Livgardens, Prinsens & Slesvigske

Transkript

1 Forsvarets Livgardens, Prinsens & Slesvigske III musikkorps I takt med tiden

2 indhold (Foto: Daniel Urhøj/Das Büro) 3 Forord Ved Oberst, kammerherre Lasse Harkjær, chef for Den Kongelige Livgarde og formand for Forsvarets Musiktilsyn og dirigent Giordano Bellincampi, leder af den Jyske Opera og kommende chefdirigent for Duisburger Philharmonikerne og I Pomeriggi Musicali i Milano. 5 Forsvarets musikkorps Danmark har tre militære musikkorps, der hver især varetager mangeartede opgaver både regionalt og nationalt. De arbejder i feltet mellem tradition og fornyelse, fædreland og folk, og forsvar og kulturliv. 6 Tradition og forandring for konge og folk Den Kongelige Livgardes Musikkorps er med sin tilknytning til kongehuset det mest kendte af de tre musikkorps. Daglige parader gennem København, opgaver for hoffet og officielle militære opgaver suppleres med talrige offentlige koncerter. 10 De militære musikkorps historie De danske militærorkestre har gennem deres cirka 400 års historie haft en turbulent tilværelse. Vekslende mellem krige og fredstid, succes og glemsel. Et vilkår, der til stadighed får korpsånd og kultur til at være i takt med tiden. 14 Musikkorps skaber image og sammenhold Prinsens Musikkorps i Skive spiller en vigtig rolle for forsvaret både indadtil og udadtil. Det er en samlende faktor for nye soldater, og det professionelle orkester har med masser af aktiviteter stor betydning for både region og nation. 18 De skal tages imod med værdighed Det er en stærk og følelesladet ceremoni, når en falden soldat bliver bragt hjem og modtaget i Danmark. Ikke mindst for musikerne, der er med helt tæt på. Musikken har stor betydning, og opgaven har højeste prioritet for de tre musik korps. 20 Musikken er bindeled til historien Slesvigske Musikkorps holder til i Haderslev. Deres rod i den sønderjyske historie med Dybbøl, genforeningen og besættelsen sætter nu tiden og fremtiden i perspektiv. Lyden af Dybbøl blander sig med tonerne fra et moderne ensemble, der lige som de to øvrige har kalenderen fyldt. 24 Kontakter og adresser Udgiver og Redaktionelt ansvar: Dansk Musiker Forbund Anders Laursen, Formand 2012 Trykt i eksemplarer Redaktion: Karen Bendix Redigerende redaktionschef Martin Blom Hansen Redigerende journalist Skribenter: Martin Blom Hansen (journalist på samtlige artikler) Karen Bendix Korrektur: Stinne Lender Forsidefoto: Daniel Urhøj/Das Büro Layout: Danny Lund/Dannyvirke Trykkeri: Scanprint 2

3 Forord De kulturelle værdier og Forsvarets musikkorps Hvad skal vi overhovedet med musik og musikere i forsvaret? Det spørgsmål får jeg ind imellem. Musikken er efter min mening helt afgørende for det, jeg kalder forsvarets kulturelle værdier. Det er dem, der skaber vores sammenhold - vores korpsånd. Det er svært i en verden fyldt med regneark at måle værdien af korpsånd, men når den er der, er man ikke i tvivl, og den er nødvendig for forsvarets opgaveløsning. Det er korpsånden, der får soldaten til at gå patrulje dagen efter, hans bedste ven er blevet såret eller er faldet. Ved parader og andre militære aktiviteter er militærmusikken en helt naturlig del af vores virke. Ved hjemtagninger, som man kan læse om, er det militærmusikken, der giver ceremonien den værdighed, som en soldat, der er faldet for Danmark, fortjener. Den del af militærmusikken, der er udadrettet, giver forsvaret en pr-værdi, som på samme måde er meget værd. Det er man ikke i tvivl om, hvis man ser på de glade smil på Strøget i København, når vagtparaden kommer gående; når man ser de imponerede øjne under en koncert med en verdensstjerne i Skive, eller når man ser grinene, når musikerne laver løjer ved en nytårskoncert i Haderslev. Så naturligvis er der behov for musik og musikere i forsvaret - både nu og i fremtiden. Stærke rødder og konstant udvikling Det er altid en fornøjelse at arbejde med forsvarets tre musikkorps. Der er tale om topprofessionelle musikere, der arbejder særdeles engageret. Alle tre orkestre formår på hver deres måde at forene tradition og fornyelse. Orkestrene har naturlige rødder i den danske militærmusik og udvikler sig hele tiden i forhold til at være relevante for dagens musikpublikum. Jeg har arbejdet med orkestrene siden midten af 90 erne. I løbet af de år, der er gået, er der sket en meget kraftig kvalitetsudvikling. Spilleniveauet bliver hele tiden højnet i alle tre ensembler, og konkurrencen om at komme ind er blevet hårdere. Mange unge musikere vælger aktivt en karriere i et militærorkester til. Orkestrene har været gode til at blande det traditionelle repertoire og en særlig klang i henholdsvis harmoniorkester og messingorkester med et mere moderne præg. Både Livgardens Musikkorps med deres særlige klang og sammensætning som harmoniorkester og de to messingorkestre i Haderslev og Skive bygger på en traditionel klang, men har også en vilje og evne til at søge andre stilarter. De tre orkestre har udover deres naturlige opgaver for Kongehuset og forsvaret en enorm musikpolitisk betydning. Set både nationalt og regionalt. Deres mangfoldige koncertvirksomhed, samarbejde med mange partnere, arbejde i forhold til børn og unge og de professionelle musikeres bidrag i musikskoler, MGK og øvrige musikpædagogiske arbejde. Oberst, kammerherre Lasse Harkjær, Chef for Den Kongelige Livgarde og formand for Forsvarets Musiktilsyn. (Pressefoto, Den Kongelige Livgarde) Giordano Bellincampi, dirigent, leder af den Jyske Opera. Kommende chefdirigent for Duisburger Philharmonikerne og I Pomeriggi Musicali i Milano. (Pressefoto, Den Jyske Opera) 3

4 Militærorkestre i samfundets tjeneste Dette blad giver indtryk af forsvarets tre musikkorps arbejde og mange aktiviteter. Det er historien om tre helt særlige orkestre, der står solidt på historiens fundament, er et vigtigt ansigt udadtil for forsvaret og trækker fulde huse til koncerter landet over. Trommer og horn har historisk set altid været signal-instrumenter. I militær sammenhæng har musikken desuden altid spillet en vigtig rolle som middel til at styrke kampgejst og mod. Det moderne professionelle musikkorps i forsvarets tjeneste styrker sammenhold og korpsånd, som flere kilder i dette blad påpeger. Og det moderne musikkorps sender også vigtige signaler til borgerne i samfundet. Som det bliver sagt i en af artiklerne inde i bladet: Militærmusik er musik, der bliver spillet af et militærorkester. Et militærorkester har en klar agenda: Afsenderadressen er tydelig, det er forsvaret. Modtageradressen er hele det danske samfund. Indholdet er opgaver, der strækker sig fra Kongehuset og forsvaret til store offentlige koncerter og samarbejde med det øvrige musikliv. Danmarks tre militære musikkorps er meget forskellige og yder hver især et unikt bidrag. Den Kongelige Livgardes Musikkorps er naturligt tæt knyttet til Kongehuset og hovedstaden. Prinsens Musikkorps i Skive og Slesvigske Musikkorps i Haderslev er som regimentsorkestre enestående institutioner både nationalt og regionalt. For alle tre orkestre gælder, at de både er kultur- og traditionsbærere og topmoderne ensembler, der hele tiden afsøger nye musikalske områder og samarbejder med talrige solister, dirigenter og arrangører både i de klassiske og rytmiske genrer. De tre professionelle militærorkestre arbejder inden for rammerne af Direktiv om forsvarets musikvirksomhed. Her lyder det blandt andet: Musikvirksomheden skal medvirke til, at forsvaret fremstår som en moderne, men samtidig traditionsbærende virksomhed, og skal derigennem medvirke til imageskabende og hvervningsorienterede aktiviteter. De fuldtidsprofessionelle musikkorps skal være kendte og godt forankrede i det danske kulturliv og dermed medvirke til at styrke forsvarets profil. Musikvirksomheden og dens professionelle gennemførelse samt målrettede indsats indgår som en aktiv del af forsvarets samlede pr-indsats. 4

