Mindre korrekthed MERE følelse

PSYKOLOGI Hvordan rider man egentlig med følelse? Som barn læste jeg Wilhelm Muselers bog om Ridelære - ad mange omgange. Den var min bibel. I de mange år, der fulgte med at terpe grundridning, tog jeg den af og til frem, når jeg havde brug for at få opfrisket min rideteori. Som så mange andre bøger om traditionel ridelære kunne man også i Muselers finde en masse illustrationer og ridetekniske anvisninger. Med 10-20 års efterfølgende træning af korrekt opstilling sad jeg da også pænt på hesten, og de tekniske hjælpere for dressurøvelsernes korrekte udførsel var også faldet på plads. I Muselers ridebog var der indtil flere passager, der handlede om det at ride med følelse, og som jeg ikke helt kunne få til at passe med min egen ridning. De blev dog ved med at spøge i baghovedet, for hvad mente han egentlig med den følelse? Og hvad vil det sige at ride med følelse? Han sammenlignede også ridning med balletdansens lethed og graciøse fremtoning og skrev, at»kaldet er kun den rytter, der med hele sin sjæl trænger ind i hestens psykologi, som ikke med kraft, men med følelse forstår at fremkalde sammenspil mellem hest og rytter«. Det lød himmelsk og besnærende, men også vanskeligt at omsætte til praksis! INDLEDNING PSYKOLOG & TRÆNER HEIDI MØLLER Da hesten har en stor følsomhed i mund og i hudreceptorer, er det ikke et spørgsmål om, hvor megen muskelkraft vi skal lægge i tøjleføringen og i hvert et tryk, vi giver hesten, men snarere hvor lidt! Mindre korrekthed MERE følelse Hvorfor er der så mange ryttere, der først lærer at ride»med følelse«meget sent - hvis overhovedet nogensinde? Jo, det kan skyldes, at vi fra barnsben lærer at indtage korrekte positioner på hesten alene for korrekthedens skyld, uden nogen egentlig kontakt til vort eget indre eller til hestens. KROPSBEHERSKELSE Rider du som et ustemt klaver? For nybegynderen - eller den erfarne rytter, som aldrig helt har taget sig tid til at oparbejde en god kropsbeherskelse - vil kroppen fungere lidt på samme måde som et slidt, ustemt klaver, hvor tangenten ved siden af vil vippe ned, når man slår en tangent an. Det giver næppe harmoniske toner og kompositioner. For den»ustemte«rytter vil det eksempelvis vise sig ved, at når hun løfter hovedet, følger hænderne automatisk med op, I et hvilket som helst ridehus kan man stille sig ved barrieren og høre undervisers monotone gjalden; hovedet op, hænderne ned, ret ryggen, benene ind til hesten, spark til den osv. Problemet ved denne tilgang er, at rytterens krop nemt bliver til et stykke følelsesforladt mekanik og hesten et instrument, der skal reagere, når rytteren trykker/sparker på»knapperne«. Denne måde at undervise på giver»følelsen«ringe vilkår, og gør det svært for ryttere at opnå den følelsesmæssige kontakt og samhørighed med he- og måske vil rytteren også ubevidst føre knæene højere op og længere frem i sadlen. For at få det ustemte klaver til at spille rent, skal det skilles ad, renses, smøres og samles på ny. For rytteren gælder nogenlunde same procedure. Kroppens enkelte dele og led skal kunne virke uafhængigt af hinanden, og hvert af de enkelte led og tilhørende muskler skal være smidige og fungere under viljens kontrol. 18 MAGASINET HEST OKTOBER 2005

Longen giver begynderen en god start. Men alle kan lære noget i longen, da det er muligt for rytteren at fokusere på kropsbevidsthed og kropskontrol - både fysisk og mentalt - i stedet for at skulle styre hesten. Foto: Arnd Bronkhorst. sten, som de fleste af os drømmer om. RIDNING ER KOMMUNIKATION I stedet for en masse tekniske anvisninger på det korrekte sæde og om, hvordan de forskellige øvelser udføres, kan man også anvende en anden tilgang til ridningens ABC, hvor rytteren lærer en stadig stigende grad af kropsbevidsthed og kropskontrol - både fysisk og mentalt. Kropsbevidsthed handler blandt andet om rytterens