Læreplan for Blåmuslingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplan for Blåmuslingen"

Transkript

1 Læreplan for Blåmuslingen 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Præsentation side 3 Waldorf pædagogik som retning side 5 Blåmuslingens pædagogik side 6 Børn med særlige behov side 7 Bøger i pædagogisk arbejde side 8 Læreplan for de store børn side 9 Skoleparathed side 17 Læreplan for de mindste side 18 Kostpolitik side 26 Fødselsdag side 26 Leg legetøj side 27 Årstidsfester side 27 Eksempel på årsplan side 28 2

3 Præsentation hvem er vi Blåmuslingen Kornvangen Esbjerg Ø Telefon nr og Hjemmeside: Læreplanen er udarbejdet i samarbejde mellem personale og bestyrelse. Den henvender sig til nye ansatte, forældre, dagtilbud, politikere og ikke mindst er det et godt arbejdsredskab for personalet i forhold til det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske læreplan evalueres løbende og systematisk, i løbet af årets gang. Vi bestræber os på at arbejde med læreplanen således, at den er en aktiv del af vores daglige praksis. Metodisk arbejder vi med iagttagelse, refleksioner samt med praksis- og inklusionsfortællinger fra hverdagslivet i Blåmuslingen, for hele tiden at udvikle vores daglige pædagogiske praksis. Vi er inspireret af Waldorf pædagogikken. Blåmuslingen er en puljeordning, som er normeret til 40 børn i alderen 0 til 6 år. Vi har opdelt institutionen i 2 huse - med 20 vuggestuebørn (0-3år) fordelt på 2 stuer i det ene hus og 20 børnehavebørn (3-6 år) i det andet hus. De to huse åbner og lukker fælles sammen hver dag. Vi tilsigter et tæt samarbejde grupperne imellem. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, da vi er et lille sted og arbejder som en samlet enhed. Blåmuslingens åbningstider er fra kl til kl Vi holder åbent i alle ferieperioder, så der er mulighed for pasning. 3

4 Blåmuslingen bestyrelse består af: Lars Steen Hansen (formand) Sara Jakobsen (næstformand) Dennis Andersen Martin Nielsen Fastansat personale består af: Grete Pedersen (pædagog) Kathrine Pagaard (pædagog) Anne Mette List Hummelgaard (pædagog) Anita Bruun Thomsen (pædagogmedhjælper) Laila Holm (pædagogmedhjælper) Blåmuslingen har til huse på Kornvangen 1-5. Husene udgør et boligareal på 330 m2, som har forskellige funktioner. Der er grupperum, toilet, puslerum, køkken/alrum og gangarealer. Legepladsen er stor og rummelig (ca. 950 m2), og giver plads til at udvikle sig i takt med børnenes alder. Der er mulighed for at gynge, rutsje, klatre, rulle på volden, lege i sandkassen og meget mere. Blåmuslingen er beliggende i et naturskønt område, hvor der er adgang til skov, sø og eng. 4

5 Waldorfpædagogik som retning. Vi er i vores dagligdag og pædagogiske retning, inspireret af Waldorf pædagogikken, der bygger og knytter sin praksis til livets første syvårsperiode på begreberne sansning, rytme og efterligning. * Det lille barn er et sansende væsen, som vi skal værne om og være den trygge base for. Iagttagelse af barnet viser os, at mange børn er meget følsomme for sanseindtryk og indånder omgivelserne gennem disse. Vi i Blåmuslingen, skaber netop et sted til dette. Med ro, tryghed, nærvær og rytme. Rammer der får børn til at gro. * Det lille barn er et rytmisk væsen, barnet trives bedst hvis der er faste rytmer i hverdagen i forhold til at spise, sove og lege. Den aller vigtigste stimulering, findes fra nærværende og anderkendende voksne, særligt når barnet er helt lille. * Vi stimulerer barnet, når vi som voksne viser børnene vej, Waldorf retningen arbejder udfra den tese, at det barnet ser og sanser ved den voksne, er det som det efterligner igennem sin udvikling. Barnet lærer primært igennem efterligning og samspil, men åbner sig for dette gennem tryghed, nærvær og kærlige omsorgsfulde voksne. 5

