Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen

Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Da finanskrisen i tredje kvartal 2008 ramte dansk økonomi begyndte beskæftigelsen her til lands at falde drastisk, men der er efterfølgende blevet skabt nogle nye job, således at beskæftigelsen de seneste par år igen er begyndt at stige. Analysen er baseret på et specialudtræk fra Danmarks Statistik af den kvartalsvise beskæftigelse af lønmodtagere i perioden 2008-2014 identificeret ved, hvor de pågældende bor. Selvom antallet af beskæftigede i et område af landet på grund af pendling mellem områder bestemt ikke altid svarer præcist til antallet af job i området, så giver beskæftigelsen alligevel en meget relevant indikator for jobudviklingen specielt i de større områder, som regioner og landsdele, hvor imellem pendling er betydeligt mindre udbredt. i Analyse af i hvilke områder af landet beskæftigelsen er faldet og hvor den er steget, hvilket giver en rimelig god indikator for jobudviklingen De fem regioner i Danmark er kommet meget forskelligt gennem krisen, jf. figur 1. I de første to år af krisen forsvandt mange arbejdspladser, og beskæftigelsen faldt meget over hele landet. Mens hovedstaden, som den eneste region, fra 2011 oplevede en stigning i beskæftigelsen, så fortsatte de andre fire regioner med at have færre beskæftigede indbyggere frem til og med 2013. En yderligere opsplitning på landsdele og på kommuneniveau underbygger dette og viser, at faldene og stigningerne i beskæftigelsen har været meget forskelligt fordelt over Danmark. At områder i Hovedstaden og omkring Aarhus procentuelt har haft mindre fald og efterfølgende større stigning i beskæftigelsen er måske knapt så overraskende, men andre områder uden for storbyerne har også klaret sig fint i sammenligningen. De fem regioner er kommet meget forskelligt gennem krisen målt på udviklingen i beskæftigelsen hvilket også ses ved opdeling på landsdele og kommuner Figur 1 Den årlige ændring i beskæftigelsen i regionerne 2009-2014 10000 5000 0-5000 -10000-15000 -20000-25000 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Samlet (højre akse) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 40000 20000 0-20000 -40000-60000 -80000-100000 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 4

ÆNDRINGER I BESKÆFTIGELSEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 4 MARTS 2015 Beskæftigelsesændringernes regionale fordeling er forskellig I perioden fra 2008, hvor Finanskrisen ramte Danmark i efteråret, og indtil nettotabene af job overordnet set klingede af i 2013, faldt beskæftigelsen med, hvad der svarer til godt 165.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, hvis man beregner dette på baggrund af det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem 2. kvartal 2008 og det tilsvarende kvartal i 2013, hvor det faktiske antal lønmodtagere på landsplan bundede ud med en fuldtidsbeskæftigelse svarende til godt 2,14 mio. personer. På kvartalsbasis faldt beskæftigelsen med 165.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Figur 2 Regionsopdelt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, indeks 2008K1 = 100 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Samlet Tallene er sæsonjusteret med JDemetra+. Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere siden starten af 2008 er meget forskellig imellem de fem regioner i Danmark. Mens Region Hovedstaden havde en stigning i beskæftigelsen i starten af 2008 og først efter et år faldt under beskæftigelsesniveauet fra starten af 2008, så var der i de fire andre regioner allerede nettotab af job fra starten af 2008, jf. figur 2. ii Desuden har Region Hovedstaden haft et betydeligt mindre brat fald i beskæftigelsen i årene efter Finanskrisens start i forhold til, hvad der blev oplevet i resten af landet, og bunden i beskæftigelsen blev ramt i tredje kvartal 2010 i Hovedstaden, mens den for regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland blev ramt i første kvartal 2013. Region Nordjylland ramte i faktiske tal bunden af beskæftigelsen i første kvartal 2010, men efter en mindre beskæftigelsesfremgang resten af året dykkede beskæftigelsen igen til en ny bund, der først ser ud til at være nået omkring årsskiftet 2013-14. Det bemærkes også, at faldet i beskæftigelsen har ramt regionerne Sjælland og Syddanmark betydeligt hårdere end de to nordligere jyske regioner Midtjylland og Nordjylland og naturligvis Region Hovedstaden, der siden bunden i tredje kvartal 2010 har set en opadgående, om end noget ujævn, trend i beskæftigelsen, som begynder at nærme sig niveauet i starten af 2008. Meget stor forskel mellem regionerne på, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig siden starten af 2008 Region Hovedstaden har klaret sig bedre end de fire andre regioner, men også mellem dem er der forskelle DANSK ERHVERV 2

