Læs om militærmusikkens historie online. Ved at gå til denne adresse: http://forsvaret.dk/hok/omhaeren/historie/musik/pages/default.

Læs om: Den historiske udvikling, Militære signaler og marcher, Fra storhedstid til reduktioner, ændringerne i midten af 1800-tallet, Udviklingen i slutningen af 1800-tallet, Udviklingen i begyndelsen af 1900-rene, Opsving under besættelsen, Musikkorpsene i 1941, Udviklingen efter 2. Verdenskrig, Hærens musikkorps omkring årtusindeskiftet, Slesvigske Musikkorps, Prinsens Musikkorps, Fælles for Slesvigske Musikkorps og Prinsens Musikkorps, Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Både militære og civile opgaver, Hærens tambour- og trompeterkorps, Andre uniformerede musikkorps m.v., Afsluttende bemærkninger, Referencer til musikeksempler, Kilder og henvisninger. Læs om militærmusikkens historie online. Ved at gå til denne adresse: http://forsvaret.dk/hok/omhaeren/historie/musik/pages/default.aspx I vores Medie Galleri ligger musikken samlet under dette link: http://albums.phanfare.com/isolated/at2ljfjy/1/5045170 Maj 2011 Hærens Operative Kommando 1

Dette indlæg er initieret og udarbejdet af oberstløjtnant E.B. Johansen ved Gardehusarregimentet med bidrag fra blandt andre chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst, kammerherre L. Harkjær og pens. musikdirigent ved Prinsens Musikkorps, H.E. Christiansen samt sound editor & engineer Claus Byrith. Endvidere er medtaget et antal oplysninger (og billedmateriale) fra de efternævnte kilder samt et større antal bemærkninger primært fra pensionerede med et lokalt kendskab til de omtalte forhold. Hærens Operative Kommando takker for den værdifulde støtte. Ikke mindst for bidragene fra musikkorps m.v. Redaktionelt er hele teksten skrevet i datid, selvom en del af oplysningerne var gældende ved udgivelsen. (Årsag: Teksten skulle jo gerne være gældende nogle år frem i tiden, men nogle tror måske, at forfatteren vil nedlægge både regimenter, musikkorps og måske endda Kongehuset, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet.) Materialet offentliggøres indledningsvis på Hærens Operative Kommandos hjemmeside under Hærens Historie > Militærmusik. Hærens Operative Kommando har ophavsretten til materialet. Se regler for anvendelse på Hærens Operative Kommando > Medie Galleri > Copyright m.v. Militærmusikken kan i den danske hær føres lige så langt tilbage, som hæren har bestået som selvstændig organisation. Da de første afdelinger oprettedes i begyndelsen af 1600- tallet, blev de normeret med piber, trommer, trompeter og pauker; musikken har således eksisteret i en periode på mere end fire århundreder. Udviklingen begyndte dog tidligere. Tilstedeværelsen af signalmusik ses første gang i 1361 foran Visbys mure, hvor Valdemar Atterdags fodfolk havde fistulatores pibere - og/eller trommer ved hvert kompagni; det samme havde lejetropperne i Ditmarsken i år 1500. Det var det samme over hele Europa: De lejede tropper havde piber og trommer ved hvert kompagni. Det var en nødvendig del af bemandingen og begrebet landsknægtsmusik omtales ofte. Så når man i tiden frem til den stående hærs opståen i 1600 tallet anvendte lejetropper, blev der brugt signalmusik og sandsynligvis musik til march og ceremoniel. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 2

me). Landsknægtsmusik: March for tværfløjte og tromme 1500-tallet; (2 piber + trom- Trompetere optrådte også tidligere. Kongernes hoftrompetere skiftede funktion i ufredstider, hvor de gjorde tjeneste som felttrompetere. De blev betragtet som nøglepersonel, som ofte også blev betroet hverv som kurerer og herolder. Tilstedeværelsen af trompetere i hoffets tjeneste fremgår periodisk i regnskaberne fra 1447 og frem, og at de var aktive felttrompetere fremgår af optegnelserne om, at en del faktisk døde under udførelse af deres opgave. Heinrich Lübeck: Principalaufzuge no. 1 für Felttrompete und Heerpauken (Heinrich Lübeck var Obersttrompeter ved Chr. IV s hof fra 1596 til sin død 1619). Til gengæld er oplysningerne mere præcise fra 1536, hvor signalmusikken er fastlagt i bestemmelserne side om side med andre militære forhold: Chr. III s Ordinanz for Orlogsflåden beskriver (i afsnittet om byttets fordeling) forhold for pibere og trommeslagere. I Kongens Krigsartikelbrev fra 1555 er forhold for såvel pibere, trommeslagere som trompetere medtaget. Militærets musik var således oprindeligt noget, man brugte til ren og skær signalgivning, idet man i hæren havde brug for et kommunikationsmiddel, som mere højlydt end den menneskelige stemme kunne give de enkelte dele af hæren et entydigt signal. Med tiden opstod der imidlertid også andre behov end dem, som brugen udelukkende af piber, trommer, trompeter og pauker kunne tilgodese: Musikken skulle virke opmuntrende og opildnende på soldaterne, især på de lange marcher eller i kamp, ligesom de militære ceremonier og parader fik en hel del ekstra pragt og kolorit, når spillet rørtes. Af disse årsager dukkede det gamle folkeinstrument skalmejen der senere blev til oboen op i militærmusikken, og dermed kunne der spilles rigtige melodier. Skalmejeensemble: Landsknægtsmarch; (2 piber, 2 skalmejer, trompet, baspommer, 2 trommer). Ved hjælp af huller og klapper og senere ventiler, der udvikledes i perioden fra 1790 til 1830, blev det muligt at få andre toner frem på en trompet end blot naturtoner. Det betød, at trompeterne nu også kunne spille kromatisk og spille egentlige melodier. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 3

