Ansøgningsskema til Bæredygtighedspuljen

Ansøgningsskema til Bæredygtighedspuljen A. Kort sammenfatning B. Organisering C. Projektet D. Projektets økonomi E. Evaluering og erfaringsopsamling A. Kort sammenfatning Projektets titel: Projektansvarlig kontaktperson Navn: Adresse: Tlf.nr.: E mail: Borgergruppe, forening, virksomhed el.lign., skriv navn: Projektets tidsplan: Forventet startdato: Forventet slutdato Hvor stort beløb søger I? Hvor stor en del af beløbet skal anvendes i år? Hvor stor en del af beløbet skal anvendes næste år? Beskriv kort hvad projektet omhandler: B. Organisering a. Hvem er ansøger (borger, borgergruppe, forening, virksomhed osv.)? b. Hvor mange personer deltager i projektet? c. Hvem er ansvarlig for hvad? Ansøgningsskemaet sendes til Teknik og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted e mail teknikogmiljo@ringsted.dk

C. Projektet Hvem er projektets målgruppe(r)? ( hvem henvender projektets aktiviteter m.m. sig til?) Angiv projektets målsætning(er) og succeskriterier: ( hvad ønsker I at opnå med projektet og hvad skal der til, for at I vil betegne det som en succes) Beskriv hvilke aktivitet(er) I vil gennemføre og de miljøeffekter I forventer de fører til: Aktivitetsbeskrivelse: Ansvarlig kontaktperson: A: A: B: B: C: C: D: D: E: E: D. Projektets økonomi Hvilke udgifter forventer I? (opdelt på poster) Kr. 1: 1: 2: 2: 3: 3: 4: 4: 5: 5: Total Hvilke udgifter skal det ansøgte tilskud dække? Egen finansiering? Ansøgningsskemaet sendes til Teknik og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted e mail teknikogmiljo@ringsted.dk

Forholdet mellem professionel og frivillig arbejdskraft? Har du/i modtaget støtte fra anden side (Hvem, hvor meget er søgt/givet i tilskud?) Andre relevante oplysninger: E. Evaluering og erfaringsopsamling Hvordan forventer I, at projektets erfaringer bliver samlet op og videreformidlet? (I vil modtage et evalueringsskema, hvis I får støtte til projektet) Ansøgningsskemaet sendes til Teknik og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted e mail teknikogmiljo@ringsted.dk

s.1 Vedtægt for Dansk Vegetarforening Vedtaget på den ordinære generalforsamling 9. april 2011. Seneste ændringer vedtaget 5. april 2014. 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Dansk Vegetarforening (DVF). Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. Bestyrelsen kan til enhver tid vælge at flytte foreningens hovedadresse til en anden kommune i Danmark. Ved en sådan flytning tilpasses ovenstående bestemmelse om foreningens hjemsted automatisk. 2 Formål Foreningens formål er: at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis, herunder at oplyse om, at vegetarkost er fuldt ernæringsmæssigt dækkende at oplyse om fordelene ved at skære ned på kød og animalske produkter, såvel i samfundet generelt som for den enkelte at fremme det vegetariske udbud på spisesteder, i institutioner mv. at gennemføre aktiviteter for medlemmerne med udgangspunkt i vegetarisk levevis Disse formål søges fremmet gennem en bred vifte af aktiviteter, herunder udgivelse af medlemsblad og informationsmateriale, deltagelse i samfundsdebat, afholdelse af arrangementer samt gennem samarbejde med relevante organisationer og instanser i både ind- og udland. At være vegetar defineres som den praksis at leve af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr. Foreningen er uafhængig af partipolitiske, religiøse og kommercielle interesser. Foreningen er medlem af den Europæiske Vegetarunion (EVU) og den Internationale Vegetarunion (IVU). 3 Medlemskab Enhver, der støtter foreningens formål, kan blive medlem. Der kan oprettes lokalgrupper, ungdomsgrupper mv. under foreningen, der efter behov kan fastlægge yderligere bestemmelser for disses virksomhed. Dansk Vegetarforening, Gribskovvej 21, 2 th, 2100 Kbh. Ø, 70 22 40 01, kontakt@vegetarforening.dk, vegetarforening.dk

