FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET!

FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET! DEL 1: LABORATORIER OG VÆRKSTEDER

VELKOMMEN PÅ KURSUS! Formål Mål At blive i stand til at agere hensigtsmæssigt i.f.t. arbejdsmiljøet i laboratorier og værksteder Få viden om arbejdsmiljømæssige problemfelter Være bedre til at kunne detektere risici Kunne stille de rigtige spørgsmål Finde vej i informationsjunglen Målgruppe Arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsledere Andre, som arbejder med arbejdsmiljø i laboratorier og værksteder

Forventningsafstemning Kurset har fokus på fysisk arbejdsmiljø Overskrift styring: Formelle arbejdsmiljøkrav vs materielle arbejdsmiljøkrav Der er mange emner og kun lidt tid. Vi har fundet på indholdet uden at spørge jer. Deltagerforudsætninger er forskellige

Dagens program Kl. 08.30 Velkomst Introduktion Præsentation af oplægsholdere Kl. 08.45 Tema: Procedurer og dokumentation Sikkerhed ved tekniske hjælpemidler SOHP Eftersyn og vedligeholdelse BAS Orden og ryddelighed LISN Personlige værnemidler LISN Sikkerhedsskiltning BAS Ulykker og erhvervssygdomme SOHP Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.45 Tema: APV og forebyggelsesmetoder Runderinger (handleplan + opfølgning) BAS Risikovurdering SOHP Unge, gravide og ammende BAS Kl. 15.00 Afrunding og evaluering Intro til del 2 Kl. 15.30 Slut Indlagte strække-ben-pauser á ca. 10 min.

Første emne Sikkerhed ved tekniske hjælpemidler Eftersyn og vedligeholdelse Orden og ryddelighed Personlige værnemidler Sikkerhedsskiltning Ulykker og erhvervssygdomme SOHP BAS LISN LISN BAS SOHP Runderinger (handleplan + opfølgning) Risikovurdering Unge, gravide og ammende BAS SOHP BAS

Sikkerhed ved tekniske hjælpemidler Hvad er et teknisk hjælpemiddel? Regler for tekniske hjælpemidler (overblik) Hvilke farer skal imødegås (hvad menes med sikkerhed)? Ofte oversete forhold ved tekniske hjælpemidler (huskeliste)

Hvad er et teknisk hjælpemiddel? Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der anvendes ved forarbejdningen af et produkt, anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring tjener til udførelsen af en teknisk proces, og Hvad er TH her? Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

Regler for tekniske hjælpemidler (overblik) Lov om arbejdsmiljø kap. 7 (TH) skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges Regler for indretning Regler for anvendelse Maskiner (maskindirektivet) Andre TH Andre maskiner Detailregler: elevatorer, trykbærende udstyr, centrifuger, hejseredskaber m.v. Hoved- og detailregler for anvendelse

Hovedregler Tekniske hjælpemidler skal være forsvarlige, når de anvendes Husk her at anvendelse omfatter enhver brug af hjælpemidlet så som ibrugtagning, udtagning af drift, betjening, overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring, pasning m.v.. Sikring mod farer skal være en del af konstruktionen ellers skal der ske afskærmning, udsugning, monteres sikkerhedsudstyr m.v.. Kravene til sikkerhed m.v. forudsætter ikke et ansættelsesforhold tekniske hjælpemidler, som bruges af studerende (eller private) skal derfor også være forsvarlige under brugen. Maskiner m.v. skal være CE-mærkede (EU-overensstemmelseserklæring), medmindre der er tale om ældre maskiner eller maskiner, som ikke er omfattet af maskindirektivet Vær OBS! på direkte import fra USA, Kina og andre ikke-eu-lande Vær OBS! på hjemmelavede maskiner m.v. Maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til forskningsformål med henblik på midlertidig anvendelse i laboratorier er ikke omfattet af Maskindirektivet (skal ikke være CE-mærkede), men er omfattet af de nationale danske regler

Hvilke farer skal imødegås? Mekanisk fare Elektrisk fare Termisk fare Fare fremkaldt af støj Fare fremkaldt af vibrationer Fare fremkaldt af stråling Fare fremkaldt af stoffer og materialer Fare som følge af ergonomiske forhold

Hvilke farer skal imødegås? Forsøgsopstilling: robot & vinkelsliber m. pudseskive

Eksempel: maskine til forskningsformål Presse m. beskyttet værktøj Presse m. åbent værktøj

