Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder

Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder Baggrundsdokument til kriteriedokument version 3.0 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning

Side 2 (14) Nordisk Miljømærkning Side 2 (14 Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Virksomheden ledes af Nordisk Miljømærkenævn, der bl.a. træffer beslutning om, hvilke produktgrupper der kan miljømærkes og kriteriernes endelige udformning. Hvert land har et sekretariat og en styrelse/et nævn, der er ansvarlige for arbejdet. Målet med miljømærkning er at vejlede forbrugerne om de produkter, der er mindre miljøbelastende end andre sammenlignelige produkter. Miljømærkning skal stimulere en produktudvikling, der tager hensyn til miljøet og sigter mod et bæredygtigt samfund. Nordisk Miljømærkning har påtaget sig at følge ISO-standarden 14024, Miljømærkning og miljøvaredeklarationer type I miljømærkning Principper og procedurer. Valg af produktgrupper, miljø- og funktionskrav stemmer overens med mål, principper, praksis og krav i denne standard. ISO14024 stiller bl.a. krav om, at kriterierne er objektive og forsvarlige, at der findes metoder til verificering, samt at interessenter har mulighed for at deltage, og at deres synspunkter tages i betragtning. Kriterierne fastsættes efter en bedømmelse af miljøbelastningen gennem hele produkternes livscyklus. I kriterierne stilles der krav til de miljøbelastende faktorer, der kan reduceres ved hjælp af miljømærkning. Alle produkter, både varer og tjenester, der opfylder kravene, får efter godkendt ansøgning licens til at anvende miljømærket. Ny viden og udvikling medfører, at kriterierne regelmæssigt revideres. Reviderede kriterier præsenteres som regel et år før gyldighedstidens udløb. I gyldighedstiden kan der ske mindre ændringer. Ændringer inden for gyldighedstiden og forlængelser medfører normalt ingen omvurdering af licenser. Ansøgningsgebyret skal betales når ansøgningen indsendes. Dertil kommer et årligt gebyr, der baseres på produktets omsætning. Danmark: Miljømærkesekretariatet Dansk Standard Kollegievej 6 2920 Charlottenlund Tlf. +45 72 30 04 50 Fax +45 72 30 04 51 www.ecolabel.dk Finland: SFS-Miljömärkning Pb 116 FIN-00241 HELSINKI tlf.: +358 9 149 9331 fax:+358 9 149 93320 www.sfs.fi Norge: Stiftelsen Miljømerking i Norge Kr. Augusts gt. 5 NO-0164 OSLO tlf.: +47 22 36 57 40 fax:+47 22 36 07 29 www.ecolabel.no Island: Norræn Umhverfismerking á Íslandi Umhverfisstofnun Sudurlandsbraut 24 IS-108 REYKJAVIK tlf: +354 591 20 00 fax:+354 591 20 20 Hjemmeside: www.svanurinn.is Sverige: SIS Miljömärkning AB SE-118 80 STOCKHOLM tlf.: +46 8 5555 24 00 fax:+46 8 5555 24 01 www.svanen.nu

Svanemærkning af tekstil, skind og læder Side 1 Sammenfatning 1 2 Indledning 1 2.1 Produktgruppeafgrænsning og definitioner 1 2.2 Kriteriedokumentets gyldighedstid 2 3 Andre miljøordninger for tekstil, skind og læder 3 3.1 Miljøordninger fordelt på lande 3 4 Markedsoversigt 3 5 Miljøpåvirkning fra produktion af tekstil, skind og læder 5 6 Baggrund for stillede krav og kriterier 7 6.1 Information om produktion og produkt 8 6.2 Forholdet til Blomsten 8 6.3 Vegetabilske fibre 8 6.4 Skind og læder 9 6.5 Funktionskrav til læder 10 6.6 Energi og vandforbrug 10 6.7 Etisk produktion 10 6.8 Myndighedskrav 12 6.9 Krav til miljø- og kvalitetssikring 12 6.10 Markedsføring 12 7 Fremtidige kriterier 12 8 Referencer 13

Nordisk Miljømærkning Side 1 (14) 1 Sammenfatning Dette dokument redegør for baggrunden for miljøkrav (kriterier) ved svanemærkning af tekstil, skind og læder [1] med det nordiske miljømærke Svanemærket. Dokumentet skal motivere og begrunde Nordisk Miljømærknings kriterier overfor ansøgere, forbrugere og interesseorganisationer. Dokumentet indeholder begrundelser for revision af produktgruppen og kriterier i forhold til miljømål i Nordisk Miljømærknings Miljøfilosofi [2] og strategi for Nordisk Miljømærkning [3]. Det drejer sig for produktion af tekstil, skind og læder primært om mål for reduktion af: anvendelse af miljø- og sundhedsfarlig kemi energi- og vandforbrug udledning af organisk materiale i spildevand sundhedsfarlige arbejdsforhold Kriterierne begrundes også med de potentielle miljøgevinster svanemærkning af tekstil, skind og læder medfører, og hvordan kravene kan kontrolleres og dokumenteres. Baggrundsdokumentet behandler også krav til miljø- og kvalitetsstyring i produktionen af tekstil, skind og læder og diskuterer kravene i forhold til miljømærkningens mål. Dette baggrundsdokument diskuterer også mulige fremtidige kriterier for svanemærkning af tekstil, skind og læder. Revisionsarbejdet ved kriterieudvikling for svanemærkning af tekstil, skind og læder har fundet sted under dansk ledelse fra december 2002. Deltagere i kriterieudviklingen har været: Sekretariatsgruppen: Leena Nyqvist-Kuusola, SFS-Miljömärkning, Finland Elisabeth Magnus, Stiftelsen Miljømerkning, Norge Anders Moberg og Ulf Eriksson, SIS Miljömärkning AB, Sverige Kristian Dammand Nielsen, Miljømærkesekretariatet, Danmark (projektleder) Desuden har udvalgte eksperter, relevante virksomheder og andre interessenter kommenteret og rådgivet undervejs. Kriteriedokument og baggrundsdokument har været i en 60 dages høring i efteråret 2003. Kriteriedokumentet for svanemærkning af tekstil, skind og læder vil ved obligatoriske krav til miljøforhold, kvalitet og miljøstyring tilbyde en producent muligheden for at arbejde systematisk med miljøforbedringer på områder beskrevet i kapitel 4 og 5. Alle producenter af tekstil, skind og læder som efterlever kravene i kriteriedokumentet kan ansøge om licens til svanemærket på deres produkter. 2 Indledning 2.1 Produktgruppeafgrænsning og definitioner

