PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 København, maj 2010 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2

3 Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

4 A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE PRAKTIKSTEDET Lindegården Aktivitets- og samværstilbudet Linden Lindelyvej Fredensborg INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Linden er et aktivitets- og samværstilbud for voksne med INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING multiple funktionsnedsættelser i alderen år. Linden er normeret til 18 fuldtidspladser, som er fordelt på ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE 6 heltidspladser og 24 halvdagspladser. Brugerne af Linden er beboere på Lindegården, beboere ALDERSGRUPPE fra andre botilbud, samt hjemmeboende. Vi har tre basisgrupper. ANTAL STUER / AFDELINGER Åbningstiden er: mandag-torsdag 8-16, fredag 8-13 (14) ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Linden hører under botilbudet Lindegården, hvor de fleste af vores brugere bor. Der bor 24 beboere på Lindegården. Lindegården består af to afdelinger med to teams i hver. ANSATTE Organisatorisk er Linden en del af Lindegården med fælles forstander, og fælles afdelingsleder med afdeling 1 på Lindegården. Der er ansat 5 pædagoger og en omsorgsmedhjælper, samt vikarer. En del af personalet har en neuropædagogisk efteruddannelse. En personale har en ergonautuddannelse (forflytning). Praktikansvarlig: Bonnie Jensen, Forstander. Afdelingslederne er medansvarlige for praktikkens gennemførelse. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Lena Nielsen er kontaktperson for praktikken på Linden. 4

5 Dato for udfyldelse: Udfyldt af: Lena Nielsen PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Lov om social service 104 Virksomhedsplanen kan læses på KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Vores brugergruppe er en mangfoldighed af voksne personer med multiple funktionsnedsættelser. En del sidder i kørestol, og er afhængige af, at vi tager dem med rundt, enkelte kan selv gå rundt, nogle mere målrettet end andre. Mange af brugerne kan selv spise med ske eller kniv og gaffel, andre skal hjælpes mere eller mindre i processen. Nogen kan selv benytte toilettet, andre bruger ble og skal skiftes. Der kommunikeres på livet løs på mange forskellige måder øjenudpegning, mimik, kropssprog, lyde, fagter, så det kræver, at vi som personale er lydhøre overfor alle disse forskellige udtryksformer. Enkelte af brugerne kan reagere på konkreter, som personalet præsenterer dem for, enkelte benytter billeder eller talebøf i kommunikationen. De fleste giver, på trods af manglende verbalt sprog, klart udtryk for hvordan de har det, og hvad de gerne vil, eller ikke vil. Struktur i hverdagen er en anden form for kommunikation, som de fleste af brugerne nyder godt af. Der er brugere, som selv gør opmærksom på sig selv og søger kontakten, mens andre er mere afhængige af, at vi som personale, tilbyder dem kontakt. De fleste brugere er glade for en til en kontakt med personalet, nogle kan selv sige fra, når det er nok, mens der for andre må en vurdering fra personalet til. Nogle brugere er ret selektive i forhold til deres valg af tætte relationer, mens andre ikke giver særligt udtryk for om, hvad de synes. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vores pædagogiske indsats tager udgangspunkt i den enkelte brugers pædagogiske handleplan, og vi arbejder ud fra neuropsykologiske principper og sanseintegration, og ud fra den enkelte brugers ressourcer og formåen. Brugerne er nonverbale, og vi må som medarbejdere være i stand til at aflæse de, ofte små signaler fra brugerne. Respekt og anerkendelse er vigtige nøgleord i vores arbejde med brugerne. Vi tilstræber at skabe struktur og forudsigelighed, for på den måde at give brugerne overskud til de aktiviteter, vi tilbyder dem. Vi benytter forskellige former for kommunikation fx Tegn Til Tale, billeder, konkreter og kropssprog. Vi laver neuroscreeninger, som giver os kendskab til brugerens hjerneskade, derved har vi mulighed for at afdække den enkeltes ressourcer og arbejde med den enkeltes udvikling. Brugerens livshistorie har også en væsentlig betydning. På Linden er Faglig fantasi et nøgleord i forhold til den pædagogiske praksis. Det er nødvendigt at kunne tænke og planlægge kreativt i forhold til den enkelte brugers aktiviteter og dagligdag. Der findes ingen lette løsninger, for selv om de fleste brugere profiterer mest af faste rammer og struktur, så er hver situation unik og aldrig helt magen til den i går, selv om det er en del af en rutine. Mange ting spiller ind på, hvordan dagen forløber: en forvirret morgen med nyt personale, personalemangel, 5