Arbejdsmiljøgruppen og tekniske hjælpemidler Indkøb Sikre at overvejelser om arbejdsmiljøforhold indgår i beslutningsgrundlaget ( hvad er det for et arbejdsmiljø vi derved får? ) Sikre at dansksproget brugsanvisning medfølger Vedligeholdelsesvejledninger for maskiner kan være på fremmedsprog, f.eks. engelsk Sikre at EU-overensstemmelseserklæring udleveres (maskiner m.v.) Konstruktion (opstilling) Sikre, at der gennemføres risikovurdering. Brug Sikre at oplæring/instruktion gennemføres (hvem står for dét?) RAVL: Alle brugere af værksteder og laboratorier skal være instrueret i forsvarlig adfærd i værksteder og laboratorier [ ] Den lokale arbejdsmiljøorganisation indstiller til institutlederen, til hvem der kan delegeres instruktionskompetence og -instruktionsopgaver overfor ansatte, studerende, gæster, lejere og andre [ ]. Sikre (lokal) brugsanvisning på dansk + relevant sprog Eftersyn og vedligeholdelse Næste emne

Mere at læse om tekniske hjælpemidler Retsregler Bkg. om anvendelse af tekniske hjælpemidler Bkg. om indretning m.v. af maskiner indeholder et link til maskindirektivet (fylder 76 sider!) Bkg. om indretning af tekniske hjælpemidler Vejledninger Der findes mange vejledninger om indretning og brug af tekniske hjælpemidler her et par af de vigtigste: Maskiner og maskinanlæg Automatisk styrede maskinanlæg, inklusiv industrirobotanlæg

Sikkerhed ved tekniske hjælpemidler

Næste emne Sikkerhed ved tekniske hjælpemidler Eftersyn og vedligeholdelse Orden og ryddelighed Personlige værnemidler Sikkerhedsskiltning Ulykker og erhvervssygdomme SOHP BAS LISN LISN BAS SOHP Runderinger (handleplan + opfølgning) Risikovurdering Unge, gravide og ammende BAS SOHP BAS

Eftersyn og vedligehold Hovedregel Generelt om eftersyn og vedligeholdelse Hvad er omfattet af lovpligtige hovedeftersyn? I henhold til Arbejdsmiljøloven I henhold til anden lovgivning Hvem kan udføre eftersyn? Journaler og dokumentation Arbejdsmiljøgruppens opgave

Hovedregler Tekniske hjælpemidler skal være forsvarlige, når de anvendes Husk her at anvendelse omfatter enhver brug af hjælpemidlet så som ibrugtagning, udtagning af drift, betjening, overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring, pasning m.v.. Eftersyn og vedligeholdelse

Eftersyn og vedligeholdelse Lovgivningen stiller en række krav til eftersyn og vedligeholdelse af materiel, der kan udgøre en risiko for mennesker eller omgivelser. Det kan fx være stiger, centrifuger, presser til bearbejdning af jern, trykbærende udstyr, løfte- og hejseredskaber, elevatorer, transportredskaber o.a. Eftersynene skal sikre, at materiellet hele tiden er i forsvarlig stand, og at det er i overensstemmelse med reglerne. Kravene til eftersyn varierer alt efter, hvilket materiel der er tale om.

Generelt om eftersyn og vedligeholdelse Generelt er det brugerne, der skal foretage de daglige eftersyn og det nødvendige vedligehold efter retningslinjerne i brugsanvisningen. De tekniske hjælpemidler og maskiner, der er omfattet af kravet om lovpligtige eftersyn, skal have foretaget det, der kaldes et hovedeftersyn. Hovedeftersyn foretages enten minimum hver 12. måned, et såkaldt 12 måneders hovedeftersyn eller hver 10. år, et 10- års eftersyn. Hovedeftersyn skal overlades til leverandøren eller specialuddannet personale, sagkyndige eller særlig sagkyndige. OBS!!! - nogle tekniske hjælpemidler skal undergå hovedeftersyn oftere.