udvikling af motorisk styreevne, koordineringsmæssige færdigheder og muskelkontrol. Det er færdigheder, der er vigtige for alle idrætsudøvere at udvikle, men de får en helt særlig betydning for ryttere. Ryttere er nemlig de eneste sportsudøvere, der skal samarbejde med et dyr, og hvor den fysiske kontakt er så stor. Hvis vi derfor skal række ud over den tekniske og følelsesforladte ridning, skal vi sidestille ridning med kommunikation, hvor samspillet mellem hest og rytter er en samarbejds- og en læringsproces, der er karakteriseret ved at der opbygges et fælles sprog. Endemålet for rytterens uddannelse er at ride med en minimal brug af muskelkraft og at opnå tilstrækkelig kropsbeherskelse og indføling til, at kommunikationen med hesten føles intuitivt, snarere end at der trykkes og»tales«. AUTOMATPILOT Fløjter du højlydt under en ridetime? Når vi gentager og korrigerer vore bevægelser tilstrækkelig mange gange, danner vi motoriske mønstre - en slags indre skemaer over kroppens bevægelser og samordninger. Efter mange års træning vil vore bevægelser efterhånden blive automatiseret. Automatisering betyder, at vores bevægelser er velkoordinerede med en tilpas muskelkraft, uden at vi behøver at tænke over detaljerne i udførelsen. Vi kan koble hjernen fra, slå autopiloten til, og kroppen ved alligevel, hvad den skal. NÅR RIDNINGEN BLIVER LET Når først kroppens bevægelser er automatiseret, føles ridningen let og ubesværet, og det kan nu være svært at forestille sig, hvor mange kvaler og hvor meget energi der skulle til i de første ridetimer. Når vi har nået dette grundtrin, kan vores indre dialog og følelse handle om rytmen i bevægelserne. Her kan vi tænke over en god melodi eller blot føle og glæde os over, hvordan rytmen og kommunikationen flyder sikkert og tillidsfuldt. Hvornår har du for eksempel sidst taget dig selv i at fløjte højlydt under en ridetime? MAGASINET HEST OKTOBER 2005 19

Der er ikke noget overnaturligt over»den sjette sans«. For rytteres vedkommende handler det blot om at være åben, tage»skyklapperne«af og lytte til fornemmelser og de signaler, kroppen modtager fra hesten. Vejen til»den sjette sans«alle begyndere burde fra starten lære, at det er hele deres krop, samt alle deres tanker og følelser, der påvirker hesten. For det er vejen til at opnå den fuldendte harmoni med hesten. Det tager mange år at lære at bruge»den sjette sans«. Men det er ikke forbeholdt særligt udvalgte ryttere - vær åben, slap af og lyt og fornem hestens signaler. Enhver rytters uddannelse indeholder en række forskellige grundtrin, der skal ses som en helhed. For nybegynderen handler de første timer i praksis om at lære at omgås hesten på stald, at strigle og lægge sadel og trense på. Dernæst kan undervisningen foregå i ridehuset, hvor begynderen tilvænnes hesten ved at føre den fra hånden. Formålet med at lade begynderen arbejde med hesten fra jorden, inden hun stiger op på den, er naturligvis, at hun skal lære hesten at kende først og dermed opbygge et minimum af viden om, forståelse af og tillid til dyret. Det er dog ikke den metode, der er den mest udbredte måde at undervise nybegyndere på. Men hvis vi nu sammenligner det at tilride en ung hest, lægger vi jo heller ikke ud med at trække den unge hest direkte ud af stalden, kaste sadel og trense på og sætte os op på ryggen af den i løbet af en halv time, på én og samme dag. Ligesom for den unge, uerfarne hest skal den unge, uerfarne rytter først tilvænnes hesten og gøres fortrolig med den. Det overordnede mål skal være at skabe en solid base af tillid mellem rytter og hest. LONGE ELLER I GELED Hvor begynderen før bevægede sig sikkert rundt med begge ben på jorden, skal hun nu lære at sidde i naturlig ligevægt og balance på hesten. Da det kræver krops- 20 MAGASINET HEST OKTOBER 2005

