Den grønne korsfarer Energifråds skal koste kassen, siger Christine Feldthaus

Nyhedsmagasin fra COWI om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November 2009 nr. 25 Den grønne korsfarer Energifråds skal koste kassen, siger Christine Feldthaus

Nyhedsmagasin fra COWI om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November 2009 nr. 25 Energifråds skal koste kassen, Kom en alge i Alger kan både rense spildevand, opsuge CO2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende lande på området tanken 32 4 På korstog for klimaet Livsstilseksperten Christine Feldthaus og den professionelle rådgiver Jens Eg Rahbek giver gode råd til at spare CO 2 i hjemmet. 10 Smutvej over Københavns Havn Cyklisterne vinder så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen overstiger omkostningerne ved at opføre Bryggebroen. 11 Sovepladser til alle Fredede flagermus får nye hjem på Assistens Kirkegård. 12 Smid væk-kulturen erstattes med bæredygtighed cowi har som den første rådgiver i Danmark indgået en samarbejdsaftale med bæredygtighedskonceptet Cradle to Cradle. 17 Kyssebroen i København Den grønne korsfarer siger Christine Feldthaus Mange orker ikke at høre om miljø, men nogle gider at høre på mig, som de kender fra fjernsynet, siger livsstilsekspert Christine Feldthaus. Foto: Ulrik Jantzen Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra COWI. Feature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk Christina Tækker, cht@cowi.dk Henrik Larsen, hkln@cowi.dk Design og layout Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk Marianne Rom, mrom@cowi.dk Helle Martini, hmar@cowi.dk Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk Mette Schou, msux@cowi.dk Redaktionen sluttet den 12. november 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag 11.000, tryk Schultz Grafisk ISSN 1903-8895 Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 www.cowi.dk, www.cowi.com COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres. Knivskarpt lys Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen føles som om, at man er der i virkeligheden 18 22 Stenurt på toppen Grønne tage breder sig over hele verden som et værn mod stigende regnmængder. Nu er turen kommet til København. 25 Huset er fyldt med ruder Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus på Langelinie. De giver byen tilbage til beboerne Cyklisterne har snuppet asfalten fra bilisterne på Nørrebrogade. Det skaber rum for et nyt byliv på en af Københavns mest trafikerede gader 26

Vi skal have en grøn revolution Livsstilseksperten Christine Feldthaus og cowi-rådgiveren Jens Eg Rahbek er begge ferme til at spare energi, og de er enige om en ting: Energibesparelser i private hjem kan ikke stå alene, hvis CO 2 -målene skal nås Er der to, som ved noget om at leve en miljøbevidst hverdag, er det Christine Feldthaus og Jens Eg Rahbek, som gerne vil sætte grænser for, hvor meget vi alle sammen må udlede af CO 2. Af Eva Isager Livsstilsdullen med den røde mund er gået hen og blevet miljøbevidst. Og det i en sådan grad, at hun griner hele vejen hjem fra supermarkedet på sin nye elektriske cykel lastet med grøntsager og begejstret fortæller, at fryseren er smidt ud. Christine Feldthaus, som selv står bag udtrykket livsstilsdulle, indrømmer, at hun for bare et par år siden var komplet uengageret i at skrue ned for energiforbruget. Siden er det lykkedes hende og familien at skære næsten 50 procent af deres CO 2-forbrug i Vanløseparcelhuset, hvor miljøhensyn er sat over magelighed. Der er gået sport i at spare CO 2. Feature har inviteret energieksperten til at møde en professionel, seniorfagleder i cowi Jens Eg Rahbek, som er civilingeniør og arbejder med bæredygtigt byggeri. De skal udveksle erfaringer om, hvordan en familie i eget hus kan tænke miljøet ind i hverdagen, men samtalen, som finder sted hjemme hos Christine Feldthaus, udvikler sig. Jens Eg Rahbek (JGR): Christine, du har fået sat nye lavenergiruder i jeres hus, men investeringen er ikke rentabel i forhold til tilbagebetalingstiden, og sådan er det med en del energibesparende foranstaltninger. Der findes ikke ret mange som du, som sparer energi alene af hensyn til miljøet. Christine Feldthaus (CF): Nej, men vi kan ikke tillade os at blive ved at tænke i kroner og ører. Jeg er faktisk rigtig bekymret for konsekvenserne af drivhuseffekten. Jeg kom hovedkulds ind i det med klimaet, fordi et forlag bad mig skrive en bog ( Feldthaus skruer ned, red.), men området bliver mere og mere spændende. Mange orker ikke at høre om miljø, men nogle gider høre på mig, som de kender fra fjernsynet, så jeg rejser land og rige rundt og fortæller, hvordan man kan skrue ned for sit energiforbrug uden at leve som en munk. Jens Eg Rahbek er tilpas imponeret over Christine Feldthaus regnvandstønde, som samler regnvand fra taget. Vandet bruges til at vande haven. Investering i et tættere hus JGR: Vi har gjort nogle af de samme ting som Christine i vores selvbyggede husbåd i Sluseholmen, f.eks. isoleret den godt og sat lavenergiruder i. Båden bliver opvarmet med havvand. Jeg henter varmen ud af vandet med en varmepumpe og supplerer med en brændeovn. Det er samme system som i jordvarme. CF: Havvand? Nej, hvor sjovt. Jeg tænder helt vildt på sådan noget Georg Gearløs. Det kunne jeg da godt tænke mig at se. JGR: Kom forbi, så giver jeg en kop kaffe. CF: Vi har overvejet jordvarme, men vores grund dur ikke til det. Vi bruger kun 9.000 kroner om året på opvarmning af huset på 120 kvadratmeter, men jordvarme sviner mindre end fjernvarme, som vi har nu. Vi kunne også godt tænke os en solfanger, men vi holder lige en pause med udgifterne, fordi vores nye tag og nye vinduer har kostet 450.000 kroner. Der burde være grænser for, hvad vi må udlede af CO 2, og overskridelser skulle koste kassen Christine Feldthaus, livsstilsekspert 4 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Parcelhuset i Vanløse er fuld af sparepærer. Det kan godt være, vi bliver en smule grønne i hovederne af dem, men der er jeg altså meget pragmatisk, siger Christine Feldthaus. Fotos: Morten Larsen

