de rette stempler fra myndighederne. Primo oktober har N7 fløjet 180 starter og 46 timer. Med venlig hilsen Hans Regeer Nyt konkurrencenummer Billeder af N7 flyvende fra Nistelrode flyveplads 17

OY-MUX Efter næsten 43 år på jorden, og 22 års vedligeholdelses- og genopbygningsarbejde lykkedes det den 27. september DaSK s MUX-gruppe at præsentere Mü-13D eren i luften igen! Flyet blev præsenteret sidste år ved VGC-rallyet på Arnborg, og det modtog den fornemme pris VGC International Rally Challenge Trophy, se detaljer i Kontakt 8/2014. Efter mere end et års ventetid på jorden kom papirerne så endelig på plads med en foreløbig luftdygtighedstilladelse... Jørgen Ø. Jørgensen startede først, eftersom han er den der har limet mest på flyet! Jørgen fandt ud af, at startteknikken - haleslæberen i jorden eller ikke - har en del at sige under startrullet i flyslæb. I luften giver flyet et godt indtryk; men den korte krop er ikke ligefrem en fordel ved kurveskift. Det har sikkert hjulpet en del, at DaSK har udført en ændring af krængerorsdifferenceringen, som stammer fra oktober 1939; men ved hurtige kurveskift føles kroppen stadig for kort. Udsynet gennem hood en er heller ikke helt op til moderne standard! Næste mand i flyet var det DaSK s formand Johannes Lyng. I alt har 7-8 piloter fløjet flyet, som der var mange rosende ord til. Mü-13D var i 1937 forud for sin tid! Fotos: Knud Harbo... 18

Mü-13D og Jaskolka! Skinderholm i 60 erne..? 19

Vinterdeligeholdelse - Planlægning af vedligeholdsarbejde Møde afholdt lørdag den 31. oktober 2015, kl. 10.00 12:00. Fremmødte: Arne Baunsgaard, Christin Nielsen, Finn Mielec, Henning Gjørtz Christensen, Jeppe Sørensen, Jørgen Ø. Jørgensen, Kenneth Petersen, Kristian Hansen, Leo Lassen, Mogens Bæk, Mogens Jensen, Peter Fischer, Steen Lomborg, Thomas Grove. Afbud fra: Anders Husted, Arne Boye, Henning Henriksen, Kennet Nielsen, Thomas Bach Madsen, Troels Skærlund. Fraværende: Vi savnede en del flyejere og enkelte holdledere, som ikke havde meldt afbud. Inden du læser referatet på næste side... ARC er nær forestående. Flyejere og holdledere bedes bemærke, at ARC udføres i weekenderne: 7-8. november og 21-22. november 2015. I den forbindelse skal: 1. Flyejere og holdledere kontakte deres materielkontrollant, se referatets punkt 1. 2. Sørge for at flyets logbog er ajourført, timer og starter optalte. 3. Medbringe samtlige flyets dokumenter, logbog, teknisk journal etc. lørdag d. 7. november. Beklager den korte varsel. 20

Referat 1. Fordeling af kontrollanter til klub og privatejede fly ARS: Airworthiness Review Signatory *På tysk register (se Bestyrelsens kommentar) Bestyrelsens kommentarer: De senere års frafald af materielkontrollanter skal medføre en prioritering af arbejdet, hvor det skal sikres, at klubfly er klar til sæsonstart. Bemærk denne skærpelse af tidl. års henstilling: Fly der fremstilles til syn skal være rengjorte og vedligeholdt efter materielkontrollant godkendt vedligeholdskema for flyet. Logbøger skal være ajourførte og time og start antal være sammenregnede. Såfremt disse basale krav ikke er indfriet vil anmodning om ARC og syn blive afvist. HSvK materialeorganisationen har ikke erfaring og kapacitet til at varetage papirarbejdet med CAMO i Tyskland. Ejeren tilbydes at tage kontakt til materielkontrollant, når det er afklaret, om flyet skal forblive på tysk register. fortsættes... 21