5 5 Vagt ved Den Kongelige Livgardes kaserne i København (Foto: Daniel Urhøj/Das Büro)

6 Tradition og forandring for konge og folk Den ene dag marcherer Livgardens Musikkorps gennem København og sætter musik til vagtskiftet på Amalienborg. Den næste træder de an til en officiel militærparade. Eller giver koncert med en kendt jazzsolist. Roskilde Domkirke er fyldt til bristepunktet. Der er julekoncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps. De 36 musikere i blå uniformer er samlet oppe forrest i kirken og sørger for kvalificeret backing til solisten. Som ved denne koncert er en af landets største jazznavne, sangerinden Cæcilie Norby. Koncerten er et tilløbsstykke. Sådan er det, når Livgardens Musikkorps stiller op. Det kan være med solister i samme klasse som Cæcilie Norby: Michael Carøe, Sinne Eeg, Stig Fogh Andersen eller Povl Dissing. Klassisk, rytmisk. Det er også et tilløbsstykke, når musikkorpset går vagtparade fra kasernen på Rosenborg Slot til Amalienborg Slotsplads. Godt fem måneder i vinter og forår har Livgardens Musikkorps paradesæson. Det vil sige march gennem byen med fuld tryk på messing og slagtøj seks gange om ugen med fredag som eneste fridag. Med afgang kl Ikke sådan cirka, men præcist kl Prof er på podiet Mange andre ensembler vil nok misunde den publikumsgunst, musikkorpset nyder. For publikum er der. Som regel flere hundrede på selve slotspladsen og ved særlige lejligheder mange tusinde. Lidt færre publikummer er der til nogle af musikkorpsets øvrige opgaver. Det kan være et taffel for Kongehuset med særligt indbudte gæster. Måske et statsoverhoved. Eller regering og embedstopfolk til det traditionelle nytårstaffel. Eller det kan være en af de talrige opgaver i militært regi. En parade, en modtagelse, en koncert for konstabler og nye værnepligtige. Eller en hjemtagelse. Det vil sige den officielle ceremoni, forsvaret afholder, når en soldat er blevet dræbt i Afghanistan, og kisten bliver modtaget af pårørende, kammerater, forsvarsledelse og forsvarsministeren. Orkestret skal kunne det hele. Og de kan det hele. Det er netop pointen. De er prof er. Dagens dont for parademusikeren Paradesæsonen fylder knap fem måneder i kalenderen for Livgardens Musikkorps. Fra december og frem til påske, hvor regenten opholder sig på Amalienborg. Seks dage om ugen er der parade i forbindelse med vagtskifte på Amalienborg. Derudover er der hver onsdag i Folketingets åbningsperiode den såkaldte referatvagt. En arbejdsdag i paradesæsonen: Musikeren stiller til tjeneste. Varmer op på sit instrument, ordner udrustning, sørger for at uniformen er i orden og klæder om. Klokken træder musikerne an foran midterpavillonen på kasernen. Klokken 11 spiller musikkorpset de tre musikstykker, normalt en march, en dansk sang samt endnu en march eller andet stykke musik, de skal spille på Amalienborg. Derefter er der en kort kaffepause. Klokken går orkestret til Amalienborg med fuld musik, 36 gardermusikere samt 12 til 15 tambourer. Under vagtskiftet spiller orkestret de tre stykker musik. Derefter en kort pause, ceremonien med vagtskiftet sluttes af, og så igennem byen med fuld musik tilbage til Livgardens kaserne ved Rosenborg Slot i Gothersgade. * Ved alle parader marcherer Livgardens Musikkorps sammen med Livgardens Tambourkorps. Musikerne er under paraden nødt til at have pauser indimellem, så musikkorps og tambourkorps skiftes til at spille under selve marchen gennem byen. * Alle messingblæseinstrumenterne til brug ved parader skal være forsølvede. Det er en gammel tradition. Musikerne skal helst heller ikke segne under vægten af instrumenterne, og man har forskellige instrumenter til koncert og parade. En vagtparadetuba løber dog nemt op på 12 kilo i vægt. Ligesom deres kolleger i andre dele af forsvarets organisation. Kerneopgaver og kulturarv Styrken er selvsagt, at musikkorpset har en række kerneopgaver, som vi har løftet gennem flere århundreder. Samtidig er der en erkendelse af, at det gennemprofessionelle orkester er med til at kaste stemning over de forskellige ceremonier. Musikkorpset løfter ceremonien til det rette høje niveau, siger Eric Enstrøm, orkesterchef for Livgardens Musikkorps. Han skal få kalenderen til at gå op, og det er ikke altid en nem opgave. Visse ceremonielle opgaver ligger helt fast, men en månedsplan kan snildt ændre sig mere end 10 gange på en måned. Kongehusets planer kan ændre sig, eller der kan komme pludselige opgaver ind. Opgaverne for Kongehuset kommer først. Planlagte projekter, hvor der er skrevet kontrakt, kommer derefter, og så er det tjenester for forsvaret med videre. Dog skal det siges, at hjemtagelse af dræbte soldater går forud for alt. Det har allerhøjeste prioritet. En særlig arbejdsplads Musikkorpsets motto er Pro Rege Et Grege. For konge og folk. Og folket har rig lejlighed til at opleve orkestret. Ikke kun foran Amalienborg, men også til talrige offentlige koncerter. Søren Rønløv Nielsen, janitshar og stabstambour i Livgardens Musikkorps kan godt lide den variation, der følger med jobbet. > Musikere i Den Kongelige Livgardes Musikkorps. (Foto: Daniel Urhøj/Das Büro) 6

7 En dansk kulturperle Hørte Livgardens Musikkorps i Gråsten i dag. De er bare second to none, når det gælder musicering under vagtparade. Alt, hvad der kendetegner det bedste af danske blæsertraditioner: Stort klangligt overskud, præcision, elegante og uforcerede fraseringer og en vidunderlig kollektiv stilbevidsthed. Musikkorpset er en dansk kulturperle. (Claus Skjold Larsen, orkesterchef, Sønderjyllands Symfoniorkester) 7