6 Blåmuslingens pædagogik Vi arbejder ud fra, at det lille barn fra 0 til 7 år lærer ved efterligning og ikke kun gennem intellektuel forklaring. Det lille barn tilegner sig ved at lytte og iagttage sine omgivelser. Man kan se på barnet, at det indtager alt, hvad deres omgivelser gør. Vi ser barnet, som om det har ører og øjne over alt. Derfor er barnet omgivet af voksne, der forsøger at være efterligningsværdige i alt, hvad de foretager sig. Vi taler roligt og pænt til barnet, holder os åbne overfor nye indtryk og forståelsesmåder. Og udfører naturlige handlinger, der kan efterlignes, som f.eks. madlavning, syning, reparation af legetøjet og havearbejde, - husarbejde som man naturligt gør i en familie. Vi anerkender barnets følelser glæde, sorg, begejstring, savn osv. Vi er som de voksne følelsesmæssigt tilgængelige for barnet altid. Vi anerkender det lille barns udtryk og læser deres kropssprog. Vi bruger den følelsesmæssige samtale som et pædagogisk arbejde, der har til formål at understøtte barnets udvikling, særligt både socialt og sprogligt. Vi åbner os både som faglige personer, men vi åbner også vores hjerter. Barnets efterligningsevne. Børn efterligner og spejler sig i alt, hvad de omgår. Derfor er det vigtigt, at vi voksne fungerer som positive forbilleder. Det gør vi gennem bevidsthed om vores tålemåde og handlinger. Det gælder også vores fysiske omgivelser, som vi bestræber os på at gøre harmoniske og smukke, samt forsøger at kigge på fra et børneperspektiv. Fx. er her rart når jeg ligger på gulvet, er her koldt, er her sikkert og trygt, inspirerer det mig til at lege, eller til at kravle/gå/hoppe ud i verden og gå på opdagelse. Barnet deltager på naturlig vis både i forberedelse, udførelse og oprydning af alle aktiviteter, hvilket giver dem fornemmelse af ansvar, tilhørsforhold og betydning. Vi har enkelt legetøj bestående af naturmaterialer. Princippet er, at enkle og ægte materialer giver gode sanseoplevelser og stimulerer fantasien. Vi har en tilpasset levende og harmonisk dagsrytme. Hvis rytmen er levende og tilpasset barnet, vil barnet føle sig trygt og har hermed mulighed for at udvikle sig frit med harmoni og tillid til verden. Det er vigtigt at vi som voksne er ægte i alt, hvad vi gør, det er af afgørende betydning, da det kun er i mødet med et andet menneske, at barnet får mulighed for selv at udvikle sig til menneske og til et socialt individ, der frit kan træde ind i verden og sætte sit helt eget præg. Vi lægger vægt på æstetik. Farver og indretning har betydning. I processerne lægger vi vægt på fordybelse og ro. At en aktivitet altid er på den samme ugedag, giver barnet en overskuelighed i hverdagen. Vores ugerytme er væsentlig at fastholde. Vi tænker den ind symbolsk som en indånding og udånding, som en hjerterytme og havets bølgeslag. 6

7 I vores pædagogik bruger vi bla. og særligt eventyret som et metaforisk instrument, vi anvender eventyret som en rejse ind i alle de følelser som også findes i virkeligheden, og derfor også i det lille barn som udvikler sig imellem andre børn. Eventyret med det gode mod det onde. Hvor moralen kan være, at er du sød og hjælpsom mod andre, får du også godhed tilbage. Empati udvikles gennem efterlignelser og nærvær og eksemplets virke. Et metaforisk og eventyrligt univers styrker både barnets fantasi, samt sprogkundskaber. Vi har derfor et stort fokus på sang, fortælling, sanglege og musik, som styrker børnenes udvikling både sprogligt, motorisk og socialt, i samværet omkring det vi gør i fællesskab med hinanden. Den skønne natur som omgiver os, giver næring og skaber en perfekt ramme til at sanse og vokse sig stor i et eventyrligt univers. Blåmuslingen ser sig selv som en have hvor det lille barn og det større barn kan vokse sig livsduelig og stærk. Vi har gjort brug af Kuno Bellers udviklingsprofil og tilsigter fremover at bruge kompetencehjulet som et vigtigt pædagogisk redskab. Ligeledes søger vi viden for pædagoger i Sprogpakken, hvor vi tilsigter at kunne deltage i kurser og derfra få en større fagligviden. Her og nu tilegner vi os metoden TRAS, som er en metode med tidlig registrering til børn med sprogvanskeligheder. Vi har nu fokus på IKV/interne kompetence vurdering. Det er noget vi gerne vil arbejde med fremadrettet. Et vigtigt og stort mål er det for os, i vores pædagogiske arbejdsfelt. Børn med særlige behov Er der børn der har særlige behov og brug for støtte eller anden form for professionel hjælp, kontaktes de ressourcer som Esbjerg kommunes dagtilbud stiller til rådighed tværfagligt, på lige fod med de kommunale institutioner. Vi har tværfagligt åbnet vores døre til Jeanne Rasmussen, som er sundhedsplejerske og en ressource til vores hus. Hun vil besøge os en gang i måneden, hvor vi ligeledes kan kontakte hende, om vi har brug for råd eller vejledning fra et sundhedsfagligt blik. Endvidere inddrager vi PPR, talepædagog mv. efter behov. Hos os kan børn med særlige behov fx være: Et barn, der lige er startet i institutionen. Børn med sproglige og motoriske problemer. Børn med sociale og emotionelle vanskeligheder Børn med udviklingsforstyrrelser Børn i kriseramte familier. 7

8 Faglitteratur til vores pædagogiske arbejde Stern, Daniel (2010): Vitalitetsformer. Gyldendal Stern, Daniel (2005): Det nuværende øjeblik. Hans Reitzels Forlag Stern, Daniel (2004): De første 6 måneder. Hans Reitzels Forlag Juul, Jesper (1999): Dit kompetente barn. Shønberg Sommer, Dion (2005): Barndomspsykologi. Gyldendal Akademisk Brochmann, Inger (1997): Børnetegningernes hemmelighed. Hernov Brochmann, Inger (1998): Årstidsfester. Arché Graversen, Karen (1992): Børns tegninger. Borgen Aeppli, Willi (2003): Menneskets sanser. Antropos Thomsen, Inge Benn (2003): TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling - En Håndbog om sprogudvikling. Special-PædagogiskForlag Skipper, Heidi og Trine Kjær (red.)(2012): 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud - metoder fra praksis. Metodehåndbog. DCUM. Der vil løbende komme nye titler til. 8