Hvad er omfattet af lovpligtige hovedeftersyn? - arbejdsmiljøloven Lille udpluk

Hvem kan udføre eftersyn? Nogle eftersyn kan udføres af virksomhedens egne medarbejdere. Det er arbejdsgiverens ansvar, at finde ud af, hvornår en person, der er ansat i virksomheden, kan anses for at være kvalificeret som hhv. sagkyndig eller særlig sagkyndig. Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for at kunne dokumentere, at personen har de rette kvalifikationer. Udføres eftersyn af en ekstern leverandør, er det leverandøren, der er ansvarlig for at kunne dokumentere, at de rette kvalifikationer er til stede. Praksis er, at 12-måneders hovedeftersyn, samt 10-års hovedeftersyn, i de fleste tilfælde udføres af leverandøren eller anden servicevirksomhed med tilsvarende kendskab til redskaberne

Hvem kan udføre eftersyn? Sagkyndig ---------------------------------------------------------------------------------------------------- 12- måneders hovedeftersyn skal foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig. Det vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har: 1. Kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion. 2. Den nødvendige uddannelse samt oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet. 3. Kendskab til redskabets brugsanvisning. 4. Kendskab til Arbejdstilsynets sikkerhedskrav til redskabet, specielt vedrørende anmeldelse, prøvebelastning og journal. 5. Kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne vedrørende trucks, brandmyndighederne vedrørende redskaber i eksplosionsfarlige områder eller Sikkerhedsstyrelsen vedrørende stærkstrømsreglementet. 6. Kendskab til eventuelle krav om autorisation/ certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer. Særlig sagkyndig ----------------------------------------------------------------------------------------------------- 10-års hovedeftersyn af udendørs opstillede hejseredskaber må foretages af en, der er særligt sagkyndig på området. Det vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har: 1. Kendskab til de almene tekniske konstruktionsog beregningsregler. 2. Kendskab til styrkeberegninger for bærende konstruktioner. 3. Kendskab til, hvilke undersøgelser og afprøvninger, der skal gennemføres for det pågældende redskab, herunder udpegning af særligt belastede konstruktionsdele. 4. Kendskab til metoder for ikke-destruktive undersøgelser. Hvis virksomheden selv foretager ikke-destruktive undersøgelser på redskabet, skal de have det fornødne udstyr og erfaring til gennemførelse af den pågældende undersøgelse. 5. Viden til, på grundlag af undersøgelsesresultatet, at fastsætte særlige betingelser for redskabets fortsatte brug. #8682318

Hvad er omfattet af lovpligtige hovedeftersyn? anden lovgivn. El-materiel Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 om Elektriske installationer afsnit 6 pkt. 621.2. Brandslukkere Beredskabslovgivningen sammenholdt med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr 36 stk. 2 og 3. Krav til etablering af brandslukningsudstyr følger af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med 12 samt Bygningsreglementet. Gasinstallationer Sikkerhedsstyrelsens lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger 15 med tilhørende Gasreglementets afsnit A kapitel 8 samt Gasreglementets afsnit B-4 (Installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg).

Hvad er omfattet af lovpligtige hovedeftersyn? anden lovgivn.

Journaler og dokumentation Journal Nogle redskaber skal anmeldes til Arbejdstilsynet og de skal være forsynet med en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. Bliver journalen ikke opbevaret på redskabet, skal det af en mærkning på redskabet fremgå, hvor journalen opbevares. Dette kan fx være et skilt på redskabet, der fortæller, hvor journalen kan findes. Dokumentation Hovedeftersyn og særlige eftersyn skal registreres og til hver en tid kunne dokumenteres. Dokumentationen skal opbevares i en passende periode fx 3-5 år. For hejseredskaber, der er omfattet af kravet om 10 års hovedeftersyn, kan det anbefales, at dokumentationen for gennemført hovedeftersyn opbevares i op til 10 år. Fejl og mangler, der konstateres ved eftersynet og efterfølgende reparation, skal fremgå af dokumentationen. Dokumentationen vil samtidigt være virksomhedens sikkerhed for, at maskinen er i orden ved eftersynstidspunktet. Som yderligere tiltag kan det tekniske hjælpemiddel forsynes med mærkeskilt, klistermærke eller lignende som en god information til brugere om, hvornår redskabet sidst har gennemgået hovedeftersyn. OBS! nogle gange et krav.

Arbejdsmiljøgruppen Eftersyn og vedligeholdelse Sikre at lovpligtige eftersyn samt løbende vedligeholdelse sker. Evt. nedsætte en arbejdsgruppe der kan skabe et overblik over instituttets tekniske hjælpemidler og maskiner der kræver eftersyn. Hvad kan vi selv? Hvem skal gøre det? Hvad skal udføres af ekstern leverandør? Sæt lovpligtige eftersyn på dagsordenen Arbejdsmiljøudvalg Får vi gjort det vi skal? Runderinger Løbende opfølgning Sikre at journaler og anden form for dokumentation er til stede. Sikre orden og ryddelighed (næste emne ), så tekniske hjælpemidler kan anvendes uden at det giver anledning til risiko.