Hoboistkorps ~1750: Dessauer Marsch; (Fløjte, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, contrafagot, tromme, pauke, prinzipaltrompete). På samme tid fik man i Europa kendskab til den tyrkiske militærmusiktradition med alle dens rangler, bækkener, tamburiner og kæmpetrommer. Fra starten af 1800-tallet forenedes det hele gradvist oboer, klarinetter, trompeter, basuner, tubaer, trommer og den tyrkiske janitsharmusik i det, som vi i dag kender som militærmusik. Harmonimusik (og den tyrkiske Musik): Marsch der Böhmische Landwehr. (Ludwig van Beethoven 1808). Kun marchens første del; ca. 45 sek.). Tilegnet den preussiske general Yorck i 1812. Benævnes derfor også Yorckscher Marsch eller Marsch des Yorck'schen Korps. Udviklingen for militærmusikken gik fra en epoke, hvor de forskellige regimenter i begyndelsen af 1800-tallet kappedes om at have et så stort, dygtigt og farvestrålende harmonimusikkorps som muligt. Dette varede indtil i 2009, hvor der var tre overlevende regimentsmusikkorps tilbage i Danmarks hær, men heldigvis med en bevaret speciel dansk militærmusiktradition med sin helt egen instrumentation, sin egen spillestil og sine egne komponister. De gamle militære signaler blev ved fodfolket udsat for piber og trommer og ved rytteriet, som blev betragtet som lidt finere, for trompeter og pauker. Oprindelig har der været signaler for så at sige enhver aktivitet. Detaljeringsgraden af disse signaler kan bedst beskrives ved deres mangfoldighed. Hvor mange signaler, der har eksisteret i hæren op gennem tiderne, har vi ikke et klart billede af, men en i 1933 udarbejdet militærhistorisk oversigt omfatter 346 forskellige signaler. Et meget lille og tilfældigt udpluk af titlerne dvs. signalets funktion (den ordre, signalet gav) er følgende: Alarm, Almindelig march, Attakér, Fald ned, Former Batteri, Prods af, Fremad, Enkelt kolonne, Kort trav, Galop, Honnørmarch, Højre om, Reveille, Retræte, Sabel ud, Samling, Spidsrodsmarch og Førerne til den Kommanderende. Samtidig havde hvert enkelt kompagni, batteri, bataljon og regiment sit eget signal. Til Maj 2011 Hærens Operative Kommando 4

alle signalerne var der som regel en enkel tekst som f.eks. Skyd Vi kæmpe for vort Land og Folk. Det formentlig ældste, trykte signalreglement findes som tillæg til Exercer-Reglement for Det Kongelige Danske Infanterie 1846 og indeholder en hel del signaler og marcher for fløjte, tromme og signalhorn. I trykt tilstand findes ligeledes Kendingssignaler for Artilleriet 1875, Trainet 1884, Ingeniørerne 1907 og Rytteriet 1910. Reveille Retræte Honnørmarch for Kongehuset og Flaget (for orkester) Honnørmarch no. 1 for Kongehuset og Flaget (signalhorn og tromme) Andre gamle militærsignaler og marcher eksisterede også før ovennævnte reglementer. F. eks. blev Jydsk Regiments March fra ca. 1780 fundet i en landsbyspillemands dagbog. Jydsk Regiments March Hærens ældste infanterisignal var Zapfenschlag, senere Zapfenstreich eller på godt dansk Tappenstreg. Det stammer helt tilbage fra Christian IV s tid og er indført ved den nationale milits oprettelse, men nok kun som trommesignal på dette tidspunkt. Tappenstregen udgik hver aften fra vagten i en by med det formål at advisere ølstuerne om, at tiden var inde til at slå et slag på tappen af øltønden og dermed stoppe for udskænkningen. Forgattering Tappenstreg Maj 2011 Hærens Operative Kommando 5

Kommentar til Forgattering (Vergatterung): Et gammelt signal som findes på København Kommandantskab. Signalets betydning er ikke klar. Men en af de fire fortolkninger er sammenkaldelse og indledning af Vagtparaden. På kommandoen: Forgattering sætter musikkorpset på højre fløj i march, svinger venstre om, marcherer langs fronten til den venstre fløj, svinger helt om og marcherer atter langs fronten tilbage til sin plads. Den korte Forgatterings-melodi gentages efter behov, til musikkorpset er på plads. (Victor Krohn: Den danske hærs signaler, deres tekster og historie. Her er også de øvrige tre fortolkninger beskrevet) Kommentar til Tappenstreg : Oprindelig er det en gammel engelsk folkemelodi, men den tekst, der er knyttet til melodien, stammer fra en lille enakter Den første April, der i 1750 blev opført på Det kongelige Teater. Handlingen skal lige i korthed nævnes, idet den har relation til selve teksten til tappenstregens melodi, der i slutningsscenen synges af stykkets uheldige officer og elsker. Teksten beskrives således: Ved sit indsmigrende væsen er det lykkedes en ubemidlet officer at blive forlovet med en rig, ung dame, men da man har grund til at tro, at det mere er hendes penge end hende selv, der for ham har været målet, spiller man en anden kvinde ud mod ham, idet man foregiver, at hun er enke og mere velhavende end den første. Uden et øjebliks betænkning opgiver han straks det første parti til fordel for det andet, men næppe er loddet kastet, før han afsløres og derved går glip af dem begge to. Teksten lyder: Forgangen Nat vor sluen Kat en ung og lækker Mus fik fat; Men da den i det samme saa en Rotte, saa lod den Musen gaa; Nu Katten efter Rotten sprang, Men fik en Næse nok saa lang, Thi Rotten, Musen, begge to Slap lykkelig ud af Kattens Klo. Det skal naturligvis også nævnes, at både signaler og marcher blev anvendt ved andre våbenarter end infanteriet, samt at disse stadig i år 2010 anvendets i vid udstrækning. Som eksempel kan nævnes, at Livgardens Signal spillets ved afmarch fra Livgardens Kaserne i forbindelse med alle vagtparader til Amalienborg. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 6

