Scoping for Sæby Havmøllepark med tilhørende landanlæg



Relaterede dokumenter
Scoping for Bornholm Havmøllepark med tilhørende landanlæg

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sæby

Scoping for Vesterhav Nord Havmøllepark med tilhørende landanlæg

Scoping. Ved Gert Johansen

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Indkaldelse af ideer og forslag

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sejerø Bugt

Scoping for Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende landanlæg

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Indkaldelse af ideer og forslag

Ønsker til VVM redegørelsen (scoping)

Vindmøller syd for Østrup

Indkaldelse af ideer og forslag

Slagelse Kommune. Sammenfattende redegørelse

Indkaldelse af idéer og forslag. Miljøvurdering af Frederikshavn Havmøllepark

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn.

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

6. Miljøområdet for projekters landdel, herunder VVM-godkendelse

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Vesterhav Syd

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Vesterhav Nord

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

VVM-tilladelse. For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk. November 2014

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen

Omø South Nearshore A/S. Indkaldelse af idéer og forslag VVM OMØ SYD HAVMØLLEPARK

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Hvor koordinaterne i ansøgningen afviger fra koordinaterne ovenfor, er det de ovenfor angivne, der gælder.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

VVM-tilladelse Landanlæg i forbindelse med Vesterhav Syd Havvindmøllepark

Forslag til Lokalplan nr. 543

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Plan- og Miljøudvalget

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum

Forslag til kommuneplantillæg

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Indkaldelse af ideer og forslag

Åben-dør-procedure -Vejledning til ansøgere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

November Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse.

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Vindmøller på Avedøre Holme

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ny spuns og opfyld, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem-

Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Sæby Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport Del 1: Indledning og baggrund

Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til forstærkning af mole ved udlægning af marksten ved Blans Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Velkommen til borgermøde

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at der anlægges 2 spildevandsledninger over Mariager Fjord, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

VVM og Miljøvurdering

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til uddybning i en del af Sillerslev Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Ansøgningsskema. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre. Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Indkaldelse af ideer og forslag

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2009

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Indkaldelse af forslag og ideer

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

European Energy A/S Att.: Jasmin Bejdic Gyngemose Parkvej 2860 Søborg. Forundersøgelsestilladelse Frederikshavn Havvindmøllepark

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Transkript:

NOTAT Tværgående planlægning J.nr. Ref. Rev 2/DMM, CFJ Dato 13. juni 2014 Scoping for Sæby Havmøllepark med tilhørende landanlæg Indhold 1. Generelt om scopingnotater... 2 2. VVM-pligt og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer... 3 3. Lovkrav til indholdet af VVM-redegørelsen... 3 4. VVM-redegørelsens form og struktur... 4 5. Det anmeldte anlægsprojekt... 4 6. Projektområdet... 4 7. Forholdet til anden lovgivning og planlægning... 5 8. Debatfase og høringen af berørte myndigheder... 8 9. Emne-tabel indholdet i VVM-redegørelsen... 11

1. Generelt om scopingnotater Et scopingnotat er en tidlig fastlæggelse af, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde og er en vigtig forudsætning for en god VVM-procedure. Naturstyrelsen og Energistyrelsen deler i tilfældet med de kystnære havvindmølleparker myndighedsrollen, idet Naturstyrelsen er myndighed for landanlæggene og Energistyrelsen for anlæggene til havs. Scopingnotatet udgør myndighedernes bestilling til bygherre og rådgiver forud for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Her fastlægges hvilke miljøvurderinger, der skal gennemføres, for samlet at kunne vurdere anlæggets miljømæssige konsekvenser. Notatet udarbejdes på baggrund af sagens oplysninger, bemærkninger fra idefasen og bidrag fra andre myndigheder samt VVM-bekendtgørelsens bilag 4 1 (landanlæggene) og VVM-bekendtgørelsens bilag 2 (anlæg på søterritoriet) 2. Der har været gennemført en 1. offentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag til VVM-redegørelsen i perioden fra 13. januar til 10. februar 2014. I forbindelse hermed har der været afholdt borgermøde på Sæby Fritidscenter d. 23. januar 2014 kl. 19-21:30. 1 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Jf. 7. Jf. kapitel 11 i BEK nr. 1654 af 27/12/2013. 16, Stk. 2. Skriftlige anmeldelser af projekter indgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning før den 1. januar 2014 behandles efter de hidtil gældende regler. 2 Bekendtgørelse nr. 68 af 26/01/2012 om vurderinger af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet. Jf. 3, stk. 2. 2

2. VVM-pligt og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Anlæggelsen af den kystnære Sæby Havmøllepark med tilhørende transmissionsnet omfatter anlæg både på havet og på land. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har anmodet Energinet.dk om at forestå planlægningen af etablering af vindmøllepark, ilandføringsanlæg samt kabelanlæg og transformerstationer på land. Energistyrelsen har afgjort, at der er VVM-pligt for havdelen af projektet (jf. 2, stk. 3 i BEK nr. 68 af 26/01/2012) og Naturstyrelsen har vurderet, at landdelen af projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVM-pligtigt (jf. 3, stk. 2 i BEK nr. 1510 af 15/12/2010). Det vurderes, at landanlægget er uløseligt forbundet med hovedprojektet om etablering af havmøller på havet og at projektet i sin helhed, på det foreliggende grundlag, ikke kan udelukke, at kunne udgøre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der udarbejdes på denne baggrund én samlet VVM-redegørelse for hele projektet. VVM-pligten indebærer blandt andet, at projektet ikke kan realiseres, før Energistyrelsen på baggrund af godkendte forundersøgelsesrapporter og VVMredegørelse har udstedt en etableringstilladelse med nærmere vilkår for havmølleparken. Projektet kan endvidere først realiseres, når Naturstyrelsen har givet VVM-tilladelse og udstedt kommuneplanretningslinjer for landanlægget ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og der er meddelt tilladelse til projektet. Kommuneplantillæg er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om miljøvurdering af planer og programmer). Der skal derfor udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Da indholdet af miljørapporten i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes som en kombineret redegørelse. Denne VVM-redegørelse dækker alle aspekter, der er påkrævet i henhold til både VVM-bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3. Lovkrav til indholdet af VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen og miljørapporten skal udarbejdes således, at den for landdelen både dækker kravene efter VVM-bekendtgørelsens 7 og bilag 4 i BEK nr. 1510 af 15/12/2010 og lov om miljøvurdering af planer og programmer samt 3, stk. 2 og bilag 2 i BEK nr. 68 af 26/01/2012 og lov om fremme af vedvarende energi. Herudover kan der fra myndigheder, såvel som fra andres side være rejst særlige temaer for det konkrete projekt, der ønskes belyst. Der kan også i løbet af arbejdet med VVM-redegørelsen fremkomme emner, der bør belyses som en del af det endelige beslutningsgrundlag. 3