2. Registrerede skader. Fejl og mangler som skal udbedres. Visse overvejende større sager refereres her. I øvrigt henvises til oversigten i dropboxen:..\..\..\materielopgaver.xlscx For 4 af klubflyene er der særlige problemer og opmærksomhedspunkter: a. 29: Sideror skadet. JØJ vejer sideroret for at få afgjort om det kan genopbygges. Kan blive en forsikringssag -> Iværksættes med kontakt til Forsikringsklubben. Gelcoat under bug er meget slidt -> materielkontrollanter bedømmer i forbindelse med vinter vedligehold. Buler over hovedbjælker. Thomas Grove tager kontakt til Alexander-Schleichers agent for evt. betydning for sikkerheden og muligheden for, at fabrikken vil dække udgiften til arbejdet. b. Arcus T: FLARM langt fra HSvK standard -> Bestyrelsen tager stilling til bevilling af midler til udskiftning c. VN og Arcus T: Triangler i luftbremsernes stødstænger skal skiftes (Peter Fischer tager kontakt til Schempp-Hirth). d. To klubfly skal vejes, VY (pga spin-kit), Arcus T (import syn).et privat skal vejes (92 pga. reparation). Skal koordineres. ad c. og d.: tiangler udskiftes i december 15. 3. Gangtids, aktiverings og åremåls begrænsede komponenter VN: Nye seler (KMA bestiller). Propel skal til 5 års kontrol på fabrikken (Mogens Jensen afmonterer og sender) ZS: Gearkasse (1000 h eftersyn), alle slanger skal skiftes, nyt beslag til ophæng af køler. VY: Koblinger skal renoveres (KMA sender til fabrikken). X9: Koblinger skal renoveres (KMA sender til fabrikken). TG: Koblinger skal renoveres (KMA sender til fabrikken). 4. Arcus T a. Påmaling af registreringsbogstaver og konkurrencenummer (er allerede igangsat). Udbedring af skader i gelcoat (konstateret ved handelens indgåelse) b. Triangler i luftbremsernes stødstænger skal skiftes (se ovenfor). c. Transportvogn, rekonditionering af overfladen, lys til DK lov. d. Opladning af batterier. Under vinteren skal det afklares, om der skal laves en lade stander (i lighed med 29 eren), og om hvordan vi praktisk holder de mange batterier i blyet opladede. >>> 22

5. VN a. Nye seler, nye triangler i vingerødder, se punkt 2 og 3 b. Propel til fabrikskontrol, se punkt 3 6. Avionik og andet el/elektronik a. S80/D80 variometre. VY, TG, VN, PM/X9. S80 skal snarest efter afslutning til fabrikken for opdatering (KMA sender). b. Generel opdatering af software i FLARM/FLARM-Viewer/OUDIE/. ETC - herunder database (luftrum, vendepunkter, Thomas Grove) VD: FLARM opdatering uden succes (LX7007 indsendes til fabrik for opdatering og kalibrering (KMA). c. Der er rejst spørgsmål om prioriteringen af S80 i PM frem for X9 (X9 er skolefly) -> sendes til bestyrelsen for beslutning. FLARM i VD ude af funktion. Det besluttedes at sende FLARM enheden til opdatering og kalibrering. d. Skal FLARM vise flyets identitet? Delte meninger om det. For privatejerede fly er det ejerens afgørelse. Klubfly -> Bestyrelsen træffer afgørelse om dette. e. Arcus T: opgradering af FLARM til HSVK standard -> Sagen sendes til behandling i bestyrelsen for evt. bevilling af midler til instrumentopdatering. Bugviper styring føres frem til forsædet for montering i instrumentbræt eller anden lempelig placering. 7. Forventninger til fly før fremstilling til syn. Der henvises til udsendt materiale (Se bilag) og bestyrelsens kommentar under punkt 1. 8. Evt. angående fly a. Af HSvK s redningsskærme er to ATL88/90 udløst spontant. Fabrikanten mener at kende mekanismen der ligger bag (gentagne løft i sele pga mange ind- og udstigninger). Fabrikanten har givet en konkret anvisning til løsning. Der indkøbes ikke flere af disse indtil ATL 88/90 redningsskærmene har vist sig stabile med hensyn til dette problem. Fra klubbens side ønskes en vis standardisering under hensyn til udformningen af cockpits og pilot bygning b. Kontrol, evt. udskiftning af remme til fastgøring af halebommene. Jf skade på 29 sideror. Montering af neopren lignende materiale under remmen for at undgå at remstrammeren ridser flyet (observeret i Duodiscus vogn). c. Der indkøbes nye skumgummi overtræk til mikrofoner til ZS head sets (SL). fortsættes... 23

9. Bus, Wirehentere, Golfvogn, Ferguson traktor. Registrerede skader, fejl og mangler som skal udbedres. Visse overvejende større sager refereres her. I øvrigt henvises til oversigten i dropboxen:..\..\..\materielopgaver.xlscx a. Elvira: Kølevandslæk i motorblok. Henning Henriksen og Knud Møller Andersen ser på sagen. Beklædning i kabinen skiftes (meget slidt, det forlyder at Changiz Farrahi vil hjælpe Henning Henriksen med dette). b. V8: Ikke været i drift siden august 2014. Senest synet juli 2014. Forinden blev der udført et betydeligt arbejde på udstødning, justering af motor og sikkerhedsgitter. Beslutning: Af hensyn til muligt nedbrud af Elvira at V8 synes denne vinter. V8 spillets fremtid er usikker, om end det er meget velkørende er anvendeligheden af det relativt svage spil tvivlsom på relativ kort sigt. -> Vi skal anmode Børge Johansen om at lave vedligehold på V8 (sakse og styr). 10. Behandles under punkt 9 11. Vurdering af behov og arbejdsfordeling 12. Evt. angående startmateriel og andet jordmateriel. Wirefaldskærme: 3 i reserve, syet af Jørgen Jørgensen. TAK Jørgen! Der indkøbes sorte sprængstykker til Arcus T og VY (KMA bestiller) Slæbelinerne er ca 30 år gamle. Beslutning: Kasseres, 3 nye fremstilles (ringe og sprængstykker genanvendes). KMA indkøber materialer. Enkelte bugserliner skal skiftes. Arne Baunsgaard køber passende tovværk. Ny vindpose (SL) >>> 24

