Praksis for landzoneadministration Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk
Indhold Forord...3 Indledning...3 Planlovens landzonebestemmelser...4 Byggeri undtaget fra krav om landzonetilladelse...4 Det åbne land...5 Udstykning i landzone...5 Udhuse, garager, carporte og mindre bygninger i tilknytning til en bolig...6 Boliger i landzone...7 Fritidshuse...9 Erhverv og virksomheder i landzone...10 Driftsbygninger for landbrug, skovbrug og fiskeri...12 Tekniske anlæg i landzone...14 Ændring i anvendelse af bestående bebyggelse...15 Ændring i anvendelse af ubebyggede arealer...16 Klagevejledning...18
Forord Denne vejledning i praksis for landzoneadministration er udarbejdet i samarbejde med Nyborg Kommune med det formål at skabe en ensretning i landzoneadministrationen på tværs af kommunegrænsen. Retningslinjerne i vejledningen er dog tilpasset Kommuneplanen 2009 for Kerteminde Kommune. Indledning Formålet med at udarbejde Praksis for landzoneadministration, er at udforme et grundlag for den fremtidige administration, således at Miljø- og Kulturforvaltningen kan træffe afgørelser indenfor retningslinjerne i denne vejledning, og i forhold til de skøn planlovens 34-38 giver kommunen mulighed for. Vejledningen har også til formål at beskrive for borgerne, om de krav der stilles til byggeri/anlæg i det åbne land. Desuden at anskueliggøre hvad der kan forventes tilladelse til i landzone udenfor lokalplanlagte områder, samt beskrive for ansøgere, hvordan en sag normalt kan forventes afgjort. Ansøgninger der falder udenfor disse retningslinjer, samt ansøgninger der indholder principelle og/eller særlige forhold, afgøres af Teknik- og Miljøudvalget, med undtagelse af sager der er i klar og åbenlys strid med planloven. Disse ansøgninger afslås administrativt. Der gøres opmærksom på, at retningslinjerne i denne vejledning kun er vejledende for landzoneadministrationen, idet der altid skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Man kan således ikke afgøre en sag alene med henvisning til retningslinjerne i denne vejledning, da det vil stride imod det juridiske princip om, at man ikke må sætte skøn under regel. Når der i retningslinjerne står, at der normalt gives tilladelse, medmindre særlige forhold taler imod, er det udtryk for, at der altid skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Afgørelsen vil bl.a. afhænge af de konkrete landskabelige forhold, herunder om der er tale om et særligt værdifuldt landskabsområde, hvor der fx i henhold til kommuneplanen - gælder særlige begrænsninger. Der gøres endvidere opmærksom på, at den konkrete vurdering ikke baseres på et frit skøn, men at det skal være en vurdering baseret på formålet med landzonebestemmelserne, som det fremgår af planloven. 3
Planlovens landzonebestemmelse 34-38 Efter planlovens bestemmelser er hele landet inddelt i tre zoner: Byzone, sommerhusområde og landzone. Zoneopdelingen for din ejendom fremgår af kommuneplanen: http://kerteminde.odeum. com og klik derefter på hvad gælder for adressen? Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, og samtidig sikre at egentlig byudvikling sker hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. Opdelingen i zoner skal skabe en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier bevares og miljøkonflikter undgås. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ud over at værne om natur og landskab, er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser således blandt de hensyn der ligger bag landzonebestemmelserne. Landzoneadministrationen gør det muligt at bevare kvaliteterne i det åbne land og medvirker til at sikre kvalitet i byer og landsbyer når nye boliger henvises til grunde eller tomme bygninger. Byggeri undtaget fra krav om landzonetilladelse: Planlovens 36 giver det fulde overblik over, hvilke projekter, der IKKE kræver en landzonetilladelse. - Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højest 50 m² når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse og byggeriet ikke medfører opførelse af en ny bolig. - Til- og ombygning af helårshus hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m². - Byggeri der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms drift som landbrugs-, skovbrug- og fiskerierhverv. Dog kræver det landzonetilladelse, hvis byggeriet opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. - Byggeri til medhjælperbolig eller byggeri i forbindelse med generationsskifte, hvis landbrugsejendommen er større end 30 ha. Dog kræver det landzonetilladelse, hvis byggeriet opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. - Byggeri til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder i det åbne land (maks. 500 m²).