I redegørelsen skal der være en udførlig beskrivelse af det påtænkte anlæg og beskrivelser af sagsprocesser i både anlægs-, drifts- og demonteringsfase. Herunder navnlig anlæggets fysiske udformning og karakteristika, valg af anlægsmetoder og skøn over forventede mængder af anvendte råstoffer, emissioner og affald. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere projektets direkte, indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende samt midlertidige såvel positive som negative virkninger på miljøet. Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, havbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Hertil kommer at påvirkninger af befolkningens sundhed og socioøkonomiske forhold skal belyses. Yderligere skal der i den kombinerede redegørelse være et forslag til afværgeforanstaltninger og overvågning. 4. VVM-redegørelsens form og struktur VVM-redegørelsen vil omfatte en beskrivelse af både de landbaserede og havbaserede dele af anlægget. VVM-redegørelsen behøver ikke at følge samme struktur som emne-tabellen i scopingnotatet, men det er afgørende, at krav stillet i scopingnotatet er dækket i VVM-redegørelsen. Naturstyrelsen og Energistyrelsen ønsker, at VVM-redegørelsen er læsevenlig, og at der særligt gøres noget ud af formidlingen i det Ikke-tekniske resumé. Det betyder også, at teknisk tunge afsnit, der er relevante og understøtter VVMredegørelsen, vedlægges som bilag i form af baggrundsrapporter. Beskrivelse, vurderinger og konklusioner fra sådanne bilag indgår i VVM-redegørelsen. Relevante kilder fremgår som kildehenvisninger i de enkelte kapitler og afsnit. 5. Det anmeldte anlægsprojekt Energinet.dk VVM-anmeldte den 21. oktober 2013 Sæby Havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg og anlæg på land, det vil sige kabelanlæg, udvidelse af eksisterende stationsarealer og etablering af mulig kabelstation. Baggrunden for projektet er vedtagelsen af et bredt energipolitisk forlig den 22. marts 2012, hvori blandt andet indgår opførelse af 450 MW kystnære havmøller fordelt på 6 områder. Den 29. januar 2013 fik Energinet.dk pålæg fra Klima-, Energi- og Bygningsministeren om at forestå udarbejdelsen af VVMredegørelserne. 6. Projektområdet Havmølleprojektet i Sæby består af havmølleparken og søkabler, der forbinder møllerne og fører den producerede strøm til land. Desuden består projektet også af udbygningen af elforsyningsnettet på land frem til tilslutningen til begge eller et af de eksisterende stationsanlæg ved Starbakken eller Dybvad. Projektområdet fremgår af Figur 0-1. 4

Figur 0-1 Projektområdet for Sæby Havmøllepark og tilhørende anlæg på hav og land. 7. Forholdet til anden lovgivning og planlægning VVM-redegørelsen skal belyse forholdet til anden lovgivning og planlægning jf. Planlovens 11e. For projektområdet til vands vil det primært være følgende arealmæssige bindinger, som er relevante: Internationale naturbeskyttelsesområder Natur- og vildtreservater Råstofområder Desuden skal der tages højde for de lovgivningsmæssige rammer blandt andet i forhold til sejlads- og sikkerhedsforhold. For projektområdet på land er følgende arealmæssige bindinger relevante: Bygge- og beskyttelseslinjer: Fredskov Beskyttede vandløb Beskyttede naturtyper Natur- og vildtreservater 5

Natura 2000-områder: Jordforurening (V1 og V2) Råstofområder Fredede fortidsminder Kulturarvsarealer Beskyttede sten- og jorddiger Arealfredninger Drikkevandsinteresser (OSD og OD) Vandværksboringer med 25 m beskyttelseszone Lokalplaner Kommuneplanrammer Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen Kystnærhedszonen Infrastrukturanlæg, herunder veje og jernbaner På baggrund af en gennemgang af potentielle konflikter mellem undersøgelsesområdet og arealmæssige bindinger og beskyttelsesmæssige interesser vil der blive foretaget tilretninger af projektområdet på land for at mindske omfanget af disse konflikter. Inden anlægsarbejdet igangsættes, skal der i de tilfælde, hvor der er konflikter mellem det endelige projekt og arealmæssige bindinger og beskyttelsesmæssige interesser, ansøges om dispensation fra de relevante love og bekendtgørelser hos de pågældende myndigheder samt tilladelse til gennemførelse af projektet. Af relevant lovgivning i forhold til dette projekt kan nævnes: Habitatbekendtgørelsen Planloven Miljømålsloven Naturbeskyttelsesloven Skovloven Jagt- og vildtforvaltningsloven Vandløbsloven Museumsloven Miljøbeskyttelsesloven Råstofloven Vandforsyningsloven Jordforureningsloven Kystbeskyttelsesloven Havmiljøloven Klapbekendtgørelsen Lov om sikkerhed til søs Kommuneplaner Lokalplaner 6

For projektet til vands vil det primært være følgende myndigheder der er relevante i forhold til dette projekt: Energistyrelsen Naturstyrelsen Søfartsstyrelsen Kystdirektoratet Trafikstyrelsen For projektet på land vil det primært være følgende myndigheder, der er relevante i forhold til dette projekt: Frederikshavn Kommune Naturstyrelsen Kulturstyrelsen Passage af veje og jernbaner kan desuden involvere Vejdirektoratet og Banedanmark. De gældende planforhold indgår i beskrivelsen af eksisterende forhold i VVM en og har desuden betydning for udformningen af kommuneplantillæg og eventuel lokalplan for landanlæggene. Der skal gennemføres en foreløbig vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt visse arter optaget på habitatdirektivets bilag IV, litra a. Området hvor den nordlige kabelkorridor er udlagt overlapper med Natura 2000- område N4: Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb. For kabelkorridoren på havet er det vurderet, at det geografiske overlap kan undgås ved en indsnævring af den nordlige kabelkorridor. På land er korridoren for det nordlige landkabel i konflikt med Natura 2000-område N8: Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Kabelstationsområdet er reduceret, så det ikke er i direkte konflikt med det udpegede område, mens kabelkorridoren omfatter en mindre del af Natura 2000-området. I projektområdet findes områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er sammenhængende beskyttede naturtyper langs kysten ved ilandføringen primært bestående af strandeng og søer. Der er en væsentlig konflikt ved ilandføringen af den nordlige korridor, hvor Bangsbo Å skal krydses, da den strækker sig over hele korridorens bredde. Der er desuden flere store sammenhængende naturområder. Ved ilandføringen af den sydlige korridor er der en væsentlig konflikt, hvor et større areal med beskyttet hede skal passeres. Desuden skal tre beskyttede vandløb krydses; Donbæk, Grønhede Å og Volstrup Bæk. 3 områder vil blive behandlet i VVM-redegørelsen. Der er endvidere geologiske interesseområder og fredede områder inden for projektområdet. 7