8 Det er en meget speciel arbejdsplads. Et godt sted at være og lidt af et kald. Vi skal servicere Kongehuset og forsvaret. Alle er indstillet på, at det er vores primære opgave. Men det er også vigtigt, at der er overskud til at spille koncerter, siger han. Michael Justesen, hornist i Livgardens Musikkorps og formand for Foreningen af musikere i forsvaret, supplerer: Som militærmusiker er vilkårene, at man ikke kun kan koncentrere sig om én opgave for eksempel en koncert om aftenen. Der er mange andre tjenester, ofte også på samme dag nogle gange. I Livgardens Musikkorps kan vi sagtens have en officiel modtagelse om morgenen og en koncert eller anden opgave senere på dagen eller om aftenen. Livgardens Musikkorps Venner Ligesom de øvrige musikkorps har Livgardens Musikkorps en venneforening. Foreningens formål er at virke for udbredelse og fremme af militærmusik og harmoniorkestermusik samt kendskab til Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Dette fremmes blandt andet ved at medvirke til at bevare og styrke musikkorpset samt udbredelse af korpsets musik. Foreningen samarbejder med musikkorpset og dets musikere og er blandt andet aktive i forbindelse med koncerter. Foreningen har 357 medlemmer. Fornyelse er nødvendig Et orkester som Livgardens Musikkorps er solidt plantet på danmarkshistoriens fundament. Inden for på kasernen ved Rosenborg Slot tager statuen af Frederik 3. imod og minder om, at vi skal tilbage til 1658 for at finde de første anslag til Hans Kongelige Lifregiment, der skulle akkompagneres af trommer og piber. I 2012 har piben naturligvis en anden lyd. Livgardens Musikkorps skal følge med tiden. Orkesterchef Eric Enstrøm mener, at orkestret skal overraske og give publikum noget, de måske ikke havde forventet. Der ligger en udfordring i det. Vi er nødt til at vise, at vi kan spille andet end en honnørmarch, siger han. En masse mennesker kommer til vores koncerter, fordi vi er Livgardens Musikkorps. Mange gange spiller vi også for et ungt publikum, nemlig soldaterne. Unge mennesker i starten af tyverne. Hvis vi nu kan give dem noget, så de kommer igen for at høre Livgardens Musikkorps, er vi nået langt. Vi skal også tænke på, at vi i de kommende generationer i Kongehuset skal udvikle os, så de også synes, vi er værd at bevare. Respekten for traditionen og kulturarven, som vi skal videreføre til kommende generationer, udelukker ikke nytænkning og forandring, siger Eric Enstrøm. Den Kongelige Livgardes Musikkorps Består af 36 musikere. Messingblæsere, træblæsere og slagtøj. Orkesterchef: Eric Enstrøm. Hjemsted: Livgardens Kaserne i København. Hører under Den Kongelige Livgarde. Hovedopgaven er at betjene Kongehuset. Ud over vagtparade ved Amalienborg i paradesæsonen fra december til påske, deltager musikkorpset i vagtskiftet hver 14. dag på Fredensborg, hvor dronningen bor forår og efterår. Modtagelser af udenlandske statsoverhoveder og musik ved dronningens tafler er også vigtige dele af korpsets tjeneste. Musikkorpset har desuden ceremonielle opgaver for Livgarden og forsvaret. Livgardens Musikkorps har de senere år optrådt med blandt andre: Cæcilie Norby, Michael Carøe, Povl Dissing, Johan Reuter og Sinne Eeg. Livgardens Musikkorps har gennem årene indspillet utallige plader. Senest cd en Bravest of The Brave (2010), en hyldest til soldater udsendt på mission. For mere og grundig information: Jubilæumsbogen Den Kongelige Livgarde 350 år, , Den Kongelige Livgardes Musikkorps (Greens Forlag, 2008). Dynamisk arbejdsplads Musiker i militærorkester, fagforeningsmand: Michael Justesen, 55 år, hornist i Livgardens Musikkorps, formand for Foreningen af Musikere i Forsvaret, formand for DMF København. Det faglige stof har han fuldstændig styr på. Michael Justesen har været fastansat musiker i forsvaret i 26 år og har været faglig aktiv næsten lige så længe. Han har været ansat i Livgardens Musikkorps i godt ti år og kom på det tidspunkt fra Sjællandske Livregiments Musikkorps. Jobbet som formand for Foreningen af Musikere i Forsvaret har han haft i 18 år. Han tager vare på både de traditionelle fagpolitiske sager og de mere specielle ting, der gør sig gældende, når man er ansat som tjenestemænd i forsvaret. Det er man som militærmusiker, og foreningen har omkring 70 medlemmer. Jeg har været involveret på godt og ondt som formand, og personligt har jeg altid haft en tæt identitet i forhold til forsvaret. Vi er som musikere i musikkorpsene ikke altid blevet behandlet lige godt. Men vi har haft mange ledere, der har gjort virkelig meget for musikkorpsene og musikerne, siger han. Jeg er meget stolt over at være ansat som musiker i forsvaret. Jeg har været med til sammen med musikerne at udvikle vores arbejdspladser de sidste ti- I orkestrene er der en stolthed over at være, det vi er, siger Michael Justesen. (Foto: Søren Friberg) 8