Lone Jørgensen på Ludewig ved DM 2006, hvor ekvipagen opnåede en anden plads. En harmonisk ekvipage som denne er nok det, de fleste ryttere drømmer om, hvor kommunikationen mellem hest og rytter nærmest er telepatisk. Foto: Lars Skaaning/Polfoto. PSYKOLOGI kontrol og koordinering af en række komplicerede bevægelsesmønstre for rytteren at styre hesten, er det mest hensigtsmæssigt at starte begynderen op i longe eller alternativt i geled på en gammel, rolig elevhest. Allerede fra begyndelsen skal der lægges vægt på at fortælle rytteren, at det er hele hendes krop, tanker og følelser, der henvender sig til hesten. Det vil hurtigt give rytteren en forståelse af, at for eksempel benene skal ligge roligt ind til hestens sider, for hvis de klapper ud og ind, vil det svare til, at rytteren siger en masse usammenhængende ting, som hesten kan have svært ved at forstå og oversætte betydningen af. På dette grundtrin handler det altså først og fremmest om, at rytteren skal lære sin krop at kende til hest. Derefter skal rytteren gennem forskellige balanceøvelser i hestens tre grundgangarter. Formålet er, at rytteren skal være lige så fortrolig, sikker og tryg i sin egen krops rytme, som hun er det med hestens. Når disse betingelser er til stede, er rytteren klar til at få tøjlerne i hånden og begynde at træne i selv at styre/ride hesten, og det kræver yderligere træning i kropsbevidsthed og kropskontrol. LIDT AD GANGEN Nu skal rytteren lære»at skille kroppen ad«i alle dens enkelte dele og led, sådan at hver enkelt bevægelse og muskelspænding i kroppen bevidst kan kontrolleres via tankens og viljens kraft. Målet er naturligvis, at kroppen skal fungere som en helhed. Men for at nå dertil skal rytteren allerførst lære kroppens enkelte dele og led at kende samt deres kommunikative funktioner og indvirkninger på hesten. Den fulde kropsbeherskelse kan da beskrives som: at rytteren til enhver tid ved, hvor hendes schenkler (underben) er placeret, og at hun bevidst og ubesværet kan ændre deres placering og intensiteten i sine bens tryk, uden at resten af kroppen påvirkes at rytteren er bevidst om sine arme og hænders placering, og at hun til enhver tid kan række dem frem, tilbage, op eller ned. at rytteren bevidst og med lethed kan afstemme og flytte tyngdepunktet i sit sæde for at sidde i balance og ligevægt på hesten. at rytteren bevidst kan afspænde henholdsvis trække lænd og sæde an, uden at resten af kroppen påvirkes. Træning i at»skille kroppen ad«kan realistisk set tage mellem et og fem år. Da det er de færreste, som har tålmodighed til dette, kan man alternativt lade en ugentlig træningsgang foregå ved longering, da vi får mulighed for at rette den fulde koncentration mod os selv med det formål at træne kropsbevidsthed og kropskontrol. NÅR KROPPEN TALER Efter vi har lært at»skille kroppen ad«, skal rytteren opøve evnen til at koordinere kroppens enkelte dele og led. For at undgå koordineringsvanskeligheder i samordningen af bevægelser i indlæringsfasen skal det foregående trin med hensyn til at kunne»skille kroppen ad«være på plads. Koordination betyder, at sæde, lænd, hænder og schenkler skal samordnes og afstemmes i forhold til hinanden og i forhold til hestens reaktioner. For rytterens vedkommende handler det derfor om at tillægge hele sin krops bevægelser, koordinationer og muskeltryk en intention. Der skal ligge en formidling og et budskab i dem, for at de samlet kan blive til en handling, der kommunikerer et ønske til hesten. Det betyder omvendt, at man skal undlade at foretage eksempelvis en halv parade på mekanisk vis, det vil sige alene for den halve parades skyld, da den da vil være sat ud af sammenhæng og dermed være formålsløs. HESTEN MÆRKER RYTTEREN Rent kropsligt kan vi udtrykke vilje og handlekraft over for hesten ved at optrappe vores muskelkraft. Det er én måde, men bestemt ikke altid den mest virkningsfulde eller mest hensigtsmæssige. Da hesten er eminent