Historien om Samarbejdsrådet for Husumvold kirke.

Transkript

1 Historien om Samarbejdsrådet for Husumvold kirke. Jeg skriver dette i slutningen af 2008 efter min erindring og efter bedste hukommelse med støtte fra visse protokoller og regnskaber. Det er altså min personlige opfattelse, som måske vil kunne være anderledes end andres. Når jeg overhovedet arbejder i det frivillige sognearbejde i Husumvold sogn skyldes det mine svigerforældre Else og Jørgen Hansen. Som så ofte er kvinden lidt i baggrunden, men min svigermor har været med i mange forskellige dele af sognets arbejde. Else og Jørgen Hansen kom i 1930 verne til Tølløsevej, som ligger i Brønshøj sogn, men det blev Husum sogn, som de knyttede sig til. Jørgen var kasserer for FDF i sognet, og måske var han også med i menighedsrådet. I hvert fald kan jeg huske, at vi var henne at se det hus, som fru Abitz hentyder til i sine erindringer, hvor pastor Abitz først boede ikke så langt fra Tølløsevej. Under alle omstændigheder blev Jørgen i 1948 den første menighedsrådsformand i det nye sogn, senere kaldet Husumvold sogn, og det fortsatte han med i over 30 år, til sygdom tvang han til at fratræde. Da jeg blev forlovet og senere i 1959 gift med deres datter Inge, som var KFUK-Spejder i sognet blev det naturligt, at jeg også tilsluttede mig sognet. Inden jeg begynder min beretning, vil jeg lige give et par forhistoriske bemærkninger om Husum Gruppe under KFUM-Spejderne i Danmark, der blev oprettet den 8. november 1944 i Husum sogn. Første bestyrelse, som kaldes et grupperåd, bestod af: Skrædermester Jensen på Gevningevej 3 Kordegn Sally, som repræsentant for menighedssamfundet Pastor Jørgen Kornum, gruppefører Henrik Høfner Jensen, tropfører. Møderne blev afholdt i skrædermesterens kælder, men fra februar 1945 flyttedes møderne over i menighedslokalerne ved kirken på Korsager allé. I løbet af 1946 kommer der en ulveflok til. Der er jævntlig ledermangel, men gruppen vokser langsomt uden at blive stor er forvirret i dagbogen og medlemstallet falder. På dette tidspunkt bliver Kirken på Husum Vold en realitet, idet nogle træbygninger fra Kløvermarkens flygtningeområde stilles op, så de i dagtimerne kan bruges som menighedsbørnehave, og om helligdagene kan den ene sal bruges som kirkesal, idet et alter kan afdækkes, og der er et harmonium til salmesangen. I 1949 fortsætter spejdernes lederproblemer, og FDF i Husum lover at afholde nogle møder for spejderne, mod at de bærer deres forbundsdragt. Det er også noteret, at spejderne nu deltager efter bedste evne i kirkens basar, som vi nu kalder Høstmarkedet. De har skydetelt og hulebio i bunkeren, hvor der holdes spejdermøder. Sådan går årene. i 1951 fortælles om en ungdomsforening ved kirken. I 1953 holder Kaj B. Larsen op efter 7 år som gruppefører og, hvor han 3 gange har reddet gruppen fra lukning. Fra Brabrand kommer en ny fører Fritz Nielsen. Juni 1958 fratræder gruppefører Gunnar Jørgensen pludseligt. Gruppen har nu en trop og 2 flokke. Senest udskrevet den :36:00 Side 1 af 9

2 Da jeg fratræder militærtjenesten 30. oktober 1958, melder jeg mig til tjeneste i Husum gruppe, som netop mangler en gruppefører. Gruppeprotokollen nævner mig første gang d. 8. jan Husumvold kirke og sogn. Herefter er det så min egen hukommelse og notater, som kan bruges. Grundstenene til den nye Husumvold kirke ved Gadelandet bliver lagt, og vor ledermøde den 4. maj bliver brugt til at se det på TV, som var nyt dengang. Vi begynder at sælge juletræet ved bunkeren, hvilket vi fortsatte med til børnehaven brændte. Så flyttede vi til hjørnet Frederikssundsvej / Mørkhøjvej et par år, men efter mere end 20 års salg sluttede dette kapitel. Så i 1960 står den nye kirke færdig. indviet den 20. marts Den blev bygget med hjælp