1
Tidlig Indsats LIVSLANG EFFEKT Vi håber alle sammen, at hvert eneste barn, som fødes, vokser op og får et godt og sundt liv. Den barske sandhed er imidlertid, at nogle børn allerede fra start har ringere livschancer end andre. Og at et barn fra en udsat familie har markant højere risiko for at klare sig dårligere gennem livet, end andre børn. Men vi kan bryde den negative udvikling, hvis vi får givet barnet den rigtige hjælp tidligt. Det kræver, at vi sætter ind mod problemerne, inden de vokser sig store noget, som vi ved, kan give en livslang effekt for både barnet selv og for samfundet som helhed. Derfor er der på Finansloven for 2014 afsat midler til initiativet Tidlig Indsats Livslang Effekt, som skal understøtte det vigtige forebyggende arbejde, som allerede er godt i gang i mange af landets kommuner. I kataloget her kan du læse mere om initiativet og blive klogere på, hvordan din kommune kan søge penge til at være med. God læselyst! Manu Sareen, socialminister 4
Deltag i Tidlig Indsats LIVSLANG EFFEKT Det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt indeholder et bredt udbud af indsatser, som understøtter den tidlige indsats og det forebyggende arbejde i kommunerne. Der er primært fokus på de små børn i alderen 0-6 år, men enkelte indsatser retter sig også mod de større børn og unge i målgruppen. På de følgende sider får du en kort introduktion til mulighederne i Tidlig Indsats Livslang Effekt. Du kan også finde mere information på socialstyrelsen.dk/tidligindsats. 6
1 2 Partnerskabskommuner Et mindre antal kommuner får mulighed for at indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen om at omlægge og nytænke indsatsen for udsatte børn og unge. Fokus er på at opnå en tidligere forbyggende og mere effektiv indsats. Projektet henvender sig til kommuner, som vil være med til at vise vejen for landets øvrige kommuner på området udsatte børn og unge. Selvstændige indsatser En række kommuner kan afprøve eller implementere en eller flere af 11 selvstændige indsatser. Det er eksempelvis kurser til førstegangsforældre, uddannelse til personale i daginstitutioner samt kurser til plejeforældre. 7
1
Som partnerskabskommune kan I udvikle FREMTIDENS LØSNINGER
FOREBYGGELSE hele vejen rundt Vil din kommune være med til at gå forrest, når fremtidens indsats for udsatte børn og unge skal udvikles? Så er det nu, I skal søge om at blive partnerskabskommune. Socialstyrelsen ønsker at indgå et partnerskab med 4-7 kommuner om at omlægge og styrke kommunens forebyggende arbejde og i fællesskab udvikle et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Det handler både om at styrke sagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området børn og unge. Men det handler også om at skabe bedre sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet. Som partnerskabskommune er I med til at videreudvikle og implementere effektive forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge og derved understøtte en tidlig forebyggende indsats. De deltagende kommuner får konsulentstøtte og projektmidler ved deltagelse. Har I ambitioner om at blive partnerskabskommune, så læs mere og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidlligindsats. Send jeres ansøgning, så vi har den senest den 1. oktober 2014. 10 Partnerskabskommuner
Projekt Partnerskabskommuner 11
12 2
11 INDSATSER, der styrker din kommunes arbejde med børn og unge 13
Få støtte til STÆRKE INDSATSER Tidlig Indsats Livslang Effekt indeholder muligheden for, at din kommune kan ansøge om støtte til at implementere enkelte indsatser. Det er en række evidensbaserede programmer og forskningseller praksisbaserede indsatser, der kan styrke det forebyggende arbejde og den tidlige indsats. Indsatserne er kort beskrevet i dette katalog. De er beskrevet i en rækkefølge, der starter med indsatserne for de yngste og opefter. Du kan læse mere om de enkelte indsatser og hente ansøgningsmateriale på socialstyrelsen. dk/tidligindsats. 14 Selvstændige indsatser
15
16
Forældrekursus til førstegangsforældre DE UTROLIGE ÅR BABY 1 De Utrolige År baby er udviklet på baggrund af veldokumenterede forældreprogrammer i De Utrolige År-serien. Kurserne klæder førstegangsforældre bedre på, så de får de fornødne redskaber til at håndtere rollen som forældre. Derudover fungerer forældrekurset som en opsporende indsats, hvor familier med særlige behov kan blive henvist til yderligere relevante tilbud. 30 kommuner får mulighed for at opkvalificere medarbejdere til at afholde forældrekurset De Utrolige År Baby. Kurset henvender sig til alle førstegangsforældre, men I kan vælge kun at anvende det til forældre, der i en eller anden grad vurderes som værende sårbare. Til projektet uddannes der kommunale De Utrolige År-vejledere, der skal stå for at undervise og vejlede forældrene i kommunen. Hvis I deltager, vil I få processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer stillet til rådighed. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. Selvstændige indsatser 17