I projektområdet findes infrastruktur, bl.a. to søkabler og en naturgasledning, og planlægningsmæssige interesser (fx lokalplaner, bygge- og beskyttelseslinjer, kystnærhedszone mv.), som beskrives i VVM-redegørelsen. Der findes flere kultur- og forhistoriske levn, som behandles nærmere i VVMredegørelsen. På baggrund af de potentielle konflikter, er der for Sæby foretaget indsnævringer af korridorerne for landkablet. De væsentligste beskyttelsesinteresser er blevet vurderet og påvirkning af disse er så vidt muligt søgt undgået ved at reducere bredden af korridoren og ved ændring af korridorens forløb. I begge alternativer vil der fortsat være risiko for påvirkning af beskyttelsesinteresser, hvilket skal håndteres i den endelige placering af kablernes tracé og placering af kabelstationen. I forbindelse med VVM-redegørelsen beskrives, hvilke dispensationer og tilladelser der kræves for at projektet kan realiseres. Dispensationer og tilladelser vil afhænge af det endelige kabeltracé, og kan eksempelvis inkludere dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at krydse 3 områder, tilladelse til lysafmærkning, dispensation fra skovloven til fældning af træer i fredskovspligtigt område, tilladelse efter vandløbsloven, klaptilladelse eller dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at krydse strandbeskyttelseslinjen. Ansøgninger til dispensationer kan først udarbejdes, når der foreligger et detailprojekt efter færdiggørelse af VVM-redegørelsen. 8. Debatfase og høringen af berørte myndigheder VVM-redegørelsen skal behandle forhold fremdraget i idéfasen og ved høringen af berørte myndigheder. I forbindelse med 1. offentlighedsfases indkaldelse af idéer og forslag er der indkommet i alt 34 høringssvar: 12 høringssvar fra myndigheder og erhverv og 22 høringssvar fra borgere og interesseorganisationer. Den nedenstående tabel 1 sammenfatter de overordnede emner, der har været rejst i offentlighedsfasen, og hvorledes de adresseres i VVM-redegørelsen. Tabel 1 vil desuden blive vedlagt VVM-redegørelsen som et bilag. En mere udførlig oversigt over høringssvarene, og hvordan de behandles i VVM-redegørelsen, kan findes i Bilag 1, der er vedlagt dette scopingnotat. Tabel 1. Sammenfatning af indkomne høringssvar og deres eventuelle inddragelse i VVM-redegørelsen Emne og høringssvar Kommentar Placering i kabeltrace + kabelstation Kabeltracé føres udenom ejendom m. naturværdier og naturgenopretning - 3 og fredskov - kortbilag m. forslag til ny linjeføring vedlagt. Kabel bør føres udenom fredskov ved Slotsbakken (Starbakke trace). Forslag indgår i behandling af kabeltrace, og vil blive adresseret ifm VVM-redegørelsen. 8

Emne og høringssvar Evt. konflikt med North European Pipeline System (NEPS) = NATO olierørledning. Krydsning af Frederikshavn motorvejen skal ske ved underboring og sikkerhedsafstand på 50 m fra motorvejens centerlinje overholdes for bygværker. Generel bekymring om virkninger ved nedgravning af kabler, eksisterende kabler af og til blotlagt ved stranden (fiberkabler). Bekymring for placering af kabelstation - stråler, støj mv. Placering på hav og møllerne Havmølleparken flyttes til syd for Læsø, længere til søs, placeres øst-vest i stedet for nord-syd. Område ud for Sæby - bygrænser friholdes for møller. Forslag om 2 km bred sejlkorridor ud for Sæby Havn Forslag om møller baseret på Vestas V117, 3,3 MW mølle, bøttefundamenter (Universal Fundation)/alt. jacket-fundament 60 møller i nordlig del af området. Kabler beskyttet af betonhalvskaller = let dekommissionering af kabler. Opstillingsmønster tilpasset visuel virkning set fra Sæby og Frederikshavn. Forslag om alternativ opstilling nærmest kysten - hensyn til brislingefiskeri. Mulighed for gennemsejlingskorridor i havmølleområdet a.h.t. besejling af Sæby Havn (lystbåde). Fisk og Fiskeri Møller flyttes kystnært af hensyn til brislingefiskeri. Sejlads og sikkerhed Opstilling i nordlige del minimerer virkninger på sejlads til Sæby, afstand til sejlruter og fiskerisejlads. Redegørelse for konsekvenser for besejling af Sæby Havn (vigtig for lystsejlads) vigtig samt inddragelse af mulig gennemsejlingskorridor. Advarsel om UK MK I-IV bundminer i havmølleområdet og tyske KMA Antiinvastionsminer i kabelkorridor. Kommentar Ikke muligt at flytte havmølleparken i denne fase af projektet. Forslag til placering, fundament og kabelinstallation er relevant at medtage i scoping, og vil blive adresseret ifm. VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen vil være dækkende også for mølletyper mellem 3 og 10 MW Opstilling ift brislingefiskeri vurderes i VVM-redegørelse, som del af en samlet vurdering af fisk og fiskeri. Gennemsejlingskorridor vurderinger indgår i VVM-redegørelse Relevant oplysning i relation til VVMredegørelsen, som vil indgå i det videre arbejde. Relevante løsninger vil indgå i VVMredegørelsen. Information vil desuden blive brugt ifm. geotekniske undersøgelser. 9

