Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Udarbejdet af: Nickolas Lyngesen, Ivan Christensen, Lars Christensen & Ellen Agger
BYGNINGSOPMÅLING Side 1 af 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Opgaven 2 Husets historie 2 Fremgangsmåde 2 Rumdeling 3 Materialer 4 Billeder 5 Situationsplan Bilag 1 Stueplan Bilag 2 Tagetageplan Bilag 3 Tværsnit Bilag 4 Facader nord og syd Bilag 5 Facader øst og vest Bilag 6 Detalje dør Bilag 7 Detalje vindue Bilag 8 Skorsten facade Bilag 9 Skorsten syd Bilag 10
BYGNINGSOPMÅLING Side 2 af 5 OPGAVEN Opgaven består i at måle huset Lolle Alle 17, 4891 Toreby L, Matr. 13A nøjagtigt op. Vi skal lave plan- og facadetegninger over hele huset. Desuden skal vi som minimum lave et snit samt en detalje i 1:10 af en dør og et vindue samt en i 1:1 af den dør og det vindue vi har valgt. Vi skal desuden lave en 1:5 detalje af et relevant sted i huset samt en beliggenhedsplan. Gruppen består af Ellen Agger (elag-1) og ejer af huset, Nickolas Lyngesen (nily-3), Ivan Christensen (ivch-1) og Lars Becher Christensen (Lach-53) HUSETS HISTORIE Huset blev bygget i 1658. Vi har prøvet at undersøge husets historie via kommune og museum, men det er først fra 1979 der ligger materiale omkring huset. Hovedbygningen er under alle omstændigheder langt nyere end fra 1658, men vi kan ikke finde noget årstal om hvornår den er bygget, men vi vil skyde den til omkring 1900-tallet. I 1979 er der lavet stor ombygning hvor rumdelingen i huset er helt forandret og den gamle staldlænge er taget med i boligarealet. På det tidspunkt var 1. salen endnu ikke taget i brug. Desuden var der en til staldlænge, hvor den nye tilbygning ligger nu samt en lade, så huset har på det tidspunkt været firelænget. I 1983 er der ansøgt om at rive stuehuset ned for at bygge et nyt på 128 m², ansøgningen er gået igennem, men dog står det gamle stuehus endnu, så det er ikke blevet til noget. I 1989 brændte den gamle staldlænge hvor den nye tilbygning er nu og i 1990 blev den nye tilbygning bygget. I 1995 er der igen lavet en større ombygning, hvor 1. salen er taget i brug og en del af laden er revet ned. Hvornår den sidste del af laden er revet ned er uvist og det ser også ud til at kommunen stiller spørgsmålstegn ved det i 2004, hvor de tilsyneladende troede at den stadig stod der. I 2004 er der ansøgt om at udstykke en del af grunden til boliger. Om det nogensinde er gået igennem ved vi ikke, men det er i hvert fald aldrig blevet til noget. Der er mange modsigelser i materialet som f.eks. at der er en skrivelse om giftigt asbeststøv efter branden, der er fra 1989 altså inden branden overhoved har fundet sted. Enten har der været to brande eller også er der ikke helt styr på datoerne, men dette er i hvert fald hvad vi er kommet frem til omkring huset. FREMGANGSMÅDE Vi startede tirsdag den 20. marts 2012 med at måle huset op. Da huset er på 400 m² og der foreligger nye tegninger på den nye tilbygning, har vi valgt kun at måle den gamle staldlænge og hovedbygningen op. TIRSDAG Vi startede udvendigt, da vi mente det var bedst at få en form og placering på huset som det første. Da huset er meget skævt i alle retninger trak vi snore i vatter nogenlunde langs soklen for at bestemme hvor meget skævheden skyldtes terrænet og hvor meget det var huset. Vi fik målt alle ydervægge op og placering af døre og vinduer. ONSDAG Næste dag placerede vi huset på grunden ved at måle længden fra hjørnerne af grunden ind til alle hushjørnerne. Vi målte tagfladerne, udhænget, talt spær op og vi fik placeret tagvinduerne. Desuden fik vi placeret de vigtigste og største træer på grunden. TORSDAG Torsdag målte vi huset indvendigt. Da rummene i den gamle staldbygning er meget skæve målte vi tre steder i hvert rum i hver side for at se hvor meget det forandrer sig. Desuden tog vi diagonalmål, for at få de rigtige vinkler på væggene. Vi fik samtidig taget mål til en vinduesdetalje. FREDAG Fredag fik vi endelig vores kvadreret A3 papir, som ellers ikke har været til at drive op. Dermed kunne vi komme i gang med at tegne de endelige målfaste skitser. Desuden har vi målt skorsten og hoveddøren op til at lave detalje tegninger af. Anden uge har vi hovedsagligt brugt på at tegne skitser og i Revit.