Det åbne land Kerteminde Kommunes definerer det åbne land som de områder, der ikke er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser og som er beliggende i landzone. Udstykning i landzone ad a) udstykning af boliger i landzonen i henhold til planlovens 35; I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, undtaget dog 36-38. ad b) udstykning af ubebyggede arealer; I Vejledning om landzoneadministration hedder det på side 75: Der bør ikke meddeles landzonetilladelse med henblik på fx jagt, og lignende private rekreative formål. ad d) udstykning af medarbejder- og generationsskifteboliger; I henhold til planlovens 36, stk.3 kan der kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter planlovens 35, stk 1, til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 12. a) Udstykning til nye boliger Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til udstykning med henblik på opførelse af ny selvstændig bebyggelse, idet udstykning af, eller fra en eksisterende bolig, skal sidestilles med opførelse af en ny særskilt bolig i det åbne land. b) Udstykning af ubebyggede arealer Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til udstykning af en parcel med henblik på, at den skal henligge som ubebygget ejendom til private rekreative formål eller lignende (fx til jagt), og uden tilknytning til landbrug, skovbrug og fiskeri. c) Udstykning af arealer til tekniske anlæg Der meddeles normalt landzonetilladelse til udstykning til opførelse af tekniske anlæg (renseanlæg, transformatorstationer, antenneanlæg m.v.), når disse nødvendigvis skal placeres i det åbne land. d) Udstykning af medarbejder- og generationsskifteboliger Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til udstykning af medarbejder- og generationsskifteboliger, der er opført i henhold til planlovens 36, stk. 1 nr. 12. I Vejledning om landzoneadministration hedder det: Der skal som hovedregel ikke meddeles tilladelse til udstykning fordi boligen dermed kan blive solgt, således at den ikke længere er til rådighed når der igen opstår et bohov for en sådan bolig på ejendommen. Der skal være tungtvejende sociale eller menneskelige hensyn, som taler for at der meddeles tilladelse til udstykning. 5
Udhuse, garager, carporte og mindre bygninger i tilknytning til en bolig a) Det samlede areal udgør under 100 m² Der meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af nye udhusbebyggelse, hvor det samlede areal herefter til sammen, for garager, carporte, udhuse m.v. ikke overstiger 100 m² i tilknytning til en bolig. Bygningsreglementet BR08: Følgende byggearbejder kan udføres efter anmeldelse til Kommunen: 1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet eller tilbygningen maksimalt udgør 50 m². Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger i tilknytning til boliger, kan nedrives uden tilladelse eller anmeldelse. Tilpasning til eksisterende bygninger. Ved til- og ombygning og placering af fx udhuse, garager, carporte og lignende, er det vigtigt at tage stilling til samspillet mellem beboelse og andre bygninger - også selv om det ikke bliver opført samtidig med beboelsen. b) Det samlede areal udgør mellem 100 m² og 150 m² Der foretages en konkret vurdering ved ansøgninger om at opføre nye udhuse, carporte, garager m.v., hvor det samlede areal herefter, udgør et areal mellem 100 og 150 m². Vurderingen kan bl.a. hvile på de landskabelige hensyn på forholdet mellem ejendommens eksisterende bebyggelse og det ansøgte byggeri. c) Det samlede areal udgør over 150 m² Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til opførelse af nye udhuse, carporte, garager m.v., hvor det samlede areal herefter udgør over 150 m² i tilknytning til en bolig. Fælles betingelser Landzonetilladelse til at opføre udhuse, carporte, garager m.v., er på betingelse af: - at bygningen opføres i tilknytning til ejendommens bolig, - at der kan stilles vilkår til bygningens materialer og farver, - at bygningen ikke må anvendes erhvervsmæssigt, med mindre der forud er indhentet tilladelse fra Kerteminde Kommune. Her er det vigtigt at tænke på, at proportioner, materialer, farver m.v. passer sammen med beboelsesbygningen. Nedenstående viser et smukt eksempel på byggeri, hvor materialer og proportioner er tilpasset
