Januar 2015. 24. årgang NR. 1

Januar 2015 24. årgang NR. 1

Redaktion: Ragnhild Hansen tlf. 4649 7306 Mail: ragnhildha@dlgmail.dk Indlevering af stof senest den 15. i måneden. T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N 1A lejl.10-19 1A lejl.20-28 1B lejl.30-38 1B lejl.40-49 6010 0434 Lise Anhøj Leder af plejecentrene 4646 1565 afdelingen 4646 1553 4646 1560 afdelingen 4646 1576 4646 1561 afdelingen 4646 1578 4646 1559 afdelingen 4646 1575 2 lejl.1-10 4646 1552 afdelingen 4646 1579 3 lejl.1-11 4646 1549 afdelingen 4646 1563 4 lejl.1-10 4646 1543 afdelingen 4646 1550 2937 3696 Kathe Susanne Haurholm Demenskonsulent kash@lejre.dk Gruppeleder 3078 8144 Britt N. Pedersen BRPE@lejre.dk Gruppeleder 2947 9710 Anne Jørgensen ajrg@lejre.dk Gruppeleder 2496 1140 Jeanette Bülow jebu@lejre.dk 4070 8551 Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt Gruppeleder 6010 0437 Dagcenter 2935 4393 Ergoterapien Hjemmeside: Impuls www.lejre.dk Ældre - og plejecentre Bøgebakken

1 Januar 19. Ellen Lassen Hus 2 lej. 5 20. Mariann Sørensen Hus 4 lej. 7 21. Hans Hansen Hus 4 lej. 3 28. Flemming Thomsen Hus 2 lej. 1 29. Else Rømer Hus 2 lej. 8 30. Elly Frederiksen 1B-4 lej. 45 31. Anker Larsen Hus 4 lej. 6 Alle vore læsere ønskes et godt og lykkebringende nytår, med TAK for gode indlæg og billeder i året der svinder. Redaktionen

2 Vi har mistet John Lissner Bøgebakken 1B-3 lej. 35 Æret være hans minde Vinder af månedens X-ord Connie Oxholm Pedersen Tillykke In Memoriam Aage Villumsen som har fortalt os sin livshistorie i Impuls gennem det sidste år døde d. 1. december på sygehuset. Sidste afsnit var i december og han nåede at få det i hånden, den sidste dag han levede, hvor han glædede sig over den gode modtagelse hans erindringer havde fået. Æret være hans minde Tak til Aages søn og svigerdatter Jørn og Gitte som klarede det praktiske med levering og foto. Redaktionen

3 Præstebesøg Januar Onsdag d. 7. januar kl. 10.30 Husbesøg 1B-3 + 1B-4 Laura Lundager Jensen Onsdag d. 21. januar 10.30 Husbsøg Hus 2 + 3 Marianne Kristensen Arrangementer i januar Hver torsdag kl. 10-12 Mandeklubben mødes ved Dagcentret Tirsdag d. 6. kl.10-12 Tirsdag d. 6. kl. 14.30 Tøjsalg i Cafeen ved Dagcentret. Skubbe/gåtur ud i vinteren med Skubberne Efter turen kaffe i Caféen. (Ellen Jensen) Tirsdag d. 20. kl. 14.30 Skubbe/gåtur ud i vinteren med Skubberne Efter turen kaffe i husene (Ellen Jensen) Tirsdag d. 27. kl. 19.00 Bankospil med sponserede gevinster (Bøgebakkens venner) Aktuel aktivitetsliste for 1915 findes på Bøgebakkens hjemmeside

4 Nytårshilsen I 2014 er økologiprojektet færdigt, men der skal fortsat arbejdes med at tilbyde Det gode måltid. Vi vil fortsat have fokus på madspild. Der er planlagt at der er spildmålinger 2 gange årlig. Igen i 2014 har der været rigtig mange aktiviteter for borgerne, det kan kun lade sig gøre ved de frivillige som kommer på Bøgebakken, deltager aktivt. Igen i år skal det lyde en kæmpe tak til alle frivillige, I er med til at gøre en forskel for borgerne, som også smitter af på medarbejderne. Julen 2014 har også været noget særligt for Bøgebakken, hvor vi indviede det første store juletræ den 1. december. Det er dejligt i denne mørke tid at se det flotte træ stå og lyse op. Bøgebakkens høje er ved at blive forvandlet til en vidunderlig have, når den står helt færdig om nogle år, vil en tur igennem haven kunne opleves på denne måde: Fra Bøgebakkens indgangsparti, hvor der er indsyn i haven er første fokus smagssansen med frugttræer og bærbuske samt de tidligst blomstrende forårsløg m.v.

