Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Folketingets Skatteudvalg. /. Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 306, (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 6. april 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF) Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K Tlf. +45 7226 9000 Fax. +45 7226 9001 E-mail sum@sum.dk Hjemmeside www.sum.dk Med venlig hilsen Dato: 11. maj 2009 Sags nr.: 0903760 Sagsbeh.: SUMKHV/Regional sundhed Dok nr.: Jakob Axel Nielsen / Kirsten Hvid
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 11. maj 2009 Sags nr.: 0903760 Sagsbeh.: SUMKHV / Regional sundhed Dok nr.: 42027 Besvarelse af spørgsmål nr. 306 (Alm. del), som Skatteudvalget har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 6. april 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF) Spørgsmål 306: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. juli 2008 fra Jette Pedersen vedr. grænsegængerkort til førtidspensionister, jf. alm. del - bilag 245." Svar: Jeg har svaret Folketingets Sundhedsudvalg således på spørgsmål 435 (alm.del), der er stillet i anledning af samme henvendelse: Jeg kan oplyse, at retten til offentlige sundhedsydelser efter sundhedsloven tilkommer enhver, der har bopæl i Danmark, dvs. er folkeregistreret her. Når man flytter herfra, mister man denne ret. Det er uden betydning, om man er dansk statsborger eller fortsat betaler skat til Danmark. Man kan imidlertid have ret til sundhedsydelser efter reglerne i Rådets Forordning (EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EF-forordning 1408/71). Efter disse regler har en person, der modtager pension fra en EU-/EØS-stat eller Schweiz, men er bosat i en anden medlemsstat, ret til offentlige sundhedsydelser i bopælsstaten på de vilkår, der gælder for bopælsstatens egne sikrede. I princippet gives disse ydelser til udgift for den pensionsudbetalende stat. Det betyder, at en dansk pensionist, der bor i Sverige, har ret til alle offentlige sundhedsydelser i Sverige på samme vilkår som svenske sikrede i princippet til udgift for Danmark. Mellem de nordiske lande er det imidlertid aftalt, at der ikke foretages mellemstatslig afregning. Under ophold i Danmark har en svensk sikret ret til den sygehjælp, der bliver nødvendig under opholdet, under hensyn til opholdets forventede varighed og ydelsens art, dvs. såkaldt behovsbestemt sygehjælp. Sygehjælpen gives på samme vilkår fx med hensyn til egenbetaling, som gælder for herboende danske sikrede. Dette gælder således også en dansk pensionist med bopæl i Sverige. Hvis en svensk sikret og altså også en dansk pensionist med bopæl i Sverige - ønsker at rejse for at modtage behandling i Danmark, må han / hun søge den lokale svenske myndighed, Försäkringskassan, om en tilladelse til at få behandling for Försäkringskassans regning i Danmark. En sådan tilladelse gives på en særlig blanket, der kaldes blanket E112.