6 krampeanfald, jeg ville gerne have sovet lidt længere, utilpashed, træthed osv. Dette kan sende dønninger gennem resten af dagen og påvirke aktivitetsniveauet/lysten. Så er det os som personale, der må tolke og vurdere, hvad det er, den enkelte bruger giver udtryk for. Vi må hver dag vurdere, om det vi har planlagt, også er det mest hensigtsmæssige, eller om vi må ændre på tilbudet denne dag. Jævnligt må vi evaluere, for at se om de tiltag vi gør, nu også virker, eller om vi skal finde nye veje at gå. Vores viden og metoder må vi samle mange steder fra og kombinere, så det kan passe til den enkelte. Vi arbejder ud fra neuropsykologiske principper og med sanseintegration, men det må kombineres med andre metoder for at tilgodese alle forhold omkring brugeren. De fleste af vores brugere lægger ikke selv op til interaktion, så det er vores opgave at skabe kontakt. Nogle brugere kan have svært ved at holde sig vågne ret længe af gangen, og andre er konstant i vigør, og alle skal tilgodeses i forhold til aktiviteter. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Linden er opdelt i tre grupper, som aldersmæssigt er mellem 18 og 65 år. Hver gruppe har op til 10 brugere tilknyttet, og der er op til 7 af gangen. Vi er to pædagoger tilknyttet hver gruppe. Vi arbejder fortrinsvis gruppevis, men har også forskellige projekter, samt ture på tværs af huset. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Vi hører under Fredensborg Kommune, med hvem der er indgået ledelsesaftale. Organisatorisk hører vi under Lindegården og forstander Bonnie Jensen. Linden har fælles afdelingsleder med afdeling 1 på Lindegården. Linden er repræsenteret i MED-udvalget. Fælles TR Sikkerhedsrepræsentanter i de forskellige afdelinger. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. På Linden samarbejder vi på tværs af grupperne i forskellige projekter. Vi samarbejder med personalet på Lindegården i dagligdagen ved brugernes ankomst eller afhentning. Vi kan deltage på deres teammøde, hvis vi har nogle punkter, som vi gerne vil diskutere, ligesom vi deltager i de pædagogiske handleplansmøder med vores egne oplæg. Praktikvejlederne samarbejder i et vejlederteam. På Linden og Lindegården er der enkelte personaler, der har en ergonautuddannelse. De giver undervisning i forflytningsteknikker. På Linden holder vi personalemøde den første tirsdag i måneden fra kl , samt morgenmøde hver mandag fra kl Endvidere holder hver gruppe stuemøde to timer kl en dag som de selv planlægger 1 gang om måneden. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Vi samarbejder med fysioterapeuter, psykiater og sagsbehandlere, VISO 6

7 ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Vi følger de cirkulære bestemte regler, love og paragraffer. B. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Linden modtager studerende i alle tre praktikperioder. Den studerende placeres i den gruppe, som på det pågældende tidspunkt, kan tilbyde det bedste læringslandskab. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER En forudsætning for at læring og udvikling kan finde sted er, at den studerende selv er interesseret og spørgende. Vi forventer, at den studerende er klar til at udfordre sine egne grænser, og er engageret og aktiv. Det er en forudsætning, at den studerende udviser empati, synlighed, modenhed, kan samarbejde og er fysisk robust, da det er fysisk krævende arbejde. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerendes arbejdsplan tilrettelægges sammen med den studerende og vejlederen indenfor praktikstedets åbningstid. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Det forventes, at den studerende deltager i de arrangementer, som foregår i den pågældende periode, fx Sankt Hans fest eller julearrangement, som ligger ud over den daglige arbejdstid. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Den studerende får tilbud om vejledning/undervisning i neuropædagogik og sanseintegration, og anden vidensformidling i forhold til forskellige pædagogiske tiltag, der tager udgangspunkt i den enkelte bruger. Der undervises desuden i forflytningsteknik (ergonaut) Den studerende tilbydes at deltage en dag på Lindegården, for at få indblik i forskellen på dag- og døgntilbud. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? 7

