Velfærdsteknologi demensplejecenter. Velfærdsteknologi nyt demensplejecenter Allerød kommune. Udarbejdet af Randi Køhler august 2017.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsteknologi demensplejecenter. Velfærdsteknologi nyt demensplejecenter Allerød kommune. Udarbejdet af Randi Køhler august 2017."

Transkript

1 Velfærdsteknologi demensplejecenter Velfærdsteknologi nyt demensplejecenter Allerød kommune. Udarbejdet af Randi Køhler august 2017.

2 Velfærdsteknologi demensplejecenter Velfærdsteknologi nyt demensplejecenter Allerød kommune. Allerød Kommune ønsker at anvende teknologi på kommunens nye demensplejecenter for at sikre kvalitet til beboernes og de pårørendes liv og hverdag samt personalet arbejdsdag og rutiner. Teknologien skal hjælpe med at skabe sikkerhed og tryghed for borgerne, løsninger der giver personalet mere tid til borgernær aktivitet frem for borgerfjerne rutineopgaver samt hjælpe til at optimere den sundhedsfaglige indsats, så der opnås bedre sundhed, færre ulykker og bedre hverdagsliv for beboerne. I det efterfølgende er de teknologier, der vurderes bedst egnet til at understøtte ovenstående beskrevet. Nødkald: Løsningen skal fungere som plejefagligt værktøj for kommunen og plejecenterets personale og skal strukturelt baseres og fungere på kommunens digitale infrastruktur, WIFI. Totalløsningen skal indeholde digitalt nødkaldssystem, personaleenheder til modtagelse og afsendelse af information, positionsfindere, virtuelle zoneinddelinger opsat ift. kommunens WIFI Access-punkter, integration af dør- og sengesensorer fra tredjepart, integration med døråbningssystem samt et administrationssystem til distribution af notifikationer mellem løsningens forskellige del-elementer. Løsningen skal fungere på det pågældende plejecenter på alle områder, hvor beboere potentielt kan befinde sig, i det omfang kommunens WIFI-rækkevidde er dækkende herfor. Kaldefunktion fungerer mellem borger og personale, der på nem og sikker vis sikrer mulighed for umiddelbar ønsket kommunikation. Løsning leveres både med versioner til tovejs tale (herefter Tovejs kald) og som notifikation til personale ved tryk (herefter kald ). Begge dele skal kunne fungere både via WIFI og GSM. De kropsbårne kald skal alle kunne følges via WIFI/RTLS og afgive alarmer, hvis de detekteres i individuelt opsatte no-go zoner, således der er zoneidentifikation. 1

3 Plejecenterets WIFI-dækning skal opdeles i virtuelle zoner, defineret i samråd med plejecenterledelsen. Opdelingen skal tilvejebringe mulighed for, at der defineres ud- og ind-zoner, så der afgives individuelt opsatte alarmer, hvis borger x går fra zone y til zone z. Løsningen er en integrationsløsning til nødkalds- og sensoradministrationssystemet for outputs fra døralarmer. Integrationen skal tilvejebringe mulighed for at tilkoble et frit antal døralarmer på lige fod og lige så nemt som eksempelvis nødkald og kunne videreformidle alle de notifikationer om aktivitet ved dør, som sensoren giver mulighed for, til relevant personale. I tilfælde af mere mobil udnyttelse af løsninger via GSM (eksempelvis personaletelefoner, skal systemet kunne honorere dette. Nødkald kan kombineres med en demensbrik som lægges i borgerens lomme, og brikken giver besked til personalets telefon, hvis beboeren er på vej ud af udgangsdørene. Personalet kan på displayet se, hvilken dør beboeren er på vej ud af. Ligeledes findes muligheder med Simkort, hvor et kald kan spores, efter aftale og tilladelse fra borger, således at en borger kan spores hvis vedkommende går udenfor det skærmede areal. Sensorgulv: Sensor i alle soveværelses- og stuegulve i boligerne. Hvis en beboer falder, kommer der automatisk en melding til personalet med det samme. Sensorgulvenes alarm ved fald gør det muligt at sætte hjælpen ind i rette tid og nedsætter antallet af tryghedsbesøg om natten, hvilket er positivt i forhold til at sikre beboerne en rolig nattesøvn. Ligeledes er der installeret timer, som aktiveres ifm. de ældre beboeres toiletbesøg og udløses, når der går for lang tid, hvilket kan indikere et fald. Endelig er der etableret sensorer, der markerer udgang fra terrassedør, dette er en del af nødkaldszone inddelingsløsningen. Dette er muligt fra alle bo-enheder. Supplerende kan nævnes sensorstave, der kan opdele rum i zoner, som registrere bevægelser. Disse installationer bidrager til at styrke tryghed gennem diskret overvågning. Dørautomatik: Dørautomatik på hoveddøren er en løsning på den enkelte plejeboligs dør ind til boligen og ud mod et fællesareal (fx et opholdsrum eller en gang). Dørautomatik gør det muligt at åbne døren med en trykkontakt (enten på væggen eller via en fjernbetjening) og altså uden, at borger eller medarbejder behøver at bruge dørhåndtaget. En censor minimerer risikoen for, at nogen bliver ramt eller kommer i klemme i døren. Derudover kan der på nogle døre installeres en automatik, der gør, at døren åbner, idet håndtaget trykkes ned således, at der ikke skal bruges kræfter på at skubbe døren op. Der er mulighed for individuel borgertilpasning, fx i form af lukkehastighed. På nogle modeller kan dørautomatikken også slås helt fra, så døren kan anvendes som en almindelig dør. 2