Hvis man skal have et billede af, hvor hårdt ramt de enkelte regioner har været af tabet af job under krisen, og nemmere kunne sammenligne dem på tværs, samt få en indsigt i, hvor gode regionerne har været til netto at få indbyggerne i regionen i beskæftigelse, så er det værd at kortlægge faldet i fuldtidsbeskæftigelsen af lønmodtagere fra starten af 2008 til bunden bliver nået og tilsvarende stigningen i fuldtidsbeskæftigelsen af lønmodtagere fra bunden blev nået til slutningen af dataperioden. iii Geografisk kortlægning af omfanget af faldet og stigningen i beskæftigelsen giver bedre overblik Et billede af fordelingen af det procentvise beskæftigelsesfald, hhv. -stigning, i regionerne i perioden 2008-2014, fremgår af figur 3. Ikke overraskende bekræftes tendenserne fra de ovenstående figurer, idet Region Hovedstaden slår ud som regionen, hvor der er procentuelt er det mindste fald i beskæftigelsen, men også forholdsmæssigt er den største stigning i beskæftigelsen efter vendingen. Billedet er lidt mere nuanceret, når de andre regioner betragtes. Regionerne Sjælland og Syddanmark har klaret sig dårligst i forhold til fald i beskæftigelsen, mens regionerne Midtjylland og Nordjylland placerer sig ind imellem på den parameter. Imidlertid er den relative spredning mellem de fire regioner uden for Hovedstaden større, når det er det procentuelle stigning i beskæftigelsen, der betragtes. Region Nordjylland kommer ud helt i bunden, mens Region Sjælland har klaret sig en anelse bedre, herefter er der et pænt spring op til regionerne Syddanmark og Midtjylland, jf. tabel 1. Den geografiske kortlægning bekræfter tendenserne, men giver også et billede af, hvem der klarer sig bedst ved at have det mindste fald i beskæftigelsen og den største stigning i beskæftigelsen Figur 3 Procentvis beskæftigelsesfald (tv.) og -stigning (th.) i regionerne i 2008-14 DANSK ERHVERV 3

Tabel 1 Regionernes placering ift. det procentvise fald og stigning i beskæftigelsen Regions placering Det procentvise fald i beskæftigelsen Hovedstaden 3,66 % Nordjylland 7,14 % Midtjylland 7,21 % Sjælland 9,60 % Syddanmark 9,90 % DK samlet 6,59 % Regions placering Den procentvise stigning i beskæftigelsen Hovedstaden 1,81 % Midtjylland 1,17 % Syddanmark 1,09 % Sjælland 0,66 % Nordjylland 0,40 % DK samlet 1,00 % Fordelingen af beskæftigelsesændringer på landsdele En opdeling på landsdele fremfor regionsopdelingen giver et mere nuanceret indblik i, hvordan udviklingen har været i landsdele, der nemt forsvinder i den mere grovkornede regionsopdeling. Således viste figur 1, at Region Syddanmark i forhold til de andre regioner havde det største årlige fald i beskæftigelsen i fire af de fem år i perioden 2009-2013. Figur 4 viser imidlertid, at landsdelene Fyn og Sydjylland, der sammen udgør Region Syddanmark, har haft en meget forskellig udvikling, når det drejer sig om den årlige ændring i beskæftigelsen. Således er det meste af faldet i antal beskæftigede i regionen sket i Sydjylland i 2009-2010 og 2013, mens det i 2012 var på Fyn, at det største fald i antal beskæftigede skete. Omvendt kom den største stigning i antal beskæftigede i regionen i 2014 på Fyn. En landsdelsopdeling giver flere nuancer i overblikket over, hvor i landet faldet og stigningen i beskæftigelsen er sket Figur 4 Den årlige ændring i beskæftigelsen i landsdelene 2009-2014 10.000 50.000 5.000 30.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 10.000-10.000-5.000-30.000-10.000-15.000 Bornholm Fyn Nordjylland Sydjylland Vestjylland Østsjælland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Vest- og Sydsjælland Østjylland Samlet (højre akse) -50.000-70.000-90.000 DANSK ERHVERV 4