5 Inde ad stien kommer der fokus på lugtesansen med hyacinter, syrener og jasmin samt kaprifolie og duftende roser på den kommende pergola. Dernæst når man til det runde torv på 10m i diameter, som bliver omkranset af markstens-højbede i nåhøjde, så fx kørestolsbrugere får mulighed for at røre ved eksempelvis Lammeøre, lyng og timian. Til sidst når man frem til legepladsen, hvor lyden af fugle og glade børn er i fokus. I tilknytning til legepladsen vil der være et stykke med skovstemning og en blomstereng Alt det glæder vi os til at se når lyset vender tilbage om 4 måneder og løgplanterne er i blomst. Indtil da må vi glæde os over det tændte træ. Med denne hilsen ønsker ledelsen fra Bøgebakken alle et rigtig godt nytår. Britt Pedersen, Anne Jørgensen, Jeanette Bülow Lise Anhøj

6 Nyt fra ledelsen på Bøgebakken Nyt nødkaldeanlæg Vi har besluttet at udskifte hele nødkaldeanlægget på Bøgebakken, da det ikke er tidssvarende. Borgerne vil ikke umiddelbart mærke nogen forskel. Den bærbare enhed vil i store træk ligne den gamle bærbare enhed. Firmaet har begyndt arbejdet i uge 51/2014. Vi forventer at arbejdet med installeringen vil vare i lidt over en måned. Det kan være forbundet med nogen støj i forbindelse med opsætning af nye kabler mm. Planen er at det nye nødkaldssystem vil blive taget i brug den 27. januar 2015. Udskiftningen af nødkaldeanlægget vil ikke have nogen omkostninger for borgerne. Demens undervisning til frivillige Demenskoordinator Kathe Hauerholm tilbyder undervisning i demenssygdomme torsdag den 29/1 fra 13.00-15.00 Bøgebakkens store mødelokale.

7 Julestemning med Bente Kure & Leif Ernstsen Der var høj stemning og fuldt hus i Dagcentret, da Bente Kure og Leif Ernstsen gæstede Bøgebakken og gav os en eftermiddag med dejlig underholdning. Ikke bare julesange bød programmet på. Vi mødte Maria i Spanien, soldaten i skyttegraven, juleaften under 1. Verdenskrig og mange andre dejlige viser og sange muntre og rørende. Leif viste os sin virtuositet på harmonikaen og julesange- og salmer sang alle med på. Husvennerne Anni

8 Det ældste nytårsskyderi? Vor tids nytårsskyderi er en gammel skik, som mindst kan spores til 1600-tallets midte At skyde nytår ind er en skik, der har i hvert fald 300 år på bagen. Man ved, at der blev skudt nytår ind fra Københavns volde i 1659. Da belejrede svenskerne byen, og nytårsdag affyrede man alle voldens kanoner tre gange. Imellem de tre affyringer skød borgere og soldater op i luften med deres geværer. Dette nytårsskyderi ligner næsten en militær salut, men kun 10 år efter véd vi med sikkerhed, at private også skød nytår ind. Ældste nytårsskyderi Den 2. januar 1668 indfandt en vred skrædder sig på rådstuen i Helsingør og klagede over, at han nytårsaften var blevet arresteret, fordi han havde skudt nytår ind. Skrædderen, som hed Christen Simmensen, er den første privatmand, som vi med sikkerhed véd har brugt skikken med at skyde op i luften, fordi det var nytår. Af hans forklaring fremgår, at han nytårsaften 1667 "for sin egen dør" og efter "gammel Maneer" havde skudt nytår ind med sin bøsse, til ære for "hans kongelige majestæt og det kongelige Arvehus".

9 Efter skyderiet blev Christen arresteret af en sergeant og to soldater, og slæbt afsted med en tøffel på den ene fod og en sko på den anden. Sagen endte med, at han var blevet sat på træhesten i halvanden time "med en kuule om benet". Sådan mente han ikke, at man kunne behandle én, der havde haft borgerskab i mange år, og altid betalt både skatter og afgifter. Derfor gik han på rådstuen og klagede! I 1800-årene kunne man - som i denne lollandske avis - støde på en lille reminder om, at det var forbudt fx at "brænde krudt" til nytår. Tidligere klarede man sig helt uden fyrværkeri. og skød fx med sin bøsse.