8 FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Ved forbesøget vil den studerende blive bedt om at fortælle om sig selv, om relevante erfaringer (praktikdokument), og om den studerendes foreløbige forventninger til den kommende praktik, om eventuelle særlige interesser, og om vores forventninger til den studerende. Den studerende og vejlederen vil udveksle skriftlige personlige data navn, adresse, telefonnumre og evt. alternativ vejledning ved behov. Den studerende vil blive orienteret omkring vores uddannelsesplan. Ved praktikkens start forventer vi, at den studerende medbringer en skriftlig præsentation af sig selv, til information til alle afdelinger, der er tilknyttet til Lindegården. Der bliver taget et billede af den studerende til Lindegårdens præsentationstavle. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Den studerende får tildelt en vejleder fra den gruppe, som vedkommende er tilknyttet. Vejlederne er uddannede pædagoger med vejlederkursus fra seminariet eller vejlederuddannelsen på diplomniveau. Praktikvejlederne indgår i et vejlederteam, som kan være med til at give en nuanceret vejledning under praktikken. Vi arbejder målrettet mod at udvikle os som uddannelsessted, og kan tilbyde et solidt og erfarent pædagogisk grundlag i kraft at højt kvalificerede socialpædagoger. At have studerende, ser vi som en opgave for hele Lindegården. Alle kan bidrage med forskellige input, alt efter den studerendes mål og interesser. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der vejledes i de konkrete situationer i dagligdagen, samt i aftalte vejledertimer ca. 1 gang om ugen. Vejledningstimerne dokumenteres ved referatskrivning. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Arbejdet med praktikdokumentet og læringsmålene foregår løbende i dagligdagen, samt diskuteres og evalueres i vejledningstimerne. 8

9 ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Den studerende skal udarbejde læringsmål ud fra praktikstedsbeskrivelsen ved praktikperiodens begyndelse. Praktiksted og uddannelsesinstitution skal godkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperiodens start. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest 2/3 del inde i praktikperioden og efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen, afholder praktikstedet møde med den studerende, hvor praktikvejleder med udgangspunkt i praktikdokumentet drøfter hvorvidt læringsmålene er opfyldt, hvad der eventuelt mangler, og hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene i resten af praktikperioden. Ud fra mødet laver praktikstedet en udtalelse og underretter uddannelsesinstitutionen. Der skrives referat af mødet,og alle parter underskriver. Ved eventuelt tvivlsspørgsmål kan den praktikansvarlige deltage i mødet. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest tre uger før praktikperiodens ophør, udarbejder praktikvejleder en skriftlig begrundet indstilling om hvor vidt den studerende er godkendt, og hvor den studerendes praktikdokument er medinddraget. Indstillingen afgives til uddannelsesinstitutionen. Den studerende vil være bekendt med indholdet af indstillingen. Ved eventuelt tvivl om, hvor vidt den studerende kan indstilles til godkendelse fra praktikstedet, henvises til 22 stk. 2. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi arbejder ud fra sanseintegrationsprincipper, da mennesker med multiple funktionsnedsættelser oftest vil være mere eller mindre påvirket på de sansemæssige funktioner. Alle sanser er vigtige, men særligt de tre primære sanser: vestibulær-, taktil- og muskel/ledsansen er i fokus, da de knytter sig til den motoriske udvikling. Uden motorisk udvikling har resten af sanseapperatet og de hjernemæssige processer ringe mulighed for udvikling. Vi tilrettelægger aktiviteterne med udgangspunkt i den enkelte brugers udviklingsniveau, og sådan at brugeren selv skal udføre bevægelserne, da dette giver den bedst mulige forudsætning for at sanserne kan integreres. For at give størst mulighed for at røre sig, foregår de fleste af aktiviteterne ude af kørestolene, oftest på madrasser på gulvet. Vi benytter også hængekøjer, sanserum, musikbænk, skråpuder, kuglebad og vandseng, som dog er mere 9