4 Dørlås: Elektronisk dørlås eller adgangskontrol er en elektronisk nøgleløsning, der gør det muligt at låse døren/låse døren op ved hjælp af en chip i en (salto-) brik udefra. Døren er altid ulåst indefra, hvor den åbnes på almindelig vis. Hvis der er dørautomatik (jf. forrige afsnit), kan den samarbejde med dørlåsen, således at døren åbner, idet den låses op. Systemet giver mulighed for, at man kan tildele eller fratage adgang til specifikke boliger eller lokaler, således at man kan sikre, at det kun er personer med tilladelse, der har mulighed for at låse sig ind. Man skal altså oprettes i et system og har dermed specifikke adgangsforhold, som kan monitoreres. Elektronisk solafskærmning, gardin og vinduesautomatik: Elektronisk solafskærmning (herunder markiser) er en udvendig afskærmning, som styres via en trykknap på væggen, fjernbetjening, eller som kører automatisk. Afskærmningen har til formål at holde solens varme og generende lys ude fra boligen. Gardinautomatik gør det muligt at betjene gardinerne via en fjernbetjening eller knap på væggen. Nogle modeller giver mulighed for både manuel og elektronisk betjening, således at gardinautomatikken ikke tager skade, hvis gardinerne bliver trukket for eller fra manuelt. Vinduesautomatik gør det muligt at åbne og lukke vinduer med en fjernbetjening eller via en trykknap på væggen. Loftlifte gennemførsel til badeværelse: Loftlifte anvendes sammen med et bæresejl i forflytningssituationer, hvor en borger fx skal hjælpes fra seng til kørestol. Ved hjælp af et rumdækkende skinnesystem og med selve loftliften er forflytningssituationen simplificeret i en sådan grad, at det i flere tilfælde kun vil kræve én medarbejder. Forflytningssituationer uden loftlift vil som oftest kræve to medarbejdere. PIR-styring af lys på badeværelse: PIR står for passiv infrarød. Sammen med en sensor kan PIR opfange bevægelse inden for et afgrænset areal, hvormed belysningen automatisk aktiveres, dvs. at lyset bliver tændt, når nogen bevæger sig. Når der ikke længere opfanges bevægelse, slukker lyset automatisk. Der kan yderligere installeres en varmesensor på PIR en, der gør, at lyset tænder ved hurtige varmeændringer og forbliver tændt alt efter tidsindstillingen. Udover badeværelset kan flere af boligenhederne udstyres med PIRstyring i fælles opholdsrum og lignende. 3