9 femten år. Vi har også haft en ledelse, der har forstået, hvilken vej vi skulle. Der er en stolthed i orkestrene, og vi spiller bedre end nogensinde. De opgaver, vi løser i dag, er der mere fokus på. Et orkester er et fællesskab, hvor man kommer til at kende hinanden særdeles godt. Og sammenlignet med symfoniorkestrene er de tre militære musikkorps små ensembler, påpeger Michael Justesen. De to musikkorps i Jylland, Prinsens og Slesvigske, er på 16 mand. I Livgardens er vi 36. Når vi spiller sammen dag ud og dag ind, kommer vi tæt på hinanden på både glæderne og sorgerne. Vores arbejdspladser bærer præg af dynamik med mange forskellige arbejdsopgaver og aktiviteter. Man kan sige, at de øvrige større ensembler som for eksempel symfoniorkestrene koncentrerer sig om at lave koncertrækker. Hos os er det noget andet. Vi skal være klar til parader, en gallamiddag, et præsidentbesøg hos dronningen, officielle mærkedage og helt almindelige koncerter for et publikum. Den udfordring skal vi være parate til at tage. Og vi skal lægge energien på det rigtige tidspunkt, også når opgaverne ligger tæt. Michael Justesen er ikke i tvivl om betydningen af de tre musikkorps set i et bredere perspektiv. Vi er traditionsbærere og bidrager til kulturen rundt om i landet. Som musikere og også som undervisere rundt om på musikskolerne. Alt i alt er der stort fokus på os og en stor interesse for det, vi laver. Og i orkestrene er der en stolthed over at være det, vi er. En march kan godt swinge Musiker i militærorkester: Søren Rønløv Nielsen, 48 år. Janitshar og stabstambour i Livgardens Musikkorps. Ansat siden Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Der er stort set ingen andre orkestre i Europa, der har den sammensætning, og som lyder som os, siger Søren Rønløv Nielsen. (Foto: Daniel Urhøj/Das Büro) Søren Rønløv Nielsen har været stabstambour i Livgardens Musikkorps siden Han er den person, der først ser folkemængden, når musikkorpset med fuld musik marcherer ind på Amalienborg Slotsplads. Og han er den, folkemængden først får øje på. 200 centimeter og med bjørneskindshue og tambourstav som forreste mand i orkestergeleddet er han ikke til at overse. Livgardens Musikkorps er bestemt heller ikke et overset ensemble. Tværtimod er det nok det mest synlige i offentlighedens øjne. Musikkorpsets vigtigste opgave er at betjene Kongehuset, og her er interessen ikke i aftagende, siger Søren Rønløv Nielsen. Jeg kan sagtens få et kick af at gå vagtparade ned gennem Strøget eller gå ind på Amalienborg Slotsplads. Ved særlige lejligheder står der tusindvis af mennesker og som regel flere hundrede. Èn bestemt dag fortæller nutidshistorie. Nemlig da Dronning Margrethe fyldte 70 år den 16. april Der var sort af mennesker, da vi marcherede ind på slotspladsen. Nok Vi gik i stå på grund af folkemængden. Det har jeg aldrig oplevet i de 25 år, jeg har været her. Søren Rønløv Nielsen kan nu også få et musikalsk kick ved en af de mange koncerter, Livgardens Musikkorps spiller. Det betyder meget for mig som musiker, at vi bevæger os i mange forskellige genrer. Både de klassiske og de rytmiske. Det er en god arbejdsplads. Jeg kan godt lide at marchere, og jeg har det fint med det vekslende repertoire. Som janitshar får jeg tæsket mig igennem alle instrumenter jævnligt. Han lægger også vægt på, at Livgardens Musikkorps er et fuldstændig unikt orkester. Det ligger i sammensætningen af instrumenterne. Det er ikke et harmoniorkester, for vi har ikke saxofoner med eller en større træblæserbesætning i øvrigt. Der er stort set ingen andre orkestre i Europa, der har den sammensætning, og som lyder som os. Og så handler det også om traditioner, spillemåde, og hvordan de forskellige marcher er gået i arv. Og en march kan sagtens swinge At være musiker i Livgardens Musikkorps er også at have et ganske aktivt friluftsliv. Og have termotøjet klar. I vinter- og forårssæsonen er der vagtparader seks dage om ugen, og derudover kan der være mange andre opgaver for forsvaret. Som regel under åben himmel. Vi skal sørge for, at kvaliteten er i orden. Og vi har et ekstremt højt niveau. Selv på en halvkold regnvejrsdag i november. Eller en helkold dag i december: I dag har jeg haft en tjeneste på Kastellet. Har stået en time i to graders varme og frosset. Spillet sammenlagt et par minutter. Vi skulle modtage en fransk forsvarschef, og så spillede vi to signaler og 16 takter af en march. Og det var så det. Men det er også vigtigt, det er en del af de ceremonielle opgaver. Varen skal leveres, også selvom det er hundekoldt, siger Søren Rønløv Nielsen. 9

10 Monark rusker hårfager musiker Jeg var mere langhåret end velset var, og det kulminerede under et taffel på Amalienborg, hvor vi spillede, og hvor den kongelige familie gik igennem det rum, hvor vi skulle musicere. Da Frederik 9. fik øje på mig, banede han sig møjsommeligt vej ind i orkestret og ruskede mig kærligt i håret og spurgte: Er det ægte, unge mand? Jeg svarede: Javel, Deres Majestæt! Og så lod jeg mig klippe. Skik følge eller land fly. (Peter Bastian, citat fra bogen Mesterlære En livsfortælling, Peter Bastian var medlem af Livgardens Musikkorps ) Parade med Slesvigske Musikkorps. (Foto: Slesvigske Musikkorps) 10

11 De danske militærorkestres historie går tilbage til midten af 1600-tallet. I starten bestod et musikkorps af piber, trommer og skalmejeblæsere. Det blev op igennem 1700-tallet mere sofistikeret med yderligere træblæserinstrumenter og senere messingblæsere. Datidens militærmusikere gik under navnet hoboister efter det franske haut bois, som på dansk betyder højt træ og refererer til træblæserinstrumenterne. Militærmusikken tjente flere formål. Instrumenter som piber og trommer har siden oldtiden været benyttet som signal- og kommunikationsmiddel. Trompeterkorps og tambourkorps blev benyttet til forskellige ceremonier for monark og adel. Musikken var desuden nok så væsentlig i forhold til at styrke korpsånd og kampgejst hos soldaterne. Sidst i 1700-tallet fik janitsharmusikken sit gennembrud. Janitsharmusikken, også kaldet den tyrkiske musik, var inspireret af den tyrkiske militærmusik med piber, fløjter og slagtøj. Indtil omkring 1800 var hoboister og janitsharer adskilt i hver sin gruppe. Harmonimusikken slog igennem, og en ny type militærorkester blev udviklet. Militærmusikken fulgte naturligt udviklingen af den klassiske musik og instrumentudviklingen ikke mindst inde for messingblæseinstrumenterne. De militære orkestre spillede i øvrigt allerede i 1700-tallet en vigtig rolle som folkelig underholdning. Efter slaget ved Dybbøl fulgte en ny hærordning, hvor militærmusikken blev skåret kraftigt ned. Der var på det tidspunkt omkring 300 faste musikere tilknyttet Livgardens Musikkorps og de øvrige regimentsmusikkorps. Den militære musikhistorie En provinsby med en garnison og et tilknyttet militærorkester høstede musikalsk udvikling, og disse byer var på mange måder med til at skabe oprettelsen af de forskellige orkesterforeninger, der så dagens lys i slutningen af tallet. Når musikerne ikke var i tjeneste, stod de ofte til rådighed for provinsbyens musikdirektør. I 1909 blev rigsdagen efter lange seje forhandlinger enige om en ny forsvarsordning. Landets forsvar havde siden nederlaget i 1864 været et stridsemne. Den nye ordning betød nedlæggelse af de danske militærorkestre med undtagelse af Livgardens Musikkorps. Det gav voldsomme protester landet over, og i sidste øjeblik, 1. april 1911, annullerede Krigsministeriet nedlæggelserne. Der blev dog skåret kraftigt ned, og orkestrene måtte sige farvel til mange musikere. I 1932 var den gal igen. Denne gang var det alvor, og samtlige militærorkestre bortset fra Livgardens Musikkorps blev nedlagt. Det betød afskedigelse af cirka 180 musikere. I 1941 besluttede den da endnu fungerende danske regering at oprette fire danske regimentsmusikkorps på hver cirka 15 musikere. Tyskerne havde besat landet, men de militære orkestre fik enorm betydning for den folkelige modstand i form af messingklang og fællessang. De gendannede korps gav koncert en søndag i april 1941 i Fælledparken i København, hvor flere end københavnere var mødt op. Fra 1974 optog man ikke længere værnepligtige i musikkorpsene, og musikerne blev ansat som tjenestemænd. Besparelser har siden tyndet ud i militærorkestrene. Senest var Prinsens Musikkorps i farezonen i Men overlevede. 11 Den Kongelige Livgardes Musikkorps Den Kongelige Livgardes Musikkorps er verdens ældste orkester af sin art og kan føre sin historie tilbage til 1658, da Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Frederik 3. Det første orkester med piber og trommer blev sidst i 1600-tallet udvidet med seks skalmejeblæsere. I 1700-tallet kom instrumenter som obo, trompet, fagot og valdhorn til. I 1816 bestod musikkorpset af 23 musikere. Antallet voksede i 1867 til 29, og i 1922 blev det udvidet til det nuværende antal på 36. I midten af 1970 erne oprettede man Den Kongelige Livgardes Musikkorps Koncertfond. Korpset blev yderligere styrket, da man i 1992 oprettede en stilling som kunstnerisk leder. I 1956 oprettede man parallelt med musikkorpset Livgardens Tambourkorps. Her optog man konstabler og værnepligtige. I dag er samtlige 24 tambourer fastansatte konstabler. Tambourkorpset er underlagt Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni og således ikke en del af musikkorpset. Prinsens Musikkorps I 1840 bestod Kongens Regiments Musikkorps, som var navnet på daværende tidspunkt, af 25 musikere. En hærlov i 1842 ændrede på den militære struktur, og Kongens Regiment blev til 6. Bataljon. I 1865 rykkede man til garnisonsbyen Viborg. I 1880 vendte man tilbage til inddelingen med regimenter med ét tilhørende regimentsorkester på 20 mand. Besparelserne i 1932 betød farvel til regimentsmusikerne i Viborg. Da man i 1941 genoprettede fire militærorkestre, fik det ene hjemsted i Viborg. Dog tilknyttet Dragonregimentet i Randers, da tyskerne havde lagt beslag på kasernen i Viborg. I 1953 vendte orkestret med en besætning på 15 musikere tilbage til Viborg. I 2001 flyttede musikkorpset til Skive. I dag, hvor Prinsens Livregiment er forsvundet som selvstændig enhed, er Prinsens Musikkorps alene om at bruge navnet Prinsens. Slesvigske Musikkorps Regimentsorkestrene blev som beskrevet reddet i sidste øjeblik i Herefter blev blandt andre 2. Regiments Musikkorps oprettet. Det havde hjemsted i Helsingør, men blev i 1923 flyttet til Sønderborg. Ved nedlæggelsen af de militære musikkorps i 1932 forsvandt 2. Regiments Musikkorps. Det blev genoprettet i 1941 sammen med tre andre militære musikkorps. I 1953 flyttede man 2. Regiments Musikkorps til Haderslev og ændrede navnet til Slesvigske Fodregiments Musikkorps. I 2000 skiftede musikkorpset navn til Slesvigske Musikkorps, blev underlagt Telegrafregimentet og fik forkortelsen SMUK. I 2004 så sparekniven ud til at skulle skære Slesvigske Musikkorps væk. Men en stærk folkelig opbakning forhindrede det. Det var i den forbindelse, at SMUK Støtteforening blev oprettet. I 2008 flyttede musikkorpset ind i det nybyggede Slesvigske Musikhus opført med støtte fra Forsvaret, Haderslev Kommune og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. * Søværnets Musikkorps består af konstabler og hører ikke ind under de professionelle musikkorps i forsvaret.

