1 Ofte stillede spørgsmål til Ålsgårde Kystsikringslag efter stormen BODIL Efter stormen Bodil har mange af Ålsgårde Kystsikringslags medlemmer naturligt nok haft mange spørgsmål. Bestyrelsen har haft betydeligt arbejde med skadesopgørelse, kontakter til Helsingør kommune, VG-Entreprenør og Kystdirektoratet samt med at få planlagt det kommende udbedringsarbejde, således at der kan være et kvalificeret beslutningsgrundlag til vore medlemmer på generalforsamlingen den 20. marts 2014. I den proces er det naturligt, at mange medlemmer måske har følt, at de foreløbige svar, de modtog på deres henvendelse til kystsikringslaget var utilfredsstillende. Det er naturligvis beklageligt, men vi traf den beslutning at prioritere det overordnede arbejde op, og så lade generalforsamlingen i marts (som afholdes to måneder tidligere end sædvanligt af netop denne årsag) være det forum, hvor alle medlemmer ville få mulighed for at få en fyldestgørende besvarelse af deres spørgsmål. Indkaldelsen til generalforsamlingen indeholder forhåbentligt mange svar på stillede sppørgsmål, men vi har fundet, at det vil være relevant sammen med indkaldelsen at udsende nærværende svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål. Da der formodentligt vil være mange spørgsmål er det også et forsøg på inden generalforsamlingen at få besvaret en række relevante spørgsmål, således at tidsforbruget på selve generalforsamlingen kan holdes inden for rimelige rammer. Spørgsmål 1. Hvorfor tager Ålsgårde Kystsikringslag sig ikke af de skader, som medlemmerne har fået på deres private grunde? I henhold til lagets tinglyste vedtægter, som også er godkendt af Helsingør kommunes byråd, omfatter lagets ansvarsområdet alene selve kystsikringen, dvs betonmur, skræntfodsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere og eventuelt fodring med ral og/eller sand i det omfang, dette måtte blive relevant. Der er således ikke dækning i vore vedtægter for, at laget skal tage sig af skaderne på de private grunde. Det ville heller ikke være rimeligt, fordi det er meget individuelt, hvorledes de enkelte medlemmer har indrettet deres grunde set ud fra et synspunkt om, hvor modstandsdygtige de vil være overfor en storm af BODIL s styrke. Det er medlemmerne, som på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen vælger niveauet for kystsikring. Jo kraftigere kystsikring jo dyrere, men også tilsvarende færre skader på de private grunde. Stormen BODIL var en ekstrem storm, som udover skaderne på selve kystsikringen også resulterede i betydelige skader på de private grunde. Det er trods dette bestyrelsens opfattelse, at det niveau, der generelt er valgt for vor kystsikring er fornuftigt, men BODIL har understreget, at mange private grunde på grund af deres haveanlæg og/eller kraftige niveauændringer bag skræntfoden har fået betydelige skader, som de pågældende ejere selv må udbedre på en måde, der reducerer de potentielle fremtidige skader. Ålsgårde Kystsikringslag kan ikke på individuel basis bistå de enkelte medlemmer med forslag om mulige løsninger for netop deres grund. Dertil er skaderne alt for forskellige og vil kræve en arbejdsindsats - der helt uafhængigt af, at det reelt falder uden for lagets område - langt overstiger, hvad en frivillig organsisation kan påtage sig. Men Ålsgårde Kystsikringslag har på flere områder arbejdet for at kunne bistå medlemmerne på generel basis f.eks. ved henvisning til relevante
2 rådgivere, koordinering af indkøb og transport af materiale til opfyldning af grundene samt drøftelser med Helsingør kommune. Vi forventer på generalforsamlingen at kunne forelægge konkrete råd i denne forbindelse. Spørgsmål 2. Kan vi ikke øge højden på betonmur og skræntfodsbeskyttelse for at mindske skaderne på de private grunde? Begge dele forudsætter Kystdirektoratets accept, og det er uhyre usikket, om vi ville kunne opnå en sådan tilladelse, men vi arbejder hårdt på det og har haft en anmodning liggende i Kystdirektoratet siden 18/12 2013. Kystchef Per Sørensen fra Kystdirektoratet har personligt inspiceret skaderne på vor strækning den 9/1 2014, og der er en vis opblødning på vej, men det er ikke bestyrelsens indstilling at anbefale en generel forhøjelse af den allerede eksisterende betonmur og skræntfodsbeskyttelse. Det vi arbejder på pt er at få lov til at etablere betonmur på de grunde, hvor der ikke