Emne og høringssvar Kommentar Henstiller sikkerhedsfrihøjde under møllevinger på mindst 20 m og fundamenter etableres påsejlingssikkert (dåseåbnereffekt undgås) samt procedure for nødstop af enkeltmøller. Radar- og radiokæder, Flytrafik Møller placeres mindst 200 m fra radiokæde sigtelinje - Information om radiokædeoperatører og høringsmailadresse. Forstyrrelser af Forsvarets radar syd for Frederikshavn - forslag om konkret analyse når der foreligger projekt og forbeholder sig ret til kompensation for øgede udgifter i den forbindelse. Henstilling om at reglerne for afmærkning følges. Nabogener, støj og visuelle forhold mv. Væsentlig negativ visuel virkning kysten nord/syd for Sæby. Forslag til visualiseringspunkter: Frederikshavn Havn, Pikkerbakken, Kilden, Sæby Havn, Gedebjerg, Asaa Havn, Kystvendte boligområder Solsbækvej, Sommerhusområde Lyngså. Indstiller møllerne ikke opføres a.h.t. visuelle gener. Bekymring for støjpåvirkning fra møllerne, særlig støjforhold i isvintre ønskes belyst. Installation af Westas Wind System A/S radarstyring af belysning. Øvrig Natur Påvirkning af sjældne dyr og planter - ikke specifik. Naturbeskyttelse og Natura 2000 Konsekvenser for rastende og trækkende fugle (gæs og svaner - særligt Lysbuget knortegås, ved Læsø Rende, fourageringstræk vadefugle mellem Læsø og Jyllands østkyst (Elling Å og Stensnæsområdet). Påvirkning af sæler og marsvin, flagermus og landnatur ved ilandføringer. Påvirkning af terner på Hirsholmene. Påvirkning af dværgterner, præstekrave ved ilandføring/havmøller. VVM-redegørelse vil inddrage oplysninger. Relevante forslag til visualisering medtages i scoping og beslutning om udlægning af visualiseringer. Støjpåvirkning vil blive vurderet i VVM-redegørelsen, og isvintre vil blive belyst. Forslag om radarstyring kan indgå som mulig afværgeforanstaltning. Indgår i scope for VVM-redegørelse. Virkning på Lysbuget knortegås og vadefugletræk mellem Læsø og jyllandskysten inddrages i vurdering af fugle. Virkninger på dværgterner, præstekrave ved anlægsarbejder ilandføring af kabler vurderes som relevant og vil indgå i VVMredegørelse. 10

Emne og høringssvar Marin Natur Bøttefundamenter = skånsom etablering u. støj og uden scour. Minimerer negativ virkning ved sedimentspredning og virkninger på havbund og fødegrundlag fugle. Landskab og kulturmiljø Ødelæggelse af landskab med dokker og rimmer v. Solsbækvej. Relation og virkning ift. kyst-erosion ved ilandføring. Rekreative + socioøkonomiske interesser Visuelle gener påvirker turisme (hotel, camping og lystsejlads). Understøtter erhvervslivet og særligt Frederikshavn Havn jf. planlagt udvidelse. Virkninger på rekreativ sejlads til Sæby Havn - ca. 7000 lystbådsbesøg/år. Virkninger på lokalt erhverv og turisme skal indgå i VVM. Krav om arbejdsvilkår, kædeansvar og ansættelse af lærlinge ifm. anlægsarbejder Køberetsordning og værditab Bekymring vedr. værditab og utilfredshed med gebyr på 4000 kr. Ønsker materiale tilsendt vedr. køberet og værditab. Andet Læsø Kommune indstiller at der samarbejdes mellem projekterne for Sæby Havmøllepark og Læsø Kystnære Havmøller. Kommentar Relevante oplysninger vedr. anlægstekniske metoder vil blive vurderet og indgå i VVM-redegørelse. Indgår i scope for VVM-redegørelse. Høringssvar vil blive inddraget ifm. udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Krav om kædeansvar og ansættelse af lærlinge ligger udenfor de forhold der er omfattet af VVM-redegørelsen. Ikke relevant indspil ifm. VVMredegørelsen. Relevant i forhold til netplanlægningen og vurderinger af kapacitet i området. Informationen inkluderes ifm. netplanlægning. 9. Emne-tabel indholdet i VVM-redegørelsen Det forventede indhold i VVM-redegørelsen/miljørapporten er givet i henholdsvis 7 og bilag 4 i BEK nr. 1510 af 15/12/2010, og i bilag 2 BEK nr. 68 af 26/01/2012 samt resultatet af den forudgående høring. 11

VVM-bekendtgørelsen (Naturstyrelsens ressort): Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 7. Den i 3, stk. 1 og 2, nævnte VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer. Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 4. Stk. 3. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. VVM-bekendtgørelsen (Energistyrelsens ressort): Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet. 2 stk. 2. Vurderingen af indvirkningerne på miljøet skal, afhængigt af det enkelte tilfælde, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) Mennesker, fauna og flora. 2) Jordbund, havbund, vand, luft, klima og landskab. 3) Materielle goder og kulturarv. 4) Samspillet mellem faktorerne i nr. 1-3. 3. Ansøgeren eller Energinet.dk, jf. 23, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, skal udarbejde VVM-redegørelsen og fremsende den til Energistyrelsen, når der efter reglerne i 2 kræves en VVM-redegørelse. Stk. 2. VVM-redegørelsen skal som minimum indeholde de oplysninger og vurderinger, der er anført i bilag 2, og omfatte 1) en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner, 2) en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger, 3) de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentlige virkninger, projektet vil kunne få for miljøet, 4) en oversigt over de væsentligste alternativer, som ansøgeren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til indvirkningen på miljøet, og 5) et ikke teknisk resumé af VVM-redegørelsen. Indkomne idéer og forslag skal vurderes på relevant niveau, dvs. forslag om alternative linjeføringer, placering, udformning mv. skal kommenteres og evt. have konsekvens for den endelige udformning af anlægget. Tabel 2 kan jf. ovenstående betragtes som en foreløbig indholdsfortegnelse (scoping) for VVM-redegørelsen. En endelig indholdsfortegnelse for VVMredegørelsen udarbejdes separat, med henblik på at VVM-redegørelsen fremstår forståelig og læsevenlig. 12

NOTAT Tabel 2. Indholdet i VVM-redegørelsen Punkt i VVM-bekendtgørelser (BEK nr. 1510 af Et ikke-teknisk resumé på grundlag af oplysninger i VVMredegørelsen. (Bilag 4, pkt. 6 og bilag 2, pkt. 9) 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 1.1 En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygningsog driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold. 1.2 En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. 1.3 Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. (Bilag 4, pkt. 1 (1.1-1.3) og bilag 2, pkt. 1 (a-c)) Der vil blive udarbejdes et ikke-teknisk resume. Resumeet skrives i et letforståeligt, ikke-teknisk sprog og vil omhandle alle relevante aspekter af VVM-undersøgelsen. Der anvendes illustrationer som kort og fotos i resumeet. 1.1 De mulige anlægs fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under anlægs- og driftsfasen vil blive beskrevet i VVMredegørelsen, med angivelse af anlæggene på kortbilag. Beskrivelsen vil blive opdelt i en marin og terrestrisk del. Den fysiske udformning af stationer, udbygninger samt andre tekniske anlæg beskrives. Omfang og placering af midlertidige tekniske anlæg som arbejdspladser med skurvogne, materialpladser mv.. Også midlertidige forhold vedr. adgangsveje, arbejdstrace mv. beskrives. Det endelige valg af havmølleparkens størrelse (den maksimale el-produktion), mølleantal og mølletype afhænger af hvilken koncessionshaver, der vinder Energistyrelsens udbud. VVM-redegørelsen udarbejdes på baggrund af en worst case tilgang for havmøller mellem 3 MW og 10 MW og en havmøllepark på op til 200 MW installeret effekt.