god til at registrere indre følelsestilstande og stemninger hos mennesker, er en indre tankemæssig og følelsesmæssig betoning i attitude oftest tilstrækkelig, også langt mere virkningsfuld. For at kunne imødekomme hestens personlighed og karakter og for at kunne træde i karakter som leder af hesten skal vi derfor udvise en høj grad af psykisk fleksibilitet. Med psykisk fleksibilitet menes der, at man kan veksle mellem forskellige personlige attituder over for hesten. Alt afhængig af hestens personlighed, temperament og arbejdsiver kan det for eksempel i én situation kræve, at vi fremkalder en autoritær attitude, for i næste øjeblik at nedtone autoriteten ved at skifte til en mere demokratisk, ved at lytte og være eftergivende og overbærende. ACCEPTER MISFORSTÅELSER Ved samarbejdsevner forstås også vores evne og vilje til at se tingene fra hestens perspektiv. Under ridningen skal vi demonstrere overblik og god dømmekraft ved eksempelvis ikke at >> MAGASINET HEST OKTOBER 2005 21

PSYKOLOGI ER DU POSITIV ELLER NEGATIV? Dét, der sker i dit indre, smitter af på din ridning Da vor krop og psyke hænger uløseligt sammen, handler udvikling af kropsbevidsthed også om vor evne til at mærke efter, hvad der rør sig i vort eget indre, når vi sidder på hesten. I forhold til samspillet med hesten skal vi derfor være særligt opmærksomme på vore helt personlige tanker, altså den indre dialog, vi fører med os selv. Hos mange mennesker er den indre samtale domineret af en positiv grundtone, mens den hos andre har en overvejende negativ grundtone. Det centrale er, at den indre samtale påvirker os ubevidst. Efter et stykke tid begynder vi at reagere i overensstemelse med den dialog, vi fører med os selv, og den vil være med til at styre vores bevægelser og handlinger. En positiv indre samtale bevirker åbenhed i kropssproget og en tilpas afslappet muskulatur, hvorimod negativt ladede tanker, usikkerhed, tvivl, angst, vrede osv. tilsvarende bevirker et lukket kropssprog og en fastlåst muskulatur. Det vil også påvirke vor samspilskompetencer, vor evne og vilje til at udvise tålmodighed samt vores fysiske og psykiske eftergivenhed over for hesten. Hvis vi overvejende tænker i negative baner - måske endda uden helt at være klar over det - kommer vi nemt til at ride med bremsen på og forholde hesten, fordi vore negative tankerækker forplanter sig i kroppen. Humøret kan da betragtes som et følelsesmæssigt barometer med stor indflydelse på vores motivation, kroppens energi og udstråling. Positive følelser, stemninger og tanker bevirker en tilsvarende kropslig afslappethed, der også gør det så langt nemmere at foretage koordinerede bevægelser. Når vi sidder på hesten, skal vi ride med et åbent kropssprog. At rette ryggen og indtage kropslige positioner alene for den korrekte opstillings skyld har derfor intet med et åbent kropssprog at gøre. Det skal udtrykkes og komme indefra i tanke og i følelse - som forudsætning for et kommunikativt indre og ydre udtryk. >> straffe hesten uretmæssigt, når den kommer i tvivl om, hvordan den skal tyde vor krops signaler. Når der opstår misforståelser i kommunikationen, skal vi være overbærende, både i forhold til os selv og hesten, og i første omgang rette blikket på os selv. I tankerne kan rytteren da spørge sig selv: Måske er jeg ikke tydelig nok i mine anvisninger? Hvordan tager det sig ud, set med hestens øjne? Hvordan kan jeg samarbejde med hesten for en konfliktfri løsning? RID MED HJERTET Ridning er en sportsgren, der tåler en meget lav grad af grundspænding i kroppen. Jo mere afslappet og let rytteren er, og jo større kropskontrol og dermed muskelkontrol rytteren har, desto bedre, finere og klarere bliver formidlingen til hesten. Finkoordinering handler om vor evne til at økonomisere vort muskelforbrug og dermed blive bevidste om, hvilke muskler der er nødvendige, og hvilke der er