Kapitel 11 11.december 965 De sad alle 5 i en varm kreds, under grangrenetaget med hestene som rygstøtter. De følte hver især hvordan venskabsmagien voksede sig støt og trygt inden i dem. De nød hinandens selskab, grinede lidt når en af hesten pruttede og sendte sine gasser ud og fortalte dårlige vittigheder, som alle kunne grine af. Den lette, trygge stemning løsnede op i deres sind, og troen og håbet på en fremtid tonede frem. Fruen sad og ammede datteren, og alle kommenterede på hvor smuk hendes lille pige var og Fruen strålede af lykke over hende. Da en længere stilhed indfandt sig, ikke af den pinlige og ubehagelige slags, men bare den tavshed, som man kan opleve i et selskab med sande venner, begyndte Augustin på sin historie. Side 1
Som I ved, var jeg ude at samle grangrene og duftgræsser, da overfaldet på Oldernissens bolig fandt sted. Jeg sad i et træ og så det hele. Det lød både vemodigt og aggressivt på en gang og viste hvor mange følelser lser der var knyttet til nissens historie. Da Mørks mænd forlod stedet efter at have sat ild til det, med undtagelse af Urtehuset, fordi de havde fået ordre fra Mørk om ikke at røre det da han ville have urterne, så tog mændene af sted med hele min familie trælbundet, så de dårligt kunne gå. Og Oldernissen blev hængt op til skræk og advarsel. Jeg havde fået besked på at blive i træet, og jeg ved ikke om jeg nogen sinde kommer til at tilgive mig selv at jeg adlød den ordre. Det var godt at du gjorde, for uden dig var vi ikke samlet her lød det tørt fra Bastian Du udtænkte hele befrielsen af Fruen. Så fortsæt du bare din historie. Da jeg er på vej ned af træet ser jeg Fruen komme vaklende - og tak for den smukke tale du holdt til min onkel - og synke sammen. Hvad jeg ikke vidste, og der blev du min redning ærede Frue, var, at der faktisk var en bagtrop af Mørks mænd gemt i underskoven. Da de så Fruen, blev hun også hentet og bragt ned til hendes egen gård igen. Mit eneste mål var selvfølgelig at befri min familie, og derfor skulle jeg om foran Mørks mænd. Inden da havde jeg, der var jo ild nok, lavet en urtesuppe af bulmeurt, galnebær og lignede gode sager fra urtehuset, som jeg ville anvende i mit forsøg på at befri min familie. Det var lidt af en suppe pe du dér tilberedte kommenterede Fruen, nok til at slå en hel hær omkuld! Men undskyld, fortsæt du bare. Side 2
Da jeg er på vej til at gå vejen, så jeg kom om foran Mørks mænd, ser jeg spor fra Fruen. Det skal man altså ikke være særlig dygtig for at se, men Fruens tilstand taget i betragtning, så var det vel ok. Ellers ville jeg sige at det var temmelig ansvarsløst. Fruen nikkede bekræftende og undskyldende over til Jasmin. Augustin fortsatte Jeg fulgte Fruens spor et lille stykke vej, og der mødte jeg Jasmin som havde travlt med at slette sporene. Jamen Jasmin du blev ikke i lejren som jeg sagde! var Fruens overraskede kommentar. Jeg troede du var bange for mørke! Jasmin trak på skuldrende Man lærer mange nyttige ting i Fruens selskab, bland andet at frygt er noget som kommer indefra. Så ærede Frue, du havde på hele turen fra den brændende gård fortalt hvor vigtigt det var at sløre og skjule sine spor, fordi det var den eneste måde vi kunne slippe for Mørks mænd, og da jeg så hvordan du gik af sted, så besluttede jeg mig for at slette sporene efter dig, men i behørig afstand, og så kunne jeg også sikre mig at alt var vel. Jasmin, du er en god pige, tak. var Fruens kommentar, hvorefter nissen fortsatte: Da jeg møder Jasmin bliver hun noget forskrækket, ket, men vi kommer hurtigt på talefod. Fruens signetring hjalp også med til, at jeg turde stole på den unge jomfru Jasmin. Jasmin ville hjælpe med at befri Fruen og min familie. Vi går tilbage til Jasmins lejr og henter hestene og andet tilbehør og så starter ter vi med at følge efter Mørks mænd. Mens vi følger efter dem, for at komme foran dem, splitter gruppen sig i to. Én gruppe som har travlt med at komme tilbage til Fruens storgård, og én som har fangerne med sig da den kun komme meget langsomt frem. På det tidspunkt møder vi Sigmund, Side 3