2 Jeg kan i øvrigt om Jette Pedersens brev oplyse, at det er Jette Pedersens opfattelse, at førtidspensionister ikke kan flytte frit inden for Øresundsregionen, fordi de ikke har ret til et grænsegængerkort, det særlige sundhedskort, der er dokumentation for retten til alle offentlige sundhedsydelser i Danmark. Det særlige sundhedskort udstedes til personer, der har ret til alle offentlige sundhedsydelser i Danmark uden at have bopæl her. Jeg har i svar af 28. januar 2009 på Spm. nr. 62 (alm.del) fra Folketingets Sundhedsudvalg redegjort for, hvorfor danske pensionister med bopæl i Sverige ikke er ligestillet med dansk sikrede grænsegængere, dvs. personer, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Jeg har også redegjort for, hvorfor jeg ikke finder grundlag for at gennemføre en sådan ligestilling, når det bliver muligt i forbindelse med, at EFforordning 1408/71 afløses af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Jeg vedlægger denne besvarelse til udvalgets orientering. For så vidt angår Jette Pedersens spørgsmål om, hvordan hun får adgang til offentlige sundhedsydelser i Sverige, og om hun skal have et svensk sygesikringskort, må jeg henvise til den lokale svenske myndighed, Försäkringskassan. Jeg har bedt Skatteministeriet om et bidrag til besvarelsen for så vidt angår SKATs hjemmeside. SKAT har bl.a. svaret, at reglerne om social sikring ikke hører under SKAT, og at det derfor ikke er SKAT, der administrerer og vejleder herom. SKAT henviser i sin besvarelse til Sikringsstyrelsens hjemmeside www.sist.dk, der bl.a. indeholder link til Nordisk Socialforsikringsportal og brochuren Hvordan det forholder sig, når du flytter mellem de nordiske lande, Social sikring og sociale ydelser
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2008-11410-112 Sagsbeh.: KHV Fil-navn: SSU-62-endelig besvarelse -endeligt udkast.docx Besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 3. november 2008. Spørgsmål 62: " En dansk statsborger, som er bosat i Sverige, men som arbejder og betaler sin skat i Danmark, har som grænsegænger mulighed for at vælge frit mellem at benytte det danske og det svenske sundhedssystem. Omvendt har en dansk pensionist, som modtager pension fra og er skattepligtig i Danmark, kun mulighed for at benytte det svenske sundhedssystem. I den forbindelse bedes ministeren skønne over de provenumæssige konsekvenser for Danmark ved følgende to scenarier: a. Danmark vælger ensidigt at give danske pensionister bosat i et andet nordisk land mulighed for at benytte det danske sundhedssystem på linje med reglerne for grænsegængere. b. De nordiske aftaler tilpasses sådan, at nordiske pensionister bosat i et andet nordisk land end hvorfra de får udbetalt pension opnår mulighed for at vælge imellem de to landes sundhedssystemer på linje med reglerne for grænsegængere." Svar: Jeg henviser til mit foreløbige svar af 28. november 2008, hvori jeg redegjorde for, at scenarie a) og b) vil stride mod principperne og grundtankerne i EF-forordning 1408/71, herunder princippet om, at det skal sikres, at samtlige statsborgere i medlemslandene bliver behandlet lige efter de enkelte medlemsstaters lovgivning. Jeg oplyste samtidig, at den nye EF-forordning 883/2004, der afløser EFforordning 1408/71, og som forventes at finde anvendelse fra 2010, åbner mulighed for, at en medlemsstat kan vælge at give pensionister, der udelukkende modtager pension fra den kompetente stat, ret til alle sundhedsydelser i den kompetente stat. Jeg gør opmærksom på, at skønnet over de økonomiske konsekvenser ved at give dansk sikrede pensionister, som bor i en anden EU-stat, ret til alle sundhedsydelser i Danmark, er forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes dels ændrede regler for den mellemstatslige afregning af udgifter til sundhedsydelser til pensionister, dels stor usikkerhed i vurderingen af, i hvilket omfang de udvidede rettigheder til pensionisterne vil blive anvendt og give anledning til merudgifter, idet disse pensionister allerede efter de gældende regler har ret til visse sundhedsydelser under ophold i Danmark.