Op gennem tiden - indtil midt i 1800-tallet - fulgte Danmark den samme udvikling i militærmusikken som det øvrige Europa. Regimenterne kappedes - som nævnt tidligere - om at have et så stort, dygtigt og farvestrålende musikkorps som muligt, og ofte betalte regimentets officerer af egen lomme til musikkorpset. I 1842 begyndte ændringerne for militærmusikken. Man nedlagde de mange regimentsmusikkorps og oprettede fire brigademusikkorps. Dette medførte visse justeringer og omplaceringer, men efter nederlaget i 1864 oplevede man egentlige nedskæringer, idet antallet af musikere blev reduceret til under halvdelen. Hvordan så disse brigademusikkorps så ud rent instrumentalt? De havde en besætning på hver 27 musikere: En Brigadetambour, ti Hoboister af 1ste Klasse (heriblandt Forblæseren, der var datidens dirigent), otte Hoboister af 2den Klasse og otte Hoboister af 3die Klasse. Derudover indtil fem spillemænd til trommer, triangel og bækken. Brigadetambouren var den, der rangerede højest i hierarkiet, og havde blandt andre goder Et frit Hus. Desuden havde hoboisterne fri mundering samt et brød hver femte dag. Marchmusik fra ca. 1840/50. Harmonimusik: Riberhus March. Ud over Brigademusikkorpsene var der hornmusikkorps, kaldet feltmusik, ved de to bataljoner og de fem jægerkorps, som var garnisoneret adskilt fra brigaderne. Som konsekvens af, at det i 1852 blev bestemt, at alle signaler skulle afgives på signalhorn, udviklede også de øvrige bataljoner hornmusikkorps. En undtagelse her var Livgarden til Fods, der foruden et musikkorps af samme størrelse og sammensætning som et brigademusikkorps havde 8 pibere/signalhorn og 8 trommer. De andre bataljonsmusikkorps, som kun bestod af messinginstrumenter og slagtøj, havde en besætning på 17 musikere. Disse bestod af en Stabshornblæser, der var overspillemand og dirigent, otte Hornblæsere (spillemænd af 1ste klasse) og otte Hornblæsere (spillemænd af 2den klasse). Marchmusik fra ca. 1840/50. Hornmusik/Feltmusik: Fredericia Sejrsreveille. Årligt blev der fra armeen bevilget 120 rigsdaler til instrumenter og noder til hvert bataljonsmusikkorps, normalt blot benævnt bataljonsmusikken. Det beløb slog ikke helt til, men merudgiften ved at holde musik blev betalt af bataljonernes officerer med ca. 150 rigs- Maj 2011 Hærens Operative Kommando 7

daler årligt. Officererne betalte altså fortsat af egen lomme for at have en god bataljonsmusik. Med disse musikkorps begyndte den helt specielle danske militærmusiktradition med rene messingmusikkorps med sin egen instrumentation, sin egen spillestil og sin egen klang. Den har kun sit militære sidestykke i dele af den amerikanske borgerkrigs hære i 1800- tallet, men kun i Danmark har den overlevet helt op til i dag. Skematisk kan resultatet af ændringer i 1842 gengives således: Harmonimusik Fire brigademusikkorps (med i alt 108 musikere plus 20 spillemænd). Livgardens Musikkorps (med 27 musikere). Hornmusik To bataljoner (11. Bataillon og 17. Bataillon) med hver sit musikkorps på 17 musikere. Fem jægerkorps og Kongens Livjægerkorps med hver sit musikkorps på 17 musikere. Pibere, signalhorn og trommer 15 batailloner plus Livgarden med i alt 272 spillemænd. Trompetere Rytteriet med i alt 80 trompetere og en pauker, artilleriet med i alt 40 trompetere samt ingeniørtropperne med to trompetere. Det samlede antal af musikere, trompetere og spillemænd var således 686. Kampscene: De gamle Infanteriregimenter i Jylland/Fyn præsenteres i en konstrueret og afkortet angrebshandling fra ca. 1860. (De forenede musikkorps ved Fynske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Tambourkorps ved Slesvigske Fodregiment og Jyske Trænregiment, Trompeter-korps ved Nørrejyske Artilleriregiment). Organisatorisk var perioden fra 1842 til 1864 turbulent. Her fremhæves nogle hovedpunkter: Antallet af musikkorps blev stærkt forøget. I 1844 fik Artilleriet tilladelse til at opstille musikkorps af sine 40 trompetere, og i 1852 fik, som nævnt, også de sidste infanteribataljoner hornmusik. I begge tilfælde var det en forudsætning, at opstillingen af musikkorps Maj 2011 Hærens Operative Kommando 8

ikke gik ud over musikernes primære opgave som signalmusikere. Det forøgede antal musikkorps var tre ved Artilleriet og 15 ved de sidste bataljoner, altså i alt 18. Både i 1848 og 1864 blev antallet af musikere forøget, så det større antal afdelinger alle kunne forsynes med signalmusik. Under våbenstilstanden i 1864 blev brigademusikken samlet i to store musikkorps placeret i København og Odense. Hornmusikkorpsene blev med deres regimenter efter 1. november 1864 igen benævnt bataljoner og placeret i ni byer på Sjælland: København, Helsingør, Hillerød, Ringsted, Sorø, Holbæk, Køge, Præstø og Roskilde og ni byer på Fyn: Odense, Svendborg, Fåborg, Middelfart, Assens, Bogense, Nyborg og Kerteminde. Fra foråret 1865 blev alle bataljoner placeret i deres blivende garnison over hele det nye Danmark. Den 31. december 1865 blev den gældende ordning for musikkorpsene ophævet, og samtlige musikkorps blev opløst; i tiden frem til en endelig fredstidsordning blev ni musikere midlertidigt ansat ved hver bataljon, som samtidig midlertidigt blev organiseret som syv brigader (hver med tre bataljoner). De tre bataljoners hver ni musikere udgjorde samtidig (tilsammen) brigademusikkorpset. Den 4. april 1868 indføres den nye ordning: Såvel infanteribataljonerne som Rytteriets og Artilleriets regimenter normeres med musikkorps på ni mand i alt 26 musikkorps fordelt med 20 ved Infanteriet, tre ved Rytteriet og tre ved Artilleriet. Ved Infanteriet opbyggede man systemet som en kinesisk æske: Hvert kompagni normeredes med to hornblæsere til signalbrug. Bataljonen havde fire kompagnier altså otte musikere plus bataljonskorpsets musikalske leder (forblæseren), i alt ni mand. Brigadestaben var nu kun normeret med én musiker: Stabshornblæseren, som var brigademusikkorpsets musikalske leder. De nye brigademusikkorps bestod som nævnt ovenfor af det samlede antal musikere fra de bataljoner, der indgik i brigaden. Men det var nu nærmest på papiret, det så således ud: Bataljonerne udenfor København var garnisoneret to og to, og det havde for eksempel den konsekvens, at man kunne spille med halv-brigadekorps på 18 musikere. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 9