12 I hjertet af dansk erhvervsliv Vi vil gerne give vores medarbejdere en rigtig god oplevelse, fordi det kan være med til at skabe en positiv stemning. Og Slesvigske Musikkorps har et godt ry og laver god musik. Vi rydder et område i produktionen, så der bliver plads til koncerten. På den måde kommer Slesvigske Musikkorps lige i hjertet af det danske erhvervsliv. (Anette Bütikofer, kommunikationsansvarlig på Sauer-Danfoss, op til Slesvigske Musikkorps koncert på virksomheden i forbindelse med Spil Dansk Dagen Fra SMUK Nyhedsmagasin september 2011) Julekoncert i Roskilde Domkirke med Den Kongelige Livgardes Musikkorps og solist Cæcilie Norby. (Foto: Irfaan Khan/Das Büro) 12

13 Jazztæsk af Glindemann Jeg spiller med mange forskellige ensembler og er som udgangspunkt vant til at have en bas med. Det kan være et problem med brassbands, når man skal spille swingmusik, for en tuba flytter sig lidt anderledes end en bas. Men jeg tror ikke, jeg hos Prinsens Livregiment har oplevet et sted, hvor forskellen er mindre. Det swinger pissegodt. Jeg har været heldig at arbejde med blandt andre Ib Glindemann i den sammenhæng. Det var sjovt at høre bandet, efter de havde fået jazztæsk af Glindemann. Orkestret er jo ikke grundlæggende bygget til swing, men de gør det altså imponerende godt. (Michael Carøe, sanger, entertainer. Har optrådt med Prinsens og Livgardens Musikkorps) 13

14 Musikkorps skaber image og sammenhold Brandingværdi, der siger spar to og katalysator for sammenhold. Prinsens Musikkorps i Skive ser sig selv som en vigtig bastion i forsvaret både indadtil og udadtil. Og så kan de få 400 nye værnepligtige op at stå på sæderne. Hvad er militærmusik? spørger orkesterchef Henrik Thorngaard retorisk og giver selv svaret: Militærmusik er den musik, der bliver spillet af militærorkestre. Vi sidder på hans kontor i Musikhuset på Skive Kaserne, hvor Prinsens Musikkorps hører hjemme. Ude på gangen er der et leben af en anden verden, for lige om lidt skal det 16-mand store orkester i gang med en prøve sammen med Den Jyske Operas kor. Tre julekoncerter i Aarhus venter forude. Blot én af de mange opgaver, der står i kalenderen for Prinsens Musikkorps. Mellem 120 og 130 musikalske opgaver bliver det til i løbet af et år. Fra militære parader til koncerter med solister som Stig Rossen, Michael Carøe, Maria Lucia, Lene Siel og Tine Thing Helseth. Mangfoldigheden og orkestrets mod på genrer og nye landvindinger fortæller Henrik Thorngaard gerne om. Han fortæller også en helt konkret historie om musikkens power. Hold da kæft, har de også sådan noget? Når der kommer nye soldater, spiller vi velkomst for de værnepligtige. Så sidder der 400 unge mennesker i Musikteatret i Holstebro. Alle sammen temmeligt generte, fordi de stort set lige er ankommet. De sidder der og kan se, at der er linet op til militærorkester. Og tænker måske: Hvad er det nu for noget Så får de et par marcher til at starte på, og så fyrer vi ellers op under kedlerne. Vi har en fremragende sangerinde, der hedder Mette Poulsen, som giver den på alle tangenter. Og jeg lyver ikke. Når vi er færdige med den aften, står de alle sammen op på sæderne fuldstændig oppe at køre. For de får også musik, de selv kan relatere til. For soldaterne er det med til at skabe et sammenhold. De har alle sammen siddet og gloet på hinanden og måske spurgt sig selv, hvad det egentlig er, de laver her. Så går de derfra og tænker: Hold da kæft, har militæret også sådan noget? Og de er rykket tættere på hinanden. For nu har de faktisk stået og jublet og hujet sammen med sidemændene og 400 andre kolleger, som de skal til at arbejde sammen med. Det giver en følelse af sammenhold, siger Henrik Thorngaard. Høje mål for det professionelle musikkorps I 2008 blev Henrik Thorngaard ansat som orkesterchef. Han kom fra en stilling som producent og redaktør på DR Midt og Vest. Der skulle bedre styr på hele den administrative side af sagen, og man ville i lighed med for eksempel landets symfoniorkestre gøre administrationen lige så professionel som selve orkestret. De øvrige militære musikkorps fulgte trop med samme strategi. De senere år er der mange ting, der er lykkedes. Forsvarets musikkorps er oppe på beatet og godt kørende som aldrig før. Alle andre områder i forsvaret er professionaliseret. Derfor er det vigtigt, at vi er fuldt professionelle. Også for at kunne tiltrække musikere, pointerer Henrik Thorngaard. I Skive går man ikke i små sko. Prinsens Musikkorps har en ambitiøs målsætning: De vil være et af Europas bedste brass-ensembler. Simpelthen. Det er en forkromet målsætning. Og vi er godt på vej, siger Henrik Thorngaard og nævner nogle af de tiltag, der er og har været i gang: Store koncerter med solister i sværvægtsklassen, blandt andre operastjernen Bo Boje Skovhus. Ansættelse af en rytmisk konsulent. Fast dirigent plus et antal gæstedirigenter i løbet af året. Charlotte Simonsen, hornist i Prinsens Musikkorps, har oplevet udviklingen fra orkesterpladsen. Professionalisme er blevet et nøgleord for os alle, hvad enten vi sidder i orkestret eller i administrationen. Vi vil Prinsens Musikkorps, og vi vil levere det bedste produkt hver gang. De koster blod, sved og tårer. Men det er det hele værd, for vi får indsatsen tifold tilbage i form af anerkendelse og gode oplevelser. Ansigtet udadtil Musikkorpset har i dag til huse på kasernen i Skive. Musikhuset ligger lige ud til vejen og fungerer som et slags vartegn for forsvaret. Folk herude kender musikkorpset og musikerne. Og de sætter pris på orkestret, der er en naturlig del af den store arbejdsplads og virksomhed, kasernen udgør, fortæller Christian Høeg, mangeårig trombonist i Prinsens Musikkorps. Institutionen har stor kulturel betydning. I denne del af Danmark har vi ikke professionelt symfoniorkester, konservatorium eller universiteter med musikuddannelser. Hvis ikke vi var her, var der slet ikke nogen professionel tilgang til > Parade, Prinsens Musikkorps. (Foto: Prinsens Musikkorps) 14

