Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder n u m m e r 1 m a rt s å rg a n g JaKob - radering af Rembrandt

2 Nyt kirkeblad for Herning og Gjellerup valgmenigheder I kirkebladets redaktion, i og omkring de to valgmenigheders bestyrelser har der igennem længere tid været kritiske overvejelser vedrørende bladets indhold og især layout. Tiden syntes at være kommet til en fornyelse af flere grunde. Bladet passede ikke længere til de to introduktionsfoldere og til hjemmesiden. Den stadigt mere avancerede teknik lagde op til et tættere og hurtigere samarbejde mellem bladredaktion og hjemmesideredaktion, og da vores hidtidige samarbejdspartner Kurt Kristensen gik på pension, lå det lige for at gennemtænke bladet helt forfra. Samtidig har de tekniske fremskridt gjort bladproduktion billigere, så vi kan lave et bedre blad uden stigning i omkostningerne. Sammenlignet med andre blade kom vores kirkeblad til at fremstå som uudviklet, som om vi ikke havde taget bestik af mulighederne i moderne bladproduktion. Ligegyldigt om det faktisk har forholdt sig sådan, er det ikke godt for netop et blad at fremstå som uudviklet. Virkeligheden er som bekendt også det indtryk noget fremkalder på nogen, og da bladet henvender sig både til os selv og uundgåeligt til offentligheden, var der god grund til kritisk at vurdere dette indtryk. Det er vigtigt at få sagt, at dette nye blad er blevet til i naturlig forlængelse af det foregående. Kirkebladet begyndte i sin tid som et lejlighedsvist brev til menighedens medlemmer fra den daværende præst. Siden blev det et rigtigt, regelmæssigt udkommende blad, skrevet og redigeret først og fremmest af præsten. I de seneste år er hele redaktionen blevet meget mere inddraget, og det har vist sig mest praktisk, at de to formænd sammen med præsten udgør redaktionen. Bladets betydning er blevet større, og der er mere at koordinere. Denne udvikling vil fortsætte samtidig med, at det i dagens Danmark er blevet nødvendigt offentligt at vise, hvem man er. Det er et vilkår, som byder på små, men stadige forandringer, hvad både redaktion og bestyrelser er opmærksomme på. Det betyder, at det nye blads layout ikke nødvendigvis er det endelige, ligesom der fortsat kan ske ændringer i redigering og indhold. Det må vi forholde os til efterhånden og med skyldig hensyn til, at en del af bladets indhold skal reflektere evigheden. Undervejs modtager vi gerne kritik og forslag til forbedringer. Endelig skal der rettes en tak til Kurt Kristensen for et godt samarbejde, idet vi byder velkommen til Finn Broløs, vores nye grafiske ankermand. Redaktionen 2

3 Om skyld og tilgivelse Prædiken over Johs. 4,5-29 morten Kvist Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed. Sådan sammenfatter Jesus omtrent sine ord til den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd, uden at hun rigtig forstår, hvad han taler om. Det skal nu ikke lægges hende til last. Jesu ord er så komprimerede, at vi også kun langsomt kan følge med. Sagt på en anden måde: Hele optrinnet er tungt af historie, selvom samtalen mellem Jesus og kvinden er mild og let i tonen. Det milde og lette er på baggrund af den dybeste alvor, som igen går tilbage til patriarken Jakobs ganske særlige historie. Det er denne gamle begyndelse, som Jesus finder anledning til at forny, idet han giver fornyelsen til kvinden ved Jakobs brønd. Han tilfører hendes liv alvor uden at tage letheden fra hende. Hvoraf kommer nemlig den ånd, som Gud er? Hvordan kan vi begribe Guds ånd, endsige da tage den til os? Eller hvad er det, som skaber ånd i et menneske? Ånd er stemning og atmosfære og altså noget, som altid og umiddelbart er tilstede i et menneske og blandt mennesker. Hvor der er mennesker, er der altid ånd. Men der er mere at sige, for hvad er det f.eks., der gør at barnets og den voksnes ånd aldrig er den samme, selvom det er samme menneske? Hvoraf kommer forandringen fra barn til voksen, fra midaldrende til olding? Den kommer af skylden. Og et menneskes skyld kræver at komme til bevidsthed og at blive omsat til sprog. Det er skylden, som tvinger ånden frem og gør mennesket bevidst både om skyld og ånd. Skyld skaber ånd, for ingen - eller kun ganske få - kan leve et ganske almindeligt liv uden at forholde sig til sin egen skyld. Helt banale forhold viser det: Hvem har ikke allerede som barn og uden at have gjort det mindste følt sig skyldig ved synet af en politibil? Hvem har ikke følt sig bare lidt skyldig, når læreren spurgte udover klassen: Hvem har gjort det? Svaret på den slags spørgsmål er oftest: Det er ikke mig!, skønt der ikke spurgtes om, hvem det ikke var. Lidt skyldig føler man sig altid. Eller vi har en grundlæggende skyld, der påkalder sig opmærksomhed ved den mindste anledning. Og så er ånden straks på færde, for ånden er det, hvormed man forholder sig til 3