10 påførte stimuli. Formålet er at give brugerne mulighed for at opnå en bedre kropsfornemmelse/kropsforståelse, samt give dem de sansemæssige input, som er så vigtige for at kunne fungere som menneske. En gang i kvartalet afholdes et madprojekt, hvor både brugere og personale fra Linden og Lindegården kan melde sig til. Det forløber over 3 dage, hvor man mødes i køkkenet på Linden og laver maden sammen. Formålet med projektet er at få sanseoplevelser via duft og smag fra de forskellige råvarer. Samtidig er det en aktivitet, hvor én bruger deltager med èn personale, så der kan opnås tæt kontakt. Erfaringen er, at der spises ekstra meget, når man selv har været en del af processen, i modsætning til i det daglige, hvor maden kommer ude fra i små madcontainere. I dagligdagen benytter vi vores have, stierne omkring og Slotsparken for at stimulere sanserne og få bevæget os. Tæt kropskontakt er vigtigt for vores brugere, og de fleste kan ikke selv opsøge den, derfor må vi være dem, der yder og kommer tæt på i mange af dagligdagens aktiviteter og situationer. Dette for at give dem en fornemmelse af sig selv og kunne skelne sig selv fra omverdenen. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Musik er en udtryksform, der bevæger sig over tid. Musikken kan fastholde opmærksomheden over tid, hvilket også gælder personer, der har vanskeligheder ved koncentration. Musik kan derfor være en stor motivationsfaktor i læring og kommunikation. Musik er også kommunikation. Musik er en oplagt måde at give den enkelte person et sprog på. I musikken er det muligt, at skabe et samspil, hvor vi begge er aktører. Vi har et musikprojekt kørende for tre piger med Rett Syndrom. Dette foregår 1 time en gang om ugen i vores sanserum, hvor vi synger, spiller tromme, laver fagter og lytter/synger til musik fra en CD. Formålet er at opnå bedre kommunikation med pigerne. Vi har valgt en række sange, som er gennemgående fra gang til gang, i det genkendelighed og struktur er vigtigt for vores brugere. Projektet har kørt siden januar 2009, og vi ser helt klart tegn på udvikling hos alle pigerne. De har alle tre ændret på deres lyde, er blevet mere intense i deres kontakt og rent fysisk bruger de sig selv mere til at opnå kontakt med deres omverden. Evaluering sker løbende hver gang. Musikprojektet kan sagtens tilpasses en anden mindre gruppe af vores brugere, men det skal helst foregå, sådan at der kan være en-en kontakt i hele forløbet, da flere brugere kan have svært ved at fastholde koncentrationen alene. Der er også enkelte andre planlagte/under udarbejdelse musikforløb i gang for enkelte brugere i en-en regi. En anden aktivitet er dansesnor, som foregår ½ time om ugen med deltagere fra alle grupperne. Der siddes i en rundkreds med en rød flettet snor i hænderne eller snoet rundt om håndleddet, således at man kan mærke rytmen og bevægelserne fra musikken og hinanden. Musikken er spillemandsmusik specielt egnet til formålet, og er den samme fra gang til gang, hvilket er med til at skabe genkendelighed. Målet er at skabe en positiv oplevelse og socialt samvær. 10

11 I hverdagen bliver der lyttet til mange slags musik, og vi har enkelte instrumenter, som også kan bruges spontant i hverdagen. Endvidere er vi ikke bange for at synge højt, så alle kan høre det. En stor del af vores arbejde handler om kommunikation og udtryk. Vi arbejder med en brugergruppe, som er svage i kommunikationen og ikke har noget verbalt sprog, derfor er det vigtigt, at vi gør os umage for at tolke de ofte små signaler, de kommer med. Vi bruger os selv meget og er meget opmærksomme på kropssprog og mimik, og det at gengive de lyde brugerne kommer med. (også selv om det kan lyde fjollet) Samtidig må vi benytte os af alle de tilgængelige former for kommuniktionshjælpemidler, der kan være relevante for den enkelte. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK En enkelt bruger, der er senhjerneskadet er i gang med et tegneprojekt. Vi bruger naturen uden for døren til at give brugerne naturoplevelser og sanseoplevelser. Vi går ture i nærområdet og benytter af og til vores bus til at komme længere væk. Af og til bringes naturen også helt ind på bordet i form af grøntsager fra vores urtebed, blomster fra haven eller en snebold, der får lov til at smelte. Ud over dette arbejdes der ikke kontinuerligt/struktureret med dette fagområde. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE x MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler 11

12 Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Vi arbejder ud fra 104 i lov om social service. Vores aktivitets- og samværstilbud skal tilbyde personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og øge den enkeltes livskvalitet og personlige udvikling. Samtidig er formålet at vi skal medvirke til at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan komme hjemmefra og deltage i et socialt fællesskab. Tilbudet kan have karakter af aktiverende støtte og omsorg, træning i dagligdags funktioner og lystbetonede aktiviteter. b) Begreber som udvikling, læring, omsorg, magt, etik og rettigheder udpeger problemstillinger, der gør sig gældende på tværs af hele det pædagogiske arbejdsfelt. Begreber som inklusion og eksklusion er i fokus i forhold til det socialpædagogiske arbejde. En måde vi arbejder med disse begreber på Linden, er ved at vi tager vores brugere med ud til forskellige arrangementer, i butikker, på restauranter m.m. for at synliggøre, at de også er en del af samfundet, samt give dem oplevelser som andre mennesker også får. Når vi bevæger os rundt, kan vi konstatere, at det ikke er alle steder, der er egnede til handicappede, særlig ikke når de sidder i kørestole, der fylder en hel del. Det er så her, vi kan opleve en form for eksklusion i forhold til at kunne leve så normalt, som muligt, og kunne tage hvor hen man har lyst. I den forbindelse kan det være godt at have kendskab til bl.a. Konventionen om rettigheder for personer med handicap Samtidig er kendskab til handicaphistorien også godt at have med, når vi skal have fokus på, hvordan udviklingen på området har været, og hvordan vi kan begribe den i forhold til nutidige tendenser i samfundet, samt pædagogens rolle i relation til brugerne. c) Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at indgå i aktiviteter. Ifølge lovgivningen skal vi arbejde udviklingsorienteret med den enkelte, også selv om det kan være minimale resultater, der kan opnås. Det kræver, at man er vedholdende og tålmodig, når nye tiltag afprøves, da udvikling hos vores brugergruppe ofte foregår over meget lang tid. Det er en ret for alle, at de tilbydes relevante udfordringer i deres dagligdag for at højne deres livskvalitet. 12

