At gætte Tankerne væltede stadig rundt i hovedet da jeg havde spist og smidt den marmeladeindsmurte avis ud. Måske kunne jeg lave et foredrag om en identitetskrise hvor jeg havde en skuespiller med som spillede min identitet og som hele tiden afbrød mig. Imens jeg grublede videre over den ide gik jeg ud i opgangen for at tømme min postkasse, men blev revet ud af tankerne, da jeg så at den var fyldt til randen med bunker af uvedkommende reklamer og aviser. Min modvilje til trods bladrede jeg lidt i en af aviserne. Som altid når jeg kigger i en avis; var jeg på jagt efter en god historie eller noget som jeg allerede vidste i forvejen. Noget kendt, måske noget sensationelt eller underholdende. De fleste aviser i distancesamfundet er fulde af historier som intet har med almindelige menneskers dagligdags liv at gøre. Spørgsmålet er, om man bliver klogere af at læse nyheder eller om man i stedet bare bliver bedre til at flygte fra sig selv og sin dagligdag. I avisen fandt jeg en artikel om fremtidens computere. I et videnskabeligt sprog beskrev artiklen en fremtid, hvor computeren ville kunne løse alle de problemer, som menneskeheden nogensinde har stået over for. Ifølge artiklen kunne udviklingen af nye højteknologiske systemer stoppe krige, gøre os sundere og lykkeligere, spare os for at skulle rejse, gøre os mere intelligente, spare på papir og strøm samt gøre livet både lettere og sjovere. Det interessante ved næsten alt, hvad der skrives om ny teknologi er, at det handler om alle de nye fordele som brugerne får til rådighed, men aldrig om alle de nye ulemper som også følger med. For at illustrere den pointe havde jeg tidligere skrevet en anmeldelse af et lille værktøj som alle kender. Et værktøj som, hvis det var blevet opfundet efter computeren, uden tvivl ville have været en revolution, men som nu er en del af hverdagen og derfor ikke betragtes som noget særligt. Undersøger man tingene, vil man opdage at mange af de ting vi kalder fortidige i virkeligheden har flere fordele end de ting som vi har erstattet dem med. Jeg gik ind i min stue og fandt
anmeldelsen af det fortidige værktøj på mit skrivebord. Sammen med en række andre tekster besluttede jeg at tage den med, hvis jeg i et af mine foredrag fik lyst til at læse højt. For at have den i frisk erindring løb jeg den igennem: Den lettilgængelige revolution Endelig kom den! Fra forskningslaboratorierne har man nu med stor forsinkelse udgivet tekstbehandlingssystemets arvtager. Det nye værktøj har skabt et skred i menneskets måde at opleve og reflektere over verden på. I mange år har tekstbehandlingssystemet stået som det førende værktøj til udarbejdelse af tekster og dermed ideer og tanker. Denne æra er nu slut efter et heroisk arbejde udført af en lille, eksklusiv forskergruppe. Gennem intensiv forskning i menneskelig adfærd, miljøproblemer og ergonomi har man foretaget et kvantespring, der nu har gjort det umulige muligt. Det nye vidunder er ikke et system, men i højere grad et værktøj der giver frihed til at handle impulsivt og uforudsigeligt. Værktøjet benytter ikke strøm, det vejer næsten intet, det er miljøvenligt og kan arbejde helt uden brug af batterier. Værktøjet er mere holdbart og driftsikkert end computeren. Det kan anvendes under vandet og koster næsten intet. Ud over alle disse fordele kan det udskrive i alle tænkelige skrifttyper på både konvolutter, brevpapir og papkasser. Det kan ligge i inderlommen og har også indbygget slettemulighed. Der er faktisk ikke den opgave, som det ikke kan klare det kan tilmed benyttes til at rense negle med! Værktøjet er fantastisk brugervenligt og kan anvendes af alle lige fra spædbørn til oldinge UDEN nogen form for uddannelse, tekniske evner eller indsigt. Med ét slag har man elimineret tastaturangst, museskader, skærmstråling, papiroverforbrug, enorme udgifter til kurser, overfyldte computerlossepladser og flaskehalsproblemer i uddannelsessektoren. Brugeren kan nu arbejde totalt uafhængigt af strømafbrydelser, og risikerer derfor ikke længere at få opmærksomheden trukket væk fra sine arbejdsopgaver. Man taler ikke længere om den digitale revolution, men i stedet om den
