I denne måneds nyhedsbrev: - Indledning - Arken - Nyheder Industri - Tysk gigant på det danske forsikringsmarked - Firma ramt af hackerangreb: Husk at tage backup - Festivaltid: Hvordan er jeg som frivillig sikret, hvis uheldet er ude? - Nyheder Pension - Stor risiko for at blive snydt i skat Indledning Hermed fremsendes RTM Insurance Brokers nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er gratis og modtages hver måned af over 1000 virksomheder. Er der emner, som ønskes uddybet, er I meget velkomne til at kontakte os for yderligere information. ARKEN RTM er medlem af Erhvervsklubben ARKEN, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig fribilletter. Ønsker du at besøge kunstmuseet ARKEN, for at se de spændende udstillinger, som ARKEN tilbyder, har vi et antal fribilletter til rådighed. Du er velkommen til at kontakte Christoffer Rexen på telefonnummer 4422 5149, for at høre om mulighed for billetter, først til mølle princippet gældende. Aktuelle udstillinger RANDI & KATRINE MELLEM TÅRNE Træd ind mellem tårnene i Randi & Katrines dunkle og eventyrlige totalinstallation i ARKENs Kunstakse 31. januar til 8. november 2015 Elleve transformatortårne i forskellige størrelser og faconer har invaderet det største og mest dramatiske rum på ARKEN. Tårnskulpturerne er forbundet af elektriske ledninger og fremtræder i tusmørket som gådefulde skikkelser med brummende stemmer. Redaktør: Camilla Bundgaard Layout: Camilla Bundgaard RTM Insurance Brokers A/S er blandt de førende danske forsikringsmæglere i håndteringen af erhvervslivets forsikringer og pensionsordninger. Vi samarbejder med den internationale forsikringsmæglergruppe JLT Network, som i dag er den største engelskejede Lloyds-broker. Vi sørger dagligt for de individuelt tilpassede forsikringsløsninger, som er bydende nødvendige for at undgå faldgruber i virksomhedernes forsikringsdækninger. I Norden er RTM en del af NUB, Nordic United Brokers, bestående af NorthEdge AS i Norge, Howden AB i Sverige og Howden OY i Finland. Vi udsender RTM nyhedsbrev en gang om måneden som en del af vores service og for at give vores kunder og andre interesseret et indblik i det aktuelle forsikringsmarked. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Side 1
Tysk gigant på det danske forsikringsmarked Kampen om de større danske industrivirksomheders forsikringsaftaler øges med en ny tysk gigant på det danske industriforsikringsmarked Den tyske forsikringskoncern HDI-Gerling træder ind på det danske marked for industriforsikring. HDI- Gerling har været på det danske forsikringsmarked i godt 20 år, hvor selskabet er en af markedslederne på specialforsikringer. De udvider nu med industriforsikringer. - Vores håb er, at vi inden for det næste års tid kan få et sted mellem ti og 20 kunder i industriområdet blandt de 800 største danske virksomheder, siger Michael Klitvad, der er adm. direktør i HDI-Gerling Forsikring i Danmark til Berlingske. Endnu en aktør vil skærpe konkurrencen HDI-Gerling vil også tilbyde industriforsikringer til forsikringsmæglere. RTM er således deres afsætningskanal til det danske forsikringsmarked. Forsikringsmægler hos RTM, Jens Madsen ser HDI-Gerlings indtræden på det danske forsikringsmarked som en positiv ting. - Nu har vi endnu en aktør, og det vil komme kunderne til gode og presse priserne endnu mere, vurderer han. Selskabets målsætning er, at industriforsikringerne over de næste fire år skal op på en årlig præmieindtægt på niveau med specialforsikringerne. Det drejer sig om et trecifret millionbeløb i følge Michael Klitvad. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Side 2
Firma ramt af hackerangreb: Husk at tage backup En it-sikkerhedsbrist har kostet et jysk malerfirma op imod en million kroner. En brugbar backup kunne have reddet dem fra hackerangrebet. Nu vil firmaet forsikres imod hackere Det har kostet det nordjyske firma Aalborg Farve og lak dyrt både i tabt omsætning, arbejdstimer og nyt itsikkerhedssystem, at de ikke havde en brugbar backup. Russiske hackere brød i starten af året ind i deres it-system, og mod forventning stod firmaet uden en backup af deres kundefaktura, og det måtte genskabes ved hjælp af emails og transportsedler. Det var imidlertid ikke alt, der kunne genskabes, erfarede firmaet. - Vi kunne printe alle vores fakturaer