9 LÆREPLAN FOR DE STORE BØRN I BLÅMUSLINGEN. Småbørnsgrupper 2½ år - Bhv. Børn. Børnenes alsidige personlige udvikling og personlige kompetencer. Vi skaber rammerne til: Mål: - at børnene skal opleve, de er betydningsfulde og værdsatte deltagere og medskabere i det sociale og kulturelle fællesskab, som børnehaven er. Viser sig i dagligdagen ved: - at de skal udvikle sig til stærke og alsidige personer. - at der skal være alsidige muligheder for at børnene kan være aktivt med, ligesom de også skal kunne tage egne selvstændige initiativer og udfolde sig, og således gøre sig mange sociale og kulturelle erfaringer. - at børnenes fantasi- og kreativitetskompetence skal udvikles, og børnene skal kunne finde ro til at koncentrere og fordybe sig. - praktiske gøremål: bagning, skrælle, børste, snitte, skure, skrubbe, hamre, save, klippe o.s.v. hjælpe med at dække bord, rydde op, feje, rive, hente brænde til bålet, hente plaster, næsepapir og sutter, hjælpe hinanden med sko og lynlåse. - kort sagt: inddragelse i virkeligheden er den bedste opdragelse, hvor igennem selvværd, selvtillid, ansvarsfølelse og medfødt hjælpsomhed og medfølelse udvikles. Børnene har en stærk trang til at gøre noget, lære noget og være noget, og dette behov næres gennem inddragelse. - barnet får også en tro på sig selv og mod til at møde verdens krav gennem at udvikle dets motorik, sprogfærdigheder og fantasi. - børnenes fantasi og kreativitet stimuleres gennem eventyrene og dukkespillene, gennem alle sanglege, fingerlege og rim og gennem legetøjet, som er enkelt og appellerer til fantasileg. En pind, som barnet finder i haven bliver til et sværd, en fejemaskine, en hest, en le alt efter barnets fantasi. - jo enklere materialerne og legetøjet er, des mere bruges og styrkes børnenes fantasi. 9

10 - dertil får børnene lange perioder med fri leg, hvor de er i koncentreret aktivitet og fuld af skaberglæde. - koncentration og fordybelse er også vigtigt for barnets udvikling. - Børnene har brug for meget tid og ro til at fordybe sig i deres fantasileg, i tegning, maling. De regelmæssige gentagelser af sange og ritualer, den rytmiske formgivning af dags- og årsforløbet stimulerer børnenes indlæring og koncentrationsevne. Ikke mindst er den daglige eventyrfortælling en stor øvelse i koncentration. Børnene har tid til fordybelse, bl.a. ved at have så megen fri leg som muligt, hvor de bygger huler, både inde og ude, leger med dukker, biler eller sidder med en bog. - det er vigtigt, at vi voksne hver dag tænker på, hvordan vi kan nære børnenes fantasi, koncentration og motivation gennem vores eget engagement og begejstring. - endelig er det uhyre vigtigt, at børnene oplever, at verden er god, at de voksne vil børnene det gode og skaber en hjemlig, beskyttende atmosfære. At mærke den gode vilje i de voksne giver dem tryghed. Det er vigtigt, at det er de samme voksne hver dag, og grundlæggende den samme rytme i dagen, ugen og året. Det kan ikke siges stærkt nok, hvor trygt og styrkende for børnenes udvikling det er, at de oplever, hvordan alt gentager sig i rytmer naturligvis med variationer og plads til spontane indfald. Barnets sociale kompetencer. Vi skaber mulighed for: Mål: - at børnene oplever, at de befinder sig i et rum, hvor de føler tryghed og har tillid til sig selv og de voksne. - at børnene udvikler rummelighed overfor det, som er anderledes, f.eks. hudfarve, fysiske handicaps, taleevne - ikke mindst indenfor selve børnegruppen. - at børnene lærer at aflæse signaler fra andre, udvikler respekt og omsorg for andre, og lærer at respektere andres og egne grænser. - at børnene i dette fællesskab lærer flest mulige af de sociale leveregler at kende og at finde sig til rette med dem - at børnene lærer at begå sig i verden, at være sammen med andre på en positiv måde og at samarbejde. 10

