Bilag 2 Følsomhedsanalyse
FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der ligger bag prognosen, når befolkningsprognosen anvendes i den overordnede planlægning. I dette afsnit gennemgås, hvordan ændringer i nogle af de centrale forudsætninger kan påvirke fremskrivningen og dermed prognosen i en anden retning. Men først en generel introduktion til anvendelsen af prognosen. Anvendelsen af befolkningsprognosen Befolkningsprognosen i Jeppemodellen udarbejdes med udgangspunkt i dels den historiske udvikling og dels forventninger til nogle centrale faktorers udvikling over tid - fertilitet, flyttemønster, boligbyggeri og dødelighed. Disse forudsætninger, som bliver indlagt i modellen, vil være bestemmende for befolkningens udvikling i prognosen. Der er f.eks. en væsentlig forskel på befolkningsudviklingen ved børn, hvis man vælger at antage at fertiliteten falder i stedet for, at den stiger i prognoseperioden. Tilsvarende gælder for flyttemønstret. Her er det også af afgørende betydning for den kommende befolkningsudvikling, at dette ikke ændrer sig væsentligt. De historiske data og forventningerne til de centrale størrelser baserer sig typisk på udviklingen nogle år tilbage. Ved at se relativt få år tilbage slår de nyeste tendenser indenfor henholdsvis flyttemønster og fertilitet hurtigt igennem i prognosen. Men prognosen på mellemlangt og langt sigt kommer da også til at bære præg af dette valg. Det er bl.a. derfor, at der hvert år udarbejdes en revideret befolkningsprognosen, hvor forudsætningerne bliver ajourført for de nyeste tendenser, og planlægningsgrundlaget som følge heraf bliver justeret. Udover at de valgte forudsætninger måske ikke holder i fremtiden, så kan der også være andre faktorer, som påvirker befolkningsudviklingen i en anden retning end den prognosticerede f.eks. en anden økonomisk udvikling, et politisk indgreb, ændrede værdier i forbindelse med bosætningen og engangsforeteelser i samfundet. I det følgende gennemgås, hvordan ændringer i boligudbygningsplanen, fertiliteten og forblivelsesraterne (flyttemønster og dødshyppigheder) kan påvirke prognosen i en anden retning. Kort sagt en beskrivelse af hvor robust og valid prognosen er. Boligudbygningsplanen En ændringer i kommunens boligudbygningsplan påvirker i nogen grad det totale befolkningstal, men i særdeleshed den relative fordeling på delområder. I Jeppemodellen er der indlagt en antagelse om, at boligbyggeriet i Odense Kommune udgør en konstant andel af det samlede boligbyggeri i Fyns Amt. Dette forhold har holdt sig nogenlunde konstant de seneste ti år og vil nok også med stor sandsynlighed gøre det i fremtiden. Odense Kommune har en sådan størrelse, at moderat boligbyggeri i de omkring liggende kommuner har en ringe effekt på det totale befolkningstal i kommunen. Derimod har boligudbygningsplanen stor effekt på delområdernes befolkningsmæssige udvikling og sammensætning i kommunen. Side 152 - Bilag 2001-2015
I nedenstående figur vises befolkningsudviklingen med og uden en boligudbygning i skoledistrikt Vestre. Dette skoledistrikt er et af de områder, hvor der bygges flest boliger i de kommende år. 296 etageboliger fra år 2002 til år 2005 og 132 etageboliger de resterende år. 52 ungdomsboliger og 48 ældreboliger i løbet af hele perioden. Figuren anskueliggør betydningen af ændringer i boligudbygningsplanen, og viser, hvor meget boligudbygningsplanen betyder i prognosen på delområder. Figur 1. Befolkningsudviklingen i skoledistrikt Vestre år 2001-2012 med og uden den forventede boligudbygningsplan. 12.000 11.500 11.000 10.500 10.