Uddannelse til personale i vuggestuerne DE UTROLIGE ÅR VUGGESTUE 2 De Utrolige År Vuggestue giver jer mulighed for at styrke vuggestuepersonalets kompetencer til at håndtere børn i en udsat position og understøtte den inkluderende praksis. Kursusforløbet i De Utrolige År Vuggestue giver pædagogisk kompetenceudvikling i at håndtere børn med begyndende krævende og udfordrende adfærd, og det styrker samarbejdet mellem personalet i vuggestuen og forældrene. De Utrolige År Vuggestue trækker på elementer fra De Utrolige År Børnehave og De Utrolige År Tumlinge, men programmet er tilpasset og organiseret efter vuggestuernes behov. Til projektet uddannes vejledere til De Utrolige År, der skal stå for at undervise og vejlede vuggestuepersonalet. De kommuner/organisationer, som deltager, vil få processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer stillet til rådighed. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. 18 Selvstændige indsatser
19
20
Fagligt løft til dagplejere i kommunen DE UTROLIGE ÅR DAGPLEJE 3 Med De Utrolige År får kommunens dagplejere et fagligt løft og værktøjer til at håndtere børn i en udsat position og styrke forældresamarbejdet. Der er mulighed for, at 14 kommuner implementerer De Utrolige År Dagpleje. Udviklingsprojektet De Utrolige År Dagpleje tilbyder opkvalificering af dagplejernes kompetencer, så de i højere grad er i stand til at håndtere børn i en udsat position. De Utrolige År Dagpleje er baseret på elementer fra De Utrolige År Tumlinge og De Utrolige År Børnehave, men er skræddersyet til behovene for dagplejerne. Til projektet uddannes kommunale vejledere til De Utrolige År, der skal stå for at undervise og vejlede dagplejerne i kommunen. Kommuner, som deltager, vil få processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer stillet til rådighed. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. Selvstændige indsatser 21
Kursus til forældre med børn i alderen 1-3 DE UTROLIGE ÅR TUMLINGE 4 30 kommuner får mulighed for at tilbyde det evidensbaserede forældreprogram De Utrolige År Tumlinge til forældre med børn i alderen 1-3 år. De Utrolige År Tumlige er et kursus til forældre. Her bliver forældrene klædt på til at tackle forældrerollens udfordringer, og det kan være med til at forhindre, at der opstår en negativ udviklingsspiral hos børnene. Det strukturerede kursusforløb kan bruges både som et forebyggende forløb og med et behandlende sigte i de tilfælde, hvor der er bekymringer om et negativt familiesamspil. Til projektet uddannes kommunale vejledere til De Utrolige År, der skal stå for at undervise og vejlede forældrene i kommunen. De kommuner, som deltager, vil få processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer stillet til rådighed. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. 22 Selvstændige indsatser
Uddannelse til personalet i børnehaverne DE UTROLIGE ÅR BØRNEHAVE 5 Med De Utrolige År Børnehave får 19 kommuner/ organisationer mulighed for at styrke personale og lederes kompetencer til at forebygge og håndtere børn med begyndende udfordrende og krævende adfærd samt styrke den inkluderende praksis. De positive effekter af projektet er veldokumenterede i en række studier udført af programudvikleren og uafhængige forskere. Her har studier dokumenteret en signifikant reduktion af udadreagerende adfærd og øget prosocial adfærd i børnegruppen. Programmet er også testet i Danmark, hvor de foreløbige evalueringer også viser positive resultater. De Utrolige År Børnehave tilbyder uddannelse til personale og ledere i børnehaver. Med uddannelse får personalet flere redskaber til at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke forældresamarbejdet. Til projektet uddannes kommunale vejledere til De Utrolige År, der skal stå for at undervise og vejlede børnehavepersonalet. Hvis I deltager, vil I få processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer stillet til rådighed. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. Selvstændige indsatser 23