11 Viser sig i dagligdagen ved; - hvert barn bliver betragtet og behandlet som et væsen med egenlivshistorie, egne behov, egen skæbne. Med dette grundmaterialemøder de andre børn og pædagogerne. - igennem den frie leg, igennem deltagelse i sanglege, i spisningssituationerne og i garderoben lærer børnene at omgås hinanden, tage hensyn til hinanden, kære om og hjælpe hinanden, samarbejde. De får mulighed for at lære sig en positiv omgang med andre, og at finde sig selv i aktiviteterne. - børnene lærer, at der findes regler. De oplever en struktureret dags og uge rytme med opgavefordeling for de enkelte børn, f.eks. at de skal tage overtøj af og på og hænge det på egen knage, at de skal være stille og lytte, når en anden fortæller noget, at de skal bære tallerken og glas til opvask, være hjælpere ved spisningen, tage sutsko på og for hele gruppen gælder, at alle hjælper til med oprydning og borddækning, og generelt at de store hjælper de små, så kan det sagtens gå. - i en gruppe med blandet alder, som vi har det, lærer børnene at give gensidig hjælp. De store opmuntres til at hjælpe de små med mange ting. De lærer at tage imod og dele ud og at sige tak! Og bede pænt om ting og sager (hjælp, vand, mad o.s.v.). De lærer at kunne holde sig tilbage og lade andre komme til, samt at stå frem og være i centrum f.eks. under sanglegen. Er barnet usikkert, genert og tilbageholdende, hjælpes det forsigtigt til at deltage mere i det sociale liv. Tit ser vi, hvordan modet langsomt vokser til at deltage mere og mere. - sociale færdigheder udvikles i høj grad gennem den frie leg, bl.a. i rollelege, og også ved at børnene oplever, hvordan forældrene hjælper til i børnehaven, som ved fester og vedligeholdelsesopgaver, eller hjælper hinanden indbyrdes. - det læres også ved indøvning af konfliktløsning ved f.eks. at lære at sige undskyld, at trøste og gøre noget godt igen. Børnene hjælpes til at se, høre, mærke, når de går over andres grænser og stoppe, ligesom de også om nødvendigt hjælpes til selv at lære at sige fra, hvis deres grænser overtrædes. - ved spisning har børnene faste pladser, og man accepterer den, som man sidder ved siden af, hjælper hinanden med bl.a. at hælde mælk op, eller hvis man har problemer med madkassen. Vi venter på hinanden, og har et sammenhold igenne det rituelle og rytmiske i den daglige gentagelse, fx når vi synger sammen, også når vi ryder op på gulvet eller synger ved spisebordet, vores madsang eller navnesang, for at se hvem vi er her og hvem vi mangler. 11

12 Naturen og naturfænomener. Vi skaber mulighed for: Mål: - - at barnet har mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen i alle årstider og udvikle respekt for natur og miljø. Viser sig i dagligdagen ved: - at barnet har mulighed for at erfare naturen og de 4 elementer med alle sanser. - at barnet har mulighed for at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser og at opleve den som et rum for leg og fantasi og læring/udvikling. - at barnet har mulighed for at opleve naturen som kundskabsområde. - at barnet møder voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. - i Blåmuslingen er børnene udenfor i vores have hver dag, og naturen er i den grad et rum for fantasi og leg. Deres mest yndede legetøj er elementerne: de graver i jorden og sandet, bygger fælder, graver damme kanaler, som fyldes med vand, de bygger slotte og veje, laver muddermad, pizzaer, sandkager og suppe. Vi laver ofte bål og brød og laver popcorn. Vi gynger i luften og lader os bære af blæsten, vi flyver med papirflyvere og pinsefugle, og vi synger om vinden. - Børnene er mest sansende, men idet de vokser og bliver ældre kommer flere og flere spørgsmål omkring naturfænomener. Vi holder sanserne åbne og kigger efter fugle og dyr og spor efter dem, vi finder planter, smager evt. på dem, dufter til dem og taler om, hvad de hedder. Og vi har mange æstetiske oplevelser, når vi ser på alt det smukke på vores vej: mønstret i en væltet trærod, rim på blade og grene, isen, snekrystallerne, stjernerne, sollyset, blomsterne, bladenes former og farver. Årstidsfesterne og sanglegene bringer også årstidens naturfænomener tæt på børnene. - børnene oplever også årstiden skifte gennem sanglege og eventyrene, som også følger årstiden. - Blåmuslingen bliver pyntet op efter årstiden. - om efteråret høster vi vores grøntsager, tager på bondegårdstur, hvor vi høster korn og til sidst holder høstfest i hjemme Blåmuslingen. Bladene falder af træerne, og de kan også bruges til mange ting bl.a. river børnene dem sammen i bunker, som de bagefter kaster sig i, eller de bliver kastet højt op i luften. - om vinteren håber vi på sne, og når den kommer, ændrer vi hurtigt dagens program for at gå ud og kælke og bygge snemænd. Er der kun frost glider vi på isen. 12