Side 2 (14) Nordisk Miljømærkning Den tidligere produktgruppedefinition i kriteriedokumentet for svanemærkede tekstiler gav mulighed for, at svanemærke både halvfabrikata, vævede/strikkede stoffer (svensk: tyger) og garn. Desuden var det muligt, at svanemærke ovenstående produkter i forskellige fibre. Der var tale om bomuld, uld, hør, hamp, jute, regenererede cellulosefibre (for eksempel viskose), polyester og polyamid (nylon). Set i forhold til produktgruppedefinitionen for miljømærkning af tekstiler med EU Blomsten, har der været klare mangler ved Svanens produktgruppedefinition for tekstiler. Kriteriedokumentet for tekstiler i EU s miljømærkning, har givet større mulighed for at få tekstil-råmaterialer og tekstilprodukter miljømærket. Det var blandt andet en konsekvens af revisionsarbejdet for Blomsten, som fandt sted i 2001/2002. De mest åbenlyse fordele i Blomsten er følgende: ikke kun halvfabrikata og færdige tekstilprodukter kan få licens. Også fibre kan få licens. tekstil-tilbehør kan få licens (for eksempel lommetørklæder, tasker og bælter), bare kravet om, at der skal være minimum 90 % tekstilfibre i produktet efterleves. der er krav til flere fibertyper, der kan anvendes til miljømærkede tekstilprodukter. Udover de fibre som har krav i Svanens kriterier, har Blomstens kriterier også egne krav til akryl, kapok, elastan, ramie, polypropylen, silke og alle andre tekstilfibre, så længe der ikke er tale om uorganiske fibre. Der er større fleksibilitet, hvis der anvendes fibre i mindre end 5 vægtprocent af det samlede produkt. Op til 3 forskellige fibertyper kan undgå at skulle efterleve kravene, hvis de hver især udgør mindre end 5 vægtprocent af det samlede produkt. I Svanen gælder dette kun for 1 fibertype. Det gør en stor forskel, når man for eksempel producerer underbukser med 4 % elastan i linningen og 3 % polyamid til at forstærke bomuldstrådene. De fordele der har været i produktgruppedefinitionen for EU miljømærkede tekstiler, har været oplagt at medtage i Svanens kriteriedokument for tekstiler. Forslag til høring er derfor, at produktgruppedefinitionen overføres direkte fra Blomstens kriterier til Svanens kriterier. Dertil kommer, at der i det nye kriteriedokument for svanemærkede tekstiler er medtaget en mulighed for at svanemærke produkter i skind og læder. Dermed bliver kriteriedokumentet til Svanemærkning af tekstil, skind og læder. Motivationen for at medtaget skind og læder i produktgruppedefinitionen er dels de miljømæssige problemer, der har været hermed igennem en lang årrække [11,12,13,14,15], og dels en efterspørgsel på at kunne svanemærke sådanne produkter fra både producenter og forbrugere. 2.2 Kriteriedokumentets gyldighedstid Sekretariatsgruppen anbefaler at kriteriedokumentet er gyldigt indtil 31. maj 2007. Årsagen hertil er, at der er tale om en harmonisering med Blomstens kriterier for tekstiler, som også er gældende til 31. maj 2007.

Nordisk Miljømærkning Side 3 (14) 3 Andre miljøordninger for tekstil, skind og læder 3.1 Miljøordninger fordelt på lande Danmark I Danmark er der ingen konkurrerende miljømærkning for Svanens og Blomstens miljømærkning af tekstil, skind og læder. Der er en del tekstiler på markedet i Danmark, som er påført miljømærker fra Sverige (Bra Miljöval) [18] og fra Holland (SKAL) [17]. Men det er meget få kollektioner og primært i små specialbutikker. Norge I Norge er der ingen andre miljømærker for tekstil, skind og læder foruden Svanemærket og EU's miljømærke Blomsten. Der er produkter på markedet, som er miljømærket af blandt andet IVN fra Tyskland [16]. 9 norske producenter kan benytte Øko-tex 100, som ikke er et miljømærke, men et mærke, der fortæller forbrugeren noget om hvilke kemiske stoffer, der ikke er i tekstilerne. Finland I Finland er der ingen andre miljømærker for tekstil, skind og læder foruden Svanemærket og EU's miljømærke Blomsten. Der eksisterer dog tekstiler i Finland, som er påført miljømærker fra Sverige (KRAV og Bra Miljöval) og fra Holland (SKAL), men det er meget få kollektioner. Mange finske producenter har mærket deres tekstiler med Øko-tex 100. Sverige I Sverige er der 2 etablerede miljømærkninger af tekstiler foruden Svanemærket og EU's miljømærke Blomsten. Der er tale om KRAV og den svenske Naturfredningsforenings Bra Miljöval. Reglerne i begge ordninger kan fremover sammenlignes med reglerne i Svanen, bort set fra, at der ikke stilles krav til produktionen af fibre i Bra Miljöval. 4 Markedsoversigt Danmark: 12.308 personer var i år 2000 ansat i tekstil- og beklædningsbranchen i Danmark (kilde: Branchefacts, www.textile.dk). Der var samme år 320 virksomheder indenfor denne branche og omsætningen i Danmark var 3,9 milliarder euro for produktion og 3,8 milliarder euro for detailhandel. Eksporten var på 2,9 milliarder euro og importen på 3,6 milliarder euro. Både eksport og import er i den sidste tid steget med få procent pr. år og det forventes at denne udvikling fortsætter i 2003. Derimod falder antallet af beskæftigede i branchen hvert år med få procent. Den generelle tendens er, at dyr arbejdskraft i Danmark fravælges til fordel for billig arbejdskraft i nærliggende østlande (primært Polen og Litauen). Denne tendens er også gældende for resten af de nordiske lande. Det er især processer, der kræver meget manuel arbejdskraft, såsom syning, sammenlægning, pakning og opskæring, der flyttes østpå (kilde: Udviklingen i den danske Tekstil- og Beklædningsindustri 1987 1999, af Dansk Textil og Beklædning). Danmark eksporterede i januar-maj 2002 tekstiler og beklædning for ca. 250 millioner euro til Tyskland, 190 millioner euro til Sverige, 140 millioner euro til Norge og 70 millioner euro til Finland. Samtidig importerede Danmark tekstiler og beklædning for ca. 180 millioner euro fra