Marchmusik fra ca. 1864. Hornmusik/Feltmusik: Kong Georg I Honnørmarch. For eksempel var 2. Jyske Brigade garnisoneret med 6. og 8. bataljon i Viborg og 9. og 11. bataljon i Aalborg - altså et halv-brigadekorps på 18 mand i både Viborg og Aalborg. P.g.a. afstandene kom hel-brigadekorpsene sjældent til at spille sammen, og når de endelig gjorde det, for eksempel ved de store lejrsamlinger på Hald Hovedgårds jorder o. lign. steder, betød det musikalsk ingen forbedring. P.g.a. instrumentsammensætningen var der kun tale om fordoblinger af stemmerne. Under de forskellige, midlertidige ordninger efter 1864 havde man stillet brigaderne frit lidt vagt - med hensyn til, om man ville opstille harmonimusik eller hornmusik. Men da bataljonskorpset var baseret på kompagniernes hornblæsere, og brigadekorpsene på bataljonskorpsene, måtte den logiske konsekvens blive, at der blev tale om hornmusik. Derfor besluttede man da også allerede i 1868-ordningen, at alle bataljonens, og dermed brigadens musikere, skulle være messingblæsere. Endvidere skulle korpsenes besætning være ens. Det eneste musikkorps, der overlevede ændringerne, var Livgardens harmonimusik på 29 musikere. Derudover havde Livgarden, hvad de andre afdelinger hurtigt kom til at savne, nemlig 14 mand piber/signalhorn og trommer, som blev uddannet på Livgardens Hornblæserskole. Marchmusik fra ca. 1864. Harmonimusik: Bataille March. Efter at perioden fra år 1800 og frem til afslutningen af de slesvigske krige kan betegnes som militærmusikkens glansperiode på grund af mulighederne for optræden med og for udvikling af musikkorps, havde man nu stort set reduceret militærmusikken til det, den var i sin vorden i det 14. årh.: Spillemænd til primært at varetage signalblæsningen ved afdelingerne. Musikalsk var det naturligvis beklageligt, at man afbrød den udvikling, der startede med skalmejeblæserne, gik over hoboisterne og sluttede med de fortrinlige harmonikorps. Som type forsvandt disse jo ganske undtagen ved Livgarden. Tilbage havde man kun messinginstrumenter i musikkorpsene og derfor mere begrænsede klangmuligheder og manglende smidighed bl.a. i melodiføringen. Det er jo ikke al musik, der egner sig til udførelse på et messinginstrument, hvorimod træblæserinstrumenter, p.g.a. større fleksibilitet, kan udføre næsten hvad som helst. Den nye ordning var dog ikke kun nedgang og forringelse. Militærmusikken kom nemlig ved nyordningen til at klinge over hele landet. I første omgang i byer som Helsingør, Næstved, Nyborg, Odense, Århus, Viborg, Randers og Aalborg. Desuden i de sædvanlige hovedgarnisoner København og Fredericia. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 10

Trods ændringerne havde det selvsagt stor betydning for en provinsbys musikliv pludselig blandt sine musikudøvere at have et heltidsbeskæftiget musikkorps på små 20 musikere. Siden ændringerne i 1842 og 1864-68 har militærmusikken været et nemt offer for sparekniven. I 1909 skete der det, at musikken blev trukket med ind i den strid, der stod om forsvarsspørgsmålet, så der gik politik i sagen. Man diskuterede ikke musikkens værdi for soldaterne, musiklivet og befolkningen, for den var nok så indlysende for næsten alle, men man fik den idé, at skulle der spares på de militære budgetter, så kunne det uden større skade også gå ud over musikken. Da Forsvarslovene af 1909 var færdige fra Rigsdagens side, indeholdt de bestemmelser, hvorefter Al selvstændig musik i hæren undtagen Livgardes Musikkorps vilde være at ophæve fra 1. april 1911. Den pågældende paragraf ville, hvis den var blevet ført ud i livet, have betydet dødsdommen over dansk militærmusik. Over hele landet rejste der sig en storm af protester. Et demonstrationstog af musikere og tilhængere af militærmusikken indfandt sig på Christiansborg, og i tale og skrift agiteredes der mod forslaget. Rundt om i garnisonsbyerne havde musikkorpsene holdt store afskedskoncerter, og alt var parat til ophør. Som konsekvens af protesterne udsendte Krigsministeriet i sidste øjeblik telegrammer om, at musikernes afsked var tilbagekaldt. Sådan skulle det ikke gå i 1932. I dette år blev truslerne ført ud i livet. Al dansk regimentsmusik uden for Livgarden blev med et stort pennestrøg og på trods af mange protester afskaffet. Dermed blev dansk militærmusik lammet, og beslutningen truede de hæderkronede traditioner. Årsagen var den voldsomme nedskæring af de militære budgetter, og på denne baggrund ofrede man musikken. De vel sammenspillede og yderst populære musikkorps blev opløst, og deres medlemmer spredtes for alle vinde, og ret så mange blev kastet lige ud i arbejdsløsheden. I alt 174 militærmusikere mistede deres stilling. I 1932 var Livgardens Musikkorps det eneste tilbageværende musikkorps: Dronning Ingrids Honnørmarch (1935). Et kuriosum skal nævnes: Det var i den tid, man kunne opleve et højst aparte militærmusiksurrogat, idet man kunne møde et kompagni soldater traskende efter en højttalervogn, Maj 2011 Hærens Operative Kommando 11

som spillede marchmusik på grammofonplade. En parodi på militær anstand, som faldt særdeles ynkeligt ud! Nedlæggelsen af musikkorpsene gav anledning til både tiltag, der kunne afhjælpe mangelen på musikledsagelse under marchture, og til humoristiske bidrag i sagens anledning. Det øverste billede viser et af forsøgene på at skaffe musikledsagelse til vore marcherende enheder. Billedet er stillet til rådighed af Dansk Militærhistorisk Selskabs interessante tidsskrift Chakoten, mens det nederste er fra forlaget Gyldendals humoristiske årsskrift Blæksprutten, år 1932. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 12