JGR: Jeg synes, du skal holde fast i fjernvarmen, som udnytter overskudsvarmen fra afbrænding af affald. Affaldet skal brændes af under alle omstændigheder. CF: Det irriterer mig bare, at uanset hvor dygtig jeg er til at spare på varmen vi sidder med tv-sokker og har lagt 200 millimeter ekstra isolering på loftet så betaler vi det samme, fordi der er en fast afgift på fjernvarme. Selleribøffer, nej tak Er der noget, som det har været umuligt at spare på? CF: Der er ikke noget, som er umuligt, men det sværeste for mig har været at skære ned på de oversøiske flyrejser, som koster rigtig meget brændstof. Og så vil den 14-årige altså blæse på miljøet, og når han har stået fem minutter under bruseren, er vi nødt til at spørge, om han vil være sød at komme ud. Vi har to kødløse dage om ugen, og hvis den står på selleribøffer, skrider han over til sin far. Vi skal også vænne ham til at slukke lyset efter sig og tv et. Jeg kan ikke tåle det røde standbylys. Christine Feldthaus har solgt sin bil og købt en elcykel, som hun spurter af sted på uden at trampe særlig hårdt i pedalerne. Alligevel giver den god motion. JGR: Vi har fire børn, og det er ikke meget bedre hos os. Der er typisk gang i playstation, tv og musikanlæg på én gang. CF: Ha-ha, du har for mange børn. Børn er noget skidt for klimaet på den anden side kan de måske også få os til at gøre noget. Jeg vil ikke have, at min søn engang siger til mig, at jeg var et miljøsvin. JGR: Hvis vi breder snakken om teenagere lidt ud, så er det egentlig ikke så vanskelig at skære ned på energiforbruget, men problemet er at få alle danskere til at gøre det. CF: Vi skal have en grøn revolution, og i den forbindelse opererer jeg med tre grupper: Dem, som synes, at klimasagen er mode uden indhold, de motiverede, som har købt to sparepærer, men ikke fattet, at de kan spare meget mere energi ved at udskifte kummefryseren, og endelig de frelste, som jeg selv tilhører. Man skal gå benhårdt efter at flytte midtergruppen, måske ved at energiselskaberne sender konsulenter hjem til folk for at fortælle dem, hvor det er smart at spare. JGR: Vi kan kun nå CO2-målene ved at supplere det private ansvar med kollektive initiativer, f.eks. gennem afgiftspolitikken, og ved at producere mere vedvarende energi. Transportområdet er også spændende at se på, og f.eks. skal elbilen videreudvikles. CF: Der burde være grænser for, hvad vi må udlede af CO 2, og overskridelser skulle koste kassen. Folk ville blive bevidste om deres energiforbrug og gå i gang med at spare. Det er altså ikke noget stort offer. Industrien skal også se på sin CO 2-belastning, og selvfølgelig skal vores politikere ind over. De taler meget, men handler for lidt. @ Jens Eg Rahbek, seniorfagleder jgr@cowi.dk Vi kan kun nå CO2- målene ved at supplere det private ansvar med kollektive initiativer, f.eks. gennem afgiftspolitikken, og ved at producere mere vedvarende energi Familiens gamle skabsfryser er smidt ud og erstattet med et køleskab med en lille 21-liters fryser. Det sparer 223 kilo CO2 om året. Jens Eg Rahbek, seniorfagleder, COWI Feldthaus' 5 stærke miljøråd Undlad at fyre for kragerne. Sørg for, at boligen er velisoleret, og invester i lavenergiruder. Tjek, om dit fyr eller fjernvarmeanlæg er indstillet korrekt. Spar på vandet. Kig på toilettet og vandhanerne. Skift til et vandbesparende toilet, og få monteret vandbesparende perlatorer på vandhanerne, hvis du ikke allerede har det. En ti år gammel vaskemaskine bruger dobbelt så meget vand som en ny. Spar på strømmen. Brug sparepærer og elspareskinner og tjek, om de hårde hvidevarer er up to date. Sluk standbystrøm på tv, dvd og andre elektroniske apparater. Lad bilen stå. Tag kollektive transportmidler, eller tag cyklen eller gå de kortere distancer. Flyrejser er gift for CO2-regnskabet. Forbrug mindre. Indfør en kødløs dag eller to om ugen. Undgå at smide fødevarer ud. Og brug indkøbsnet i stedet for plasticposer. Sådan ser elcyklen ud. Den kan snildt transportere 20 kilo grøntsager bagpå. Familien har lige fået sat lavenergiruder i huset, og Jens Eg Rahbek forklarer, at investeringen er god for klimaet, men svær at hente hjem i kroner og ører. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

2 Sådan sparer du på energien Få Jens Eg Rahbeks gode råd til, hvor du kan spare energi i privaten, og hvordan du får en grønnere hverdag 1 Luk døren Tætn døre og vinduer. 13 9 2 3 4 Slut med flyturen Spring udlandsrejser over det koster på CO 2-kontoen. Brug energi fra græsplænen Udskift olie og gasfyr med fjernvarme eller varmepumpesystem, hvor du f.eks. udnytter varme fra jorden. Gem varmen i gulvet Varme kan lagres i gulvet om natten og bruges som gulvvarme om dagen i såkaldte termoaktive betonkonstruktioner. 5 Madlavning i køkkenet Undgå for mange røde bøffer. Kvæg udleder metan, der ligesom CO 2 bidrager til klimaændringer. 7 6 Mere græs Grønt er bæredygtigt. Også i haven. Undgå store områder med belægninger som asfalt, og så i stedet græs. Det suger vand til sig under kraftige regnskyl og belaster ikke det offentlige kloaksystem. 12 9 7 8 Hus med ekstra uld Isoler dit hus med ekstra mineraluld og bedre isolerende vinduer. Udskift din gamle bil til elbil Udskift din bil med en elbil. Elbiler forventes at blive fremtidens bæredygtige privatbil. 10 1 9 Solceller på taget Læg solceller og solvarmepaneler på taget. Solceller producerer elektricitet, og solvarmepaneler producerer varmt brugsvand. 11 5 10 11 Udskift pærerne Skift dine pærer ud med lavenergipærer. Ud med dine gamle hvidevarer Skift dine gamle energikrævende hvidevarer ud med nye A+mærkede køleskabe og komfurer. 12 Sluk for strømmen i stuen Sluk for kontakten for alt udstyr som f.eks. storskærme, dvd-afspillere og tv-bokse, så du undgår standbyforbrug. 13 Frisk luft Installer et ventilationsanlæg på taget med varmegenvinding. 4 8 6 3 8 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Kilde: Jens Eg Rahbek, COWI. Illustration: Mediafarm Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 9