s.2 Til æresmedlemmer af foreningen kan generalforsamlingen udnævne personer, der på særlig fortjenstfuld måde har virket til gavn for vegetarsagen. Bestyrelsen kan med 2/3 majoritet ekskludere et medlem, der modarbejder eller skader foreningens interesser, men beslutningen herom skal forelægges nærmest følgende generalforsamling, der træffer endelig afgørelse. Det ekskluderede medlem skal indkaldes til generalforsamlingen med anbefalet brev. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser. Ethvert medlem kan til enhver tid melde sig ud af foreningen med dags varsel. Udtræder et medlem, som er valgt til en tillidspost, af foreningen, fratræder medlemmet samtidig denne post, jf. dog bestemmelsen om bestyrelsens fratrædelse i 7. 4 Ledelse og virksomhed Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer valgt på generalforsamlingen, jf. 7. Bestyrelsesmedlemmer skal være vegetarer jf. definitionen af en vegetar i 2. Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen med næstformand, sekretær, kasserer, ansvarshavende redaktør og web-ansvarlig. Til udgivelse af medlemsbladet nedsættes et redaktionsudvalg. Til offentlige arrangementer nedsættes et aktivitetsudvalg. I disse kan indgå medlemmer uden for bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder inden valgperiodens udløb, indtræder den suppleant, som ved valget fik flest stemmer. Den tidligere suppleant er på valg ved førstkommende generalforsamling uafhængigt af det fratrådte bestyrelsesmedlems valgperiode, jf. 7. Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov, dog mindst én gang i kvartalet, evt. i form af telefon- eller videomøder mv. Der skrives referat ved alle møder. Bestyrelsens medlemmer holder i øvrigt løbende kontakt for i fællesskab at varetage foreningens interesser. Bestyrelsen vedtager og administrerer efter en skriftlig forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om fordeling af arbejdsopgaver, kompetence, ansvar og procedurer. Bestyrelsen har ansvar for foreningens økonomi og drager omsorg for, at foreningens midler anbringes og forvaltes på betryggende vis. Bestyrelsen har ansvar for, at vigtige skriftlige materialer såsom medlemsblad, informationsmaterialer, rapporter, bøger, referater, vigtige breve og billeder mv. bevares for eftertiden. Den valgte bestyrelse er samtidig automatisk valgt bestyrelse i "Dr. Michael Larsens Vegetariske Børnefond" *, som foreningen administrerer, jf. særskilt vedtægt for denne. 5 Økonomi Dansk Vegetarforening, Gribskovvej 21, 2 th, 2100 Kbh. Ø, 70 22 40 01, kontakt@vegetarforening.dk, vegetarforening.dk

Foreningens økonomiske grundlag er medlemskontingenter, abonnementer på medlemsbladet, annonceindtægter, evt. overskud fra arrangementer, udstillinger og andre aktiviteter samt gaver, bidrag og arv mv. For foreningens forpligtelser hæftes alene ved dens egne midler. Alle udgiftsbilag på over 10 gange størrelsen af det aktuelle standardkontingent skal underskrives af formanden og mindst ét bestyrelsesmedlem for at kunne udbetales. Er formanden indisponibel i en længere periode, underskriver næstformanden. Ved evt. køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af den samlede bestyrelse. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet skal udfærdiges og aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser. Årsregnskabet revideres, så det kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til ordinær generalforsamling, jf. 7. 6 Medlemskontingent Medlemskontingent opkræves i januar. Prisen oplyses i medlemsbladet og på hjemmesiden. Ubetalte kontingenter rykkes efter forfaldsdato. Generalforsamlingen fastsætter kontingenter for næste år. Bestyrelsen kan frit indføre særlige typer medlemskontingenter, der er lavere end standardmedlemskabskontingentet. 7 Generalforsamlinger Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april og indkaldes med mindst en måneds varsel. Indkaldelse sker gennem medlemsbladet eller ved brev eller e-mail til alle medlemmer og skal indeholde dagsorden og revideret regnskab. Forslag fra medlemmer skal i begrundet form være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, hvorefter disse sammen med bestyrelsens forslag offentliggøres på hjemmesiden. Stemmeberettigede og valgbare er medlemmer, der har været medlem i mindst 6 måneder og ikke er i restance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Den lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte, jf. dog 8. Afstemninger sker ved håndsoprækning, med mindre skriftlig afstemning begæres af bestyrelsen eller mindst 1/4 af de tilstedeværende. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Vedtægtsændringer kræver dog stemmeflertal på mindst 2/3. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foretages skriftligt, såfremt dette begæres af mindst ét tilstedeværende medlem. Hvis ingen kandidat til formandsposten får over halvdelen af s.3 Dansk Vegetarforening, Gribskovvej 21, 2 th, 2100 Kbh. Ø, 70 22 40 01, kontakt@vegetarforening.dk, vegetarforening.dk