Side 4 (14) Nordisk Miljømærkning Tyskland, 80 millioner euro fra Sverige. Der er ikke tal for resten af Norden, da øvrig samhandel er ubetydelig. Det ses af tallene, at Danmarks vigtigste handelspartner er Tyskland, hvad angår import og eksport af tekstiler og beklædning. Tekstiler og beklædning er Danmarks 4. største eksportvare (kilde: Branchefacts, www.textile.dk.). Der er sket en mærkbar ændring i eksportsituationen siden 1987, hvor 63 % af den danske tøj-eksport gik til Sverige og Norge og kun 13 % til Tyskland, som dengang dog kun dækkede Vesttyskland. Norge: Lidt over 8000 personer var i år 2000 ansat i den norske tekstil- og beklædningsbranche (kilde: Tekstilpanelet i Norge). Omsætningen i branchen var samme år på ca. 1,4 milliarder euro. Ca. 50 % af branchens produktion eksporteres, - primært til de nærliggende EU-lande. Fremstilling af specialvarer og nicheprodukter ved anvendelse af højteknologisk udstyr er kendetegnende for denne branche i Norge. Virksomhederne er oftest små og mellemstore og har færre end 50 ansatte. Branchen satser fremtidigt på produkter med merværdi, enten i form af kvalitet, produktionseffektivitet eller etik, som for eksempel miljøhensyn. En stor del af produktionen er i dag beliggende i de Baltiske lande og i Polen. Finland: Omkring 12.000 personer var i år 2001 ansat i tekstil- og beklædningsbranchen i Finland (kilde: Branchefacts, http://www.finatex.fi/html_en/statistics.htm). Der var samme år 220 virksomheder indenfor denne branche og omsætningen i Finland var 1,2 milliarder euro for produktion og 2,1 milliarder euro for detailhandel. Eksporten var på 0,6 milliarder euro og importen på 1,5 milliarder euro. Eksport har i den sidste tid ligget på samma niveau og import er steget lidt hvert år. Det forventes at denne udvikling fortsætter i 2003. De største eksportmarkeder er Sverige (14 %), Rusland (12 %) og Letland (16 %). De lande som Finland importerer mest tekstil og beklædning fra er Letland (8 %), Tyskland (10 %) og Kina (12 %). Antallet af beskæftigede i branchen falder hvert år med få procent.

Nordisk Miljømærkning Side 5 (14) Sverige: Tæt på 14.000 var ansat i tekstil- og beklædningsbranchen i Sverige i 2001 fordelt på 350 virksomheder (kilde: TEKO-industrien, Sverige). Omsætningen var samme år ca. 1,5 milliarder euro. Branchens eksport var på 1,5 milliarder euro og importen var 3,5 milliarder euro. EU dominerer som eksportmarked, men også Asien og Nordamerika er markeder, som aftager svenske tekstiler. I Sverige solgte detailhandelen beklædning og tibehør for ca. 6 milliarder euro i 2001. Europa: 2,1 millioner personer var i år 2000 ansat i tekstil og beklædningsbranchen i Europa (kilde: Branchefacts, www.textile.dk.). Der var samme år 114.000 virksomheder indenfor denne branche og omsætningen var 198 milliarder euro for produktion og 3,8 milliarder euro for detailhandel. Eksporten var på 34,3 milliarder euro og importen på 57,3 milliarder euro. Detailomsætningen var på 229 milliarder euro. Europæernes indkøb af tøj faldt med 1,7 % i år 2000. 5 Miljøpåvirkning fra produktion af tekstil, skind og læder På baggrund af arbejdet i sekretariatsgruppen og kontakter til eksperter i branchen, og på baggrund af litteraturstudier, stiller Nordisk Miljømærkning krav til følgende indsatsområder: Produktion af råfibre og skind uden anvendelse af miljø- og sundhedsfarlig kemi. Spinding, strikning og vævning uden brug af sværtnedbrydelige olier, som er langtidsnedbrydelige i naturen. Vådbehandling, indfarvning, print og garvning med reduceret anvendelse af miljø- og sundhedsfarlig kemi og med krav om kraftig minimering af organisk materiale i spildevandet. Sikring af kvalitet. Sikring af sundhedsvenlige arbejdsforhold. I det følgende er udvalgte indsatsområder beskrevet på basis af miljørelevansen ved det enkelte indsatsområde og muligheden for at kunne opnå en miljøforbedring på området. I kapitel 6 er det siden beskrevet, hvordan det vurderes muligt for Nordisk Miljømærkning at motivere til en miljøforbedring på området, ved at medtage krav i kriteriedokumentet for svanemærkning af tekstil, skind og læder. R, P og S står for Relevans, Potentiale og Styrbarhed. De udvalgte indsatsområder er dem, der er besluttet at medtage som supplerende krav til Blomstens kriterier. Miljørelevans og baggrundsinformation om miljøkrav stillet i Blomstens kriterier for tekstiler kan du læse om i Blomstens baggrundsdokumenter [6]. Vegetabilske naturfibre Miljøpåvirkningen fra produktion af specielt bomuld er et af de største miljøproblemer forbundet med tekstilproduktion. Kemiske pesticider bliver benyttet på alle konventionelle bomuldsmarker. Ca. 25 % af verdens pesticider bliver anvendt i bomuldsproduktionen, som kun udgør ca. 5 % af verdens samlede dyrkningsareal. Der benyttes i dag mere end 30 forskellige pesticider [4,19]. En undersøgelse viser, at EPA (The Environmental Protection Agency i USA) anser de 15 mest anvendte pesticider i bomuldsdyrkningen i USA for at være potentielle kræftfremkaldende stoffer [20]. I økologiske landbrug erstatter man brugen af insektgifte med andre metoder.