Bryggebroen er en god forretning Af Christina Tækker Bryggebroen, der forbinder den centrale del af København via Fisketorvet med Islands Brygge, har været en god investering for samfundet. Det viser en ny samfundsøkonomisk analyse, som cowi har foretaget for Københavns Kommune. Analysen peger på, at broen har givet cyklisterne en smutvej over Københavns Havn, så de vinder så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen overstiger omkostningerne ved at opføre broen. Dermed vurderer cowi, at forrentningen af Bryggebroen er fuldt ud på højde med andre offentlige anlægsinvesteringer som f.eks. den kommende faste forbindelse over Femern Bælt og opgraderingen af jernbanen mellem København og Ringsted. Resultatet bygger på et metodegrundlag, som cowi har udviklet på basis af eksisterende materiale og skønsmæssige antagelser. Metodegrundlaget er brugt til at gennemføre samfundsøkonomiske vurderinger af Bryggebroen og ombygningen af krydset i Gyldenløvesgade. Bryggebroen har medført betydelige gevinster for cyklisterne, viser en ny samfundsøkonomisk analyse Ingen forankret metode Der findes ikke en forankret metode til at vurdere og opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenser af cykelprojekter i Danmark. For at kunne behandle cykeltrafikken på lige fod med andre former for transport og forbedre mulighederne for at prioritere inden for transportområdet er der derfor behov for et bedre planlægningsgrundlag, siger økonom i cowi, Jonas Herby. Det nye metodegrundlag for cykeløkonomi minder om det, man traditionelt anvender ved samfundsøkonomiske analyser af store vej- og jernbaneprojekter. Ligesom ved normale samfundsøkonomiske analyser vurderer man blandt andet tidsbesparelser og kørselsomkostninger for cyklisterne, men som noget nyt opgør man også gevinster, der er forbundet med blandt andet sundhed, større tryghed og rekreative værdier. @ Jonas Herby Økonom johr@cowi.dk www.cowi.dk/bryggebroen Københavns Kommune www.kk.dk/borger/ ByOgTrafik/cyklernesby/ Samfundsoekonomi.aspx Foto: flickr Fredede flagermus får nye hjem Flagermusene, der holder til på Assistens Kirkegård, har fået nye huler til at sove i. Inden længe vil en del af kirkegården nemlig blive omdannet til byggeplads, så anlægsarbejdet på Cityringen kan gå i gang. Inden træerne på det cirka en hektar store område blev fældet i oktober, sikrede biologer, at de fredede flagermus ikke sad i www.cowi.dk/flagermus Hør lyden af flagermus de træer, der skulle fældes, og havde fået nye sovepladser. Opgaven er den første i rækken, hvor Metroselskabet skal opføre byggepladser og stationer i nogle af byens grønne områder. @ Martin Vestergaard, biolog, mav@cowi.dk 10 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Cyklister vinder tid ved at krydse Københavns Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11 Havn over Bryggebroen. Foto: flickr

Som den første danske rådgiver har cowi indgået en samarbejdsaftale med opfinderne af bæredygtighedskonceptet Cradle to Cradle, der går ud på, at forbrug skal skabe positiv værdi for natur og omgivelser 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

Af Kathrine Schmeichel use, der fungerer som træer ved at rense luft og vand. Aflagte tæpper, der bruges som brændstof i produktion af cement eller genbruges i nye tæpper. Det er nogle af de eksempler, som indgår i konceptet Cradle to Cradle, vugge til vugge, der går ud på at udforme produkter, byer og bygninger, så de yder et positivt bidrag til omgivelserne i stedet for at belaste dem. Det kan ske ved f.eks. at producere energi, biomasse og frisk luft. Samtidig skal alle elementer kunne indgå i biologiske Cradle to Cradle Cradle to Cradle (C2C) har vundet indpas i Holland og hos flere internationale virksomheder. Blandt andet er den hollandske regering i gang med at lave bæredygtighedsstandarder for deres offentlige indkøb (40 milliarder euro årligt), hvor der gives præference, hvis de opfylder C2C-kriterierne. I millionprovinsen Limburg har lokale, regionale og nationale interesser fundet sammen under sloganet En ny industriel revolution. Nike har med udgangspunkt i C2C designet en skolinje, Nike Considered, af nedbrydelige og genanvendelige materialer, og verdens største producent af kontormøbler, Steelcase, har mere end 30 C2C-certificerede produkter. Blandt andre C2C-tiltag kan nævnes: Komposterbare t-shirts fra Trigema. Bh fra Triumph, som kan up-cycles og indgå i en teknisk cyklus. Desso er i gang med at udvikle tæpper, der kan formuldes i gartnerier, og tæppedelene i deres nuværende tilbagetagningsordning bruges blandt andet som brændstof i cementproduktion eller indgår som råvarer i nye tæpper. EPEA er sammen med Océ ved at udvikle en printer, der kan rense luften. AkzoNobel og EPEA har udviklet en luftrensende maling, der snart kommer på markedet. Philips er i gang med at udvikle C2C-elektronik og har netop sendt sin første støvsuger i handlen. C2C-certificerede Climatex-tekstiler, der bruges i de nye airbus-fly og KLM's fly, bidrager til et sundt indeklima og er så rene, at man kan spise dem. Rådhuset i den hollandske by Venlo skal bygges, så det fungerer som et træ, hvilket blandt andet vil sige, at materialer skal kunne indgå i tekniske og biologiske kredsløb, at bygningen bidrager positivt til biodiversiteten, og at spildevandet fra bygningen er rent. eller tekniske kredsløb og således fungere som næring for nye produkter eller naturen. Dermed spilder man hverken affald eller udleder skadelige stoffer. Cradle to Cradle-tankegangen, der er udviklet af den tyske kemiker Michael Braungart og den amerikanske arkitekt Willliam Mc- Donough, breder sig i øjeblikket over hele verden fra offentlige myndigheder i Holland og Californien til producenter som Philips, Steelcase og Nike. Miljøchef i Dansk Industri, Bjarne Palstrøm, har til magasinet Ingeniøren udtalt, at han tror, at principperne bag Cradle to Cradle om ti år vil være indarbejdet i alle designmanualer. COWI er først i Danmark cowi har som den første rådgiver i Danmark indgået en samarbejdsaftale med Cradle to Cradle-firmaet EPEA (Environmental Protection and Encouragement Agency). Aftalen, der indebærer sparring på cowis projekter og medarbejderkurser i Hamborg, er blandt andet kommet i stand takket være de personlige kontakter, som miljøkonsulent for bæredygtig udvikling i cowi, Jasper Steinhausen, har etableret. Gennem et af sine mange netværk mødte han nemlig folkene bag den danske afdeling af EPEA Vugge til Vugge og blev begejstret for konceptet. Jeg er tiltrukket af, at tankegangen bag Cradle to Cradle er at skabe positive forandringer i samfundet og ser også et stort forretningspotentiale, fordi konceptet repræsenterer en udvidet form for bæredygtighed, der er meget oppe i Jeg er tiltrukket af, at tankegangen bag Cradle to Cradle er at skabe positive forandringer i samfundet Jasper Steinhausen, miljøkonsulent for bæredygtig forretningsudvikling, COWI tiden. Dertil kommer, at jeg synes, det er inspirerende, at man som rådgiver tænker på, hvordan et projekt kan give varige, positive bidrag til omgivelserne frem for at fokusere på, hvordan man kan minimere problemerne, siger Jasper Steinhausen. En af de 12 cowi-medarbejdere, der skal på kursus hos Cradle to Cradle-skaberen Michael Braungart i november, er Martin Uhre, der er fagkoordinator for bygningskonstruktioner med speciale i træ. Han ser frem til at få et endnu bredere perspektiv på bæredygtigt byggeri: Jeg opfatter Cradle to Cradle som en måde at tænke på, der kan bruges som et inspirationsværktøj til at gøre byggeri mere bæredygtigt, idet man ikke kun ser på driften af huset som f.eks. energiforbrug men også inddrager proces og materialer i forbindelse med selve opførelsen af byggeriet og den efterfølgende nedbrydning og genanvendelse. Lang vej til en revolution Ud over at virke holistisk i naturens kredsløb er idéen bag konceptet ifølge Michael Braungart, at frembringelserne også har kvalitet og kan betale sig, og at forbrug er en del af løsningen, som Jasper Steinhausen formulerer det. Jeg synes, det er fascinerende, at cowi gennem sin store kontaktflade faktisk kan være med til at udbrede tankegangen bag Cradle to Cradle og dermed påvirke samfundet i en bedre og mere bæredygtig retning, siger Jasper Steinhausen og fortæller, at han i øjeblikket arbejder på at gøre vugge til vuggeprincipperne mere konkrete. I samarbejde med henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og videnskabsforfatteren Tor Nørretranders forsøger jeg at få gjort begrebet mere operationelt. Så kan cowi gå ud i sin egen organisation og oversætte konceptet, så medarbejderne forstår, hvad det handler om, hvilke udfordringer de kan møde, og hvilke erfaringer de kan hente fra andre områder. Selv om forretningspotentialet synes stort, mener han, at der stadig er langt igen til en industriel Foto: Ulrik Jantzen Kilder: EPEA, Vugge til Vugge, Dessso 14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