VVM-redegørelsen vil endvidere som supplement til worst case kvalitativt belyse relevante mellemløsninger med opstilling af møllestørrelser mellem 3 og 10 MW og installeret effekt op til 200 MW. For Sæby Havmøllepark belyses som minimum opstilling af 3 MW, 6 MW 3 og 10 MW havmøller. Der vil blive foretaget et skøn over materialer, forbrug, reststoffer/affald og emissioner ifm. havmølleparken og tilknyttet infrastruktur, jf. pkt 4 nedenfor. Projekt på havet: Havmøllepark: Placering inden for et 57 km² stort undersøgelsesområde, der ligger ca. 4 km fra kysten øst for Sæby. Antal og typer af havmøller: o Op til 67 stk. 3 MW møller (rotordiameter 112 m, totalhøjde 137 m og navhøjde 81 m (mindre afvigelser kan dog forekomme, afhængig af endeligt valg af fabrikant)). o Eller op til 20 stk. på op til 10 MW hver (rotordiameter 190 m, totalhøjde 220 m og navhøjde 125 m (mindre afvigelser kan dog forekomme, afhængig af endeligt valg af fabrikant)). o Eller et antal møllestørrelser derimellem. 3 6 MW er tentativt indsat som en foreslået mellemstørrelse på havmølletype I mølleområdet forekommer der områder med lave vanddybder. De miljømæssige konsekvenser ved anlægsarbejder på lavt vand belyses i VVM-redegørelsen. Det er en 14

forudsætning, at der ikke anlægges midlertidige sejlrender eller landfaste dæmninger til anlæg af møller på lavt vand. Søkabler: Fra havmølleparken til land i to ca. 500 m brede korridorer fra havmølleparkens nordlige del til kysten nord og syd for Sæby. Havmøller i parken forbindes med et net af søkabler (inter-array kabler), der forbindes til søkablerne i den 500 m brede korridor til land. Projekt på land: På landjorden beskrives og undersøges alle de relevante muligheder for landanlæg, fordi også landanlæggene afhænger af valg, der først tages senere i processen afhængig af havmølleparkens størrelse, som først afgøres ved Energistyrelsens udbud for de seks kystnære havmølleparker. Derfor arbejdes der med beskrivelser af forskellige mulige anlæg, der afhænger af det endelige valg af parkstørrelse. Kabellægning: Landkablerne vil blive ført til begge eller et af de eksisterende stationsanlæg ved Starbakken eller Dybvad. Landkablerne placeres i jorden enten ved nedgravning eller ved styret underboring. Efter nedgravning af kablerne vil der være et deklarationsareal omkring kabelsystemet, som indebærer restriktioner for bl.a. beplantning. Når kablerne er lagt, retableres arealerne, således at sporene efter anlægsarbejdet i de fleste tilfælde helt vil forsvinde. 15

Stationsanlæg: Omfatter både udvidelse af eksisterende stationer samt etablering af nye stationsanlæg. Følgende stationsanlæg kan blive omfattet af projektet: Kabelstation ved kysten (ny station). Ændring af eksisterende kabelstation. 1.2 VVM-redegørelsen vil indeholde en beskrivelse af typer og mængder af de materialer, der anvendes i projektet. I anlægsfasen anvendes eksempelvis store mængder grus, råjord, stål og beton. 1.3. VVM-redegørelsen vil redegøre for typer og mængder af forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften af havmølleparken. Det forventes på nuværende tidspunkt, at dette i al væsentlighed vil omfatte følgende: Luft: Reduktion i udledning af drivhusgasser som følge af drift af havmølleparken. Jord: Håndtering af olieoplag på stationsanlæg og stations- og kabelanlæg i øvrigt Støj: Støj fra drift af stationsanlæg og fra installerede havmøller Lys: Lys fra lysafmærkning af havmøller og belysning ved stationsanlæg Stråling: Beskrivelse og vurdering af elektromagnetiske felter i forbindelse med kabelanlæg. 16

2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherre har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. En beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet). Oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. (Bilag 4, pkt. 2 og bilag 2, pkt. 2 og 3) Væsentligste alternativer og grundlag for fravalg af disse vil blive beskrevet i VVMredegørelsen. Beskrivelsen vil i høj grad være baseret på screeningsrapport fra 2012 4, samt efterfølgende granskning. Screeningen blev gennemført i 2012 med henblik på at identificere de bedst egnede områder til udbygningen med kystnære havmøller, og var alene fokuseret på at identificere egnede placeringer ud fra hensynet til konkurrerende anvendelse af arealerne, samt ud fra eksisterende viden om havmøllers påvirkning af miljøet, sejladssikkerhed og det visuelle indtryk. Desuden vil alternativer foreslået under 1. offentlighedsfase blive beskrevet. I forbindelse med idéfasen er der stillet forslag som har ført til en mindre udvidelse af kabelkorridoren på land i den nordlige korridor (nær Vrangbæk) og i den sydlige korridor (ved stationsanlæg). Der er ingen alternativer til opstillingen af havmøller på søterritoriet. 0-alternativ beskrives også ift. Energipolitik, energiproduktion og -mål. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkning på; 4 Kystnære havmøller i Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten oktober 2012. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrundforsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoeller/havvindmoeller/planlaegning-fremtidens/screening%20af%20kystn%c3%a6re%20havm%c3%b8ller%20oktober%202012.pdf 17

o befolkning, Marint Problemafgrænsning De marine anlæg kan medføre påvirkninger af befolkningen på grund af støj og visuelle gener (herunder lys og evt. refleksioner) samt påvirkninger af rekreative interesser. Herudover beskrives i en socioøkonomisk analyse andre potentielle påvirkninger af befolkning, jf. socioøkonomiske forhold nedenstående i denne tabel. Metode Befolkning og sundhed kortlægges baseret på dataindsamling (gennemgang af rapporter, kommunale eller nationale publikationer, samt kvantitative data fra f.eks. Danmarks statistik samt kommunen), gennemgang af kort over undersøgelsesområdet og interviews med udvalgte nøgleinformanter, som identificeres ifm processen. På baggrund af kortlægningen udføres eventuelle beregninger, og der foretages en vurdering af effekter ifm. projektet. Metoden omfatter dataindsamling, kortgennemgang, og eventuelt interviews med udvalgte nøgleinformanter. Fiskeriets omfang og karakter i og omkring forundersøgelsesområde og fiskeristatistikken i relevante landings- og basishavne vil blive beskrevet. Desuden vil der blive foretaget en vurdering af effekterne på fiskeri ifm. projektet. Metoden omfatter dataindsamling, dataanalyse, og interviews med udvalgte nøgleinformanter. Dokumentationsgrundlag Befolkning og sundhed kortlægges baseret på relevant eksisterende viden, herunder relevante rapporter, kommunale eller nationale publikationer, samt kvantitative data fra f.eks. Danmarks Statistik og/eller kommunerne. 18