Mere at læse om eftersyn og vedligeholdelse De vigtigste bekendtgørelser Bktg. om anvendelse af tekniske hjælpemidler - Bekendtgørelse 1109, 1992, med senere ændringer Bktg om anvendelse af trykbærende udstyr - Bekendtgørelse 100, 2007, med senere ændringer Bktg. om hejseredskaber og spil - Bekendtgørelse 1101, 1992, med senere ændringer Vejledninger Der findes mange vejledninger om eftersyn og vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler her et par af de vigtigste: Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber At-anvisning 2.3.0.2 Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10

Eftersyn og vedligeholdelse

Orden og ryddelighed Hvorfor er det nødvendigt? Eksempler fra AAU juni 2017 Individuel arbejdsplads kontra fælles arbejdsplads Hvilken rolle har AMO? Metode der virker! Vil jeg vide mere

Orden og ryddelighed, hvorfor er det nødvendig Rod og uorden giver anledning til risici Falde, glide eller snuble over ting Støde ind i noget Skære sig på noget skarpt eller spidst Komme i kontakt med kemikalier eller materialer der kan skader en Rammes af ting og sager der kan falde ned. Man kan ikke finde det rigtige værktøj Hjælpemidler er vanskeligt tilgængelige Bevægelsesfrihed er begrænset af materialer og lagervarer Oversigtsforholdende er uoverskuelige. Øge bevidstheden om de risici, som rod og uorden er med til at skabe i hverdagen

Orden og ryddelighed AAU juni 2017 OBS på forskellige tolerancer

Orden og ryddelighed Eksempler på en opstilling Opbevaring på gulvet, besværliggør rengøringen, og øger risiko for ulykker.

Orden og ryddelighed Rod Stor risiko for ulykker, Rod tunge ting i højden

Orden og ryddelighed Lednings spaghetti og rod på gulv

Orden og ryddelighed Gasflasker m/u fastgørelse

Orden og ryddelighed Rod der bl.a. afføder ulovlig opbevaring af bl.a. kemikalier og kemikalieaffald.

Orden og ryddelighed Det gode eksempel

Orden og ryddelighed hvad kan AMO gøre Hvordan kan AMO inspirere arbejdspladsen så orden og ryddelighed bliver en naturlig del og ulykker/nærved ulykker kan undgås? så arbejdspladsen kan finde en langtidsholdbar løsning? AMO kan Motivere arbejdsgiver ved at spørge ind til de driftsmæssige konsekvenser af rod Tag en snak om, at der ikke blot skal ryddes op, men holdes orden at det er vigtig at skabe klarhed over, hvem der har ansvaret for oprydning på et givent område. at få skabt opbevaringsmuligheder hvordan man kan standardisere og opretholde orden, f.eks. rød = smid ud, gul = på lager, grøn = anvendes nu Metodefrihed, det er flere muligheder for systemer, her er det vigtigt at finde hvad der passer den enkelte arbejdsplads, inddrag kollegaer, tag ejerskab over processen få alle med

Orden og ryddelighed eks. på metode 5S en forholdsvis simpel metode Sorter og smid væk - Skeln væsentligt fra uvæsentligt System i tingene - Skab en plads til alt og sæt alting på plads Skrub og skur - Systematisk rengøring Standardisér - Skab sammenhæng, sæt standarder Selvdisciplin - Standarder skal overholdes eller forbedres Vigtigt med medarbejderinddragelse ved ændringer af adfærdsregler

Orden og ryddelighed grundprincipper for god orden Løbende får sorteret og får det smidt væk, som der ikke mere er brug for Sørge for at få skabt system i tingene Sørge for renholdelse og for at ting er sat på plads Sørge for en standardisering af, hvordan orden opretholdes Sikre en løbende selvdisciplin til at opretholde orden Sikre klarhed over, hvem der har ansvaret for oprydning på et givent område.