revolution som nogle af fortalerne har udråbt konceptet til: Uanset om det handler om en Cradle to Cradle-tankegang, eller om at lovgivningen forbyder skadelige stoffer i produktionen, er det stadig svært at udskifte de 4.000 kemikalier, der f.eks. indgår i fremstillingen af et tv. Den nødvendige innovation vil stadig være en krævende udfordring. Men jeg er overbevist om, at tankegangen er kommet for at blive. For ligesom mange nu ser positive potentialer i nye energikoncepter frem for kun at anskue klimaet som et problem, betyder filosofien bag Cradle to Cradle på samme måde, at man tænker positivt på alle områder. @ Jasper Steinhausen, miljøkonsulent, jase@cowi.dk Læs baggrundsinterview om Cradle to Cradle med Michael Braungart på cowi.dk og cowi.com EPEA Kopenhagen www.vuggetilvugge.dk EPEA www.epea.com C2C-certificeringsfirmaet MBDC www.mbdc.com Danmarks første Cradle to Cradle-hus De første Cradle to Cradle-ideer i cowi indgår i udformningen af et sundhedshus Af Kathrine Schmeichel anmarks første Cradle to Cradle-hus er ved at blive realiseret. I samarbejde med arkitekt Dominic Balmforth og den danske afdeling af EPEA, Vugge til Vugge, har miljøkonsulent for bæredygtig forretningsudvikling, Jasper Steinhausen, været med til at udarbejde forslaget Sundhedscenter+, der skal fungere ligesom et træ. Jasper Steinhausen forklarer: At huset fungerer som et træ, betyder, at det producerer mere energi, end det forbruger, opsuger mere CO 2, end det udleder, renser vandet og har renere luft indenfor end udenfor. Ifølge projektforslaget skal energiforbruget dækkes af solceller og biomasse. Vandforsyningen stammer fra regnvand, der opsamles på taget gennem et rodzoneområde for herefter at blive renset og lagret i en vandtank i bunden af huset. Den forbedrede indendørsluft opnås med såkaldte biofiltre beplantning indenfor der renser luften via fotosyntese. Selve huset og dets interiør består af materialer, der kan nedbrydes biologisk eller genanvendes i fremtidige materialer og produkter. På nuværende tidspunkt har en større sjællandsk kommune vist interesse for at huse projektet. Modelbillede: Flint & Neill/Studio Bednarski Sundhedscenter+ skal fungere som et træ bl.a. ved at opsamle regnvand på taget gennem et rodzoneområde, hvorved vandet bliver renset og lagret i en tank under huset. Alt spildevand bliver ført til et parallelt rørsystem i gulvet, hvor det med en soldreven elpumpe pumpes op til taget, og processen begynder forfra. Illustration: Dominic Balmforth Københavns kyssebro Fodgængere og cyklister kan glæde sig til en ny bro, som vil forkorte rejsetiden fra Christianshavn til Nyhavn. Broen har fået tilnavnet kyssebroen, fordi brodækket deler sig i to tunger, der trækkes ind i hver sit fæste. Og når broen lukkes, mødes de. Broen er tegnet af cowis britiske datterselskab, Flint & Neill, sammen med arkitekter fra Studio Bednarski. Hvis Københavns Kommune giver den endelige tilladelse, står broen færdig i 2012 med op mod 10.000 daglige brugere til fods eller på cykel. @ Ian Firth, direktør Flint & Neill, lptf@flintneill.com 16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17 www.cowi.dk