13 Vi skal se vores forståelse af mennesker med nedsat funktionsevne i såvel et lærings- og udviklingsperspektiv som i et konkret metodisk og didaktisk perspektiv. Når vi arbejder med denne brugergruppe, kræver det, at vi bevidst arbejder med at afdække livsmuligheder og kompensationsmuligheder, samt arbejder med kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. d) På Linden/Lindegården definerer vi etik på følgende måde: Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at anerkende at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindens principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle, blive forstået, samt kunne have tillid til andre herunder opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne får størst mulig livskvalitet, og vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov, og opretholder og udvikler der igennem færdigheder med respekt for det hele menneske. Vi arbejder på at give den enkelte muligheden for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimerne. 1. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde ved at iagttage, beskrive og øve sig. - at den studerende er klar til at udfordre sine egne grænser, ved at vise vilje til at lære nyt. - at den studerende viser interesse og undren, er aktiv og engageret til vejledningstimer og møder. - at den studerende er opmærksom og bevidst reflekterer over egen praksis og konkrete problemstillinger. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 13

14 d) Magt og etik i relationer a) Relationen mellem beboerne og personalet er en fundamental del af det pædagogiske arbejde. Herunder er etik, magt- og omsorgsbegreber grundlæggende elementer. Samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og pårørende, er en stor del af det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt at have en god kontakt og et godt kendskab til de personer, vi arbejder med, for at få tilliden til at kunne arbejde pædagogisk. Fx ved øvelser på gulvet, hvor vi som personale kommer meget tæt kropsligt på brugeren. Her er tilliden vigtig, samtidig med, at vi skal turde den kropslige del af at være i et samspil. Vi har en bruger, der elsker kontakten, og nyder at vi hygger, men for at opnå en lyst fra hende til at lave de øvelser, der er så vigtige for hendes neurologiske udvikling, som indirekte er med til at give hende en højere livskvalitet, er vi nødt til at have hendes fortrolighed. Vi er motivationen til, at hun kan arbejde med det pædagogiske projekt, vi har tilrettelagt for hende. Andre brugere skal motiveres på andre måder til at deltage/udføre aktiviteterne i forhold til de ressourcer de besidder. I hverdagen observerer vi samspillet mellem bruger og personale fx i en aktivitet, for at finde den optimale måde at indgå i samspillet på. Det er vigtigt, at være opmærksom på og respektere brugerens signaler (kropssprog, mimik, lyde). Accepter en eventuel afvisning. Vær opmærksom på brugerens grænser. b) Uden samspillet mellem bruger og personale, ville udviklingen ikke kunne finde sted, da vi som oftest er motivationsfaktoren for vores brugergruppe, der har svært ved selv at skabe relationer. Brugerne er på et neurologisk plan, der gør, at vi er nødt til at være primusmotor og opretholde motivationen i samspillet. Mulighed for udvikling, selv i meget lille målestok, kan give livskvalitet, da det at bruge sin hjerne giver velvære. Bruger man ikke hjernen aktivt, falder man hen, og det kan medføre depression, angst, sansemæssige forstyrrelser m.m. Relationen mellem bruger og personale er vigtig, da dette er motivationen til at kunne komme videre og arbejde med udvikling, både socialt og neurologisk. Vi er bevidste om, at vi ikke kan skabe livskvalitet for den enkelte, men vi kan være med til at skabe rammerne indenfor hvilke, den enkelte selv må være med til at skabe sin livskvalitet. Det er individuelt, hvad den enkelte oplever som livskvalitet. Samspilsprocessen har stor betydning for den enkelte bruger fx i form af at kunne afvise en aktivitet. Da brugerne ikke har noget verbalt sprog, og ofte har meget svage signaler, er deres eneste mulighed for at vælge fra, at vi forstår deres signaler, så vi kan stoppe aktiviteten igen. Vi skal som professionelle her være opmærksomme på, at vi ikke begår overgreb. c) Kommunikation på forskellige niveauer og med forskellige metoder, er med til at sikre brugerne mulighed for at udtrykke behov og ønsker. Forskellige kommunikative former er nødvendige, for at sikre den enkeltes 14