4 skylden. Åndens bolig er sproget. Ånd i højere forstand - dvs. højere end stemning og atmosfære - er sprog. Det bliver derfor bogstaveligt altafgørende i hvilket sprog, dvs. med hvilken ånd, et menneske er i stand til at forholde sig til sin egen skyld, om den så er stor eller lille. Kan skylden kun behandles eller omtales i f.eks. lovens sprog eller med fordømmelser, så vil dens alvorstyngde få enhver til at forsøge at lægge skyld fra sig eller bagatellisere al skyldighed. Det var ikke mig, jeg mente det ikke alvorligt, omstændighederne krævede osv. Bagatelliseres omvendt skylden på den måde, at man altid forsøger at se igennem fingre med den, måske fordi den synes for tung at bære, eller man har hørt for meget om den i sin barndom eller set for mange politibiler, gøres den for let, så vil den komme syvfold tilbage, som vi hører andetsteds i Det nye Testamente. Skylden og den dårlige samvittighed vil da ligge i hjertets dyb og stige op og give sig til kende af og til. Den vil sidde som en mørk tavshed i dette menneskes sprog og ånd, noget hvorom der ikke kan tales, måske end ikke med Gud, skønt dét netop er meningsløst, for Gud kender alt til et menneskes skyld. Det afslører jo netop Jesu ord til den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd du har haft fem mænd, og den, som du har nu, er ikke din mand;, siger han, for det taler hun ikke højt om. Altså: Skyld og ånd hører sammen, endda også således, at man kun i kraft af ånd opdager sin skyld. Det er et bestemt, foreliggende sprog, kristendommens, som peger på menneskets skyld endnu før, man har gjort tilstrækkelig erfaring med fænomenet. Skylden er drivkraften i alt åndsliv, hvad patriarken Jakob vidste bedre end nogen. Hans historie, som skulle blive forudsætningen for et helt folks, siden en hel verdens forhold til skyld, tager form af hans erfaringer med skylden. Den sønderriver hans tilværelse. Hver gang det sker, bliver han klogere. Eller skylden driver ham til at forstå og fortælle sin historie anderledes end før i takt med, at han udforsker begrebet. Da han mistede Rakel, som han havde foretrukket og favoriseret, gjorde han sig skyldig og gik i rette med Gud. Da han inden gensynet med Esau kæmpede med Gud ved Jabbok og forlangte at få velsignelsen bekræftet, gik han også i rette med Gud. Skyld på skyld. Da han mistede Josef holdt han op med at gå i rette med Gud. Han havde foretrukket Josef frem for de øvrige brødre og var blevet straffet. Denne skyld tvang hver gang Jakob til at forstå Guds vilje forfra. Den fremtvang den ånd i ham, da den første desperation var forvundet, at han blev nødt til at kunne lægge sit liv i Guds hånd. Skylden, tabet af Josef, blev til ånd og værdighed hos den gamle patriark (netop derfor blev han patriark)