10 Hr. Jobbe havde tjent tre tønder guld. Han købte sig et slot med gitter om og sagde: Min kære kone, mine kære børn! Vi har bukket og skrabet for folk i mange år. Nu er vi endelig så rige, at vi kan blæse alle et stykke. Og det vil vi også. Hør derfor efter, hvad jeg siger: Lige meget, hvem der kommer til jer, så sætter I bare næsen lige i vejret ligesom jeg nu og siger: Hvad kommer det mig ved? Forstår I? Det er den slags, der gi r respekt her i verden. Og hr. Jobbe trak i gamacherne, satte hatten forover, tog den fine stok med diamanter på håndtaget, puttede gulduret i den hvide vest og gik ned ad alleen. Den første, han mødte, var en lille skoledreng, der kom løbende. Gode herre! råbte han, hvad er klokken? Vores ur er gået i stå derhjemme! Hvad kommer det mig ved? sagde hr. Jobbe og gik videre. En håndværker stod på en stige, og håndværkeren råbte: Hov gode herre, hold på stigen! Den vælter! Hvad kommer det mig ved? sagde hr. Jobbe og gik videre og på samme måde svarede han alle, som han traf på i dagens løb.

11 Fru Jobbe og de tre unge gjorde ligeså, og om aftenen sad de sammen og fortalte hinanden, hvor fornemme de havde været, og hvordan de havde duperet borgerskabet i den lille by, hvor slottet lå.»det er kosteligt, råbte de og lo, så de var ved at revne og fruen måtte tage kamferdråber. Men borgerne i byen var meget vrede. De syntes, det var et mærkeligt herskab, der var kommet på slottet. Men de kommer vel til fornuften igen, tænkte de så. Det er nok bare i begyndelsen, de er så vigtige af alle deres mange penge. Så skete det, at der kom en stor oversvømmelse. Havet steg en aften op i byen. Kældere og stuer stod under vand, og rundt i gaderne sejlede folk i både med fakler for at hjælpe deres medborgere ud i sikkerhed. Det eneste hus, der gik fri for oversvømmelse, var hr. Jobbes slot, der lå et stykke højere oppe ad skoven til. Da gik borgerne op på slottet. De blev vist ind til hr. Jobbe selv, i den store sal, hvor han lå på en sofa og pustede cigarrøgen fra sig. Herop! På mine gulve! I mine senge! råbte fru Jobbe. Aldrig! Aldrig! sagde hr. Jobbe. Hvad kommer det mig ved? råbte hr. Jobbe. Jeg fryser ikke. Heraus! Ud af mit hus!

12 Så blev borgmester og borgere jaget på døren, og i stedet for måtte de bringe deres kvinder og børn og syge og gamle op i skoven den nat. De kom med trækvogne og køretøjer, med heste og med hjulbøre. De var gode borgere, og de hjalp hinanden som én stor familie. Men hr. Jobbe og fru Jobbe og de tre unge herrer Jobbe stod oppe i slottets vinduer og godtede sig ved at se dem komme slæbende i mudder og søle. Det er godt at ha sit på det tørre sagde hr. Jobbe og lo. Sådan nogle grise! råbte fru Jobbe. Det manglede bare, at de skulle herop og trampe på mine tæpper og trapper med hele deres snavsede regiment af unger! De folk har en mageløs taktløshed!. Og hr. Jobbe lod tænde lys i alle slottets sale, for at folkene kunne ligge derude i skoven og se, hvor godt han havde det, og rigtig beundre ham. Men det gjorde de ikke derude i skoven. De lå nok i huler og under træer, de husvilde og syge, og de kunne også se hr. Jobbe spadsere om i sine oplyste sale, sætte sig til bords og lægge benene op foran kaminen; men de glemte at beundre ham for det. Borgmesteren havde fortalt dem, hvordan hr. Jobbe havde sagt: Hvad kommer det mig ved? Og nu lå de i skoven den nat og rystede og frøs, og borgerne sad derude hos dem, og de lovede hinanden, at de ord skulle den gode hr. Jobbe få at høre så tit, at han skulle blive ked af at høre dem. Så sank havet. Folk satte deres huse i stand igen og flyttede ned. Hr. Jobbe blev nysgerrig. Han tog galocher på og gik ned i byen for at se sig om.