Der skulle anderledes og ganske alvorlige grunde til, før militærmusikken blev genindført. I 1940 kom der nemlig igen store og absolut velspillende militærorkestre til Danmark. Men de var tyske! Herefter skete der igen noget på musikfronten i hæren, idet man som en modvægt til disse tyske musikkorps besluttede at genoprette fire regimentsmusikkorps, nemlig ved 2., 3., 4. og 5. Regiment med garnison i henholdsvis Sønderborg (i stedet for Haderslev), i Randers (i stedet for Viborg), i Holbæk (i stedet for Roskilde) samt i Næstved (i stedet for Vordingborg). Musikkorpsene var således garnisoneret adskilt fra den militære enhed, de hørte til, og placeret i de fire garnisoner, som hæren efter 9. april 1940, havde fået lov til at opretholde. 1. februar 1941 oprettede man Hærens Musikerskole i København, hvor man gennemførte en militærmusikeruddannelse med musikundervisning på kasernen i Herluf Trollesgade samt militær anstand og marchtræning i Tivoli. Bellona March. Man valgte at præsentere de samlede musikere for Københavnerne ved en stor koncert i Fælledparken med over 50.000 tilhørere. Tidspunktet er bemærkelsesværdigt også når man tager i betragtning, at det var den sidste søndag i april 1941. Måske var der også en anden årsag end blot glæden ved militærmusikkens genopståen fra de døde, at så mange mennesker samledes nationalt! Rundt om i landet viste befolkningen stor begejstring for den i maj 1941 genoplivede militærmusik. De to billeder ovenfor er stillet til rådighed af Slesvigske Fodregiments Parolefonds historiske samling på Haderslev Kaserne. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 13

De fire genoprettede hornmusikkorps havde hver 15 faste musikere, en dirigent og en stabstambur (tillige kommandobefalingsmand af officiantgruppen) i alt 17 mand, samt op til fem værnepligtige musikere. Korpsene blev indledningsvis garnisoneret geografisk adskilt fra de regimenter, de hørte til. - 2. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Sønderborg). - 3. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Randers). - 4. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Holbæk). - 5. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Næstved). Uddybende tekst til ovenstående: Efter at man i 1842 havde organiseret hæren med Fodfolket (18 linjeinfanteribataljoner (dengang benævnt batailloner) og fem jægerkorps), Rytteriet med Hestgarden (bl.a. med en husareskadron) og seks dragonregimenter, og Artilleribrigaden med to artilleriregimenter, skete der fra årene omkrig de slesvigske krige og frem til og med den hærordning, der blev indført i 1951 et antal ændringer af betegnelser på enhederne i hæren og af enhedernes antal. I denne forbindelse må det især bemærkes, at man skiftede fra batailloner til regimenter som traditions-bærende enhed og dermed som værter for militærmusikken, ligesom man skal bemærke skiftet i 1961 fra anvendelse af numre på regimenter til anvendelse af navne. Detaljer i disse ændringer kan ses i bl.a. Hedegaard og Løvschall: Dronningens tro Regimenter fra 1992. Efter implementeringen af Forsvarslovene fra 1950 og 1951 var musikkorpsenes betegnelser og garnisonering således: - Livgardens musikkorps (fortsat garnisoneret i København). - 2. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Haderslev fra 1. oktober 1953). - 3. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Viborg fra 1. juli 1953). - 4. Regiments Musikkorps (overgik til 1. Regiment og garnisonerets i Høvelte fra 1. februar 1954). - 5. Regiments Musikkorps (garnisoneret i Vordingborg fra 1. juli 1957). - 6. Regiments Musikkorps (oprettet og garnisonerets i Odense 1. oktober 1953). Ved implementeringen af Forsvarslovene af 1960 skete der følgende ændringer vedrørende musikkorpsene: Maj 2011 Hærens Operative Kommando 14

Regimenterne og musikkorpsene fik navne i stedet for numre således: - Livgarden ændret til Den Kongelige Livgarde: Betegnelsen ændret for både regiment og musikkorps. - 1. Regiment: Danske Livregiment (DLR) og DLR Musikkorps. - 2. Regiment: Slesvigske Fodregiment (SLFR) og SLFR Musikkorps. - 3. Regiment: Prinsens Livregiment (PLR) og PLR Musikkorps. - 5. Regiment: Falsterske Fodregiment (FAFR) og FAFR Musikkorps. - 6. Regiment: Fynske Livregiment (FLR) og FLR Musikkorps (senere Musikkorps Fyn). I denne periode var det almindeligt, at regimenterne uniformerede musikkorps og tambourkorps med forhåndenværende midler: Udgangsuniform samt hjelme og bælter i farver, der var valgt i overensstemmelse med det enkelte regiments traditioner. (Slesvigske Fodregiments musikkorps på kasernepladsen ved Haderslev Kaserne. Billedet er fra forsiden af Hærkommandoens Årsskrift 1966, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.) Maj 2011 Hærens Operative Kommando 15

I modsætning til de øvrige musikkorps havde Den Kongelige Livgardes Musikkorps gennem årene været uniformeret i en til lejligheden passende gallauniform. På det viste billede bæres den fornemmeste uniform, Rød Galla. Helt op til årene efter årtusindeskiftet bar de ørige musikkorps almindelige uiformer, men i takt med den civile interesse for musikkorpsene og interessen for at involvere musikkorpsene i civile aktiviteter blev der også indført mere velegnet påklædning til de (på det tidspunkt kun to) øvrige musikkorps. Senere ændringer: 1973: Regimenterne DLR og FAFR sammenlagt i Vordingborg, og antallet af musikkorps følgelig reducerets med et. I 1976 flyttes musikkorpset fra Vordingborg til Ringsted, og underlægges Sjællandske Livregiment (SJLR) med navnet SJLR Musikkorps. Derefter fulgte nogle forholdsvis rolige år for musikkorpsene, men med de store ændringer af Forsvarets organisation efter ophøret af koldkrigsperioden fulgte der en periode, hvor man igen brugte sparekniven flittigt. Musikkorps Fyn blev således nedlagt den 1. juli 1997, og med udgangen af år 2000 led Sjællandske Livregiments Musikkorps samme skæbne. Resultatet blev, at der i 2010 kun eksisterede de tre nedennævnte musikkorps. Som man kan se af teksten, levede de få tilbageværende musikkorps i bedste velgående og med stor opbakning ikke mindst fra de mange civile, der også værdsatter denne form for musikalsk underholdning og militære traditioner. Det sidste understregedes af, at det i begyndelsen 2000-tallet blev muligt at anskaffe traditionelle gallauniformer (også) til de to musikkorps i Jylland. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 16