Boliger i landzone ad a) planloven bestemmer... Udvidelse af en eksisterende bolig op til samlet 250 m² kræver ikke landzonetilladelse, men der skal fortsat ansøges om byggetilladelse. medhjælperbolig aftægtsbolig stuehus bolig i overflødiggjort driftsbygning Mulige boliger i landzone uden landzonetilladelse; - opførelse af én aftægts- og/ eller medhjælperbolig, såfremt det er en ejendom over 30 ha, og i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. - opførelse af én bolig i en nedlagt driftsbygning. - opførelse af stuehus på op til 250 m² på en landbrugsejendom. - til- og ombygningaf helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m². a) Boliger større end 250m² Der kan normalt udstedes landzonetilladelse til et samlet boligareal på op til 350 m² (inkl. udnyttelig tagetage). Dette gælder ved indretning i eksisterende bolig, ved tilbygning til eksisterende bolig og ved opførelse af en ny bolig. Ved nybyggeri forudsættes dog, at det gamle stuehus nedrives, samt at det nye stuehus vurderes at passe til eksisterende bygninger og at være passende i forhold til ejendommens størrelse. Bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsesprocenter kan dog begrænse byggemuligheden på grunden. b) Medhjælperbolig og generationsskiftebolig Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til mere end én medhjælperbolig/generationsskiftebolig, og normalt ikke med en afstand af over 20 meter fra eksisterende bebyggelse. c) Genopførelse af helårsboliger Der meddeles normalt landzonetilladelse til genopførelse af nedbrændt bebyggelse og bebyggelse, der er blevet ødelagt på grund af storm eller hærværk, hvis der inden rimelig tid (ca. 3 år) søges om landzonetilladelse hertil. Der meddeles dog ikke landzonetilladelse, hvis ganske særlige omstændigheder klart taler imod, fx i tilfælde hvor bebyggelsen under alle omstændigheder ville have haft en begrænset levetid, under hensyn til dens alder og vedligeholdelsestilstand. d) Istandsættelse/udskiftning af helårsboliger Istandsættelse af en bolig, der er beboet eller indtil fornylig har været beboet, kræver som udgangspunkt ikke landzonetilladelse, hvis der er tale om almindelige reparationsog vedligeholdelsesarbejder. En mere omfattende istandsættelse vil kræve landzonetilladelse. Tilladelsen gives normalt, da der lægges vægt på, at de værdier som bygningen repræsenterer ellers ville gå tabt. Der meddeles normalt landzonetilladelse til udskiftning af en bolig, hvis husets tag og ydervægge (inkl. døre og vinduer) er intakte på ansøgningstidspunktet og hvis huset har været beboet indenfor de sidste 3 år. Der vil normalt blive stillet krav til husets udformning afhængig af beliggenhed. 7
Illustration af huludfyldning e) Etablering af nye helårsboliger i afgrænsede landsbyer i kommuneplanen Afgrænsede landsbyer er de bebyggelser, der ikke har status af lokalbyer. I landsbyerne meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af enkelte nye boliger i form af huludfyldninger eller ved udvidelser med enkeltboliger i direkte tilknytning til landbyens øvrige bebyggelse. f) Etablering af nye helårsboliger i det åbne land, udenfor afgrænsede landsbyer i kommuneplanen. Udenfor afgrænsede landsbyer og i det åbne land meddeles ikke landzonetilladelse til opførelse af nye boliger, med mindre der er tale om erstatningsbyggeri eller medhjælperbolig. ad e) fra kommuneplanen For at sikre landsbyernes autenticitet i arkitekturen, vil der kun i særlige tilfælde tillades boligtilvækst i form af boliger opført som træhuse. Lokalplanlægning for de enkelte landsbyer vil fastlægge nærmere retningslinier. ad g) hvis der findes flere overflødiggjorte driftsbygninger på en ejendom, kan der som hovedregel kun indrettes én bollig i en af disse bygninger. g) Indretning af én bolig i overflødiggjorte driftsbygninger Planloven åbner mulighed for at der uden landzonetilladelse kan indrettes én bolig i en overflødiggjort driftsbygning til en landbrugsejendom. Her ud over kan der ikke gives tilladelse til opførelse/ udstykning af yderligere boliger. h) Helårsboliger i overflødiggjorte driftsbygninger til en landbrugsejendom Af hensyn til landdistrikternes udviklingsmuligheder vil byrådet være imødekommende overfor at meddele landzonetilladelse til indretning af et begrænset antal helårsboliger i overflødiggjorte driftsbygninger, når disse er beliggende i landsbyer som er afgrænset i kommuneplanen. I sådanne tilfælde skal der foretages en vurdering af de bygningsændringer som en boligindretning i en overflødiggjort driftsbygning måtte medføre, og om det er foreneligt med eventuelle bevaringsværdier, der ønskes opretholdt.