Orden og ryddelighed Arbejdsmiljøorganisationen skal være med til at behandle spørgsmål som rengøringsniveau, rengøringsprogrammer, vedligeholdelsesarbejde o.lign, i det omfang der berører sikkerhed og sundhed, altså være med til at skabe rammer så bl.a. ulykker minimeres. Arbejdsstedet skal holdes ryddeligt, så arbejdsforholdene er forsvarlige. Uorden kan indebærer, at der er en sikkerhedsmæssig risiko under arbejdet at man ikke kan gøre ordentligt rent og derfor får et dårligt indeklima. HUSK Vi er forskellige individer og har forskellige tolerance tærskler VIS HENSYN TIL ALLE

Orden og ryddelighed, hvis jeg vil vide mere Hvor kan jeg læse mere Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning At-vejledning Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed At-vejledning Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdspladser At-vejledning Faldrisiko på gulv

Orden og ryddelighed

Personlige værnemidler Hvad er personlige værnemidler og hvorfor bruges de? AMG/AMO s rolle i valg af værnemidler Valg af personlige værnemidler Typer af værnemidler Vedligeholdelse og eftersyn af værnemidler Hvor kan jeg hente mere information

Personlige værnemidler Ved personlige værnemidler forstås alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod en eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet. Personligt betyder, at der er tale om individbeskyttelse, ikke at værnet er personens ejendom

Personlige værnemidler Hvorfor bruges der personlige værnemidler? Et langt, sikkert og sundt arbejdsliv kræver, at arbejdsmiljøet er i orden. I nogle arbejdssituationer er det ikke muligt at undgå påvirkninger når det gælder sikkerhed og sundhed, og i de situationer skal der bruges personlige værnemidler. Allerførst skal man dog sørge for at bruge de mindst farlige stoffer eller metoder (substitution erstatning), og så skal arbejdspladsen indrettes med tekniske hjælpemidler og systemer. Personlige værnemidler skal betragtes som midlertidige løsninger

Personlige værnemidler Hvilken rolle har arbejdsmiljøgruppen i valg af værnemidler AMG har en væsentlig rolle, når det gælder valg af værnemidler Sikre at de tekniske løsninger kommer før de personlige værnemidler. Sikre at personlige værnemidler tages med i planlægningen af projekter Vejlede ved valg af værnemidler Vær en del af, at give den rette instruktion (arbejdsgiver pligt - udelegering) Kende til de værnemidler der bliver brugt Opbevaring, brug, vedligeholdelse, holdbarhed, begrænsninger osv. Sikre at de nødvendige forskrifter er tilgængelige (arbejdsgiver pligt udelegering) Vær en del at en god værnemiddelskultur

Typer af personlige værnemidler, ikke udtømmende liste Hjelm Forskellige plastmateriale, OBS på holdbarhed af plast Briller/skærm af forskellige typer til forskellige arbejdsopgaver Sprøjt, stænk, dråber, UV, laser, svejsning, støv, mv. Høreværn Ørepropper, ørekopper(bøffer) af forskellige typer Særlig arbejdsbeklædning Beskyttelsesdragt, kitler, sikkerhedstøj med skærmende indlæg (motorsav), sikkerhedsforklæde, beskyttelsesdragter Åndedrætsværn Vælg maske og filtertype ud fra arbejdsopgaven Handsker Faldsikring Værnefodtøj Sikkerhedssko eller støvle, der beskytter mod f.eks. klemning, varme/kulde, søm mv.

Personlige værnemidler hvad skal jeg bruge Hvordan finder jeg de bedst egnede personlige værnemidler? Mange typer værnemiddel mange varianter Det er arbejdsgiverens ansvar at finde de bedst egnede, men opgaven uddelegeres ofte til Arbejdsmiljøgruppen. De aktuelle værnemidler skal beskrives i APB en for de enkelte produkter. Ved runderinger er det oplagt at spørge ind til værnemidler.

CE-mærkning af Personlige værnemidler Alle værnemidler skal være CE mærket, og der skal følge en brugsanvisning med fra leverandøren.