13 Ellers, når han kom til byen, plejede folk at stå stille og bukke og skrabe og kikke efter ham og hviske: Der går den rige hr. Jobbe fra slottet. Men denne gang var der ingen, der hilste. Ingen talte til ham. Alle vendte ham ryggen. Pyt, tænkte hr. Jobbe. Bare jeg rasler lidt med pengene i min lomme, så skal de nok få hatten af! Så raslede han med pengene i lommen; men der var ingen, der så til ham. Hø, tænkte han, de er fornærmede. Hvad kommer det mig ved? Jeg har mine penge. Jeg kan blæse dem alle sammen et stykke Og så gik han ind i en cigarbutik. Jeg vil ha en cigar, sagde han. Hvad kommer det mig ved? sagde cigarmanden. Hvad beha r? sagde hr. Jobbe. Jeg vil ha en cigar, og jeg betaler selvfølgelig for den. Værs god Hvad kommer det mig ved? sagde cigarmanden. Vil De ha fler penge? spurgte hr. Jobbe. Jeg har nok af dem, sagde han og smed en håndfuld pa disken. Hvad kommer det mig ved? sagde cigarmanden og fejede dem væk, ned af disken. Hr. Jobbe blev så tummelumsk af arrigskab, at han snurrede rundt, ud af butikken, ud pa gaden. Der løb han pa en avisdreng.

14 Kom her dreng! Rask! Jeg vil ha en avis! råbte han og stak en pengeseddel frem. Hvad kommer det mig ved? svarede drengen, fløjtede og gik videre. Hr. Jobbe blev så bestyrtet, at han nær havde troet, solen skulle falde ned. Her stod han med hånden fuld af penge, og så fløjtede drengen ham endda lige i næsen. Han fik tandpine af bare galskab og gik lige ind til en tandlæge og smed en håndfuld sedler i bordet. Tag mig den tand ud her! sagde han. Jeg har tandpine. Hvad kommer det mig ved? sagde tandlægen og så op og ned ad ham. Hr. Jobbes øjne stod stive i hovedet. Så vred var han. Han af sted, ud af døren, lige op til borgmesteren: Jeg er den rige hr. Jobbe fra slottet, sagde han. Hvad kommer det mig ved? sagde borgmesteren. Folk er næsvise imod mig. Ja, hvad kommer det mig ved? sagde borgmesteren og lo. Den rige hr. Jobbe smækkede hatten på hovedet og forsvandt, idet han smækkede døren i efter sig og skyndte sig hjem til slottet for at trøste sig ved et ordentligt måltid mad i fred for alt det næsvise rakkerpak i byen. Men ak! - hjemme på slottet så det først rigtig sørgeligt ud. Alle tjenestefolkene var gået deres vej. Jeg forbyder jer at gå, havde fru Jobbe råbt efter dem. Hvad kommer det os ved? havde de alle sammen svaret, så fru Jobbe med sine unge herrer sønner selv havde måttet gå i butik-

15 kerne for at købe ind. Men det blev det værste, de nogen sinde havde været med til. I pelsværk og silke, med hænderne fulde af penge og pengesedler var de kommet ind ad butiksdøren: Vi vil købe æg. Vi vil købe fisk, købe kød, købe smør, brød, ost, sukker, rabarber, grønærter.. Alle vegne havde de fået samme svar, som de snart kunne udenad: Hvad kommer det os ved? - - Ikke en krumme havde de kunnet få, skønt de havde rendt fra butik til butik. Ja, men vi er sultne. Vi skal ha noget, vil ha noget. Vi sulter jo ihjel! Ja, hvad i al verden kommer det os ved? havde folk svaret Og med lange næser og tomme kurve måtte de vende tilbage til slottet Fru Jobbe selv, så fed hun var, havde været nede i kartoffelhaven og havde ligget og rodet i jorden med sine diamantbesatte fingre efter kartofler og gulerødder, som hun kunne koge til en smule middagsmad. Hun var så arrig, at hun stod og græd sine salte tårer ned i kasserollen, og det var godt det samme, for hun havde glemt at komme salt på kartoflerne. Ak, det blev et sørgeligt sørgeligt måltid! Tre dage gik på den måde. Her kan vi ikke blive, sagde de så og pakkede deres sager og spankulerede til toget.