5 og som sådan en verdenshistorisk begivenhed. Vi kender det stadig: Den, som har lidt meget, den som har gjort hårde erfaringer med skylden, nyder ofte respekt. Derfor kæmper vi endda af og til om at have haft det værst. Da Jesus sætter sig ved Jakobs brønd spiller skylden med. Ikke som bevidsthed, men som forudsætning, der dog i løbet af kort tid, bringes til bevidsthed. Først for Jesus, siden for kvinden. Når Jesus lader samtalen udvikle sig let og muntert, dvs. uden straks at gøre opmærksom på, hvem han selv er og uden at foreholde kvinden den dybe alvor i hans livs anliggende, ja så skyldes det simpelthen karakteren af Guds vilje. Guds vilje i forhold til den skyld, som Jakobs brønd frem for noget kunne være et passende symbol på. Det er højst tænkeligt, at denne kvinde har været som folk er flest, at hun ikke har bekymret sig om skyld, med mindre hun har haft konkret anledning til det. Hendes første undren og siden munterhed er foranlediget af, at den fremmede mand, tilmed en jøde, taler til hende. Det er i sig selv en begivenhed, der nok kunne skabe en vis frygt. Men ikke hos denne kvinde, hvis munterhed dog bliver mere respektfuld i løbet af samtalen, - en munterhed som Jesus ikke vil forstyrre, men tværtimod forstærke. På det rigtige grundlag. Jesus vender samtalen i retning af, at hun har brug for noget, skønt det er ham, der har bedt hende om vand. Hun har ikke vandet fra brøndens kildespring, men levende vand, som kan gøre hendes munterhed til varig glæde, som kan kende hendes skyld og dog gøre hende glad samtidig. For at nå ind til kvinden og gøre hende begribeligt, hvad han har at give, må Jesus ramme hende. Han bliver nødt til at minde hende om den skyld, som ethvert menneskes liv er forviklet med. Det må gøres nænsomt og indirekte, for ikke at få karakter af et overgreb. Jesus må få kvinden til selv at sige noget, der blotter det ømme punkt, det som er hendes mangel eller forfejlethed i livet. Det sker, da han beder hende om at hente sin mand. Kvinden svarer: Jeg har ingen mand. Det er både sandt og ikke sandt. For vel har hun en mand, men uden at være gift med ham. Forud for ham har hun haft fem ægte-

6 skaber. Fem ægteskaber og et papirløst forhold er meget, kan vi godt sige, uden at kunne beskyldes for snerperi, så der gemmer sig sandsynligvis skyld af forskellig art i disse forhold. Det afgørende er imidlertid kvindes eget, tvetydige svar. Jeg har ingen mand, idet denne tvetydighed dækker over noget. Hun siger altså selv, at hun er skyldig, uden at hun rigtig siger det! Hun antyder uldent. At hun var skyldig i forhold til den jødiske lov, og at hun som samaritaner yderligere var genstand for foragt fra jødernes side, er hævet over enhver tvivl. Det behøver dog ikke at betyde, at hun også enten følte eller anså sig selv for skyldig eller måske begge dele, at hun kort sagt var skyldbetynget. Mændene kunne være døde af naturlige årsager og med samleveren kunne brylluppet være nært forestående. Vi ved det ikke, og det betyder ikke noget. Men kvinden forsøgte at lægge sig i læ af et tvetydigt udsagn og afslørede dermed sig selv. Det giver anledning til, at Jesus dernæst afslører sig selv og sit ærinde: Han skal lære både jøder og hedninger, at Gud er en bestemt ånd, tilgivelsens ånd, som uundgåeligt lærer mennesket dets skyld at kende. Her kommer netop det nye frem. Kvinden bliver glad og ikke fortrykt, Kom og se en mand, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort, bekendtgør hun bagefter i landsbyen med uhørt frimodighed, og hendes glæde bliver både dybere og mere varig, ja evig. Hvilken befrielse at være løftet ud af denne tvetydighed, at være berøvet dette åndelige figenblad, som det er at skulle skjule sin skyld. Det er ikke længere nødvendigt. Jesus har set og sagt alt, og i stedet for at være trykket af den sædvanlige fordømmelse, har hun fået mod til sige, om han mon ikke skulle være Kristus. Hendes skyldbevidsthed fører til en kristusbekendelse, og forholdet til omverdenen er fuldstændig ændret. På denne måde kalder Jesus skyldsbevidstheden frem, idet han samtidig sætter sig udover den. Han fuldbyrder patriarken Jakobs erfaringer med skylden, som hele Israels folk skulle gøre det ved at blive berøvet alt og se det som Guds straf for folkets troløshed, idet han siger: Et menneske, Jakob, og et folk, Israels, kan ikke trække mere ånd og sandhed ud af skylden og slet ikke mere levende vand. Nu skal det siges til alle folkeslag, at svaret på skylden er Jesu ånd, som tilgiver, og som sætter os i stand til at tilbede Gud i ånd og sandhed. At tilbede Gud i ånd og sandhed er at gøre som denne kvinde, at kende sin skyld og derved være løftet ud af al tvetydighed. Det giver plads til den frimodighed, der kan få os til at tale og sige: mon han ikke skulle være Kristus?. Amen 6