Figur 4 bekræfter billedet af, at 2009 og 2010 var to meget svære år, idet der i alle landsdele var fald i beskæftigelsen i den periode. I 2011 mistede de fleste landsdele fortsat beskæftigelse, men i de tre landsdele Byen København, Københavns omegn og Bornholm lykkedes det at øge beskæftigelsen. For de to førstnævnte fortsatte denne tendens i de efterfølgende år, mens Bornholm igen måtte slutte sig til de mange landsdele med fald i beskæftigelsen. Først i 2014 vendte billedet i de fem landsdele, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Østsjælland, og der kom igen flere i beskæftigelse. Årene 2009 og 2010 var to meget svære år med fald i beskæftigelsen i alle landsdele, herefter øgede de københavnske landsdele beskæftigelsen mens resten fortsat havde fald til 2014 Den indekserede udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opdelt på landsdele tegner et billede af en meget forskellig udvikling i de forskellige landsdele. Fuldtidsbeskæftigelsen i Byen København har udviklet sig markant anderledes end i andre landsdele, idet der var stigende beskæftigelse i det første års tid i starten af perioden 2008-2014 efterfulgt af et meget mindre fald og en hurtigere genindvinding af den tabte beskæftigelse og efterfølgende, som den eneste landsdel, en højere beskæftigelse end i udgangspunktet. Andre landsdele, som Københavns omegn, Nordsjælland og Fyn, bevarede eller måske ligefrem øgede beskæftigelsen en anelse i et eller to kvartaler i starten af 2008, men derefter stod den også på fald i beskæftigelsen i disse landsdele. Mønstret med kraftigt fald i beskæftigelsen deles af de fleste landsdele, men der synes dog at være en udskilning efter første kvartal 2009, hvor beskæftigelsen i lidt mere end halvdelen af landsdelene faldt væsentligt. De resterende landsdele formåede at stabiliserede beskæftigelsesudviklingen og for et par stykker af dem lykkedes det ligefrem at øge beskæftigelsen og dermed genvinde noget af det tabte. Dette gjaldt udover Byen København specielt for landsdelene Københavns omegn og Østjylland. Udviklingen i beskæftigelsen er meget forskellig over landsdelene, om end de fleste landsdele deler det voldsomme fald i starten af 2009 for herefter at udvikle sig ret forskelligt Figur 5 Landsdelsopdelt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, indeks 2008K1 = 100 104,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 Bornholm Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Samlet Tallene er sæsonjusteret med JDemetra+. DANSK ERHVERV 5

Figur 6 Procentvis beskæftigelsesfald (tv.) og -stigning (th.) i landsdelene i 2008-14 Billedet af fordelingen af det procentvise fald, hhv. stigning, i beskæftigelsen i landsdelene i perioden 2008-2014 bekræfter tendenserne fra de to foregående figurer, idet Byen København, men dog også Københavns omegn i mindre udstrækning, ser ud til at være kommet forholdsvist nådigt gennem job-krisen ved dels at have det procentuelt laveste fald i beskæftigelsen og dels have den procentuelt største stigning i beskæftigelsen blandt alle landsdelene, jf. figur 6. Østjylland og Østsjælland har klaret sig rimeligt, når vurderingen går på det procentvise fald i beskæftigelsen, mens især Østsjælland har klaret sig knapt så godt, når det gælder en stigning i beskæftigelsen. Den procentvise fordeling af fald og stigning i beskæftigelsen bekræfter billedet af, at de københavnske landsdele har klaret sig bedst både mht. beskæftigelsesfald og -stigning Et mere præcist billede af landsdelenes placering i forhold til hinanden findes i tabel 2, hvoraf det fremgår, at spredningen mellem landsdelene er betydeligt større end for regionerne, uanset om man betragter det procentvise fald i beskæftigelsen eller den procentvise stigning i beskæftigelsen. Udover at de to københavnske landsdele, Byen København og Københavns omegn, har klaret sig bedst, så fremgår det, at både Bornholm og Nordsjælland har klaret sig relativt middelmådigt målt i forhold det procentvise beskæftigelsesfald, mens de begge udgør bunden af ranglisten over landsdelene, når det drejer sig om den procentvise stigning i beskæftigelsen. Det er her værd at notere sig, at både Bornholm og Nordsjælland når det laveste antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 1. kvartal 2014, samt at datamaterialet kun går til og med 2. kvartal 2014, hvilket naturligvis forklarer, hvorfor man i tallene ikke kan se en begyndende genopretning. Mens Sydjylland ligger i midten, uanset om vi ser på, Stor spredning i de procentvise fald og stigninger i beskæftigelsen mellem de forskellige landsdele DANSK ERHVERV 6