Side 6 (14) Nordisk Miljømærkning En måde er, at ophænge fælder med ferromondufte. Ferromoner er hormoner, som naturligt udskilles af insekthunner til at tiltrække hannerne til parring. I fælderne er smurt lim og derved fanges hannerne i fælderne og dør. Ferromonerne smøres også på bladene på bomuldsplanterne for at forvirre hunnerne og derved undgå parring. Det er vigtigt at undgå, at insekterne parrer sig, fordi de fleste insekt-problemer opstår, når hunnerne lægger deres æg i bomuldsblomsten og larverne efterfølgende spiser blomsten. En anden måde at undgå skadelige insekter er at skabe gode forhold for rovinsekterne, som lever af skadedyrene. Nogle steder fanger bønderne tilmed rovinsekter andre steder og bringer dem med til deres egen mark for at bekæmpe skadedyrene. I konventionelle landbrug dræber man disse nyttedyr med sprøjtegifte, som egentlig kun er tiltænkt skadedyrene. Desuden er bomuldsplanter i økologiske landbrug meget mere modstandsdygtige overfor skadedyr, da de i hele deres levetid på naturlig vis har afsat ressourcer til skadelige påvirkninger udefra. Herbicider benyttes mod ukrudt (svensk: ugräs) i de konventionelle landbrug. Alternativer til kemisk ukrudtsbekæmpelse er ofte manuel fjernelse af ukrudt i bomuldens tidlige vækststadie. Herudover benyttes der også ofte fungicider (mod svampe) og nemacider (mod orme). Globalt set handles der for 30 milliarder dollars pesticider om året (FN, 1996). En undersøgelse fra Sudan, viser, at udgifterne til sprøjtemidler i bomuldsmarkerne er steget 195 gange i perioden 1945/46 1985/86, mens udbyttet i samme periode kun er steget med 4 % [4]. Der virker derfor som om, at kan være en klar miljørelevans i at se på produktionen af bomuld og det virker som rimeligt, at kravet er at skærpe brugen af pesticider. Vandforbruget i produktionen af bomuld er også meget højt. Der anvendes mellem 7-29.000 liter vand pr kg høstet bomuld [5]. Produktionen af andre vegetabilske fibre (viskose ikke medtaget) stiller ikke så store krav til kemisk bekæmpelse af skadevoldende organismer og vandforbrug. Men der anvendes alligevel kemisk bekæmpelse i produktionen af blandt andet hør og hamp, både mod insekter og ukrudt. Kunstgødning er også almindeligt anvendt, selvom behovet er lille, da både hør og hamp ikke har den store brug for næring. Både bekæmpelsesmidler og kunstgødning medfører stor miljøbelastning mange steder i verden. En måde at reducere miljøbelastningen på er at forlange produktion af fibre uden brug af kemisk bekæmpelse og kunstgødning. Genetisk Modificerede bomuldsplanter I stadig større omfang dyrkes genmodificeret bomuld. For at få en mere effektiv bomuldsproduktion blev der i 90-tallet udviklet en genmodificeret Bt-bomuld i Kina. Den indeholder et toksin fra en bakterie (Bactillus thuringiensis) og er specielt gunstig i de områder, hvor sommerfuglearven er det mest dominerende skadeinsektet. Kinesisk Bt-bomuld blev kommercialiseret i 1997. I dag er der 22 Bt-bomuldssorter godkendt på det kinesiske marked hvoraf 5 er amerikanske og over 30 % af bomulden som blev dyrket i 2001 var genmodificeret. I Sydafrika var 70 % af bomulden genmodificeret i 2001/2002. Studier i Kina har vist en stigning i udbyttet på 5-10 % fra 1999 til 2001, og det har været en reduktion i anvendelsen af pesticider på 78 000 ton (1/4 af den kinesiske anvendelse) siden midten af 1990erne. Spørgsmål om miljømæssige (resistensudvikling og genspredning) og samfundsmæssige konsekvenser af den øgede anvendelse af genmodificerede planter er stigende også i Kina og andre bomuldsproducerende lande. Det har også været hævdet, at kvaliteten på bomuld fra USA og Australien, hvor det har vært dyrket genmodificeret bomuld i længst tid, er gået ned [21,22]. Skind og læder