er en sådan, hvilket har medført betydelige skader på de private grunde og kystsikringen. Kan det ikke lade sig gøre da at opføre en skræntfod foran disse grunde, som er 1 m højere, end det vi hidtil har arbejdet med. Nogle medlemmer har refereret til, at nabogrunde har en højere skræntfodsbeskyttelse end de selv har. Det skyldes som oftest grundforholdene bag skræntfoden, som kan være meget forskellig for de enkelte grunde. Derudover har bestyrelsen konstant søgt at vælge den bedste mulige løsning i det enkelte tilfælde, og det må her erindres, at heller ikke bestyrelsen eller vore rådgivere havde nogen forestilling om, at vi kunne få en storm som BODIL. En generel forhøjelse af en ellers velfungerende skræntfodsbeskyttelse (og det er trods alt den største del af vor strækning, som har en sådan) vil medføre en udgift af størrelsesordenen kr. 10.000 per løbende meter. Den eksisterende skræntfod skal rives ned, en ny med en 2 m bredere fod bygges op (med øget forbrug af stenmaterialer) samt opbygning af en ralvold foroven til at være rygdækning for den øverste del af den nye skræntfod. Hvis vi udfører det på 2 km af vor strækning vil det koste ca. kr. 20 millioner og det er et sikkerhedsniveau, som bestyrelsen ikke føler den med rimelighed kan anbefale medlemmerne, helt bortset fra om vi i givet fald ville kunne få tilladelse til en sådan forhøjelse fra Kystdirektoratet. Spørgsmål 3. Der er flere grunde på lagets strækning, som har en forhøjet betonmur. Hvorfor kan jeg så ikke få forhøjet min? Det er korrekt, at en del grunde har en forhøjet betonmur, men det er ikke noget, som er opført med Ålsgårde Kystsikringslags accept siden 2008, hvor vi på ubehagelig vis blev gjort opmærksom på, at en betonmur på 8 m var ulovlig. Det kostede Ålsgårde Kystsikringslag og dermed vore medlemmer solidarisk over kr. 100.000 i advokatbistand at opnå dispensation for denne mur. Kystsikring i Danmark er underlagt Kystbeskyttelseloven, som administreres af Kystdirektoratet, og bestyrelsen er naturligvis nødt til at følge landes love, selv om nogle medlemmer giver udtryk for, at
3 det skal vi ikke acceptere. Det bør i øvrigt anføres, at langt de fleste forhøjede betonmure formodentligt er opført for et betydeligt antal år siden. Spørgsmål 4. Hvorfor er Ålsgårde Kystsikringslag ikke gået meget hurtigere igang med renoveringsarbejdet? Det er et ganske betydeligt arbejde vi skal igang med, som vil tage 3-4 måneder for VG- Entreprenør, og de har ikke haft mulighed for hurtigere at levere mandskab og materiel. Derudover skal vi have medlemmernes accept af arbejdet, men som det mest kritiske skal vi have Kystdirektoratets tilladelse til de dele af arbejdet, der ikke blot er vedligeholdelsesarbejde. Og selv om vi har arbejdet på dette siden en uge efter BODIL har vi stadig intet svar. Med en oplyst minimal sagsbehandlingstid på 13 uger er det en reel risiko at væsentlige dele af vort arbejde kan blive markant forsinket. Enkelte medlemmer har været stærkt utilfredse med, at vi ikke bare lige har kunne tage os af skader på deres grunde omgående. Dertil er blot at sige, at det ville være helt uoverskueligt at skulle til at prioritere mellem de højtråbende, og de der ofte har betydelig værre skader. Desuden ville den samlede omkostning for laget givet være større end ved at tage det på den mere systematiske måde, der nu foreslås. Spørgsmål 5. Kan det være rigtigt, at jeg slet ikke kan få nogen erstatning for skaderne på min egen grund? Det er et fåtal af ejendomme på lagets strækning, der er blevet skadet på selve bygningen, og for disse håber vi for ejerne, at de ikke er omfattet af dette spørgsmål. For de der kun har fået skader på haveanlæg (herunder terrasser mv) tyder alt på, at der ikke er noget erstatning at hente. Stormrådet har erklæret stormflod for vort område, men samtidig er haveanlæg opført på Stormrådets negativliste, så bestyrelsen er ikke bekendt med, at nogen medlemmer skulle have opnået erstatning for hverken oprydning eller haveanlæg. Spørgsmål 6. Hvorledes forholder bestyrelsen sig til de diskussioner, der kører pt om sandfodring på Nordkysten? Bestyrelsen er meget aktiv inden for dette område i form af deltagelse i konferencer og dsikussioner i Samvirket af Nordsjællandske Kyst- og Digesikringslag. Det er bestyrelsens faste overbevisning, at en kombination af faste anlæg, som de vi har i