overflødige. Med en samlet betegnelse kaldes dette for regulering af kroppens spændingsniveau. Da hesten har en stor følsomhed i mund og i hudreceptorer, er det ikke et spørgsmål om, hvor megen muskelkraft vi skal lægge i tøjleføringen og i hvert et tryk, vi giver hesten, men snarere hvor lidt! Finkoordinering og det at ride med følelse er også ensbetydende med, at vi rider med hjertet. Vores kærlighed til hesten og det venskab, vi bygger samspillet på, skal derfor ikke kun udtrykkes ved mulekys på staldgangen, men udfoldes i hver en muskelfiber, i hver en anholdning, vi tager på tøjlen, og i hvert et tryk, vi giver hesten. DEN SJETTE SANS For at slutte af i Muselers ånd vil jeg beskrive det trin, som de fleste af os drømmer om, nemlig fuldendt harmoni mellem hest og rytter. Den lethed og graciøse fremtoning, der karakteriserer den harmoniske ekvipage, er ensbetydende med, at hest og rytter har dannet et fælles sprog. Der sker en sammensmeltning mellem hest og rytter, hvor rytteren har fornemmelsen af fuldendt kropsbeherskelse i samspillet med hesten. Måske kan det sammenlignes med et gammelt ægtepar eller bare to mennesker, der kender hinanden særdeles godt og gennem årerne har udviklet deres helt eget sprog i form af blikke, små grynt og nøje afstemte kropsprogsytringer. De læser hinandens tanker uden at tænke over det. De ved, hvad den anden part vil - ord er overflødige. På nogenlunde samme måde forholder det sig med den harmoniske ekvipage. 22 MAGASINET HEST OKTOBER 2005

Her handler det også om tavs tale, hvor de hjælpere, der gives, er fine og usynlige for det blotte øje, og hvor kommunikationen mest af alt minder om en fornemmelse: Hest og rytter»føler«informationen - nærmest som en telepatisk samtale eller via tankens kraft. Den psykiske sans omtales ofte som den sjette sans, men der er ikke noget overnaturligt eller uigennemtrængeligt i dette fænomen, og det er heller ikke forbeholdt nogle få udvalgte ryttere at opleve denne kvalitet i samværet med hesten. For rytterens vedkommende handler det blot om at være åben, tage»skyklapperne«af og lytte til fornemmelser og de signaler, kroppen modtager fra hesten. > I næste måneds artikel i serien Heste og Psykologi er temaet Mental Træning. Her gennemgår vi, hvordan rytteren kan træne sine ridefærdigheder ved hjælp af visualiseringsøvelser, der handler om at genskabe en sanseforestilling i vort indre, sådan at for eksempel dressurøvelserne er nemmere at udføre, når vi sidder på hesten. Visualiseringsøvelser kombineres med træning i afspændingsteknik i hjemmet, der efter endt indlæring kan overføres direkte til ridningen. Træning i afspænding forbedrer blandt andet rytterens evne til at ride med et optimalt spændingsniveau i kroppen i daglig træning såvel som i ridekonkurrencer. Bedre strøelse til hesten og underlag til ridebanen BIO-HAMPSTRØELSE Bedre staldklima Mindre arbejde og forbrug Hurtig kompostering. BIO-hampstrøelse udvindes af hampplanten, der er et meget økologisk råstof og som dyrkes pesticidfrit. Fordele der overbeviser: Stor sugeevne 500% Støv- og pesticidfrit Fjedrende og varmeisolerende madras Skånsomt mod hestens hove Mindre krav til håndtering samt lager- og møddingplads NATURTØRV OG BIOHAMPSTRØELSE Den ideele kombination - økonomisk, økologisk og behageligt NATURTØRV Hygiejnisk strøelse med mange fordele. Naturtørv har en stor sugeevne, er drøjt i forbrug og tørvens lave PH-værdi binder ammoniaklugt. Det er meget økonomisk i forbrug. Binder næringsstoffer og har en høj gødningsværdi. Ideelt som jordforbedringsmiddel. NYHED! KVALITETSGREBE FRA FYNA-LITE Lette og velafbalancerede grebe specieludviklet til hamp, hør, spåner og tørv. Modeller både til junior og senior. Green & Blue Products Vesterlundvej 13 2730 Herlev Tlf. 70 20 15 13 Fax 70 20 16 13 greenandblue@greenandblue.dk www.greenandblue.dk MAGASINET HEST OKTOBER 2005 23