fra Kirkefondet, som hjalp med at få samlet de over kr ind over hele landet. Ja, det blev også solgt en lodseddel med en bil som gevinst. Kirkebyggeriet blev gennemført, fordi der var en aktiv frivillig skare i menigheden, som så det som en stor og vigtig opgave, da det gamle sogn jo var blevet meget stort. Arkitekt Holger Jensen, som var datidens kirkearkitekt, tegnede kirken. Til forskel fra de gamle landsbykirker, har vi nu faciliteter i og ved kirken. Det var der også snart meget brug for. Der kom hurtigt en Moseklub og en ungdomsklub, som kunne fylde alle lokalerne i stuen. Der var så en længere diskussion om, hvordan kælderlokalerne, som i virkeligheden var beregnet som beskyttelsesrum, skulle benyttes. I protokollen står, at efter mange diskussioner har drengespejderne fået tildelt et lokale i kælderen. Drengene havde 1 trop og 2 flokke. Pigerne havde 2 troppe og 1 flok. De 2 pigetroppe fik de små endelokaler, som kunne bruges til patruljerne, Det store lokale fik grønsmutterne, som var den største enhed. Drengene fik så det næststørste lokale, som så skal bruges til trop og patruljer. Jo, der var megen trængsel hver aften. En senere bemærkning i Samarbejdsrådet var: Nu er spejderne en gang henvist til kælderen. Vi skulle ikke ødelægge noget i de pæne nye stuer. Samarbejdsrådet oprettes i Det er der brug for, da der er nogle udgifter til menighedsrådet for lys, varme, osv og der skal jo også gøres rent. Drengespejderne har allerede puslet med tanken om at få sig en spejdergrund. Vi kommer nærmere til det, da vi indleder et samarbejde med Bellahøj gruppe, som har en i Ganløse. Det ender med en sammenslutning og samtidig overtagelse af Grunden. I 1970 holder spejderne en gamle grønnes fest i kirken med varm mad og vin. Det gav panderynker hos de ældste. Mad i kirkerummene var ikke god skik dengang. Nu er det nærmest et kæmpe gode. Med dannelsen af Samarbejdsrådet er der også et organ til at afholde Høstmarked. Nu skal pengene ikke bruges til byggeri, men til støtte til medlemsgrupperne og til afholdelse af fælles udgifter. Man yder efter evne og nyder efter behov. Der er jo nogle særlige regler for lokalers brug, hvis præsterne ikke kan enes, men i Husumvold sogn blev det Samarbejdsrådet, som på menighedsrådets vegne tog vare på den daglige brug. Derfor blev der udarbejdet Vedtægter angående Husumvold kirkes menighedslokaler. Der er et bilag om dette. I en duplikeret skrivelse rettes i november 1960 henvendelse til Husumvold kirkes venner. (bilag) Vi holder Julemarked d. 3. december. Jeg tror, at der kom problemer med tidspunktet af hensyn til almene godgørende indsamlinger. Senest udskrevet den :36:00 Side 2 af 9

3 Indbyderne var: Otto Abitz, sognepræst Arne Børsting, res. kappelan Jørgen Hansen, menighedsrådsformand Otto Nielsen, kirketjener Egon Nielsen, kordegn Der var det mærkelige ved de to sidste, at da Egon ikke ville læse indgangsbøn og udgangsbøn, så gjorde Otto Nielsen det i mange år. Det ser ud til, at Abitz er første formand, næstformand Børsting, Hans Holm er kasserer og sekretær er Almann Olesen i Samarbejdsrådet. Fra begyndelsen var præsterne fødte medlemmer og sognepræsten var født formand. I øjeblikket har jeg først regnskab for Høstmarkedet fra Det gav ,87 kr i overskud. Regnskabsfører var N.C.Nielsen, som var en meget omhyggelig mand. Han og Fritz Nielsen kunne sidde langt ud på aftenen for at få 1-øren til at passe. Revisionen foretoges af menighedsrådsformand Jørgen Hansen. Der skulle føres omhyggeligt regnskab, for myndighederne skulle kunne se, at pengene endte det rigtige sted. På dette tidspunkt er der stadig nogle poster vedrørende byggeriet af kirken. Kirkebladet, som bliver uddelt af frivillighedens vej koster også penge for at blive trykt. Menighedsrådets