s.4 stemmerne, gennemføres et nyt valg med de to kandidater, som ved første afstemning fik flest stemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Ved en fuldtallig bestyrelse på 7 vælges således formand og 3 bestyrelsesmedlemmer det ene år, og 3 bestyrelsesmedlemmer det andet år. Der vælges 4 suppleanter til bestyrelsen, hver for 1 år. Der vælges 1 folkevalgt revisor og 1 revisorsuppleant, hver for 1 år. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Godkendelse af dagsorden 4) Bestyrelsens beretning 5) Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse 6) Forelæggelse af budget for indeværende år til godkendelse 7) Fastsættelse af kontingent for næste år 8) Forslag fra bestyrelsen 9) Indkomne forslag 10) Dr. Michael Larsens Vegetariske Børnefond: * a) Årsberetning samt revideret regnskab til godkendelse b) Indkomne forslag og ansøgninger til Børnefonden 11) Valg: a) Formand (hvert andet år) b) 3 bestyrelsesmedlemmer c) 4 suppleanter d) 1 revisor e) 1 revisorsuppleant 12) Eventuelt Hvis den siddende bestyrelse ønsker at fratræde i utide, er den forpligtet til at fungere, indtil en ekstraordinær generalforsamling kan blive sammenkaldt og en ny bestyrelse valgt. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 14 dages varsel, når bestyrelsen finder det påkrævet, og skal indkaldes, hvis bestyrelsen modtager skriftlig begæring herom med begrundet dagsorden fra mindst 50 medlemmer. 8 Opløsning Foreningen kan opløses med mindst 2/3 flertal på to generalforsamlinger i træk, hvoraf den sidste indkaldes ekstraordinært alene med dette formål. Eventuelle aktiver tilfalder den Europæiske Vegetarunion (EVU) eller den Internationale Vegetarunion (IVU) e.l. organisationer i overensstemmelse med formålet i 2. Dansk Vegetarforening, Gribskovvej 21, 2 th, 2100 Kbh. Ø, 70 22 40 01, kontakt@vegetarforening.dk, vegetarforening.dk

1

Det ressourcekrævende kød Der er i dag over 7 milliarder mennesker i verden og tallet forventes at stige til over 10 mia. i 2050 1. Allerede med den nuværende befolkning og de nuværende madvaner skaber det en række problemer. Når befolkningstallet fortsætter med at stige, vil behovet for mad gøre det samme. Med begrænsede ressourcer, og et allerede stigende antal underernærede mennesker, kan det få alvorlige konsekvenser. På verdensplan optager fødevareproduktionen nu 38 % af al landjord og sluger samtidig store mængder fossile brændstoffer og størstedelen af vores vandforbrug 2. I dag er kvæg den art på Jorden, bortset fra mennesket, der er årsag til størst miljømæssig skade 3, bl.a. gennem overgræsning, som ødelægger jorden og skaber ørkendannelse, og gennem fældning af regnskove for at få plads til kvægbrug og dyrkning af soja til foder. Hertil kommer dyrenes eget udslip af drivhusgasser og afføring. Vi spiser alt for meget kød faktisk er Danmark blandt verdens mest kødspisende nationer. Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN s klimapanel (IPCC) Kilo pr. person: 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Udvikling i kødforbruget: Danmark Sverige USA Kina Indien 1961 1970 1980 1990 2000 2009 Der er en alvorlig sammenhæng mellem det, at folk spiser mere kød og ødelæggelse af miljøet. Og som mange andre mennesker, spiser jeg mindre kød nu end jeg før har gjort. Al Gore, miljøforkæmper og tidl. vicepræsident i USA Globalt stiger forbruget af kød og fisk i dag mere end forbruget af nogen anden fødevare, og de er samtidig nogle af de mest ressourcekrævende fødevarer at producere. I 2006 blev der produceret 206 mio. ton kød fra kyllinger, grise, kvæg og andre landbrugsdyr. Det er 4 gange så meget som i 1961, og stigningen fortsætter. I gennemsnit spiser hver verdensborger i dag dobbelt så meget kød som dengang. Samme udvikling ses indenfor fiskeindustrien, hvor der i 2005 blev produceret 8 gange så mange ton fisk og