Forgattering, Tappenstreg, Fredericia Sejrsreveille, Afslutning. Eksempler på traditionel militærmusik med Slesvigske Musikkorps. Indtil år 2000 hed det Slesvigske Fodregiments Musikkorps, men som det blev i forbindelse med nedlæggelsen af Slesvigske Fodregiment og navneskiftet underlagt Telegrafregimentet, men fortsat garnisoneret i Haderslev og med øvefaciliteter i et musikhus opført i 2008 i tilknytning til kasernen i Haderslev. Musikkorpset havde en tradition med musiceren under en parade gennem Haderslev hver fredag fra kasernen til Haderslev Domkirke, hvor paradens formål var i domkirken at vende et blad i garnisonens mindebog over faldne Slesvigere. Slesvigske Musikkorps blev gennem årene et ikon for danskheden i det sydlige Danmark. Der havde flere gange været tanker fremme om at nedlægge korpset, hvilket mødte protester, senest i forbindelse med drøftelserne om ny forsvarsordning i 2004 hvor der fremkom forslag om at nedlægge musikkorpset. Dette medførte oprettelse af en støtteforening, der hurtigt fik over 2000 medlemmer, og som havde sin andel i beslutningen om at bevare Slesvigske Musikkorps. Reveille, Retraite, Jysk Regiments march, Kong Georg I Honnørmarch, Bellona March, De blå Baretter, Flyvermarch. Eksempler på traditionel militærmusik med Prinsens Musikkorps. Indtil sommeren 2005 hed det Prinsens Livregiments Musikkorps, men med nedlæggelsen af Prinsens Livregiment overgik musikkorpset til Jydske Dragonregiment i Holstebro. Musikkorpset blev i 2009 garnisoneret i Skive, hvor det fik øvefaciliteter på Skive Kaserne i eget musikhus bygget i 2001. Efter at Livgardens Musikkorps i en årrække havde haft tilknyttet en kunstnerisk leder, fik Maj 2011 Hærens Operative Kommando 17

de to øvrige musikkorps mulighed for at tilknytte en sådan fra 2004. Prinsens Musikkorps blev derudover (i 2006) det første musikkorps i Forsvaret, der fik en forsøgsordning, hvor lederen af musikkorpset ikke længere var musikdirigenten, men en nyansat orkesterchef. Denne fik det overordnede ansvar for administrative og ledelsesmæssige forhold. Derved fik man en ordning, som både tilgodeså de særlige administrative og kunstneriske krav med en kunstnerisk leder og en orkesterchef. Denne struktur har betydet en fantastisk udvikling og højnet det kunstneriske niveau gevaldigt. Musikerne i de to ovennævnte musikkorps var konservatorieuddannede og ansat på fuld tid. Musikkorpsene, der kan betegnes som et hornorkester, en særlig dansk tradition, bestod hver af 16 musikere fordelt på følgende instrumenter: - en Eb-cornet (spiller også piccolo-trompet og Bb-trompet) - to Bb-cornetter (spiller også Bb-trompet og flügelhorn) - to trompeter (spiller også piccolo-trompet, Eb-cornet, - Bb-cornet og flügelhorn) - et flügelhorn (spiller også Bb-trompet og Bb-cornet) - to valdhorn - et euphonium (spiller også trombone) - tre tromboner (spiller også euphonium, alt-, tenor- og bastrombone) - to tubaer - to janitsharer. Herudover mestrede musikerne instrumenter, som ikke indgik i den normerede bemanding. Dette kunne for eksempel være elbas og klaver. Honnørmarch, Riberhus March, Bataille March, Dronning Ingrids Honnørmarch, Alle gamle garderminder. Alle eksempler på traditionel militærmusik med Den kongelige Livgardes Musikkorps. Musikkorpset (i 2009 garnisoneret i København) var det største i Forsvaret med i alt 36 musikere og med øvefaciliteter på Livgardens Kaserne i København. Det har siden Livgardens oprettelse i 1658 virket uafbrudt i de følgende godt 350 år og blev ét med de traditioner, man knytter til en gammel hovedstad og kongeresidens som København. Det var i 2009 verdens ældste orkester af sin art. I begyndelsen bestod musikkorpset kun af piber og trommer (som Tambourkorpset i 2009; se efterstående), men blev hurtigt udvidet med seks skalmejer, der omkring år 1700 blev udskiftet med oboer. Et halvt århundrede senere udgjorde hoboisterne sammen Maj 2011 Hærens Operative Kommando 18

med janitsharerne kernen i musikkorpset, og først efter 2. Verdenskrig ændredes sammensætningen med indførelsen af trækbasuner og undertiden saxofoner. I 2009 kunne Den Kongelige Livgardes Musikkorps ubestridt betegnes som et af de førende af sin art i Europa. Musikkorpsets faste opgaver i forbindelse med Den Kongelige Livgardes vagttjeneste omfattede blandt andet at ledsage vagtparaden fra Livgardens Kaserne ved Rosenborg til Amalienborg og tilbage. Det var en af borgere og turister værdsat march, hvor musikkorpset spillede afvekslende med Livgardens Tambourkorps. Der musiceredes specielt ved selve vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads. Foruden i denne vagtparade medvirkede musikkorpset ved vagtafløsninger på Fredensborg Slot og Gråsten Slot samt ved særlige vagter på Christiansborg Slot og ved forskellige af Hoffets ceremonier, f.eks. ved gallamiddage og tafler samt ved modtagelse af udenlandske statsoverhoveder. Musikerne i Livgardens Musikkorps var (ligesom i de to førnævnte musikkorps) konservatorieuddannede og ansat på fuld tid. Dette musikkorps var et harmoniorkester med 36 musikere, hvoraf en musiker fungerede som stabstambour, når musikkorpset var militært formeret. Ledelsen af musikkorpset bestod af en orkesterchef, der støttedes på den kunstneriske side af en dirigent, ansat på fuld tid, og af en kunstnerisk leder ansat 75 dage om året. Musikkorpsets sammensætningen var i 2009: - en 1. fløjte - en 2. fløjte/piccolo - en obo - en Esklarinet - fire 1. Bb klarinet - to 2. Bb klarinet - to 3. Bb klarinet - en basklarinet - en fagot - fire valdhorn - to kornetter/flygelhorn - tre trompeter - tre tromboner - to tenorhorn i Bb (baritone i brassband sprog) - et euphonium - tre tubaer - slagtøj (fire). Herudover mestrede musikerne i dette korps også andre instrumenter, som ikke indgik i den normerede bemanding. Det kunne for eksempel være elbas, saxofon og klaver. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 19