Bemærkning til fremmødet. Mødet var annonceret på HSvK s forum og tillige i Kontakt, ligesom der er udsendt mail til flyejerne. Om end fremmødet var bedre end i 2014, så er det bestyrelsens opfattelse at fremmødet blandt private flyejere var uantageligt lavt. Dette skal blive bedre næste år. For referat Steen Lomborg 25

Vintervedligeholdelse Holdlister - klubfly Instrument opdatering VY, TG, VN, VK December Holdleder: Knud Møller Andersen Claus Jensen, Michael Jensen. Super Dimona ZS Holdleder: Kenneth Petersen 2/1-10/1 Kontrollant: Jørgen Ø. Jørgensen Bertel Spejlborg, Christin Nielsen, Henry Kristensen, Lars Krogh Jensen. ASK 21 VY Holdleder: Kristian S. Hansen 2/1-16/1 Kontrollant: Peter Fischer Jensen Christian Lynbech, Nis Adelby Clausen, Poul Erik Olsen, Torben Nygaard, Niels Hansen, Lisa Rønning Boye-Møller, Emil Andersen. Duo Discus VN Holdleder: Mogens Jensen 2/1-16/1 Kontrollant: Peter Fischer Jensen Thomas Laugesen, Anette Lena Christiansen, Søren Nielsen, Orla Lind Christensen, Jørgen Jensen, Michael Toft Hansen. Twin III Acro TG Holdleder: Mogens Bæk Rasmussen 6/2-21/2 Kontrollant: Peter Fischer Jensen Niels Folmer Clausen, Jens Chr. Laursen, Jens Ole Mølgaard, Jørgen V. Hovgaard, Brian Sørensen, Marcus F. Jacobsen. Arcus T VK Holdleder: Kurt Thybo 17/1-6/2 Kontrollant: Peter Fischer Jensen Thomas Skov, Jakob Kappelgaard Nikolajsen, Anders Møller Pedersen, Mogens Hoelgaard, Brian Lassen, Svend Kristian Jensen. Discus 2b VD Holdleder: Finn Mielec 17/1-31/1 Kontrollant: Jeppe Sørensen Ejvind Skovbjerg, Stephan Nissen, Jørgen Peder Jensen, Per Kragsø, Peter Michael Lorentzen. 26

Discus b X9 Holdleder: Leo Lassen 17/1-31/1 Kontrollant: Jeppe Sørensen Allan Larsen, Holger Wemmelund, Kristian Dalsgaard, Jørn Holm Larsen, Svend Aage Laursen. Discus b PM Holdleder: Thomas Byskov Grove 7/2-21/2 Kontrollant: Jeppe Sørensen Jonas Wad Sørensen, Jeppe Kirk, Karl Kristian Lindholm, Henning Gjørtz Christensen, Jacob Vasegaard Thomsen. ASG 29E 29 Holdleder: Anders Husted Madsen 6/2-21/2 Kontrollant: Jeppe Sørensen Holdlister - jordmateriel Arne J. Boye-Møller, Ole Korsholm, Thomas Bach Madsen, Flemming U. Andersen, Rasmus Ørskov Hansen, Christoffer Skovbjerg. Elvira Holdleder: Henning Henriksen Kontrollant: NN Wirestyr og sakse: Børge Johansen Forfang Holdleder: Arne Baunsgaard Pedersen Wirehentere Holdleder: Troels Skærlund Bus Holdleder: Henning Henriksen Rengøring: Asger Kjær Ferguson & plæneklipper Holdleder: Leo Lassen Transportvogne Holdleder: Kennet Nielsen November - december Changiz Farrahi, Mark K. Andersen, Morten Fyrstenborg, Steen Lomborg. 27