Fiskeri vil blive beskrevet ved brug af den officielle fiskeristatistik (ICES kvadrat data), VMS/GPS data, oplysning fra fiskere og en gennemgang af datakilder og litteratur, bl.a. fra VVM-redegørelse for Anholt havmøllepark. Resultater fra støjberegninger. Visualiseringer af havmølleparken. Afrapportering Kortlægning og vurderinger ift. befolkning præsenteres i rapportformat. Analyse af fiskeri præsenteres i rapportform, med relevante tabeller og figurer. Terrestrisk Problemafgrænsning Potentielle påvirkninger af befolkningen fra landanlæggene omfatter som udgangspunkt visuelle gener fra landanlæg, påvirkning af rekreative interesser, påvirkninger på grund af støj og elektromagnetisk stråling fra landanlæggene, samt påvirkning fra landanlæggenes arealoptag. Herudover beskrives i en socioøkonomisk analyse andre potentielle påvirkninger af befolkning, se andetsteds i denne tabel. Metode Befolkning og sundhed kortlægges baseret på dataindsamling (gennemgang af rapporter, kommunale eller nationale publikationer, samt kvantitative data fra f.eks. Danmarks statistik samt kommunen), gennemgang af kort over området og interviews med udvalgte nøgleinformanter, som identificeres ifm processen. På baggrund af kortlægningen udføres eventuelle beregninger, og der foretages en vurdering af effekter ifm. projektet. 19

Lodsejerforhold beskrives baseret på ajourførte data om ejerforhold (fx offentlig/privat). Påvirkning (visuelt, støj mv) fra om- eller nybygning af stationsanlæg beskrives ligesom konsekvenser for en deklarationszone beskrives. Elektromagnetiske felter kortlægges og vurderes på baggrund af teknisk information fra Energinet.dk samt viden fra andre projekter og igangværende forskning, fx fra Elbranchens Magnetfeltsudvalg. Dokumentationsgrundlag Relevant eksisterende viden, herunder relevante rapporter, kommunale eller nationale publikationer, samt kvantitative data fra f.eks. Danmarks Statistik og/eller kommunerne. Resultater fra støjberegninger. Visualiseringer af stationsanlæg. Elbranchens Magnetfeltudvalg og Kommunernes Landsforening, 2013: Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Afrapportering Kortlægning og vurderinger ift. befolkning præsenteres i rapportformat, med relevante tabeller og figurer. Lodsejerforhold beskrives i rapport. 20

o fauna, Marint Problemafgrænsning Anlæg og drift af havmølleparken kan påvirke den marine bundfauna, fisk, havpattedyr, havfugle samt trækkende flagermus. I anlægsfasen vil de potentielle påvirkninger blandt andet være støjpåvirkning, høje koncentrationer af suspenderet stof i vandfasen samt aflejring af suspenderet stof på havbunden. Den idriftsatte havmøllepark kan blandt andet have en barrierevirkning på havfugle og flagermus. Desuden kan fødegrundlaget for den marine fauna bliver ændret, og de magnetiske felter omkring strømførende kabler kan potentielt påvirke fisk og havpattedyr. Metode Faunaundersøgelserne er nærmere beskrevet i Scoping for marine undersøgelser af fisk, marine pattedyr, fugle og flagermus - VVM for Sæby Havmøllepark - December 2013. I henhold til scoping er undersøgelsen af træk og fouragering for arten splitterne ændre fra mærkning af individer til observation fra skib. Bundfauna beskrives på basis af eksisterende litteratur, fx VVM redegørelse for Anholt og Frederikshavn Møllepark. Desuden udføres følgende feltundersøgelser: Infauna beskrives baseret på 40 prøver, taget med van veen grabs. Prøverne analyseres for artssammensætning, tørstof og glødetab. Epifauna beskrives på basis af op til 20 punktdyk med ROV, hvor epifauna registreres. Der udarbejdes en beskrivelse af registrerede arter/taxa, artssammensætning, naturtyper samt en vurdering af effekterne på marin bundfauna ifm. projektet. 21

Fisk beskrives på basis af eksisterende viden. Der gennemføres et litteraturstudie og foretages dataanalyse af data fra ICES og Fiskeridirektoratet, samt interviews med udvalgte fiskere. Der vil blive udarbejdet beskrivelse af eksisterende fiskefauna, samt arternes forekomst, biologi, habitat præferencer/krav, gydesæson, fødebiologi og en beskrivelse af forundersøgelsesområdets nuværende betydning for fiskebestandene. Desuden vil der blive foretaget en vurdering af effekterne på fisk ifm. projektet. Marine pattedyr beskrives baseret på analyse af rumlig og tidslig fordeling af havpattedyr ud fra de mange eksisterende tilgængelige data på udbredelsen af spættet sæl og marsvin i regionen. Der vil blive foretaget en vurdering af effekterne på marine pattedyr ifm. projektet. Fugle beskrives baseret på eksisterende litteratur samt følgende feltundersøgelser: Flykortlægning af rastende fugle i et 1500 km 2 stort areal omkring området for placeringen af den nye havmøllepark. Baseret på denne kortlægning vil der blive taget stilling til om yderligere feltstudier af suler er nødvendige. Undersøgelse af rovfugletrækket med radarstation ved kysten. Skibskortlægning af splitterners træk- fourageringsområde. Trækkende flagermus. Flagermus kortlægges og beskrives baseret på eksisterende litteratur samt følgende feltundersøgelser: Kortlægning af trækkende flagermus. Der udsættes to detektorer på kysten, der indsamler data i april-maj og augustseptember. Der anvendes automatiske lyttebokse af typen Wildlife Acousticks SM2+. 22