Eksempler på piktogrammer, hvad betyder de og hvilken standard skal de overholde

AAU og handsker - Handske materialer, ikke udtømmende liste Naturmaterialer Oksehud (ofte til svejse handsker) Svineskind (billigere arbejdshandsker) Gede- og fåreskind (ofte til montage arbejde) Bomuld (ofte som inder handske) Latex (fleksibel og giver et godt greb brug dem med omtanke OBS på ALLERGI) Syntetiske materialer Neopren (kemikalier, syrer, baser og olieprodukter) Nitrilgummi (olier, fedt, kemikalier) Butylgummi (ester, ketoner og stærke syrer) Polyvinylalkohol = PVA (organiske opløsningsmidler) Polyvinylchlorid = PVC (olie, fedt, syrer, baser) OBS på affaldshåndtering Viton (mange kemikalier, ikke gode til opløsningsmidler) Kevlar (skærehæmmende og tåler høj varme) Kombinerede materialer 4H - produktnavn (epoxymaterialer)

Personlige værnemidler, eftersyn og vedligeholdelse Eks. på eftersyn og vedligeholdelse af personlige værnemidler der udføres af brugeren Handsker Hjelm Kitler Eks. på eftersyn der laves af ekstern firma (OBS på lovkrav, interval) Faldsikring Nogle typer åndedrætsværn. Stinkskab (fast installation ikke Personlig værnemiddel) Det kan være en fordel at lave systematisk eftersyn indeholdende skriftlig dokumentation, ved aftaler med eksterne firmaer forlang altid skriftlig dokumentation.

Personlige værnemidler, hvor kan jeg hente mere information? listen er ikke udtømmende Arbejdstilsynets bekendtgørelser AT-bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter AT-bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) AT-Bekendtgørelse om indretning mv. af personlig værnemidler Arbejdstilsynets vejledninger om AT-vejledning om arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer AT-vejledning om trykluft til åndedrætsværn AT-vejledning om brug af høreværn AT-vejledning om reflekstøj AT-vejledning om åndedrætsværn AT-vejledning om faldsikring AT-vejledning om værnefodtøj AT-vejledning om beskyttelseshjelme AT-vejledning om øjenværn AT vejledning om støj Branchevejledninger fra I-Bar (Industriens Branchearbejdsmiljøråd) Værkstedsmappen (Brug af personlige værnemidler) Vejledning om brug af handsker Vejledning om Epoxy og isocyanater (husk lovpligtig kursus) Eksempler på produktinformation. Os-safetycenter let læselige forklaringer til mange typer værnemidler Ansell handskeguide

Personlige værnemidler

Sikkerhedsskiltning Hovedregel Sikkerhedsskilte Anvendelse af advarselsskilte Hvor Hvornår Hvorfor Hvilken type Egen skiltning

Hovedregel Bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Signalbekendtgørelsen Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 med senere ændringer. Tilpasninger jvnf. EU-forordninger og direktiver. ISO7010 - sikkerhedsskilte

Sikkerhedsskilte Forbudsskilte Advarselsskilte Påbudsskilte Redningsskilte Ildsslukningsmateriel Piktogrammer Nogle lovpligtige andre ikke

Sikkerhedsskilte ISO 7010: Fælleseuropæisk standard for sikkerhedsskiltes design, herunder form, farve og piktogram. Standarden sikrer ensartet skiltning, som forstås af alle uanset sprogkundskaber det mindsker risikoen for personskade, sundhedsfare og miljøforurening på arbejdspladser og i organisationer. For at styrke sikkerheden blev ISO 7010 vedtaget i oktober 2012, og siden 2013 er standarden blevet lovpligtig i alle EU-lande. Den nye standard betyder ens sikkerhedsskilte i hele Europa. Hvis i anvender forældede skilte, bør i skifte dem ud. ISO 7010 standard gælder for forbudsskilte, påbudsskilte, advarselsskilte, brandskilte og henvisningsskilte, dvs. flugtvejsskilte og skilte, der henviser til nødudstyr og redningsudstyr.

Anvendelse Hvor og hvornår Hvor der under arbejdet kan opstå fare, som ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal signalgivning anvendes i overensstemmelse med reglerne i signalbekendtgørelsen. Hvorfor Sikkerhedsskilte nedsætter risikoen for personskade, sundhedsfare og miljøforurening. Skiltning er dog kun et supplement til fornuftige arbejdsrutiner, og arbejdsgiveren har selvfølgelig fortsat pligt til at reducere risikoen for virksomhedens ansatte og gæster mest muligt. I mange tilfælde er det lovpligtigt at opsætte et sikkerhedsskilt, i andre tilfælde kan du vælge at styrke sikkerheden med ekstra skiltning på din arbejdsplads.

Egen skiltning Det er vigtigt at advarselsskilte er udformet efter gældende regler. Hvis der designes andre advarselsskilte end dem der er i standarden, skal der udleveres information til alle der færdes i det pågældende område, så skiltenes betydning er kendt for alle

Egen skiltning

Kombi skiltning

Sikkerhedsskiltning

Ulykker og erhvervssygdomme Begrebet arbejdsskade (arbejdsulykke vs erhvervssygdom) Eksempler Indberetning og anmeldelse Forsikring og erstatning Arbejdsulykke?