For alle tre musikkorps vedkommende kunne opgaverne betegnes som mangfoldige: Først og fremmest skulle man betjene Kongehuset og Forsvarets enheder, men derudover brugte man også korpsene som Forsvarets repræsentanter ved forskellige begivenheder i udlandet. De civile opgaver, hvor musikkorpsene repræsenterede Forsvaret, var mangeartede og omfattede koncerter i koncertsale, musikhuse, haller, institutioner, skoler og kirker. Sådanne koncerter arrangeredes ofte i samarbejde med lokale initiativtagere. (Indspilninger, som viser denne side af musikkorpsenes virksomhed i 2010-standard, er under overvejelse; der henvises til fortegnelserne over Cd-udgivelser, som fremgår af de respektive musikkorps hjemmesider.) Med Forsvarets deltagelse i hårde kampe i f.eks. Irak og Afghanistan fik militærmusikken endnu en opgave i forbindelse med de festlige arrangementer ved enhedernes afsendelse og hjemkomst, men desværre også i de tilfælde hvor det var nødvendigt at gennemføre de sørgelige ceremonier i forbindelse med tab af danske soldaters liv. De blå baretter Som eksempel på de to jyske musikkorps galla ses her Slesvigske Musikkorps med Telegrafregimentets gallauniform. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 20

Ved festlige, civile arrangementer kunne musikkorpsene anvende den militære selskabsuniform, som fandtes i både smoking- og kjoleudgave. Her ses en del af Slesvigske Musikkorps i smokingudgaven. Prinsens Musikkorps med chefdirigent Jesper juul. Musikkorpsets medlemmer bærer infanteriets gallauniform. Udover musikkorpsene fandtes tidligere en række tambour- og trompeterkorps bemandet på deltid med værnepligtige eller kontraktansatte konstabler. I 2010 var kun to tilbage: Maj 2011 Hærens Operative Kommando 21

Den Kongelige Livgardes Tambourkorps med en leder (seniorsergent), en næstkommanderende (sergent) og 23 konstabler samt mellem tre og seks værnepligtige som tambourer. Den tapre Landsoldat. Gardehusarregimentets Trompeterkorps, der organisatorisk hørte under Hesteskadronen, og som normalt deltog i Hesteskortens aktiviteter. Korpset bestod af ni trompetere og en paukist, der alle skulle kunne spille både til hest og afsiddet. Gardehusarregimentets estandardmarch. Ved formelle lejligheder bar Gardehusarregimentets Hesteskorte gallauniform. Her ses en del af eskorten ved modtagelsen af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte ved indvielsen af det nye staldanlæg på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Ved siden af de professionelle, militære musikkorps oprettedes musikkorps i Hjemmeværnet. Københavner March. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 22

Endvidere fandtes et frivilligt og på privat basis oprettet musikkorps 8. Regiments Musikkorps der således ikke var et af hærens officielle musikkorps, men spillede i nøjagtige kopier af uniformen for en musiker i hæren fra 1880. Det havde hjemsted i Kastellet i København, hvor det ofte brugtes i militære sammenhænge. Kong Frederik VIIs Reveille. I denne forbindelse bør det også nævnes, at militærmusikken har haft stor indflydelse på andre måder: Tænk for eksempel på de mange (ofte farvestrålende uniformerede) civile korps og orkestre, der har taget hærens musikalske traditioner til sig og landet over udøvet deres musikalske fritidsinteresse til glæde for både den lokale befolkning og deltagerne selv. Det bør også nævnes, at man inden for hæren i mange år anvendte soldatersange. Et helt kapitel for sig! Som eksempler på soldatersange medtages et vers af henholdsvis: Alle gamle Garderminder Holmens faste Stok" Flyvermarch Indtil begyndelsen af 1970 erne fik de værnepligtige soldater tillige med gevær og anden udrustning udleveret en Forsvarets Sangbog, som endda skulle medbringes ved genindkaldelse. Som så mange andre traditioner i hæren er denne også trådt i baggrunden, men kan genopfriskes i en omfattende bog om emnet, nemlig Jesper Asmussen: Soldatersange og tapre historier (Forlaget Attika, år 2000, ISBN 87-7528-365-4). Den danske militære musik har haft vanskelige vilkår op gennem tiderne, og især i nyere tid har skiftende forsvarsforlig betydet, at sparekniven blev taget i anvendelse overfor musikkorpsene. Hele kapitler af musikkulturen forsvandt ud af hærens dagligliv og endte enten i arkiv eller i glemmebogen. Dette sidste gælder for tiden før 1800, da man på det tidspunkt ikke kendte til udgivelsen af nodebøger og heller ikke havde et system til arkivering af disse i Maj 2011 Hærens Operative Kommando 23