Fritidshuse Boligreguleringsloven Det er ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvist uden kommunens samtykke, jf. bolig reguleringsloven. Dette gælder bl.a. ved at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse fx fritidsbolig. Fritidsbolig a) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig En helårsbolig kan tages i brug som fritidsbolig uden landzonetilladelse. Til gengæld kræver det landzonetilladelse at gøre det modsatte, dvs. tage en fritidsbolig i brug som helårsbolig. Det kræver ikke landzonetilladelse at tage overflødiggjorte boliger på en landbrugsejendom, fx medhjælperboliger, i brug til ferieformål. Tilsvarende kræver bondegårdsferie, hvor ejerfamilien rykker sammen i stuehuset i sommerperioden, heller ikke landzonetilladelse. b) Ferieboliger i overflødiggjorte driftsbygninger og stuehuse Der meddeles normalt landzonetilladelse til indretning af ferielejligheder i overflødiggjorte driftsbygninger og stuehuse. Der kan maksimalt indrettes 10 ferielejligheder pr. ejendom, på hver på maks. 100 m². Dette gælder også stuehuse. Der skal indhentes udlejningstilladelse hos By- og landskabsstyrelsen, da udlejning sker i henhold til Sommerhusloven. En ferielejlighed kan godt indeholde flere beboelsesrum med fælles køkken og bad. I forbindelse med landzonetilladelsen kan der stilles vilkår til bygningens arkitektoniske udformning, materialer, farver mv. Især vil dette gælde områder, der er udpeget som særlig beskyttet landskabsområde - se afsnit herom. 9
Erhverv og virksomheder i landzone Eksempel tegnestue i det åbne land tegnet af Jørgen Overbus tegnestue Eksempel på erhverv i det åbne land a) Mindre servicevirksomheder i landzone Der meddeles normalt landzonetilladelse til etablering af servicevirksomhed som fx liberale erhverv, frisør, galleri, kunsthåndværk, zoneterapi m.v. i forbindelse med en udvidelse af eget enfamiliehus under forudsætning af, at det skønnes landskabeligt, trafikalt og miljømæssigt forsvarligt. Der vil normalt blive stillet særlige vilkår om bygningens placering, udformning, farver og/eller materialevalg. b) Udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder Der kan meddeles landzonetilladelse til en begrænset udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder, der lovligt er etableret i overflødiggjorte driftsbygninger og som allerede er udvidet med et bruttoetageareal på 500 m². Udvidelsen forudsætter, at det planlægningsmæssigt og landskabeligt er uproblematisk. Inden tilladelse meddeles, skal der foretages en vurdering af om virksomheden bør flytte til et erhvervsområde, eller om udvidelsen vil medføre lokalplanpligt. Der vil normalt blive stillet særlige vilkår om bygningens placering, udformning, farver og/ eller materialevalg. c) Jordbrugstilknyttede erhvervsvirksomheder Der meddeles som hovedregel landzonetilladelse til nyetablering af jordbrugstilknyttede erhvervsvirksomheder, eksempelvis maskinstationer, der traditionelt hører hjemme i landzonen, forudsat at det er landskabeligt og planmæssigt uproblematisk (ikke fritliggende). Der vil normalt blive stillet særlige vilkår om bygningens placering, udformning, farver og/ eller materialevalg. ad d)k kkrav om polititilladelse til drift af hundepension Erhvervsmæssig drift af hunde pensioner kræver tilladelse ved politiet, jf. bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hunde pensioner og hundeinternater, bek. nr. 1466 af 12/12 2007. d) Rideskoler, dyrepensioner mv. Der meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af de nødvendige bygninger til fx dyrehospital, rideskole, hundepension og hundekennel m.v. Det forudsættes dog, at der lægges særlig vægt på beskyttelsen af rekreative områder og naturområder, og at afstandskravene i Miljøbeskyttelsesloven overholdes. Der vil normalt blive stillet særlige vilkår om bygningens placering, udformning, farver og/eller materialevalg. e) Øvrige erhverv Der meddeles som hovedregel ikke landzonetilladelse til opførelse af nyt byggeri til brug for industri, håndværk, kontor, liberale erhverv, hotel, kroer, restauranter, mv. Denne type erhvervsbyggerier bør som hovedregel placeres i byzone. f) Autoophug og produkthandel Der meddeles ikke landzonetilladelse til at oprette nye autoophugs- eller produkthandelsvirksomheder o.l 10