Der vil blive udarbejdet en beskrivelse af resultater fra tidligere og udførte studier i området og habitatmodellering. Desuden foretages vurderinger af effekterne på fugle og flagermus ifm. projektet, herunder en vurdering af områdets betydning for og projektets påvirkning af trækkende fugle og flagermus, samt påvirkning af rastende fugle. Undervandsstøj: Til vurdering af mulige effekter på fauna gennemføres modellering af lydudbredelse under vand. Denne modellering præsenteres i tabellens punkt 4. Dokumentationsgrundlag Bundfauna; Relevant eksisterende litteratur, fx miljøvurderinger for Læsø Forsyingskabel og Konti Skan og Natura 2000 basisanalyser. Resultater fra feltundersøgelser Fisk Relevant eksisterende viden, fx VVM redegørelse for Anholt og Frederikshavn Møllepark, data fra interviews med fiskere og fiskeridata fra Erhvervsstyrelsen. Marine pattedyr Relevant eksisterende litteratur, fx VVM redegørelser for Anholt og Frederikshavn Møllepark og Natura 2000 basisanalyser Relevante eksisterende data: Telemetriske data (Argos) på spættet sæl fra kolonien på Anholt (udført af DCE); Flybaserede data på marsvin fra den nationale monitering (udført af DCE); Skibs- og flybaserede data på marsvin indsamlet under storskalasurveys (SCANS 1, SCANS 2) i 1994 og 2005; 23

Flytællinger af gråsæl på land 2007-2010 (udført af DMU), flytællinger af gråsæl på land under NOVANA siden 2011 (DCE). Fugle Eksisterende litteratur og data, herunder Natura 2000 basisanalyser, VVM redegørelser for Anholt og Frederikshavn Møllepark, National overvågning af vandfugle (2004, 2007, 2013) fra fly og Atlas over overvintrende vandfugle i Østersøen (Skov et al. 2011) Resultaterne af feltundersøgelser Trækkende flagermus Eksisterende litteratur og data, herunder Natura 2000 basisanalyser, VVM redegørelser for Anholt og Frederikshavn Møllepark. Resultaterne af feltundersøgelser Afrapportering Ovenstående undersøgelser dokumenteres i særskilte rapporter, med relevante figurer og tabeller. For makrobundfauna leveres rådata for infauna desuden i et format så de kan gøres tilgængelige for offentligheden via Miljøportalen. 24

Terrestrisk Problemafgrænsning Anlæg og drift af projektets landanlæg (kabler og stationsanlæg) kan potentielt medføre påvirkninger af fauna på land. De potentielle påvirkninger omfatter blandt andet forstyrrelser i anlægsfasen og direkte påvirkning i form af ødelæggelse af levesteder for beskyttede arter (eksempelvis fældning af træer som kan være levested for flagermus). Kabelrender kan desuden give en barriere for vandrende padder i anlægsfasen. Metode Der foretages en kortlægning af eksisterende viden samt feltundersøgelser af relevante naturlokaliteter inden for undersøgelsesområdet, hvor der kan opstå særlige konflikter med beskyttede arter. Eksisterende data om beskyttede arter fx padder, krybdyr og flagermus vil blive indsamlet. På den baggrund målrettes feltundersøgelser, der generelt vil omfatte kortlægning af ynglelokaliteter og betydende levesteder. Der vil blive foretaget en vurdering af effekter på flora ifm. projektet. Der vil være fokus på arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Dokumentationsgrundlag Relevant eksisterende viden, herunder oplysninger fra Danmarks Miljøportal og lokalitetsspecifik viden fra Frederikshavn Kommune. Resultater fra de sitespecifikke undersøgelser. Afrapportering Kortlægning og vurderinger dokumenteres i rapport (vedlagt temakort og GIS materiale som kan indrapporteres til miljøportalen) 25

o flora, Marint Problemafgrænsning Under anlægsarbejdet, hvor søkablet enten nedgraves eller nedspules i havbunden, kan der ske direkte fjernelse af bundflora samt spredning af sediment, som potentielt kan påvirke bundfloraen. En lignende påvirkning kan også forekomme i havmølleparkområdet ved etableringen af fundamenter og kabelforbindelse mellem de enkelte møller. Metode Faunaundersøgelserne er nærmere beskrevet i Scoping for marine undersøgelser af fisk, marine pattedyr, fugle og flagermus - VVM for Sæby Havmøllepark - December 2013. Marin flora beskrives på basis af eksisterende viden og på baggrund af følgende feltundersøgelse: Der udføres op til 20 punktdyk med ROV, hvor flora registreres. Der vil blive udarbejdet en beskrivelse af tilstedeværende arter/taxa, dækningsgrader af makroalger samt en vurdering af effekterne på marin flora ifm. projektet. Dokumentationsgrundlag Relevant eksisterende viden, eksempelvis basisanalyser fra de nærliggende Natura-2000 områder og data fra Anholt og Frederikshavn Møllepark VVM. Resultater fra feltundersøgelse. 26

Afrapportering Kortlægning og vurdering dokumenteres i en rapport, vedlagt fotodokumentation og feltskemaer. Videosekvenser fra ROV kan gøres tilgængelige. Terrestrisk Problemafgrænsning Anlæggelse og drift af projektets landanlæg (kabler og stationsanlæg) kan potentielt medføre påvirkninger af flora. De potentielle påvirkninger omfatter blandt andet fjernelse af skov eller bevoksning i naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, eller ændringer i tilstanden af disse områder. Metode Beskyttede områder og naturtyper ( 3 og skov) på land kortlægges på basis af databaser og beskrives på basis af feltundersøgelser. Feltarbejdet vil omfatte relevante lokaliteter inden for undersøgelsesområdet, hvor der kan opstå særlige konflikter med beskyttede naturtyper. Desuden beskrives forekomsten af rødlistede arter i projektområdet. Der foretages en vurdering af mulige effekter ifm. projektet samt afværgeforanstaltninger. Dokumentationsgrundlag Relevant eksisterende viden, eksempelvis data fra Danmarks Miljøportal, supplerende information fra eventuel aktuel kortlægning af 3 beskyttede naturområder, gennemgang af luftfoto. Resultater fra feltundersøgelser. 27

o Punkt i VVM-bekendtgørelser (BEK nr. 1510 af Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV Afrapportering Kortlægning og vurdering dokumenteres i baggrundsrapport (vedlagt feltskemaer, temakort og GIS materiale som kan indrapporteres til miljøportalen, vurderinger og konklusioner). Overordnet Natura 2000-områder kortlægges ift. projektområdet på basis af Miljøportalen, relevant Natura 2000-plan og naturstyrelsens hjemmeside. Beskrivelse, vurdering og konklusioner og valg afværgeforanstaltninger beskrives ift. naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget samt arter (fauna) nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a ift. forstyrrelse i deres naturlige udbredelsesområde og økologiske funktionalitet af yngle- og/eller rasteområder samt ødelæggelse af arter (flora) nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra b. Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder omtales og indgår i konsekvensvurderingen. Vandplaner og målsatte vandløb og søer beskrives. Opmærksomhed henledes på, at regionplanerne (nu landsplandirektiver) fortsat er gældende på dette område, og der skal redegøres herfor. Marint Problemafgrænsning Området hvor den nordlige kabelkorridor er udlagt overlapper med Natura 2000- område N4: Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb. For kabelkorridoren på havet er det vurderet, at det geografiske overlap kan undgås ved en indsnævring af kabelkorridoren. En foreløbig vurdering iht. habitatdirektivet udføres for at belyse om en egentlig konsekvensvurdering. 28