hvordan landsdelen har klaret sig med hensyn til det procentvise beskæftigelsesfald eller -stigning, så ligger Fyn helt i bunden af listen, når det drejer sig om det procentvise fald i beskæftigelsen, men til gengæld ligger landsdelen også helt i top, når det drejer sig om den procentvise beskæftigelsesstigning, om end der er et stykke vej op til, hvor godt de to københavnske landsdele klarer sig på denne parameter. Bemærkelsesværdigt er det også, at Vest- og Sydsjælland har en bundplacering, når det drejer sig om det procentvise beskæftigelsesfald, mens landsdelen ligger i den pæne halvdel, når man ser på den procentvise stigning i beskæftigelsen og her faktisk overhaler blandt andet nabolandsdelen Østsjælland. Opdelingen på landsdele synes at afsløre, at de landsdele, der procentuelt har det største fald i beskæftigelsen efterfølgende klarer sig bedre, når det drejer sig om den procentvise stigning i beskæftigelsen i landsdelen eneste undtagelse fra dette mønster er Bornholm. Modsat har de fire landsdele lige under de to københavnske på landsdelsranglisten for det procentvise beskæftigelsesfald alle en dårligere placering på landsdelsranglisten over de procentvise beskæftigelsesstigninger. En interessant observation, der kunne tyde på, at man i de landsdele, der relativt set har været hårdest ramt på beskæftigelsen, har gjort noget mere for at genvinde beskæftigelse til landsdelen i forhold til landsdele, hvor man ikke har været så hårdt ramt. En opsplitning på kommuner kan derfor være interessant for at få et yderligere indblik i dette fænomen. Landsdele med relativt størst fald i beskæftigelsen ser ud til at klare sig bedre, når det drejer sig om at øge beskæftigelsen Tabel 2 Landsdelenes placering ift. det procentvise fald og stigning i beskæftigelsen Det procentvise Landsdels placering fald i beskæftigelsen Byen København 1,95 % Københavns omegn 4,68 % Østjylland 5,60 % Østsjælland 6,34 % Nordjylland 7,14 % Nordsjælland 8,28 % Sydjylland 9,14 % Vestjylland 10,07 % Bornholm 10,80 % Vest- og Sydsjælland 10,98 % Fyn 11,21 % DK samlet 6,59 % Den procentvise Landsdels placering stigning i beskæftigelsen Byen København 3,19 % Københavns omegn 2,58 % Fyn 1,86 % Østjylland 1,30 % Vestjylland 0,93 % Vest- og Sydsjælland 0,73 % Sydjylland 0,66 % Østsjælland 0,51 % Nordjylland 0,40 % Bornholm 0,00 % Nordsjælland 0,00 % DK samlet 1,00 % DANSK ERHVERV 7