Begrebet arbejdsskade Arbejdsskader = skader efter ulykker + erhvervssygdomme Arbejdsulykke Definition: En pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade (Arbejdstilsynet) Erhvervssygdom Ordbogsdefinition: skade på legeme eller psyke som direkte følge af beskæftigelse i et bestemt erhverv (Den Danske Ordbog) Reel definition: Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af bestemte påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde er udsat for i højere grad end personer uden et lignende arbejde (= sygdomme optaget på Erhvervssygdomslisten)

Hvad skal anmeldes af hvem? Grundkriterier Skader efter arbejdsulykker Arbejde Personskade Erhvervssygdomme Arbejde Sygdom/lidelse Skadelig påvirkning Straks eller inden for 5 dage Længere tid (+ 5 dage) Anmeldepligt Hvis fravær ud over tilskadekomstdagen Altid (også formodede) Hvem har anmeldepligten? Arbejdsgiver Brugere af tekniske hjælpemidler Læger/tandlæger

Eksempler på arbejdsulykker (på AAU) Akutte forgiftningstilfælde Færdselsulykker i tjenesten Ulykker på tjenesterejser i udlandet Tilskadekomst i pauser Tilskadekomst under officielle AAU-arrangementer Studerendes tilskadekomst ved arbejde under et nyttekriterie eller brug af tekniske hjælpemidler Voldshandlinger, trusler eller krænkende adfærd med forbindelse til arbejdet (også uden for arbejdstid). Akutte psykiske påvirkninger

Indberetning og anmeldelse (på AAU) Jeres indsats: Indberette på formular - underskrives Indsende pr. mail senest 5. arbejdsdag efter ulykken Også gerne ikke-anmeldepligtige ulykker og nærved ulykker Arbejdsmiljøsektionens indsats: Anmelde for arbejdsgiver (AAU) i EASY Til Arbejdstilsynet (AT) Til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) Vurdere behovet for AES sagsbehandling Tilskadekomnes indsats: Svare på henvendelser fra AES (kigge i e-boks!) Gemme dokumentation for behandlingsudgifter m.v. AES s indsats Afgør om skaden kan anerkendes som arbejdsskade

Forsikring og erstatning I Alle arbejdsgivere skal have en arbejdsskadesforsikring (lovpligtig) Gælder også AAU AAU er selvforsikrende Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (tidl. Styrelsen for Videregående Uddannelser) er AAU s forsikringsselskab Viderefakturerer udgifter til sagsbehandling i styrelsen til alle universiteter efter en fordelingsnøgle Viderefakturerer alle sags udgifter til det enkelte universitet (erstatninger, godtgørelser, lægerklæringer, journaloplysninger). AAU skal selv afholde alle udgifter til erstatninger og godtgørelse Institut/afdeling de første 100.000 kr. Fælleskassen resten

Forsikring og erstatning II Ansatte, som får en arbejdsskade (ulykke/sygdom), kan få Godtgørelse for varigt mén (+ 5 %) Erstatning for tab af erhvervsevne (+ 15 %) Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.m. Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte Erstatninger og godtgørelser udbetales kun, hvis skade anerkendes som arbejdsskade! AAU kan ikke afholde udgifter, som der ikke er hjemmel til at afholde. Husk: stor sagsbehandlingstid ved AES (8 10 mdr.)

Arbejdsulykke?

Mere at læse. Arbejdsmiljøsektionens emneside om arbejdsulykker Ulykkesrapportformular på AAU håndbogen Arbejdsulykker på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdsskader på hjemmesiden for Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker Afsnit om Arbejdsskader i bogen Fakta om arbejdsmiljø

Ulykker og erhvervssygdomme

Runderinger (handleplan + opfølgning)

Riskovurdering Hvad er risikovurdering? Hvorfor risikovurdering? Eksempler følger af manglende risikovurdering Arbejdsgangen ved risikovurdering Øvelse

Risiko = et fremtidigt problem, som ikke har vist sig endnu Risikovurdering Risiko = sandsynligheden for en skade kombineret med skadens alvor Risikovurdering = proces som omfatter en risikoanalyse og risikobedømmelse Ved risikoanalysen afdækkes risici Ved risikobedømmelse vurderes det om risici er tilstrækkeligt nedsat eller der kan gøres mere. Færdigt maskineri: fabrikantens risikovurdering (teknisk dossier) ret fokus på anvendelse Egen konstruktion: risikovurdering laves på både på indretning og anvendelse, evt. samlet. Det samme gælder vurdering af en arbejdsproces