2 Med den ny EF-forordning 883/2004 indføres en ændret afregningsmetode for udgifter til sundhedsydelser til pensionister, idet den pensionsudbetalende stat som hovedregel skal betale de faktiske udgifter, når en dansk sikret pensionist får sundhedsydelser i sin bopælsstat. Hidtil er afregningen mellem den pensionsudbetalende stat og bopælsstaten sket på grundlag af faste årlige beløb pr. pensionist. Disse beløb beregnes efter særlige regler og godkendes på EU-plan. Enkelte medlemsstater vil fortsat opkræve disse faste årlige beløb, efter at EF-forordning 883/2004 finder anvendelse. Det faste beløb skal reduceres med en bestemt procentsats, hvis pensionisten har ret til alle sundhedsydelser i sit hjemland (det pensionsudbetalende land). Pensionister har som andre EU-borgere, der er syge(for)sikret i en EU-stat, ret til sundhedsydelser, der bliver medicinsk nødvendige under et ophold i en anden EUstat, idet der tages hensyn til opholdets forventede varighed og sundhedsydelsernes karakter - populært betegnet behovsbestemte ydelser. Men de har ikke ret til ydelser, der med rimelighed kan vente, til de vender hjem til deres bopælsstat. Jo længere et ophold er planlagt til at vare, des flere ydelser, inkl. kontrolundersøgelser ol., vil blive betragtet som nødvendige under opholdet. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang danske pensionister, der bor i en anden EU-stat, vil søge sundhedsydelser i Danmark, ud over de ydelser, som de allerede er berettiget til. På baggrund af oplysninger fra Sikringsstyrelsen og Økonomistyrelsen skønnes det, at der er ca. 30.000 personer, der modtager dansk folke-, førtids- eller tjenestemandspension og som bor i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz. Heraf skønnes det, at der er ca. 4.500 pensionister over 65 år og 2.200 under 65 år, der udelukkende modtager pension fra Danmark, og som dermed er syge(for)sikret for dansk regning i bopælsstaten. Dertil kommer et antal medforsikrede familiemedlemmer, der ikke er selvstændigt forsikrede. Disse familiemedlemmer har ret til samme ydelser som pensionisten selv. Hvis det lægges til grund, at danske pensionister med bopæl i Sverige og Tyskland vil modtage ¼, og at pensionister med bopæl i Frankrig, Spanien og Italien vil modtage 1/8 af deres ikke-akutte sygehjælp i Danmark, anslås en ret for alle dansk sikrede pens ionister med bopæl i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz til alle sundhedsydelser i Danmark at føre til en merudgift for regionerne på ca. 12,8 mio. kr. årligt. Efter sundhedsloven er det staten, der afholder udgifterne til danske pensionisters sundhedsudgifter i deres bopælsstat. Hvis dansk sikrede pensionister får ret til alle sundhedsydelser i Danmark, og dermed undlader at benytte sundhedsvæsenet i bopælsstaten i et vist omfang, skønnes det at medføre en mindreudgift for staten på 6,6 mio. kr.. På FL 2009 forventes de samlede udgifter til syge(for)sikring af danske pensionister, bosat i andre EU-/EØS-stater eller Schweiz at blive 83,9 mio. kr. i 2010 (udgifter til bopælsstaten).
3 Tyskland har pr. 1.1. 2009 opsagt den hidtil gældende aftale med Danmark, hvorefter der ikke skete mellemstatslig afregning af sundhedsudgifter til pensionister. Dette forventes at medføre en stigning i de årlige udgifter i forhold til den budgetterede udgift for 2010 på ca. 22,2 mio.kr. De samlede udgifter til pensionisters syge(for)sikring i bopælsstaten forventes derfor at blive ca. 106,1 mio.kr. Hvis Danmark giver dansk sikrede pensionister med bopæl i en anden EU-/EØSstat eller Schweiz ret til alle sundhedsydelser i Danmark, kan den forventede mindreudgift for staten skønsmæssigt sættes til ca. 6,6 mio. kr. Konklusionen er således, at Danmark kan vælge at give dansk sikrede pensionister med bopæl i en anden EU- / EØS-stat eller Schweiz ret til alle sundhedsydelser her i landet, ved at lade Danmark opføre i bilag IV til EF-forordning 883/2004. Dette skønnes at ville medføre en merudgift for regionerne på ca. 12,8 mio. kr. og en mindreudgift for staten på ca. 6,6 mio. kr. Samlet set er der således tale om en skønnet merudgift på ca. 6,2 mio.kr. Da disse pensionister og deres familiemedlemmer allerede har ret til behovsbestemte sundhedsydelser under ophold i Danmark, og da de udvidede rettigheder kun vil tilkomme godt 20 % af de i alt ca. 30.000 personer, der modtager pension fra Danmark og bor i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz, finder jeg ikke grundlag for at lade Danmark opføre i bilag IV til EF-forordning 883/2004.