skaldyr som i 1950 4. I Danmark har vi nu et af verdens højeste kødforbrug på 95 kg årligt pr. person 5. Vi spiser altså så meget kød som aldrig før i menneskehedens historie 6, og alligevel forventes efterspørgslen på kød at stige til mere end det dobbelte inden 2050 7. I samme tidsrum forventes antallet af dyr i landbruget at vokse fra 60 til 120 mia., med betydelige miljømæssige konsekvenser til følge 8. En ændring i vores madvaner er et vigtigt værktøj i kampen for at sikre en bæredygtig verden. Videnskabelige studier i fødevareforsyning anslår, at en typisk vestlig kost med kød kræver op til 3 gange så mange ressourcer som en vegetarisk kost 9. Ved at skære ned på kød eller leve vegetarisk kan du nemt sænke din miljøpåvirkning og hjælpe med at sikre forsyningen af fødevarer i verden 2,3,10,11,12,13. Det kan du læse mere om på de følgende sider. 2 3

den overskydende CO2. Siden har andre anerkendte eksperter anslået tallet for landbrugsdyrenes andel af drivhusgasserne til at være langt højere faktisk helt op til 51 %! 13,16 Spis mindre kød. Kød er en meget CO2-intensiv vare. Rajendra Pachauri, leder af FN s klimapanel (IPCC) Til sammenligning har de fleste vegetabilske afgrøder til menneskeføde en relativt lille miljøbelastning 12,17, så jo mindre kød og mælk på menuen, desto bedre for klimaet. At kød er stærkt miljøbelastende har allerede fået myndigheder i mange lande til at reagere. I Sverige, hvor de kun bruger omkring halvt så meget kød pr. person som danskerne 5, har fødevaremyndighederne fx i 2009 direkte anbefalet, at man skærer ned på kødet ud fra miljøhensyn 18. Verden over har byråd i byer som fx San Francisco, Cape Town, brasilianske Sao Paolo og belgiske Ghent sat initiativer i gang for at få borgere og spisesteder til at indføre ugedage uden kød 19. Klimaforandringer Mens polerne smelter og havene stiger, er fagfolk i høj grad enige om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, menneskeheden står overfor. De tre væsentligste drivhusgasser, som gør det sværere for solens varme at slippe ud af atmosfæren igen, er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Ændringer i den måde, vi anvender land på, bl.a. gennem landbruget, har betydelig indvirkning på udslippet af CO2, men som de fleste ved, spiller også brugen af fossile brændstoffer her en betydelig rolle. Til gengæld er landbruget uden sammenligning langt den største faktor, når det gælder de to andre væsentlige drivhusgasser. Metan, som især kommer fra drøvtyggere som kvæg og får, er en 23 gange stærkere drivhusgas end CO2, mens lattergas, der især stammer fra de store gyllemængder i landbruget, er en 296 gange stærkere drivhusgas end kuldioxid 7,14,15. Derfor er menneskeheden nødt til at sænke forbruget af animalske fødevarer, hvis den globale opvarmning skal bremses 2. Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk, efterfulgt af mejeriprodukterne. Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN s klimapanel (IPCC) FN s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) konkluderede i en rapport fra 2006 bl.a., at produktionen af animalske produkter på verdensplan bidrager mere til den globale opvarmning (18%) end al verdens transport tilsammen 7. Rapporten konkluderede også, at kvægbrug i dag er den væsentligste årsag til rydning af regnskove, som ellers kunne opsuge meget af Årlig udledning af drivhusgasser pr. person fra forskellige kosttyper, angivet som kørte kilometer i bil Kost uden kød og mælkeprodukter (ren plantekost / vegansk) 281 km 629 km Kost uden kød, men med mælkeprodukter (vegetarisk) 1978 km Kost med kød, mælkeprodukter 4377 km 4758 km 2427 km Figuren bygger på tal fra en rapport baseret på tysk gennemsnitskost 17. Imidlertid bruger tyskerne i gennemsnit under 2/3 af den mængde kød pr. person, vi bruger i Danmark 5. Læs mere om miljøvenlig vegetarisk levevis på www. vegetarforening.dk 4 5