15 mulighed for kontakt med andre, og for at skabe struktur og forudsigelighed. Kommunikation mellem bruger og personale er alt afgørende for om man kan arbejde pædagogisk. Uden en forståelse fra begge sider, vil der kunne opstå utryghed, hvilket kan hindre arbejde og udvikling. Kommunikation foregår på alle planer, og det er vigtigt med de rette elementer til den enkelte. Fx nytter det ikke noget at snakke i en køre til en, der ikke har udviklet evnen til at forstå det verbale sprog, eller bruge piktogrammer til en, der er cortikalt blind, og ikke kan synsbearbejde. Det kan skabe utryghed og konflikter, da personen reagerer på baggrund af neurologiske eller udviklingsmæssige faktorer. Det er vigtigt, at personalet er trygge ved at skulle håndtere de situationer, så de kan udstråle sikkerhed og tryghed tilbage til brugeren, da grunden til konflikten i de fleste tilfælde er usikkerhed og utryghed. Der kan også opstå situationer på baggrund af psykologiske problematikker eller uopfyldte behov, der ikke kan blive opfyldt. d) Det er vigtigt i hverdagen, at være bevidst om sin magt i forhold til brugerne. Det kræver konstant refleksion at handle etisk korrekt. Vi indgår i en asymmetrisk relation, da vores brugergruppe er helt afhængige af vores hjælp og støtte i alle hverdagens gøremål, og de ikke har mange muligheder for selv at kunne vælge. Fx er brugerne tvunget til at være i de relationer, vi som personale byder dem, da vi skal yde omsorg for dem. Magten skal forvaltes med respekt og omsorg for den enkelte bruger. I tilrettelæggelsen af vores pædagogiske arbejde inddrager vi principperne fra Det ka nytte, hvor menneskesyn, etik og faglig viden og indsigt er vigtige nøgleord. - Alle tiltag, metoder og midler anvendes professionelt altså teoretisk velbegrundet. - Udviklingsmål er i overensstemmelse med brugerens udviklingsniveau. - Aktiviteter er meningsfulde og målrettede. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende kan deltage ved at iagttage, beskrive og øve sig ved at indtage en observerende rolle ved siden af sin vejleder. Det pædagogiske arbejde indeholder igangsættelse af aktiviteter, at spise/give brugerne mad, intimhygiejne, pårørendesamarbejde i mindre målestok og samarbejde på tværs i huset og med eksterne samarbejdspartnere fx fysioterapeuter. Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Som udgangspunkt bygger relationen på respekt og anerkendelse af det enkelte individ. Vi forventer, at studerende er opmærksom og bevidst reflekterer over egen praksis i relationsarbejde med såvel brugere som personale. 15

16 Hvor og hvordan kan den studerende: Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende deltager aktivt i gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer ved at bidrage med egne observationer, refleksioner og erfaringer. Hvor og hvordan kan den studerende: Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis I vejledningstimerne og til pædagogiske møder gives der mulighed for opsamling og refleksion af den studerendes erfaringer. Vejlederen tilbyder supervision og feedback på den studerendes refleksioner fra praksis. Hvor og hvordan kan den studerende: Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Vi forventer at den studerende udviser personlig indsigt i forhold til egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder og kan begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis i det daglige pædagogiske arbejde, og kan demonstrere det i det daglige arbejde og til vejledningstimer. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Sanseintegration hos børn: A. Jean Ayres. Først føler vi siden tænker vi: Susanne Freltofte og Viggo Petersen Normale og retarderede børns motoriske udvikling: Britta Holle Hvis ikke du rør mig, så dør jeg: Ylva Ellneby Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik: Holm, Holt, Olsen og Perlt Fra rejseleder til stifinder: Peter Westergaard Sørensen Fra idiot til menneske: Socialstyrelsen Frihed til at være handicappet: Jørgen Hviid Fra tilskuer til deltager: Per Lorentzen Livsværdier og ny faglighed: Ida Schwartz Omsorg og magt i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte: Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen Etik i pædagogens arbejde: Jenny Gren Pædagoguddannelsen på tværs: Bodil Høyer og Bjørn Hamre (red.) Dette er bare forslag ikke noget vi forlanger, at den studerende skal have læst. De fleste af bøgerne har vi stående på hylderne, så der er mulighed for at stifte bekendtskab med dem under praktikken. Vi forventer, at den studerende har læst: Konventionen om rettigheder for personer med handicap: Det centrale Handicapråd og Lov om Social service (Serviceloven) 16