Nordisk Miljømærkning Side 7 (14) Den miljømæssige relevans for at stille krav til produktionen af skind og læder findes både i landbrugsproduktionen og i forarbejdningen af skind [9,10,11,12,13,14,15]. I landbrugsproduktionen er det fortrinsvis brugen af bekæmpelsesmidler, der udgør en trussel for miljø og menneskers sundhed. Dette kan undgås ved at stille krav til, at de bekæmpelsesmidler der anvendes, er blandt de mindst miljøskadelige. Dyrevelfærd kan også være relevant at forbedre i landbrugsproduktioner med dyrehold [15], hvor økonomiske overvejelser kan veje tungere end hensyntagen til dyrenes forhold. Simple krav til de forhold dyrene lever under kan forbedre velfærden. I den industrielle forarbejdning kan skindene gennemgå både rensning, garvning, indfarvning og tryk. Ved de processer anvendes ofte kemiske produkter og tungmetaller, der kan være skadelige for miljø og mennesker. Krav til hvilken kemi der må anvendes, og i hvor store mængder, kan begrænse den skadelige virkning. Energi og vandforbrug En anden meget vigtig miljøparameter i produktionen af tekstil, skind og læder er energi- og vandforbrug. Specielt under vådbehandlingen er der et stort forbrug af energi og vand pr. kg tekstil, og både energi og vand er råvarer, som det miljømæssigt set, er vigtige at indføre besparelser på. Afhængigt af hvilket produkt der produceres, kan der anvendes op til 200 liter vand på at producere, farve og færdigbehandle 1 kilo tekstil [23]. Energi produceres stadig mange steder ved hjælp af fossile brændsler, hvilket giver ophav til en mærkbar luftforurening. Vand er også en ressource, som man mange steder (også i Norden) med bekymring begynder at kunne se en reduktion af. Ved at indføre krav til oplysning om forbrug af vand og energi, der hvor det bruges mest (i vådbehandlingen), kan man håbe, at sådan en indsigt fører til interessen for at spare på ressourcerne også af økonomiske årsager. Et utal af undersøgelser og rapporter (blandt andet publiceret af den danske Miljøstyrelse) giver et indtryk af, at der altid vil være nye muligheder for at spare på energi og vand i tekstilproduktionen det er blot et spørgsmål om at anvende ny teknologi og viden. Etisk tekstilproduktion Produktion af tekstil, skind og læder foregår desværre mange steder under umenneskelige produktionsforhold. I visionen for Nordisk Miljømærkning indgår et mål om at arbejde mod et generelt bæredygtigt samfund. Etiske retningslinier er også en forudsætning for et bæredygtigt samfund. Mange virksomheder har indført regler om etisk produktion på basis af regler fra FN s International Labour Organization (ILO) i Geneve. Det er dog stadig en meget lille andel af verdens samlede produktion af tekstil, skind og læder, der har indført sådanne regler. 6 Baggrund for stillede krav og kriterier Vigtige principper i arbejdet med kriterieudviklingen ved denne revision har været, at der skal være så lidt administration som muligt ved virksomhedens ansøgning og vedligeholdelse af svanemærket. Derfor er kravene i kriteriedokumentet reduceret til et absolut minimum, hvor kun de væsentlige kriterier, der har høj miljørelevans (R), Potentiale (P) og Styrbarhed (S) er medtaget. Derved er det sikret, at det er praktisk muligt for virksomhederne at opnå svanemærket til deres produkter. Samtidig er der vished for, at når en virksomhed søger om at få svanemærket til sine produkter, medfører det et kraftigt fald i produktionens samlede negative påvirkning af miljøet.

Side 8 (14) Nordisk Miljømærkning 6.1 Information om produktion og produkt Det er vigtigt for Nordisk Miljømærkning, at have et indgående kendskab til produktion af svanemærket tekstil, skind og læder, såvel som viden om selve de produkter der skal svanemærkes. Uden kendskab hertil er det ikke muligt at vurdere, hvilke kriterier der er relevante, og hvilke krav der skal stilles til produktet. Derfor ønsker Nordisk Miljømærkning oplyst følgende: oplysninger om varemærke/handelsnavn oplysninger om hvor produkterne forventes solgt oplysninger om produkternes forventede årlige salg (i antal produkter og omsætning) i hvert nordisk land en beskrivelse af produktet sammen med en oversigt over underleverandører og hele produktionsprocessen en produktprøve på en repræsentativ vare Nordisk Miljømærkning vil også gerne kunne hjælpe med til at informere om og markedsføre de svanemærkede produkter. Derfor er det vigtigt, at oplyse varemærke/handelsnavn og hvor produkterne forventes solgt. 6.2 Forholdet til Blomsten Revisionen af kriteriedokumentet for svanemærkede tekstiler er udført som en harmonisering med Blomstens krav for miljømærkning af tekstiler. Denne harmonisering er foregået som en harmonisering med Blomstens krav, hvor Svanen desuden har egne supplerende krav. Det vil sige, at alle relevante krav i Blomsten kriteriedokument for den pågældende tekstilproduktion skal efterleves. Blomstens kriteriedokument er derfor indsat i bilag 2. Derudover skal de supplerende krav også efterleves, hvis de er relevante for produktionen. Det skal på denne måde være muligt for licenshavere til Svanen at kunne få Blomsten umiddelbart, så længe ansøgnings-gebyr bliver betalt og andre overordnede krav efterleves (for eksempel logo, markedsføring, handelsnavne). Det skal også være nemmere, at få Svanen på tekstiler, hvis man først har Blomsten. Det kræver dog yderligere indsamling af dokumentation for at efterleve de supplerende krav i Svanens kriterier. Som noget helt nyt i både Svanens og Blomstens kriterier for tekstiler, har Nordisk Miljømærkning i dette dokument valgt at medtage muligheden for at svanemærke skind og læder. Kravene til skind og læder er særskilt angivet i kriteriedokumentet. Der er ikke lavet krav til skind og læder i EU's miljømærkning Blomsten, hvorfor en direkte henvisning hertil (som for tekstiler) ikke er mulig. 6.3 Vegetabilske fibre Der er i kriteriedokumentet sat krav til certificeret økologisk produktion af bomuld eller produktion i omlægningsfase til økologisk produktion. Dette krav er sat, fordi vi nu ved, via research under evalueringsfasen i dette projekt, at det potentielle marked og prisniveau for økologisk bomuld er acceptabelt og muligt at opkøbe for både store og små tekstilproducenter. I kraft af kravet om økologisk produktion af bomuld, sikres det samtidig at genmodificeret bomuld ikke anvendes.

