Mindre praktisk hjælp Standardudviklingen i den kommunale ældreservice 2001-2007

5. november 2007 af Niels Glavind Mindre praktisk hjælp Standardudviklingen i den kommunale ældreservice 2001-2007 Resumé: De seneste år har der været betydelig fokus på det niveau, kommunerne har for deres ældreservice. Den statistik, der skal belyse udviklingen i den kommunale service, er dog præget af stor usikkerhed. Denne usikkerhed er ikke blevet mindre i forbindelse med kommunalreformen tværtimod. Den kommunale ældreservice indtager imidlertid en så central plads i vort velfærdssystem, at et forsøg på at vurdere udviklingstendenserne også på dette område nødvendigvis må indgå i en samlet beskrivelse af vor velfærdsservice. Ellers risikerer man, at diskussionen præges af løsrevne tal og vandrehistorier. Der er derfor trods usikkerheden gennemført en analyse af udviklingen siden 2001 på grundlag af Danmarks Statistiks ressourceopgørelse. Forud herfor er gået et detektivarbejde med at udrede hvilke fejlkilder og begrænsninger, der kan være i DS s data, og hvilke andre data man evt. kunne anvende. Som led heri er en række kommuner flere gange blevet inddraget i en omfattende research gennemført af Bureau 2000. Konklusionen er, at DS s data ikke bør bruges til at sammenligne én kommune med en anden, men at de trods alt giver det bedste grundlag, hvis man vil vurdere hovedtendenserne på landsplan i udviklingen. Analysen peger med disse forbehold på, at - at der er sket et betragteligt fald i antal timer pr. modtager af hjemmepleje, når man tager højde for den udslusning, der er sket af særligt plejekrævende ældre fra plejehjemmene. For det lette klientel dem, der kun får rengøring udgør faldet i timer ca. en tredjedel. For det tunge klientel er der formentlig kun tale om et mindre fald, - at andelen af ældre, der bor i boliger for ældre, er omtrent uforandret, - at det er usikkert, hvordan andelen af ældre, der modtager ældrepleje, har udviklet sig. Udgiftsudviklingen på ældreområdet har i store træk fulgt den demografiske udvikling, men der er også her usikkerhed om tallene, og der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem regnskabstallene og den standard, fru Jensen oplever. P:\GS\niels-glavind\aeldreomraadet.doc

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Ældreservice under forandring 4 2. Anvendte data og undersøgelsesredskaber 5 3. Udviklingen i botilbud 7 4. Antal modtagere af varig hjemmehjælp 9 5. Antal timer pr. modtager 10 6. Udviklingen 2006-2007 14 7. Kortere liggetid på sygehusene. Mindre hjemmehjælp 16 8. Udviklingen i de økonomiske rammer 18 Bilag 1. Vurdering af dataproblemerne i Danmarks Statistiks ressourceopgørelse 21 Bilag 2. Demografisk fremskrivning af behovet for ældreboliger 25 Bilag 3. Pilotundersøgelsen vedr. de kommunale kvalitetsstandarder 27 Bilag 4. Rundspørge til de kommunale ældrechefer efteråret 2007 34

3 1. Ældreservice under forandring Når udviklingen på ældreområdet er så vanskelig at beskrive statistisk, hænger det sammen med, at området har været præget af store omlægninger. 1 En del af denne udvikling har der været bred politisk enighed om. I 1987 vedtog Folketinget således en lov om ældreboliger på baggrund af ældrekommissionens arbejde. Loven betød en radikal drejning af ældreomsorgen. Der blev sat stop for udbygning af plejehjem og beskyttede boliger efter den sociale servicelov. I stedet for sådanne institutioner skulle der indrettes ældreboliger på de ældres egne præmisser i tilslutning til almindeligt byggeri. Desuden skulle hjemmeplejen udvikles, så de ældre kunne være længst muligt i egen hjem. Omlægningen betyder, at de beboere, som er tilbage på plejehjemmene i dag, typisk kun er de allermest plejekrævende. Samtidig er der kommet flere tunge plejekrævende ældre, der bor i eget hjem eller i almene ældreplejeboliger. Men når den gennemsnitlige plejetyngde således er steget såvel på plejehjemmene som uden for, kan man ikke anvende ressourceindsatsen pr. beboer som mål for den reelle standardudvikling, hvis man ikke tager højde herfor. En anden vigtig forandring er den privatisering og markedsgørelse, der er sket inden for den kommunale ældreservice. Det har betydet, at hjemmehjælp i form af personlig pleje og praktisk hjælp skal være omfattet af et princip om frit valg af leverandør, hvis hjælpen ikke gives som led i et ophold på et plejehjem/beskyttet bolig eller en plejebolig. Tabel 1 viser hvor stor en del af modtagerne, der faktisk benytter private leverandører. Tabel 1. Anvendelsen af private leverandører i hjemmeplejen 2006 Får varig hjælp af privat leverandør Omfattet af frit valg for ældre Private leverandører i pct. Personlig pleje 3.839 101.213 3,8 Praktisk hjælp 33.981 162.973 20,9 Kilde: Statistikbanken. Tallene for personlig pleje og praktisk hjælp kan ikke lægges sammen, da samme person kan modtage begge former for hjælp. 1 Et forsøg på at vurdere udviklingstendenserne er gjort i bogen Hjemmehjælp:Mellem myter og virkelighed af Jeppe Agger Nielsen og Jørgen Goul Andersen. Sydjysk Universitetsforlag. 2006. På grund af de mange problemer i statistikken afstår denne bog dog i vidt omfang fra nærmere at forsøge at anslå udviklingen i tal.

4 Det ses, at anvendelsen af private leverandører faktisk har et vist omfang ca. en femtedel når det gælder praktisk hjælp som rengøring. Derimod er brugen af private leverandører ubetydelig, når det gælder personlig pleje. Og eftersom de private leverandører helt overvejende har de lette opgaver, udgør deres andel af de samlede antal hjemmehjælpstimer kun 4,4 pct. 2 Selv om det private marked således endnu har et beskedent omfang, har bestræbelserne på at fremme en markedsmæssig udvikling betydet, at hele lovgivningen omkring hjemmehjælp er ændret, således at også den kommunale service skal tilrettelægges og styres efter markedsmæssige principper for så vidt angår den del af hjemmeplejen, som er omfattet af frit valg (dvs. som ikke foregår som led i et ophold på en af boligerne for ældre). 3 I praksis har dette betydet et opbrud i de kommunale ældreforvaltninger bl.a. således, at bestiller- og udførerfunktionerne adskilles, ligesom man nogle steder har forvaltningsmæssig adskillelse mellem frit-valgs-området og den øvrige ældrepleje. Det er ikke givet, at de betydelige ressourcer, der anvendes på at indføre markedsmæssig styring, betyder bedre service for borgerne i sidste ende. Men opsplitningen mellem bestiller og udfører og mellem frit-valgs-området og området uden for frit valg betyder, at man mange steder ikke har overblik over hvor mange timer i alt, der faktisk er leveret, og hvordan de fordeler sig. Øget konkurrence i ældreplejen ses af regeringen som et middel til at højne brugertilfredshed og fleksibilitet. Der har i det hele taget i de senere år i debatten om ældrepleje været en tendens til at lægge vægt på forhold, som ikke direkte kan gøres op i ressourcer. Der er bl.a. tale om følgende forhold: - Personalets uddannelse - Personalets stabilitet i forhold til den enkelte bruger - Lydhørhed og smidighed i forhold til de ældres ønsker Der foregår mange steder et stort arbejde med at udvikle kvaliteten på disse områder. Det er imidlertid vanskeligt at måle, hvordan de har udviklet sig 2 Ifølge de kommunale budgetforudsætninger 2007. 3 Hvis en kommunen ikke direkte sætter opgaverne i udbud, skal den alligevel beregne priskrav, der kan anvendes af private leverandører til at byde ind. Det hedder i Servicelovens 91, stk. 6: Priskravene efter stk. 4 fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. stk. 1.