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Med boligudbygning Uden boligudbygning Som figuren viser, har realiseringen af boligudbygningsplanen stor betydning for befolkningsudviklingen i skoledistriktet. I år 2012 vil der være ca. 830 personer færre i distriktet, hvis der ikke boligudbygges. Befolkningssammensætningen - fordelingen mellem børn, unge og ældre - i de enkelte skoledistrikter vil selvfølgelig også blive påvirket af, om der blive bygget ældreboliger og ungdomsboliger i området eller ej. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i nye boliger er afhængig af boligtypen. I modellen er husstandsstørrelsen i de forskellige boligtyper følgende: Parcelhuse: 3,1 personer Tæt/lav boliger: 1,8 personer Etageboliger: 1,5 personer Disse husstandstørrelse er udregnet på baggrund af datamateriale fra samtlige kommuner i landet i perioden 1997-1999, hvorefter der er sket nogle grupperinger af kommunerne. Bilag 2001-2015 - Side 153
Husstandsstørrelserne var i 1983 på 2,31 personer pr. husstand og er i 2000 faldet til 2,09 personer, d.v.s. at der er en tendens til færre personer pr. husstand. Ændringerne er dog så små, at de næppe er målige i prognose øje med. Fertiliteten. Fertiliteten steg i slutningen af 80 erne med gennemsnitlig 3 procent om året og var på daværende tidspunkt rimelig forudsigelig. Siden 1992 har fertiliteten været mere svingende. I de sidste fire år har fertiliteten haft følgende udvikling: steg i 1997, faldt i 1998 med knap 10 pct., steg i 1999 med ca. 10 pct. og faldt en smule i 2000. Fertilitetsudviklingen har derfor udviklet sig til at være en af de sværeste forudsætninger at indlægge i modellen. Danmarks Statistik arbejder med tre forskellige forløb for fertilitetsudvikling. I Jeppemodellen skal et af disse forløb anvendes. De tre forløb er: Et forløb med høj fertilitetsudvikling, hvor fertiliteten stiger frem til år 2015 med ca. 18 pct., hvorefter den er konstant. Et forløb med moderat stigende fertilitetsudvikling, hvor fertiliteten stiger frem til år 2015 med 6,3 pct., hvorefter den er konstant. Et forløb med lav fertilitetsudvikling, hvor fertiliteten falder frem til år 2015 med 5,2 pct., hvorefter den er konstant. I 2001 prognosen er forløbet med den laveste fertilitetsudvikling, ligesom de foregående to års prognoser, valgt som forudsætning for fertilitetsudviklingen. De tre alternative fertilitetsforløb er illustreret i figur 2. og tabel 1 på næste side. Figur 2. De tre alternative fertilitetsforløb. 0-6 årige 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Høj forløb Moderat stigende forløb Lav forløb - 2001 prognosen Side 154 - Bilag 2001-2015
Tabel 1. De tre alternative fertilitetsforudsætninger for de 0-6 årige og 7-16 årige. Forløb 1. Fertiliteten stiger med ca. 18 pct. indtil år 2015 og derefter konstant. 0-6 år... 7-16 år... 2. Fertilitet stigende med 6,3 procent indtil år 2015 og derefter konstant. 0-6 år... 7-16 år... 3. Fertilitet falder med 5,2 procent indtil år 2015 og derefter konstant. (2001-prognosen) 0-6 år... 7-16 år... 2001 16.171 19.459 16.171 19.459 16.171 19.459 2006 16.476 21.343 15.963 21.343 15.642 21.343 2011 16.770 22.161 15.573 21.946 14.631 21.849 2015 16.569 22.565 15.116 21.783 13.895 21.273 Som det ses af figur 2 og tabel 1 vil en større stigningstakt i fertiliteten med enten 6,3 pct. eller ca. 18 pct. frem til år 2015, medfører væsentlig flere 0-6 årige og 7-16 årige. I år 2006 vil der således være ca. 320 flere 0-6 årige, hvis hovedforløbet var valgt i stedet for det lave forløb. I år 2011 vil denne forskel være steget til ca. 940 0-6 årige børn. For de 7-16 årige vil forskellen i 2011 være på knap 100 personer. Dødelighed Der er i befolkningsprognosen anvendt dødelighedstavler for Fyns Amt ved fremskrivning af de 80 årige og derover. Ved anvendelse af dødelighedstavler i stedet for kommunens egne historiske tal, minimeres de årlige udsving i aldersgrupperne, som der vil være på grund af de forholdsvis små aldersgrupper - til gengæld forudsætter anvendelsen af dødelighedstavlerne, at Odense Kommune følger dem nogenlunde. I nedenstående figur vises antallet af døde og døde pr. 100 indbyggere for Odense og Fyns Amt. Tabel 2. Døde pr. 100 indbyggere i Fyns Amt og Odense Kommune, 1997-1999 Fyns Amt 1997 1998 Døde 80-84 år. 925 906 85-89 år. 864 815 90-94 år. 516 519 Over 94 år 211 173 I alt... 2.516 2.413 Befolkning fordelt på aldersgrupper pr. 1.1. 