Ålsgårde Kystikringslag, og sand - eller ralfordring vil være den optimale løsning. Men løsningen forudsætter efter vor opfattelse (og de fleste eksperters) ganske betydelige sandmængder (ca. 1-2 millioner kbm i starten (pris ca. kr. 100 millioner) og derefter ca. 10% deraf hvert år) for hele Nordkysten. Det betyder et omkostningsniveau langt ud over, hvad de ca. 30 kystsikringslag, der er på Nordkysten kan klare. Det er naturligvis op til vore medlemmer at afgøre, men det er bestyrelsens opfattelse, at såfremt de tre nordsjællandske kommuner og/eller staten vil bidrage med broderparten, så vil vi gerne forelægge vore medlemmer et forslag om, at også Ålsgårde Kystsikringslag bidrager i rimeligt
4 omfang. Men en isoleret sandfodring på vor strækning vil være total nytteløs. I løbet af kort tid vil sandet være vandret videre og vor udgift/investering vil være tabt. Spørgsmål 7. Hvorfor har Ålsgårde Kystsikringslag ikke mere aktivt støttet det initiativ, som er taget af Louis Zwicky? Kort efter stormen tog et af vore medlemmer Louis Zwicky (LZ) initiativ til oprettelse af en gruppe, som ville arbejde for at bistå vore medlemmer med de problemer, der er opstået på deres grunde bag skræntfodssikringen. Laget meddelte Louis Zwicky, at vi måtte afstå fra at deltage, dels fordi det ifgl vore vedtægter falder uden for lagets område, men også fordi vi fandt, at skaderne var så forskellige, at det ville kræve en arbejdsindsats, som laget givet den krævende indsats vedrørende selve kystsikringen, ikke havde mulighed for at yde. Vi informerede lagets medlemmer om LZ s gruppe i det brev, bestyrelsen udsendte sidst i december inkl. kontaktinformation til LZ. Gruppen opfordrede meget hurtigt Ålsgårde Kystsikringslag til et samarbejde bl. a. i form af opfordring til at bidrage til en blog, som blev oprettet, men dette har Kystsikringslaget været meget tilbageholdende overfor. Årsagen til dette er, at vi har arbejdet intenst på mange fronter for at hjælpe medlemmerne, samt at der har været delte meninger i bestyrelsen om, hvorvidt vi skulle koncentrere os om at udarbejde et samlet oplæg til generalforsamlingen eller bruge krudt på at bistå LZ s gruppe. Arbejdskapaciteten tillod ikke fuld indsats på begge områder. Det har med sikkerhed givet frustrationer i gruppen, men det må vi som bestyrelse så leve med indtil alt materiale er sendt ud med indkaldelsen til generalforsamlingen senest den 20/2. Hvis medlemmerne stadig er utilfredse med bestyrelsens indsats herefter, står det alle frit for at rejse alle relevante sprøgsmål på generalforsamlingen. Indtil da kan vi kun overfor de medlemmer, der ønsker at deltage i gruppens arbejde gentage opfordringen til at kontakte LZ ( Louis Zwicky, Nordre Strandvej 206 B, 3140 Ålsgårde. louiszwicky@gmail.com) og/eller besøge den blog, der er oprettet (http://stormflod2013.blogspot.dk). Sørgsmål 8. Hvorfor skal der slet ikke udføres nogen renovering af kystsikringen ud for min grund? I brevet, som Ålsgårde Kystsikringslag udsendte til medlemmerne den 23. december 2013, var der anført nogle foreløbige indikationer af på hvilke matrikler, der skulle udføres renovering af kystsikringsanlægget. Det gav anledning til, at flere medlemmer anførte, at de bestemt var af den opfattelse, at deres skræntfodsbeskyttelse skulle forhøjes og/eller renoveres. Laget har adskillige gange gennemgået strækningen siden da og finjusteret den udarbejdede detailplan, men der er stadig matrikler, hvor der efter bestyrelsens opfattelse ikke er behov for at modificere den aktuelle kystsikring ud for de pågældende matrikler. Der vil givet være nogle af beboerne på disse matrikler, som vil være uenige i bestyrelsens vurdering, især de der har fået betydelige skader på deres egen grund. Bestyrelsen søger efter bedste evne at anlægge en helhedsvurdering og anbefaler de beboere, der måtte være uenige i bestyrelsens vurdering, at vandre en tur langs hele vor strækning, og dermed få
5 et samlet indtryk af hele lagets strækning. Det bør ligeledes anføres, at såfremt medlemmerne accepterer, at NIRAS ansættes som rådgivere, så vil en gennemgang af bestyrelsens detailplan være en del af NIRAS s aktiviteter. Endelig må det anføres, at vi ved de kommende arbejder, som det hidtil har været tilfældet, på minimum ugebasis vurderer de detaljerede arbejder for de derefter følgende dage sammen med VG- Entreprenør.