ud og taste dem ind igen i det nye system, fordi de var sendt ud pr. mail. Så alt fra den periode, vi ikke havde backup, kunne vi genskabe og bogføre på ny. Men alt det, som ikke endnu var blevet bogført og sendt ud, havde vi ingen steder. Det var bare tabt omsætning på flere hundredetusinde,«siger Pernille Skall, salgs- og personaleansvarlig hos Aalborg Farve og Lak til Jyllandsposten 5. maj 2015. Firmaet vil nu forsikres imod hackere Firmaet har siden hackerangrebet kigget på forsikringer, der specifikt dækker omkostningerne i tilfælde af hackerangreb, da de erfarede, at deres forsikringsselskab ikke kunne hjælpe dem. Nu vil de gerne være så godt rustet som muligt, hvis noget lignende skulle ske, for ingen kan føle sig sikre ifølge firmaet. - Nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvem der bliver hacket, men hvornår man bliver det, advarer Pernille Skall. Hos RTM kan man godt genkende tendensen. - Cyper risk forsikringer bliver mere og mere hverdag, fortæller Jannick Jønsson, Pensionsdirektør hos RTM. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Side 3
Festivaltid: Hvordan er jeg som frivillig sikret, hvis uheldet er ude? Festivaltiden står for døren, og snart sørger tusindvis af frivillige for, at festivalerne bliver en god oplevelse for de mange festivalgæster. Hvert år kommer frivillige dog til skade og får brug for en forsikring Det er en god ide at sætte sig ind i, hvordan du som frivillig er forsikret, hvis uheldet er ude. Der er nemlig stor forskel på, hvordan de enkelte festivaler i Danmark er organiseret, skriver Nordjyske Stiftidende 22. maj 2015. Hvis du arbejder som frivillig på en festival vil du typisk være dækket af en arbejdsskadeforsikring, som tegnes af festivalen eller af en af de mange foreninger, som også rekrutterer frivillige til festivalerne. Med en arbejdsskadeforsikring er du dækket på samme måde, som hvis du kom til skade på dit almindelige arbejde, skriver avisen. Du kan ikke selv tegne en arbejdsskadeforsikring, men i følge Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside har festivalen eller foreningen pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for frivillige. Her er det dog vigtigt, at du har styr på vagtplanen, så der ikke er nogen tvivl om, hvorvidt du er frivillig eller gæst på festivalen. Hvad hvis jeg ikke har en arbejdsskadeforsikring? Hvis der ikke er tegnet en arbejdsskadeforsikring, har du stadig mulighed for erstatning. -Hvis du kommer til skade, og der ikke er tegnet en arbejdsskadeforsikring, vil din eventuelle erstatning blive dækket af en puljeordning, som så kan kræve beløbet betalt af festivalsarrangøren, siger advokat Litten Posselt Olsen fra Erstatninggruppen der er en del af advokatkæden Advodan, i en pressemeddelelse. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Side 4
Stor risiko for at blive snydt i pension PENSION Dårlig rådgivning fra din bank eller dit pensionsselskab kan føre til, at du snydes i pension. En uafhængig rådgiver kan ruste dig i pensionsspørgsmål Du bør være påpasselig med, hvem du vælger som rådgivningspartner, når du søger rådgivning om din pension, og især hvis du er mellem 20 og 60 år, skriver Søndagsavisen 24. maj 2015. Dårlig rådgivning fra dit pensionsselskab eller din bank kan nemlig ende med at koste dig dyrt, når du går på pension. Bankerne tjener mindre på aldersopsparing og kan derfor være tilbageholdende med at anbefale dig denne type pension. I modsætning til ratepension eller livrente modregnes beløbet ved en aldersopsparing nemlig ikke i offentlige ydelser som ældrechecken. Det er derfor en god ide at vælge en pensionsopsparing, som ikke modregnes indtægts- eller formueafhængige ydelser, når du går på pension, skriver avisen. Et uvildigt forsikringsrådgivningsfirma kan rådgive dig korrekt En uvildig sparringspartner kan sikre, at du får den rette rådgivning, hvis du oplever at rådgivningen i din bank eller dit pensionsselskab ikke er optimal. - En masse mennesker bliver rådgivet forkert. Vi vil gerne give kundernes medarbejdere en bedre rådgivning på det her område. Vi har ikke noget incitament til at anbefale det ene fremfor det andet, men går ud fra kundens behov fortæller Jannick Jønsson, Pensionsdirektør i RTM. RTM Insurance Brokers A/S Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Side 5