g) Golfbaner og kursuscentre Publikumsorienterede virksomheder (golfbaner, kursuscentre og lignende), der naturligt hører hjemme i landzonen, kan som hovedregel alene etableres på baggrund af en kommunal planlægning (lokalplan). 11
Driftsbygninger for landbrug, skovbrug og fiskeri Landzonebestemmelser for landbrug: Gælder kun for plantebrug og landbrug med dyreenheder under 15. Ved landbrug med dyreenheder over 15 er det Husdyrgodkendelsesloven, der regulerer bestemmelser for byggeri og anlæg. ad a) stuehuse på landbrugsejendomme Ifølge lov om landbrugsejendomme har enhver landbrugsejendom ret til et stuehus. Boligen anses som erhvervsmæssigt nødvendig, hvilket betyder at 3 års reglen ikke gælder her. ad b) erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri Byggeri der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af erhvervsfiskeriet, og som ønskes opført i tilknytning til eksisterende byggeri (ca. 20 m), kræver ikke landzonetilaldelse. Eksempel på landbrugsbyggeri tilpasset det åbne land a) Boliger på ejendomme med landbrug, skovbrug og fiskeri Se under Boliger i landzone, side 7. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til opførelse af stuehus uden tilknytning til ejendommen hidtidige bebyggelsesarealer. b) Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri Der meddeles landzonetilladelse til placering af erhvervsmæssige nødvendige driftsbygninger, uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, når det er nødvendigt af driftsmæssige eller miljømæssige hensyn, og hvis ikke de landskabelige forhold taler imod. Der vil normalt blive stillet særlige vilkår om bygningens placering, udformning, farver og/eller materialevalg. c) Ikke erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til opførelse af ny bygning større end 50 m² eller uden tilknytning til eksisterende byggeri, hvis bygningen ikke er erhvervsmæssigt nødvendig, med mindre der er tale om landbrugsejendomme med en meget stor eksisterende bygningsmasse, og at bygningen kan indpasses under hensyn til det omgivende landskab. d) Hytter til svin på friland Der meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af hytter til svin på friland. Hytternes placering skal indpasses under hensyn til det omgivende landskab. For at minimere den landskabelige påvirkning, kan kommunen fastsætte vilkår om hytternes farve og materialevalg. e) Fællesanlæg Der meddeles normalt landzonetilladelse til opførelse af fællesanlæg i form af fx fællesstalde, fællesanlæg for behandling og forarbejdning af korn, foderstoffer mv., eller fælles gylleanlæg, uden tilknytning til en ejendoms hidtidige bebyggelsesarealer, når det er nødvendigt af driftsmæssige eller miljømæssige hensyn, og hvis ikke de landskabelige forhold taler imod. 12