16 Kufferterne måtte de selv slæbe, og toget gik lige for næsen af dem. Høj, halløj, råbte de, Vi skal med! Vi kører på første klasse! Hvad kommer det mig ved? sagde stationsforstanderen. Men da løb det rundt for hr. og fru Jobbe. Hvad er dog dette? råbte de. Leve her i byen kan vi ikke, og komme væk fra byen kan vi heller ikke! De satte sig på deres kufferter midt på perronen og gav sig til at skælde ud - på stationsforstanderen, på konduktørerne, på dragerne, på folkene, både store og små, både voksne og børn. Sådan noget rak, råbte de, pak, pøbel, stoddere, slyngler, halunker! Her sad de med lommerne revnende fulde af penge og pengesedler, og så kunne de alligevel ikke undvære deres medmenneskers hjælp - kunne ikke få en krumme brød at spise uden dem, ikke en dråbe at drikke uden dem, ikke en håndsrækning, ja, ikke engang ud af byen kunne de komme, hverken med tog eller damper uden andre menneskers hjælp. Og så var det sådan noget rakkerpak, slyngler, stympere og stoddere og alt det øvrige, de kunne finde på! Til sidst, da de var færdige med at skælde ud, var der ikke andet tilbage for dem end at spadsere bort fra byen på deres ben. Ned gennem gaden måtte de gå, lige så vrede og flove de var. Mænd og koner kom frem i deres vinduer og så efter dem, lige til de var vel ude af byporten. De ler ad os, sagde fru Jobbe. Hvad kommer det mig ved? sagde hr. Jobbe. Men så kommer det i hvert fald mig ved! råbte fruen og gav ham

17 en på øret, for nu var hendes tålmodighed forbi. Og inden man vidste af det, lå hele familien Jobbe i skænderi, ja i hårene på hinanden, og sloges og klaskedes og mundhuggedes, lige så sultne og fornærmede de var. Smæld byporten i efter dem, råbte borgmesteren inde i byen.»det er en familie, som det er bedst at være af med! Og så smældede de porten i efter familien Jobbe - bum! - så det drønede. Men de skændtes videre derude, og om de siden er kommet til enighed, det er der ingen, der ved; for man så dem aldrig igen, og der er heller ingen, der har savnet dem siden. En Ekstra forretning Inger Klüver Kom hit med trøjen, dit mavre dyr min gamle er god nok til sådan en fyr. Det er en ekstra forretning for mig og det er vel lige meget for dig

18 Danmarkshistoriens Årstal Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og skabt det nutidige samfund i årene 1900 2000 1942 Forfatteren Soya idømmes 60 dages fængsel for i fortællingen En Gæst at have satiriseret over den tyske besættelsesmagt. Organisationen Frit Danmark oprettes på initiativ bl.a. af den konservative Christmas Møller og kommunisten Aksel Larsen med det formål at samle alle modstandere af den tyske besættelse i én front. Den ene halvdel af dansk films første komikerpar Fyrtårnet og bivognen skuespilleren Carl Schenstrøm dør i april Statsminister Stauning dør 3. maj og begraves under stor deltagelse. Finansminister Vilhelm Buhl overtager posten og beskriver sit forhold til tyskerne med ordene: Nok bøjelig men ikke føjelig. I maj taler Christmas-Møller for første gang over BBC til Danmark efter flugten til Storbritannien. Den danske regering fordømmer ham og truer med at rejse tiltale.

19 Seks personer idømmes fængselsstraffe af Københavns byret for kommunistisk aktivitet Det første danske skib, som er svejset sammen i stedet for nittet, søsættes fra Aalborg Værft. Der rejses tiltale mod flere af de såkaldte swingpjatter i København for at forstyrre den offentlige ro og orden på restauranter rundt om i byen. Det tyske transportskib Wuri løber på en britisk mine fire km. Sydøst for Hals Bare Fyr, og mange hundrede tyske soldater og heste bliver dræbt. Christian d. 10. styrter med sin hest og slår hovedet, og da en lungebetændelse støder til er kongens liv en overgang i fare. I november genoptager politiet jagten på kommunisterne, og ca. 250 bliver anholdt deriblandt Aksel Larsen, som ender i tysk koncentrationslejr. Juristen Werner Best udnævnes til rigsbefuldmægtiger i Danmark Knud Sønderbys skuespil en kvinde er overflødig har præmiere på det Kongelige Teater i København med Clara Pontoppidan i hovedrollen.