elbesparende, lettilgængelige, bærbare, billige og letforståelige revolution. Men hvad har man valgt at kalde et nyt værktøj, der med et slag har formået at sætte mennesket fri af teknologiens luner? I starten kaldte man det for en flere-generationscomputer. Navnet var dog ikke dækkende, da der for så vidt ikke var tale om en computer. Navneproblematikken er efter store anstrengelser blevet løst. Udviklerne tog udgangspunkt i, at værktøjet kunne bevæge sig hurtigt og uforudsigeligt på et skriveunderlag. Som en del af navnet valgte man derfor ordet 'myre'. Da værktøjet heller ikke havde indbygget blæser, var det oplagt at kalde den for den 'stille' myre eller med andre ord den 'bly' myre. Blymyren forventes at blive en stor eksportsucces. I udlandet har man dog problemer med at udtale ordet 'myre', som man derfor har oversat til det mere internationale 'ant'. Vi på redaktionen har været begejstrede over blyanten og forventer at benytte den fremover som notatværktøj i forbindelse med interviews. Vi har ladet den afprøve af en gruppe frivillige, der alle har fundet en lang række fordele ved dette nye og banebrydende værktøj. Man opdager næsten ikke, at man har den med, udtaler en forretningsdrivende og fortsætter begejstret: Jeg har min blyant siddende bag øret hele dagen og benytter den, når jeg skal skrive regninger. Når jeg skriver regnskab med den, kan jeg bide i den og derved fremskynde tankeaktivitet. En gang har jeg også oplevet, at en kunde gerne ville købe min blyant. Det kunne jeg naturligvis ikke gå med til, så jeg knækkede den på midten, og pludselig havde jeg to! Når jeg skriver til mine venner, benytter jeg den også. Brevene får en helt ny og anderledes fremtoning. Det kommer til at virke, som om man virkelig mener det, man skriver. Modtageren ved med sikkerhed, at man ikke har kopieret tekst fra tidligere breve og kan derfor være sikker på, at det drejer sig om et helt personligt og unikt brev. Jeg har også hørt, at man kan se noget om menneskers personlighed ved at kigge på det de skriver med blyanten man kalder det vist for grafologi. Joh... Jeg spår
blyanten en stor fremtid over hele verden. Det er helt sikkert, at man nu endelig har fundet et universelt værktøj, der kan hjælpe alle mennesker i alle sammenhænge. Udnytter vi fordelene ved blyanten rigtigt kan den uden tvivl hjælpe os til at undgå konflikter, gøre os sundere og lykkeligere, spare os for at skulle rejse, gøre os mere intelligente, spare på papir og strøm samt gøre livet både lettere og sjovere. Vi skal virkelig være stolte over, at det var os, der opfandt blyanten. På redaktionen undskylder vi, at denne tekst ikke er skrevet med blyant. Der vil nok gå nogen tid, inden blyanten er udviklet til også at blive benyttet i trykkeri- og avisbranchen. Det vil dog kun være et spørgsmål om tid, udtaler udviklerne, der allerede i næste måned barsler med en ny version af blyanten, der i følge dem selv vil kunne klare alle de ting, som de nuværende blyanter ikke kan klare. Må jeg lige afbryde? spurgte træet. Ja da. Ville identiteterne egentlig ikke uddø hvis computerne blev erstattet af blyanten? Jo det ville de jo nok. Men hvis det en dag er identiteterne der sidder på magten i samfundet vil de vel bare forbyde blyanten. I sådan et samfund vil den jo repræsentere en slags undergravende, eller skulle man måske sige; underskrivende virksomhed, sagde jeg. Har jeg også en identitet? spurgte træet, som håbede det, at det havde en. Nej det tror jeg ikke, sagde jeg, men man kan vel aldrig være helt sikker. Hmm..., træet tænkte lidt og sagde så: Blyanter er lavet af træ det ville ikke være nogen stor sorg at slippe af med dem. De mener for at spare træ? Ja. I distancesamfundet hører man ofte den skrøne at computeren sparer naturressourcer og er miljøvenlig. Det har dog intet på sig. Når mennesker forsøger at løse problemer med teknologi, så ender det ofte med at problemet forstærkes. Vi
tærer på naturens ressourcer som aldrig før. Jeg tror at De og resten af naturen ville være bedst tjent med blyanten. Er det sandt? spurgte træet skuffet. Jeg tog en af mine kronikker frem og læste højt.