17 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Vi arbejder ud fra 104 i lov om social service. Vores aktivitets- og samværstilbud skal tilbyde personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og øge den enkeltes livskvalitet og personlige udvikling. Samtidig er formålet at vi skal medvirke til at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan komme hjemmefra og deltage i et socialt fællesskab. Tilbudet kan have karakter af aktiverende støtte og omsorg, træning i dagligdags funktioner og lystbetonede aktiviteter. b) Begreber som udvikling, læring, omsorg, magt, etik og rettigheder udpeger problemstillinger, der gør sig gældende på tværs af hele det pædagogiske arbejdsfelt. Begreber som inklusion og eksklusioner er i fokus i forhold til det socialpædagogiske arbejde. En måde vi arbejder med disse begreber på Linden, er ved at vi tager vores brugere med ud til forskellige arrangementer, i butikker, på restauranter m.m. for at synliggøre, at de også er en del af samfundet, samt give dem oplevelser som andre mennesker også får. Når vi bevæger os rundt, kan vi konstatere, at det ikke er alle steder, der er egnede til handicappede, særlig ikke når de sidder i kørestole, der fylder en hel del. Det er så her, vi kan opleve en form for eksklusion i forhold til at kunne leve så normalt, som muligt, og kunne tage hvor hen man har lyst. I den forbindelse kan det være godt at have kendskab til bl.a. Konventionen om rettigheder for personer med handicap Samtidig er kendskab til handicaphistorien også godt at have med, når vi skal have fokus på, hvordan udviklingen på området har været, og hvordan vi kan begribe den i forhold til nutidige tendenser i samfundet, samt 17

18 pædagogens rolle i relation til brugerne. c) Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at indgå i aktiviteter. Ifølge lovgivningen skal vi arbejde udviklingsorienteret med den enkelte, også selv om det kan være minimale resultater, der kan opnås. Det kræver, at man er vedholdende og tålmodig, når nye tiltag afprøves, da udvikling hos vores brugergruppe ofte foregår over meget lang tid. Det er en ret for alle, at de tilbydes relevante udfordringer i deres dagligdag for at højne deres livskvalitet. Vi skal se vores forståelse af mennesker med nedsat funktionsevne i såvel et lærings- og udviklingsperspektiv som i et konkret metodisk og didaktisk perspektiv. Når vi arbejder med denne brugergruppe, kræver det, at vi bevidst arbejder med at afdække livsmuligheder og kompensationsmuligheder, samt arbejder med kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. d) På Linden/Lindegården definerer vi etik på følgende måde: Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at anerkende at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindens principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle, blive forstået, samt kunne have tillid til andre herunder opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne får størst mulig livskvalitet, og vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov, og opretholder og udvikler der igennem færdigheder med respekt for det hele menneske. Vi arbejder på at give den enkelte muligheden for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimerne. 2. praktikperiode: Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde ved at planlægge og udføre pædagogiske forløb på egen hånd. - at den studerende er i stand til at kunne observere og analysere situationer. - at den studerende inddrager opnået viden og erfaring, samt kan reflektere over en problematik ud fra opnået pædagogisk indsigt. - at den studerende kan planlægge og gennemføre et pædagogisk forløb, og kan løse problemer i kendte 18

19 situationer alene og i samarbejde med andre. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde 19

20 a) Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den enkelte brugers funktionsniveau, hvor selv- og medbestemmelse er i fokus. Hverdagens tilrettelæggelse bygger på respekt, anerkendelse, forudsigelighed og den struktur, der er nødvendig for den enkelte. Personalet er underlagt alle relevante regler, love og Lindegårdens værdigrundlag i forbindelse med udførelsen af arbejdet. b)vi drager omsorg for de brugere vi arbejder sammen med i hverdagen. Vi bestræber os på at tolke den enkeltes signaler og handle der ud fra. Personalet har en forpligtelse til at arbejde udviklingsorienteret til gavn for den enkelte. Dette gøres med hensyntagen til den enkeltes fysiske og psykiske tilstand og med henblik på mindsteindgriben i brugerens personlige integritet. c)vi anser os for brugernes forlængede arm og arbejder på at skabe så gode rammer for livskvalitet for den enkelte som muligt. d) Vi søger at tilbyde brugerne så bred en vifte af tilbud som muligt, ud fra de vilkår, der byder sig for den enkelte. e) Vi arbejder på at skabe fælles rammer og kultur med udgangspunkt i fælles værdier og etik med hele Lindegården og mødes i forskellige sammenhæng på tværs af afdelingerne. Det er vigtigt for os at have en positiv, stabil og synlig ledelse med tydelige rammer og værdier, hvilket har en positiv afsmittende effekt på såvel medarbejdere som brugere. f) Eksternt og internt samarbejde har afgørende betydning for brugernes hverdag og livskvalitet. Vi har fokus på brugernes selv- og medbestemmelse og magtforholdet/relationen mellem brugerne, os selv og andre professionelle samarbejdspartnere. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende bidrager i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde ved at planlægge og udføre pædagogiske forløb på egen hånd og er i stand til at kunne observere og analysere situationer. Hvor og hvordan kan den studerende: Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende inddrager opnået viden og erfaring i et pædagogisk forløb og reflekterer over en problematik ud fra opnået pædagogisk indsigt. 20