7 Valgmenighedernes hjemmeside Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside har nu været en realitet i godt og vel et års tid. Hjemmesiden skal i første omgang ses som et supplement til de måder, hvorpå valgmenighederne henvender sig til såvel medlemmerne som offentligheden i øvrigt. Som udgangspunkt indeholder den fælles hjemmeside en kortfattet beskrivelse af valgmenighederne og deres fælles baggrund samt en række praktiske oplysninger vedr. kirkelige handlinger, gudstjenestetider, bestyrelser, ansatte samt omtale af kommende arrangementer mv. Videreudviklingen vil ske som en fortløbende proces således, at den fælles hjemmeside gradvis vil blive mere fyldig, hvad såvel baggrund som aktualiteter angår. Som et led i denne videreudvikling, vil vi meget gerne bringe flere fotos, herunder også fotos af personer og forsamlinger, som giver et indtryk af de arrangementer og det liv, der udspiller sig i de to valgmenigheder. I denne sammenhæng skal det understreges, at der ikke vil være tale om fotos fra kirkelige handlinger, men udelukkende fotos, taget i forbindelse med offentlige arrangementer som møder, foredrag, koncerter mv. Måtte der være medlemmer, som frabeder sig at medvirke på fotos, der bringes på hjemmesiden, vil disse blive fjernet, blot man gør os opmærksomme på det. I forbindelse med den stadige udbygning og videreudvikling af hjemmesiden i øvrigt modtages meget gerne ideer og forslag. Ligeledes modtages kommentarer og forslag til justeringer af hjemmesidens aktuelle indhold meget gerne. Jørgen Fisker (j.k.fisker@get2net.dk) Kim Overgaard (kimovergaard@yahoo.dk)

8 Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed søndag den 9. april 2006 Jannek Borresen, K. Møllersvej 4, 7400 Herning. Jesper Rytter Fyenbo, Bogfinkevej 5, 7400 Herning. Mads Hamburger Jacobsen, Enghavevej 15, 7430 Ikast. Konfirmander i Herning Valgmenighed søndag den 23. april 2006 Anne Bertel, Ternevej 9, 7400 Herning. Mathias Holm Brændgaard, Løvbakkevej 19, 7400 Herning.. Mads Bjørn Diderichsen, Kærmindevej 15, 7400 Herning. Astrid Bukh Hansen, Nørregade 70, 7400 Herning. Rikke Korsholm Jensen, Haraldsgade 3, 7400 Herning. Mikkel Bjerg Kristensen, Køgevej 13, 7400 Herning. Maria Sig Overgaard, Håkonsgade 15, 7400 Herning. Laura Boye Schrøder, Hjøllundvej 14, Arnborg, 7400 Herning. Indskrivning af konfirmander til 2006/07 Konfirmationsforberedelsen indebærer om muligt en fælles lejr eller lignende for holdene i Hammerum og Herning. Det vil i givet fald være nødvendigt med hjælp fra forældre til planlægning og afvikling af lejren. Lejren finder sted fra den 29. september til den 1. oktober 2006 på Uldum Højskole. Indskrivning til undervisningen finder sted på Hammerumhus tirsdag den 2. maj kl og på Herning Friskole i mødelokalet onsdag den 3. maj kl Konfirmation i Hammerum Palmesøndag den 1. april 2007 og i Herning 1. søndag efter påske den 15. april MK