5 Bade sanserum: Personer med demens kan ofte opleve ubehag i forbindelse med vask og badning. Det anbefales derfor at indrette et område med badefaciliteter, hvor indretningen har fokus på velvære og den behagelige sanseoplevelse. Området kan anvendes af beboerne efter behov. Et baderum med badekar og plads til eventuelt bruseleje, hvor der er en god temperatur, ingen træk, godt lys, god akustik, og hvor der er god plads til personale, kan medvirke til at skabe en god badeoplevelse. I rummets indretning bør der tages højde for, at omklædning også kan finde sted. Der bør således også beregnes plads til bænk eller stol, hylder og knager til tøj. Rummet kan yderligere bruges til frisør, fodpleje og massage samt eventuelt som baderum for hjemmeboende borgere fx ved et besøg i aktivitetscenteret. Høre: Et høreapparat kan sammen med teleslynge i rum medvirke til, at beboerne hører bedre. Sansestimulering: Velfærdsteknologi kan være hjælpemidler til sansestimulering, både i form af særlige tæpper, gyngestole eller madrasser, men også som computerstyret sansestimulering ved hjælp af lysloft, film af naturscenerier, naturlyde og musik. For personer med svær demens, som ikke kan tage aktivt del i aktiviteter eller socialt samvær i øvrige fællesrum, kan det anbefales at indrette et rum, hvor der kan foregå sansestimulering. Det kan foregå individuelt eller i små grupper og fx være af taktil, auditiv eller visuel karakter ved hjælp af teknologiske produkter. Udstyr til sansestimuli kan eventuelt være transportabelt og anvendes i beboeres egen bolig. Uddybning af sanse stimuli på typer: Sansestimulerende dyner og tæpper Dyner og tæpper som stimulerer det sensoriske nervesystem med henblik på øget kropsbevidsthed og beroligelse, herunder hører kugle- og vægtdyner. Sansestimulerende puder Puder som stimulerer det sensoriske nervesystem med henblik på øget kropsbevidsthed og beroligelse, herunder kuglepuder. Sansestimulerende beklædning Beklædningsgenstande som stimulerer det sensoriske nervesystem med henblik på øget kropsbevidsthed og beroligelse. Herunder kugle-, kompressions-, vægt- og balanceveste, tyngdekraver mm. Sansestimulerende møbler Møbler som stimulerer det sensoriske nervesystem med henblik på øget kropsbevidsthed og beroligelse, herunder gyngestole, kuglestole og kuglemadrasser. 4

6 Gynger og hængekøjer Gynger og hængekøjer der stimulerer det sensoriske nervesystem med henblik på at øge balanceevne og tolerance over for bevægelse. Herunder sansegynger, kørestolsgynger, liggegynger mm. Andre redskaber til sensorisk stimulation Redskaber der stimulerer det sensoriske nervesystem med henblik på forbedring af sensorisk og motorisk funktion, afspænding, beroligelse, appetitvækning og smertelindring. Herunder massageredskaber, duftstimulerende apparater, fiberoptik med forskellige farver, der changerer i et rolig tempo. mm. Erindrings systemer: Talende fotoalbum (med lyd). Optag egne beskeder direkte eller overfør lyde/melodier fra computeren på SD-kortet. Sensorbleer: En intelligent ble der kan måle vandladningsmønstre (mængde og tidspunkt) hos borgere med inkontinensproblemer. Formålet er at give en præcis udredning af borgers vandladningsmønster, som kan bruges til at tilrettelægge kontinens indsatsen ud fra. Sensoren i bleen registrerer brugerens vandladningsrytme og mængde. Borgeren bruger sensorbleerne i tre døgn med de bleskift, der ville være normalt. Den viden der kommer frem, kan så være grundlag for de videre tiltag. F.eks. hvilken blestørrelse der passer til borgeren. Medarbejderne kan planlægge plejen bedre, når man undgår mange lækager og forstyrrelse af folks nattesøvn. Toiletter med skylle- tørre- løfte- og kipfunktion. : Skyllefunktionen kan vaske borgerens intime dele efter et toiletbesøg med en strålefunktion indbygget i toilettet, mens tørrefunktionen, der også er indbygget, tørrer med varm luft. Løfte- og kippefunktionerne betyder, at toilettet kan køre op og ned samt kippe på en måde, som kan hjælpe borgerne op at stå. Vandtemperatur, tørretid samt vandstråle-område kan programmeres og dermed tilpasses den enkelte bruger. De toiletter, der er væghængte, kan desuden højdeindstilles (modsat de gulvmonterede toiletter) således, at de kan sikre borgerne en korrekt siddestilling med fødderne på gulvet 1. Toilettet betjenes ved hjælp af en fjernbetjening, som også kan sættes fast på toilettets håndtag. Alternativt kan toilettet betjenes ved hjælp af en enkelt knap på toilettet, efter at det er programmeret og tilpasset brugeren. 1. Grunden til, at væghængte toiletter kan højdeindstilles, er, at de er monteret på et hæve/sænkemodul, som skal tilkøbes. 5