Metode Metoden for konsekvensvurdering vil rumme de krav der er til konsekvensvurdering i henhold til BEK nr. 1476 af 13/12/2010. Der foretages en foreløbig vurdering og eventuelt efterfølgende udarbejdes en konsekvensvurdering for påvirkninger af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Dokumentationsgrundlag Eksisterende litteratur og data, særligt Natura 2000 basisanalyse. Feltundersøgelser som beskrevet under fauna. Afrapportering Konsekvensvurdering ift. de udpegede arter præsenteres i rapport med relevante figurer. Terrestrisk Problemafgrænsning På land er korridoren for det nordlige landkabel i konflikt med Natura 2000-område N8: Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Kabelstationsområdet er reduceret, så det ikke er i direkte konflikt med det udpegede område, mens kabelkorridoren omfatter en mindre del af Natura 2000-området. En indledende vurdering iht. habitatdirektivet udføres og det fastslås om en egentlig konsekvensvurdering er nødvendig. Planlægningstilladelse og ophævelse af planlægningsforbuddet beskrives og kravet heri om styret underboring under habitatnaturtypen strandeng og korridor for anlæg til kabelstation ikke placeres i Natura 2000-område. 29

Metode Metoden for konsekvensvurdering vil være i overensstemmelse med de krav der er til konsekvensvurdering i henhold til BEK nr. 408 af 01/05/2007. Beskyttede Natura 2000 naturtyper på land kortlægges fra databaser og beskrives på basis af feltundersøgelser. Potentielle konflikter med projektet vurderes og evt. forslag til afværgeforanstaltninger beskrives og vurderes. For kabelkorridoren på land skal det vurderes, om krydsning skal ske ved underboring og om denne afværgeforanstaltning er tilstrækkelig. Andre afværgeforanstaltninger beskrives. Der undersøges for bilag IV arter ift. fouragering og ynglesteder samt økologisk funktionalitet. Dokumentationsgrundlag Eksisterende litteratur og data, særligt Natura 2000 basisanalyse. Feltundersøgelser som beskrevet under flora. Afrapportering Kortlægning dokumenteres i baggrundsrapport (vedlagt udpegningsgrundlag, temakort og GIS materiale som kan indrapporteres til miljøportalen). Foreløbig vurdering og evt. konsekvensvurdering ift. terrestriske Natura 2000 naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget præsenteres i rapporten, med relevante figurer. 30

o jord og havbund Marint Problemafgrænsning I forhold til havbunden og kysten er formålet at kvantificere hvilken potentiel effekt, den planlagte havmøllepark kan give anledning til på havbunden samt på de tilstødende kyster. Herunder, eventuel ændring af de naturlige sedimenttransportmønstre og eventuel erosion/aflejring og kysttilbagerykning/fremrykning som følge af ændrede bølge- og strømforhold. Sedimentspredning under gravearbejde og nedspuling af kabler giver anledning til udbredelse af en sedimentsky fra uddybningsfartøjerne. Denne sedimentsky kan give anledning til skyggevirkning, forringet sigtbarhed, aflejring af sediment og eventuelt spredning af næringssalte og iltforbrugende stoffer. I forhold til havbundstyper omfatter de potentielle påvirkninger selve arealforbruget til mølleparken og tilhørende installationer i havbunden, samt potentielle påvirkninger af hårdbund og andre habitater, som er sårbare over for øget sedimentation i anlægsfasen. Metode Havbundsmorfologi: Basistilstanden beskrives på baggrund af en detaljeret geofysiske side-scan pejling, kornkurver og en geologisk kortlægning af projektområdet. Med udgangspunkt i den hydrografiske basistilstand beregnes den teoretiske sediment transport ved bunden (bed load transport). Kystmorfologi Basistilstanden beskrives på baggrund af en kystteknisk analyse, som afdækker den tilstødende kysts mobilitet, eksisterende kystbeskyttelse og historiske udvikling (med udgangspunkt i satellit- og flybilleder). Endvidere beregnes den teoretiske 31

litorale sedimenttransportkapacitet langs kysten vha. empiriske formler i løbet af et typisk bølgeår med udgangspunkt i det modellerede bølgeklima. De potentielle påvirkninger vurderes ved at sammenligne med en modellering af den fremtidige situation. Sedimentforhold: Sedimentspredning i anlægsfasen som følge af uddybning for placering af fundamenter, såvel som nedgravning/nedspuling af kabler vil blive modelleret i MIKE 21 MT (mud transport). Der opstilles to scenarier for spild af sedimenter; 1. Uddybning for installation af fundamenter 2. Nedspuling af inter-array kabler Scenarierne opstilles med udgangspunkt i erfaringer fra tilsvarende projekter. Prøvetagning og analyse af MFS i sediment vil desuden indgå, jf. afsnit om vandkvalitet. Havbundstyper: Beskrivelse af de eksisterende havbundstyper tager udgangspunkt i eksisterende data fra området og de geofysiske undersøgelser med sidescan sonar og bathymetriske undersøgelser. Der bliver udarbejdet et foreløbigt habitatkort over området som verificeres ved prøvetagning af bundflora- og fauna, således at der opnås en ground truthing af habitatkortet. 32

Dokumentationsgrundlag Havbundsmorfologi Data fra de geofysiske undersøgelser. Modelleret strøm og bølgeklima. Relevant eksisterende viden fra lignende VVM undersøgelser, fx Anholt Vindmøllepark. Kystmorfologi: Eksisterende viden fra Kystdirektoratet, herunder kystopmåling og kystbeskyttelse samt satellit og flybilleder. Relevant eksisterende viden fra lignende VVM-undersøgelser, fx Anholt Vindmøllepark. Sedimentforhold: Relevant eksisterende viden fra lignende VVM- undersøgelser, fx Anholt Vindmøllepark og Mejlflak. Sedimentforhold beskrives på basis af eksisterende data, geofysiske feltundersøgelser samt kemisk analyse af op til 5 bundprøver (overfladesediment). Afrapportering Beskrivelse af prøvetagning afrapporteres i særskilt notat med resultater indeholdt. Beskrivelse og vurdering af mulige effekter dokumenteres i rapport indeholdende modelleringsresultater i relevant format. 33