Vandforbrug Store dele af verden er ved at løbe tør for vand, og op mod 1 mia. mennesker mangler i dag adgang til rent drikkevand 20. Det har skabt bred enighed om, at vi bør værne om vores vandressourcer, så der også er vand til mennesker, dyr og dyrkning af afgrøder i fremtiden. Med en andel på 70 % af verdens samledeforbrug af ferskvand er landbruget i dag den sektor, der bruger mest vand overhovedet 2,21, og to tredjedele af det 46 % af verdens vand anvendes til kød og mælke-produkter. 22 I EU står landbruget for i alt 24 % af vandforbruget, men der er store regionale udsving, så landbruget i Sydeuropa bruger over 50 % af vandforbruget (nogle steder over 80 %) 23. Landbruget er samlet set den største vandsluger i EU, og tager man EUlandenes store import af dyrefoder i betragtning, står det klart, at europæerne også har medansvar for et stort vandforbrug i andre dele af verden. Kød betyder stort vandspild og skaber en masse drivhusgasser. Det lægger et enormt pres på verdens ressourcer. En vegetarisk kost er bedre. Lord Nicholas Stern, førende økonom og klimaekspert Kød fra forskellige dele af verden kræver meget forskellige mængder vand afhængig af dyreart, regnmængder, hygiejnestandarder, drikkevandsbehov, slagtemetoder, rengøring og behov for vanding af foderafgrøder. Derfor kan de anslåede tal for vandforbrug ved produktion af 1 kg oksekød variere meget, lige fra 13.000 liter 21 helt op til 100.000 liter 24. I alle fald står det klart, at produktionen er yderst vandkrævende sammenlignet med, at produktion af eksempelvis 1 kg hvede kræver max 2.000 liter vand, og 1 kg kartofler kun 900 liter 25. Vandforurening Dyreopdræt til kødproduktion bidrager også væsentligt til vandforurening. Det skyldes udledning af dyrenes afføring, antibiotika, hormoner, kemikalier fra behandling af læder samt sprøjtemidler brugt ved dyrkning af foder. Gylle spredt fra landbruget kan have katastrofale følger for kystnære havområder, søer, floder og vandløb. Når forurenende stoffer som fosfor, nitrogen og antibiotika kommer ud i vandet, kan de gøre stor skade på fiskebestande og andet dyreliv, bl.a. ved at øge forekomsten af alger, der afgiver giftige svovlbrinte og opbruger ilten i vandet 26. En situation, vi også har set i Danmark, og som ifølge forskere vil blive endnu hyppigere på grund af klimaforandringerne 27. I den Mexicanske Golf har bl.a. forurening fra dyreopdræt skabt en»død zone«, hvor der er for lidt ilt til at understøtte liv i havet. I sommeren 2004 strakte denne zone sig over mere end 15.000 kvadratkilometer 26. Det vurderes, at husdyr på verdensplan producerer omtrent 13 milliarder ton gylle årligt 28, mens dansk landbrug alene producerer omtrent 30 millioner ton gylle om året 29, hvilket svarer til, hvad der produceres af afføring og urin fra 80 mio. mennesker 30. Ser man samlet på vandforbrug og vandforurening, tegner der sig et klart billede: Forbruget af kød er en af de væsentligste årsager til den mangel på dyrebart drikkevand, som gennem mange år har været tiltagende og efterhånden kan mærkes i alle dele af verden. 6 7

Er I klar over, hvor mange kalorier det destruerer at producere de her 18-20 mio. svin, som vi producerer herhjemme? Det korn burde jo gå til de fattige i stedet for. Professor Henrik Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (jun. 2008) En væsentlig reduktion af indvirkningen [på miljøet] kan kun lade sig gøre ved en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter. FN s miljøprogram (UNEP) i en rapport (juni 2010) Bæredygtighed og brug af land Kød og energiforbrug 30 % af verdens landareal hele 70 % af alt landbrugsland bruges til opdræt af husdyr. Meget er græsningsarealer, der i stedet kunne være naturområder som fx regnskov, men faktisk bruges ⅓ af alt dyrkbart land til at dyrke foder til dyrene i landbruget 7. Og arealet til dyrkning af foder stiger stadig også i Danmark 31. Det betyder samtidig, at efterspørger man fx 1 kg kød, efterspørger man indirekte adskillige kg foder på et globalt marked, hvor vi i Europa er i både direkte og indirekte konkurrence med verdens fattigste, som ellers kunne spise kornet eller bruge landbrugsjorden til at dyrke andre afgrøder til menneskeføde 32. Mens kødproduktionen stiger, ryddes mere og mere regnskov for at skaffe de nødvendige, enorme landarealer. FN har konkluderet, at kvægopdræt i dag er hovedårsagen til rydning af regnskov i Amazonas. 