7 Ved at bruge toiletsædeløfteren til beboere på plejecenteret kan beboeren muligvis være selvhjulpen, eller der kan nøjes med at være en medarbejder til hjælp ved toiletbesøg. Endvidere kan rygbelastninger og nogle uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for medarbejderne undgås. Elektrisk hæve/sænkbar hygiejnestol der kan indstilles i mange forskellige positioner. Stolen kan bruges til bad, ved af/påklædning, ved bleskift/nedre toilette samt toiletbesøg. Brugen af bade/bækkenstolen kan spare forflytninger af borgerne og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for medarbejderne kan undgås. Elektronisk benløfter: Benløfteren skal hjælpe i plejeopgaverne som fx hjælpe de ældre med nedsat kræfter i benene i seng (løft, vrid i ryggen), påføring af støttestrømper (foroverbøjet arbejdsstilling, løft, vrid i ryggen) og sårbehandling især på fødder og ben (foroverbøjet arbejdsstilling). I disse tre arbejdssituationer belastes plejepersonalet med tunge løft flere gange dagligt og dårlige arbejdsstillinger for ryg og lænd samt vrid i kroppen. D Borgerne kan opleve benløftere som et mindre indgreb under plejen, end fx en loftlift, der nedsænkes over borger. Luftrensere: Mobile luftrensere fjerner 99,95 af alle partikler i luften, således der fjernes lugt som røg, urin, sårlugt m.m. Robotstøvsuger: En robotstøvsuger er en selvkørende støvsuger. Den kan programmeres til at støvsuge på bestemte dage og tidspunkter. Støvsugeren guides rundt i boligen ved hjælp af nogle små tårne, som skaber virtuelle vægge. Den virtuelle væg gør, at støvsugeren går uden om væggen og fx udelader bestemte områder eller rum (fx ved hoveddøren eller badeværelset). Den har en bakke, der skal tømmes efter brug, og anvender altså ikke støvsugerposer. Nogle modeller har et særligt filter, der gør, at de er mere effektive og kan stoppe det fine støv (i stedet for at sprede det). De fleste robotstøvsugere kan betjenes ved at aktivere en kontakt på støvsugeren eller ved hjælp af en fjernbetjening. 6

8 Andre teknologier på vej: Følgende nævnte teknologier vurderes som værende i første generation med divergerende tekniske performanceproblemer, kombineret med at de vurderes meget dyre i indkøb. De nævnes her, men der gøres opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt at afvente større markedspotentiale og erfaring. Derudover vil der ved disse løsninger være potentiale for at indgå OPI samarbejder med leverandør fremfor ordinært køb. Døgnrytmelys: Mange ældre og demensramte oplever søvnproblemer om natten og behov for at sove i dagtimerne. Ergonomisk døgnrytmelys understøtter kroppens naturlige døgnrytme og produktion af søvnhormonet melatonin ved at lyse kraftigst midt på dagen, mens et specialudviklet natlys giver personalet optimal arbejdsbelysning uden at forstyrre kroppens døgnrytme. Fulddynamisk døgnrytmelys hjælper til at genskabe en naturlig døgnrytme ved hjælp af den rette mængde lys, der ligner dagslys, og et varmt, blødt lys, der ikke forstyrrer nattesøvnen. Døgnrytmelyset og de faste lysindstillinger som beroligende- og akutlys, er tilpasset afdelingens rytme, herunder personalets arbejdsgang og specifikke behov i forbindelse med plejesituationer. Aften- og natbelysningen giver mulighed for at orientere sig fx ved toiletbesøg og giver kroppen de bedste betingelser for at falde til ro og få en god nattesøvn. Terapi lys Terapilys modvirker vintertræthed og depression og giver energi og bedre søvn ved at øge produktionen af serotonin og stabilisere døgnrytmen. Lyddæmpende billeder: Dårlig akustik kan medføre stressreaktioner og føre til forvirring og angst. Lyddæmpende billeder, som kombinerer bedre akustik og beroligende motiver fx fra den danske natur, kan skabe et rart og roligt indeklima. 7