Kommunernes beskæftigelsesændringer varierer meget En opdeling på kommuner af faldet, hhv. stigningen, i beskæftigelsen i perioden 2008-2014 viser overordnet set, at i og omkring de to største byer København og Aarhus er der ikke overraskende relativt set mindre fald i beskæftigelsen, mens dette i lidt mindre udstrakt grad også gælder for de næststørste byer, jf. figur 7. iv Således er de kommuner, hvor otte af Danmarks ti største byer ligger, blandt de 40 kommuner med det laveste procentvise fald i beskæftigelsen, mens kun halvdelen af de kommuner med de 10 største byer i landet er i den bedste halvdel af kommunerne med den største procentvise stigning i beskæftigelsen. Billund kommune og i nogen grad også Ikast- Brande skiller sig ud ved dels procentvist at have et lille fald i beskæftigelsen, samtidig med at de relativt set har en større stigning efterfølgende i beskæftigelsen. Opdelingen på kommuner viser, at nogle af de relativt set mindste fald i beskæftigelsen sker i og omkring de to storbyer, København og Aarhus Figur 7 Procentvis beskæftigelsesfald (tv.) og -stigning (th.) i kommunerne i 2008-14 Dette betyder også, at de to kommuner i midten af Jylland er de eneste kommuner uden for hovedstadsregionen, der formår at have en placering blandt de 10 bedste kommuner, både når det gælder det laveste procentvise beskæftigelsesfald, og når det gælder den største procentvise stigning i beskæftigelsen, jf. tabel 3. Kun fem af de ti kommuner nævnt på de to top ti lister over kommuner, der har klaret sig bedst med hensyn til at have det mindste relative beskæftigelsesfald eller den største relative beskæftigelsesstigning, er gengangere. Kommunerne Billund og Ikast-Brande skiller sig positivt ud DANSK ERHVERV 8

Top ti listen over kommuner, der har det mindste relative beskæftigelsesfald, er ud over de to nævnte jyske kommuner og Aarhus kommune præget af kommuner i Region Hovedstaden. Et fællestræk for disse top-ti-kommuner synes at være en meget dynamisk erhvervsstruktur, for eksempel i form af nogle meget store virksomheder, der relativt hurtigt kom ud af krisen, og derfor hurtigt fik brug for arbejdskraft igen, eller i form af nye virksomheder, der har været i stand til at skabe nye job for dem, der blev tabt. Sidstnævnte er typisk et karakteristikum ved større byer og bekræftes i den forstand også af tallene. Top ti listen præget af kommuner fra Region Hovedstaden Tabel 3 De 10 bedste kommuner ift. det procentvise fald og stigning i beskæftigelsen De 10 bedste kommuner Det procentvise fald i beskæftigelsen København 0,57 % Ballerup 0,63 % Herlev 0,99 % Billund 1,61 % Frederiksberg 1,63 % Vallensbæk 2,45 % Aarhus 3,12 % Gladsaxe 3,94 % Ikast-Brande 4,09 % Hillerød 4,26 % De 10 bedste Kommuner Den procentvise stigning i beskæftigelsen Høje-Taastrup 12,71 % Gladsaxe 10,95 % Allerød 9,20 % Tårnby 9,03 % Hillerød 9,00 % Vallensbæk 8,65 % Billund 8,18 % Ikast-Brande 7,81 % Dragør 7,38 % Kerteminde 7,23 % På top ti listen over kommuner, der har den største relative beskæftigelsesstigning, er der flere overraskelser, idet tre af kommunerne ligger i den sidste tredjedel af listen med de procentvise fald i beskæftigelsen to af dem faktisk helt i bunden, jf. tabel 4. Kommunerne Høje-Taastrup, Tårnby og Kerteminde har således oplevet et relativt stort fald i beskæftigelsen igennem krisen, men de har også været i stand til at opnå en relativt stor stigning i beskæftigelsen efter, at bunden blev nået. Top ti listen over kommuner med den største relative stigning i beskæftigelsen indeholder overraskelser Hvis de to kommuneranglister sammenlignes, så kan man ud fra ranglisten over det procentvise beskæftigelsesfald i kommunerne se, at lidt mere end en fjerdedel af de kommuner, der ligger i den bedste halvdel af denne liste forbedrer deres placering, når man i stedet betragter ranglisten over den procentvise beskæftigelsesstigning i kommunerne, mens det tilsvarende tal for den del af kommunerne, der ligger i den dårligste halvdel, er godt to tredjedele. Opsplitningen på kommuner bekræfter altså det billede, som vi også så på landsdelene, nemlig at i langt de fleste af de egne, hvor man har et relativt stort fald i lønmodtagerbeskæftigelsen, der oplever man også Kommuner med relativt store fald i beskæftigelsen oplever relativt set større beskæftigelsesfremgang DANSK ERHVERV 9