Knivskarpt lys i tre dimensioner Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen giver et realistisk billede af virkeligheden, inden byggeriet går i gang, og er et overbevisende grundlag til at vælge den rigtige løsning Af Christina Tækker Tidligere måtte lysdesignere nøjes med sådan-kommerlyset-cirka-til-at-se-ud-beregninger, når de skulle præsentere et forslag til et kommende byggeri. Men den tid er forbi. Mens 3D bliver en mere integreret del af byggeriet, fokuserer man også på at komme så tæt på det rigtige lys, at det føles, som om man oplever det i virkeligheden. Det kan ikke mindst lade sig gøre på grund af avancerede computerprogrammer, der udfører fysisk præcise beregninger, som bygger på de algoritmer, man bruger til at beskrive, hvordan lys bevæger sig. At lave lysdesign er som at tage et fotografi med et digitalt kamera. Man kan selvfølgelig ændre billedet i et redigeringsprogram. Men grundlæggende kommer man meget tæt på det endelige resultat, siger visualisator Rune Brandt Hermannsson fra Dimension3. Markant lys i Norge Han har sammen med lysdesignere i cowi udført nyskabende lysdesign i 3D ved at bygge lamper og reflektorer op fra bunden i computerprogrammerne for at skabe den helt nøjagtige fornemmelse af rummet. Det har foreløbig resulteret i to aktuelle projekter i Norge. Det ene er kulturhuset Kilden i Kristiansand, der bliver landsdelens nye vartegn, som vil kunne ses, når man kommer med bil, fly eller skib fra Danmark. Det andet er det 800 meter lange hovedsæde for Norges største forsikringsselskab, Storebrand. Når projektet bliver realiseret, vil bygningen fremstå som en markant bygning, der vil give en lysmæssig oplevelse, når man kører forbi den på en af Norges mest trafikerede motorveje. De skarpe billeder giver ro på bagsmækken. De gør det nemmere at gennemføre en beslutningsproces. Vi kommer jo ikke bare med et pænt billede vi viser, hvordan det rent faktisk kommer til at se ud, siger Rune Brandt Hermannsson. I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i Norge har lysdesignere været igennem en arbejdsproces, hvor kun enkelte lysarmaturer er tændt for at observere virkningen af forskellige placeringer. Foto: Dimension3/cowi 18 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

cowi har udført 3D-visualiseringer med forskellige lysarmaturer og placeringer i gulvet, indtil arkitekt, bygherre og lysdesigner blev enige. Fotos: Dimension3/cowi I Storebrands atrium, der også fungerer som hoved indgang, har cowi lavet et lysdesign, der skal oplyse det 700 kvadratmeter store rum. Da arkitektens krav er, at der ikke må installeres lysarmaturer i loftet, fandt man på at opsætte en rund reflektor, der vil blive den eneste lyskilde. I stedet sidder armaturer på balkonen og lyser op på reflektoren. Det giver en klar fornemmelse af sollys. I Storebrands atrium skal hænge et billede på 3 x 4 meter. Det bliver belyst med et teaterarmatur, som kan det trick at lyse helt til billedkant med en nøjagtighed på få millimeter. Lysarmaturet sidder 18 meter væk. I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i Norge kommer facadelyset indendørs fra gulvet og udendørs fra terrænet. For at det ikke skal blænde, benyttes en afblændingsskærm og yderligere et gitter. Hovedfacaden på kulturhuset Kilden skråner 45 grader og har en lodret bølgebevægelse igennem bygningen. Normalt ville man have opført en model, der lignede facaden, i stedet er lysdesignet lavet i 3D. Den 800 meter lange hovedbygning til Norges største forsikringsselskab Storebrand skal ligge ud mod Norges mest trafikerede motorvej i Lysager Park, der er en forstad til Oslo. Oplægget lød på at lave facadebelysning, som skulle give bilisterne en oplevelse i de 5-6 sekunder, det tager at køre forbi. Resultatet er et langt lysdesign, der aftager i den ene ende af bygningen. @ Jørgen Kjer, lysdesigner, kjer@cowi.dk www.cowi.dk/lysdesign Se visualisering af facadebelysning på Storebrand 20 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 21

Levende tage Stigende regnmængder truer storbyerne med oversvømmelse, men grønne tage breder sig nu over hele verden som et værn mod vandet hjælper klimaet Af Eva Isager Flyv en tur ind over New York, Stuttgart eller Malmø. Set fra oven er mange af verdens storbyer ved at blive grønnere i firkanter, og nu er turen kommet til København. De nye, grønne områder befinder sig mange etager over gadeplan på toppen af bygningerne. Golde, sorte tage bliver til grønne tage, og de er ikke bare kønne at se på for dem, der selv bor i højderne. De bidrager også effektivt til byernes klimatilpasning, for beplantningen i form af bittesmå, nøjsomme planter virker som sugende svampe, når det regner. Det sparer kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand. Vi researchede på de grønne tage ude i verden og sagde: Hold da op, hvor kan tagene meget. Der er et kæmpe potentiale i dem i forhold til klimatilpasning, og desuden giver det livskvalitet til indbyggerne at få naturen ind i bymiljøet. Grønne tage er det enkeltstående bæredygtige tiltag, som giver flest fordele, siger projektleder Dorthe Rømø, Københavns Kommunes Center for Park og Natur. De grønne tage har også en helt speciel evne, som ikke er traditionelle tage forundt: De kan skifte farve. Fra grøn til rød og gul alt efter årstiden. Hold da op, hvor kan tagene meget Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune Kloakker skånes De grønne tage er et af 50 konkrete initiativer, som indgår i Københavns Kommunes nye plan for tilpasning af hovedstaden til det fremtidige klima. Kommunen gør de grønne tage til en del af byplanlægningen, og inden for få år skal alle nye, flade tage så vidt muligt være grønne. Hver gang man fjerner en kvadratmeter jordoverflade, skal samme areal jord retableres på taget. Kraftige skybrud hører med til morgendagens vejr, og den fornemste opgave for de grønne tage i forhold til klimatilpasningen er at aflaste kloakkerne ved at holde på regnvandet. De små planter i form af f.eks. stenurt eller husløg kan opsuge 60-80 procent af den regn, som falder på taget. Stenurt er ofte mere velegnet end græs på tagene, fordi planterne er mere modstandsdygtige over for tørre perioder. Først når jorden på tagene er mættet med vand, strømmer det af til kloakkerne. Den mindskede og forsinkede afstrømning er med til at forhindre oversvømmelser af vandløb og vand eller oversvømmelse i folks kældre efter skybrud, fordi regnvandet ikke i samme grad blandes med spildevandet. Vandet, som bliver liggende på taget, optages af planterne eller fordamper stille og roligt, siger seniorprojektleder Arne Bernt Hasling fra cowi. Hvis et grønt tag ikke er nok til at holde regnvandet tilbage på ens egen grund, kan husejeren supplere med et blåt tag, som består af lave bassiner med vand oven på bygningen. Bassinerne anlægges på flade tage og opsamler regnvandet, sådan at afledningen til kloakken forhindres eller forsinkes. Blå tage kan også spare energi til køling, fordi vandet mindsker opvarmningen af bygningen. Køligere storbyer cowi har bidraget til Københavns Kommunes klimatilpasningsplan med en overordnet strategi og en række ideer til virkemidler, heriblandt de grønne og blå tage. København har planer om at anlægge 325.000 kvadratmeter grønne tage, svarende til fem fodboldbaner, inden 2015, og cowi har beregnet, at det betyder en mindre CO 2-besparelse på 218 ton. Besparelsen opstår, fordi et grønt På CTR's spidslastcentral (Centralkommunernes Transmissionsselskab A/S) ved Københavns Lufthavn er der monteret præfabrikerede måtter med stenurt og mos. Dermed fremstår bygningen som en vegetationsdækket bakke i det marsklignende landskab. Foto: Stig Stasig 22 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