80-84 år. 11.063 11.039 85-89 år. 6.253 6.372 90-94 år. 2.232 2.297 Over 94 år 501 503 I alt... 20.049 20.211 Døde pr. 100 indbyggere 80-84 år. 8,4 8,2 85-89 år. 13,8 12,8 90-94 år. 23,1 22,6 Over 94 år 42,1 34,4 I alt 12,5 11,9 1999 924 901 568 206 2.599 11.069 6.511 2.385 521 20.486 8,3 13,8 23,8 39,5 12,7 1997 315 305 170 74 864 3.919 2.246 779 185 7.129 8,0 13,6 21,8 40,0 12,1 Odense 1998 331 280 190 53 854 3.904 2.293 831 178 7.206 8,5 12,2 22,9 29,8 11,9 1999 288 337 189 75 889 3.871 2.363 840 196 7.270 7,4 14,3 22,5 38,3 12,2 Bilag 2001-2015 - Side 155
Sammenligner man antal døde pr. 100 indbygger for henholdsvis Fyns Amt og Odense Kommune for de 80+ årige, så er der en svag tendens til større dødelighed i Fyns Amt i forhold til Odense. Gå man imidlertid ind på de enkelte aldersgrupper danner der sig dog et billede, hvor afvigelsen skifter mellem at være positiv eller negativ år for år. Forblivelsesrater. Til- og fraflytninger i eksisterende boliger samt dødsfald opgøres ikke selvstændigt i Jeppemodellen, men er slået sammen til forblivelsesrater eller andele. Hvis forblivelsesandelen er mindre end 1, finder der en udtynding sted, svarende til, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse pr. bolig falder. De fremtidige forventninger til forblivelsesraterne i hver aldersgruppe bliver indarbejdet på baggrund af historiske data i modellen. Usikkerheden omkring forblivelsesraterne er vokset de senere år. Dette skyldes ændrede flyttevaner, da dødshyppigheden har været konstant for de fleste aldersgrupper. Disse ændrede flyttevaner kan illustreres ved, at der for 20 år siden var ca. 1/6 af befolkningen, som enten flyttede internt i kommunen eller tilflyttede kommunen, mens andelen i dag er oppe på en 1/4. Usikkerheden ved fremskrivningen er dermed steget p.g.a. befolkningens øget mobilitet. I nedenstående figur vises befolkningsprognosen med to alternative fremskrivninger. En hvor forblivelsesraterne stiger med 1 pct., og en hvor forblivelsesraterne falder med 1 pct. Figur 3. Befolkningsprognosen 2001-2020, samt to alternative prognoser med henholdsvis 1 pct. stigning og fald i forblivelsesraterne. 220 210 Antal personer Tusinder 200 190 180 170 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2001 prognose 1 pct. stigning i forblivelsesraterne 1 pct. fald i forblivelsesraterne Figuren viser dels, hvordan befolkningsprognosen udvikler sig, når der finder en udtynding sted og dels, hvordan prognosen udvikler sig, når det sker en stigning i forblivelsesraten. Øget boligbyggeri tenderer som regel mod øget udtynding i den eksisterende boligmasse. Side 156 - Bilag 2001-2015
Aldersfordelingen kan påvirkes af ændringer i flyttemønstret, idet en samlet ændring i forblivelsesrater/udtynding dækker over forskelle aldersgrupperne imellem. Især i aldersgruppen 17-24 år er der tale om stor nettotilflytning til kommunen, mens der i gruppen 25-35 årige, de senere år, har været tale om en nettofraflytning fra kommunen. Det er vanskeligt at analysere flyttemønstret i de enkelte delområder af kommunen, da boligtyper og befolkningens alderssammensætning er forskellig indenfor og mellem hvert delområde. Bilag 2001-2015 - Side 157