70 % af de områder, der allerede er ryddet, bruges i dag som græsningsarealer for kvæg, mens det meste af de resterende 30 % anvendes til dyrkning af foder 7. Meget af det foder, der dyrkes i Sydamerika, bruges til dyreopdræt i den vestlige verden, og samlet anvendes over halvdelen af verdens afgrøder som foder til landbrugsdyr 2. Hvert år dyrkes soja til dansk import på 1,3 mio. hektar, eller lige knap to gange Sjællands størrelse, og mindst 97 % af det dyrkes i Sydamerika 15. Den danske kødproduktion er således direkte med til at forårsage et øget behov for land i Sydamerika og dermed rydning af regnskove 33. Opdræt af dyr til kødproduktion giver generelt en dårlig udnyttelse af afgrøder, da langt det meste af madens energi går tabt. En enorm procentdel af den energi (89-97 % af kalorierne) og protein (80-96 %), der findes i foderkornet, bliver ikke overført til det kød, man producerer 6. Det kræver således mindst 7 kg korn at producere 1 kg oksekød og 4 kg korn for hvert kg grisekød 2,11. Blandt andet produktionsformer, geografiske forhold og foderets sammensætning gør dog, at tallene kan variere kraftigt. Den reelle mængde foder per kilo produceret kød kan derfor være langt højere. Samtidig kræver produktion af animalsk protein store mængder brændstofenergi. Produktion af okse- og lammekød kræver hhv. 40 og 57 gange så meget energi (i form af fossile brændstoffer), som man får ud af det (i form af kød). Gennemsnittet for al animalsk produktion ligger på omkring 25 kalorier fossil energi for hver produceret kalorie protein. Det er mere end 11 gange så meget som ved produktion af protein fra korn 34. Dermed er produktionen af kød og andre animalske produkter en direkte årsag til et kraftigt øget forbrug af fossile brændstoffer med deraf følgende CO2-udledning. 8 9

Fiskeri og verdenshavene I 2006 var der på verdensplan en samlet fiskeproduktion på 143 mio. ton fisk: 92 mio. ton fra fangst og 51 mio. ton fra dambrug. FN vurderer, at allerede i 2030 vil der være brug for yderligere 37 mio. ton fisk, hvis blot det nuværende gennemsnitsforbrug skal opretholdes 35. Det store forbrug lægger et betydeligt pres på verdenshavene uanset alle forsøg på regulering. En stor undersøgelse gennemgik i 2006 alle eksisterende data på området og konkluderede, at alt kommercielt fiskeri kan være slut inden 2050, fordi bestandene af alle de arter af fisk og skaldyr, som fiskes i dag, vil være fisket i bund 36. Fiskeriet lægger et enormt pres på havenes økosystemer og har også konsekvenser for de mange andre arter af havdyr, som kastes døde tilbage som bifangst fra store net eller lever på steder, hvor trawlere ødelægger havbunden 37,38. Også opdræt af fisk i dambrug har store konsekvenser for miljøet. Dambrugsfiskene kræver foder i store mængder enten i form af vildfanget fisk eller fx sojafoder dyrket på landbrugsjord. Det kræver fx 5 ton vildtfanget fisk at fodre 1 ton laks i dambrug 39. Dette forstærker presset på havene, og dertil kommer store mængder spildevand fra dambrugene med næringsstoffer, kemikalier og antibiotika, som kan gøre skade på det omgivende naturmiljø 40. I de tilfælde, hvor fiskene fra dambrug slipper ud i et naturligt miljø, hvor de ikke hører hjemme, kan de desuden forårsage store skader på den naturlige fiskebestand i området 35. Endelig forårsager fangst og produktion i fiskeriet også store mængder drivhusgasser 33,41. Eksempelvis er klimaeffekten fra rejer og jomfruhummere meget høj med udledning af 10 kg CO2 for hvert kg rejeeller hummerkød 42. Ved at skære ned på eller helt droppe kød og fisk kan du - begrænse CO 2 -udledning - begrænse udledning af andre drivhusgasser som metan og lattergas - spare store mængder vand - begrænse forurening af floder/vandløb, søer og havområder - reducere ødelæggelsen af landområder som følge af overgræsning og ørkendannelse - udnytte klodens fødevareressourcer optimalt - reducere rydning af regnskove, der huser talrige plante- og dyrearter - nedsætte brugen af antibiotika og kemikalier Noter 1 United Nations Population Database, http://www.un.org/esa/population 2 United Nations Environment Programme. 2010. Assessing the Environmental Impacts of Consumption and Production: Priority Products and Materials, A Report of the Working Group on the Environmental Impacts of Products and Materials to the International Panel for Sustainable Resource Management. Hertwich, E., van der Voet, E., Suh, S., Tukker, A., Huijbregts M., Kazmierczyk, P., Lenzen, M., McNeely, J., Moriguchi, Y.. 3 Goodland, R. 1997. Environmental sustainability in agriculture: diet matters. Ecological Economics, 23, 189-200. 