Nordisk Miljømærkning Side 9 (14) Efter yderligere research har Nordisk Miljømærkning fundet, at der også er basis for at stille samme krav til produktion af andre vegetabilske fibre (viskose ikke medtaget). Årsagen er først og fremmest, at dyrkning af blandt andet hør og hamp ofte medfører en forurening af miljøet, som det er muligt at reducere. Det nordiske marked af økologisk dyrkede vegetabilske fibre til tekstilproduktion er ikke stort, men det eksisterer. Både hør og hamp dyrkes økologisk i Norden, og i Nordtyskland er der også en stor produktion af økologisk hør. Nordisk Miljømærkning sætter krav til økologisk dyrkning af alle vegetabilske fibre, i håb om dermed at kunne øge marked og efterspørgsel. Måske er det på denne måde muligt, at udbrede den økologiske dyrkning af vegetabilske fibre til tekstilproduktion. 6.4 Skind og læder Nordisk Miljømærkning har vurderet, hvordan det er muligt at stille krav til produktion af skind og læder i dette dokument. Mange producenter af skind og læder har henvendt sig for at søge om miljømærke, men det har ikke kunne lade sig gøre, da der ingen kriterier har været herfor. Det er et argument for at indføre kriterier her. Et andet argument er den skadelige miljøpåvirkning produktion af skind og læder kan medføre (se nedenfor). Skind og læder, der kan svanemærkes fremover, begrænser sig til at være fra geder, får, kvæg og grise. Årsagen til denne afgrænsning er, at det er muligt at udarbejde fælles miljøkriterier for produktionen af skind fra de nævnte kreaturer, der er meget ens og alle er typiske kreaturer fra landbrugsdrift, som er tæmmet til dyrehold. Forholdene er ofte meget anderledes for andre dyr - eksempelvis for sæl og mink - hvorfor det er vanskeligere at lave fælles retningslinier for produktion af skind og læder fra sådanne dyr. Erfaringen med miljømærkning af sko og møbler viser, at de største kilder til forurening af miljøet befinder sig i vådbehandlingen af skind, - det vil sige i garvningen og indfarvningen [12,15]. I indfarvningen er det hjælpekemi og farvestoffer, som kan være miljø- og sundhedsskadelige, mens det i garvningen er anvendelsen af chrom, som er det største miljøproblem. Derfor er der sat krav til anvendelsen af disse stoffer i kriteriedokumentet. Der er krav til, at en række farvestoffer ikke må anvendes. Der er krav til, at farvestoffer og hjælpekemi ikke må indeholde bestemte stoffer, og der er krav til at detergenter, blødgørere og kompleksbindere skal være let nedbrydelige. Kravene refererer til Blomstens kriteriedokument for tekstiler, som indeholder krav til farvestoffer og hjælpekemi, der er velundersøgt for miljø- og sundhedsskadelige effekter, og derfor også medtaget her i Svanens kriteriedokument for tekstil, skind og læder. Spildevandets indhold af chrom III skal være mindre end 1 mg pr kg læder behandlet. Denne grænseværdi er fremkommet efter lang tids research og samtaler med eksperter under kriterieudviklingen for EU s miljømærke til møbler i dette tilfælde lædermøbler. Til sidst er der sat et krav om at der ikke må være et indhold af chrom VI i skind- og læderprodukterne[12,13,14]. Der er ikke et direkte forbud mod garvning med chrom i kriteriedokumentet, da der i dag kun er meget få garverier, der garver uden brug af chrom. Nordisk Miljømærkning har også ønsket at stille krav til et andet aspekt i produktionen af skind og læder, nemlig landbrugsproduktionen. Derfor har man vurderet muligheden for at stille krav til dyrevelfærd, hensyntagen til det omgivende miljø, ingen skadelige bekæmpningsmidler og ingen anvendelse af GMO (Gen Modificerede Organismer). Men en evaluering, og flere kommentarer fra branchen har vist, at det ikke er muligt for garveriet at vide, hvilke landbrug skindene kommer fra. Skindene købes næsten altid uden viden om oprindel-