13 - en gang om ugen har vi tur, hvor vi går på engen eller til søen og oplever det hele på nært hold. Vi snakker om, hvad vi ser på vores vej af træer, buske, små snegle og måske affald, som ligger og flyder. Sprog og kommunikation. Vi skaber mulighed for: Mål: - at barnet lærer at kommunikere sprogligt med omverdenen og udtrykke sine behov, herunder støttes i at kommunikere på en social acceptabel og ansvarlig måde. - at barnet udvikler ordforråd og forståelse for sprogets regler (sproglige kompetencer). - at barnet får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer, herunder også udvikle sit nonverbale sprog, mimik, kropssprog og forstå andres følelser og udtryksmåder. - at barnet udfordres til sproglig kreativitet og udvikler en nysgerrighed for og en glæde ved sproget, både det talte og det skriftlige. Viser sig i dagligdagen ved: - børnene har brug for gode og sproglige forbilleder hos de voksne for at vokse ind i sproget. De har brug for et tydeligt, klart, ordrigt og billeddannende og alderssvarende sprog. Vi anser det for vigtigt at lade børnene tale ud, at tage tid til at lytte, når de kommer for at fortælle noget, de har oplevet. Det sprogligt og sjæleligt varme forhold mellem barn og voksen danner grobund for en god og varieret talemåde. - det er i det legende, at børnene lærer sproget og fatter nysgerrighed for det. Og det er i det legende, at de føler glæde ved sproget, føler sig hjemme i det og får lyst til at bruge sproget og udvikle det. Bl.a. derfor har sange, vers, fingerlege, rim, remser og daglig fortælling af eventyr en stor og vigtig plads i Blåmuslingens liv. Sanglegen er et fremragende værktøj også til at hjælpe børn med sprogvanskeligheder. - sang- og fingerlege gentager sig i mange dage og følger for en stor del årets og naturens rytme, og gennem dem plejes også børnenes motorik, musikalitet. Sprogudvikling i meget høj grad. Det vidner børnene tit om, for man kan høre og se dem bevæge sig rundt og lave deres egen sangleg i børnehavens kroge, og ofte kan de forbavsende nok det hele udenad. - de voksne forsøger at guide børnene ved at sige, hvad de må eller skal i stedet for at sige det, de ikke må eller skal. Der kan opstå sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer, f.eks. du må ikke løbe herinde. Barnet hører slet ikke ordet ikke. De hører det, der er handlingen i sætningen, altså du må løbe. Derfor bør man, hvis man vil opnå, at barnet modtager budskabet, omformulere sætningen til: du må gå herinde eller du må 13

14 løbe udenfor i haven. - når et barn endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på en nænsom måde ved gentagelse, så hører barnet, hvordan det skal være uden at føle sig irettesat. - de voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet føler sig tryg. - gennem eventyrfortælling kommer barnet dagligt i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Eftersom eventyret fortælles flere dage i træk, kan barnet tage sproget til sig, samtidig med at det skaber sine egne indre billeder. Nye ukendte ord og ordbilleder kommer på den måde til barnet. Barnets stærke indlevelse i eventyrets sprog, viser sig, når de leger eller selv fortæller eventyr. I eventyrene findes gentagelse, ordleg og sproglig interesse, der giver en lærerig stimulering hos barnet. Krop og bevægelse. Emmi Pikler var en ungarsk børnelæge, som arbejdede med den frie bevægelse, hun var af den grundantagelse, at vi som den voksne kunne stimulerer barnets lyst og interesse for kropslig bevægelse, ved ikke at hjælpe for meget, men langt mere være den støttende stimulans og hjælp ved siden af. Fx. give tid til, at børnene selv lærer at tage flyverdragt, sko, vanter osv. på, så snart de er motiveret for det. Vi er inspireret af dette bevægelses syn, og arbejder derfor i Blåmuslingen med børnenes selvstændige bevægelsesideer og bevægelsesinitiativer. Udover den frie bevægelsesglæde, som er praktisk ved at kunne blive et selvhjulpent barn, er vi yderst fokuserede på at stimulere børnene motorisk gennem leg, rytmik, dans, og fri kropsfantasi, det kan være både på gulvet, men også ude i naturen med leg og løb på engen. Vi skaber mulighed for: Mål: - at barnets fysiske krop bliver styrket, både grov- og finmotorisk. - at barnet udvikler lyst og mod til fysisk aktivitet. - at barnet møder betingelser, som støtter dets fysiske sundhed og styrker immunsystemet (f.eks. økologisk/biodynamisk mad, frisk luft, udfordrende fysiske omgivelser). - at barnet oplever musik, sang og rytme i sin hverdag. - at alle barnets sanser bliver stimuleret og plejet. - at barnet får mulighed for at hjælpe sig selv. - at barnet får en kropslig bevidsthed og kan mærke sig selv. 14