4 Worldwatch Institute State of the World 2008: Innovations for a Sustainable Economy. 5 Food and Agriculture Organization of the United Nations, http://faostat3.fao.org 6 Smil, V. 2002. Worldwide transformation of diets, burdens of meat production and opportunities for novel food proteins. Enzyme and Microbial Technology, 30, 305-311. 7 Steinfeld, H., P. Gerber, T. Wassenaar, V. Castel, M. Rosales & C. de Haan. 2006. Livestock s Long Shadow Environmental Issues and Options. Rom. Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO). 8 Pachauri, R. K. (Formand for FN s internationale klimapanel). 08.09.08. Global Warming! The impact of meat production and consumption on climate change. Presentation, London. 9 Penning de Vries, F.W.T., Van Keulen, H. and Rabbinge, R. 1995. Natural resources and limits of food production in 2040. Eco-Regional Approaches for Sustainable Land Use and Food Production. Kluwer Academic Publishing. Dordrecht. 65-87. 10 Carlsson-Kanyama, A. 1998. Climate change and dietary choices, how can emission of greenhouse gasses from food consumption be reduced? Food Policy, 23, 277-293. 11 White, T. 2000. Diet and the distribution of environmental impact. Ecological Economics, 34, 145-153. 12 Saxe, Henrik, Rico Busk Jensen & Mads Lyngby Petersen. 2006. Fødevarers miljøeffekter det politiske ansvar og det personlige valg. Institut for Miljøvurdering. 13 Goodland, Robert & Jeff Anhang. 2009. Livestock and Climate Change. World Watch Institute. 14 FN s Internationale Klimapanel. 2007. http://www.ipcc.ch 15 Frese, Signe Ditte, Søren Ring Ibsen, John Kornerup Bang & Jacob Andersen. 2006. Madens globale fodaftryk. WWF Verdensnaturfonden. 16 Stehfest, Elke, L. Bouwman, D.P. van Vuuren, M.G.J. den Elzen, B. Eickhout & P. Kabat. 2009. Climate benefits of changing diet. Climatic Change 95, 83-102. 17 Foodwatch Deutchland. 2008. Klimaretter Bio? Der foodwatch-report über den Treibhauseffekt von konventioneller und ökologischer Landwirtschaft in Deutchland. 18 Livsmedelverket (National Food Administration). 15. maj 2009. Livsmedelverkets miljösmarta matval Förslag anmält til EU. 19 Ghent s Veggie Day Takes Root Internationally. Flanders Today 05.07.10. http://www.flandershouse.org/ghent-veggie-day 20 FN s vandprojekt - http://www.unwater.org 21 FN s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). 22. marts 2007. FAO urges action to cope with increasing water scarcity. Rom. http://www.fao.org/newsroom/en/news/2007/1000520/ 22 United Nations Secretary-General s high-level panel on Global Sustainability (2012). Resilient People, Resilient Planet: A future worth choosing. New York: United Nations. 23 European Environment Agency. 2009. Water resources across Europe confronting water scarcity and drought. EEA Report no. 2/2009. 24 Pimental, D., J. Houser, E. Preiss, O. White, O. Fang, L. Mesnick, T. Barsky, J.S. Tariche & S. Alpert. 1997. Water Resources: Agriculture, the Environment, and Society. Bioscience 47.2, 97-106. 25 Water Footprint Network, http://www.waterfootprint.org 26 Natural Resources Defence Council. 2005. Facts about pollution from Livestock Farms. http://www.nrdc.org/water/pollution/ffarms.asp 27 Dahlman, Jan. Klimaforandringer giver mere iltsvind i Danmark. 14. sept. 2006. http://ing.dk/artikel/73313-klimaaendringer-giver-mere-iltsvind-i-danmark 28 Oliver, Rachel. 2008. Animal waste: future energy, or just hot air? CNN. http://edition.cnn.com/2008/world/asiapcf/01/07/eco.about.manure/ 29 Høy, Jens Johnsen & Domino, Helle Birk. 2010. Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning. Dansk Landbrugsrådgivning. 30 Rothenborg, Michael. 2006. I strid med naturen. Gyldendal. 31 Danmarks Statistik. 2009. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 366 (aug.), Afgrøder i dansk landbrug 2009. 32 Hansen, Henrik (Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet). Høring om den globale fødevarekrise v/udenrigsudvalget, Christiansborg. 