tag isolerer bygningen mod kulde og varme med lavere energiforbrug og mindre CO 2-udslip til følge. Forsøg i forskellige storbyer viser, at temperaturen ville falde 1-2 grader celsius, hvis alle tage blev tilplantet. En effekt, som kan blive nok så værdifuld i fremtiden, hvor den globale opvarmning kan gøre storbyerne steghede. Traditionelle tagmaterialer opsuger solens energi og sender den tilbage i omgivelserne som varme, mens beplantningen afviser energien. Ifølge Dorthe Rømø kan tagene med tiden blive så eftertragtede, at de vil øge ejendommenes værdi: Klimaudfordringer behøver ikke begrænse byen, men kan give nye muligheder. Jeg kan til gengæld godt forestille mig, at grundejere, som ikke sørger for at holde en del af regnvandet tilbage på deres egen matrikel, med tiden bliver pålagt ekstraudgifter til kloakudvidelser og får forhøjet præmien til husforsikringen. @ Arne @ Dorthe Bernt Hasling, seniorprojektleder, abh@cowi.dk Rømø, projektleder i Københavns Kommune, dorrom@tmf.kk.dk Se flere grønne tage nationalgeographic/ green-roofs/cook-photography Grønne tage i udlandet 1 2 1 På toppen af Chicagos rådhus er der et grønt landskab, der bløder lidt op i en by, der ellers er kendt for stål og sten. Ydermere sænker det temperaturen på taget om sommeren. Foto: Diane Cook & Len Jenshel 2 Tagterrasser på husene i Basel bliver grønnere og grønnere. Foto: Jan Danielsson Klimaudfordringer behøver ikke begrænse byen, men kan give nye muligheder Modelbillede: Lundgaard & Tranberg Arkitekter Vindueshuset De er store og små. Rektangulære og kvadratiske. Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus, som ATP Ejendomme vil opføre på Langelinie i København. Vinduerne gør facaden levende, samtidig med at de sørger for lys til arbejdspladserne og udsigt til vandet overalt i huset. Desuden er der en bonuseffekt: Når vinduerne ikke er så store, undgår man et stort varmetab, når det er koldt, og et stort behov for køling, når det er varmt. Kontorhuset er udviklet i samarbejde mellem Lundgaard & Tranberg Arkitekter og cowi. Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune 24 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 25 @ Peter Bjersing, projektledelse, pb@cowi.dk www.cowi.dk

De giver byen tilbage til beboerne Cyklisterne har snuppet asfalten fra bilisterne på Nørrebrogade. Det skaber rum for et nyt byliv på en af byens mest trafikerede gader Man fører tiden tilbage til dengang, hvor den gennemkørende trafik havde en mindre rolle Leif Jørgensen, projektchef, cowi Af Christina Tækker Der er næsten ikke nogen bilister på Nørrebrogade, selv om det er fredag eftermiddag. Til gengæld er det næsten ikke til at komme over cykelstien. Men man kan lige så godt vænne sig til det. I midten af oktober besluttede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation nemlig, at forsøget på en af Københavns mest trafikerede gader skal være permanent. Siden oktober 2008 har Københavns Kommune inddraget en del af Nørrebrogade til busgade, hvor bilerne ikke kan køre igennem. Det er kun muligt at køre til og fra Nørrebrogade via sidegaderne, hvis man har et ærinde, og man kan hverken parkere eller standse på gaden. Den ekstra plads er blandt andet brugt til at gøre cykelstierne bredere. Resultatet er, at op til 40 procent af biltrafikken er fjernet, og cyklisterne og den kollektive trafik har fået bedre forhold. Ambitionen bag forsøget er ikke alene at udføre trafikale forandringer, men også at give nye muligheder i byrummet. Man kan sige, at vi fører tiden tilbage til dengang, hvor den gennemkørende trafik havde en mindre rolle. Hvis man kigger på gamle billeder af Nørrebrogade, fylder cyklerne meget, mens der kun er en enkelt bil. Man giver byen tilbage til dem, der førhen brugte gaden, og tillader den trafik, der er mest hensigtsmæssig, siger Leif Jørgensen, der er projektchef i cowi. Projektchef i COWI, Leif Jørgensen, og Brian Hansen, områdechef for trafikplanlægning i Københavns Kommune, har blandt andet kørt parløb med at fredeliggøre Nørrebrogade. Fotos: Ulrik Jantzen 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Busgaderne på Nørrebrogade er i forsøgsfasen blandt andet markeret med store røde pletter.

Frederikssundsvej Nørrebro Station S Nørrebro Hallen Busgaden på Nørrebrogade går fra Fælledvej til Elmegade. Hillerødgade NØRREBROGADE Jagtvej Stefansgade Jagtvej Nørrebros Runddel Assistens Kirkegård A Nørre Allé Skt. Hans Torv Det, vi ser, er, at man forcerer udviklingen på Nørrebrogade, men den ville være kommet under alle omstændigheder Blegdamsvej Tagensvej Leif Jørgensen, projektchef, cowi B Fælledvej Sortedams Sø Brede cykelstier cowi er hovedrådgiver på projektet med by- og landskabsarkitekterne Møller og Grønborg som underrådgivere og har blandt andet udarbejdet en helhedsplan, der foreløbig er mundet ud i forsøgsprojektet, der går fra Søtorvet over Blågårds Plads Dronning Louises Bro til Nørrebro Station. På denne strækning er der arbejdet med forskellige muligheder i byrummet. Som f.eks. ved Assistens Kirkegård, hvor der er blevet plads til at inddrage et tre meter bredt opholdsareal for beboerne. Desuden er der markeret fremskudte stoppesteder, afmærkede pladser til korttidsparkering i sidegaderne og ekstra brede cykelstier. Efter planen går anlægsarbejdet til den endelige udformning frem til Nørrebros Runddel i gang til foråret, og projektet vil stå færdigt i 2011. Projektet er vigtigt, fordi det er første gang, at man så gennemgribende spærrer visse strækninger for gennemkørende biltrafik. Samtidig ligger projektet godt i tråd med, at kommunen gerne vil være verdens bedste cykelby. Derfor betyder det meget, at man afprøver nogle løsninger med brede cykelstier på Nørrebrogade, der er en af de absolut største cykelgader i København, siger Brian Hansen, der er områdechef for trafikplanlægning i Københavns Kommune. Behov for plads i storbyerne Danmark er ikke alene om at fredeliggøre stærkt trafikerede veje. Samme tendens ses i Boston, New York, Paris og i de andre skandinaviske lande, hvor man inddrager arealer fra bilerne til gå- og sivegader. Det skyldes, at væksten i de tætte byer nu er så markant, at behovet for plads er blevet større. Men når man giver plads til fodgængere og cyklister, og gør det mindre attraktivt for bilister at køre på gaden, ændrer byrummet sig. Det så man på Dronning Louises Bro Søtorvet På Nørrebrogade bliver kørebanen minimeret og parkering forbudt. Mellem Søerne og Assistens Kirkegård etableres brede cykelstier. B A Overfor Assistens Kirkegård etableres en flekszone til ophold og fodgængere. I Nørrebrogades sidegader indrettes små torveområder til afog pålæsning af varer. 28 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 29