BYGNINGSOPMÅLING Side 3 af 5 RUMINDDELING RUM ANVENDELSE AREAL BYGNING Rum nr. 1-01 Entre 20.57 m² Hovedbygning Rum nr. 1-02 Køkken-Alrum 34.12 m² Hovedbygning Rum nr. 1-03 Stue 43.34 m² Hovedbygning Rum nr. 1-04 Viktualiekammer 5.98 m² Hovedbygning Rum nr. 1-05 Kontor 7.92 m² Hovedbygning Rum nr. 1-06 Bad 4.06 m² Hovedbygning Rum nr. 1-07 Walk-in closet 8.39 m² Hovedbygning Rum nr. 1-08 Bad 6.11 m² Hovedbygning Rum nr. 1-09 Forbindelsesgang 3.99 m ² Hovedbygning Rum nr. 2-01 Repos 29.25 m² 1. sal Rum nr. 2-02 Gæsteværelse 17.3 m² 1. sal Rum nr. 2-03 Soveværelse 18.6 m² 1. sal Rum nr. 2-04 Uudnyttet 18.45 m² 1. sal Rum nr. 3-01 Alrum 31.14 m² Gammel stald Rum nr. 3-02 Fyrrum 14.72 m² Gammel stald Rum nr. 3-03 Forbindelsesgang 3.39 m² Gammel stald Rum nr. 3-04 Kommende gildesal 39.47 m² Gammel stald
BYGNINGSOPMÅLING Side 4 af 5 MATERIALER Da det ikke er alle konstruktioner vi kender er det ikke alle materialer vi har kendskab til, men mange af dem har vi, da der i de seneste år har fundet ombygning sted i huset, og man derfor har set hvilke materialer der gemmer sig i forskellige konstruktioner. FUNDAMENTER Fundamenterne ved vi ikke særlig meget om, men hovedbygningen og den gamle staldbygning står i hvert fald på kampesten. Om der er noget neden under ved vi ikke. Den nye tilbygning formoder vi enten står på letklinkerblokke eller fundablokke ovenpå støbt beton VINDUER OG DØRE Vinduerne i hovedbygningen er alle nyere 2-fags sidehængte sprossevinduer. På 1. salen er der Velux ovenlysvinduer og i de resterende bygninger er det et fags topstyrede vinduer uden sprosser. Dørene er alle forskellige. Hoveddørene er en massiv fyldningsdør. Der er tre terrassedøre. En stor skydedør uden sprosser en lille almindelig med sprosser og en uden. De resterende yderdøre er alle med glas i den øverste fyldning og træ i den nederste. De indvendige døre er alle formpressede fyldningsdøre malet hvide. TERRÆNDÆK Terrændækket ved vi heller ikke specielt meget om ud over det der er synligt. I stuen, i walk-in closet og på hele 1. salen er der plankegulv. I stueetagen ligger det på strøer med et betondæk nedenunder. På 1. salen ser det ud til at plankegulvet ligger klodset op på det oprindelige plankegulv som har været, da huset blev bygget. I køkkenet, i entreen og på badeværelserne er der klinkegulv der ligger på støbt beton. I viktualiekammeret og kontoret ligger laminatgulv oven på det støbte beton. I den gamle staldbygning ved vi at der kun er to cm beton direkte ovenpå jorden. I denne bygning er der klinker lagt oven et selvnivelerende lag i alrummet, fyrrummet og forbindelsesgangen. I den kommende gildesal ligger der sandsynligvis strøer direkte ovenpå jorden og her ovenpå er der et plankegulv. YDERVÆGGE Ydervæggene i hovedbygningen er udefra en 108 mm teglmur. 172 mm hulrum, hvor der mineraluld der dog er sunket sammen og indvendigt er der 100 mm multiblokke. Dette er standard for hele hovedbygningen. I den gamle staldbygning ved vi ikke så meget om ydervæggene. Dog ved vi at væggen i alrummet der vender mod haven indvendigt består af et lag gipsplader med 100 mm isolering inden under, da nuværende ejer selv har sat det op. Udvendigt består ydervæggene i denne bygning af bindingsværk. Det er lidt forskelligt hvad der er bygget op mellem træet i bindingsværket. I gavlen er der teglsten, mod haven er der nogle steder blokke som enten kan være letklinkerblokke eller kridtsten. Resten ved vi ikke, da der er puds udenpå og vi derfor ikke kan se det. Den nye tilbygning ved vi ingenting om, da den er pudset op. INDERVÆGGE De bærende indervægge i hovedbygningen er teglstensvægge der er pudset. På 1. sal ved vi at det er gipsvægge, men ikke hvilken type forskalling der er brugt, men dømt efter husets alder er det meget sandsynligt træ. Resten af indervæggene ved vi ingenting om. LOFTER Lofterne i hovedbygningen er alle profilbræddelofter. På 1. salen er der listelofter og det samme gør sig gældende i den gamle staldbygning og i den nye tilbygning.
BYGNINGSOPMÅLING Side 5 af 5 BILLEDER