Bedre kompetencer til at spore mistrivsel VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD 6 Stort set alle børn i Danmark går i daginstitution, og det giver en unik mulighed for på et meget tidligt tidspunkt at identificere børn, der mistrives, og sætte ind inden problemerne udvikler sig. Fem kommuner har mulighed for at implementere Vidensbaseret Indsats over for udsatte børn i dagtilbud. Programmet foregår via et to-årigt forløb, og deltagerne får stillet både uddannelse, materialer og processtøtte til rådighed. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) tilbyder kompetenceudvikling til at understøtte udsatte børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt, når de er i dagtilbuddene. Det sker blandt andet ved at stimulere deres personlige, sproglige og sociale kompetencer samt deres logiske forståelse. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. 24 Selvstændige indsatser
25
26
NYE REDSKABER TIL AT OPSPORE BØRN I EN UDSAT POSITION Tidlig Opsporing 7 Tidlig opsporing er en model, der skal give sundhedsplejen og personalet i dagtilbud nye redskaber og metoder til at identificere børn i en udsat position, så der kan sættes tidligt ind. Formålet er at styrke den tidlige opsporing af børn i en udsat position, så det sikres, at børnene får rettidig og kvalificeret støtte, inden problemerne vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende foranstaltninger. Socialstyrelsen har udviklet modellen i samarbejde med KORA, UdviklingsForum og fem kommuner. De første resultater er gode, og 5-7 nye kommuner får nu mulighed for at afprøve modellen meget gerne i kombination med en ordning for socialrådgivere i dagtilbud, den såkaldte forpostordning. De deltagende kommuner får stillet uddannelse, materialer og implementeringsstøtte til rådighed. Kommunerne kan søge om tilskud til den lokale projektledelse. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. Selvstændige indsatser 27
NYE VÆRKTØJER TIL PLEJEFAMILIER Keeping Foster Parents Trained and Supported 8 Når en anbringelse af et barn i en plejefamilie ikke lykkes, er der øget risiko for, at det vil påvirke barnets livsbane negativt. Der er derfor behov for effektive indsatser, som kan bidrage til at mindske risikoen for sammenbrud i anbringelsen. Som de første i Danmark får otte kommuner og organisationer mulighed for at afprøve det veldokumenterede evidensbaserede program Keeping Foster Parents Trained and Supported (KEEP). Programmet giver plejefamilier til børn i alderen 4-12 år konkrete værktøjer til at forebygge udadreagerende adfærd og fastholde barnet i familieplejen. Kursusforløbet har til formål at give plejeforældre ny viden og nye værktøjer til at forebygge og håndtere negativ adfærd hos plejebørnene samt forstærke deres positive adfærd. Kommunale, regionale og private leverandørorganisationer kan søge om støtte til at implementere KEEP. Deltagerne får stillet processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer til rådighed. Derudover kan I ansøge om tilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med opstarten. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. 28 Selvstændige indsatser
29
30
TILBUD OM FAMILIEBEHANDLING TIL TEENAGEFAMILIER Funktionel Familieterapi 9 Med programmet Funktionel Familieterapi (FFT) får familierne tilbudt et terapeutisk forløb, der skal hjælpe til at identificere, håndtere og afhjælpe konflikter i familien. Terapien giver familier med børn og unge i alderen 11-17 år med adfærdsvanskeligheder hjælp til at forebygge og håndtere fremtidige udfordringer på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. I mere end 40 år har man i blandt andet USA, Belgien og Norge brugt det evidensbaserede program Funktionel Familieterapi, hvor familier med teenagebørn i adfærdsvanskeligheder kommer igennem et terapeutisk forløb, så de lettere kan håndtere deres udfordringer. Erfaringerne i udlandet er gode, og derfor udbydes et afprøvningsforløb, hvor der certificeres otte teams, over en tre-årig periode. Kommunale, regionale og private leverandørorganisationer kan søge om støtte til at etablere et FFT-team. Deltagende kommuner/organisationer får stillet processtøtte, uddannelse, vejledning, certificering, materialer samt datasystemer til rådighed. Derudover kan I ansøge om tilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med opstarten. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. Selvstændige indsatser 31