15 - at barnet opnår en selvtillid og får et selvværd ved at få kropslige og sanselige oplevelser, både alene men også i samspil med andre børn, og derfra mærke følelsen af at lykkes ved egen kraft og initiativ. Viser sig i dagligdagen ved: - den fysiske ligevægt hænger sammen med den psykiske ligevægt. Evnen til at bevæge sig har også stor indflydelse på evnen til at lære sig sproget og på evnen til at lære i det hele taget. Vi lægger meget vægt på, at børnene bevæger sig alsidigt og mangeartet, at de bevæger sig motorisk til det optimale og udfordrer sig selv i eget tempo. Vi har optimale rammer i vores have med niveauforskelle, store træer at klatre i og masser af plads at løbe rundt på. Vi udnytter den smukke natur på engen. - derudover opmuntres børnene til at hjælpe sig selv så meget som muligt, som før nævnt med tøj og støvler, men også når de f.eks. vil op i træerne højere end de plejer at komme. Et barn bliver aldrig sat op i et træ, men må øve sig og komme op selv, når barnet magter det. - vi går regelmæssigt lange ture i naturen, løber, balancerer, ruller og rutscher på skrænter, klatrer på stejle bakker og i træerne, leger og arbejder i haven. - i sanglegen bevæger vi os legende og rytmisk på alle tænkelige måder. - fingerlege har også en central plads ligeledes håndarbejde af al slags såsom arbejde med værktøj som hammer, sav, leg med dukkekøkkenet samt tegning, maling, modellering, bagning, filtning og syning. Herved udvikles kropsopfattelse, kropsfornemmelse samt grovog finmotorik. - vi plejer sanserne (primærsansning) bl.a. gennem behagelige farve- og materialevalg, materialernes ægthed, sunde og naturnært fremstillede levnedsmidler, gennem ophold og bevægelse i naturen, gennem leg med og oplevelse af elementerne, jord, vand, ild og luft. - børnene hjælper hinanden, hvis man ikke kan komme op af en bakke eller dyb grøft. Det er vigtigt for både motorikken og socialt fællesskab. - på legepladsen har vi små skovle, koste, river, så de kan hjælpe de voksne med gøremål i haven. 15

16 Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi skaber mulighed for: Mål: - at barnet får en almen dannelse, en moralsk vejvisning uden at moralisere. - at barnet udvikler en æstetisk sans. Viser sig i dagligdagen ved; - at barnet skal have tilstrækkeligt med tid, som det selv disponerer over. - at barnet oplever/afprøver sig selv i et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Som at kværne korn til mel, kærne smør, lave marmelade. Lære,se. - i Blåmuslingen plejes en holdning om, at alle mennesker på denne jord er ligeværdige. Det er en kulturarv, som formidles videre til næste generation gennem den måde, børnene ser os behandle andre mennesker på. - den almene dannelse sker ikke ved skældud, men vi voksne er forbilleder for børnene og sætter tonen an. Som nævnt er der i børnehaven visse normer for, hvordan vi spiser og taler til hinanden. Det efterstræbes, at vi giver hinanden hånden og ser på hinanden, når vi hilser om morgenen, og når vi siger farvel om eftermiddagen. - vi spiser, når vi har sunget og sagt værsgo. Og vi rejser os ikke fra bordet, før vi har sunget tak for mad. Vi beder pænt om det, vi gerne vil have og takker, når vi får noget. Vi tilstræber en vis madro, dvs hyggesnak er i orden. - der lægges stor vægt på kvaliteten af alle sanseindtryk. De mennesker barnet omgives af, bør være efterlignelsesværdige og sande i bevægelser, tanke og tale, da denne sandhed nærer barnets sjæl. Vi voksne skal have integritet, vi skal vise barnet en sammenhæng i vores handlinger og de værdier som vi står op for. - andet, som også udvikler barnets æstetiske sans er f.eks. bevidst farve og materialevalg, udsmykning, smukke lyd-indtryk, at der ryddes omhyggeligt op, at alt stilles på plads ved dagens slutning, at børnene ankommer om morgenen til stearinlys og en hjemlig atmosfære, at der opstilles særlige årstidsbestemte stemningsbilleder / æstetiske opstillinger rundt om i Blåmuslingen, og at der er æstetiske normer i barnets fysiske rammer, f.eks. at de voksne omgås hinanden på en kærlig og respektfuld måde. - dagens, ugens og årets rytmer med alle sange, danse, fortællinger, aktiviteter og fester med eller uden forældre giver som tidligere omtalt barnet mulighed for at opleve og afprøve sig selv i et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Blåmuslingen er en kulturoplevelse og har en kultur i sig selv. 16

17 Vores store børn som snart skal videre i skole og sige farvel til Blåmuslingen. Skoleparathed; I børnehaven vurderer vi et barns skoleparathed ud fra, hvorvidt det har udviklet de færdigheder, der er fordelagtige for at få udbytte af sin skolestart, De færdigheder, som vi opfatter som centrale i forhold til barnets skoleparathed, er: Personlige kompetencer/personlige egenskaber; fx. Er barnet nysgerrigt - Kan det koncentrere sig, - Har det gå-på-mod, - Kan det 10 forskellige legemsdele, - Kunne lægge puslespil brikker, - Være selvhjulpen til toiletbesøg, - Kende sit nærmiljø; hvor man bor, sin skolevej osv., - Kunne så mange begreber som muligt; højre, venstre, foran bagved, oppe, nede, under, over, ude, inde, stor, lille, åben, lukket, osv. osv. Sociale kompetencer/socialeegenskaber; fx. Kan barnet gøre sig glædende i en gruppe med andre børn. - Har det selvtillid og tro på egne egenskaber. - Kan det bede om hjælp når der er brug for det. - Have sovet ude og alene hos andre fx. en legekammerat. - Kan forstå og efterleve kollektive beskeder og instruktioner. Finmotoriske kompetencer/finmotoriskeegenskaber; fx. Kan barnet skrive sit eget navn (holde rigtigt på en blyant, - Lave perler, - Klippe efter en streg, samt runde ting!, - Tegne et menneske, - Binde en knude, måske endda en sløjfe!, - Lyne sin jakke). Grovmotoriske kompetencer/ grovmotoriskeegenskaber; Kan barnet kaste og gribe en bold, - hinke og stå på et ben, - slå kolbøtter, - sjippe, - gå baglæns med lukkede øjne, selv kunne påklædning - og vurdere behov for overtøj. Sproglige kompetencer/ sprogligeegenskaber; Kan barnet huske rim og remser, - Øve begreber; højre/venstre, op/ned, foran/bagved, større/mindre osv. - Lytte, - være opmærksom, - Forstå en kollektiv besked, - forstå tre beskeder samtidigt. Som en arbejdsmetode som vi gennemgår hvert førskolebarn efter, ønsker vi at bruge kompetencehjulet, eller bruger spørgeskemaet derfra, således vi har en profil at gå ud fra. Vi vil indkalde til en forældresamtale når vi mener tiden er inde, alt efter hvornår på året barnet er født. Og der vil vi pædagogisk være i en tæt kontakt med forældrene omkring vores pædagogiske iagttagelser. 17