15 15

16 Prinsens Musikkorps nytårskoncert januar 2012 med Stig Rossen som solist. (Foto: Thorsten Bolvig) musik. Vi er som musikere meget aktive på musikskoler og orkestre og spiller til alt muligt i kirker, teatre og så videre, siger Christian Høeg. Jo, det er rigtigt, at det store flertal af Prinsens Musikkorps støtteforening Støtteforeningens formål er at medvirke til at bevare og styrke Prinsens Musikkorps, herunder udbredelse af dansk militærmusik i almindelighed og Musikkorpsets musik i særdeleshed. Foreningen arbejder sammen med Musikkorpset og Prinsens Musikkorps Koncertfond om især koncerter og arrangementer. Har 400 medlemmer. musikkorpsets publikum er 40+. Men der kommer hele tiden nye til. Han er selv 52 år og kan se, at mange af hans venner og bekendte i hans aldersgruppe kommer til musikkorpsets koncerter, hvor de tidligere hellere gik til rockkoncerter. Og med hensyn til de helt unge, er det ikke kun de værnepligtige soldater, der er i målgruppen. Vi møder de unge, når vi laver et specifikt arrangement. Som for eksempel for nylig med sangeren og sangs kriveren Mads Langer i et propfyldt Fermaten i Herning. Det giver god mening at tage ud til et spillested, hvor de unge kommer, siger han. Henrik Thorngaard går lidt tilbage i historien: Det er jo ikke noget nyt, at de militære orkestre spiller koncerter alle mulige steder. Det har de altid gjort. Også på H. C. Lumbyes tid, hvor man spillede populærmusik. I dag spiller vi sammen med Mads Langer, Stig Rossen og alle mulige andre, fordi det er nutidens populærmusik. Ikke fordi vi glemmer vores traditioner eller kører dem ud på et sidespor. Det vil vi ikke, det er en vigtig del af de militære musikkorps. Men vi vil også alt det andet. Og der skal forsvaret se os som en del af det hele. Vi er jo deres glade ansigt udadtil. Vi er dem, der kan være med til at skabe et godt image for forsvaret, understreger Henrik Thorngaard. 16

17 Vi er kulturarv, men langt mere end det, siger Christian Høeg. (Foto: Prinsens Musikkorps) Prinsens Musikkorps Består af 16 musikere, messingblæsere og slagtøj. Chefdirigent: Bjørn Sagstad (aug. 2012) 1. gæstedirigent: Jesper Juul. Orkesterchef: Henrik Thorngaard. Hjemsted: Musikhuset, Skive Kaserne, bygget til musikkorpset i Musikkorpset hører formelt under Jydske Dragonregiment i Holstebro. Prinsens Musikkorps har de seneste år har optrådt sammen med blandt andre: Tine Thing Helseth, Mads Langer, Stig Rossen, Michael Carøe, Bo Boje Skovhus, Susanne Elmark, Lene Siel, Povl Dissing, Kurt Ravn og Maria Lucia. Har indspillet en række cd er, blandt andre Julesang & Messingklang med Den Jyske Operas kor, Songs for Trombone med DR SymfoniOrkestrets solobasunist Jesper Juul Sørensen som gæstesolist og her senest Its better with a Band med den engelske musicalstjerne Ria Jones som solist. Vi afspejler tiden Musiker i militærorkester: Christian Høeg, 52 år. Trombonist i Prinsens Musikkorps. Ansat siden Uddannet på konservatorierne i Aalborg og København. Vi skal følge udviklingen og publikum. Det har vi været gode til i Prinsens Musikkorps. Det stigende antal publikummer taler sit eget sprog. Vi skal til gengæld beherske flere forskellige musikalske sprog og afspejle den tid, vi lever i. Det har militærorkestrene historisk set altid gjort. De har spillet tidens populære underholdningsmusik. At vi som militærorkester i dag spiller H. C. Lumbye, hænger sammen med traditioner opbygget dengang, Lumbye var popdrengen, siger Christian Høeg. For hans eget vedkommende begyndte det i skolen i Aalborg. Christian Høeg spillede i skoleorkestret og fik smag for messingklangen. Senere havde han en kort affære med lægestudiet, men musikken vandt over medicinen. Som ung konservatoriestuderende i 1979 fik han en tjans som assistent i Prinsens Musikkorps. I 1984 fik han job som trombonist i orkestret og har været der lige siden. Alsidigheden i jobbet og de meget forskellige musikalske opgaver er altafgørende. Jeg er uddannet klassisk, men har spillet rigtig meget rytmisk musik. Det falder mig fuldstændig naturligt at gøre begge dele. Det er en knap, jeg drejer på. Det unikke ved os som orkester er, at vi kan spille et ufatteligt bredt repertoire. Fra marcher til hiphop. Han kender alle opgaverne. Paraderne, de ceremonielle opgaver for forsvaret, den tunge, men vigtige opgave at spille til en hjemtagelse, når en dræbt soldat vender hjem, de store offentlige koncerter med kendte solister og koncerter ude på landets gymnasier. Det sidste har været en succes, siger Christian. Vi fortæller om orkestret og musikken, og afsenderadressen er tydelig, nemlig forsvaret. Der bliver fortalt om, hvad forsvaret er, om forskellige militære opgaver og så videre. Og så er der koncert. Vi er på mange måder forsvarets glade ansigt udadtil. Vi varetager dels de interne militære opgaver og dels den udadvendte virksomhed. Det er pr-virksomhed, direkte eller indirekte. Når det gælder opgaven ved en hjemtagelse (se særskilt artikel), føler Christian Høeg, at musikkorpset bliver en endnu mere integreret del af forsvaret. Der er vi med i den skarpe ende som en del af det operative system. Det giver god mening for mig som musiker i forsvaret at være med. Han mener, det er meget vigtigt, at forsvaret holder fast i de bløde værdier og de traditioner, som Prinsens musikkorps og de øvrige musikkorps repræsenterer. Vi er kulturarv, men langt mere end det. Jeg tænker os som en balance mellem tradition og fornyelse. Vi er med til at bevare og forny den militære musikalske tradition. Herunder også ceremonierne i forsvaret, siger Christian Høeg. 17