Til salg... - DG 808C Competition Ønsker du fuld uafhængighed, og mulighed for at kunne svæveflyve hvor og hvornår det passer dig, findes muligheden her. En hel, en halv eller måske er I to, der hver vil have en fjerdedele anpart(er) i velflyvende DG 808C Competition. Flyet er topinstrumenteret og fremstår som ny og i særdeles fin stand. Altid privatejet og aldrig skadet. Driftsbudget for flyveåret 2013 og 2014 fremvises på forelangende. 199 starter, 611 timer og kun 23:13 motortimer. Nysynet med ARC til februar 2016, obligatorisk 25 timers motoreftersyn netop udført. DG 808C Competition - Vinger i eet stykke - Winglets demonterbar - DEI-NT motorbetjening (fuldautomatisk) - Motor Solo 2526 01 - EGT temperatursensor - Propel Technoflug KS-1G-152-R-122-0-B1 - Tonet hood - TOST bundkobling (kun brugt til at bugsere flyet på jorden) - Winter fartmåler 7 FMS 421 - Grosskinsky flapsring - Winter højdemåler 4 FGH 20 - Garrecht VT-01 Ultra Compact transponder med piskeantenne (2013) - Becker AR 4201 VHF - Airpath C2300 kompas - LX 9000 med voice vodul og FLARM (2011) - LX fjernbetjening i styrepinden (2013) - LX Vario V5 (2013) - FLARM display - Headset - Schroth/1306 seler - 3 stk. LanPower AC-0212A ladeapperater - 2 ekstra batterier til avionik (2014) - Elektisk tankanlæg 28

- Vandsække i vingerne (store vandsække) model Ballonfabrik 8F71 - Trimvandtank i halen - Vandpåfyldningssæt - DG vingehjul - Trækstang - Haledolly - Elektrisk en-mands samleudstyr - COBRA vingebuk - KERRY full cover DG 808C (kun benyttet én gang) - Diverse smådele (2 benzindunke), skruer, vandur osv COBRA Trailer glasfibertag og alubund - Solcellepanel på taget - Reservehjul - Steca Solsum Solarlader - Ladeopkobling i vognen (solar eller 220 V ladeapparat) - Solar ventilator - Rentnerhebel - Rentnerschiene (midterskinne) - Hydraulisk lift Salgspris: EUR 139.000,00 for hele flyet (½ part = EUR 69.500,00) Henvendelse til: Christin Nielsen, mobil: 2031 8492, e-mail: chr((a))aseco.dk Foto: Jørgen Eriksen 29

Har du husket? Redningsskærme til ompakning, senest den 12. november, se side 4. Deadline til Kontakt 10/2015, fredag den 11. december. Vintervedligeholdelsen... Til næste år i november skal vi vist også vente med at pakke et par fly sammen..!;) Foto: Ejvind Skovbjerg 30

Hvordan kommer jeg i gang med svæveflyvning? Besøg os på Herning Flyveplads, som ligger nord for Herning et par km før Sunds. På vore normale flyvedage er der næsten altid en pilot som for et fast beløb på 250 kr. vil give dig en gæstestart i et 2-sædet svævefly under sikre og behagelige forhold, så du derved kan få et indtryk af om denne sport er noget for dig. Hver søndag/helligdag mellem kl. 10.00 og 12.00, og efter kl. 15.00 er der næsten altid plads til en gæstestart. Der er også mulighed for en gæstestart i motorsvævefly. Det koster 325 kr. for de første 20 min., derefter 10,-/min. Ønsker du at blive uddannet til pilot i Herning Svæveflyveklub, kan du enten begynde på teorihold i januar måned, eller starte på den praktiske uddannelse i skoleflyvning, som foregår på elevhold. Skoleelevhold starter i april måned. Hvis du har besluttet dig, eller overvejer at komme i gang med svæveflyvning er klubbens anbefaling: Start med en gæstestart for 250 kr., eller prøv vores pilot for en dag -koncept, hvor du får to flyvninger for 400 kr. og prøver oplevelsen af at være svæveflyveelev. Herefter er der to muligheder a) I forbindelse med Pilot for en dag kan du købe yderligere 4 ture for 300 kr. b) Tilmeld dig vores skolingsmedlemsskab på svævefly til 700 kr./md., hvor der skoles på klubbens uddannelsessvævefly (ASK-21 og Twin III) indtil bestået soloflyvning. Ved dette valg har man betalt for kontingent, flyvning med instruktør og optræk indtil bestået solo-flyvning. Skolemedlemsskabet gælder ikke motorsvæveflyvning. For yderligere informationer: Besøg vores hjemmeside (www.herningsvaeveflyveklub.dk), hvor der er en detaljeret gennemgang af tilbud og priser, eller Se bladets side 2 du er velkommen til at kontakte alle bestyrelsesmedlemmer... Materiale til næste nummer Sendes til: Ole Korsholm e-mail: kontakt@herningsvaeveflyveklub.dk Deadline: Fredag den 11. december 2015 Send dit indlæg i god tid... Efterfølgende deadline:15/1-2016. Der er normalt ca. 5 uger mellem deadlines... 31

BEconomique 32