9 Følgende vurderes som værende nice too have, men bør alligevel udfordres grundet enten et begrænset antal borgermatch, vurderes som værende dyre i indkøb ift. effekterne, værende teknisk underudviklet eller uhåndterbar for målgruppen. Intelligente senge: RotoFlex er en japansk-tysk opfindelse, som med et enkelt tryk på en knap bogstaveligt talt lægger sin bruger i seng - og som lige så enkelt hjælper brugeren ud af sengen igen. RotoFlex er en seng med en fem-delt liggeflade. I midten er placeret et roterende modul, som kan dreje madrassen til en oprejst position, ganske som en stol. Brugeren skal blot sætte sig i sengestolen - hvorefter sengen drejer sig selv på plads i den ønskede liggeposition. Beskrivelse af ulemper: En alm. vekseltrykmadras passer ikke til sengen, da den har specielle mål (er ekstra bred) Den kræver meget plads Kræver at borgeren er kognitivt velfungerende for at kunne betjene sengen efter hensigten og for at borgeren bliver selvhjulpen Paro robotsæl: PARO bruges som socialpædagogisk redskab (AAA og AAT-metoderne) og kan med sin nonverbale kommunikation nå ind til mange typer brugere herunder ældre med fremskreden demens. PARO ligner en rigtig sæl og reagerer på kærtegn, stemmer, lys mv. Ulempe. Paro sælen er dyr i indkøb og et særligt 1-dags certificeringskursus til kr. pr deltager samt medarbejdertid, er en forudsætning, når medarbejderen på plejecentret skal introduceret til sælrobotten. Terapeutisk kat: JustoCat er en terapeutisk kat, der kan genkalde minder om et kæledyr og kan gøre udad reagerende og urolige personer rolige og trygge. Katten kan det, en terapeutisk kat skal kunne: miave, spinde og trække vejret. På ryggen har den to sensorer, der ved berøring igangsætter kattelyde. Den miaver vredt, hvis den vendes med hovedet nedad. Medicinhåndtering: DoseCan er et medicinhuskesystem, som kan påminde borgeren om at tage sin medicin til rette tid eller påminde personale inden for plejebolig-området om at give beboere deres medicin til rette tid. 8

10 Medicinhuskeren kan afhjælpe UTH, ulempen er dog er det et stand alone system på nuværende tidspunkt. Det vurderes ikke, at demente borger i plejebolig kan blive selvhjulpne med medicin. Skærmløsninger til spil og underholdning: Udbuddet på markedet for skærmløsninger til spil og underholdning målrettet demente er stort og varieret. Borgerne kan opleve velvære ved anvendelse af disse typer af aktiviteter ved skærm og er nice too have. Skærmløsningerne kan betegnes som Velfærdsteknologisk alternativ til traditionelle aktiviteter fordi de ofte indeholder mulighed for aktivitet med bevægelse og kognitiv stimulans. Elektroniske personale tavler, borgerskærme, infotavler, pårørendeskærme m.v. Udbuddet på markedet for skærmløsninger i denne kategori er ligeledes stort. Formålet er, at få et alternativ til whiteboards, ringbind osv. i form af en it-platform Infotavler: Med infotavler er det muligt for personale, beboere og gæster altid at få det samlede overblik over fx dagens menu, dagens aktiviteter, nyheder, samt personale se hvilke personale der er på vagt. Skærmene kan ofte være interaktive så borgere fx kan tilmelde sig aktiviteter direkte fra skærmen. Personaletavler. Med en personaletavle er det muligt for personalet at have et overblik over beboere, deres aktiviteter samt planlægning af belægning på afdelingen. Borgerskærme: Her kan de pårørende gøre brug af systemet, følge dagligdagen, se info tavle fra egen devise hjemmefra. Kan også anvendes som kommunikation som det kendes fra et skypeopkald. 9