f) Ridehaller Der gives normalt landzonetilldelse til opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige ridehaller, der ikke er større end nødvendigt til en ridebane på 20 m x 40 m. Jordbrugskommissionen kan af kommunen blive anmodet om en udtalelse om hallen er erhvervsmæssigt nødvendig. Ridehallen skal placeres i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse og under hensyntagen til de landskabelige omgivelser og de trafikale forhold. ad h) drivhuse Det kræver normalt ikke landzone tilladelse at opføre drivhuse, da disse anses som erhvervsmæssigt nødvendige for en landbrugsejendoms drift som gartneri. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til opførelse af ridehaller til mindre hestepensioner eller haller udelukkende til privat brug, med mindre der er tale omlandbrugsejendomme med en meget stor eksisterende bygningsmasse, og at ridehallen kan indpasses under hensyn til det omgivende landskab og de trafikale forhold. g) Jagthytter og fiskehytter Der meddeles som hovedregel ikke landzonetilladelse til opførelse af jagthytter, fiskehytter m.m herunder opstilling af campingvogne. h) Gartneri Der meddels normalt landzonetilladelse til etablering af aktiviteter i form af detailsalg, emballerings-, forarbejdningseller anden virksomhed på et gartneri. 13
Tekniske anlæg i landzone (herunder husstandsvindmøller, telemaster mv.) ad a) antennemaster bør så vist muligt placeres i byzone indenfor erhvervsområder. Antenner i det åbne land skal så vidt muligt opsættes på eksisterende master, høje bygninger, industriskorstene, siloer, fabriksbygninger, højspændingsmaster og andre eksisterende tekniske anlæg, der egner sig til formålet. Vindmøller a) Telemaster Der meddeles ikke landzonetilladelse til opstilling af telemaster i internationalt naturbeskyttelsesområde, 3 områder og i de særligt karakteristiske og sårbare landskabsområder som det fremgår af kommuneplanen. b) Husstandsvindmøller Landzonetilladelse til opstilling af husstandsvindmøller afgøres på baggrund af en konkret vurdering for beskyttelsesinteresser, samt i forhold til støjpåvirkning og øvrige planmæssige overvejelser. Herunder landskabshensyn og om møllerne kan opstilles uden visuel konflikt med store vindmøller og landskabsoplevelsen. Husstandsvindmøller vil kun undtagelsesvis kunne forventes tilladt i kystnærhedszonen og i de særligt karakteristiske og sårbare landskabsområder. Forudsætninger for en eventuel landzonetilladelse er, at møllen har en højde på maks. 25 m til vingespids og at den placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger (20 m). c) Vindmøller Udskiftning af eksisterende vindmøller kan alene gennemføres via lokalplanlægning. Opstilling af nye vindmøller kan kun ske i overensstemmelse med de regionale udviklingsplaner, kommuneplanramme og lokalplaner. d) Jordvolde og terrænregulering Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til etablering af jordvolde og større terrænregulering i det åbne land. 14
Ændring i anvendelse af bestående bebyggelse ad a) overflødiggjorte landbrugsbygninger kan uden landzonetilladelse tages i brug til mindre butikker, hvis etagearealet ikke væsentligt overstiger 250 m². Det er en forudsætning, at butikken etableres indenfor de bestående bygningsmæssige rammer, og at der kun etableres et mindre ikke skæmmende oplag. a) Eksisterende bygninger Der meddeles normalt landzonetilladelse til ændring i anvendelse af eksisterende bebyggelse, hvis etagearealet ikke væsentligt overstiger 250 m². Afgørelse om ændret anvendelse skal træffes på samme grundlag som opførelse af ny bebyggelse. Planlovens 37: Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, jf. dog stk. 3, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af: 1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og Eksempel på ændret anvendelse af bestående bebyggelse 2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 3. Er der flere tidligere landbrugsbygninger på en ejendom, kan der kun etableres en bolig efter stk. 1 i én af disse bygninger. Stk. 4. Der kan ikke efter stk. 1 indrettes mindre butikker og en bolig i tidligere landbrugsbygninger, der er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. 15