formand Jørgen Hansen søger i jan 1968 på menighedsrådets vegne om kr til bladet. Menighedsrådet giver kr, men det er ikke nok. Der er ikke noget udstyr i kælderlokalerne, så Samarbejdsrådet søges om hjælp til indkøb af vægtavle, Nye testamenter, koste og fejebakker samt, hvad der i årevis er en mangel, borde. Det er Grønsmutterne, som søgte. I 1965, hvor det civile ungdomsarbejde er meget stort, opstår der nogle tanker om at købe en hytte et eller andet sted. Planerne er så uklare, at vi fra spejdernes side stillede mange spørgsmål. Der kom ikke svar, og sagen forsvandt igen. 10. januar 1968 søger Otto Abitz, som er formand for menighedsbørnehaven, som holder til i barakkerne på volden om, at der oprettes en byggefond, hvor der indsættes mindst kr. Der er store tanker / planer om bygning af endelig børnehave, fritidshjem og evt. ungdomsklub, måske på fodboldbanerne ved kirken. Der oprettes en sådan konto, som senere skal vise sig at give nogle besværligheder. Den altsamlende gruppe i sognet er de voksne, ældre i menighedskredsen. Der er især dem, som stod bag fremskaffelse af midlerne til kirkebyggeriet. I januar 1969 er F.R.Rieck formand. Han foreslår, at der på årsmødet besluttes, at Samarbejdsrådet får 3 af årets mødet til at afholde arrangementer for sognets arbejdsgrupper. Som navnet siger, var det jo en nærliggende tanke, at lave noget fælles for alle arbejdsgrene. Rieck mente også, at det ville have betydning, at kirken havde noget at vise udadtil. Senest udskrevet den :36:00 Side 3 af 9

4 Dette er et område, hvor Samarbejdsrådet aldrig fik stor betydning. Det har stort set kun taget sig af at tjene penge ved Høstmarkedet og at samle og uddele penge til enhederne. Af regnskaberne i 1965 og fremad kan man se, at flg. arbejdsgrupper i hvert fald har fungeret. I notesbogen er også nævnt grupper: Drengespejderne Grønsmutterne Pigespejderne Moseklubben, Ungdomsklub og bordtennisklub Håndarbejdskredsen Unge Hjems sykreds Menighedskredsen Mødreklubben Mødresykredsen Kirkesagens sykreds For at Høstmarkedets boder kunne få et ensartet præg lavede især lederne fra Moseklubben nogle fine hylder til opsætning ved skydedørene til kirken og andre hylder ved radiatorerne. Der blev også lavet masoniteplader til forkanten af bordene. De sædvanlige boder var store tombola, dukkebod, håndarbejdsbod, mv. Cafeteriet var i Pejsestuen. I kælderen var det spejderne, som havde aktiviteter som, bio, skydetelt, pilekast, boldkast slå søm i, og andre børneaktiviteter. Senere begyndte loppemarked og vi har også haft bing. Resultaterne i årene fra og 1964 og frem Jeg har lavet en særlig side med resultaterne i alle kendte år. I 1977 er det stadig N.C.Nielsen, som er regnskabsfører for Høstmarkedet og Jørgen Hansen er revisor. Herefter er det Fritz Nielsen, og pastor Harald Hjort er revisor. Senere Søren Hansen, Helle Petersen, Folmer Visholm og sidst Søren Hansen. I Mange år var KFUM-spejdernes kasserer Niels Beierholm en dygtig revisor, som sørgede for, at regnskaberne blev rigtige. Det er ikke så enkelt at arrangere Høstmarkedet. Der skulle ansøgninger til hos politiet og brandvæsen. I en lille notesbog er der skrevet lidt herom. Man skulle søge om tilladelse til lotterier, udskænkning af spiritus og servering af mad. Det er Otto Abitz, som skriver i hæftet og som sørger for tilladelserne. Siden skal der også indsendes regnskaber, gevinstlister mv. I mange år havde vi en arbejdsgruppe, som lavede en fælles lodseddel, som blev uddelt ved første menighedsmøde i september, så den kunne udløbe ved Høstmarkedet. I de første år blev indsamlingen af gevinsterne til Høstmarkedet fordelt på mange personer. Hver giver havde et kort. Det blev på et møde råbt op, og en meldte sig til at henvende sig til giveren. Således