18 De skal tages imod med værdighed I forsvaret hedder det en hjemtagelse. Når en falden soldat vender hjem, og kisten bliver bragt fra flyet ind i hangaren til den officielle ceremoni. En stærk oplevelse for de pårørende. Men også for de musikere, der er med til at forløse øjeblikket. En hjemtagelse uden musik vil være som en gudstjeneste uden orgelbrus. Svært at forestille sig. Eller som Lea Nielsen, trombonist i Slesvigske Musikkorps, siger: Hvis musikken ikke var der i den situation, ville det være som at vise en rigtig stor amerikansk film og skrue ned for lyden. Alle følelserne sidder i musikken. Det ved enhver. At spille til en hjemtagelse er hårdt. Det hårdeste ved jobbet. Men også utrolig smukt, understreger Lea Nielsen. Vi gør det for at ære de faldne. Lige som vi sender dem af sted med pomp og pragt, skal vi tage dem hjem med værdighed. Blød messing og hårde drenge Christian Høeg, trombonist i Prinsens Musikkorps, fortæller om, hvordan ceremonien foregår: Vi står inde i hangaren. Overfor sidder soldaterkammerater og pårørende. Vi står og venter. Flyet lander, så går feltpræsten med flere ud, kammeraterne bærer kisten ud ad flyet, og når de kommer hen til indgangen af hangaren, spiller vi Kongernes Konge. Så er der selve ceremonien med taler og så videre, og derefter spiller vi Det var på Isted Hede. Det er det samme ved alle hjemtagelser. Til sidst, når de bærer kisten ud, spiller vi igen. Det er helt specielt med den bløde messinglyd - vi spiller enormt soft - i den store hangar. Det sker tit, at nogen i orkestret kniber en tåre, siger Christian Høeg og fortsætter: Det er jo en meget stram ceremoni. Vi er de første, der står der, og vi er de sidste, der går derfra. Vi bliver stående, indtil bilen er kørt, og de pårørende er taget derfra. Det giver rigtig god mening for mig at være der. Vi bliver en endnu mere integreret del af forsvaret. For her er vi i den skarpe ende. Og jeg håber da også, at de hårde drenge kan se og mærke, at vi er en del af dem og vi er der for dem. Musiker skrev musik til hjemtagelse De tre musikkorps påtager sig på skift opgaven med at spille til en hjemtagelse. Det kan blandt andet afhænge af, hvilket regiment den faldne soldat kommer fra. Musiker Claus Mærsk fra Livgardens Musikkorps har ydet en helt særlig hyldest ved at komponere musikstykket Danmarks Sidste Honnør til brug ved ceremonien. Værket er med på cd en Bravest of The Brave fra 2010 med Livgardens Musikkorps og en række solister. Vort forsvar har længe haft brug for 18

19 Hjemtagelse. (Foto: Forsvarets Medietjeneste) et hornsignal, der tager afsæt i dansk poesi og tonesprog. Et signal, der respekfuldt påkalder sig følelser og håb, skriver Claus Mærsk i covernoterne til cd en. Danmarks Sidste Honnør bliver nu benyttet ved militære begravelsesceremonier og er dermed det officielle æresog honnørsignal. Eric Enstrøm, orkesterchef hos Livgardens Musikkorps, fortæller om sin oplevelse af orkestrets rolle ved en hjemtagelse. For nylig var jeg med og stod og betragtede orkestret. Flere af musikerne græd, da de bar båren ud i rustvognen. Det påvirker musikerne og alle deltagere voldsomt. Og musikerne er nogle af dem, der står tættest på begivenheden. Den del af tjenesten stiller store krav til musikerne. Vi har været ude for, at vi om formiddagen har hjemtaget en dræbt soldat og om aftenen har spillet koncert for glade mennesker. Begge opgaver blev løst med stor professionalisme, siger Eric Enstrøm. Vi skal være der, når det er allersværest Henrik Rønnow, trompetist i Slesvigske Musikkorps, har været med til en hjemtagelse fem gange. Han var med ved hjemtagelsen, da Danmark mistede sin første danske soldat i Kosovokrigen i 90 erne. Det er en af de fornemste opgaver, vi overhovedet kan komme ud for. At være med, når det er allersværest. Jeg har også haft opgaven ude ved selve begravelsen, hvor man spiller The Last Post ved graven. Et eller andet sted går ens virke op i en højere enhed. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at uanset hvor hårdt det er for familien, så er det med til at sætte et minde for dem. Det er en smuk ceremoni. Det er også vigtigt udadtil, at man kan se, at forsvaret gør noget og tager sig af det. Det betyder meget, at forsvaret et synligt, både når det går godt, og når det går skidt. Det er en tjeneste, der sætter alt andet til side. Sådan skal det være, og det er vigtigt for den folkelige opbakning. Og musikken skaber fokus, siger Henrik Rønnow. De tre musikkorps giver også koncerter for hjemvendte veteraner og på de nyoprettede veteranhjem. Som Thomas Larsen Späth, orkesterchef i Slesvigske Musikkorps, siger: Vi er et forlænget håndtryk med tak for soldaternes indsats. 19