Hjælp UDSATTE BØRN OG UNGE i din kommune TIL ET AKTIVT OG MENINGSFYLDT FRITIDSLIV 10 Deltagelse i fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge kan medvirke til at skabe nye sociale relationer og nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge. Derfor kan børn i en udsat position med fordel få støtte til at deltage i fritidsaktiviteter. 10-15 kommuner kan få støtte til at implementere en fritidspasordning, som indebærer målrettet vejledning og støtte, der øger udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. Initiativet skal først og fremmest styrke børnenes og de unges sociale netværk og bidrage til inklusion. Samtidig medvirker initiativet til at styrke børnenes fysiske udfoldelse og forbedre livskvaliteten. Med projektet får I tilbudt et to-årigt forløb, som involverer tilskud til opstartsaktiviteter, deltagelse i netværksgrupper med andre fritidspaskommuner samt indgående proces- og implementeringsstøtte. I får desuden tildelt en mentor fra et af de igangværende projekter med fritidspasordninger, så I kan profitere af deres erfaringer. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. 32 Selvstændige indsatser
BLIV MENTORKOMMUNE, og del jeres erfaringer med Fritidspas 11 Har I indgående erfaring med at implementere en fritidspasordning, har I nu muligheden for at dele ud af jeres viden. Fritidspasordningen skal udbredes til endnu flere kommuner, og I kan blive mentor for de nye kommuner i ordningen. Som mentorkommune bliver I sparringspartner for nye fritidspaskommuner, og samtidig får I input og ideer til at videreføre egne projekter. Hvis I stiller jeres erfaring, viden og indsigt til rådighed, kan menteekommunerne genskabe jeres succes. Som mentorkommune får I lønkompensation for de medarbejdertimer, som anvendes i forbindelse med ordningen. Læs mere, og hent ansøgningsmaterialet på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats. Send jeres ansøgning senest den 1. oktober 2014. Selvstændige indsatser 33
KONFERENCE OM TIDLIG INDSATS over for børn og unge Med det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt sætter Socialstyrelsen fokus på de menneskelige, faglige og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats i arbejdet med udsatte børn og familier. På konferencen kan I høre oplæg fra socialminister Manu Sareen, professor og økonom Michael Rosholm, chef for Center for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune Preben Siggaard og leder af støttepædagogkorpset i Holstebro Kommune Aase Espersen. På konferencen får I flere informationer om Tidlig Indsats Livslang Effekt. Der etableres en markedsplads, som vil give god mulighed for at orientere sig i de enkelte initiativer samt få vejledning og konkret sparring på projektansøgning fra Socialstyrelsens medarbejdere. Konferencen er gratis og afholdes torsdag den 21. august 2014 fra kl. 10-15 på Hotel Signatur Storebælt i Nyborg. Du kan finde mere information og tilmelde dig på socialstyrelsen.dk/tidligindsats.
Hør oplæg fra Manu Sareen Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Preben Siggaard Chef for Center for Børn og Forebyggelse, Herning Kommune Aase Espersen Leder af støttepædagogkorpset, Holstebro Kommune Michael Rosholm Professor og økonom ved Aarhus Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter TILMELD DIG PÅ socialstyrelsen.dk/ tidligindsats
Lovændring med fokus på øget forebyggelse 11 Som et led i Tidlig Indsats Livslang Effekt vedtog Folketinget i juni 2014 lovforslaget L 168, En tidlig forebyggende indsats m.v. Med lovændringen formuleres servicelovens 11 som en egentlig forebyggelsesparagraf, der tydeliggør kommunernes forpligtigelse til en tidlig og forebyggende indsats. Bestemmelsen understreger vigtigheden af en forebyggende indsats og giver eksempler på, hvad en forebyggende indsats kan bestå af. Lovændringen træder i kraft den 1. oktober 2014. Herudover giver lovændringen også mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til alle børn og unge, hvor det vurderes, at deltagelse i fritidsaktiviteter kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte, og uden en forudgående 50-undersøgelse. Bestemmelsen skal give udsatte børn og unge, som ellers ikke deltager i fritidsaktiviteter, mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildelingen af støtte til fritidsaktiviteter. Kriterier som definerer, hvilke børn og unge der, falder inden for målgruppen i den enkelte kommune. Eksempler på kriterier for tildeling af støtte kan fx være en bestemt indtægtsgrænse eller bopæl i særlige boligområder. Lovændringerne træder i kraft den 1. oktober 2014.
11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1. 2) Udgifter i forbindelse med prævention. Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1 5000 Odense C
40