5 over tid. Hertil kommer, at de grundlæggende kvantitative mål naturligvis sætter rammerne for hvilken kvalitet, der er mulig: Kan man overhovedet få hjælp og i hvor mange timer. Undersøgelser blandt ældre peger da også i retning af, at tildelingen af timer spiller en stor rolle for brugernes tilfredshed. Udviklingen på ældreområdet vurderes i det følgende ud fra flere dimensioner: 1) Hvor mange modtager et boligtilbud af den ene eller den anden art? 2) Hvor omfattende er hjælpen til den enkelte. Afsættes der f.eks. flere eller færre timer til rengøring for den enkelte modtager af hjemmehjælp? 3) Er det blevet lettere eller sværere at få hjælp. Med andre ord: Hvor mange modtager hjælp af den ene eller den anden slags set i forhold til befolkningsudviklingen? Men det skal understreges, at disse parametre ikke er tilstrækkelige, hvis man vil måle den samlede kvalitet i ældreplejen. 2. Anvendte data og undersøgelsesredskaber Med henblik på en belysning af disse parametre er anvendt følgende data og undersøgelsesredskaber: Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse Disse data kan frit hentes på www.statistikbanken.dk. De data, som findes på nettet, er dog suppleret med to specialkørsler fra DS: - Danmarks Statistik har efter aftale med AErådet gennemført en analyse for at finde frem til kommuner, hvorfra indberetningerne med rimelig sikkerhed kan sammenlignes fra 2004 til 2006. - Danmarks Statistik har gennemført specialkørsler af timer til praktisk hjælp, hvor de er opdelt på personer, der alene modtager praktisk hjælp og personer, der både modtager personlig og praktisk hjælp. Dataproblemerne i forhold til DS s data og analysen på de sikre kommuner er nærmere omtalt i bilag 1. Ved hjælp af disse data er der gennemført analyser for den enkelte kommune af udviklingen siden 2001. De steder, hvor der er sket en kommunesammenlægning, er data fra de gamle kommuner lagt sammen. Disse analyser er sendt ud til kommentar i kommunerne, og der er modtaget udfyldte spørge-

6 skemaer fra 29 af kommunerne med 43 pct. af landets indbyggere. Denne delanalyse er nærmere omtalt i bilag 5. På baggrund af kommunernes tilbagemelding konkluderes, at der er for store forskelle kommunerne imellem i opgørelsesprincipper til, at DS s data kan anvendes til sammenligninger på tværs af kommuner. Derimod kan de godt anvendes til at vurdere, hvordan udviklingen på landsplan i store træk har formet sig. De kommunale budgetforudsætninger De enkelte kommuner indsender hvert år i tilslutning til budgetvedtagelsen for det kommende år tal for det budgetterede antal modtagere af hjemmepleje, budgetteret timetal, pladser i ældreboliger m.v. Tallene indsendes til Indenrigsministeriet, hvorfra de er stillet til rådighed for AErådet. Fordelen ved disse tal er, at de går frem helt til 2007. Også et uddrag af disse tal indgår i de analyser, som er sendt til kommentar i kommunerne. Tilbagemeldingerne tyder på, at budgetforudsætningerne skal anvendes med endnu større varsomhed end DS s tal. Det gælder navnlig, hvor kommuner er lagt sammen. De kommunale budgetter og regnskaber Den kontoplan, Indenrigsministeriets har fastsat, slår i vidt omfang forskellige områder på ældre- og handicapområdet sammen. Fra 2006 til 2007 er kontoplanen og dens inddeling desuden ændret. Det betyder, at kommunale budgetter er et meget dårligt analyseredskab i forhold til ældreområdet. Hertil kommer, at konteringspraksis er ændret. Problemet diskuteres nærmere senere i analysen. De kommunale kvalitetsstandarder Ifølge serviceloven skal kommunen fastsætte kvalitetsstandarder for bl.a. personlig og praktisk hjælp. Disse kvalitetsstandarder skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen. Der er derfor gennemført en pilotundersøgelse med henblik på at vurdere, om disse kvalitetsstandarder kan anvendes til at kortlægge standardudviklingen evt. således, at 2006-standarderne kunne sammenlignes med de standarder, som blev vedtaget efter kommunesammenlægningerne i 2007. Det

7 viser sig imidlertid, at de færreste kvalitetsstandarder faktisk indeholder de borgerrettede informationer, som er forudsat. Pilotundersøgelsen omtales nærmere i bilag 3. 3. Udviklingen i botilbud Antallet af beboere i botilbud til ældre er i perioden 2001-2006 steget med knap 5.000. Udviklingen fremgår af figur 1. Figur 1 Beboere i boliger for ældre 2001-2006 80000 70000 60000 50000 Beboere 40000 30000 20000 10000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Plejehjem, serviceloven Beskyttede boliger, serviceloven Ældreboliger, lov om almene boliger Der er i perioden sket et fald i antallet af beboere på plejehjem på næsten 13.000 personer, mens antallet af beboere i beskyttede boliger er faldet med ca. 1300. Til gengæld er antallet af beboere på ældreboliger, der oprettes efter lov om almene boliger 5, vokset med knap 19.000. Hvis man vil have et billede af, om det er blevet lettere eller vanskeligere for den enkelte at opnå en bolig for ældre, må man korrigere for befolkningsudviklingen og befolkningens sammensætning. En sådan beregning viser, at antallet af ældreboliger set under ét er vokset med ca. 1600 ud over den udvikling, som kan henføres til, at der bliver flere ældre i de enkelte aldersgrupper. 4 4 Der er foretaget en indexberegning af hvor mange beboere i hver aldersgruppe, man skulle have forventet i 2006, hvis man for hver aldersgruppe havde samme hyppighed for benyttelse som i 2001. Beregningen fremgår af bilag 1.