var det ofte en med kendskab til giveren, som samlede ind. På et tidspunkt omkring var der et lodseddeludvalg: Else Holm, Villy Nielsen, Schou Hansen og Wandall. Senere var der bare en person, som ordnede hele selv. I mange år var det pastor Hjorth. Af andre medvirkende med særlige opgaver er noteret: F.R.Rieck, N.C.Nielsen, Eigil Jensen, H. Holm, kordegn Rasmussen, som også blev kasserer for Samarbejdsrådet. En årsag til valget af Rasmussen var, at der efter Samarbejdsrådets bestemmelser - skulle 2 underskrivere til, for at penge kunne hæves. Disse to mødtes jo tit i kirken. Senest udskrevet den :36:00 Side 4 af 9

5 I 1975 er Anne-Vibeke Kirkemann og Birgit Jensen og Hjort kommet i udvalget. Herfra og til sin pension, var det pastor Hjort, som sørgede for administrationen af sagerne. Her er Løvlund Petersen og Inge Nielsen i Store tombola og Ingrid Carstens i Mødrekredsen. Spejderne forsøger sig med en julegavebod. Dukkeboden styres i mange år af Else Hansen. Organist Henning Nielsen er en gudsbenådet AM-lotterisælger, og Jørgen Hansen trækker lodderne. Den sædvanlige måde at gøre Høstmarkedet klar på var, at hylder og borde og alle omflytninger foregik om torsdagen. Om fredagen blev gevinsterne stillet op. Herefter var problemet, at der ikke var alarm på kirken, så det blev unge spejdere, som holdt nattevagt. Ret spændende at være alene i kirken. Flere navne er Tove Rasmussen fra Børnehaven og Evelyn Johnsen. I 1977 lukker Kirkesagens Sykreds. I 1976 redegør Else Holm for de båndlagte midler til Børnehaven, samt midler til forbedring/fornyelse i Pejsestuen og køkken. Der kommer mere senere. Menighedsrådet har arbejdet på at få et bedre orgel. Menighedsrådsformand Jørgen Hansen fortæller, at Samarbejdsrådet vil få kr tilbage. I 1978 er det Hans Holm og Fritz Nielsen, som er kasserere på dagen, og Frits laver opstillingen af regnskabet. I 1978 begynder drøftelser om Høstmarkedets form og fremtid, da nogle mente, at der var for få, som tog ansvar for Høstmarkedet. Skal man fortsætte, eller springe over et år, og hvem ønsker egentlig dette marked, var spørgsmålet! H.P.Andersen er i hæftet refereret for at hævde, at hvis man ikke holder marked hvert år, vil det forsvinde.. Nogle mente, at det ville stimulere interessen med et fadderskab for et barn i Indien. I referatet fra august 1978 kommer nye navne: Svend G. Johnsen, som bliver menighedsrådsformand efter Jørgen Hansen. Linda Nielsen, Sven Erik Jensen, Sonja Hansen, Svend Nielsen kirketjener, pastor Bodil Due, H.Hjorths frue, Alex Jensen ( Sv.E.Js far) fru Nygaard, fru Jørgensen og fru Aakerberg. Det er Søren Hansen, som leder mødet, og sådan er det fremefter. I 1979 tales om støtte til kirkesagen i Tingbjerg. Due rejser og Otto Eies navn dukker op. Der ønskes flere hylder og borde. Nye navne er Kirsten Sørensen fra plejehjemmet, Hans Anker Jørgensen (præst i Tingbjerg), Inger Riegels (kordegn), Holger Voldum, Eva Nielsen, Henning Jensen. I 1981 prøves nittelotteriet, som stadig bruges. Vi har også med forskelligt held haft folkedansere og kor til at deltage. Rigmor Eies navn er kommet til. I 1983 får vi en aftale med, at fællesenheden spejdere i Tingbjerg, kan få vinboden, og indkomsten må den beholde. Nye: Leif Wiingård og Leif Enselmann. Der er kommet et antikvariat til, og kælderen bruges til loppemarked. Børneaktiviteterne er ikke her mere. Af og til laver Gert aktivitet for børn. I 1987 møder vi navnene Helle Petersen, revisor, Ruth Birk, Hjørdis Mikkelsen og Wisholm med kone. L. Dipo. Så får vi skrabelodder som lodseddel i Det fortsætter nogle år, men ellers er der ikke megen fornyelse ud over nye personerne: Jytte og Kurt, Stig Boel, Alice Knudsen, Bente Hansen, Else Jacobsen, Lydia Thomsen. Senest udskrevet den :36:00 Side 5 af 9