Ændring i anvendelse af ubebyggede arealer Ændret anvendelse af ubebygget areal til ridebane a) Ride- og sportsbaner Der meddeles normalt landzonetilaldelse til etablering af ridebaner, sportsbaner og andre former for fritidsaktiviteter (dog ikke skydebaner og motorsportsanlæg) i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunen kan stille vilkår med hensyn til fx belysning og højtaleranlæg. b) Shelters Der meddeles normalt landzonetilladelse til opstilling af shelters, hvis særlige forhold, som fx kulturhistoriske hensyn, bevaringshensyn eller landskabelige hensyn ikke taler imod. c) Rodzone- og pilerensningsanlæg Der meddeles normalt tilladelse til etablering af rodzoneanlæg og pilerensningsanlæg o.l. ad d) når en sø med et areal over 100 m2 er etableret, omfattes søen af naturbeskyttelseslovens 3, hvoredfter søens tilstand ikke må ændres. d) Søer/vandhuller Der meddeles normalt landzonetilladelse til etablering af søer. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: - Søen etableres med maks. 1,5 m dybde og med flade bredder, der ikke har en hældning over 1:3. - Søen må ikke forsynes med til- eller afløb fra åer, bække, dræn eller åbne render. - Det opgravede materiale skal bortkøres eller planeres ud i et ikke over 30 cm tykt lag omkring søen. - Der må ikke opsættes tæt hegn eller andre kunstige anlæg som andehuse og lignende ved søer. - Der må ikke etabeleres øer eller jordvolde i og omkring søen - Der må ikke tilplantes omkring søen eller sås græs. - Der må ikke udsættes ænder, fisk eller andre dyr i søen og der må ikke fodres i eller umiddelbart ved søen. e) Oplag (incl. udstilling af biler) Der meddeles som hovedregel ikke landzonetilladelse til udendørs oplag i et sådant omfang, at oplaget får selvstændig karakter. Der kan meddeles landzonetilladelse til mindre oplag i tilknytning til virksomheder. Kommunen kan stille vilkår om afskærmning mv. 16
f) Udstillinger Der meddeles som hovedregel ikke landzonetilladelse til udendørs udstilling i et sådant omfang, at udstillingen har selvstændig karakter. g) Kortvarige arrangementer Der kræves ikke landzonetilladelse til kortvarige (under 6 uger) arrangementer (koncerter, markeder, spejderlejre og lignende). h) Råstoffer Indvinding af råstoffer kræver ikke landzonetilladelse, men skal godkendes af kommunen i henhold til anden lovgivning. i) Landbrugsjord til have Der er ikke tale om ændret anvendelse når et areal fra en landbrugsejendom overføres til en boligejendom, hvis det skal benyttes som have. j) Bade- og bådebroer Etablering af bade- og bådebroer forudsætter ikke landzonetilladelse, men skal godkendes af kommunen i henhold til bekendtgørelse om bade- og bådebroer. k) Primitive lejrpladser Primitive lejrpladser til lejlighedsvis teltslagning af mindre omfang kræver ikke landzonetilladelse. l) Campingpladser Etablering af nye campingpladser kræver udarbejdelse af lokalplan. m) Golfbaner Etablering af egentlige golfbaner kræver udarbejdelse af lokalplan 17
Klagevejledning I henhold til planlovens 58, stk. 1, kan en afgørelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra datoen for den offentlige bekendtgørelse. Klager skal indgives skriftligt til Kerteminde Kommune, Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde eller elektronisk til sikkerpost@kerteminde.dk Kommunen videresender eventuelle klager til Natur- og Miljøklagenævnet med kopi af sagens akter og de bemærkninger klagen eventuelt måtte give anledning til. En klage har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende klager en opkrævning på gebyret. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. En afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra den offentlige bekendtgørelse. 18