8 Man skal desuden være opmærksom på, at den øgede levetid også betyder, at de ældre i gennemsnit er selvhjulpne i længere tid end tidligere. I bilag 2 er gennemført en beregning, der anslår, at virkningen af den senere aldring set over en 5-års periode kan anslås at svare til et mindre behov for ældreboliger svarende til godt 3000 boliger. Inddrages dette forhold, er der således sket en vækst i forhold til de bagvedliggende aldersforhold på ca. 5000 pladser. 5 Fra 2001 til 2006 sker der imidlertid samtidig et fald i gruppen andre botilbud til ældre på ca. 6.000 pladser. 6 Disse boliger er ikke medregnet i figuren ovenfor. Der er uvist i hvilket omfang, dette fald er udtryk for en reel reduktion. Det er sandsynligt, at der i betydeligt omfang er tale om, at nogle botilbud har skiftet regi (i lovgivningen eller i statistikindberetningerne) fra andre boliger til ældreboliger 7. Ser vi på udviklingen det seneste år, viser tabel 2 den planlagte udvikling frem til 2007 ifølge de kommunale budgetforudsætninger. Tabel 2. Udviklingen i plejehjemspladser, ældreboliger og hjemmehjælp 2005-2007 ifølge kommunernes budgetteringsforudsætninger Pladser på plejehjem Pladser i beskyttede boliger Pladser i ældrebolig og støttede private Pladser i plejeboliger, 5. stk. 2 2005 18.419 3.456 39.767 24.776 86.418 2006 14.595 2.824 39.191 29.262 85.872 2007 12.623 2.192 37.860 31.827 84.502 Det ses, at der påregnes en reduktion samtidig med, at antallet af ældre fortsat er stigende. I alt Alt i alt er der således ikke meget, der tyder på, at dækningen med botilbud til ældre har ændret sig væsentligt de senere år. Det skal dog bemærkes, at 5 Virkningen af den senere aldring modvirkes i nogen grad af, at der er sket et fald i liggetiden på sygehusene, således at en del ældre, som tidligere ville have haft sygehusophold, nu skal have ophold i ældrebolig. Dette forhold diskuteres nærmere senere. Det er ikke anslået, hvor stor betydning dette forhold har. 6 Fra 21.175 beboere til 15.053 beboere. 7 Dette sandsynliggøres af følgende sammenhæng: I perioden 2002-2006 er der 224 kommuner, hvor der er kommet flere ældreboliger. I disse kommuner er antallet af andre boliger for ældre faldet med 6.142 pladser samtidig med, at der er kommet 20.451 flere ældreboliger i disse kommuner. I den samme periode er der 46 kommuner, hvor der ikke er kommet flere ældreboliger. Her er antallet af andre boliger for ældre steget med 802 pladser samtidig med, at der er kommet 909 færre ældreboliger. Faldet i andre boliger koncentrerer sig således om de kommuner, hvor de egentlige ældreboliger vokser.

9 overførslen af ældreboligpladser fra f.eks. plejehjem til plejeboliger ikke kun er et navneskifte, men at der ofte sker en renovering og sikres en mere tidssvarende indretning. 4. Antal modtagere af varig hjemmehjælp En vurdering af udviklingen i antallet af modtagere af varig hjemmehjælp vanskeliggøres af, at hjemmehjælpen er afgrænset på forskellig måde, hvis vi ser på Danmarks Statistiks opgørelser. Dette hænger sammen med hjemmeplejens organisation i den enkelte kommune. Nogle kommuner medregner således den hjælp, der gives til beboere på plejehjem og beskyttede boliger til hjemmehjælpen. Baggrunden herfor kan være, at plejehjemmene betjenes af hjemmehjælpens øvrige medarbejdere. De fleste kommuner medregner dog ikke plejehjemsbeboerne. Fra 2002 har Danmarks Statistik spurgt hvor mange beboere på plejehjem/beskyttede boliger, der evt. indgår i hjemmehjælpstallene. I den vejledning, Danmarks Statistik har udsendt til kommunerne i forbindelse med hjemmehjælpsstatistikken, fremgår, at besvarelserne skal omfatte al hjemmehjælp incl. den, der evt. gives i plejeboliger. Derfor har man ikke opgjort i hvilket omfang, beboerne i plejeboliger, der drives efter lov om almene boliger, er talt med i opgørelsen over hjemmehjælp. Den gennemførte rundspørge viser imidlertid, at nogle kommuner tæller beboere i plejeboliger med i hjemmehjælpstallene, mens andre ikke gør det. Dette kan i nogle tilfælde hænge sammen med hjemmeplejens tilrettelæggelse i kommunen, f.eks. om beboerne i plejeboliger visiteres individuelt eller får en samlet pakke. Hvis man vil have et samlet billede af hvor mange, der får hjælp enten i hjemmet eller via institution/plejebolig, er det derfor nødvendigt at skønne hvor mange modtagere af hjælp, der ikke er omfattet af hjemmehjælpstallene. Det skønnes, at halvdelen af beboerne i almene plejeboliger får hjælp, uden at dette fremgår af hjemmehjælpstallene. De nærmere overvejelser bag dette skøn fremgår af bilag 1. Herefter viser tabel 3 udviklingen i det samlede antal borgere, der enten får hjemmehjælp eller bor på plejehjem/beskyttet bolig

10 Tabel 3. Antal modtagere af hjemmehjælp eller hjælp på plejehjem/beskyttet bolig/pleje i plejebolig 2002-2006 2002 2003 2004 2005 2006 Modtagere af varig hjemmehjælp 203.268 203.169 200.420 203.261 206.886 Heraf på plejehjem eller beskyttet bolig 10.775 9.863 5.984 7.528 6.774 Modtagere af hjemmehjælp uden for plejehjem m.v. 192.493 193.306 194.436 195.733 200.112 Beboere på plejehjem og beskyttet bolig 29.963 27.589 24.139 20.838 17.835 Beboere i plejeboliger i alment boligbyggeri, som modtager hjælp fra plejecentret, anslået 6.331 7.633 9196 10.756 14.631 Ældrepleje i alt 228.787 228.528 227.771 227.327 232.578 Note: Antal beboere i plejeboliger, der får hjælp fra plejecentret, er skønnet ud fra de kommunale budgetforudsætninger, da Danmarks Statistik først fra 2006 foretager en opdeling i plejeboliger og almene ældreboliger. Det ses, at det samlede antal modtagere formentlig er steget en smule. Der har samtidig været en stigning i antallet af ældre. På grund af usikkerheden omkring indregningen af beboere i plejeboliger, er det dog vanskeligt at sige noget sikkert om den reelle udvikling i antallet af modtagere. Der henvises til diskussionen i bilag 1 om problemets omfang. 5. Antal timer pr. modtager Danmarks Statistik opgør dels antal modtagere af hjemmehjælp dels antal timer, hjemmehjælpen omfatter pr. uge. Timerne er fordelt på tre modtagergrupper: - personer, der kun modtager personlig pleje - personer, der kun modtager praktisk hjælp (rengøring og evt. indkøb) - personer, der både modtager praktisk hjælp og personlig pleje Tabel 4 viser herefter udviklingen i antal timer pr. modtager siden 2001.

11 Timer pr. modtager Tabel 4. Udviklingen i antal timer pr. modtager 2001-2006 Personer, der kun modtager praktisk hjælp Personer, der kun modtager personlig hjælp Praktisk hjælp til personer, der modtager begge dele Personlig hjælp til personer, der modtager begge dele Gennemsnitligt timetal pr. uge (tildelte timer) 2001 1,11 6,26 1,31 7,75 2002 1,01 5,92 1,43 7,61 2003 0,92 5,8 1,34 7,24 Gennemsnitligt timetal pr. uge (leverede timer) 2004 0,82 5,87 1,36 7,36 2005 0,72 5,48 1,22 7,9 2006 0,71 5,67 1,21 8,03 Kilde: Statistikbanken, AErådet og specialkørsler fra DS. Det ses, at der navnlig er sket en markant reduktion i antallet af timer pr. modtager for den gruppe, der kun modtager praktisk hjælp. Der er dog flere forhold, der gør statistikken usikker. De vigtigste er: - Et antal kommuner har indtil 2004 indregnet vejtiden (dvs. den tid, hjemmehjælperne bruger undervejs fra den ene klient til den anden) i det opgjorte timetal. Fra 2002 har Danmarks Statistik dog spurgt hvor stor en andel af det angivne timetal, der udgjordes af vejtid. Fra 2005 er det præciseret, at vejtiden ikke skal indregnes. I 2004 udgør den indregnede vejtid for alle kommuner under ét dog kun ca. 0,5 pct. så problemet er ikke voldsomt stort, hvis man ser på hjemmehjælpen på landsplan. Derimod kan det give problemer, hvis man sammenligner den ene kommune med den anden. - Til og med 2003 opgjorde man antal tildelte timer. Fra 2004 har man opgjort antal faktisk leverede timer. Der er ikke noget, der tyder på, at overgangen til at regne i leverede timer har nogen stor betydning. 8 Alligevel er det mest korrekt at opgøre udviklingen således: - Fra 2001 til 2003 er antallet af timer pr. modtager af praktisk hjælp faldet med ca. 17 pct., hvis vi ser på den gruppe, der alene modtager rengøring m.v. - Fra 2004 til 2006 er der sket et yderligere fald på ca. 13 pct. for denne gruppe. - Der er usikkert hvor stort, faldet er fra 2003 til 2004, men der er ingen grund til at tro, at det fald, man ser år for år, ikke også skulle ske her. 8 Bl.a. fordi et betragteligt antal kommuner uanset formuleringen af spørgeskemaet fra DS er fortsat med at indberette tildelte timer, fordi de frem til 2006 ikke har haft systemer, der kunne registrere det leverede timetal. Det gælder eksempelvis Københavns kommune.

12 På grund af den usikkerhed, der er omkring tallene, er der gennemført en særskilt analyse for 163 kommuner, som efter Danmarks Statistiks bedømmelse kan sammenlignes for perioden 2004-2006. Analysen fremgår af bilag 1. Den viser omtrent samme udvikling som tabel 4. Ser man alene på de kommuner, som Danmarks Statistik siger god for, er den positive udvikling for den tunge gruppe af modtagere dog stort set væk. Alt i alt kan man groft skønne, at hjælpens omfang for den gruppe, der alene modtager praktisk hjælp, er faldet med ca. en tredjedel. For den øvrige grupper, der modtager hjemmehjælp, er billedet mere kompliceret. Tabel 4 kan således tolkes på den måde, at den tungeste gruppe dem der både modtager praktisk og personlig hjælp har oplevet en beskeden forøgelse i deres timetal på måske 3 pct. I den forbindelse må man imidlertid være opmærksom på betydningen af den udslusning fra plejehjem og beskyttede boliger, der er sket i perioden. Det bemærkes, at udslusningen ikke nødvendigvis betyder, at borgeren flyttes fysisk. Den har ofte den form, at et tidligere plejehjem moderniseres, og at de fleste beboere bliver boende. Men hvis hjælpen overgår til hjemmeplejen, påvirker det alligevel tallene, således at den gruppe, der skal have hjælp via hjemmeplejen, bliver stadig tungere. Den gruppe, som i dag får hjælp via hjemmeplejen, men tidligere var på plejehjem, er typisk ældre, der får både personlig og praktisk hjælp. For at vurdere udslusningens betydning viser tabel 5 det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer 2006 i kommuner med forskellig anvendelse af plejehjem/beskyttede boliger for personer, der modtog både personlig og praktisk hjælp.

13 Tabel 5. Andel ældre under ældreforsorg på plejehjem/beskyttet bolig og gennemsnitligt ugentligt timetal pr. klient i hjemmeplejen, der både modtog personlig og praktisk hjælp i 2006 Klientens alder Under 65 Pct. af ældre i ældrepleje, der er år 65-66 år 67-79 år 80 år + I alt Antal på plejehjem/beskyttede boliger Timer pr. klient i gennemsnit kommuner Under 5 pct. 9,95 9,77 9,65 10,78 10,36 136 5-10 pct. 7,69 7,01 6,65 7,72 7,4 19 Over 10 pct. 6,46 5,81 6,42 6,92 6,73 32 I alt 8,33 7,91 8,05 8,93 8,61 187 Note: Tabellen bygger kun på kommuner, hvor man ikke medregner anvendte timer på plejehjem, når man opgør hjemmeplejens forbrug af timer. Det ses, at de kommuner, hvor der er mange ældre på plejehjem, typisk kan klare sig med langt færre timer pr. klient i hjemmeplejen end kommuner, hvor der er få ældre på plejehjem. Ud fra tabellen kan man forsigtigt vurdere, at udslusning af én plejehjemsbeboer til hjemmepleje typisk udløser et ekstra plejebehov i hjemmeplejen svarende til 20 timer pr. uge. 9 Flere ældrechefer bekræfter i samtaler, at dette skøn er realistisk. Tabel 6 søger at skønne, hvor mange personer, udslusningen omfatter. Tabel 6. Tilgang til hjemmeplejen som følge af udslusning fra plejehjem og beskyttede boliger 2002 2003 2004 2005 2006 Beboere på plejehjem og beskyttet bolig 29.963 27.589 24.139 20.838 17.835 Heraf omfattet af hjemmeplejen, selv om de bor på plejehjem eller beskyttet bolig 10.775 9.863 5.984 7.528 6.774 Beboere på plejehjem og beskyttet bolig, der ikke er omfattet af hjemmeplejen 19.188 17.726 18.155 13.310 11.061 Tilgang til hjemmeplejen i forhold til 2002 0 1.462 1.033 5.878 8.127 Tabellen viser kun den direkte nedlæggelse af pladser. Tager man højde for den demografiske udvikling herunder den senere aldring - skal tallet være ca. 1000 pladser højere dvs. man skulle have haft ca. 1000 pladser mere ved en uændret plejehjemsandel. 10 9 Skønnet er foretaget således: Hvis en kommune flytter 10 pct. af plejeklientellet ud af plejehjemmene, synes det gennemsnitligt ugentlige timetal at stige med 3 timer for alle klienter. Da denne stigning er udløst af 10 pct. af klienterne, må de hver for sig have udløst et ekstra plejebehov på 20-30 timer. 10 Med andre ord, hvis hyppigheden af plejehjemsbenyttelse på de enkelte alderstrin var uændret, ville der være behov for ca. 1000 pladser ekstra, efter at man har korrigeret for virkningen af den senere aldring. Dette repræsenterer også et merplejehov for hjemmeplejen.

14 De omkring 9000 personer, som tidligere ville have været på plejehjem, kan i dag enten: - bo i eget hjem og få hjemmehjælp dér, - bo på et plejecenter efter lov om almene boliger og få en hjælp dér, som er omfattet af hjemmehjælpsstatistikken, - bo på et plejecenter efter lov om almene boliger og få en hjælp dér, som ikke er omfattet af hjemmehjælpsstatistikken På den baggrund skønnes forsigtigt, at tilgangen til hjemmeplejen (eller rettere hjemmeplejestatistikken) svarer til ca. 6000 personer. 11 Hvis disse personer hver modsvarer et merplejebehov på 20 timer, svarer det til 120.000 timer pr. uge. Dette svarer igen til, at ca. 13 pct. af det samlede timetal for den gruppe af hjemmehjælpsmodtagere, der både modtager personlig og praktisk hjælp, kan henføres til, at gruppen har fået et øget plejebehov blot i perioden 2002-2006. Set i forhold til tyngden i plejeopgaverne synes også det tunge klientel således at have mistet timer. Men reduktionen i timer pr. modtager har slet ikke samme omfang som for det lette klientel, og størrelsen af reduktionen er i øvrigt usikker. 6. Udviklingen 2006-2007 Der er ikke sikre data vedrørende udviklingen fra 2006 til 2007. Den rundspørge til ældreforvaltningerne, der er gennemført, peger desuden i retning af, at det er tvivlsomt, om der på et senere tidspunkt vil foreligge brugbare data for 2007, der kan sammenlignes med 2006. Dette er overordentlig uheldigt, fordi det betyder, at man formentlig aldrig får at vide hvilken betydning, kommunesammenlægningerne og den stramme økonomi i forbindelse med 2007-budgettet fik for den kommunale ældreservice. Tager man udgangspunkt i de kommunale budgetforudsætninger, fremgår den forventede udvikling af hjemmeplejen af tabel 7. 11 Selv om man ikke ved, hvor mange plejecentre efter lov om almene boliger, der er holdt uden for hjemmeplejestatistikken, kan man sige, at de sammenhænge, som fremgår af tabel 4, er uforklarlige, hvis udslusningen ikke i betydeligt omfang påvirker hjemmeplejetallene. Derfor er tallet 6000 forsigtigt.

15 Tabel 7. Timer pr. hjemmehjælpemodtager i 2006 og 2007. De kommunale budgetforudsætninger 2006 2007 Budgetteret timetal pr. uge 1.072.749 1.095.232 - heraf leveret af private leverandører 40.751 48.516 Budgetteret antal modtagere 218.390 219.846 Timer pr. modtager 4,91 4,98 Igen må man være opmærksom på, at der også fra 2006 til 2007 sker en omlægning fra plejehjem og beskyttede boliger til hjemmepleje. I tabel 8 gennemføres derfor en korrigeret beregning. Metoden er, at det budgetterede timetal korrigeres for de ekstra timer, som er en følge af, at meget plejekrævende ældre udsluses til den almindelige hjemmepleje. Ved beregningen ses der dog bort fra de kommuner, hvor hjemmeplejen allerede omfatter arbejde på plejehjem/beskyttede boliger. Her sker der selvsagt ikke noget merarbejde, fordi borgeren flyttes til en anden bolig. 12 Tabel 8. Timer pr. hjemmehjælpemodtager 2006-2007. De kommunale budgetforudsætninger 2006 2007 Budgetteret timetal pr. uge 1.072.749 1.095.232 Plejehjemsboliger 14.595 12.623 Beskyttede boliger 2.824 2.192 Plejehjemsboliger i kommuner, hvor hjemmehjælpen ikke omfatter plejehjem 9.302 7.353 Beskyttede boliger i kommuner, hvor hjemmehjælpen ikke omfatter beskyttede boliger 1.901 1.399 Timetal korrigeret for ekstra byrde siden 2006 1.072.749 1.046.212 Budgetteret antal modtagere 218.390 219.846 Timer pr. modtager, når udslusede borgere fraregnes 4,91 4,76 Tager man udslusningen i betragtning, synes der at være sket en mindre reduktion i antallet af timer pr. modtager også fra 2006 til 2007. Der er imidlertid en række usikkerhedsforhold omkring beregningen. Rundspørgen til kommunerne viste, at man mange steder havde svært ved at genkende 12 For 2006 er anvendt Danmarks Statistiks oplysninger om hvilke kommuner, der medregner plejehjem/beskyttede boliger i hjemmeplejetimerne. Det lægges altså til grund, at de samme kommunale systemer og organisationsformer er bestemmende for, om plejehjemsarbejdet indregnes i forhold til indberetningerne til DS og i forhold til budgetindberetningerne. For 2007 er det forudsat, at indregningen af plejehjem i hjemmeplejens timetal afspejler situationen i de gamle kommuner. Hvis eksempelvis en ny kommune består af tre gamle kommuner, og den ene af disse indregnede plejehjem i hjemmeplejen, og den pågældende kommune havde 25 pct. af pladserne i de gamle kommuner på plejehjem og beskyttede boliger, så lægges det til grund, at 25 pct. af pladserne på plejehjem og beskyttede boliger i den nye kommune betjenes af hjemmeplejen.

16 budgettallene. Flere steder, hvor kommuner er lagt sammen, oplyses desuden, at de gamle kommuner har anvendt forskellig praksis ved opgørelsen. Ældreforvaltningerne er i den gennemførte rundspørge blevet spurgt direkte, om der i forbindelse med budgettet eller inden for det seneste år er sket en stramning eller en lempelse af retningslinierne for tildeling af praktisk hjælp f.eks. således, at det er blevet sværere at få tildelt praktisk hjælp, hvis man ikke er plejekrævende eller sådan, at rengøringen/indkøb gennemføres mindre hyppigt. 24 kommuner har forholdt sig til dette spørgsmål. Syv af disse har strammet reglerne eller valgt et serviceniveau i den nye kommune, der er nærmest ved det laveste niveau for de gamle kommuner. 17 kommuner har omtrent uændret serviceniveau eller ligger tæt på gennemsnittet for de gamle kommuner. Blandt disse 17 kommuner er der dog seks, hvor besvarelsen er ledsaget af nye tal for antallet af leverede hjemmehjælpstimer i foråret 2007, som peger i retning af et vist fald i antallet af timer pr. modtager. Der er ingen af de 24 kommuner, hvor svarene peger i retning af en forbedring. Alt i alt må man nok konkludere, at der formentlig er sket et yderligere fald fra 2006 til 2007, men at størrelsen er usikker. 7. Kortere liggetid på sygehusene. Midlertidig hjemmehjælp De senere år har man bestræbt sig på at forkorte de gennemsnitlige liggetider på sygehusene, bl.a. ved at tilskynde kommunerne til at hjemtage færdigbehandlede patienter gennem kommunal medfinansiering. Man må forvente, at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Dette bekræftes også klart af den rundspørge, der er foretaget til ældreforvaltningerne. Den nye sundhedslov fastsætter, at genoptræning efter sygehusophold som udgangspunkt er en kommunal opgave, og loven skærper kommunernes pligt til at deltage i finansiering af sygehusbehandlingen for deres borgere, idet den kommunale medfinansiering ventes at udgøre 9,4 mia. kr. i 2007. Er patienten færdigbehandlet, skal der ydes en fast kommunal takst på ca. 1500 kr. pr. sengedag. Kravene om behandlingsgaranti m.v. vil skærpe sygehusenes interesse for at udnytte disse muligheder. Og samtidig vil afgiften øge den kommunale tilskyndelse til at hjemtage de pågældende borgere og i stedet give støtte i hjemmet.

17 Alene fra 2001 til 2005 er det gennemsnitlige antal sengedage pr. patient over 80 år faldet fra 16,4 dage til 14,3 dage. Hvis den enkelte patient havde lige så mange sengedage i 2005 som i 2001, skulle sygehusenes sengedagsforbrug for denne aldersgruppe have været 14 pct. højere. 13 En del af denne reduktion skyldes mere effektive behandlingsmetoder, men en del kan utvivlsomt også henføres til, at patienter i højere grad end tidligere udskrives, mens de endnu mangler en del genoptræning. Dette øger behovet for hjemmepleje og plejehjemspladser, men det er vanskeligt at anslå denne virkning nærmere. Som illustration kan man dog se på tildeling af midlertidig hjemmehjælp. Langt det meste af hjemmehjælpen er varig hjemmehjælp. En kommune kan imidlertid bevilge midlertidig hjemmehjælp, f.eks. hvis en person efter et sygehusophold har behov for hjælp, indtil han/hun helt har genvundet førligheden. Udviklingen er vist på figur 2. Figur 2. Midlertidig hjemmehjælp og sengedage 2001-2005 Antal modtagere af midlertidig hjemmehjælp over 67 år 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2001 2002 2003 2004 2005 17 16,5 16 15,5 15 14,5 14 13,5 13 Gennemsnitligt antal sengedage pr patient over 80 år Midlertidig hjemmehjælp 67+ Gennemsnitlig antal sengedage pr. patient Desværre er statistikken m.h.t. den midlertidige hjemmehjælp ufuldkommen. Der foreligger således ikke oplysninger om varighed eller timeforbrug, og budgetmæssigt kan de ikke udskilles fra den øvrige hjemmehjælp. 13 For alle aldersgrupper er tallet 13 pct.

18 Ved vurdering af udviklingen i hjemmehjælpens samlede volumen må den udvikling, som den midlertidige hjemmehjælp imidlertid illustrerer, tages i betragtning. 8. Udviklingen i de økonomiske rammer Den udvikling, som er beskrevet ovenfor med den midlertidige hjemmehjælp som eksempel, viser også hvorfor, det er vanskeligt at anvende budget- og regnskabstallene til at vurdere udviklingen i den service, den enkelte borger oplever. Det giver jo ikke i sig selv en højere standard i ældreplejen, at kommunerne overtager opgaver og udgifter fra sundhedsvæsnet. I en række internationale sammenligninger kan man således se, at Danmark anvender en mindre andel af BNP på sundhedsvæsnet, end man gør i de fleste lande, vi kan sammenligne os med. En del af forklaringen herpå (men langtfra hele forklaringen) er netop, at afgrænsningen mellem sundheds- og socialvæsen er forskellig i de lande, som indgår i sammenligningen. I flere lande medregnes plejehjemslignende institutioner således til sundhedsvæsnet. Men hvis grænsen mellem sundhedsvæsnets opgaver og den sociale sektors opgaver forrykkes i det enkelte land, kan det også være vanskeligt at anvende regnskabstal som målestok for standardudvikling. Socialministeriet har for perioden 2001-2006 opgjort udviklingen i de offentlige nettodriftsudgifter til ældreservice som vist i tabel 9. 14 Tabel 9. Offentlige nettodriftsudgifter til ældreservice, mia. kr., 2007- priser (afrundet) 2001¹ 2002 2003 2004 2005² 2006 Ældreservice i alt 29,3 29,6 29,6 30,0 30,1 30,7 Vækst i pct. - 1,1 0,0 1,4 0,3 1,8 Ifølge denne opgørelse er de kommunale nettodriftsudgifter til ældreservice steget med 4,8 pct. fra 2001-2006. Dette kan sættes i forhold til et demografisk betinget udviklingsbehov på ca. 4 pct. 15 14 Socialministeriets afgrænsning er anvendt som grundlag for Budgetredegørelsen 2007. 15 I såvel hjemmeplejen som i botilbud til ældre (plejehjem, beskyttede boliger og plejeboliger under ét) er aldersfordelingen: 12 pct. er under 67 år. 27 pct. er 67-79 år. 61 pct. er 80

19 Men det er ikke sikkert, at dette omtrent uændrede udgiftsniveau betyder uændret service hos fru Jensen. Dette afhænger bl.a. af følgende forhold: - hvilken betydning det har, at de ældre er blevet mere selvhjulpne - hvilken betydning det har, at sygehusene udskriver de ældre hurtigere - hvilken betydning udlicitering og privatisering har for udgiftsniveauet. Indførelse af markedsmæssig styring er fra regeringens side tænkt som et middel til at fremme fleksibilitet og god ressourceudnyttelse. Langt størstedelen af hjemmeplejen er imidlertid personlig pleje, og her har det i praksis vist sig, at ulighederne for udvikling af et privat marked er meget begrænsede, jf. tabel 1. Den påtvungne omlægning af hjemmeplejen, som er sket som følge af frit-valgs-princippet, betyder, at hver enkelt kommune hvert år skal udvikle detaljerede kvalitetsstandarder, der indholdsmæssigt svarer til en licitation. Men mange steder kritiseres, at dette blot fører til en ekstra bureaukratisk overbygning, fordi kommunen i praksis er eneste aktør for størstedelen af hjemmeplejen. I givet fald er der tale om en ekstra omkostning, som ikke giver flere timer hos fru Jensen. Det er vanskeligt at opgøre størrelsen af denne ekstra omkostning. Socialministeriet gennemførte i 2004 en rundspørge i kommunerne, der skulle kortlægge, hvad der var blevet af de 500 mill. kr., som var blevet tilført ældreområdet fra 2002 med henblik på kvalitetsforbedring og indførelse af frit-valg 16. Det skete efter, at Rigsrevisionen havde konstateret, at de kommunale regnskaber kun viste en stigning på 135 mill. kr. Socialministeriet konkluderede, at kommunerne i 2003 yderligere havde brugt 127 mill. kr. på udvikling af frit-valgs-ordningen, og at 222 mill. kr. var blevet omkonteret i forbindelse med, at visiterende medarbejdere i hjemmeplejen blev overført til ansættelse i myndighedsfunktionen med år eller mere. Antallet af 67-79 årige er steget 3 pct. Antallet af ældre over 80 år er i perioden steget med 4 pct. Stigningen er imidlertid størst for de ældste og mest plejekrævende grupper. 16 Beskrevet i Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet, notat af 27. september 2004, Socialministeriet m.fl.

20 henblik på at adskille bestiller- og udførerfunktionerne. 17 For 2004 anslog man en yderligere omkontering på 150 mill. kr. Socialministeriet har derfor efterfølgende korrigeret 2001-tallene i tabel 9 i forhold hertil. Desuden er der sket en skønsmæssig fordeling af udgifterne til ældre og udgifterne til handicappede på viste poster. De 127 mill. kr., som blev anvendt på direkte udgifter til indførelse af fritvalgs-principper, er formentlig kun en del af den samlede udgift ved overgang til de nye principper, men Socialministeriet har flere gange understreget, at en præcis opgørelse ikke er mulig. I den rundspørge til de kommunale ældrechefer, som er foretaget i forbindelse med nærværende analyse, er også spurgt hvor mange ressourcer, kommunen vurderer, at kommunen i 2007 vil bruge på udarbejdelse af kvalitetsstandarder, betjening af private leverandører, prognoser, dokumentation og økonomiske analyser af ældreområdet. De fleste kommuner bruger et par medarbejdere på disse opgaver, hvortil flere steder kommer betydelige udgifter til eksterne konsulenter. Der er dog også kommuner, som har fem eller flere fuldtidsansatte på disse opgaver (heraf flere kommuner af mellemstørrelse med ca. 50.000 indbyggere). Den største ubekendte faktor er imidlertid den tid, de enkelte, menige medarbejdere i hjemmeplejen bruger på at udfylde dokumentation, der kan fodre de systemer, man har for dokumentation m.v. Dette spørgsmål falder det helt uden for nærværende analyse at besvare. Men det må nødvendigvis inddrages, hvis man vil undersøge hvilken sammenhæng, der er mellem de økonomiske rammer og den service, fru Jensen modtager. 17 Danmarks Statistik anslår, at 1300 medarbejdere blev overført. Til sammenligning anslår DS, at de private leverandører på området i 2005 havde et personale på 1700.

21 Bilag 1. Vurdering af dataproblemerne i Danmarks Statistiks ressourceopgørelse Danmarks Statistiks ressourceopgørelse indeholder som nævnt en række usikkerhedsmomenter. I det følgende sammenfattes de vurderinger, der er taget heraf, bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra de kommuner, der har fået tilsendt beregninger vedr. deres egen kommune. Indregning af vejtid. Indtil 2004 har et antal kommuner indregnet vejtiden (dvs. den tid hjemmehjælperne bruger undervejs fra den ene klient til den anden) i det opgjorte timetal. Fra 2002 har Danmarks Statistik dog spurgt hvor stor en andel af det angivne timetal, der udgjordes af vejtid. Fra 2005 er det præciseret, at vejtiden ikke skal indregnes. I 2004 udgør den indregnede vejtid for alle kommuner under ét dog kun ca. 0,5 pct. så problemet er ikke voldsomt stort, hvis man ser på hjemmehjælpen på landsplan. Derimod kan det give problemer, hvis man sammenligner den ene kommune med den anden. Tildelte/levere timer. Til og med 2003 opgjorde man antal tildelte timer. Fra 2004 har man opgjort antal faktisk leverede timer. Dette kan give en forskel. En gennemgang af udviklingen i et antal kommuner peger dog i retning af, at forskellen i praksis ikke har været så stor, ligesom tilbagemeldinger fra kommunerne tyder på, at mange kommuner har opgjort timerne, som de altid har gjort uanset den nye spørgsmålsformulering i 2005. Indregning af hjemmehjælpstimer tildelt plejehjemsbeboere/beboere i beskyttede boliger. En sådan indregning sker som nævnt i et antal kommuner. Det er muligt at trække disse beboere fra, når man vil opgøre det samlede antal modtagere af hjemmepleje. Danmarks Statistik opgør imidlertid ikke hvor mange timer, der leveres på plejehjemmene. Dermed bliver opgørelsen mere usikker, når man skal vurdere timetallet i den egentlige hjemmehjælp. Det vurderes, at det skøn, der er foretaget over udslusningens betydning, jf. bl.a. tabel 5, i rimeligt omfang tager højde herfor. Beboere i ældreplejeboliger, der drives efter lov om almene boliger, kan være holdt ude fra hjemmehjælpstallene. Dette er en væsentlig usikkerhedsfaktor, når man skal bedømme udviklingen i det samlede antal modtagere. Rundspørgen til kommunerne peger i retning af, at almene ældreboliger er omfattet af hjemmehjælpstallene, idet de sidestilles med andre boliger. Der-

22 imod holdes plejeboliger i det almene boligbyggeri i et vist omfang uden for hjemmetalstallene. Dette fremgår af et par af de modtagne besvarelser (selv om flertallet i besvarelserne synes at indregne plejeboliger i hjemmehjælpstallene). En mulighed for at skønne omfanget af dette problem er at sammenholde Danmarks Statistiks oplysninger om antal hjemmehjælpsmodtagere, der er omfattet af frit valg, med det samlede antal hjemmehjælpsmodtagere ifølge hjemmehjælpsstatistikken. Ser vi på praktisk hjælp, får man f.eks. for Københavns kommune: Antal borgere, der enten kun får praktisk hjælp eller såvel praktisk som personlig hjælp: 16.508 Antal modtagere af praktisk hjælp omfattet af frit valg: 16.508 Tallet er det samme. Det betyder, at hjemmehjælpsstatistikken i Københavns kommune kun omfatter fritvalgs-området. Og det stemmer med, at Københavns kommune oplyser, at hjælp, der gives i tilslutning til plejeboliger drevet efter lov om almene boliger, ikke er med i statistikken. Foretager man en tilsvarende beregning for alle kommuner, får man, at knap halvdelen (med knap halvdelen af befolkningen) synes at have holdt plejeboligerne uden for hjemmehjælpsstatistikken, idet tallet for fritvalgsområdet og den samlede hjemmehjælp er det samme. Resten har en, ofte betydende, andel af hjemmehjælp, der gives uden for frit-valgsområdet. Tallene er lidt forskellige for praktisk og personlig hjælp, og beregningen indeholder i det hele taget flere usikkerhedsmomenter (f.eks. at der kan være forskelle på dette punkt på ældreboligerne i kommunen). De understøtter dog et skøn, hvorefter omkring halvdelen af beboerne i ældreplejeboliger får en hjælp, som ikke indgår i statistikken. Usikkerheden omkring udviklingen i det samlede antal modtagere betyder ikke, at man er afskåret fra at sige noget om udviklingen i antal timer pr. modtager. Udslusningen af plejekrævende ældre betyder ganske vist, at det bliver vanskeligere at vurdere udviklingen for de tungeste klientgrupper. Hvor meget mere plejekrævende er de blevet? Det kan være svært at gøre op på en præcis måde. Derimod burde der ikke være den samme usikkerhed i den anden ende navnlig af borgere, der kun modtager praktisk hjælp. Denne gruppe borgere vil normalt ikke være omfattet af udslusningen, og uanset om de, der kun modtager hjælp til rengøring m.v., bor i eget hjem eller i almen ældrepleje-

23 bolig, afspejler det tildelte/leverede timetal omfanget af den rengøring m.v., der tilbydes. Hvis der f.eks. gøres rent hver 14. dag i stedet for hver uge, vil dette sætte sig igennem som færre timer pr. uge i gennemsnit. En enkelt kommune, som har reageret på det kommunefordelte materiale, har dog gjort opmærksom på en mulig fejlkilde: Hvor de indkøb, hjemmeplejen foretager, tidligere foregik på den måde, at hjemmehjælperen købte ind, er man nu mange steder gået over til indkøbsordninger, hvor man indgår aftale med et privat firma om at levere varer til de ældre. Hvis dette har betydet, at timerne til indkøb ikke længere regnes med, kan det få faldet i den faktiske standard til at se større ud, end det er. Bureau 2000 har på baggrund af henvendelsen fra den pågældende kommune kontaktet fjorten tilfældigt valgte kommuner for at spørge, hvordan eventuelle indkøbsordninger påvirker statistikken. En af disse kommuner mener, at indkøbsordningerne påvirker statistikken. De øvrige 13 har enten ingen indkøbsordning, eller de oplyser, at de timer, som leveres som led i den private indkøbsordning, er med i de indberettede tal. Denne fejlkilde har derfor næppe noget stort omfang. Udviklingen i antal timer pr. modtager af praktisk hjælp er i det hele taget så markant, at de unøjagtigheder, der er i en del indberetninger, ikke kan forrykke resultatet afgørende. De kommentarer, som er modtaget fra en række ældreforvaltninger, går da også primært på: - at man advarer mod at sammenligne på tværs af kommunerne, - at man advarer mod at sammenligne 2007 med 2006-tallene. Derimod er der kun sporadiske bemærkninger til den udvikling i antal timer pr. modtager, som er beregnet for den pågældende kommune på grundlag af DS s tal. Kontrolberegning i 163 sikre kommuner Som en yderligere sikkerhed er der foretaget en kontrolberegning i 163 af de 270 gamle kommuner. Disse kommuner er udvalgt af Danmarks Stati-

24 stik og er kommuner, som man efter DS s opfattelse med rimelig sikkerhed kan sammenligne for så vidt angår perioden 2004 til 2006. 18 I bilagstabel 1 er herefter gennemført en beregning af udviklingen i det gennemsnitlige timetal pr. modtager i lighed med notatets tabel 4. Bilagstabel 1. Beregning af timer pr. modtager i 163 kommuner med rimelig datasikkerhed 2004 2005 2006 Leverede timer Personlig hjælp og pleje 77.729 76.707 84.214 Hjælp til nødvendige praktiske opgaver 47.446 42.806 42.250 Timer til praktisk hjælp til personer, der modtager begge dele 83.380 79.953 77.371 Timer til personlig hjælp til personer, der modtager begge dele 482.319 494.815 498.521 Modtagere Personlig hjælp og pleje 11.977 12.446 13.045 Hjælp til nødvendige praktiske opgaver 56.582 56.678 56.956 Både personlig hjælp og pleje samt hjælp til nødvendige praktiske opgaver 62.652 62.834 64.054 Timer pr. modtager Kun praktisk hjælp 0,84 0,76 0,74 Kun personlig hjælp 6,49 6,16 6,46 Praktisk hjælp til personer, der modtager begge dele 1,33 1,27 1,21 Personlig hjælp til personer, der modtager begge dele 7,7 7,87 7,78 De ændringer, der er i de 163 sikre kommuner, er omtrent de samme, som blev fundet i tabel 4. Det gælder således faldet i timer for personer, der kun modtager praktisk hjælp. Dog er det mindre sikker, at timerne til den tunge gruppe har udviklet sig positivt, hvis vi kun ser på de sikre kommuner. 18 Et lignende kommuneudvalg blev foretaget i forbindelse med bogen Hjemmehjælp:Mellem myter og virkelighed, men omfattede kun årene 2004-2005.

25 Bilag 2. Demografisk fremskrivning af behovet for ældreboliger Den demografiske fremskrivning af behovet for ældreboliger er sket ud fra antal indskrevne i de enkelte aldersgrupper i 2001 og udviklingen i middelfolketallet. Eksempelvis stiger antallet af ældre, der er fyldt 95 år, fra 5.930 til 7.243 i perioden. Man kan derfor forvente en stigning i behovet for ældreboliger for denne aldersgruppe fra 3.047 til 3.047*7.243/5930 = 3.722. Imidlertid sker der en forøgelse af den forventede restlevetid over en femårs periode, og det antages, at den enkelte borgers restlevetid er udtryk for aldringen. Den seneste opgjorte ændring i restlevetid fremgår af bilagstabel 2. Bilagstabel 2. Ændring i forventet restlevetid 2000:2001 til 2005:2006 Alder 2000:2001 2005:2006 Forventet restlevetid i år Mænd 60 år 18,92 19,94 67 år 13,79 14,73 70 år 11,9 12,67 75 år 9,07 9,64 80 år 6,75 7,1 85 år 4,9 5,08 90 år 3,44 3,56 95 år 2,44 2,44 Kvinder 60 år 22,21 23,12 67 år 16,76 17,45 70 år 14,66 15,2 75 år 11,42 11,81 80 år 8,54 8,84 85 år 6,08 6,29 90 år 4,16 4,29 95 år 2,86 2,9 Vi ser, at f.eks. 60 årige mænd får øget deres forventede restlevetid med 1,02 år. Det antages da, at virkningen af den ændrede restlevetid svarer til, at vi skal rykke 102 pct. af de 60-årige mænd ned i gruppen under 60 år, hvis deres aldring skal svare til aldringen blandt mænd under 60 år i 2001. På den måde konstrueres en justeret alder for 2006. En demografisk fremskrivning sker herefter ved, at der beregnes et forventet antal brugere af ældreboliger på de enkelte alderstrin, når man antager, at den procentvise brug af ældreboliger på de enkelte alderstrin forventes at være den samme som i 2001, og anvender den justerede aldersfordeling. Beregningen er gennemført i bilagstabel 3.