Derfor har Københavns Kommune brugt meget tid på at husstandsomdele informationer, opsætte skilte og bannere samt holde offentlige møder såvel som møder med følgegrupper om, hvad kommunen kan gøre for at hjælpe handelslivet. Det er ikke nogen hemmelighed, at beboerne har været overvejende positive. Lige modsat ser det ud med de erhvervsdrivende. To tredjedele har været kede af det og ønsker en anden løsning. Men vi har gjort, hvad vi kunne for handelslivet ved blandt andet at skabe plads til at levere varer og oprette gratis korttidsparkeringspladser i sidegaderne, siger Brian Hansen. Strøget i København, da gaden som den første i Danmark blev omlagt til gågade, og det vil man også opleve på Nørrebrogade, mener Leif Jørgensen. Man kan sammenligne Nørrebrogade med Strøget, fordi de erhvervsdrivende også her er bange for at miste deres omsætning. Men bylivet på Nørrebrogade kommer til at trives, som man ser det på Strøget, selv om der selvfølgelig sker en udvikling i anvendelsen af bygningerne. Det, vi ser, er, at man forcerer udviklingen på Nørrebrogade, men den ville være kommet under alle omstændigheder, siger Leif Jørgensen. Nogle erhvervsdrivende bliver købt ud Han peger på, at byudviklingen sker i alle kvarterer i København i øjeblikket. Hvor det før var billigt at bo, stiger priserne på ejendommene. Det betyder, at nogle erhvervsdrivende bliver købt ud og overtaget af andre som blandt andet cafeer, mode- og tøjbutikker. Sandsynligvis er Nørrebrogade blot den første i rækken af trafikerede veje, hvor man vil foregribe byudviklingen. På længere sigt taler man også om at fredeliggøre Østerbrogade, Vesterbrogade og Amagerbrogade. Jeg er sikker på, at vi kommer til at undersøge, om vi skal fredeliggøre andre strøggader og give bedre forhold for bylivet, men om det bliver med en busgade som på Nørrebrogade, må tiden vise. Denne løsning er unik, siger Brian Hansen. Trafikken er som vand i et vandrør Mens cyklister og buspassagerer kan se frem til at komme lettere frem på Nørrebro, må bilisterne indse, at det bliver sværere og sværere at køre inde i byen. Nu da de ikke længere kan køre ad Nørrebrogade, vil de typisk tage sidegaderne, hvis de har et lokalt ærinde, mens de gennemkørende bilister nok snupper Tagensvej eller H.C. Andersens Boulevard i stedet, vurderer Leif Jørgensen: Formålet er at skubbe gennemkørende trafikanter længere og længere ud af byen. Men det er svært at forudse, hvilke veje de vælger. Jeg plejer at sige: Trafikken bevæger sig som vand i et vandrør. Det er ikke nogen hemmelighed, at beboerne har været overvejende positive. Lige modsat ser det ud med de erhvervsdrivende Brian Hansen, områdechef, Københavns Kommune Hvis man laver en indsnævring, løber den et andet sted hen. www.cowi.dk/norrebrogade Følelsesmæssige debatter Ønsket om at ændre bybilledet på Nørrebrogade kommer fra beboerne, der har ønsket at fjerne trafikken, give børnene bedre vilkår og reducere støjen. Men projektet har også skabt mange følelsesmæssige debatter i medierne. Ifølge Brian Hansen har udfordringen været at informere og imødegå kritik fra især de handlende. @ Leif Hør Leif Jørgensen fortælle om udviklingen på Nørrebrogade Jørgensen, projektchef, ljr@cowi.dk Københavns Kommune www.kk.dk Beboerne og andre har fået god plads til En del af Nørrebrogade er gjort til bilfri busgade. at gøre ophold og sætte sig på bænke 30 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi langs Assistens Kirkegård. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 31

Ifølge Lene Lange er der også flere steder i Danmark igangsat initiativer, hvor man forsøger at udnytte makroalger tang til både energi og kosttilskud. Sukkertang og rødalger er blandt de mest lovende. Alger som brændstof fremtidens Forsøg med alger viser, at de både kan rense spildevand, opsuge CO 2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende lande på feltet, mener en forsker Af Kathrine Schmeichel Hvis politikere og investorer havde viljen, kunne man i princippet lave flybrændstof af alger i morgen. Det siger professor i bioteknologi og forskningsdekan på Aalborg Universitet Lene Lange, der ser en stor fremtid i alger, fordi de kan udnyttes både som føde, forureningsbekæmper og biodiesel.hun forklarer: Nogle af verdens tusinde algetyper har i deres cellevægge oliedråber, der til forveksling ligner flybrændstof som skal være energitæt, ikke må være for tungt og skal kunne klare store kuldegrader. Problemet er, at udvindingsprocessen endnu ikke er optimeret, hvilket gør algebrændstof meget dyrere end de eksisterende fossile brændstoffer på markedet. Selv om rentabiliteten ikke er god, mener hun, at alger har noget særligt at byde et fossilfrit samfund : Alger har et spændende potentiale, da de både kan bruges som værdifuldt kosttilskud, oprense spildevand, opsuge CO 2 og producere biomasse. Det smarte er, at alger lever af CO 2 fra luften de kan især lide røggas fra kraftværker og kan bruge næring fra forurenet vand f.eks. fra landbruget, hvorfor de kan hjælpe os med to vigtige problemer. Desuden kan de være med til at erstatte den brede vifte af produkter, der i dag laves af fossil olie, siger hun og tilføjer: Men endnu er der kun meget få eksempler på algebioraffinaderier i industriel storskala. Et af forsøgene projektet Alge Innovation findes i Onsevig Klimapark og Søllested på Lolland, hvor forskere fra tre universiteter i samarbejde med Lollands Kommune kigger nærmere på, hvordan dyrkning af mikroalger kan rense overflade- og spildevand, reducere CO2-udslippet fra fjernevarmeværker og bidrage til biomasseproduktion ved forædling af gylle. Algedyrkning på åbent hav I april 2009 blev der på Lolland afholdt en international forskerkonference om alger, som Lene Lange var involveret i. En af visionerne for algedyrkning, som blev præsenteret, var, at algerne skal dyrkes i bassiner mellem havvindmøller, da møllerne kan levere strøm til udvinding af biomasse, samtidig med at de udgør en fast forankring for bassinerne. Fordelen, ved at algerne dyrkes i havet, er, at de ikke optager landbrugsjord. Algerne vokser dog ikke ind i himlen lige med det samme, da der er flere barrierer for en rentabel udnyttelse. Det vil kræve stor ingeniørkunst at få vandet ud af algesumpen, da det kræver megen energi at få en koncentreret biomasse, man kan udvinde energi fra, siger Lene Lange og fortsætter: Det smarte er, at alger lever af CO 2 fra luften Lene Lange, professor og forskningsdekan. Aalborg Universitet Illustration: Toril Bækmark 32 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 33