20 Musikken er bindeled til historien Slesvigske Musikkorps er mere end et militærorkester. Det er lyden af Dybbøl, genforeningen, besættelsen og den historiske bevidsthed. Fortiden spiller med, men nutidens identitet som forsvarets fremskudte fortællere er mindst lige så vigtig for ensemblet. Slesvigske Musikhus ligger lige over for kasernen i Haderslev. Indviet i 2008 og med god plads til øverum, kontorer og en stor koncertsal. Inde i koncertsalen er der gang i dagens orkesterprøver. Det swinger helt ud på gangen med en udgave af jazzklassikeren Baby It s Cold Outside. Det kan de også, det 16 mand store Slesvigske Musikkorps. Der er kaffe på kanden, det er hverdag med prøver, øvning og afslappet snak ved sofabordet i det store fællesareal. Og alle musikere er i uniform. For trompetist Henrik Rønnow er det helt naturligt. Det er en del af identiteten. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi skal bære uniform. Vi kunne jo godt her i vores eget musikhus vælge at tage civil på til en prøve. Men for os er det et aktivt valg. Vi vil gerne bære uniform, for vi er en del af den her virksomhed, forklarer han. Også en støtte til Forsvaret Forsvarets musikkorps er en del af forsvaret. Det er indlysende. I Sønderjylland er det særdeles indlysende. Musikkorpsets støtteforening tæller medlemmer. Orkestret sætter lyd til de nationale mærkedage som for eksempel Slaget ved Dybbøl 18. april og befrielsen 5. maj, og er en slags historiefortællere med messing og slagtøj. Vi dyrker den forankring i historien. Og vores støtteforening er kolossalt aktiv. Det er jo i sig selv fantastisk at være på en arbejdsplads med godt 20 ansatte, hvor knap 3000 mennesker betaler for at få lov til at støtte op omkring orkestret. Men det er jo netop mere end en støtte til orkestret. Det er også en støtte til forsvaret, til grænseregionen og til de nationale særegenskaber i området, siger Henrik Rønnow. Thomas Larsen Späth, orkesterchef i Slesvigske Musikkorps, supplerer: Historien er en stor del af folks virkelighed her. Det viser den store og meget aktive støtteforening. I forhold til vores SMUK Støtteforening Formålet med foreningen er at arbejde for at bevare og styrke Slesvigske Musikkorps samt at udbrede kendskabet til musikkorpset. Foreningen arbejder i tæt samarbejde med musikkorpset og dets koncertfond. Gennem underskudsgarantier eller direkte økonomiske tilskud er SMUK Støtteforening med til at realisere koncertprojekter, der ikke ville være mulige at gennemføre inden for musikkorpsets egne økonomiske rammer. SMUK Støtteforening blev oprettet i Foreningen tæller i dag mere end medlemmer. egen rolle mærker vi helt klart tilhørsforholdet til forsvaret ved de nationale mærkedage, vi er med til, og ikke mindst de kontingentparader, der markerer hjemtagelsen af udsendte enheder. Der er vi sammen med enheder fra forsvaret. Men vi er jo også knyttet tæt sammen med civilbefolkningen, siger Thomas Larsen Späth. Henrik Rønnow: Tag for eksempel lysfesten 4. maj om aftenen her i Haderslev. Vi spiller, og der er fakkeltog gennem byen. Ingen gøgl eller underholdning. Men der kommer mennesker og på de store år endnu flere. Jeg har fornøjelsen af at spille Prins Jørgens March den dag. Det har jeg gjort i et par og tyve år. Men det løber mig stadig koldt ned ad ryggen. Det er en fantastisk oplevelse. Ikke fossiler Det handler langt fra kun om historien, minder Thomas Larsen Späth om. Vi er ikke bare fossiler og museumsgenstande eller nogle, der markerer historiske begivenheder. Vi er i høj grad til stede i nutiden og aktive medspillere i kulturlivet, siger han. > Slesvigske Musikkorps i Fredericia. (Foto: Slesvigske Musikkorps) 20

21 Del af vores identitet Musikkorpset er en del af vores identitet. Det kan jeg se, når jeg oplever den glæde, publikum viser for eksempel i forbindelse med Telegrafregimentets fødselsdagskoncert på Fredericia Teater. Og der er altid stopfyldt. (Uffe Steiner Jensen, tidligere borgmester i Fredericia, til SMUK PR-magasin, maj 2010) 21

22 Slesvigske Musikkorps - med den oplagte forkortelse SMUK har et tydeligt slogan: Forsvarets musikalske ambassadører. Og det er noget, de tager meget alvorligt. De vil fortælle ikke blot om Danmarkshistorien, men også historien om forsvaret som moderne virksomhed. Det sker ved koncerter på uddannelsesinstitutioner og ved store offentlige koncerter med populære solister som for eksempel nytårskoncerterne i 2012 med Jette Torp og Erann DD. Eller som ved Spil Dansk Dagen i 2011, hvor Slesvigske Musikkorps spillede tre koncerter for alle medarbejdere på Sauer-Danfoss på Als. Det er vigtigt for os at fortælle, at vi er forsvarets musikalske ambassadører. På flere planer. Vi har en række meget konkrete ceremonielle opgaver, vi skal løse professionelt for forsvaret. Derfor er det også vigtigt at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække de gode musikere med lyst også til de ceremonielle opgaver, siger Thomas Larsen Späth. Vi bløder op med bigbandlyd Trombonist Lea Nielsen har været i musikkorpset i fem år. Ved dagens prøve havde hun påtaget sig rollen som sangerinde i Baby, It s Cold Outside. De ceremonielle parader og andre militære opgaver er vigtige. Men det er underholdningsmusikken også. For det er god kommunikation. Vi skal sørge for at ramme de unge og vise, at vi kan spille andet end en god march. Vi skal lege med udtrykket, og det gør vi blandt andet ved at bløde op med bigbandarrangementer. Vi er jo ikke et bigband med saxofoner og så videre, men får skrevet bigbandarrangementer særskilt til vores besætning. Og det fungerer faktisk rigtig godt, siger Lea Nielsen. Thomas Larsen Späth er stolt af, at Slesvigske Musikkorps har en folkelig profil. Vi er gode til at koble det finkulturelle og det historiske med en nutidig populærkultur. Vi er en moderne virksomhed, der skuer fremad og følger med tiden både som mennesker og som musikere, siger han. Jeg ved, hvorfor jeg er her Musiker i militærorkester: Henrik Rønnow, 48 år. Trompetist i Slesvigske Musikkorps. Ansat siden Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Udviklingen har været helt rigtig set med Henrik Rønnows øjne. For år siden var det militære islæt i musikkorpset langt fra så synligt som i dag. Dengang spillede orkestret et utal af skolekoncerter og plejehjemskoncerter. Det var ikke altid, afsenderadressen forsvaret var helt tydelig. I dag er det fuldstændig ændret. Hvis vi er ude at lave en stor offentlig koncert, er det for forsvaret. Der er kommet langt mere militær ind, og vores grønne uniformer har fået mere berettigelse de seneste 15 år, siger Henrik Rønnow. Det er jo kultur, vi har med at gøre. Men jeg er ikke i tvivl om, at de enkelte musikere har gjort op med sig selv og sagt: Hvorfor er vi her? Vi er bevidste om, hvad det er for et sted, vi er ansat. For mig vil det ikke være relevant at have en grøn uniform på og bare underholde for underholdningens skyld. Så kunne Vi er bevidste om, hvad det er for et sted, vi er ansat, Henrik Rønnow. (Foto: Slesvigske Musikkorps) jeg lige så godt være alle mulige andre steder. Henrik Rønnow tager en gymnasiekoncert som eksempel. Her har vi altid en soldat med ude at fortælle om, hvordan det er at være udsendt. På godt og ondt. Vi musikere fortæller om, hvad man har brugt militærorkestre til historisk set 1864, besættelsen, den kolde krig og så videre og op til dag. Musikkorpset skal være med, der hvor publikum er. Så de store koncerter med populære solister giver god mening. Og der skal være plads til at bryde grænser. Det sjoveste, jeg nogensinde har været med til, var, da vi spillede til DJBFA s (komponistforeningen Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, red.) hædersfest. Der optrådte vi blandt andet med rapperen Per Vers. Det var skideskægt. Det var det år, Gasolin fik hædersprisen, og der var rigtig mange til stede. Der var vi helt ude i grænseområdet af, hvad vi nogensinde har været musikalsk. Ikke desto mindre stod de alle sammen og klappede, da vi som ekstranummer spillede Kong Frederik 9. s Honnørmarch. Efter at have været ude i det mest syrede jazz. Vi tog publikum med storm og fik sendt budskabet direkte ind. Jeg tror aldrig, de har haft så sjov en prisfest. Og jeg tror aldrig, forsvaret har fået sendt sit budskab ud i en kreds, hvor man ellers aldrig ville komme, fortæller Henrik Rønnow. 22