9 Sommerhøjskole august Hvert år arrangeres der af nogle midt-vestjyske valgmenigheder sommerkursus på en af landets højskoler. Der har tidligere været så stor søgning, at vi ikke har været indbudt. I år finder kurset sted på Vrå Højskole i Vendsyssel. Initiativtager er Lemvig Valgmenighed og medlemmer fra vore to menigheder er velkomne til at deltage. Kursets overskrift er: Fortællinger i Vendsyssel - Tiden-Glæden-Mennesket-Landsdelen Programmet består af foredrag, udflugter i Vendsyssel og højskolesamvær. Pris: 2990 kr. Tilmeldingsfrist: 1. maj. Er du interesseret i ovenstående ligger der udførligt program med tilmeldingsblanket i både Herning og Hammerum kirker til fri afbenyttelse. Kalender: Fælles menighedsaften på Herning Friskole Torsdag den 23. marts kl : En aften med digteren Søren Ulrik Thomsen. Søren Ulrik Thomsen vil holde foredrag ud fra et essay i sin seneste bog Kritik af den negative opbyggelighed. Essayet hedder Massebevægelse under minustegnet og handler b.la. om nødvendigheden af at sige, hvad man holder af. Først dermed sættes man i stand til at udøve kritik. En lidt for sjælden erkendelse i dagens Danmark. En passus fra essayet lyder: Man giver med andre ord aldrig et bud på, hvad man holder af, går ind for, anser for værdifuldt og bestræber sig på, men taler udelukkende om, hvad man er skeptisk overfor, tager afstand fra, aldrig ville røre med en ildtang og ikke gir en skid for. Hermed opnår man for det første at fremstå som svimlende dygtig, og eftersom man aldrig vedstår 9

10 positive værdier, undgår man for det andet at blive fastholdt på noget som helst og dermed gøre sig sårbar for andres kritik. (s ). Kirkelørdag Den 1.april kl til i Hammerum Kirke og Hammerumhus. I forlængelse af kirkelørdagen i efteråret (jf. sidste kirkeblad) indbydes til en kort, børnevenlig gudstjeneste med efterfølgende samvær og leg i Hammerumhus. Forældre med børn i den relevante alder får en indbydelse. Arrangementet er velegnet for børn/ bedsteforældre, men alle er velkomne. Koncert Søndag den 23. april med Vestjysk Koncertkor i Herning Valgmenighedskirke. Koncerten vil byde på renæssancemusik. Udførligt program foreligger senere. Se iøvrigt hjemmesiden. Forårsudflugt Tirsdag d. 16. maj til Varde. Vi skal se Minibyen i Arnbjerg (evt. Sct. Jacobi Kirke) og det såkaldte Jugendhus med malerier af kunstneren Frello. Museumsinspektør Ole Faber viser os rundt. Kaffen indtager vi på Hotel Arnbjerg. Afgang fra Hammerum Fri- og Efterskole kl og fra Herning Friskole kl Forventet hjemkomst kl Tilmelding til en af de to formænd eller til undertegnede. Pris: 75 kr. MK Årsmøde for Valg- og Frimenighederne i Vrå Lørdag den 17. juni og søndag den 18. juni. Program følger. Bemærk at deltagelse betales af hhv. Herning og Gjellerup Valgmenighed. Sommermøde Torsdag den 29. juni kl på Hammerum Efterskole (jf ballade om Gud). Fhv. lektor Finn Jacobi taler: Hvor går grænsen mellem religion og politik hos Sokrates og Jesus? Det var en konflikt mellem religion og politik, der førte til dødsdommen over både Sokrates og Jesus. Op gennem historien er der gjort mange forsøg på at etablere en borgfred mellem statsmagtens krav og den enkeltes forpligtethed på sin religiøse overbevisning. Tilsyneladende var vi i Danmark nået til nogenlunde sikkert at kunne skelne mellem den politiske og dens religiøse sfære. Men nu må vi erkende, at vi endnu ikke sidder inde med en holdbar løsning på dette pinagtige problem. Der skal åbenbart nytænkning til, og så lønner det sig at vende blikket mod Sokrates filosofi og Jesu forkyndelse. 10