21 Jeg vil være på Bøgebakken hver tirsdag og onsdag hvor du er velkommen til at komme forbi eller ringe for bestilling af tid. Dameklip med vask kr. 195,00 Dameklip uden vask kr. 165,00 Herreklip kr. 125,00 Herreklip og trimning af skæg kr. 175,00 Helfarvning, med klip og vask kr. 345,00 Striber Striber i kort hår med hætte kr. 290,00 Striber i mellemhår med stanniol kr. 365,00 Kamstrejf fra kr. 125,00 Permanent kr. 348,00 Der er klip og vask med i prisen ved alle permanent behandlinger Tidsbestilling hos Eva-Marie på telefon 31 48 84 85

22 Kontaktpersoner til frivillige grupper på Bøgebakken Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde tlf: 4640 1094 lispauliolesen@mail.dk Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12, Allerslev, 4320 Lejre tlf: 4648 1531 groenbaek1@gmail.com Husvennerne: Anette Lydolph Larsen Bygaden 13 4320 Lejre telf. 4648 0115 anette.elfinn@privat.dk Skubberne: Ellen Jensen Lejrevej 12 4320 Lejre tlf.: 4648 0917 Ellen-egon@mail.dk

23 Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 27. februar 2014 Konst. formand: Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre tlf. 46 49 66 36 / 29 89 04 91 mail: far.erling@hotmail.com Ulla Petersen Tove Svendsen Møllerjorden 10, 4320 Lejre tlf. 20 99 02 61 mail: ulla_p@mail.dk Store Stensager 8 4320 Lejre tlf. 46 40 12 33 Gitte Engell, Enebærvej 7. 4330 Hvalsø tlf. 22 67 56 64 mail: engell@enebaervej7.dk Uffe Eskildsen Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre tlf. 21 42 00 00 mail: uffes@mail.dk Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken Keld Mortensen Vennekredsen: Skovager 19, Gevninge. 4000 Roskilde 46 40 25 57 / 40 45 05 00 mail: mortensens@mail.dk Inga Jensen Enghusene 113 4174 Jystrup 22 33 51 43 ingajystrup@hotmail.dk Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre tlf. 46 46 15 61 mail: bbhus3@lejre.dk Maria Sørensen, Bøgebakken 2 4320 lejre tlf. 46 46 15 52 mail: bbhus6@lejre.dk Leder: Lise Anhøj tlf 60 10 04 34 mail: Isan@Lejre.dk Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf. 30 78 81 44 mail: brpe@lejre.dk

24 Præster Herslev Gevninge - Kornerup Cecilie Schackinger Tlf. 4640 2038 Mandag fri Tirsdag Fredag CSCH@km.dk Kl. 11.00-12.00 Osted Allerslev Torsten Dam Jensen Tlf. 4649 7097 Mandag fri Tirsdag Fredag TDJ@KM.DK Kl. 12.00 13.00 Rorup Glim Marianne N Kristensen Tlf. 4649 7137 Mandag fri Tirsdag Fredag MNK@KM.DK Kl. 10.00 11.00 Osted Valgmenighed Laura Lundager Jensen Langetoften 1 Osted 4320 Lejre Tlf. 4649 7311 LUJE@phmetropol.dk

Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: 46 40 10 94 lispauliolesen@mail.dk Næstformand Sekretær Inga Jensen Karen Larsen Enghusene 113 Toftevangen 91 4174 Jystrup 4130 Viby Mobil 22 33 51 43 Tlf: 46 19 36 01 ingajystrup@hotmail.dk karen.larsen@hotmail.com Ida Andersen Else Jensen Engtoften 31 Rorupvej 6 Osted Rorup 4320 Lejre 4320 Lejre Tlf. 46 49 77 73 / 29 26 09 40 Tlf. 46 49 79 54 ja@direkte.org Oda Sinding Vivi Jensen Lykkesholmvej 7 Ærøvej 1 Osted 4320 Lejre 4060 Kirke Såby Tlf: 46 49 79 13 / 42 48 79 13 Tlf. 32 55 10 30/ 29 43 89 15 odarne@mail.dk vdahljensen@gmail.com Kasserer: Winnie Pedersen Hestehavevej 22 Osted Tlf. 46 49 64 42 / 30 47 70 79 email; winper@mail.dk