21 Hvor og hvordan kan den studerende: Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende kan i samråd med vejleder planlægge og gennemføre en pædagogisk proces. Dokumentation kan ske ved udarbejdelse af handlingsplan eller forløbsbeskrivelse. Evaluering foregår til vejledningstimer og pædagogiske møder med andre medarbejdere. Vejleder tilbyder at analysere handlingsplan. Hvor og hvordan kan den studerende: Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende kan dokumentere via praktikdokument, faglige og personlige udviklings- og læringsmål og logbog. Vi forventer, at den studerende kan demonstrere det planlagte forløb og derefter redegøre og formidle den udførte pædagogiske praksis ved vejledningstimer samt til pædagogiske møder. Hvor og hvordan kan den studerende: Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Til vejledningstimer og pædagogiske møder skal den studerende begrunde det selvvalgte planlagte pædagogiske forløb, og der efter forholde sig kritisk og etisk til egen og praktikstedets handlemåde, pædagogiske teorier, praksis og tænkemåder. Vejleder tilbyder supervision og feedback på den studerendes udførte praksis og refleksioner. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Sanseintegration hos børn: A. Jean Ayres. Først føler vi siden tænker vi: Susanne Freltofte og Viggo Petersen Hjerner på begynderstadiet: Susanne Freltofte og Viggo Petersen Normale og retarderede børns motoriske udvikling: Britta Holle Hvis ikke du rør mig, så dør jeg: Ylva Ellneby Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik: Holm, Holt, Olsen og Perlt Fra rejseleder til stifinder: Peter Westergaard Sørensen Fra idiot til menneske: Socialstyrelsen Frihed til at være handicappet: Jørgen Hviid Fra tilskuer til deltager: Per Lorentzen Livsværdier og ny faglighed: Ida Schwartz Omsorg og magt i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte: Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen Etik i pædagogens arbejde: Jenny Gren Bøger om tværprofessionelt samarbejde Professionen som magtfaktor Pædagoguddannelsen på tværs: Bodil Høyer og Bjørn Hamre (red.) Dette er bare forslag ikke noget vi forlanger, at den studerende skal have læst. De fleste af bøgerne har vi stående på hylderne, så der er mulighed for at stifte bekendtskab med dem under praktikken. Sanseintegration hos børn: A. Jean Ayres, vil være rigtig god at have kendskab til inden start på 21

22 praktikken. Vi forventer, at den studerende har læst: Konventionen om rettigheder for personer med handicap: Det centrale Handicapråd og Lov om Social service (Serviceloven) 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Vi arbejder ud fra 104 i lov om social service. Vores aktivitets- og samværstilbud skal tilbyde personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og øge den enkeltes livskvalitet og personlige udvikling. Samtidig er formålet at vi skal medvirke til at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan komme hjemmefra og deltage i et socialt fællesskab. Tilbudet kan have karakter af aktiverende støtte og omsorg, træning i dagligdags funktioner og lystbetonede aktiviteter. b) Begreber som udvikling, læring, omsorg, magt, etik og rettigheder udpeger problemstillinger, der gør sig gældende på tværs af hele det pædagogiske arbejdsfelt. Begreber som inklusion og eksklusioner er i fokus i forhold til det socialpædagogiske arbejde. En måde vi arbejder med disse begreber på Linden, er ved at vi tager vores brugere med ud til forskellige arrangementer, i butikker, på restauranter m.m. for at synliggøre, at de også er en del af samfundet, samt give dem oplevelser som andre mennesker også får. Når vi bevæger os rundt, kan vi konstatere, at det ikke er alle steder, der er egnede til handicappede, særlig ikke når de sidder i kørestole, der fylder en hel del. Det er så her, vi kan opleve en form for eksklusion i forhold til at kunne leve så normalt, som muligt, og kunne tage hvor hen man har lyst. I den forbindelse kan det være godt at have kendskab til bl.a. Konventionen om rettigheder for personer med handicap 22