Hvorfor er risikovurderinger vigtige? Al teknologi eller arbejdsmetoder indebærer risici også ny teknologi Fravær af uønskede hændelser kan give en falsk tryghed alvorlige ulykker er sjældne. Risikovurderinger hjælper til at holde fokus på risici og sikkerhed. Systematikken i risikovurderinger er nødvendig, når arbejdsprocesser eller teknologi er komplicerede eller specialiserede. Risikovurderinger synliggør risici, som er svære at erkende. Risici kan hvis de udløses koste dyrt. Prisen kan være langt højere end den kumulerede besparelse (tid/penge) ved ikke at undersøge og forebygge risici.

Eksempler (fra det virkelige liv) Altanelement styrtede ned. 2 personer omkom. Altanelement var ved en fejl blevet produceret spejlvendt. Fejlretning på fabrikken svækkede elementet afgørende. Ingen risikovurdering inden indgrebet. Sandblæser forblødte på værft, da han skød sig lysken. Mistede balancen p.g.a. af huller i underlaget. Ingen risikovurdering i forhold til underlagets beskaffenhed (egnethed til arbejdet). Tømrer pådrog sig alvorlige fingerskader, da han kravlede ind under en kapsav for at fjerne en flis ved klingen, mens maskinen stadig kørte. Ingen risikovurdering trods faglig indsigt.

Arbejdsgangen ved risikovurdering flere modeller Identifikation af risici Vurdering af risici Handlinger mod risici Opfølgning

Arbejdsgangen ved risikovurdering flere modeller Moderat risiko

Øvelse i plenum: risikovurdering grenreol

Øvelse i plenum: risikovurdering grenreol Grenreol = teknisk hjælpemiddel Mekanisk fare Elektrisk fare Termisk fare Fare fremkaldt af støj Fare fremkaldt af vibrationer Fare fremkaldt af stråling Fare fremkaldt af stoffer og materialer Fare som følge af ergonomiske forhold

Øvelse i plenum: risikovurdering grenreol Overbelastning Sammenbrud Rammes af nedfaldende emner Klemning Rivning Tilsmudsning Påkørsel Tunge løft Overbelastning bevægeapparatet

Mere at læse I-BAR vejledning om risikovurdering DS/EN ISO 12100:2011 Brug for lave risikovurdering? - Inddrag gerne Arbejdsmiljøsektionen Behov for en AAU-vejledning/skema?

Risikovurdering

Sidste emne Sikkerhed ved tekniske hjælpemidler Eftersyn og vedligeholdelse Orden og ryddelighed Personlige værnemidler Sikkerhedsskiltning Ulykker og erhvervssygdomme SOHP BAS LISN LISN BAS SOHP Runderinger (handleplan + opfølgning) Risikovurdering Unge, gravide og ammende BAS SOHP BAS

Unge, gravide og ammende En arbejdsgiver skal når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid vurdere om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen. Arbejdsmiljøsektionen har udarbejdet guides til Gravid-APV for medarbejdere med hhv. kontorarbejde/undervisning og laboratoriearbejde m.m. I guiden tages der højde for både det fysisk, kemisk-biologiske og psykiske arbejdsmiljø og ift. tilbagevenden til arbejde. Guiden findes på arbejdsmiljoe.aau.dk/gravid.

Unge, gravide og ammende

Evaluering af dagen Har der været for mange emner? Har der været for få emner? Er der noget vi skal fortælle mere om? Er der noget vi skal fortælle mindre om? Hvad savner I? Skal formen ændres?

Intro til del 2 Del 2 værksteder Fortsættes fra del 1 Runderinger Maskinsikkerhed Personlige værnemidler Mærkning og skiltning Nye emner Lovpligtige registreringer Støj og vibrationer Brug og opbevaring af farlige stoffer Ventilation/procesventilation Del 2 laboratorier Fortsættes fra del 1 Runderinger Personlige værnemidler Nye emner Anmeldelse og godkendelse Arbejdspladsbrugsanvisninger Opbevaring af stoffer og materialer Oplag af farlige stoffer Ventilation/procesventilation

TAK FOR I DAG!