6 Der bliver færre og færre medarbejdere, og forberedelsesarbejdet forenkles og foretages af nogle få personer. Ansøgninger bliver efterhånden unødvendige, da vi ikke har lodseddel mere. I de sidste mange år har Inge og Søren Hansen stået for administrationen før Høstmarkedet og nogle få spejdere Morten Jensen + Ole kirketjener har lavet hovedparten af det praktiske arbejde med opstilling. Det drøftes ikke mere, om der skal være et Høstmarked, for historien har vist, at det har stor betydning for gamle sognebørn, som gerne kommer en timestid til mødet med andre. Økonomisk betyder det, at årets udgifter til det frivillige kirkelige arbejde stort set er dækket af Høstmarkedets overskud. Jeg vender mig nu mere til Samarbejdsrådets historie. Da kirken skulle benyttes af mange blev der hurtigt brug for ordensregler, dels for, hvornår lokalerne kunne bruges, men også hvorledes det skulle ske. Der er en side med regler. Under hele kirkesagen, var Menighedskredsen en bærende kraft. Dens årsmøde blev det sted, hvor de forskellige arbejdsgrene kunne mødes. Menighedsrådet tog sig af de praktiske sager, som vedrørte Folkekirken. Der manglede så noget, som kunne varetage det frivilliges funktioner. Det blev så Samarbejdsrådet. Menighedskredsens medlemmer er efterhånden af de ældre, så nogle må tage vare på dens opgaver. Som det fremgår at Riecks brev, bliver flere afteners arrangement overladt til Samarbejdsrådet. En drøm var, at dette råd kunne fremme samarbejdet mellem arbejdsgrenene, men det kom aldrig til at lykkes. Man skulle passe på, at der ikke kom for mange i rådet, så det ikke blev arbejdsdygtigt, og ingen måtte kunne dominere, derfor måtte ægtefæller ikke begge være medlem. Da Inge Hansen repræsenterede pigeespejderne, kunne jeg, Søren Hansen ikke være repræsentant for drengene. Som nævne var præsterne fødte medlemmer. Der var altså ikke fra begyndelsen en klar forskel mellem frivilligt og folkekirkens arbejde. Der er en kopi af Love for Husumvold Kirkes Samarbejdsråd fra Måske var der nogle love før, og der er sket flere små ændringer med tiden. Heri er det senere blevet præciseret, at der er tale om det frivillige arbejde ved kirken. Det er en vigtig pointe, som er blevet fastholdt hele tiden fremover var, at en præst kunne dog også være medlem uden stemmeret. Rådet fastsatte sin egen forretningsorden, men det havde ingen beføjelser over for arbejdsgrenene. En meget vigtig del var økonomien. Derfor var der meget snævre rammer for, hvordan pengene kunne bruges og anbringes. Kassebeholdningen skulle være på få hundrede kroner, og der skulle to underskrifter til at hæve penge. Pengene skulle også anbringes på særligt sikre vilkår. På årsmødet skulle ansøgninger om tilskud være indsendt fra grenene. Fra starten var der en kollosal aktivitet i ungdomsklubben, som kunne fylde den store sal. Moseklubben var også meget aktiv. Måske var det fra denne side, at der kom et forslag om at købe en lejrgrund. i 1965 redegjorde Børsting for nogle tanker om køb af en grund, men der var så få oplysninger, at spejderne stillede så mange spørgsmål til sagen, at den blev henlagt. Senest udskrevet den :36:00 Side 6 af 9

7 På grund af reglen om ægtefæller, var M-spejdernes repræsentant i en periode Rieck, Fritz Nielsen og Leif Sørensen eller en anden, så derfor var vi måske lidt skeptiske over for grundsagen. En vigtig del af sognearbejdet var Kirkebladet, som egentlig var menighedsrådets problem, men rådet havde ingen penge. Derfor søges Samarbejdsrådet om støtte både økonomisk, men også til uddeling. Det er Rieck som fordeler. Senere Sv. Løvlund. Der bliver også lavet et fælles sogne blad. Det var ikke let at få det delt uf af frivillige, så senere bliver spejderne betalt, som postvæsenet for