18 LÆREPLAN FOR DE MINDSTE OG DEM DER VOKSER FRA 0-2 ÅR At gå, at tale, at tænke, at gro; Efter ca. 6-7 måneder sidder barnet - begynder at mave sig frem eller kravle fremad. Der er kort fra gråd til latter. Måltiderne er højdepunkter både den inderlige forbindelse mellem mor og barn gennem amning og de første måltider med ske. Det fylder meget i både børns og forældres liv. Omkring et år gammel begynder barnet at rejse sig, og snart vil det tage sine første skridt. Det er af meget stor betydning for et barn den dag det rejser sig og begynder at gå og sandelig også for forældrene, nogle gange er vi så heldige at kunne filme det og vise det til mor og far. Når balancen, skridtene er nogenlunde beherskede, så begynder for alvor udviklingen af sproget. Med baggrund i de bevægelser det tidligere har udfoldet gennem at vende sig, løfte hovedet og at kravle, for siden at kunne gå er strubehovedets bevægelsesmuskulatur blevet udviklet, og hermed grundlaget for sproget. Men naturligvis kun på baggrund af efterligning af de voksnes sprog. I begyndelsen vil barnet sjældent sige jeg om sig selv oftere mig eller sit eget navn. Men omkring tre-årsalderen begynder det at sige jeg om og til sig selv. Samtidig bliver det muligt for barnet at iagttage det talte eller oplevede med sin tænkning alene i en vis spontan form, og særdeles konkret. I forhold til småbørnsgruppens og børnehavens mangfoldighed og virksomhed, er der i vuggestuen et mere forenklet forløb, hvor der lægges vægt på rytme, spiseritualer, små velkendte sange et udeliv der begrænses af den have, som giver alt hvad det mindste barn har brug for, men også små gåture ud i naturen sideløbende hvor vi bruger nærområdet og særligt engen. De mindste børn lever endnu mere med efterligning og afhængighed af de voksne. I vuggestuen fejres årstidsfesterne ikke på samme måde som i børnehaven altid, men de voksne må spejle naturens gang gennem året ugedagenes forskellige kvaliteter og hver enkelt dags rytme gennem stemninger, små sange og forskellige gøremål. I alderen fra 1½ og 2-3 år skal sproget læres, høres. Derfor er det vigtigt, at der i denne tid finder en dialog sted mellem voksen og barn. Ikke med megen tale fra den voksnes side så reduceres talen til baggrundsmuzak (akustik) for barnet men små tydelige sange enkle korte sætninger som svar på det uudtalte spørgsmål fra barnet (et barn der peger) ord der knyttes sammen til konkrete sanseoplevelser. Men den her skitserede læreplan er altså i en mere forenklet form også gyldig for vuggestuebarnet. Således gælder madplanen også for vuggestuebørnene. Vuggestuebarnet skal nyde den omsorg og pleje, der kommer fra en voksen, der på en naturlig moderlig (m/k) måde, bestræber sig for at føre det mindste barn ind i livet. Den voksnes vågne iagttagelse af hver enkelt barns adfærd vil fortælle, hvad der er barnets behov. 18

19 Barnets alsidige personlige kompetencer. Mål: - det lille barn anerkendes for den person, det er - det lille barn støttes i at blive personlig stærk og robust til at kunne sige til og fra - barnet skal have lov til at være individuel - barnet skal støttes i at have lov til at vise og opleve forskellige følelser, positive som negative Hvordan vi vil arbejde med målene og hvilke konkrete aktiviteter vi vil benytte os af: - vi ønsker at arbejde for, at alle børn er en velkommen del af vuggestuefællesskabet. Vi byder hver dag hvert enkelt barn hjertelig velkommen om morgenen. Godt du er her, i Blåmuslingen åbner altid den afdeling vi har i vuggestuen, så der samles store og små i dages første time. - vi, de voksne, skal være omkring det lille barn med nærvær, åbenhed, forståelse og ro (eks. pusle putte tage godt imod om morgenen se/høre dem i deres leg der hvor de er i deres verden ) - de små børn skal føle sig forstået, respekteret og hørt, og de skal føle sig trygge. - det lille barn bliver styrket i sine egne ideer. Vi lytter til og ser deres signaler (alle kan/skal ikke kunne de samme ting på samme tid), vi ser alle børn som individuelle. - vi stiller krav til børnene, som vi fornemmer, de kan mestre. De opnår derigennem succesoplevelser, og vi styrker deres selvtillid og giver dem selvværd. - vi lærer børnene at tackle små konflikter, og at forstå sine og andres følelser, hvorved børnene udvikler empati. - Bevægelse, legen og fordybelsen bliver højt prioriteret vi ønsker i vores daglige arbejde at tage udgangspunkt i dette. 19