23. juni 2008. http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/uru/bilag/197/583369.pdf 33 Olesen, Jørgen E. 2010. Fødevarernes andel af klimabelastningen. I Vores mad og det globale klima: etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 34 Pimental, D. & M. Pimental. 2003. Sustainability of meat-based and plant-based diets and the environment. American Journal of Clinical Nutrition 78, 660S-663S. 35 Food and Agriculture Organization of the United Nations. 2009. The State of World Fisheries and Aquaculture 2008. Rom. 36 Worm, B., E.B. Barbier, N. Beaumont, J.E. Duffy, C. Folke, B.S. Halpern, J.B.C. Jackson, H.K. Lotze, F. Micheli, S.R. Palumbi, E. Sala, K. Selkoe, J.J. Stachowicz & R. Watson. 2006. Impacts of biodiversity loss on ocean ecosystem services. Science 314, 787-790. 37 Sea Turtle Restoration Project. 2004. Pillaging the Pacific. http://www.seaturtles.org/pdf/pillaging.5.final.pdf 38 Environmental Justice Foundation. 2003. Squandering the Seas: How shrimp trawling is threatening ecological integrity and food security around the world. London. 39 Brown, Lester R. Fish farming may soon take overtake cattle ranching as a food source. World Watch Institute. 40 Verdensnaturfonden, UK. http://www.wwf.org.uk/ 41 Carlsson-Kanyama, Annika. 2010. Fødevarernes klimabelastning hvordan kan en klimavenlig kost se ud? I Vores mad og det globale klima: etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 42 Kjær, Jacob S. 2009. Sådan kan dine indkøb hjælpe klimaet. Politiken, 12. maj. http://politiken.dk/tjek/boligogdesign/energi/ece678061/ saadan-kan-dine-indkoeb-hjaelpe-klimaet/ 43 Sinha, R., A.J. Cross, B.I. Graubard, M.F. Leitzmann & A. Schatzkin. 2009. Meat intake and mortality: a prospective study of over half a million people. Archives of Internal Medicine 169, 562-571. 44 World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. 2007. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR. 45 Danmarks Naturfredsningsforening. 2005. Kan dansk landbrug betale sig? Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv. 46 EFSA Animal Health and Welfare. http://www.efsa.europa.eu/en/panels/ahaw.htm 2. lettere reviderede udgave august 2013 Forsidecollage: Gitte Thrane Trykt på svanemærket CO2-neutralt papir fra skove, der genplantes. 10 11

Et liv med flere vegetariske måltider har mange fordele for dyr, mennesker og miljø: Mere miljøvenligt: Som denne pjece beskriver, kræver produktion af kød og mælk store ressourcer og betyder et stort udslip af drivhusgasser og skadelige stoffer i naturen Forebygger sygdom: Flere videnskabelige undersøgelser har peget på, at det er sundt at spise mere frugt og grønt og mindre kød. Vegetarer er generelt sundere end gennemsnittet, har højere middellevealder og lavere risiko for en lang række sygdomme, heriblandt hjertekarsygdomme og flere typer kræft 43, 44. Reducerer madspild: At fodre landbrugsdyr med afgrøder i stedet for at bruge jorden til at dyrke menneskeføde betyder, at helt op mod 90 % af kalorierne går tabt 6. Det sparer derfor mad og ressourcer at springe det animalske mellemled i fødekæden over. Mere økonomisk: Den ressourcekrævende kødproduktion er uøkonomisk og overlever i dag delvis pga. enorme summer i offentlig støtte, der holder priserne kunstigt nede. Produktionen af kød har med andre ord store omkostninger for samfundsøkonomien og er i dag ikke økonomisk bæredygtig i sig selv 45. Reducerer lidelse: For at imødegå ønsket om billige animalske produkter bruges i dag en lang række metoder, også i det danske landbrug, som dyrene lider under (ingen plads til at røre sig eller udfolde naturlige instinkter, de færreste kommer udenfor i det fri, kastration og halekupering uden bedøvelse, mange selvdøde og aflivede dyr, dårlige forhold under transport, stressende samlebåndsslagtning m.v.) 46. Den bedste løsning ville være, hvis vi alle blev vegetarer. Yvo de Boer, leder af FN s klimaagentur (UNFCCC) 2006-2010, juni 2008 Vegetarisk mad er både sundt og lækkert. Millioner af vegetarer verden over er hver eneste dag med til at bevise, at vegetarmad både er næringsrigt og velsmagende. Prøv noget nyt spis grønnere og indfør din egen vegetardag 1, 2 eller flere dage om ugen! Vil du vide mere: Klik ind på www.vegetarforening.dk Følg vores arbejde på Facebook 12 Dansk Vegetarforening Telefon 70 22 40 01 kontakt@vegetarforening.dk