11 Ballade om Gud 2006 Fra torsdag den 29. juni til søndag den 2. juli. Ballade om Gud er et folkeligt møde om danskernes forhold til kristendommen og om betydningen af, at der er et sådant forhold. Mødet holdes i år for nittende gang, og er åbent for alle. Det arrangeres af undertegnede i nært samarbejde med pastor Erik Bredmose Simonsen, Tulstrup, og pastor Knud Riis, Bevtoft. Det finder sted på Hammerum Fri- og Efterskole, hvor der er mulighed for indkvartering. Der arrangeres børnepasning. Blandt foredragsholderne: Tidl. Lektor Finn Jacobi, Århus: Hvor går skellet mellem religion og politik hos Sokrates og Jesus?. Lektor Michael Pihl Hansen, Sorø. Pastor Knud Riis, Bevtoft: Dum på Gud, afsnit IV. Sognepræst Erik Bredmose Simonsen, Tulstrup. Valgmenighedspræst Morten Kvist, Herning: Den dobbelte bevidsthed. Desuden vises filmen: Martin Luther. MK Ferie Jeg holder ferie fra mandag den 8. maj til søndag den 14. maj begge dage inkl. Embedet passes af Karen Marie Ravn, tlf , kmravn@ofir.dk. Erik Bruun prædiker den 14. maj. MK Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Hans Jørn Hansen (formand), Fladhøj 16, Lind Birgit Astorp (næstformand), Overgade Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg Jørgen Fisker (sekretær), Gudenåvej Niels Christian Overgaard (kirkeværge og tilsyn med præstebolig), Haunstrupvej 4, Skibbild, 7480 Vildbjerg Herning Valgmenighedskirke, H.C. Ørstedsvej, Herning Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Agnete Hastrup Pedersen (formand), Øster Allé Niels Jørgensen (næstformand og tilsyn med præstebolig), Sønderbakken Ole Hansen (kasserer), Sønderkær 50, Gjellerup Eva Skovhuus (sekretær), Ravnsbjergvej 4, Gjellerup Kim Overgaard (kirkeværge), Hjejlevej 46, 1.-3, 8600 Silkeborg Gjellerup Valgmenighedskirke, Hammerum Hovedgade 19, Hammerum Ansatte Organist: Elena Mogensen, Frederiksgade 13, Hammerum Kirkesangere: Ole Dusgaard, Koopmannsstræde 30, 8610 Silkeborg Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej 5, Kirketjener: Marie Vesterbæk, Digevej 14, Tjørring Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Havemand: Ejvind Siggaard, Th. Nielsensgade 16, Herning Kirketjener og graver: Nancy Hansen, Egevænget 2, Hammerum (telefontid: på hverdage) Gravermedhjælper: Birgit Kragh, Vestermarken 41, Kølkær Forretningsførerere: Signe Rytz Riis, Hammerum Hovedgade Lis Haubjerg, Toustrupvej 18, Snejbjerg Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. 11

12 B Gudstjenester Herning: Hammerum: 19. marts kl kl marts kl kl april kl kl april Ingen kl Konfirmation 7. april (fredag) kl. 8. kl optakt til påske m/hammerum Friskole optakt til påske m/herning Friskole Påsken: Skærtorsdag kl Ingen Langfredag Ingen kl Påskedag kl kl påskedag kl kl april kl Konfirmation Ingen 30. april kl kl maj kl kl St. Bededag Ingen Ingen 14. maj kl Erik Bruun kl Erik Bruun 21. maj kl kl Kristi Himmelfart kl kl maj kl kl Pinsen: Pinsedag kl kl pinsedag kl kl juni kl kl juni Ingen (Årsmøde) Ingen (Årsmøde) Se endvidere: 12 Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted, blot man er venlig at anmode derom, så aftale kan træffes.