For ikke at optage landbrugsjord kan alger dyrkes i bassiner mellem havvindmøller, der både kan levere strøm til udvinding af biomasse og bruges som forankring af bassinerne. Illustration: BASS Badning ved Bryrup i Midtjylland byder nogle gange på alger i vandet. Foto. Polfoto En anden ulempe er, at algerne kræver meget lys, hvorfor de ikke kan dyrkes i store dybder, da de vil skygge for hinanden. Det betyder, at algebassinerne kan optage meget plads, eller ved større dybder skal omrøres ofte, hvilket kræver en del strøm. Dertil kommer, at man skal passe på ikke at fremme de giftige alger. For at undgå negative miljøpåvirkninger mener hun, at alger skal dyrkes enten ved at vælge lokale arter eller ved biologisk indeslutning: De optimale levevilkår er forskellige fra alge til alge nogle lever i meget saltholdigt vand, andre i mildt saltvand, mens nogle kun kan leve i ferskvand. Biologisk indeslutning kan opnås, hvis algerne dyrkes i vand, som har en helt anderledes sammensætning end omgivelserne. Så vil algerne nemlig dø ved eventuelt udslip. Forretningsmulighed for COWI De ingeniørmæssige udfordringer ved at omdanne alger til biomasse og biobrændsel på en rentabel måde ser markedsleder i cowi, Anders B. Møller Hansen, som en spændende forretningsmulighed, hvorfor han deltog i forskerkonferencen i april. For at komme hurtigt videre med at udvikle udnyttelsen af alger, mener jeg, at det er vigtigt, at verdens algeforskere allierer sig med folk, der har andre faglige baggrunde, for derved at skabe de optimale rammer for innovation. I den forbindelse ser jeg en vigtig rolle for cowi, der både kan byde ind med alle sine spidskompetencer fra ingeniørvidenskab og miljø til sam- Det er uetisk at dyrke bioolie på agerjord, men smart i stedet at dyrke alger på havet Anders B. Møller Hansen, markedsleder, COWI fundsøkonomi, og som netop er vant til at arbejde med komplekse, tværfaglige projekter som f.eks. broer, vindmølleparker, CO 2-kortlægning, klimastrategier og energioptimering. Han ser store perspektiver i at dyrke alger på havet. Fremover bliver vi flere mennesker, som får mindre plads at være på, hvorfor der også kommer pres på landbrugsjord. Derfor er det uetisk at dyrke bioolie på agerjord, men smart i stedet at dyrke alger på havet, siger han og tilføjer: cowi har en målsætning om at bidrage til et bedre klima, og som geolog er jeg overbevist om, at alger kan udgøre en vigtig bestanddel i fremtidens energi, da fossil olie jo oprindeligt var døde alger, der sank til bunds på havet for flere millioner år siden. Først mad, så olie Selv om der er mange muligheder i algerne, mener Lene Lange, at man får mest gang i udvikling og forskning ved at satse på det, hun kalder højværdiprodukter. Energi hører til lavprisprodukter uagtet at mange synes, en liter benzin er dyr hvorfor jeg tror, der er mere udviklingsfremdrift i at satse på alger som farmaceutiske produkter og kosttilskud, hvor fortjenesten er meget større. Dette vil give investorer og producenter et større incitament til løbende at investere i optimeringsprocesser med hensyn til at udvinde biomasse og biodiesel. På trods af at både USA, Israel og Japan er langt fremme med hensyn til at udnytte alger overvejende i kost- og fodermæssige sammenhænge mener hun, at Danmark har en god mulighed for at gøre sig gældende inden for udnyttelse af alger. Hvis Danmark rykker nu, kunne vi blive blandt de førende, fordi vi i forvejen har et stort kendskab til udnyttelse af biomasse, endnu har en håndfuld førende algeforskere tilbage og en spirende ny interesse blandt unge forskere på feltet. Hendes eget bud på, hvad der vil sætte skub i kommerciel udnyttelse af alger, er en appel til politikerne om, hvordan de generelt skal udforme energi- og klimapolitikken: Politikerne skal sætte mål og rammer, men ikke bestemme, hvilken teknologi man skal lægge sig fast på. Vi har brug for klare politiske mål om uafhængighed af fossilt brændstof. Det vil motivere både forskere og investorer til at finde og udvikle de bedste og mest konkurrencedygtige teknologier. @ Anders @ Lene B. Møller Hansen, markedsleder, adh@cowi.dk Lange, professor, lla@adm.aau.dk Algekonference på Lolland wind-sea-algae.org Klimasatsning på Lolland www.bass.dk Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, AAU www.bio.aau.dk/forskning/ baeredyg_biotek 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 35

Foto: Scanpix 1989: Da Europa blev genstartet En kold aften den 9. november 1989 blev Berlinmuren smidt i historiens skraldespand sammen med jerntæppet og den kolde krig. Efter festen blev det dog klart, at der lå kæmpe opgaver og ventede. De tidligere østlande var plaget af forurening og lammet af en nedslidt infrastruktur. Og efter 40 års statsstyre skulle der opbygges et helt nyt økonomisk og politisk system. cowi var en af de første konsulentvirksomheder til at se potentialet i regionen og har været til stede siden. Det er blevet til ca. 2.000 projekter i de 20 lande i Central- og Østeuropa. @ Peter Hostrup Rasmussen, vice president, COWI Central- og Østeuropa, pra@cowi.dk www.cowi.dk/europasgenopbygning