KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering

Relaterede dokumenter
Det nationale krisestyringssystem

Evaluering af KRISØV 2011

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring. Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Har I styr på sikkerheden? Hans Bruhn Spontesua (den der hjælper)

Beredskab i en uforudsigelig verden

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Evaluering af KRISØV 2013

Evaluering af KRISØV 2015 Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Evaluering af KRISØV 2015

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009)

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Evaluering af KRISØV 2017

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik

Principper for god beredskabsplanlægning

Samlet evalueringsrapport. Krisestyringsøvelse 2003 (KRISØV 2003) november 2003

Tværgående evaluering af Krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007)

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

Guide til dilemmaøvelse

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

Delindsatsplan Kommunikation. Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn]

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Retningslinjer for Krisestyring

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Nordisk Helseberedskabskonference, Sverige september 2007 Oplæg ved akademisk medarbejder Sille Arildsen, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Bilag 9. Plan for krisekommunikation i Roskilde Kommune

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune

Den Generelle Beredskabsplan Bilag 6. Helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Side 1 af en pixi-udgave. Indholdsfortegnelse

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

file:///d:/migration%20server/work/ t / t /17926bd2-e43...

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring

National øvelsesvejledning

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. April 2014

Beredskab i en uforudsigelig verden

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

at bestyrelsen godkender forslag til Beredskabspolitik. at der anvendes et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

For at opfylde sit formål som et praktisk redskab, skal en beredskabsplan være:

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

INDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Solrød Kommunes generelle beredskabsplan

Beredskabssamordning i Hovedstadens Beredskab

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Beredskabsplan. Generel plan. Gældende for perioden 2018 til 2021

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

EVALUERINGSRAPPORT FOR VET-ALL

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

PLAN FOR REGION SJÆLLANDS KRISESTYRINGS- ORGANISATION

Ældre- og Handicapforvaltningens Beredskabsplan

Holbæk Kommunes generelle Beredskabsplan. Plan for fortsat drift

Guide til dilemmaøvelse

Bornholms Regionskommune. Plan for krisestaben 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Planlægning af sundhedsberedskab VEJLEDNING TIL REGIONER OG KOMMUNER

Planlægning af sundhedsberedskab VEJLEDNING TIL REGIONER OG KOMMUNER

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

16/2013. Beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer

Evalueringsrapport. National Krisestyringsøvelse 2005 (KRISØV 2005)

Håndtering af varsler og alarmer

Transkript:

KRISØV2011 Planlægning, gennemførelse og evaluering

Indhold Om KRISØV 2011 Øvelsestekniske observationer og overvejelser Planlægning Gennemførelse Evaluering Side 2

Om KRISØV 2011

Formål og fokus KRISØV er blevet afholdt hvert andet år siden 2003 Det overordnede formål er at øve krisestyringssystemet i Danmark Fokus på samarbejde og tværgående koordination Side 4

Fem hovedspor Terrorisme Energi Ulykker til søs (SkagEx11) Bornholm - den plagede ø IT/Cyber Side 6

Øvelsestagere 52 organisationer Regeringens krisestyringsorganisation National Operative Stab Ministerier og styrelser Lokal beredskabsstab Ambassader Norge, UK, Sverige Operatører energi og it/tele Mediehuse Side 7

Konklusioner Tværgående samarbejde Bilateralt og tværgående samarbejde fungerede hensigtsmæssigt Problemer med de nationale situationsbilleder Samordningen af krisekommunikationen fungerede ikke optimalt Side 8

Anbefalinger Tværgående samarbejde Videreudvikling af de nationale situationsbilleder (indhold, procedurer, fordeling) Overvejelser om at indskrive NOST i lovgivningen Videreudvikling af Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK) Revurdering af procedurer for information af ambassader i Danmark Side 9

Planlægning

Valg af hovedspor Hovedspor skal: Understøtte udvikling af generel krisestyringskapacitet Være relevante for mange dele af samfundets beredskab Afspejle særlige prioriteter Side 11

Generel krisestyringskapacitet 1 Aktivering og drift Formål, opgaver og ansvar 2 Krise- Kommunikation Informationshåndtering 5 Indsats 3 Koordination 4 Side 12

Relevant for mange aktører Mulighed for tværgående samarbejde Regeringen Myndigheder på centralt og lokalt niveau Tværgående stabe Kritisk infrastruktur Medier Udenlandske samarbejdsparter Side 13

Statsministeriets særlige prioriteter Mediespillet - reelt pres på øvelsestagerne IT/Cyber - cybertrusler, som kan true de systemer, der anvendes ved krisestyring Side 14

Planlægning Observationer + Fokus på generel krisestyringskapacitet + Muligt at øve mange aktører i den samme øvelse Begrænset samarbejde på tværs af hovedsporene Overvejelser ift. KRISØV 2013 Færre, men større scenarier Dynamiske scenarier Side 15

Gennemførelse

Kunstig virkelighed ØVELSESLEDELSEN Den centrale øvelsesledelse ØVELSESTAGERE Regeringens krisestyringsorganisation NOST Medierne TV/web Ministerier og styrelser Lokale beredskabsstabe Ambassader (UK/S/N) Kritisk infrastruktur Ejere/operatører Decentral øvelsesledelse Side 17

Mediespillet ØVELSESLEDELSEN ØVELSESTAGERE Regeringens krisestyringsorganisation NOST Ministerier og styrelser Lokale beredskabsstabe Ambassader Kritisk infrastruktur Side 18

Side 20 CMX og full scale sammen

Gennemførelse Observationer + Skarp adskillelse mellem øvelsesledelse og øvelsestagere + Full scale og massivt mediespil øger realismen Fravær af relevante øvelsestagere CMX og full scale har forskelligt tempo Overvejelser ift. KRISØV 2013 Mere selektiv ift. øvelsestagere Styrket mediespil og inddragelse af borger Side 21

Evaluering

Ændret evalueringsmetodik To fokusområder Varetagelsen af det tværgående samarbejde om krisestyringens kerneopgaver generelt, i NOST, DCOK og LBS/Bornholm De enkelte øvelsestageres vurdering af udbytte af KRISØV 2011 Metode Elektronisk spørgeskema udsendes umiddelbart efter øvelsen En besvarelse pr. organisation Side 23

Udbyttet af KRISØV 2011 Fastholdt eller øget krisestyringsevne Øget kendskab til egen og tværgående krisestyringsorganisation Positiv påvirkning af udbyttet: Omfanget af de forberedende aktiviteter Deltagelse i tværgående stabe Deltagelse med realistisk bemanding Generel tilfredshed med formatet Side 24

Evaluering Observationer + Værdifuldt med øvelsestagernes perspektiv + KRISØV er katalysator for udvikling af krisestyringssystemet + Forberedelse øger udbyttet Lessons learned er ikke lessons implemented Overvejelser ift. KRISØV 2013 Forberedelse som en integreret del af øvelseskonceptet Side 25

Anbefalinger Udbytte af KRISØV 2011 Gøre de forberedende aktiviteter til en del af øvelseskonceptet. Fokuseres på færre, men større og mere dynamiske scenarier. Sikre, at alle øvelsestagere modtager indspil, der er relevante i forhold til scenariet. Se på mulighederne for at videreudvikle mediespillet og indspil fra borgere. Side 26