efterfølgende relativt store stigninger i beskæftigelsen. Forklaringen kan naturligvis dels være, at de lønmodtagere, der bliver ledige, på grund af de mange andre ledige i området begynder at søge bredere og dermed øger deres chancer for at få et job, ligesom forklaringen kan ligge i, at man i disse kommuner gør en større indsats for få de mange ledige i arbejde. Endelig kan en del af forklaringen også ligge i måden, hvorpå de procentvise beskæftigelsesstigninger måles. Det er her valgt at måle den procentvise beskæftigelsesstigning i forhold til den laveste kvartalsvise beskæftigelse for at få et billede af, hvor mange nye beskæftigede, der kom efter, at man ramte bunden beskæftigelsesmæssigt, men man kunne også have valgt at måle beskæftigelsesstigningen i forhold til beskæftigelsen i udgangspunktet. En gennemgang af tallene viser imidlertid, at denne sidste forklaring kun har marginal betydning for rangeringen af kommunerne. v Tabel 4 De 10 dårligste kommuner ift. det procentvise fald og stigning i beskæftigelsen De 10 dårligste kommuner Det procentvise fald i beskæftigelsen Haderslev 17,23 % Faaborg-Midtfyn 17,83 % Hørsholm 18,41 % Lolland 18,49 % Halsnæs 19,10 % Langeland 19,12 % Tårnby 19,17 % Morsø 19,77 % Struer 20,72 % Kerteminde 35,65 % De 10 dårligste kommuner: Ingen af disse har i faktiske tal øget beskæftigelsen * Helsingør Sønderborg Lolland Rebild Guldborgsund Ishøj Halsnæs Tønder Frederikshavn Mariagerfjord *: Det skal bemærkes, at når man sæsonrenser beskæftigelsestallene, så har kun de fem sidstnævnte kommuner ikke øget beskæftigelsen. Dette betyder, at det fra data ikke kan afgøres om de fem kommuner er færdige med at se fald i beskæftigelsen eller ej, idet det laveste antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fremkommer i det sidste kvartal, der er data for, nemlig 2014K2. DANSK ERHVERV 10

OM DENNE UDGAVE Ændringer i beskæftigelsen siden Finanskrisen er fjerde nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2015. Redaktionen er afsluttet den 6. marts 2015. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Michael H.J. Stæhr på mjs@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6254. REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.d., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Når der i det følgende omtales et fald eller en stigning i beskæftigelsen, så refereres der til begrebet fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, hvorfor det ikke er antallet af faktiske lønmodtagere, som sådan, men en omregnet størrelse. Danmarks Statistik opgør det præsterede antal løntimer i en given periode og omregner det til antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. De enkelte lønmodtageres bopæl afgør, hvilken region, landsdel og kommune den beskæftigede henføres til. For rigtig mange lønmodtagere er der en stor overensstemmelse mellem, hvor de bor og hvor de rent faktisk arbejder, men for de mange lønmodtagere, der pendler mellem regioner, landsdele eller især kommuner, er der naturligvis en forskel. ii Sammenligningerne her er foretaget på sæsonjusterede tal. DANSK ERHVERV 11

iii Helt konkret er disse størrelser beregnet på følgende måde: Kvartalet med det færreste antal beskæftigede lønmodtagere i en given region identificeres og forskellen til det tilsvarende kvartal i 2008 beregnes for at finde det absolutte fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. For at finde den absolutte stigning i beskæftigelsen beregnes forskellen mellem antal beskæftigede lønmodtagere i kvartalet med det færreste antal beskæftigede og det tilsvarende kvartal i 2014, hvis det er et 1. eller 2. kvartal, eller 2013, hvis det er et 3. eller 4. kvartal. Herefter sættes det absolutte fald i beskæftigelsen i forhold til antal beskæftigede lønmodtagere i kvartalet i 2008, der blev brugt ovenfor, for at finde beskæftigelsesfaldet i procent. På tilsvarende måde sættes den absolutte stigning i beskæftigelsen i forhold til antal beskæftigede lønmodtagere i kvartalet med det færreste antal beskæftigede, for at finde beskæftigelsesstigningen i procent af niveauet. iv Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at slå Christiansø sammen med Bornholm. Læsø kommune sammen med Frederikshavn kommune, Samsø kommune sammen med Aarhus kommune og Fanø kommune sammen med Esbjerg kommune, således at der kun arbejdes med 95 kommuner. v Det samme gør sig gældende for hhv. regions- og landsdelsopdelingen. DANSK ERHVERV 12