som pludselig toner frem foran os, og giver sig tilkende fordi han kan genkende Jasmin. Jeg må sige at det er få mennesker eller nisser, der kan overraske mig, jeg plejer altid at kunne se, høre, lugte eller fornemme levende på lang afstand. Du er altså imponerende god, og det er fantastisk at du ikke fik hestene gjort så forskrækkede at de vrinskede højt, og kunne komme til at afsløre vores position overfor Mørks nissefangetransport. smilede den unge nisse og Sigmund udstødte te et hå, hå, jeg har også lang erfaring men var alligevel smigret over nissens udtalelser. Da vi kun var 3 personer og har seks heste og ingen gående fanger, kommer vi relativt hurtigt om foran gruppen med Mørks mænd og vi ved nu hvilken vej de vil tage, da Mørks mænd ikke er lokalkendte i området, så er det samme vej tilbage som ud. Vi begyndte at grave en dyb grav, lige bag ved en af bakkerne, så graven lå lidt i skyggerne. Det var hårdt arbejde i frossen jord, og jeg tror helt ærligt ikke at vi havde nået det, hvis ikke der lige pludselig stødte en mand mere til. Men ham så og hørte både jeg og Sigurd, så vi var klar til mødet. Men det var heldigvis fredeligt, for han kendte Sigurd. Bastian grinede Du kan tro jeg kender den gamle lurendrejer og Sigurd fik et venskabelig klask på armen. Nå, men nu blev der gravet, og efter et par timer var graven stor nok til at Mørks heste ville falde i den til haserne og skabe forvirring i troppen. Fra Bastian vidste vi at der kun var fire mænd tilbage i nissefangetransporten. Jeg lavede sammen med Sigurd en række beholdere af gammelt hult træ, som vi puttede tørt græs og mine urteafkog ned i. Når de blev smidt hen mod gruppen, med Side 4
ild i, ville gruppen få hallucinationer, der ville skræmme dem fra vid og sans, samtidig med at hestene ville miste fodfæste i den skjulte grav bag bakken, så skulle forvirringen være stor nok til at udligne forskellen i styrke og armering. Nisserne kendte dette stof og ville holde vejret så længe som muligt, og trække vejret nødtørftig gennem stoffet i deres kjortler for at minimere, at de fik den giftige hallucinerende røg ned i deres lunger. Og så var det bare at vente. Alt gik efter planen: Der var total forvirring og Mørks mænd flygtede til alle sider, og min familie blev befriet. Godt alle var glade. Min familie er nu, ærede Frue, på vej efter Mørk og hans gruppe af mænd, som er på vej mod kongsgården for at gøre krav på din jord. Min familie vil gøre alt hvad de kan for at stoppe dem, men de har et stort forspring og er trænede ryttere, og det er vi nisser ikke. Ja, men hvad så med min befrielse? spurgte Fruen. Bastian fortsatte. Det var straks mere besværligt. Jeg havde set Fruen blive transporteret tilbage til sin storgård af Mørks mænd. Det var ikke svært at se at du var i barsel og var dødssyg. Mørks mænd red alt hvad remmer og tøj kunne holde. Du blev bragt ind i gården og ned i kælderen. Side 5
Det sidste så jeg ikke, men fik vi at vide af en af trællende fra vores husstand, som var på vej væk fra området. Nu da en deling af Mørks mænd allerede var taget væk fra gårdens område, så var det lettere at flygte videre, da overraskelser eller skal jeg sige risikoen for at blive opdaget af Mørks mænd, var mindre fordi der var færre mænd tilstede. I Mørks følge var der en kvinde der lignede Jasmin. Ej, Bastian det kan du da ikke mene! udbrød Jasmin foragtet, Jer er da ikke et gammelt fugleskræmsel som den kvinde! Nej, men I har de samme farver. Og Mørks og hans mænd kigger næppe nærmere på deres trælle jeg siger dig ærede Frue de bliver behandlet skidt. Nå, men denne træl bliver udskiftet med Jasmin, der går rundt på gården og er helt ynkelig at se til, men Jasmin finder ud af hvor Fruen er, hvordan bevogtningen er, vagtskifterne og alle de mange oplysninger vi havde brug for, for at kunne befrie Fruen. Egentlig kunne vi sagtens havde befriet dig noget før, ærede Frue, men med de beretninger som Jasmin kom med, så anså vi det som værende klogere at vente til du var i bedring. Jasmin, du er genial smilede Fruen til en lykkelig Jasmin der strålede over al den ros hun fik og den betydning hendes indsats blev tillagt. Bastian fortsatte og resten kender du så næsten. Vi møder hinanden i gangen, du drikker giften, så du virker død. Vi giver den som mørkemænd, der fjerner lig fra gården, så vi kommer af sted med dig, og ingen spørger jo, én enkelt mand, men da han ser dig med slim løbende ud af munden og ligbleg, mest takket været noget mel, Side 6
så klarer vi frisag, ja, og sådan kom vi væk. Intet besvær, kun god planlægning og en masse held. Så det var vist den historie smilede Bastian. Og nu skal der soves, for vi har travlt, vi skal til Trelleborg hurtigst muligt, ellers mister Fruen sin gård, og en hel masse mennesker et godt sted at bo. Vi skulle jo alle gerne kunne holde julefesten i vores hjem, selvom væggene er noget sodede. Jamen vi skal til kongsgården svarede Fruen vi skal til Harald Blåtand. Ja, og han er på Trelleborg i øjeblikket, hvor han vil fejre julen, sammen med alle de mænd der er ved at opføre dette storeslåede nybyggeri, så vær glad, det er en langt kortere rejse og vi er der om 1½ til to dage. Side 7