Side 10 (14) Nordisk Miljømærkning sen. Denne viden mistes undervejs i produktions processen eller på børsen der sælger skindene. Derfor er det udeladt at have krav til dyrevelfærd i denne revision. 6.5 Funktionskrav til læder Der er sat krav til kvaliteten af produkter i læder, da denne parameter ikke indgår i Blomstens krav, hvor det kun er tekstiler, der er krav til. Der er sat relativt skrappe krav for at sikre, at svanemærkede produkter altid er i en acceptabel kvalitet. Krav niveauer og testmetoder er fundet på baggrund af Blomstens kriteriedokumenter for sko [29] og tekstiler [24], og fra en tidligere undersøgelse foretaget af Nordisk Miljømærkning i forbindelse med udvikling af kriterier for møbler [30]. Desuden er både testinstitutter og eksperter kontaktet for at sikre at de rigtige testmetoder og grænseværdier anvendes. 6.6 Energi og vandforbrug Da det anses som en fordel både for miljøet og for virksomheden selv at indføre besparelser på energi og vand både miljømæssigt og økonomisk er der i kriteriedokumentet sat krav om, at virksomheden skal oplyse energi- og vandforbrug i vådbehandlingen og samtidig have en plan for reducering af forbruget sat i forhold til produktionsmængden. Hvor meget der reduceres, og hvordan, ønsker Nordisk Miljømærkning ikke at sætte krav til ved denne revision det er virksomhedens egen beslutning. 6.7 Etisk produktion Nordisk Miljømærkning har vurderet, om det er realistisk at stille krav til etik i produktionen af tekstiler, skind og læder. Muligheden for, at kunne henvise til allerede eksisterende standarder var det mest naturlige, og det blev nøje undersøgt. Den standard, der synes at være den eneste internationale anerkendte standard indenfor dette område, er SA8000. SA8000 certificering er et system som er udarbejdet og i dag administreres af Social Accountability International (SAI) i New York. Organisationen omfatter repræsentanter for diverse parter inden for international samhandel. SAI udsteder godkendelse til firmaer (med speciale i virksomhedsrevision), således at disse kan formidle SA8000- certificering til virksomheder, der overholder standarden. SA8000 er udelukkende baseret på overenskomster indgået af International Labour Organization (ILO) i Geneve, og disse standarder er internationalt anerkendte. Med SA8000 kan virksomheder og detailhandel udvikle håndgribelige initiativer til fremme af etisk samhandel. Mere information om SA8000 er der på web siden www.sa-intl.org. Her kan man også se en liste over de 310 virksomheder i 38 lande (heraf 29 tekstilvirksomheder), som er SA8000 certificerede pr. 31. oktober 2003. Nordisk Miljømærkning anser det ikke for realistisk at stille krav til at virksomheder lader sig certificere efter SA8000 for at kunne få licens til Svanen. Det er for omfangsrigt at kræve ikke bare 1 men 2 certificeringer. Nordisk Miljømærkning mener heller ikke at en efterlevelse af reglerne i SA8000 kan kræves, da man ikke har mulighed for at varetage en acceptabel kontrol med sådan et krav. I stedet er det valgt at lade virksomheden selv forholde sig til de

Nordisk Miljømærkning Side 11 (14) samme punkter om etisk produktion der er beskrevet i SA8000, og derefter publicere dette. Så har alle mulighed for at se virksomhedens politik på dette område og selv kontrollere om den efterleves. Opsummeret er kravene i SA 8000: 1. Børnearbejde: Intet arbejde udføres af personer under 15 år; som minimum nedsat til 14 år i lande som opererer i henhold til ILO konvention 138 om udviklingslandes undtagelse; hjælp til ethvert arbejdende barn. 2. Tvungen arbejde: Intet tvungent arbejde må finde sted, inklusiv fængsel eller arbejde for bunden gæld; arbejdsgivere eller rekrutteringsbureauer må ikke besidde ejendele eller identifikationspapirer. 3. Sundhed og sikkerhed: Sikkert og sundt arbejdsmiljø; tiltag i forebyggelse mod skader skal indføres med regelmæssig træning i sundhed og sikkerhed; Et system til at finde trusler mod sundhed og sikkerhed skal implementeres og der skal være adgang til bad og drikkevand. 4. Frihed til organisering og ret til kollektiv forhandling: Retten til at oprette og deltage i fagforeninger og til at forhandle kollektivt skal respekteres; hvor loven forbyder sådanne friheder, skal tilsvarende metoder for organisering og forhandling muliggøres. 5. Diskrimination: Ingen diskriminering baseret på race, kaste, oprindelse, religion, inhabilitet, køn, sexual orientering, medlemskab af fagforening, politisk tilhørsforhold eller alder; ingen sexchikane må finde sted. 6. Disciplin: Ingen kropslig afstrafning, mental eller fysisk tvang eller verbal mishandling må finde sted. 7. Arbejdstid: Arbejdstiden skal være I overensstemmelse med den nationale lovgivning, men må under ingen omstændigheder være over 48 timer om ugen med mindst en fridag pr arbejdsuge; frivillig overtid skal betales med en bonusrate og må ikke overstige 12 timer om ugen på regulær vis. Overtid kan være obligatorisk, hvis det er del af en kollektiv forhandlingsaftale. 8. Kompensation: Lønninger betalt for en standard arbejdsuge skal følge lovpligtige og af industri fastlagte standarder og skal kunne tilfredsstille de mest basale behov for arbejdstagere og deres familier; der må ikke foretages nedskæringer i lønnen baseret på disciplinærsager. SA8000 kan ses i sin helhed på: www.sa-intl.org/document%20center/2001stdenglishfinal.doc Kravet til etisk produktion af tekstil, skind og læder er efterfulgt at etdokumentationskrav til aftale om hvordan planen om etisk produktion publiceres. Årsagen hertil er, at der ikke findes dokumentation, der kan bevise en etisk produktion, med mindre man vil presse virksomhederne til at lade sig certificere efter en standard, som for eksempel SA8000. Det vil Nordisk Miljømærkning ikke. Men hvis der fremkommer tvivl om en producent af svanemærket tekstil, skind og læder efterlever kravene under dette punkt (ved kontrolbesøg eller via oplysninger fra personer med kendskab til virksomheden) kan licensen inddrages med øjeblikkelig virkning. Det er ønskeligt, at planen dækker hele produktionen, inklusiv underleverandører). Det er målsætningen, at producenter fremover anvender funktionelle certificeringer med etiske retningslinier, fx SA8000.