uddelingen, inden det ender med at komme i lokalavisen. I Samarbejdsrådets regnskab er der sat nogle penge til side til det påtænkte børnehaveproject. Det er ikke så let at gennemskue i regnskaberne på dette område. Reglerne for byggeri havde imidlertid ændret sig, så det formål, som pengene i sin tid var afsat til, er efter nogle medlemmers opfattelse, ikke mere til stede. Det giver meget larm i rådet, og nogle synes, at Samarbejdsrådet tager pengene fra Børnehaven. Løsningen bliver, at der afsættes kr, som børnehaven bare kan søge frigivet. Når pengene er brugt, må de søge, som alle andre. Sagen synes at begynde med, at reglerne for brug af de forskellige konti gøres enklere. Det sker ved at Hjorth i 1979 ( Bilag 52) får Samarbejdsrådets bemyndigelse til alene at råde over samtlige konti. Han ændrer efterfølgende den 21/ ( bilag 53) en kontos navn til Børnehavekonto v/ Else Holm. Dette forhold gør Folmer Visholm, som er kasserer i en periode, opmærksom på den 26/8 1992, idet han ikke kan forstå bankens oplysninger. Resultatet bliver, som nævnt ovenfor efter en del diskussioner og vrede. Det var et af de store stridspunkter, som var ved at splitte rådet. Det tynder ud i arbejdsgrenene, så der er ikke mange i Samarbejdsrådet, og for ikke at det skal være for fjernt for almindelige kirkegængere, arbejdes der på at lave lovene om. En mening var, at Samarbejdsrådet skulle nedlægges, da det alligevel ikke lavede samarbejde, og så skulle det bare bestyre pengene. Der laves love, som gør det muligt at vælge 2 personer fra menigheden. Det fortsætter så igen nogle år. Der blev måske lavet love før 2003, men her er der i hvert fald et ændringsforslag. Præster og menighedsråd kan have en observatør. Der sker lettelser i brug af rådets midler. Det bliver virkeligt svært at få Samarbejdsrådet til at fungere. Der opstår derfor den tanke, at det skal overføres til menighedsrådet. Faktisk skrives i protokollen, at Samarbejdsrådet vedtog at opløse sig, og at lægge opgaverne over til aktivitetsudvalget. Det bliver Else Jacobsens sidste arbejde i rådet; hun er nu over 90 år. Der er dog en procedure om nedlæggelse, som gør, at beslutningen ikke kommer til udførelse, men der kommer nye drøftelser, som ender med lovændringer i 2008, hvor der sker en drastisk forenkling, idet Samarbejdsrådet får 3 medlemmer, og i praksis er en af disse leder af Høstmarkedet. Rådet bestyrer midlerne. I 2008 blev valgt Søren Hansen, Gerd Hansen og Lydia Thomsen. Senest udskrevet den :36:00 Side 7 af 9

8 En kort gennemgang af Samarbejdsrådets regnskaber. Det første, jeg har er fra Der er en udgift på til et klaver, og formuen er kr 1965 er der en udgift til byggeattest på kr og formuen er vokset til kr I 1969 afsættes kr til børnehavefond, og formuen er kr Først i 1972 er der noteret, hvem der sikkert er formand og kasserer. Pastor Hübertz Knudsen og kordegn Martin Rasmussen. Denne konstellation var praktisk, da reglerne om pengeforbruget var så skrappe; så mødes de da tit. N.J. Carstens er formand et årstid. I 1973 vælger man at købe obligationer for kr, og formuen er I 1975 afsættes kr til et nyt orgel. Formuen kr. Pastor Bodil Due, Pastor Hübertz Knudsen og N.C.Nielsen er underskrivere på regnskabet. I de følgende år nævnes arbejdsgrene som: Kirkesagens sykreds, Mødrekredsens sykreds, KFUK-spejderne, KFUM-Spejderne, Menighedsplejen, Unge Hjems sykreds, Kirkebladet, Søndagsskolen, konfirmandhold, ungdomsgudstjenester. Det er grupper, som på forskellig måde bliver tilgodeset. I 1978 kommer nye love. Nogle synes, at vi skulle støtte DMS-fadderskaber. Der afsættes kr og formuen er Underskrivere er Pastor Harald Hjorth, N.C.Nielsen og pastor Bodil Due. Martin Rasmussen fratræder bliver Søren Hansen formand afsættes kr til sæsonprogrammer, og Tingbjergs kirkekreds får kr. Underskrivere herfra til 1985 er Hjorth og Grethe Sørensen. I 1982 er formuen er kr støttes Tingbjerg spejderfællesenhed med kr og det frivillige sognearbejde i Tingbjerg med kr. En udgift, som i årene blev diskuteret meget var telefonen i køkkenet. I 1984 var udgiften kr 1985 havde en udgift til handicapkørsel af personer til ikke folkekirkelige arrangementer f. eks. Fredagsmøder i ældreklubben. Der blev afsat kr, DMS er nu oppe på kr og formuen er kr. Fra 1986 til 1990 er det Birgit Jensen og Niels Beierholm, som underskriver regnskabet. Af særlige udgifter nævner jeg: Sierra Leone, som er et spejderhjælps arrangement med 700 kr. Vi betalte til kirkekasssen for lys, varme mv kr. I 88 nyanskaffelser for kr og en ny mødreklub fik 500 kr. Formuen er nu kr. KFUM-spejdernes kasserer er revisor for Samarbejdsrådet helt frem til omkring Senest udskrevet den :36:00 Side 8 af 9

9 I er Folmer Visholm kasserer. I en bemærkning til regnskabet står beslutningen, at der afsættes kr til børnehaven. Det var så meningen, at den kunne søge om at få frigivet penge fra denne konto. Formuen er i 1991 den højeste nogensinde: kr 1992 ønsker menighedsrådet børnebibler til dåbsbørn. Vi er villige til at betale i første omgang, men anbefaler en ændring af menighedsrådets budget. Der er også ønske om at betale en korleder til et børnekor, men det afviser vi, da vi ikke vil betale nogle for et arbejde og andre ikke. Så et par usikre år for en ny kasserer i Samarbejdsrådet, hvor Søren Hansen sikkert ordnede noget af regnskabet, men det går ikke så godt, så Niels Beierholm giver i 1995 en hel A-4 side med anvisninger på, hvordan regnskabet skal føres ordentligt. Det skete så, og Else Jacobsen bliver så kasserer fra 1997 til Hun og Niels Beierholm sørgede for et ordentligt regnskab. I disse år har M-spejderne har nogle store aktiviteter, så de får i kr og året efter til et kanohus kr, helt i overensstemmelse med formålet med Høstmarkedet og Samarbejdsrådet. Desværre er der ikke mange andre aktive arbejdsgrene, men Gerd Hansen har gang i en legestue. Et punkt, som ofte gav anledning til diskussion var, at spejderne fik et tilskud på kr, som de så brugte til at betale rengøring med, som kostede nærmest det samme beløb. Det beløb kunne fratrækket i kommunetilskuddet, som var 75% af udgifterne. Det var svært at forstå for nogle i Samarbejdsrådet, som næsten mente, at spejderne snød. Høstmarkedet giver stadigt godt, og formuen er i 2006 på kr, men så er det på tide, at Else Jacobsen med sine over 90 år siger stop. Efter et par urolige år, hvor der bredte sig en usikkerhed om, hvem og hvad Samarbejdsrådet var, blev der den 11. marts 2008 holdt et møde, hvorefter nogle nye vedtægter blev foreslået. Således gælder lovene fra 30/3 2008, og valgt til Samarbejdsrådet blev Søren Hansen som formand og Høstmarked leder, Gerd Hansen og Lydia Thomsen. Birgit Jensen blev revisor. Kasserer blev Torben Gamst Jensen, som tidligere overtog hvervet efter Else Jacobsen. Da der ikke er mange arbejdsgrupper, bliver Samarbejdsrådets arbejde bare at afholde Høstmarked og Sognemøde vælges: Søren Hansen, Gerd Hansen, Lydia Thomsen,- revisor Birgit Jensen og kasserer er Torben Gamst vælges Christa Kjelmann i stedet for Lydia Thomsen og 2012 ingen ændringer er der nyt. Nogle små rettelser i lovene medfører, at man kan vælge formand og leder af Høstmarkedet, hver for sig. I år blev det så Søren Hansen fm. Morten Jensen høstmarked, Gerd Hansen medl. Birgit Jensen revisor, og Torben Gamst Jensen kasserer. Hermed slutter jeg min beretning feb. 2013, som er skrevet ud fra hukommelsen med nogen støtte i gamle regnskaber og papirer. Det meste ligger på kordegnekontoret. Søren Hansen Senest udskrevet den :36:00 Side 9 af 9