hæren, fordi noderne blev slidt op i fri luft, eller fordi musikerne tog dem med hjem efter afsluttet tjeneste. Dansk militærmusik udgør en vægtig kulturskat, og med en aldersværdighed, der står fuldt på højde med andre landes militærmusik er den nøje knyttet til landets historie og egenart. Afslutning; slå af Der er da også blevet gjort meget for at bevare kvaliteten, og især efter udviklingen af de elektroniske formidlingsmuligheder for at udbrede kendskabet til denne facet af den danske musikkulturelle arv. Det skal således nævnes, at Hærens Musiktilsyn har spillet en stor rolle i denne forbindelse, hvilket blandt andet blev fastlagt ved de i 14. Hefte af Love og Bestemmelser for Hæren (bl.a. i 1939-udgaven), som blev udgivet af Krigsministeriet. Senere har musiktilsynet under forskellige navne siden dets oprettelse fulgt udviklingen af de militære musikkorps. Musiktilsynet har normalt bestået af en formand, der var en tjenstgørende officer med særlig interesse for militærmusik (typisk en oberst), en musikfaglig ekspert indstillet af Kulturministeriet og en repræsentant indstillet af Statens Musikråd. Opgaven var oprindelig at sikre, at kvaliteten af militærmusikken var på et tilfredsstillende niveau. Dette blev afprøvet ved aflæggelse af spilleprøve for musiktilsynet, der så efterfølgende gav en tilbagemelding. Man kunne næsten sammenligne et sådan tilsyn med en eksamen. Der er næppe tvivl om, at dette var nødvendigt i en tid med værnepligtige som musikere. Efterhånden som de værnepligtige musikere blev erstattet af konservatorieuddannede musikere, gik musiktilsynet mere og mere over til at overvære offentlige koncerter og herefter give tilbagemelding. I 2009 var denne praksis også så godt som stoppet, og musiktilsynet blev primært brugt til at koordinere administrative, ledelsesmæssige og musiske opgaver mellem de tre musikkorps. Maj 2011 Hærens Operative Kommando 24

Musik Indspilning Ved at holde musmarkøren hen over lyd-iconerne, visses musikeksemplets nummer som eksempelvis M 1, herunder kan du så læse referencen til musikken. M 1 & M 2 Stabsmusikkorps der Bundeswehr, Bonn Ariola-Eurodisc GmbH, 70 588 IU, track 01 + 02 M 3 & M 4a Stabsmusikkorps der Bundeswehr, Bonn EMI-Odeon, C 052-28 650, track 04 + 14 M 4b Zentrales Militärorchester, Berlin Sony-BMG, www.sonybmg.de, LC 08 637, CD 1, track 04, M 5a & M 5b Prinsens Musikkorps PLR MUK 1, 1991, track 01 + 09 M 5c Den Kongelige Livgardes Musikkorps DKLG RRCD 008, track 01 M 5d Søværnets Tamburkorps, 1974 M 6 Prinsens Musikkorps Historiske Marcher, PLR Koncertfond 2001, track 07 M 7a & M7b Slesvigske Musikkorps Haderslev Lysfest, Regimentsmusikkens Venner, track 13 + 14 M 8 Den Kongelige Livgardes Musikkorps DKLG RRCD 001, track 05 M 9 Slesvigske Musikkorps Danske marcher, Regimentsmusikkens Venner, Track 14 Maj 2011 Hærens Operative Kommando 25

M 10 Vestre Landsdelskommando VLK 001, Track 01 M 11a Prinsens Musikkorps Danske Marcher, NAXOS 8.554959, Track 07 M 11b Den Kongelige Livgardes Musikkorps DKLG RRCD 001, Track 16 M 12 Den Kongelige Livgardes Musikkorps DKLG RRCD 008, Track 08 M 13 Prinsens Musikkorps Militærmusik i Jylland omkring 1950, Track 05 M 16 Prinsens Musikkorps Danske Marcher 1998, NAXOS 8.554959, Track 21 M 17 Den Kongelige Livgardes Tambourkorps Til Livgarden, CD 1, ARK Recording Studio, 2008, Track 5 M 18 Indspilning ved GHR M 19 Hjemmeværnsregion VI Musikkorps HJV-CD 99-1, track 10 M 20 8. Regiments genoprettede Musikkorps Old Danish Brass Music Danica Records, OH Music ApS P.O. Box 49 DK-2680 Solrød Strand DCD 8162, Track 16 M 21a Gamle gardere + Den Kongelige Livgardes Musikkorps Maj 2011 Hærens Operative Kommando 26

Alle gamle garderminder Danica Records OH Music ApS P.O. Box 49 DK-2680 Solrød Strand DCD 8136 track 2 M 21b Søværnets Tamburkorps SVN, CD 1, track 3 M 21c Prinsens Musikkorps Breaking the Sound Barrier Tactical Air Command, Denmark & PLR Koncertfond 2001, Track 10 M 22 Slesvigske Musikkorps Haderslev Lysfest, Regimentsmusikkens Venner, track 20 Maj 2011 Hærens Operative Kommando 27

Trykte kilder Love og Bestemmelser for Hæren. 14. Hefte. Almindelige Tjenestebestemmelser. Sluttende sig til Tjenestereglement for Hæren (Krigsministeriet 1939). (7. Kapitel indeholder: Bestemmelser for Hærens Musikeres Tjeneste og Uddannelse, om Musikkorpsets Virksomhed og om Hærens Musiktilsyn) Victor Krohn: Hærens Signaler (Levin & Munksgaard, København 1933). HRN 999-1 Dansk Militærmusik. (Fortryk dateret APR 77. Trykt i Hærens Reglementsforvaltnings trykkeri). (Ud over diverse tjenestebestemmelser indeholder skriftet et stort antal historiske oplysninger om våbenarternes og regimenters musikalske forhold samt et antal (ca. 90 sider) nodeeksempler samt bibliografi og ordforklaringer). Ole Hedegaard og Frans Løvschall: Dronningens Tro Regimenter (Det Kongelige Garnisonsbibliotek 1992). (Værket indeholder blandt andet oplysninger om regimenternes (også de nedlagtes) marcher m.v.) Digitale kilder De tre musikkorps hjemmesider indeholder blandt andet historiske oplysninger og musikeksempler www.dklm.dk www.slesvigskemusikkorps.dk www.prinsensmusikkorps.dk Det samme gælder det civile 8. Regiments Musikkorps hjemmeside www.regimentsmusik.dk Via denne hjemmeside kan man endvidere erhverve en interaktiv DVD-ROM med titlen Militærmusikken i Danmark. Den er udarbejdet af Mogens Gaardbo, Køge, og indeholder artikler, dansk marchfortegnelse med knap 2000 danske marcher, 146 biografier over danske marchkomponister, næsten 170 danske marcher i mp3-format, samt 19 filmog videoklip m.m. Den kan erhverves på følgende e-mail adresse: webmaster@regimentsmusik.dk Maj 2011 Hærens Operative Kommando 28