Side 12 (14) Nordisk Miljømærkning 6.8 Myndighedskrav Alle nationale love og regler skal være opfyldt af virksomheden, for at den kan erhverve en svanemærkelicens til sine produkter, og der må ikke være udestående med relevante myndigheder. Dette krav er sat for at sikre, at virksomheden fastholder en produktionsstandard, som er en forudsætning for at få licens til svanemærket. For Norges vedkommende henvises specielt til Begrænsningsforskriften. Der er ikke krav om dokumentation, men licensen kan inddrages, hvis en virksomhed ikke efterlever kravet. 6.9 Krav til miljø- og kvalitetssikring Da det er meget vigtigt at kunne styre sine underleverandører, og fremstillingsprocesserne på de forskellige virksomheder involveret i produktionen, er der sat krav til styringen af produktionen af svanemærket tekstil, skind og læder. Der kan ske misforståelser mellem de involverede processer, der kan komme nye ansatte, der kan være ændringer i produktionen, som skal godkendes af Nordisk Miljømærkning. Der kan kort sagt ske mange ting, som det er godt at forberede sig på, før en egentlig produktion af svanemærkede produkter påbegyndes. Derfor har Nordisk Miljømærkning sat krav til følgende: Det skal sikres, at reglerne i miljømærkningskriterierne efterleves Det skal sikres, at kvalitetsniveauet for de miljømærkede produkter, som indgår i licensen, holder et højt niveau Virksomheden skal redegøre for, hvordan organisationsstrukturen af den interne kvalitets- og miljøsikring er opbygget for at sikre, at miljømærkningskriterierne efterleves Virksomheden skal sørge for, at den interne kontrol koordineres gennem en kontaktperson 6.10 Markedsføring Virksomheden skal beskrive, hvordan den forventer markedsføringen udført. Det skal erklæres ved bilag 1, at virksomheden er bekendt med markedsføringsreglerne i Nordisk Miljømærkning. Dette krav er sat for at sikre, at der ikke opstår misforståelser hos kunder og brugere af miljømærket tekstil, skind og læder. Det skal være tydeligt, hvad der miljømærket og hvorfor. 7 Fremtidige kriterier I kommende kriterier vil Nordisk Miljømærkning vurdere muligheden for at harmonisere fuldstændig med EU's miljømærkning, Blomsten. En sådan harmonisering er blandt andet afhængig af, hvordan Blomstens kriterier for tekstiler er sammensat til den tid. Det betyder, at Nordisk Miljømærkning vil være med til at udvikle kriterierne i Blomsten og dermed på den vis arbejde for en 100 % harmonisering, samtidig med en konstant vurdering af, hvordan Svanen også kan nærme sig Blomsten. Dyrevelfærd og etisk produktion vil være emner til nærmere vurdering i fremtidige revisioner. Miljømærkning er i konstant udvikling. Derfor kan det ikke udelukkes, at der fremkommer andre forslag til kommende kriterier.

Nordisk Miljømærkning Side 13 (14) 8 Referencer [1] Miljømærkning af tekstiler, Nordisk Miljømærkning, kriteriedokument version 3.0 [2] Nordisk Miljömärkning: Miljöfilosofi, 2000. [3] Strategidokument for Nordisk Miljømerking 1999 2001, version 3 [4] Nielsen, K.D. 1998, Miljødokument, tekstiler, for Grøn Information, Foreningen til Fremme af Bæredygtigt Design. [5] Danish EPA 1997. Environmental Assessment of Textiles, Environmental project no. 369. [6] Baggrundsdokument fra Kriterieudvikling for Blomsten på tekstiler (findes kun i papirkopi og kan fås ved henvendelse til de nordiske sekretariater). Danish EPA 2002. Revision of Commission Decision 1999/178/EC establishing the ecological criteria for the award of the Community eco-label to textile products, Working report. [7] Social Accountability 8000, 2001: www.sa-intl.org/document%20center/2001stdenglishfinal.doc [8] Council Regulation (EC) No 1804/1999 of 19 July 1999. Supplementing regulation EEC No 2092/91 on organic production of agricultural products and indications referring thereto on agricultural products and foodstuffs to include livestock production. [9] Aktionsplan II. Økologi i udvikling. Det Økologiske Fødevareråd, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet, januar 1999. [10] KRAV, God Djuromsorg. www.krav.se. [11] KRAV, Hudar, läder och skinn. www.krav.se. [12] CEA & TNO, Rotterdam 1994. An ecolabel for footwear. Background Report. [13] Miljøministeriet Danmark 2002. Undersøgelse af indholdet af Cr (VI) og Cr(III) i lædervarer på det danske marked. [14] Kemikalieinspektionen Sverige 2001. Kemikalier i skor en förstudie. [15] Lloranc et al. 2002. Use of Life Cycle Assessment in the Procedure for the Establishment of Environmental Criteria in the Catalan Eco-label of Leather. Int. J. LCA 7 (1) pp. 39-46. [16] IVN, Tyskland. http://www.naturtextil.com/indexblau.ssi [17] SKAL, Holland. http://www.skal.com [18] Bra Miljöval, Sverige. http://www.snf.se/bmv/index.cfm [19] Pesticide Action Network (PAN). http://www.panuk.org/pestnews/pn28/pn28p23.htm [20] The Organic Trade Association (OTA). http://www.ota.com/organic/environment/cotton_environment.html [21] Genialt 4/2002, tidsskrift fra Norge [22] BioTIK - bioteknologi og etik - et tværministerielt projekt i Danmark. www.biotik.dk. [23] EPA, Best Management Practices for Pollution Prevention in the Textile Industry, 1996 & pers. komm. [24] Kommissionens beslutning 2002/371/EF 1 af 15. maj 2002 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tekstilprodukter og om ændring af beslutning 1999/178/EF. [25] Expert Meeting on Sustainable Public Procurement, Copenhagen, Denmark, 2-3 December 2002. [26] KESKO s Control system for ethical quality. [27] H&Ms Social Uppförandekod [28] Lindex uppförandekod föt leverantörer 1 EFTL133, 18.05.2002, s. 29.

Side 14 (14) Nordisk Miljømærkning [29] Kommissionens beslutning 2002/231/EF af 18. marts 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj og om ændring af beslutning 1999/179/EF. [30] Nordisk Miljømærking af møbler og indretninger 11. september 1998. Forslag 1.0 til krav til læder i kriteriedokumentet, samt tilhørende baggrundsdokument.