20 Barnets sociale kompetencer. Mål: - empati (medfølelse) - tilknytningsforhold - sociale færdigheder såsom tolerance og respekt for andre - at barnet føler, at det er betydningsfuldt en del af hele gruppen, samt stadig har sin helt egen personlighed Hvordan vi vil arbejde med målene og hvilke konkrete aktiviteter vi vil benytte os af: - ved at vise omsorg og nærvær til børnene. Ved at dele børnene op i små overskuelige grupper. Ved at hjælpe børnene med at løse konflikter, så de selv lettere kan prøve at klare det næste gang, - i tæt samarbejde med den voksne - ved at lære børnene at aflæse hinandens signaler om den anden er glad nu, hvor han/hun får sit legetøj tilbage, som den første måske lige er kommet til at tage - ved at lære børnene at ae hinanden i stedet for at slå, så børnene kan se, at den anden nok hellere vil lege med én, når man aerham/hende, end når man fx. slår. - ved at rose barnet, når det gør noget godt og sødt for et andet barn. - ved at lære børnene at være søde og ordentlige overfor hinanden og tale pænt til hinanden ved selv at vise et godt eksempel. - ved at sige til barnet, at det må sige til det andet barn, hvis han/hun ikke vil ha, at den anden gør noget dumt ved én jeg vil ikke ha det eller bare Nej. Det vigtigste er dog, at barnet føler tryghed og varme i vuggestuen, så trives det allerbedst. - ved at synge sammen ved hvert måltid, hvor vi holder hinanden i hænderne, får vi et dejligt sammenhold og god stemning, som børnene nyder at tage del i. Hver formiddag synger vi, siddende på små tæpper, som børnene hjælper med at lægge på plads i en rundkreds. Dette er både styrkende for sammenholdet og for den enkelte, som kan udfolde sig musikalsk. 20

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen:

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: Situation Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder Pædagogiske læreplaner de 6 temaer Den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi arbejder med læring. De 6 temaer er revideret af personalet i oktober 2013, og godkendt på forældrerådsmødet i november

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13 Læreplaner Indholdsfortegnelse Læreplaner...3 Barnets alsidige personlige udvikling...3 Barnets sociale kompetencer...4 Sprog...5 Krop og bevægelse...6 Naturen og naturfænomener...8 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Grundlæggende pædagogiske mål

Grundlæggende pædagogiske mål Grundlæggende pædagogiske mål Alsidig personlig udvikling I Spiren lægger vi op til at være et omsorgsfuldt og pædagogisk supplement til hjemmet. Vi vil skabe en tryg base for barnet, der kan være udgangspunkt

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer Læreplaner for alsidig personlig udvikling Børn KAN kommunikere med børn, men det er spørgsmålet om voksne kan Hvis et barn har problemer i relationen med andre børn, så er der nok i virkeligheden et voksen/barn

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013/14

Pædagogisk Læreplan 2013/14 Pædagogisk Læreplan 2013/14 1 I udarbejdelsen af de 6 læreplanstemaer har vi valgt systematisk at anvende SMTTE modellen, hvor vi udfra de fastlagte mål beskriver vores tiltag for at opnå målene, samt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted.

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Indhold: Vision side 1. Indledning til temaer. side 1. Evaluering/nye mål.. side 2. Børn med særlige behov.. side 2. 1. Barnets alsidige personlige

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Bondegårdens læreplan Redigeret oktober 2014.

Bondegårdens læreplan Redigeret oktober 2014. Bondegårdens læreplan Redigeret oktober 2014. Børn gør det rigtigt, hvis de kan Forord Bondegården er en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af dagen. Udendørs- og nærmiljøet er omdrejningspunktet

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

og BMV Aldersintegreret institution i Vilsted Storkereden Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstør Tlf.nr.98676030 E-mail:storkereden@os.

og BMV Aldersintegreret institution i Vilsted Storkereden Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstør Tlf.nr.98676030 E-mail:storkereden@os. og BMV 1 Pædagogiske læreplaner og BMV i Storkereden Indledning Bekendtgørelsen omkring pædagogiske læreplaner i daginstitutionen, 8 blev indført de. 1. august 2004. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Læreplan 2014 Vuggestuen Korallen Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Vuggestuen: I vuggestuen går der 20 24 børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet Vores adresse: Tendrup Hovvej 7A, 8543 Hornslet Vores tlf.nr.: 87 53 57 90 Vores åbningstid: mandag torsdag 6.30 17.00, fredag 6.30 16.00 Jeres

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere