Hørsholm Kommune Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke 22. april 2015
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Om Margrethelund... 4 3. Livet på Margrethelund... 5 4. Den gode flytning... 6 5. Mad og måltider... 7 6. Livets afslutning... 8 7. Familie og netværk... 9 8. Arbejdspladsen Margrethelund... 10 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 2
1. Baggrund Hverdagsblikke er resultatet af en brugerinddragelsesproces, der er gennemført i forbindelse med udbuddet af Plejecentret Margrethelund i Hørsholm Kommune. Brugerinddragelsen skal sikre, at flere forskellige perspektiver på den fremtidige opgaveløsning bringes i spil. Det giver samtidig mulighed for nytænkning i forhold til driften af Margrethelund. Brugerinddragelsens resultater præsenteres nedenfor som en række hverdagsblikke. De er tematisk opdelt og vil indledningsvist indeholde en række overvejelser og fokusområder. Hverdagsblikkene er blevet til ved interview med beboere, beboer- og pårørenderåd og medarbejdere, centerlederen på Margrethelund samt Seniorrådet og Handicaprådet i Hørsholm Kommune. De skal ikke opfattes som kravspecifikationer, men som oplæg til og ramme for dialogen mellem Hørsholm Kommune og den enkelte tilbudsgiver. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 3
2. Om Margrethelund Plejecentret Margrethelund består af en hovedbygning, som tidligere har huset en klædefabrik. Det åbnede som kommunalt plejecenter i 1995. Hovedbygningen består af 14 boliger. Dertil er der en fløj med boligafsnittene Øst og Vest, hvor der er 21 plejeboliger, et fællesrum, hvor der er køkken/alrum kombineret med en hyggekrog samt vaskefaciliteter i separate rum i de to boligafsnit. Margrethelund er et lille plejecenter med plads til 35 beboere, hvor det intime og den hjemlige stemning er i højsædet. Den enkelte plejebolig består af en stue, som også fungerer som soverum, badeværelse, tekøkken med kogeplader, køkkenvask, højskab/klædeskab og køleskab. De fleste boliger i boligafsnittene har egen udgang til en lille terrasse. I kælderen er der en træningssal, hvor beboerne kan deltage i vedligeholdende træning under vejledning af terapeuter og plejepersonale. Beboerne på Margrethelund har en forholdsvis høj alder. De yngste er midt i 80 erne. De ældste er tæt på 100 år. De fleste af beboerne har haft et meget aktivt liv og kommer fra området omkring Margrethelund. Borgerene i området er generelt højt uddannet, og de forventer et højt serviceniveau. Beboerne har mange forskellige sygdomme - både fysiske og kognitive. Mange beboere har desuden pårørende, der er meget aktive i beboernes hverdag, og som stiller krav til samarbejdet med Margrethelund. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 4
3. Livet på Margrethelund Livet på Margrethelund er kendetegnet ved, at man lægger vægt på det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Det betyder, at der tages individuelle hensyn, hvor det er muligt. Der er samtidig en forventning om, at de borgere, der kan selv, skal selv. Det kan dog være et dilemma, at nogle beboere har haft folk ansat til at gøre de praktiske ting i hjemmet. Der er derfor behov for, at personalet er meget kompetent og kreativ, når de skal motivere beboerne til at deltage i hverdagslivet. For hvis man har haft ansatte til at lave mad, er det gode hverdagsliv ikke nødvendigvis at være med til at skrælle kartofter. Beboerne bestemmer selv, hvornår de vil stå op om morgenen, og hvor og hvornår de vil spise morgenmad. En medarbejder forklarer det således: Man skal gå i dialog med beboerne i øjenhøjde. Det er vigtigt at høre beboerne og graduere sine egne forventninger og intentioner i forhold til, hvad den enkelte beboer mener, der er livskvalitet for ham eller hende. Det skal være en ligeværdig dialog. Personalet imødekommer beboernes ønsker og skriver dem ind i døgnrytmeplanen, som også er tilgængelig for beboeren. Vi forsøger at lave en døgnrytmeplan ud fra beboernes behov. Vi taler med dem om, hvordan deres hverdag har været tidligere. Så hvis de vil sove til klokken 10, så prøver vi at imødekomme det. Aktiviteter og omgivelserne Margrethelund har et fast aktivitetsprogram, hvor der blandt andet er mulighed for at deltage i musik og dans og at male og tegne. Højdepunktet for beboerne er busturen om fredagen, hvor der kommer en bus med chauffør og kører dem på ture ud i det blå. Både beboere, pårørende og personalet er også meget glade for Frikadelleaftenerne, som holdes den 2. tirsdag i hver måned. Det er de pårørende, der står for arrangementet. Centerlederen deltager også, og så er der ellers spillemandsmusik og hygge på programmet. Om aftenen er der normalt højtlæsning, og der synges sammen. Indimellem planlægges der aktiviteter i weekenderne, så de pårørende har bedre mulighed for at deltage. Det betyder også meget for både beboere og personale, at Margrethelund ligger i stille og naturskønne omgivelser. Der er blandt andet en lukket have, hvor beboere og pårørende kan gå tur eller grille. Der er ligeledes vandreture i parken omkring Margrethelund, hvor der sommetider er pårørende, der går med. Det betyder, at beboerne oplever, at der er en dejlig atmosfære og nogle gode bygninger på Margrethelund. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 5
4. Den gode flytning For mange beboere er det en svær og stor beslutning at flytte i en plejebolig. Flytningen kan være forbundet med sorg og krise, hvis den for eksempel skyldes, at ægtefællen er død, eller at man ikke længere magter at drage omsorg for den borger, der flytter ind. Samtidig kan der være en stærk oplevelse af tab i forhold til den bolig, som borgeren flytter fra. To af beboerne forklarer det således: Min datter kiggede på de forskellige plejehjem. Hun kunne godt lide Margrethelund. Jeg fik en midlertidig plads efter et hospitalsophold, men vi blev enige om, at jeg ikke kunne komme hjem igen. Det var en hård beslutning, for det er svært at forlade et sted, man har levet i 50 år. Det var en besværlig flytning. Mine børn turde ikke sige det til mig. De sagde, det var en beskyttet bolig, men det var jo et plejehjem. Men jeg kunne ikke klare mig selv, så der var desværre ikke noget at gøre. Personalet opfordrer derfor kommende beboere og pårørende til, at de besøger Margrethelund, inden den kommende beboer flytter ind, så de allerede der kan tale om forventningerne til livet på Margrethelund. Særlige hensyn Borgerne kan være udfordret af funktionstab som følge af eksempelvis en demenssygdom. De er derfor særligt udsatte for forandringsbetinget stress og nye indtryk i forbindelse med flytningen. Derfor skal der tages særlige hensyn til disse borgere. På selve indflytningsdagen modtages den nye beboer af sin kontaktperson, og ved det første måltid i spisestuen præsenteres han eller hun for sine nye naboer. Inden for den første måned holdes to samtaler: - En indflytningssamtale, som primært vedrører praktiske forhold. - En samtale med kontaktpersonen, social- og sundhedsassistent/gruppekoordinator samt eventuelt en terapeut, hvor der tales om ønsker og behov i relation til samarbejdet. Der kan være stor forskel på flytninger, så personalet er opmærksom på borgernes reaktioner. Det betyder, at der er et tæt tværfagligt samarbejde, der sikrer, at hele organisationen er forberedt på at modtage den enkelte beboer. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 6
5. Mad og måltider Måltiderne på Margrethelund er noget, der fylder rigtig meget for beboerne. En af beboerne siger således: Det er god og varieret mad. Til frokost er der for eksempel smørrebrød. Hvis man ikke kan lide maden, er det muligt at få noget andet. Det skal blot bestilles på forhånd. Ved måltidet sidder beboerne for det meste på deres faste pladser i spisestuen. Der er to retter til aftensmaden og smørrebrød til frokost. Der er kaffe og kage om eftermiddagen, og der er altid mulighed for et mellemmåltid. Måltiderne inkluderer drikkevarer. Morgenmaden kan beboerne til gengæld spise der, hvor de selv ønsker det. Menuplanen udkommer månedsvis og hænger på opslagstavlen samt udleveres efter ønske til alle beboere. Hvis en beboer ikke er hjemme og derfor ikke spiser med i hele døgn, har han eller hun mulighed for at afbestille maden. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 7
6. Livets afslutning Det er de færreste borgere, der flytter i plejebolig, som også flytter fra plejeboligen igen. Derfor er livets afslutning en naturliglig del af hverdagen på Margrethelund for både beboere, personale og pårørende. En medarbejder siger: Vi er til stede, når en beboer nærmer sig livets afslutning. Man skal ikke dø alene. Vi sørger for, at der hele tiden er en i rummet, så vidt det er muligt. De pårørende er der naturligvis oftest også. Der tales også om livets afslutning i forbindelse med indflytningssamtalen, eller på et andet relevant tidspunkt. Detaljerne drøftes med både beboere og pårørende, og det aftales, hvordan den sidste tid skal være. Ønskerne skrives ind i døgnrytmeplanen. Margrethelunds centerleder deltager altid i kirken ved begravelser og følger op i forhold til de pårørendes oplevelser af den sidste tid på Magrethelund. Det er også en vigtig måde at få afsluttet det med Margrethelund på for de pårørende, forklarer hun. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 8
7. Familie og netværk Når en borger flytter ind, følger der i mange tilfælde også en familie og netværk med. Og de er lige så forskellige som beboerne og har vidt forskellige forudsætninger, ønsker og forventninger. Derfor er det vigtigt at arbejde med relationen til familie og netværk. De skal føle sig velkomne og inddraget. For de pårørende er der et ønske om at udvikle samarbejdet og dialogen, så de fortsat har mulighed for at blive en aktiv medspiller i udviklingen af Margrethelund. For nogle pårørende er det en udfordring, at de bor langt væk. Det er derfor muligt at overnatte på Margrethelund særligt ved akut og alvorlig sygdom er det rart at kunne være tæt på beboeren. Margrethelund har en weekendseng, som pårørende og netværk kan låne. Beboerne og deres pårørende kommer ofte fra ressourcestærke miljøer, så der er behov for, at personalet har en særlig forståelse for den lokale kultur og de særlige kendetegn, der er i mødet med beboere og pårørende. De skal for eksempel være opmærksomme på, at de ikke altid vil møde et afstemt og enigt netværk eller familie til beboeren. Ligesom der kan være forskel på netværkets/de pårørendes ønsker og beboerens egne ønsker. Kommunikation Det er vigtigt for de pårørende, at de bliver orienteret om livets gang på Margrethelund. Det kan for eksempel være via et nyhedsbrev, hvor der står noget om fødselsdage, nye beboere og dødsfald samt at gøre Margrethelunds hjemmeside mere dynamisk med flere informationer om livet på Margrethelund. De pårørende lægger vægt på, at personalet giver sig tid til at tale med dem om forventningerne til beboernes pleje og omsorg, så de kan tilpasses den enkeltes varierende behov. De vil i den forbindelse gerne have faste møder med personalet. Ønsker Nogle pårørende ønsker, at der er tilkøbsydelser på Margrethelund. De vil samtidig sætte stor pris på, at den fremtidige leverandør vil sætte en professionel og erfaren leder i spidsen for Margrethelund. Der er et aktivt bruger- og pårørenderåd på Margrethelund, og Seniorrådet i Hørsholm Kommune har en repræsentant, der besøger Margrethelund, og som varetager beboernes interesser. Seniorrådet lægger vægt på, at borgerne i Hørsholm Kommune er trygge, og at det sundhedsfaglige niveau i kommunens plejecentre er højt. Endelig sætter de pårørende stor pris på, at Margrethelund er et lille plejecenter, hvor der er ro og tryghed for deres nærmeste. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 9
8. Arbejdspladsen Margrethelund Personalet på Margrethelund består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt en sekretær. Der bliver lagt særlig vægt på, at der er mange sygeplejersker, og at de deltager i den daglige pleje. Det betyder, at Margrethelund er kendetegnet ved et fagligt højt niveau, hvor der er fokus på forebyggelse og på at undgå indlæggelser. Der er sygeplejersker på Margrethelund i dag- og aftentimerne, om natten på aftalt tidspunkt samt på tilkald, og alle sygeplejesker har været på kursus i palliation. Der er generelt et godt samarbejde mellem sygeplejerskerne og borgerens praktiserende læge. På Margrethelund er de meget glade for at uddanne elever og studerende. I boligafsnittene Øst og Vest er der gruppekoordinatorer, der er ansvarlige for den daglige koordinering af opgaverne. Det er en social- og sundhedsassistent, som sammen med social- og sundhedshjælperne er kontaktpersoner for beboerne. Kontaktpersonen står for at planlægge og varetage plejen i samråd med gruppekoordinator og afdelingslederen. Ifølge medarbejderne er Margrethelund en god arbejdsplads, hvor medarbejderne kender hinanden og arbejder på tværs. En medarbejder forklarer: Vi er gode til at håndtere konflikter og samle hinanden op, hvis det er nødvendigt. Der er mulighed for at gå i dialog i dagligdagen. Det betyder, at der er hurtigere action i forhold til forskellige ting. Det er også altid muligt at få fat på en terapeut, og der er generelt mange fagligheder at trække på. Flere medarbejdere har været ansat i mange år, fordi de synes, at Margrethelund er en god arbejdsplads. Nogle af medarbejderne har tidligere oplevet leverandørskift. Personalet synes i det hele taget godt om Margrethelund, fordi det er småt og intimt. Det har samtidig stor betydning for personalet, at der er mange fagligheder at trække på i hverdagen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - www.klk.kl.dk 10